BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2019, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del Bilag 134
Offentligt

Status for tilsyn med

a-kasser og kommuner

1. halvår 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2019, fra beskæftigelsesministeren

Indhold

Kapitel 1. Indledning ........................................................................................ 4

Kapitel 2. Tilsynet med a-kasserne .................................................................... 6

2.1. Det lovmæssige grundlag for STARs tilsyn med a-kasserne .............................. 6

2.2. Turnusmøder

–

Dialogbaseret tilsyn .................................................................. 9

2.3. Dagpengereformen og tilsynet ........................................................................ 10

2.3.1. Administrations- og tilsynsmodel ............................................................ 10

2.3.2. Advis-modellen i samspillet mellem STAR og a-kasserne........................ 13

2.3.3. Resultater ved brug af Advis-modellen i 2019......................................... 16

Kapitel 3. Resultater af a-kasse-tilsynet .......................................................... 19

3.1. Styrelsens kontrol med selvstændige på baggrund af data fra Skattestyrelsen

ophører (Skatteregisterkontrollen)......................................................................... 19

3.1.1. Kontrollen af selvstændige

–

indkomstår 2018 ....................................... 20

3.2. A-kassernes digitale stikprøvekontrol ved brug af data fra FerieKonto .......... 21

3.3. Tilbagebetaling fra medlemmerne .................................................................. 24

3.4. Anmeldelser fra andre myndigheder ............................................................... 26

3.4.1. Uber kørsel i Danmark ............................................................................. 26

3.4.2. A-kassernes forespørgsler ....................................................................... 28

Kapitel 4. Eksport af dagpenge ....................................................................... 30

4.1. Eksport af dagpenge til et andet EU/EØS-land ................................................ 30

4.1.1. Udviklingen i eksporter af dagpenge til et andet EU/EØS-land ............... 31

4.1.2. Udviklingen i hvilke statsborgere der benytter retten til eksport ........... 32

4.1.3. Antal eksporter til hjemland .................................................................... 33

4.1.4. Vigtigste eksportlande ............................................................................. 33

4.1.5. Hvilke eksportlande vender medlemmet ikke tilbage fra........................ 34

4.1.6. Ledighedsprofil før eksport...................................................................... 36

4.1.7. A-kassernes registrering af afsendelse/ modtagelse af underretninger fra

arbejdsformidlinger i udlandet om overholdelse af det pågældende lands

kontrolforanstaltninger ..................................................................................... 37

4.1.8. A-kassernes registrering af modtagelse af underretning fra den

udenlandske arbejdsformidling om forhold, der kan have betydning for retten

til ydelser............................................................................................................ 39

4.1.9. A-kassernes registrering af tilbagebetaling af dagpenge, som medlemmet

har eksporteret med urette ............................................................................... 40

4.1.10. Administration i forbindelse med personer, der eksporterer retten til

ydelser fra et andet EU/EØS-land, Schweiz eller Færøerne til Danmark ........... 40

4.2. Indberetning af udenlandske forsikrings- og beskæftigelsesperioder, der kan

danne grundlag for ret til udbetaling af en ydelse fra a-kassen ............................. 42

Kapitel 5. Tilsyn med kommunernes administration ........................................ 45

5.1. De kommunale revisionsberetninger............................................................... 45

5.2. Det kommunale rådighedstilsyn ...................................................................... 47

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2019, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 6. Resultatet af kommunetilsynet ....................................................... 49

6.1. Gennemgangen af de kommunale revisionsberetninger 2017 ....................... 49

6.2. Det kommunale rådighedstilsyn 2019 ............................................................. 50

Kapitel 7. Det moderniserede rådighedstilsyn med a-kasser og kommuner ...... 53

7.1. Det moderniserede rådighedstilsyn med a-kasserne ...................................... 53

7.1.1. Udstilling af tilsynene på baggrund af benchmarkingen ......................... 55

7.1.2. Fortsat udvikling af det moderniserede rådighedstilsyn med a-kasserne

........................................................................................................................... 56

7.2. Det moderniserede rådighedstilsyn med kommunerne .................................. 57

Kapitel 8. Generelle udviklingsinitiativer ......................................................... 60

8.1. Styregruppen for Fejludbetalinger og Kontrol ................................................. 60

8.2. EESSI - Elektronisk udveksling af oplysninger vedrørende socialsikring .......... 63

8.3. Faglig monitorering og skærpet tilsyn med kommunernes indsats ................ 65

8.3.1. Faglig monitorering af beskæftigelsesindsatsen i alle kommuner .......... 65

Kapitel 9. Lufthavnstilsynet ............................................................................ 69

Kapitel 10. Rigsrevisionsundersøgelser ........................................................... 71

10.1. Beretninger i 1. halvår 2019 på Beskæftigelsesministeriets tilsynsområde .. 71

10.2. Opfølgning på beretninger på Beskæftigelsesministeriets tilsynsområde .... 71

10.2.1. Jobcentrenes effektivitet (opfølgning) .................................................. 71

10.3. Øvrigt afgivne beretninger ............................................................................. 72

10.3.1. Åbne data ............................................................................................... 72

10.3.2. Transaktionsomkostninger ved udbud i staten ..................................... 73

10.4. Opfølgning på øvrigt afgivne beretninger ...................................................... 74

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2019, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 1. Indledning

Denne statusrapport for 1. halvår 2019 beskriver aktiviteterne og

resultaterne af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings

(STAR) samlede tilsynsindsats med a-kasser og kommuner til og

med 1. halvår 2019. I det følgende er der særligt fokus på aktivi-

teter i første halvår 2019. Beskrivelsen omfatter dermed dels nye

initiativer og resultater og dels beskrivelse af udviklingen på ud-

valgte områder som opfølgning helårsrapporteringen fra 2018.

Dermed er gentagelser fra helårsafrapporteringen i mindst muligt

omfang søgt undgået.

STAR fører tilsyn med a-kasserne, jf. bl.a. § 88 i lov om arbejds-

løshedsforsikring m.v. om tilsyn med de anerkendte a-kassers ad-

ministration, økonomi, regnskaber og revision. Herudover også

med a-kassernes medlemmer og det særskilte tilsyn med a-kas-

sernes administration af rådighed.

Rapporten giver en status for udviklingen af styrelsens digitale til-

synsværktøjer. I den forbindelse udstilles for første gang de fore-

løbige resultater fra idriftsættelsen af Advis-modellen, som blev

udviklet i forbindelse med dagpengereformen.

Rapporten omhandler desuden det kommunale tilsyn, herunder re-

sultater vedrørende kommunernes rådighedsadministration, jf. §

13d i lov om aktiv socialpolitik, samt resultaterne fra gennemgan-

gen af de kommunale revisionsberetninger.

I forhold til kommunerne har de umiddelbare tendenser fra gen-

nemgangen af de kommunale revisionsberetninger som afrappor-

teres en gang om året, har gennemgangen bl.a. vist, at antallet af

kommuner med revisionsbemærkninger er steget lidt, men at kom-

munerne samtidig er hurtigere til at rette op på forholdene, således

at der alene har været behov for, at STAR har bedt om redegørelser

i to kommuner.

Moderniseringen af rådighedstilsynet som resultat af trepartsafta-

len fra august 2016 har på a-kasse- og kommuneområdet betydet,

at styrelsen har idriftsat en offentlig benchmarking af dagpenge-

modtagere og jobparate kontanthjælpsmodtageres jobsøgning.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2019, fra beskæftigelsesministeren

I forbindelse med den fortsatte modernisering af rådighedstilsynet

udvikler STAR ligeledes en benchmarking af a-kassernes afholdelse

af CV- og rådighedssamtaler med ledige samt af a-kassernes sank-

tionspraksis. Som led i udmøntningen af den næste fase på tre-

partsaftalen fra august 2016.

Udover beskrivelsen af de konkrete tilsynsopgaver og resultaterne

heraf giver rapporten også en status for udviklingen STARs øvrige

af tilsynsindsatser. Den fortsatte udvikling på hhv. a-kasseområdet

og kommuneområdet beskrives i særskilte kapitler.

Derudover er der et kapitel vedrørende de udviklingsinitiativer,

som går på tværs, herunder fx arbejdet i den fællesoffentlige Sty-

regruppe for Fejludbetalinger og Kontrol (SFK) samt den kontrol-

indsats, der bygger på udveksling af oplysninger på socialsikrings-

området i EU/EØS via EESSI.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2019, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 2. Tilsynet med a-kasserne

STAR fører tilsyn med a-kasserne, jf. bl.a. § 88 i lov om arbejds-

løshedsforsikring m.v. om tilsyn med de anerkendte a-kassers ad-

ministration, økonomi, regnskaber og revision. Herudover føres der

tilsyn med a-kassernes medlemmer og et særskilte tilsyn med a-

kassernes administration af rådighedsreglerne. STAR fører også til-

syn i samarbejde med andre offentlige myndigheder, jf. lov om ar-

bejdsløshedsforsikring m.v. §§ 90a-91b.

Styrelsens tilsyn er dels baseret på opfølgning på resultaterne af

det dialogbaserede tilsyn, som først og fremmest foregår på lø-

bende turnusmøder med samtlige a-kasser og dels via digitale til-

synsværktøjer. Fx føres der tilsyn med hhv. a-kassernes admini-

stration og udbetalingen af dagpenge testcases samt med a-kas-

sernes administration af rådighedsreglerne via digitale registerop-

lysninger.

En anden del af tilsynet med a-kasserne er baseret på opfølgningen

på revisionen af a-kasserne, som udføres af a-kassernes revisorer.

Denne årlige revisionsmæssige gennemgang af a-kassernes regn-

skab afrapporteres i a-kassernes revisionsprotokollater, som sen-

des til styrelsen til nærmere gennemgang og opfølgning. Det sikres

derved, at a-kassernes regnskaber er rigtige, og statens tilskud er

modtaget og brugt i overensstemmelse med lovgivningen.

2.1. Det lovmæssige grundlag for STARs tilsyn

med a-kasserne

Efter dagpengereformen føre STAR et bredspektret tilsyn med a-

kasserne og a-kassernes administration og udbetalingen af dag-

penge jf. også figuren på side 11.

Udover afrapporteringen af de løbende tilsynsresultater indeholder

denne halvårsrapport for første gang også en afrapportering på re-

sultaterne af brugen af den såkaldte Advis-model i samspillet mel-

lem a-kasserne og STAR.

Styrelsens tilsyn er baseret på følgende grundlag:



Bekendtgørelse om krav til a-kassernes kontrol og administra-

tion (bekendtgørelse nr. 150 af 20. februar 2019)

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2019, fra beskæftigelsesministeren



Bekendtgørelse om tilsynet med de anerkendte a-kassers øko-

nomi og regnskabsvæsen mv. (bekendtgørelse nr. 982 af 29.

juni 2016)

Bekendtgørelse om revision af de anerkendte a-kasser (be-

kendtgørelse nr. 289 af 20. april 2018)

Bekendtgørelse om tilsynet med de anderkendte arbejdsløs-

hedskassers administration (bekendtgørelse 983 af 29. juni

2016)



I tilsynsindsatsen har styrelsen bl.a. fokus på følgende områder:

1. A-kassernes administration og udbetaling af ydelser og lov-

medholdeligheden af administrationen af udbetalingen af ydel-

ser.

2. A-kassernes rådighedsadministration, der knytter sig til a-kas-

sernes administration af reglerne om rådighed og selvforskyldt

ledighed.

3. A-kassernes administration af egne midler (medlemsbidrag).

4. A-kassernes administration og revisionen af a-kasserne indgår

særligt med henblik på aflæggelse af korrekt regnskab m.m.

og, som væsentlige elementer heri, via forvaltningen af rele-

vante sagsområder via revisionsgennemgang og stikprøver.

Det er særligt a-kassernes sagsbehandling af efterregulering,

rådighed, selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, over-

gang til efterløn, selvstændig virksomhed samtidig med efter-

løn, efterregulering af efterløn, opkrævning af restancekrav og

statskrav hos medlemmet, EØS-administrationen m.v.

5. Tilsyn med revisionens udførelse.

6. A-kassernes kommunikation med andre myndigheder i den be-

skæftigelsespolitiske indsats

–

fx kommunerne.

7. Indsatsen vedrørende snyd og fejludbetalinger.

8. Eventuelle andre forhold herunder vedtægtsforhold, spørgsmål

om a-kassernes formål, klagesager og -frekvens på baggrund

af oplysninger fra Center for Klager om Arbejdsløshedsforsik-

ring, medlemsbidrag og medlemskontingent, administrative

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2019, fra beskæftigelsesministeren

fælleskaber, IT-sikkerhed (og databeskyttelseslovgivning),

medlemshenvendelser m.m.

Hovedelementerne illustreres i figur 1 nedenfor.

Figur 0.1:Elementer i tilsynet med a-kasserne

1. Turnusgennemgang med a-kasser på baggrund af det særskilt udarbejdede

tilsynsoverblik vedrørende væsentlige fokusområder i hver enkelt a-kasse

2. Revisionsgennemgang og årsregnskab

–

a-kassens økonomi administration,

IT-systemer og administrationsområder bl.a. efterregulering af dagpenge,

rådighed, selvstændig virksomhed, overgang til og fradrag i efterlønnen, drift

af selvstændig virksomhed samtidig med efterløn, efterregulering af efterløn,

opkrævning af krav og statskrav hos medlemmet, EØS-administrationen m.v.

3. Løbende gennemgang af udvalgte sagsområder i alle a-kasser

4. Konkret sagsbehandling og evt. genopretning af a-kassens administration

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

På

første trin

i tilsynet er udgangspunktet for styrelsens tilsyn

nøgletalsoversigter og tilsynsoverblik over a-kasserne, som lægges

til grund for gennemførelsen af de løbende turnusmøder med a-

kasserne.

Kilderne til denne gennemgang fremgår af

”tilsynsoverblikket”,

som bl.a. omfatter medlems- og økonomioversigter fra revisi-

onsprotokollaterne, revisorernes bemærkninger i forbindelse med

gennemgangen, klagesager og -frekvenser, resultatet af register-

samkørsler m.v.

På

andet trin

foretages en gennemgang af de indsendte årsregn-

skaber og revisorernes beretninger om den udførte revision, der er

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2019, fra beskæftigelsesministeren

gennemført i henhold til reglerne i bekendtgørelsen om revision af

de anerkendte a-kasser.

En meget væsentlig del af den særligt risikobetonede administra-

tion i a-kasserne afrapporteres i forbindelse med det årlige revisi-

onsarbejde, og styrelsen anvender a-kassernes regnskab som en

væsentlig indikator for vurderingen af den generelle administra-

tion. Tilsynet omfatter både a-kassens egne midler og de modtagne

statslige refusionstilskud. Styrelsens tværgående vurdering af re-

visionens resultater afrapporteres også samlet overfor a-kassernes

revisorer.

Med den ændrede tilsynsindsats med implementeringen af dagpen-

gereformen fra den 1. juli 2017 er fokus udvidet, idet der på

tredje

trin

foretages en løbende vurdering af udvalgte sagsområder i alle

a-kasser. Der er dels tale om overvågning af administrationen men

også tilsyn med a-kassernes administration på baggrund af ud-

valgte temaer på tværs af samtlige a-kasser. Det drejer sig f.eks.

om resultaterne af rådighedstilsynet, den nye Advis-model, a-kas-

sernes inddrivelse af udestående samt senest også en tværgående

indsats med henblik på at styrke a-kassernes interne forretnings-

gange og instrukser.

På

fjerde trin

kan styrelsen i særlige tilfælde, på baggrund af op-

lysninger fra trin 1-3 og yderligere indhentede redegørelser i a-

kassen, foretage en mere vidtgående gennemgang af konkrete om-

råder af a-kassens administration. Styrelsen kan pålægge a-kassen

at foretage en nærmere fastlagt opfølgning, indtil a-kassens admi-

nistration er rettet op igen.

2.2. Turnusmøder

–

Dialogbaseret tilsyn

Styrelsen afholder som led i tilsynet med a-kasserne løbende tur-

nusmøder med samtlige a-kasser efter en fast kadence.

Turnusmøder er et væsentligt led i det resultatorienterede og dia-

logbaserede tilsyn med den enkelte a-kasse. Mødekadencen er, at

der inden for en periode på ca. 1�½ år løbende gennemføres indivi-

duelle møder med samtlige a-kasser.

Et væsentligt element i turnusmøderne er en drøftelse af styrelsens

vurdering af a-kassens performer på udvalgte væsentlige områder.

Til brug for denne vurdering udarbejder styrelsen et tilsynsoverblik

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2019, fra beskæftigelsesministeren

med det formål at have et grundlag for en drøftelse med den en-

kelte a-kasse om performance, effektivitet, kvalitetsmetodik, sags-

behandlingskvalitet og regeloverholdelse, rettidigheder, grad af

egenkontrol, evaluering af a-kassens samlede performance i sty-

relsen tilsyn, serviceprofil, udbetalingsrutiner, fejl, klager, digitali-

sering m.v.

Afholdte turnusmøder 1. halvår 2019

Styrelsen har i 1. halvår 2019 afholdt turnusmøder med tre a-kas-

ser, hvor der bl.a. har været fokus på a-kassernes økonomiske bæ-

redygtighed.

2.3. Dagpengereformen og tilsynet

Pr. 1. juli 2017 trådte dagpengereformen i kraft. Reformen og lov-

ændringerne sigter mod at understøtte en digitaliseret sagsbe-

handling med færrest mulige manuelle processer i a-kasserne. Med

reformen er der etableret et digitalt, registerbaseret og mere au-

tomatiseret dagpengesystem, hvor beregningen af retten til ydel-

ser og sats foregår på baggrund af objektive oplysninger fra bl.a.

Indkomstregisteret. Som led i opfølgningen indberettes en lang

række oplysninger fra a-kasserne til styrelsen om a-kassens sags-

behandling.

2.3.1. Administrations- og tilsynsmodel

Med dagpengereformen er rammerne for et fleksibelt og indkomst-

baseret dagpengesystem med månedsudbetaling af dagpenge fast-

lagt. Dagpengereformen har med den øgede digitalisering givet

styrelsen nye muligheder for at føre tilsyn og kontrol med a-kas-

sernes administration, herunder beregning, dataindberetning og

udbetaling af ydelser jf. figuren nedenfor.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2019, fra beskæftigelsesministeren

Figur 2: Tilsyns- og kontrolindsatsen efter implementering af dagpengereformen

Beregning

Tilsyn med a-kassernes ad-

ministration, herunder om

IT-systemer regner rigtigt

Dataindberetning

Tilsyn med at a-kasserne

indberetter data korrekt (fx

tællere)

Udbetaling

Tilsyn med at udbetalingen

foregår korrekt

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Under hver af overskrifterne i ovenstående figur (hhv. Beregning,

Dataindberetning og Udbetaling) beskrives først regelgrundlaget

og herefter styrelsens generelle tilsynsaktiviteter inden for hvert

område.

Beregning

I styrelsens tilsynsindsats indgår bl.a. at a-kassernes IT-systemer

beregner rigtigt, hvad angår medlemmernes satser, opfyldelse af

indkomstkrav, udbetaling mv. Til dette formål er a-kassernes gen-

nemførelse af de såkaldte testcases det vigtigste værktøj.

Testcases

Af dagpengereformens regelgrundlag fremgår det, at for at sikre,

at alle a-kassers IT-systemer regner korrekt og ens, skal den en-

kelte a-kasse gennemføre testcases, som er tilrettelagt af styrel-

sen. Styrelsen fastsætter et konkret testresultat, som a-kassens

gennemførelse af testcasen skal opnå. A-kasserne skulle gennem-

føre testcases i forbindelse med reformen, og styrelsen pålægger

ligeledes a-kasserne at gennemføre testcases løbende.

Der har været tilrettelagt 52 testcases inden for følgende områder:

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2019, fra beskæftigelsesministeren



Sats

Indkomst- og beskæftigelseskrav

Udbetaling

Regulering

Supplerende dagpenge

Karens

Deltidsforsikring og skift af forsikringsstatus

Styrelsens testcases opdateres løbende, så de til stadighed opfyl-

der og er dækkende for de gældende regler, beløbsgrænser og sat-

ser. A-kasserne har dermed mulighed for at teste deres it-syste-

mer, fx ved lovændringer. Såfremt der er tale om mere indgribende

ændringer i lovgivningen eller en a-kasses IT-system, kan styrel-

sen stille krav om gennemførelse af testcases på alle eller enkelte

områder, herunder om revisorattestation.

Styrelsens testcases blev opdateret med de nye satser pr. 1. januar

2019, og a-kasserne gennemførte test i starten af januar 2019.

Dataindberetning

Grundlaget for styrelsens tilsyn er data fra alle de registre, som

styrelsen har adgang til om a-kassernes medlemmer. Det er både

de registre, som styrelsen selv ”ejer”,

og registre som leveres af

andre myndigheder.

Det gælder bl.a. FLEUR

-registeret, hvortil a-kasserne afleverer op-

lysninger om udbetaling af dagpenge, efterløn, feriedagpenge mv.,

og det gælder Det Fælles Datagrundlag (DFDG), hvor a-kasserne

afleverer oplysninger om beskæftigelsesforanstaltninger mv. Vi-

dere er det registeroplysninger fra Indkomstregisteret, CPR (Det

Centrale Personregister), CVR (Det Centrale Virksomhedsregister)

og andre offentlige registre.

Senest har styrelsen fået adgang til Dataudvekslingsplatformen

(tidligere benævnt GUL eller Generel Udstillingsløsning), hvor SKAT

siden den 24. juni 2019 har udstiller årsopgørelser mv., som a-

Forsikrede Ledige & Efterlønsmodtageres Udbetalings Register.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2019, fra beskæftigelsesministeren

kasserne bl.a. anvender til beregning af ret til arbejdsløshedsdag-

penge for selvstændige og atypisk beskæftigede, jf.

Aftale om et

nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked.

Da det er afgørende for gennemførelsen af styrelsens tilsyn, at data

til brug for tilsynet er korrekt, har styrelsen haft fokus på den nye

datakilde, tællerdata, som er nærmere beskrevet nedenfor.

Tællere

Af regelgrundlaget for dagpengereformen fremgår det, at a-kas-

serne skal benytte et ensartet opgørelsesgrundlag (tællere) i for-

bindelse med opgørelse af medlemmernes ret til ydelser. Arbejds-

løshedskassen skal opgøre, registrere og løbende indberette tæl-

lere om deres ledige medlemmer.

En ”tæller” er en konkret oplysning om et medlems rettigheder i

dagpengesystemet, hvor formålet er at sikre, at alle a-kasser gen-

nemfører udbetalingen af ydelser mv. ens.

Styrelsen har tilrettelagt en række rapporter, som løbende kontrol-

ler datakvaliteten. I samarbejde med a-kassen vil data løbende

blive valideret for at sikre høj datakvalitet.

Udbetaling

I styrelsens tilsyn med a-kasserne indgår, at udbetalingen af dag-

penge foregår efter reglerne.

Tidligere gennemførte styrelsen en bagudrettet Indkomstregister-

kontrol, men med dagpengereformen er denne erstattet af den lø-

bende. De nye regler har derved gjort den tidligere gennemførte

Indkomstregisterkontrol overflødig.

2.3.2. Advis-modellen i samspillet mellem STAR og

a-kasserne

I forbindelse med dagpengereformens implementering blev styrel-

sens muligheder for at føre tilsyn med a-kassernes administration

og udbetaling digitaliseret og forbedret.

De nye tællerdata, som indberettes af a-kasserne, kan samkøres

med offentlige registre samt styrelsens egne oplysninger i

det fæl-

les datagrundlag

(DFDG). Det har givet mulighed for at udvikle en

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2019, fra beskæftigelsesministeren

digital og databaseret løsning for tilsyn med og overvågning af a-

kassernes udbetaling af ydelser. Via sammenkørslen af data er det

muligt at advisere a-kasserne om mulige fejl i a-kassernes admini-

stration og udbetalinger.

Såfremt der identificeres sager, som ser ud til at stride mod lov-

givningen, sendes disse som undringslister til kontrol i a-kassen,

som senere tilbagerapporterer resultatet til styrelsen.

Med baggrund i lovgivningen og ud fra risiko og væsentlighed er

der udpeget en række regler og krav, hvor der er øget risiko for

fejladministration i a-kasserne. På baggrund af disse regler er der

udviklet en række målrettede tilsynsspor.

Der udvikles løbende nye tilsynsspor, bl.a. i forbindelse med regel-

ændringer. Senest er der arbejdet på tilsynsspor målrettet de nye

regler i forbindelse med dagpengereformen for selvstændige, som

trådte i kraft 1. oktober 2018. Når a-kasserne og STAR i løbet af

2019 kan få digitale oplysninger om selvstændig virksomhed fra

SKAT, kan de nye tilsynsspor blive implementeret.

Tilsynssporene retter sig både mod beregning og udbetaling af ar-

bejdsløshedsdagpenge, og løsningen er afhængig af korrekt data-

indberetning af bl.a. tællerdata fra a-kasserne.

Faktaboks: Eksempler på tilsynsspor:



A-kassen skal sikre, at et ledigt medlem har haft tilstrækkelig indkomst/timer inden for en be-

stemt periode eller har gennemført en uddannelse for at opnå ret til dagpenge (beskæftigelses-

krav)

Underoplysning af timer og efterfølgende regulering af udbetaling. A-kassen skal kontrollere

medlemmer, der underoplyser antallet af arbejdstimer på ydelseskortet med mere end 37 timer

(”Studsetærskel”).



Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Udveksling af

”undringslister”

og data mellem styrelsen og a-kas-

ser

Som illustreret i nedenstående figur 3 foregår de nye tilsynsaktivi-

teter i tæt samspil med a-kasserne, idet styrelsen ved hjælp af

Advis-modellen udarbejder forskellige dataudtræk som udveksles

med a-kasserne.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2019, fra beskæftigelsesministeren

Via dataudtræk kan der udsøges enkeltsager på CPR-niveau, som

giver anledning til undring. Styrelsen samler sagerne i undringsli-

ster til de enkelte a-kasser ud fra en formodning om, at sagerne

kan være udtryk for fejl i sagsbehandlingen, og en gennemgang af

sagen af a-kasserne vil kunne belyse, om den formodning er kor-

rekt.

A-kasserne vil kunne anvende undringslisterne på CPR-niveau i de-

res interne arbejde med tilpasning af egne kontrolforanstaltninger

og justering af forretningsgange, således at fejl forebygges. På den

måde vil Advis-modellen som helhed kontinuerligt blive bedre.

Fejlspor og overvågningsspor

Ud over tilsynsspor, der afsøger sager med formodninger om fejl,

såkaldte ”fejlspor”, indeholder løsningen også ”overvågningsspor”.

I stedet for at fremstille undringslister med enkeltsager, overvåger

disse spor mængder, tendenser og udvikling i et antal sager.

Overvågningssporene kan fx anvendes til at sammenligne admini-

strationspraksis på tværs af a-kasser. Dog kan en udvikling i et

overvågningsspor lede til, at styrelsen finder specifikke eksempler

på fejl, som styrelsen sender ud på lister efter samme metode som

et fejlspor.

Fælles for fejlspor og overvågningsspor er, at styrelsen kan ud-

veksle dataudtrækket med a-kasserne og senere få tilbagemeldin-

ger herfra. A-kassernes tilbagemeldinger skaber grundlag for et

læringsloop, som gør det muligt for styrelsen konstant at tilpasse

og forbedre Advis-modellen.

Nedenstående figur 3 illustrerer udvekslingen af undringslister med

Advis-modellen.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2019, fra beskæftigelsesministeren

Figur 3: Udveksling af data og undringslister mellem a-kasser og styrelsen

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

2.3.3. Resultater ved brug af Advis-modellen i

2019

Dagpengereformen har også skabt grundlaget for udviklingen af

digitalt tilsyn med a-kassernes administration og udbetaling via Ad-

vis-modellen.

Udviklingen af sporene sker i tæt samarbejde med en gruppe a-

kasser bestående af: Fælles faglig A-kasse, HK-A, Lederne og Aka-

demikernes A-kasse samt Danske A-kasser (DAK). Det forventes,

at der ved årets udgang vil være udviklet og idriftsat 12 tilsynsspor.

I 2019 er der udsendt undringslister af fire omgange samt gen-

nemført et pilottilsyn ved brug af Advis-modellen. I foråret 2019

gennemførtes tilsyn ved brug af modellen på to områder: Om a-

kasserne udbetaler dagpenge efter den rigtige sats til dimittender

med og uden forsørgerforpligtigelse og om udbetalinger til med-

lemmer uden tilmelding til jobcenteret, hvilket er et krav for at stå

til rådighed for arbejdsmarkedet.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2019, fra beskæftigelsesministeren

Figur 4: Tilsyn med korrekt udbetaling til dimittender - Spor 9

Undringer

Udsendt

Undring bekræftet fejlindberetning fra

a-kassen

Andet

I styrelsens tilsyn med om a-kasserne anvendte den rigtige sats i

beregningen og udbetalingen af dagpenge til dimittender udsendte

styrelsen 64 undringer. Styrelsens undringer blev bekræftet i ca.

60 pct. af sagerne. Styrelsen har gennemgået de undringer, som

ikke

blev bekræftet og har på den baggrund foretaget mindre ju-

steringer på den måde, data sammenkøres og udtrækkes på.

Figur 5: Tilsyn med udbetaling uden tilmelding til jobcenter - spor 7

Undringer

Udsendt

Undringer

bekræftet

Fejl fra jobcenter Manglende EØS

(korrekt udsøgt indberetning fra

af STAR)

a-kasse

Andre datafejl

I styrelsens tilsyn med udbetaling til medlemmer uden tilmelding

til jobcenteret udsendte styrelsen 16 undringer. Styrelsens undrin-

ger blev bekræftet i ca. 1/3 af sagerne. Herudover skyldtes 2 un-

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2019, fra beskæftigelsesministeren

dringer manglende indberetninger om medlemmers eksport af dag-

penge fra a-kassen, og 2 undringer skyldtes fejlregistreringer i job-

centeret.

Endelig har styrelsen har i 2019 udsendt yderligere 170 undringer

om beregning af korrekt dagpenge til dimittender (fordelt over 18

a-kasser), hvor der for tiden afventes svar.

Pilottilsyn

Der blev i foråret 2019 gennemført et pilottilsyn overfor de fem a-

kasser, som deltager i det fælles arbejde med udvikling af Advis-

modellen. Pilottilsynet er en ”live test” af et spor inden det idrift-

sættes overfor alle a-kasser. Pilottilsynene gennemføres for at

sikre, at styrelsens dataudtræk er korrekte. Pilottilsynet vedrørte

de beskæftigelseskrav for lønmodtagere med bibeskæftigelse (spor

12), som blev indført med lovændringerne på området i oktober

2018. Resultatet ses nedenfor:

Figur 6: Pilottilsyn Beskæftigelseskrav for lønmodtagere med bibeskæftigelse

–

spor 12

Undringer

Udsendt

falder under

undtagelser

Undring ville

være bekræftet

Datafejl

Andet

I styrelsens pilottilsyn med opfyldelse af beskæftigelseskravet ud-

sendte styrelsen 14 undringer. Undringerne blev bekræftet i 70 pct.

af sagerne. Der gennemføres en ekstra runde pilottilsyn i august

og det forventes, at sporet herefter kan idriftsættes, så der plan-

mæssigt kan føres tilsyn overfor alle a-kasser i november 2019.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2019, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 3. Resultater af a-kasse-tilsy-

net

Styrelsen fører et supplerende tilsyn med rigtigheden af og a-kas-

sernes anvendelse af de oplysninger, som ledige medlemmer og

medlemmer på efterløn giver a-kassen om arbejde og indtægter

mv., jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. §§ 88-91b.

Kontrollen består bl.a. i overvågning af a-kassernes anvendelse af

oplysninger i Indkomstregistret, ved udtræk af ydelsesmodtageres

oplysninger til SKAT og ved anmeldelser.

3.1. Styrelsens kontrol med selvstændige på

baggrund af data fra Skattestyrelsen ophører

(Skatteregisterkontrollen)

Som et supplement til a-kassernes egenkontrol har styrelsen - til

og med indkomståret 2016 - anvendt oplysninger fra Skattestyrel-

sen (skatteregisterkontrollen) til at føre kontrol med, om selvstæn-

dige på dagpenge

–

og efterlønsmodtagere har modtaget dobbelt-

forsørgelse. Styrelsen har fået adgang til data fra Skattestyrelsen

og udvælgelse af medlemmer, der indgår i kontrollen, sker derfor i

styrelsen.

Kontrollen af selvstændige

Bekendtgørelse om krav til a-kassernes kontrol og administration

udmønter elementer i lov nr. 1213 af 11. oktober 2018, således at

a-kasser digitalt skal indhente data om indkomst m.m. fra skatte-

myndighederne om selvstændig virksomhed. Formålet med loven

er, at administrationen af selvstændige i dagpengesystemet sker

efter samme principper, som reglerne for lønmodtagere.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2019, da det er det tids-

punkt, hvor Skatteministeriet forventer at have færdigudviklet

GUL, der skal være til rådighed for a-kasserne og som indeholder

de nødvendige datakilder til administrationen af medlemmer med

selvstændig virksomhed.

Styrelsen fortsætter kontrollen af selvstændige erhvervsdrivende,

indtil Skatteministeriet stiller GUL er til rådighed for a-kasserne.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2019, fra beskæftigelsesministeren

3.1.1. Kontrollen af selvstændige

–

indkomstår

2018

Erfaringsmæssigt er risikoen for fejludbetalinger alt andet lige min-

dre for medlemmer, som ikke har modtaget fulde ydelser i kalen-

deråret. Styrelsens tilsyn for indkomståret 2018 er fokuseret på

medlemmer, der har modtaget mere end 100.000 kr. i dagpenge /

efterløn, og som samtidig er registreret med mere end 100.000 kr.

salgsmoms.

Styrelsen har for indkomståret 2018 udvalgt de medlemmer, der

er registreret med selvstændig virksomhed og som har modtaget

mere end 100.000 kr. i ydelser og hvor der er registreret salgs-

moms i alle fire kvartaler. Data kvalificeres yderligere i styrelsen

inden udsendelse til a-kasserne, fx i forhold til hvilken branche,

virksomheden er beskæftiget indenfor.

Selvstændige erhvervsdrivende skal have afleveret oplysninger om

virksomheden for indkomståret 2018 til SKAT senest d. 1. juli

2019. Styrelsens undersøgelse for indkomståret 2018 sendes til a-

kasserne ultimo september 2019 med frist for a-kasserne til at af-

rapportere senest 4 måneder efter modtagelse af oplysningerne.

Resultatet vil indgå i statusrapporten for 2019.

Styrelsens kontrol med selvstændige erhvervsdrivende ophører

Som det også fremgår af statusrapporten for 2018, fortsætter kon-

trollen af selvstændige erhvervsdrivende indtil Skatteministeriet

har færdigudviklet Dataudviklingsplatformen (tidligere omtalt som

Generel Udstillingsmodel GUL).

Bekendtgørelse om krav til a-kassernes kontrol og administration

udmønter elementer i lov om arbejdsløshedsdagpenge m.v. nr.

1213 af 11. oktober 2018, således at a-kasser digitalt skal indhente

data om indkomst m.m. fra skattemyndighederne om selvstændig

virksomhed. Formålet med reglerne er, at administrationen af selv-

stændige i dagpengesystemet sker efter samme principper, som

reglerne for lønmodtagere.

Bekendtgørelsen er trådt i kraft den 1. juli 2019, da det er det

tidspunkt, hvor Skatteministeriet har færdigudviklet Dataudvik-

lingsplatformen, der skal være til rådighed for a-kasserne og som

indeholder de nødvendige datakilder til administrationen af med-

lemmer med selvstændig virksomhed.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2019, fra beskæftigelsesministeren

Styrelsen afrunder kontrollen af selvstændige erhvervsdrivende for

så vidt angår 2018, idet der fortsat er risiko for fejludbetaling frem

til Selvstændige-reformens implementering fra 1. oktober 2018 og

overgangen til Dataudviklingsplatform. A-kasserne har fået adgang

til platformen den 1. juli 2019.

I forbindelse med implementeringen af reformen om selvstændige

i dagpengesystemet og ibrugtagningen af SKATs dataudvekslings-

løsning har styrelsen i sommeren 2019 udarbejdet og offentliggjort

yderligere to testcases, som finder anvendelse i forbindelse med a-

kassernes test af egne it-løsninger.

3.2. A-kassernes digitale stikprøvekontrol ved

brug af data fra FerieKonto

A-kasserne har siden den 1. januar 2012 gennemført digital kontrol

ved brug af data fra Feriekonto som sikring mod dobbeltforsør-

gelse. Kontrollen omfatter ca. 2,4 mio. lønmodtagere og sker ved,

at oplysninger om udbetaling af feriepenge registersamkøres med

a-kassernes oplysninger om udbetaling af ydelser.

A-kasserne modtager data fra Feriekonto inden hver udbetalings-

periode er slut.

For en del medlemmers vedkommende er oplysningerne fremad-

rettet og her kan a-kassen

”forhåndsbelægge” medlemmets ydel-

seskort med data om ferie. Når ydelseskortet herefter bliver ud-

stillet til medlemmet, vil medlemmet ikke kunne anmode om ydel-

ser for dage hvor der afholdes ferie. På denne måde reduceres an-

tallet af fejludbetalinger.

For de øvrige medlemmer leveres data bagudrettet, og oplysninger

om ferie kan derfor ikke ”forhåndsbelægges” på medlemmets ydel-

seskort.

Hvis et medlem har modtaget feriepenge og ydelser fra a-kassen

for den samme periode, kan der være tale om dobbeltforsørgelse.

I disse tilfælde skal medlemmet oplyse til a-kassen, om medlem-

met har holdt ferie, og dermed modtaget ydelser med urette, eller

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2019, fra beskæftigelsesministeren

om medlemmet ikke har holdt ferie, og derfor stod til rådighed og

var berettiget til ydelser fra a-kassen.

Hvis medlemmet oplyser at have holdt ferie, skal a-kassen træffe

afgørelse om eventuel tilbagebetaling af ydelsen fra a-kassen og

sanktion. A-kassen indberetter til STAR om resultatet af kontrollen,

se tabel 1.

Hvis medlemmet oplyser ikke at have holdt ferie, skal a-kassen

sende besked herom til STAR. STAR træffer afgørelse om, hvorvidt

der er sket en fejludbetaling af feriepengene og at feriepengene

dermed skal indbetales til Arbejdsmarkedets Feriefond, se tabel 2

(antal indberetninger fra a-kasserne).

A-kassernes kontrol for dobbeltforsørgelse ved brug af data fra Fe-

riekonto resulterer altså både i et antal sager med fejludbetaling i

a-kasserne og i et antal beskeder fra a-kasserne til STAR om even-

tuel dobbeltforsørgelse i form af fejludbetaling af feriepenge.

Det samlede resultat af kontrollen for 2018 er 6,8 mio. kr.

Status for 2018- der afrapporteres i første halvår 2019

A-kasserne afrapporterer resultatet af kontrollen halvårsvis, 3 må-

neder efter halvårets afslutning.

I 2018 traf a-kasserne 549 afgørelser om, at et medlem havde fået

udbetalt ydelser samtidig med, at medlemmet havde fået udbetalt

feriepenge. Det samlede økonomiske resultat af kontrollen var 3,0

mio. kr.

Herudover sendte a-kasserne 1.046 beskeder til STAR om, at et

medlem havde fået udbetalt feriepenge samtidig med, at medlem-

met modtog ydelser fra a-kassen.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2019, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 1. Oversigt over fejludbetalinger og økonomisk effekt ved a-kassernes brug af data fra Ferie-

konto

Periode

Antal fejlud- Økonomisk resultat

betalinger af tilbagebetalings-

sager (mio. kr.)

559

1,8

895

6,7

478

3,3

532

2,8

549

3,0

Antal beskeder

til STAR

532

827

996

880

1.046

Antal fejludbetalinger +

antal beskeder til STAR

1.091

1.722

1.474

1.412

1.595

2014

2015

2016

2017

2018

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

A-kasser og kommuner skal sende indberetning til STAR

om even-

tuel uretmæssig udbetaling af feriepenge

Hvis en borger har modtaget feriepenge og ydelser fra a-kassen /

kommunen for den samme periode, kan der være tale om dobbelt-

forsørgelse. I disse tilfælde skal borgeren oplyse til a-kassen/kom-

munen, om borgeren har holdt ferie. Hvis borgeren oplyser at have

holdt ferie, skal a-kassen / kommunen træffe afgørelse om even-

tuel tilbagebetaling af ydelsen fra a-kassen/kommunen og sank-

tion. Hvis borgeren oplyser ikke at have holdt ferie, skal a-kas-

sen/kommunen sende besked herom til STAR. STAR træffer afgø-

relse om, hvorvidt der er sket en fejludbetaling af feriepengene og

at feriepengene dermed skal indbetales til Arbejdsmarkedets Fe-

riefond.

For hele 2018 har STAR modtaget 1.046 indberetninger fra a-kas-

serne, 276 indberetninger fra kommunerne og 4 indberetninger fra

borgere, som det fremgår af tabellen nedenfor.

Det foreløbige samlede økonomiske resultat for a-kassernes og

kommunernes indberetninger til STAR for 2018 er 4,5 mio. kr.

Fra og med 2018 opgøres ”antallet af beskeder til STAR” på baggrund af registrering i

STAR, og ikke som tidligere på baggrund af a-kassernes indberetninger.

STAR behandler sager om Ferieloven, herunder om tvister mellem lønmodtagere og ar-

bejdsgivere om feriebetalingen eller retten hertil, indberetninger vedrørende kontrol med

dobbeltforsørgelse, ansøgninger om u-hævede feriepenge, udbetaling af forældede ferie-

penge og modregning i feriepenge og overførsel af feriepenge. Herudover rådgiver STAR

mundtligt borgere og andre interessenter om regelfortolkning. Det sker primært telefonisk.

STAR har også tilsynsforpligtelsen for de private feriefonde og administrationen af Ferie-

konto og Feriepengeinfo. Endelig administrerer STAR den Dansk-tyske ferieaftale og dertil

hørende sager. STAR har årligt ca. 2.200 henvendelser i telefonvagten og ca. 3.500 sager

på skriftligt grundlag.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2019, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 2. Oversigt over indberetningssager fra a-kasser og kommuner til STAR om eventuel fejludbe-

taling i 2018

Antal indbe-

Antal indbe- Antal uafslut- Antal afslut-

retninger med

retninger

tede sager

fejludbetaling

1.046

276

1326

1.008

273

1285

416

107

526

Periode

2018

Antal indberetninger

fra a-kasser

Antal indberetninger

fra kommuner

Antal indberetninger

fra borger

Antal indberetninger

i alt

Samlet tilbage-

betalingsbeløb

3,8 Mio. kr.

0,7 Mio. kr.

< 0,1 Mio. kr.

4.5 Mio. kr.

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Det samlede resultat af a-kassernes kontrol for 2018

I 2018 traf a-kasserne 549 afgørelser om tilbagebetaling med et

samlet økonomisk resultat

på 3,0 mio. kr., jf. tabel 1. Hertil skal

lægges den økonomiske effekt (samlet tilbagebetalingsbeløb) af a-

kassernes indberetninger til STAR om eventuel fejludbetaling på

3,8 mio. Kr.

Tabel 3. Oversigt for 2018 over det samlede resultat af a-kasserne kontrol ved a-kassernes brug af

data fra Feriekonto

Økonomisk resultat af

a-kassernes

kontrol

3,0 mio. kr.

Økonomisk resultat af a-kassernes

indberetninger til STAR om evt.

fejludbetaling

3,8 mio. kr.

Samlet økonomisk resultat

af kontrollen

6,8 mio. kr.

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Det samlede resultat af kontrollen er således 6,8 mio. kr. for 2018.

3.3. Tilbagebetaling fra medlemmerne

Når en a-kasse har truffet afgørelse om tilbagebetaling af en

ydelse, indberettes beløbet til styrelsen med angivelse af, om der

er tale om et svigskrav, et kasseeneansvar i henhold til § 86, stk.

4 i lovbekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring m.v. nr.1213 af

11. oktober 2018, eller et uagtsomhedskrav.

Med kasseeneansvar menes, at a-kassen er ansvarlig for fejlen og

derfor mister retten til refusion fra staten og i stedet selv skal af-

holde udgiften. Kasseeneansvarssager kan bl.a. skyldes, at et

medlem har fået udbetalt en ydelse ved en fejl, men at der ikke er

Det økonomiske resultat er det samlede tilbagebetalingsbeløb + den økonomiske værdi af

de pålagte karantænetimer. Den økonomiske værdi af en karantænetime svarer til timesat-

sen for det pågældende år. I 2018 var timesatsen 116,22 kr. pr. time.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2019, fra beskæftigelsesministeren

hjemmel i lov om arbejdsløshedsforsikring mv. til at kræve beløbet

tilbage fra medlemmet.

Disse tilbagebetalinger kan opstå enten som en følge af a-kasser-

nes egenkontrol, fx den månedsvise kontrol af ydelseskort, eller

som følge af styrelsens tilsyn, fx udsøgninger via styrelsens Advis-

model eller myndighedssamarbejde mellem STAR og henholdsvis

SKAT, Udbetaling Danmark, kommuner, politi m.v.

A-kassen har ikke ret til refusion for fejludbetalinger med mindre

der er tale om, at medlemmet har begået svig over for a-kassen.

Derfor skal a-kassen indbetale beløb, der er fejludbetalt, som kas-

seeneansvar eller på grund af uagtsomhed, til staten, når kassen

har truffet afgørelsen om tilbagebetaling over for medlemmet. A-

kassen skal indbetale svigskrav til staten i den takt, medlemmet

indbetaler kravet til a-kassen.

Med dagpengereformens ikrafttræden den 1. juli 2017 blev der fo-

retaget en ændring i udbetalingsreglerne, således at medlemmerne

afleverer ydelseskort månedsvis med en eventuel efterfølgende re-

gulering, hvis der måtte være udbetalt for meget eller for lidt i den

pågældende måned sammenlignet med de oplysninger, der af ar-

bejdsgivere er indberettet til indkomstregisteret.

A-kassernes månedsvise efterkontrol af medlemmernes oplysnin-

ger på ydelseskortene betyder derfor, dels at der ikke kan ske fejl-

udbetalinger over en længere periode og dels, at en eventuel fejl-

udbetaling, der måtte konstateres i den enkelte måned, efter lo-

vens § 85e skal betragtes (og

konteres) som ”regulering” og ikke

som en ”fejludbetaling”.

Tabellen nedenfor viser omfanget af tilbagebetalinger fordelt på

svig, kasseeneansvar og uagtsomhed i 2016

–

1. halvår 2019. Der

er endvidere angivet beløb for reguleringer for 2. halvår af 2017,

2018 og 1. halvår 2019.

De indbetalte beløb vedrørende svig er inklusiv beløb afregnet via

RIM under SKAT. Statskrav skal efter reglerne oversendes til Re-

stanceinddrivelsesmyndigheden (RIM) under SKAT, når a-kassen

har udtømt sine opkrævningsmuligheder. RIM har mulighed for at

inddrive statskrav fx gennem lønindeholdelse.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2019, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 4. Opgjorte tilbagebetalingskrav og reguleringsbeløb i mio. kr.

Tilbagebetalingskrav

(mio. kr.)

Svig

Kasseeneansvar

Uagtsomhed

I alt

Reguleringsbeløb i alt

2015

32,4

8,8

129,3

170,5

2016

34,1

9,5

118,4

162,0

1.halvår 2.halvår

2017

12,0

3,1

41,1

56,2

13,3

2,2

53,4

20,8

1.halvår

2018

11,9

4,2

53,9*

70,0

43,5

2.halvår

2018

17,0

3,2

65,6**

85,8

44,5

1.halvår

2019

13,2

3,6

33,0

49,8

50,9

*I beløbet indgår 3,5 mio.kr. vedr. kontant og skattefrit tilbagebetalte efterlønsbidrag.

**I beløbet indgår 30,2 mio.kr. vedr. kontant og skattefrit tilbagebetalte efterlønsbidrag .

Note til halvår: Som følge af at dagpengereformen trådte i kraft den 1. juli 2017, hvor udbetalingssystemet

blev ændret til månedsvise udbetalinger med efterfølgende reguleringer, er 2017 og 2018 opdelt i halvår.

Dette gør det muligt at sammenligne størrelsen af reguleringer fra og med 2. halvår 2017 med størrelsen af

de 3 kategorier af tilbagebetalingskrav for de respektive halvår.

3.4. Anmeldelser fra andre myndigheder

Såfremt en anden myndighed, fx SKAT eller en kommune, kommer

i besiddelse af oplysninger, der tyder på, at der er fejludbetalt ydel-

ser fra en a-kasse, skal styrelsen underrettes. Sagerne bliver sendt

videre til sagsbehandling i a-kassen. Hvis pågældende ikke er med-

lem af en a-kasse, videresender styrelsen oplysningen til den kom-

mune, hvor borgeren bor eller til Udbetaling Danmark.

Tabel 5. Oversigt over anmeldelser fordelt på myndigheder

Myndighed

SKTST(løbende indberetninger/anmeldelser)

Kommuner

Politi

PET

Andre myndigheder fx Kriminalforsorgen

SØIK

I alt

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

2014 2015 2016

241 224 261

123 117

453 432 415

2017 2018

123 112

98 114

73 104

302 345

1. halvår 2019

139

3.4.1. Uber kørsel i Danmark

Skattestyrelsen(SKTST) har sendt oplysninger til henholdsvis

STAR, Udbetaling Danmark og kommunerne om personer, som i

indkomstårene 2014 / 2015 har haft indtægt som Uber-chauffør i

Danmark via Ubers app og som har modtaget ydelser fra en a-

kasse, Udbetaling Danmark eller en kommune. SKTST har oprin-

deligt modtaget oplysningerne om personernes indtægter som

Uber-chauffør i Danmark fra de hollandske skattemyndigheder.

Resultaterne af kontrollen er opgjort nedenfor. Det er derudover

undersøgt, om der er et mønster i sagerne, der giver anledning til

yderligere opfølgning. Dette er ikke tilfældet.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2019, fra beskæftigelsesministeren

Kommunerne

Kommunerne har modtaget i alt 233 sager fra SKAT, hvor kommu-

nen i 2014-15 har udbetalt ydelser og hvor personen samme år har

haft en indtægt som Uber-chauffør. Ud af de i alt 233 sager er 225

sager afsluttet og 8 sager behandles fortsat i 2 kommuner. I 57 af

de 225 afsluttede sager er opgjort tilbagebetalingskrav på i alt 2

mio.kr. Endvidere har kommunen indgivet politianmeldelse i 7 sa-

ger.

Tabel 6. Kommunerne, krav om tilbagebetaling og økonomisk effekt:

Antal sager

Antal afsluttede sager

Antal tilbagebetalingssager

Tilbagebetalingskrav

Politianmeldelser

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

233

225

2 mio. kr.

Udbetaling Danmark

Udbetaling Danmark har modtaget i alt 269 sager fra SKAT, hvor

Udbetaling Danmark i 2014-15 har udbetalt ydelser og hvor perso-

nen samme år har haft en indtægt som Uber-chauffør. I 6 af 269

sager er opgjort tilbagebetalingskrav på i alt 59.000 kr.

Tabel 7. Udbetaling Danmark, krav om tilbagebetaling og økonomisk effekt

Antal sager i alt

Antal tilbagebetalingssager

Tilbagebetalingskrav

Politianmeldelser

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

269

59.000 kr.

Ingen

A-kasserne

Styrelsen har modtaget 319 sager fra SKAT. Styrelsen har valideret

oplysningerne og sendt 283 af 319 sager videre til a-kasserne, hvor

a-kassen i 2014-15 har udbetalt ydelser og hvor personen samme

år har haft en indtægt som Uber-chauffør. I 68 af 283 sager er

opgjort tilbagebetalingskrav samt eventuel karantæne svarende til

en samlet økonomisk effekt på i alt 3,1 mio.kr. Endvidere har a-

kassen indgivet politianmeldelsen i 15 sager.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2019, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 8. A-kasserne, krav om tilbagebetaling og økonomisk effekt:

Antal sager i alt

Antal tilbagebetalingssager

Tilbagebetalingskrav

Antal karantænetimer

–

svig

Antal karantænetimer

–

uagtsomhed

Økonomisk resultat af karantænetimer

Samlet økonomisk resultat (tilbagebetalingskrav + økonomisk resultat af karantæ-

netimer)

Politianmeldelser

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

283

1,5 mio. kr.

14.444

314

1,6 mio.kr.

3,1 mio.kr.

3.4.2. A-kassernes forespørgsler

A-kasserne blev af STAR den 19. februar 2019 opfordret til at kon-

takte styrelsen, såfremt der er tvivl om, hvorvidt en aktivitet er

inden for formålsbestemmelsen. Der har indtil dato alene være

henvendelse herom fra 2 a-kasser.

Et generelt spørgsmål som gik på, om der var udsendt eller om

STAR påtænkte at udsende særlige retningslinjer om, hvad der var

inden for formålsbestemmelsen. Svaret hertil var, at der ikke er

udsendt særlige retningslinjer andet end hvad der fremgår af be-

kendtgørelsen om revision af de anerkendte a-kasser med vejled-

ning, særlig

§§

10 og 11. Formålsbestemmelsen vil også indgå i

forbindelse med den forestående gennemskrivning af a-loven.

En anden a-kasse havde nogle konkrete eksempler, som gik på

markedsføringsinitiativer, medlemsmøder og personalepleje. End-

videre sponsorering af fodboldtrøjer til lokale fodboldklubber

–

mange af afdelingerne vil gerne markedsføre sig lokalt blandt ung-

dommen. Endelig blev det drøftet, hvad det økonomiske niveauet

ville være for a-kassen afholdelse af personale møder/kurser, med-

lemsmøder, bestyrelsesmøder og delegeretmøder.

Styrelsen svar hertil var, at det som udgangspunkt er a-kassens

ledelse der tager stilling til udgiftsniveauer, i henhold til forret-

ningsgange, instrukser eller en personalepolitikker. Såfremt der er

et klart formål rettet mod medlemsrettede aktiviteter (medlems-

hvervning, møder m.m.) vil aktiviteten være inden for formålet.

I Statusrapport for 2018 s. 28 er beløbet fejlagtigt oplyst som 2,1 mio. kr. Det korrekte

beløb er 3,1 mio. kr.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2019, fra beskæftigelsesministeren

Udgiftsniveauet skal altid være inden for de rammer, som a-kas-

sens ledelse/bestyrelse har fastsat.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2019, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 4. Eksport af dagpenge

4.1. Eksport af dagpenge til et andet EU/EØS-

land

Ifølge forordning nr. 883/04 er det muligt for et medlem af en a-

kasse at tage til et andet EU/EØS-land for at søge arbejde og sam-

tidig modtage dagpenge fra Danmark i op til tre måneder. Tilsva-

rende gælder det for andre EU/EØS-borgere, at de kan komme til

Danmark for at søge arbejde og medbringe dagpenge fra et andet

EU/EØS-land.

Muligheden for eksport af dagpenge er ifølge forordningen betinget

af, at den ledige før sin afrejse har været tilmeldt jobcenteret som

jobsøgende og har stået til rådighed for det danske arbejdsmarked

i sammenlagt mindst fire uger efter, at personen blev ledig. I sær-

lige tilfælde kan a-kassen dispensere for 4-ugers-kravet. Det gæl-

der fx hvis medlemmet er statsborger i et andet EU/EØS-land og

eksporterer retten til dagpenge til hjemlandet.

Den ledige skal yderligere tilmelde sig som arbejdssøgende ved ar-

bejdsformidlingen i det EU/EØS-land, vedkommende rejser til, og

bliver dermed også omfattet af den kontrol og de betingelser, der

er fastsat i dette lands lovgivning. Personer, der eksporterer dan-

ske dagpenge til et andet EU/EØS-land, er dermed ikke omfattet af

de danske regler om rådighed, men reglerne i det land de tager

ophold i. Det påhviler myndigheden i det andet EU/EØS-land at

underrette den danske a-kasse om forhold, der kan have betydning

for udbetalingen af dagpenge.

Fra og med 2013 har a-kasserne indberettet oplysninger om ud-

stedelse af eksportdokumenter til STAR. A-kassernes indberetning

er en væsentlig del af styrelsens samlede vidensgrundlag. Oplys-

ningerne offentliggøres på styrelsens hjemmeside og bidrager der-

med til belysning af den del af beskæftigelsespolitikken, der ved-

rører de EU-retlige arbejdsløshedsregler.

Styrelsen afgiver oplysningerne til Den Administrative Kommission

for Vandrende Arbejdstageres Sociale Sikring, som løbende fører

statistik over alle medlemslandenes brug af bl.a. retten til eksport

af arbejdsløshedsydelser efter artikel 64 i Forordning (EF)

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2019, fra beskæftigelsesministeren

883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger. Oplys-

ningerne vedrører borgere fra EU/EØS-lande og Schweiz.

Tilsynsrådet bliver løbende orienteret om udviklingen i antallet af

eksporter og a-kassernes administration på området. Tilsynsrådet

har udtrykt ønske om at blive orienteret om udviklingen i antallet

af eksporter og brug af sammenlægningsprincippet for forsikrings

–

og beskæftigelsesperioder, både for statsborgere fra EU/EØS-

lande og Schweiz, og for statsborgere fra Færøerne

. Orienteringen

er derfor udarbejdet på baggrund af det samlede antal borgere fra

EU/EØS-lande, Schweiz og Færøerne.

STARs orientering om den generelle udvikling i eksport af dag-

penge sker halvårligt. Herudover vil styrelsen orientere om områ-

der, som Tilsynsrådet har udtrykt særligt interesse for.

A-kasserne indberetter løbende om eksporter, og en del af oplys-

ningerne om den enkelte eksport i 1. halvår 2019 vil derfor først

være til rådighed ultimo 2019, når eksportperioden er udløbet. Det

medfører derfor at perioden 1. halvår 2019 ikke medtaget i alle

tabeller. Den samlede opgørelse for 1. halvår 2019 vil derfor indgå

i afrapporteringen for 2019.

4.1.1. Udviklingen i eksporter af dagpenge til et

andet EU/EØS-land

A-kassernes sagsbehandling i forbindelse med eksporter afsluttes

først når eksportperioden udløber og sidste dagpengekort for peri-

oden er modtaget fra medlemmet. Antallet af eksporter for f.eks.

2018 kan derfor først endelig opgøres medio det følgende år.

A-kasserne har medio 2019 valideret deres indberetninger om an-

tallet af eksporter i 2018, og antallet af eksporter er derfor ajour-

ført i forhold til tidligere status om 2018.

Antallet af eksporter er stigende

–

således benyttede 2.984 med-

lemmer retten til at eksportere retten til dagpenge i 2018. I 1.

halvår 2019 har a-kasserne indberettet i alt 1.124 eksporter. A-

kasserne indberetter løbende og det endelige antal eksporter for 1.

halvår 2019 forventes derfor erfaringsmæssigt at blive højere.

Det følger af Bekendtgørelsen om nordisk Konvention af 12. juni 2012 om social sikring

med tilhørende administrativ aftale, at en færøsk statsborger bl.a. kan eksportere retten til

dagpenge og bruge sammenlægningsprincippet for så vidt angår forsikrings

–

og beskæfti-

gelsesperioder.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2019, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 9. Udviklingen i antallet af eksportdokumenter (data pr. 14. august 2019 )

Dokumentperiode påbegyndt i år

Antal udstedte dokumenter

2013

1.705

2014

1.674

2015

1.633

2016

2.023

2017

2.292

2018

2.984

1. halvår 2019

1.124

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

4.1.2. Udviklingen i hvilke statsborgere der benyt-

ter retten til eksport

Antallet af eksporter er steget med ca. 80 pct. i perioden 2015

–

2018. Antallet af danske statsborgere og statsborgere fra Skandi-

navien

og Nordeuropa

ligger forholdsmæssigt stabilt. Antallet af

statsborgere fra de tidligere østeuropæiske lande

er fordoblet i

perioden og antallet af statsborgere fra Sydeuropa

, som benytter

retten til eksport, er også steget i perioden.

Figur 6: Udvikling i antallet af statsborgere, der har benyttet retten til eksport,

fordelt på regioner

Eksporter

1600

1400

1200

1000

800

600

400

200

101

107

183

233

116

723

732

1003

855

765

852

1238

Danmark

Nordeuropa

Skandinavien

Sydeuropa

Østeuropa

319

129

111

1570

2015

2016

2017

2018

Skandinavien: Sverige, Norge Finland, Island og Færøerne

Nordeuropa: Tyskland, Storbritannien, Irland, Holland, Belgien, Luxemburg, Frankrig,

Schweiz, Frankrig

Østeuropa: Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Slovenien, Rumænien,

Bulgarien og Kroatien.

Sydeuropa: Grækenland, Italien, Spanien, Portugal, Malta og Cypern.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2019, fra beskæftigelsesministeren

Note: Medlemmer, der på grund af dobbelt statsborgerskab er registreret i CPR-registret

med ikke EU/EØS-statsborgerskab, indgår ikke (færre end 10 eksporter pr. år)

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

4.1.3. Antal eksporter til hjemland

Dagpengene kan eksporteres, hvis medlemmet har været tilmeldt

som arbejdssøgende og har stået til rådighed for arbejdsmarkedet

i Danmark i mindst fire uger efter, at vedkommende er blevet ar-

bejdsløs.

Der kan dispenseres fra 4-ugerskravet bl.a., hvis medlemmet er

statsborger i det EU/EØS-land, hvor medlemmet ønsker at søge

arbejde med arbejdsløshedsdagpenge fra sin danske a-kasse. I så

fald stilles krav om mindst én uges registrering som arbejdssø-

gende hos jobcentret.

I 2018 var 62 pct. af eksporterne til statsborgerens hjemland. I 55

pct. af disse eksporter blev der givet dispensation fra 4-ugers-kra-

vet. Andelen af eksporter til hjemlandet er svagt stigende, hvilket

tallene for 1. halvår 2019 ser ud til at bekræfte.

Tabel 10. Oversigt over eksporter af dagpenge i 2017, 2018 og 1. halvår 2019, fordelt på hjemland/ej

hjemland. (Data pr. 14. august 2019).

2017

Andel

2018

Antal

eksporter

Andel

1. halvår 2019

Antal

Andel

eksporter

Antal

eksporter

Samlet antal ek-

2.292

100 pct.

2.984

100 pct.

1.124

100 pct.

sporter

Andel eksporter,

som eksporterer til

1.398

61 pct.

1.848

62 pct.

751

67 pct.

hjemland

Andel eksporter,

som ikke eksporte-

894

39 pct.

1.136

38 pct.

373

33 pct.

res til hjemland

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Note: Hjemland defineres i opgørelsen som eksporter, hvor der er overensstemmelse mellem statsborger-

skab og eksportland.

4.1.4. Vigtigste eksportlande

Antallet af eksporter til de enkelte EU/EØS-lande varierer. I 2018

gik 2.126 eksporter til i alt 9 lande (Bulgarien, Italien, Litauen,

Norge, Polen, Rumænien, Spanien, Storbritannien og Tyskland) Jf.

tabel 7.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2019, fra beskæftigelsesministeren

Disse 9 lande tegnede sig i 2018 alle for over 100 eksporter pr.

land - heraf toppede Polen med 581 eksporter. Til 21 lande lå an-

tallet af eksporter på under 100 eksporter i 2018.

Der er stor forskel på andelen af eksporter, der sker til medlem-

mets hjemland. 97

–

98 pct. af eksporterne til Bulgarien, Litauen,

Polen og Rumænien sker til hjemlandet, og 75 pct. af eksporterne

til Italien sker til hjemland.

Eksporter til Norge, Spanien og Tyskland sker i 30 - 35 pct. til

hjemlandet. For eksporter til Storbritannien er 6 pct. til hjemlandet.

Tabel 11. Udviklingen i de vigtigste eksportlande

–

2018 (Antal eksporter fordelt på lande samt andel

der eksporterer til hjemland og andel med dispensation, data pr. 14. august 2019)

2017

2018

Antal ek- Andel ek- Andel af ek- Antal ek- Andel ekspor- Andel af ekspor-

EØS-land, som dag-

sporter sporter til sporter til sporter ter til hjem- ter til hjemland

penge

hjemland hjemland

land

med dispensa-

eksporteres til

med dispen-

tion fra 4-ugers

sation fra 4-

kravet

ugers kravet

Bulgarien

Italien

Litauen

Norge

Polen

Rumænien

Spanien

Storbritannien

Tyskland

21 lande med mindre

end 100 eksporter

I alt

–

antal eksporter

og gennemsnit

132

105

103

410

277

217

167

164

629

2.292

96 pct.

63 pct.

97 pct.

26 pct.

98 pct.

97 pct.

27 pct.

3 pct.

37 pct.

1.398

(61 pct.)

39 pct.

60 pct.

53 pct.

44 pct.

53 pct.

57 pct.

48 pct.

20 pct.

57 pct.

699

(50 pct.)

184

142

121

132

581

321

264

166

215

858

2.984

98 pct.

75 pct.

97 pct.

33 pct.

97 pct.

33 pct.

6 pct.

34 pct.

1.848

(62 pct.)

47 pct.

66 pct.

38 pct.

58 pct.

61 pct.

64 pct.

40 pct.

55 pct.

1023

(55 pct.)

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

4.1.5. Hvilke eksportlande vender medlemmet ikke

tilbage fra

Eksport af dagpenge sker med henblik på, at medlemmet finder

arbejde

i eksportlandet. Et ”succeskriterie” er derfor, at medlem-

met ikke vender tilbage til Danmark inden for en given periode.

Medlemmer, der op til 6 måneder efter udløb af eksportperioden

ikke er registeret med lønindkomst, offentlige ydelser, SU mv. i

Indkomstregistret i Danmark, anses for at have fundet arbejde i

eksportlandet.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2019, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 12. Oversigt over eksporter i 2018, hvor medlemmet ikke vender tilbage til Danmark efter endt

eksportperiode (Data pr. 14. august 2019)

Antal eksporter

Samlet antal eksporter

Andel eksporter, som ikke vender tilbage til Danmark efter

endt eksportperiode

Andel eksporter i pct. som ikke vender tilbage til Danmark

efter endt eksportperiode

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

2.984

706

24 pct.

Styrelsens overvågning viser, at 706 medlemmer, der eksporte-

rede retten til ydelser i 2018, ikke var registreret i Indkomstregi-

stret efter udløb af eksportperioden. Det svarer til, at 24 pct. for-

modes at finde arbejde under eksportperioden og derfor ikke ven-

der tilbage til Danmark inden for en periode på 6 måneder efter

udløb af eksportperioden (i alt 9 måneder efter eksportperiodens

start)

Udviklingen fra 2017 til 2018 viser en lille stigning i antallet af

statsborgere, der eksporterer til hjemlandet, men også at en større

andel vender tilbage til Danmark efter endt eksportperiode. Især

medlemmer, der eksporterede til Rumænien vendte i større grad

tilbage til Danmark i 2018 (85 pct.) fremfor i 2017 (48 pct.).

Tabel 13. Hvilke eksportlande vender medlemmet ikke tilbage fra, 2017-2018 (Data pr. 14. august

2019).

Antal

pers.

2017

2018

Andel af

Andel af med- Antal pers. Andel af

medlem-

lemmer, som

medlem-

mer, som ta- tager til hjem-

mer, som

ger til hjem- land, og som

tager til

land

ikke vender

hjemland

tilbage

96 pct.

63 pct.

97 pct.

26 pct.

98 pct.

97 pct.

27 pct.

3 pct.

35 pct.

23 pct.

37 pct.

38 pct.

52 pct.

37 pct.

52 pct.

36 pct.

50 pct.

53 pct.

184

142

121

132

581

321

264

166

215

858

Andel af med-

lemmer, som

tager til hjem-

landet, og som

ikke vender

EØS-land, som

dagpenge

eksporteres til

Bulgarien

132

Italien

Litauen

105

Norge

103

Polen

410

Rumænien

277

Spanien

217

Storbritannien

167

Tyskland

164

20 lande med min-

629

dre end 100 ek-

sporter

I alt

–

antal ek- 2.292

sporter og gen-

nemsnit

98 pct.

75 pct.

97 pct.

33 pct.

97 pct.

33 pct.

6 pct.

34 pct.

14 pct.

25 pct.

23 pct.

49 pct.

19 pct.

15 pct.

33 pct.

40 pct.

42 pct.

1.398

(61 pct.)

660

(40 pct.)

2.984

1.848

(62 pct.)

407

(22 pct.)

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Samkørsel med eIndkomst august 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2019, fra beskæftigelsesministeren

4.1.6. Ledighedsprofil før eksport

Som nævnt tidligere skal et medlem, for at have ret til at ekspor-

tere dagpenge, være tilmeldt som arbejdssøgende og have stået til

rådighed for arbejdsmarkedet i Danmark i mindst fire uger efter,

at vedkommende er blevet arbejdsløs.

I 1.703 (57 pct.) af eksporterne har medlemmet 0

–

6 måneders

ledighed forud for eksporten, og 1.281 (43 pct.) har en ledighed på

–

24 måneders ledighed forud for eksporten.

–

6 måneders ledighed

Ud af de 1.703 medlemmer der har en ledighed på 6 måneder eller

mindre inden eksporten, har 70 pct. en forholdsvis kort ledighed

–

på maks. 3 måneder

–

forud for eksporten.

–

24 måneders ledighed

1.281 har en ledighed på mere end 6 måneders ledighed forud for

eksporten. 46 pct. af disse har en ledighed på mere end 12 måne-

der svarende til, at 20 pct. af alle eksporter sker efter mere end 12

måneders ledighed.

Figur 7: Oversigt over ledighed før eksport af dagpenge: 0

–

24 måneders ledighed

(2018)

Eksporter

700

600

500

400

300

124

200

100

539

379

268

219

292

187

149

178

610

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Dimittender, der eksporterer retten til dagpenge uden forudgående

ledighed.

Dimittender

opnår ret til dagpenge 1 måned efter uddannelsens

afslutning (karensperiode), hvis arbejdsløshedskassen har modta-

get skriftlig anmodning om optagelse på baggrund af uddannelsen

§ 54 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2019, fra beskæftigelsesministeren

senest 2 uger efter uddannelsens afslutning, og de i øvrigt opfylder

betingelserne for at modtage dagpenge.

4-ugers-kravet om at medlemmet skal være tilmeldt som jobs-

øgende og stå til rådighed, kan bestå af karensperioden for dimit-

tender.

Det betyder, at en dimittend kan eksportere retten til dagpenge,

når karensperioden på 1 måned efter end uddannelse er afsluttet.

Tabel 14. Oversigt over antal dimittender, der eksporter dagpenge i 2018. (Data pr. 14. august 2019)

2018

Antal eksporter

Andel

Samlet antal eksporter

Antal dimittender

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

2.984

1.170

100 pct.

39 pct.

I 2018 eksporterede 2.984 medlemmer retten til dagpenge. Ud af

disse var 1.170 dimittender

–

svarende til 39 pct. af det samlede

antal eksporter. Cirka hver tredje dimittend eksporterede til Bulga-

rien, Rumænien, Spanien og Tyskland

4.1.7. A-kassernes registrering af afsendelse/

modtagelse af underretninger fra arbejdsformid-

linger i udlandet om overholdelse af det pågæl-

dende lands kontrolforanstaltninger

A-kassemedlemmet skal under jobsøgningen i et andet EU/EØS-

land overholde det pågældende lands kontrolforanstaltninger om

rådighed og selvforskyldt ledighed.

I henhold til reglerne i forordning 883/2004 er den udenlandske

myndighed forpligtet til at sende en underretning til den danske a-

kasse, hvis medlemmet ikke overholder det pågældende lands kon-

trolforanstaltninger.

Hvis den danske a-kasse beder om det, er den udenlandske myn-

dighed også forpligtet til at sende en månedlig underretning om,

hvorvidt medlemmet overholder kontrolforanstaltningerne.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2019, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 15. Oversigt over a-kassernes registrering af afsendelse / modtagelse af underretning fra den

udenlandske arbejdsformidling om overholdelse af det pågældende lands kontrolforanstaltninger

(Data pr. 14. august 2019)

År

Antal udstedte

eksporter

1.694

2.023

2.292

2.984

1.124

Antal anmodninger til den uden- Antal eksporter, hvor a-kassen mod-

landske arbejdsformidling

tager besked fra den udenlandske

myndighed

1.010 (60 pct.)

n/a

1.889 (93 pct.)

2.145 (94 pct.)

2.770 (93 pct.)

1.059 (94 pct.)

1.322 (70 pct.)

1.614 (75 pct.)

2.336 (78 pct.)

788 (70 pct.)

2015

2016

2017

2018

1. halvår 2019

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Fra og med 2016 har a-kasserne bedt om månedlig opfølgning i

størsteparten af eksporterne, enten ved anmodning til den uden-

landske arbejdsformidling eller ved at angive ønske om månedlig

opfølgning direkte i eksportdokumentet. A-kassernes registreringer

viser, at a-kasserne i 2018 har anmodet de udenlandske myndig-

heder om månedlig opfølgning i 93 pct. af eksporterne.

Når a-kasserne ikke har anmodet om månedlig opfølgning, kan det

fx skyldes, at medlemmet er vendt tilbage til Danmark inden a-

kassen modtager besked fra den udenlandske arbejdsformidling

om, at medlemmet er registreret som jobsøgende, eller at den

udenlandske arbejdsformidling af egen drift har sendt besked om,

at medlemmet lever op til kontrolforanstaltningerne i opholdslan-

det samtidig med besked om, at medlemmet er registreret som

jobsøgende.

A-kasserne modtager i stigende omfang besked fra den udenland-

ske arbejdsformidling, om medlemmet lever op til kontrolforan-

staltninger i opholdslandet. I perioden 2016

–

2018 er besvarelse

af de anmodninger, som a-kasserne har sendt til den udenlandske

arbejdsformidling steget fra 70 pct. til 78 pct.

For 1. halvår 2019 er viser den foreløbige opgørelse over antallet

af modtagne underretninger fra den udenlandske arbejdsformid-

ling, at 70 pct. har besvaret a-kassens anmodning om overholdelse

af kontrolforanstaltninger. Da a-kassen indberetter løbende, for-

ventes det endelige antal underretninger for 1. halvår 2019 at være

højere.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2019, fra beskæftigelsesministeren

4.1.8. A-kassernes registrering af modtagelse af

underretning fra den udenlandske arbejdsformid-

ling om forhold, der kan have betydning for retten

til ydelser

Hvis den udenlandske arbejdsformidling bliver opmærksom på for-

hold, der kan have betydning for retten til ydelser, skal den uden-

landske arbejdsformidling sende besked til den danske arbejdsløs-

hedskasse.

Årsagen til underretningen er typisk, at medlemmet er gået i løn-

arbejde eller har selvstændig virksomhed eller at medlemmet af

andre årsager ikke er til rådighed. A-kasserne modtog i 2018 i alt

530 gange besked om forhold, der kan have betydning for retten

til ydelser, svarene til i 18 pct. af alle eksporter i 2018.

Af de 530 underretninger var 205 underretning om, at medlemmet

var gået i arbejde eller havde anden forsørgelse. I 144 tilfælde un-

derrettede den udenlandske arbejdsformidling a-kassen om, at

medlemmet ikke overholdt kontrolprocedurer eller ikke stillede sig

til rådighed for arbejdsformidling.

A-kasserne stoppede for udbetaling af ydelser i 52 tilfælde.

I 1. halvår 2019 har a-kasserne modtaget underretning fra den

udenlandske myndighed i 107 af eksporterne, svarende til 10 pct.

A-kasserne har stoppet for udbetaling af ydelser i 19 eksporter.

For 1. halvår 2019 er viser den foreløbige opgørelse over antallet

af modtagne underretninger fra den udenlandske arbejdsformid-

ling, at a-kasserne har modtaget underretning om forhold, der kan

have betydning for retten til ydelser, i 10 pct. af eksporterne. Da

a-kassen indberetter løbende, forventes det endelige antal under-

retninger for 1. halvår 2019 at være højere.

Tabel 16. Oversigt over modtagelse af underretning fra den udenlandske arbejdsformidling om for-

hold, der kan have betydning for retten til ydelser (Data pr. 14. august 2019)

År

Antal udstedte

eksporter

2.023

2.292

2.984

1.124

Antal underretninger fra den Antal eksporter, hvor a-kas-

udenlandske arbejdsformidling

sen har stoppet for

udbetaling af ydelsen

411 (18 pct.)

n/a

343 (15 pct.)

530 (18 pct.)

107 (10 pct.)

2016

2017

2018

1. halvår 2019

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2019, fra beskæftigelsesministeren

4.1.9. A-kassernes registrering af tilbagebetaling

af dagpenge, som medlemmet har eksporteret med

urette

Fra og med 1. januar 2018 indberetter a-kasserne til STAR, når a-

kassen træffer afgørelse om, at et medlem har modtaget dagpenge

med urette under eksporten. A-kassen registrerer et eventuelt til-

bagebetalingsbeløb og sanktion.

Bekendtgørelse nr. 987 af 29. juni 2016 om sanktion til medlem-

mer af en arbejdsløshedskasse finder anvendelse, når et medlem

ved svig eller uagtsomhed med urette har fået udbetalt dagpenge

efter artikel 69 i forordning (EØF) nr. 1408/71.

I 2018 har a-kasserne truffet 40 afgørelser om fejludbetaling af i

alt 248.930 kr. i EØS-dagpenge. A-kasserne har pålagt sanktioner

i samtlige tilfælde med et samlet antal karantænetimer på 1034

timer. Den samlede økonomiske effekt for 2018 er i alt ca. 0,4 mio.

kr.

For 1. halvår 2019 viser den foreløbige opgørelse over antallet af

eksporter, hvor a-kassen har truffet afgørelse om fejludbetaling, at

a-kasserne har truffet afgørelse i 3 sager. Under hensyn til a-kas-

sernes sagsbehandlingstid, forventes det endelige antal afgørelse

om fejludbetaling for 1. halvår 2019 at være højere.

Tabel 17. Oversigt over antal eksporter, hvor a-kassen har truffet afgørelse om fejludbetaling (Data pr.

14.august 2019)

År

Antal udstedte

eksporter

Antal afgørelse om fejludbe- Antal pålagte ka-

talinger

rantænetimer

1034

Økonomisk resultat

mio. kr.

0,4 mio. kr.

0,01 mio. kr.

2.984

2018

1. halvår

1.124

2019

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

4.1.10. Administration i forbindelse med personer,

der eksporterer retten til ydelser fra et andet

EU/EØS-land, Schweiz eller Færøerne til Danmark

Jobsøgere fra et andet EU/EØS-land, Schweiz eller Færøerne har

mulighed for at eksportere retten til arbejdsløshedsydelser til Dan-

mark. Den udenlandske myndighed udsteder et eksportdokument,

som bl.a. angiver eksportperioden.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2019, fra beskæftigelsesministeren

Jobsøgeren skal lade sig registrere hos Workindenmark (WiDK).

Jobsøgeren skal ved ankomsten til Danmark registrere sig i ét af

de 3 WiDK-centre og oprette et aktivt CV i WiDKs CV-bank.

CV’et

skal være aktivt i hele eksportperioden.

WiDK varetager opgaven med at påse, at de danske kontrolforan-

staltninger overholdes ved at den jobsøgende opretter CV på Wor-

kindenmark.dk og løbende holder sit CV aktivt.

WIDK varetager herudover dialogen med den udenlandske jobs-

øger, herunder en samtale med jobsøgeren, hvor der bl.a. gives

tilbud om deltagelse i jobsøgningskursus, administration af rele-

vante EU-blanketter samt dialog med myndigheder i jobsøgerens

hjemland.

Nogle landes myndigheder ønsker fx månedlig dokumentation på,

at borgeren fortsat er registreret som arbejdssøgende i Danmark.

Fra hvilke lande eksporteres der til Danmark

I det første halvår af 2019 eksporterede 124 borgere retten til ar-

bejdsløshedsydelser fra et andet EU/EØS land, Schweiz eller Færø-

erne til Danmark.

Tabel 18. Oversigt over antal eksporter i 2018 til Danmark, fordelt på Vesteuropa, Norden, Sydeuropa

og Østeuropa.

Område / Land

Antal borgere, der eksporter i

det første halvår i2019

124

Antal borgere, der eksporterer,

i pct.

–

det første halvår i 2019

47 pct.

39 pct.

7 pct.

100 pct.

Mellem- og Vesteuropa

Nordiske lande

Sydeuropa

Østeuropa

I alt

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

86 pct. af eksporterne kom fra de nordiske lande eller Mellem- og

Vesteuropa. Heraf tegnede Tyskland, Færøerne, Frankrig og Island

sig for 63 pct. af det samlede antal eksporter.

Mellem- og Vesteuropa: Belgien, Frankrig, Irland, Lichtenstein, Luxembourg, Nederlan-

dene, Schweitz, Storbritannien, Tyskland og Østrig.

Nordiske lande: Danmark, Norge, Sverige, Finland, Island og Færøerne.

Sydeuropa: Cypern, Grækenland, Italien, Malta, Spanien og Portugal.

Østeuropa: Bulgarien, Estland, Kroatien, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slo-

venien, Tjekkiet og Ungarn.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2019, fra beskæftigelsesministeren

Anmodninger fra de udenlandske myndigheder om månedlig op-

følgning på, om borgeren overholder kontrolforanstaltninger i Dan-

mark

I 43 ud af 124 eksporter, har en udenlandsk myndighed anmodet

WiDK om månedlig opfølgning på, om borgeren overholder kontrol-

foranstaltningerne i Danmark.

Det betyder, at de udenlandske myndigheder har anmodet om må-

nedlig opfølgning i ca. en tredjedel af eksporterne.

4.2. Indberetning af udenlandske forsikrings-

og beskæftigelsesperioder, der kan danne

grundlag for ret til udbetaling af en ydelse fra

a-kassen

Udenlandske forsikrings- og beskæftigelsesperioder kan danne

grundlag for udbetaling af en ydelse fra a-kassen. Det fremgår af

bekendtgørelse nr. 1313 af 26. november 2015 om arbejdsløsheds-

forsikring ved arbejde mv. inden for EØS, Færøerne og i det øvrige

udland.

Forsikringsperioder i et andet EU/EØS-land, Schweiz eller Færø-

erne kan medregnes til opfyldelse af kravet om medlemsperiode

på 1 år. Det gælder dog som hovedregel, at medlemmet skal søge

om optagelse i en a-kasse og begynde arbejde i Danmark inden 8

uger efter, at personen er ophørt med at være arbejdsløshedsfor-

sikret i det andet EØS-land, Schweiz eller Færøerne.

Arbejdsperioder kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskra-

vet, uanset om arbejdet er udført i et andet EU/EØS-land, Schweiz,

Færøerne eller et 3-land.

A-kassernes indberetninger om udenlandske forsikrings- og be-

skæftigelsesperioder, der kan danne grundlag for ret til udbetaling

af en ydelse fra a-kassen

A-kasserne indberetter, når et medlem anvender muligheden for

at medregne forsikrings- og beskæftigelsesperioder for at opnå ret

til en ydelse. A-kasserne indberetter om forsikringsperioder fra et

andet EU/EØS-land, Schweiz eller Færøerne og om beskæftigelses-

perioder uanset om arbejdsperioden hidrører fra arbejde i eller

uden for EU/EØS, Schweiz eller Færøerne.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2019, fra beskæftigelsesministeren

Dagpengereformens månedsbaserede udbetalingssystem trådte i

kraft den 1. juli 2017, og medlemmets indplacering på baggrund

af udenlandsk beskæftigelse fremgår herefter af a-kassens måned-

lige indberetning af tæller-oplysninger til styrelsen.

Det er dog kun oplysning om indplaceringen på baggrund af uden-

landsk beskæftigelse, der fremgår af a-kassernes månedlige ind-

beretning, og a-kasserne fortsætter derfor efter den 1. juli 2017

registreringen af øvrige data, som fx statsborgerskab, optjenings-

land og medregnede perioder.

Afrapporteringen er baseret på a-kassernes indberetninger til sty-

relsen. A-kasserne opdaterer løbende indberetningerne og afrap-

porteringen justeres i overensstemmelse hermed i forhold til tidli-

gere statusrapporter.

Hvilke statsborgere bruger muligheden for at medregne forsik-

rings- og beskæftigelsesperioder i udlandet

602 personer anvendte i 2018 muligheden for at medregne forsik-

rings - og beskæftigelsesperioder i forbindelse med beregning af

ret til ydelser. Dette er en stigning på 17 pct. i forhold til 2017 (fra

i alt 516 medlemmer til 602 medlemmer).

Langt størstedelen af de medlemmer, der anvender muligheden for

at medregne udenlandske forsikrings

–

og beskæftigelsesperioder

er danske statsborgere (inkl. færinger). Udviklingen er stabil over

perioden 2016

–

2018 på 89 pct., men der ses et mindre fald i

andelen af danske statsborgere i 1. halvår 2019 til 83 pct.

Tabel 19. Oversigt over medlemmer med dansk statsborgerskab inkl. Færinger / Øvrige EU/EØS-statsborger-

skab og Schweiz / statsborgerskab 3-lande (Data pr. 14. august 2019)

Statsborgerskab

Dansk (inkl. færinger)

Øvrige EU / EØS og Schweiz

3-lande (uden for EØS/EU, Schweiz og

Færøerne)

I alt

2016

417 (89 pct.)

47 (10 pct.)

7 (1pct.)

471

2017

458 (89 pct.)

51 (10 pct.)

7 (1 pct.)

516

2018

536 (89 pct.)

56 (9 pct.)

10(2 pct.)

602

1. halvår 2019

141 (83 pct.)

27 (16 pct.)

2 (1 pct.)

170

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

I hvilke lande optjentes retten til medregning af forsikrings

–

beskæftigelsesperioder

I perioden 2016 - 2018 faldt andelen af medlemmer, der anvendte

muligheden for at medregnede forsikrings- og beskæftigelsesperi-

oder optjent i de nordiske lande eller Færøerne fra 39 pct. til. 32

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2019, fra beskæftigelsesministeren

pct. Andelen stiger igen i 1. halvår 2019 med mere end 10 pct., til

43 pct.

Andelen af medlemmer, der anvendte muligheden for at medregne

perioder, der blev optjent i de øvrige EU/EØS-lande eller Schweiz

ligger stabilt på ca. 32 pct. igennem hele perioden 2016

–

1. halvår

2019.

Andelen af medlemmer, der anvendte muligheden for at medregne

perioder, der blev optjent i 3-lande, varierer i perioden 2016

–

2018 fra 27 pct. til 36 pct., for at falde med mere end 10 pct. til 24

pct. i 1. halvår 2019.

De foreløbige data for 1. halvår 2019 indikerer, at andelen af med-

lemmer, der medregner beskæftigelsesperioder optjent i nordiske

lande og Færøerne er stigende, hvorimod andelen af medlemmer,

der medregner beskæftigelsesperioder optjent i 3-lande, er fal-

dende (fra 36 pct. til 24 pct.)

Tabel 20. Oversigt over optjeningsland fordelt på Nordiske lande og Færøerne / Øvrige EU/EØS og Schweitz / 3-

lande (Data pr. 14. august 2019)

Optjeningsland

Nordiske lande og Færøerne

Øvrige EU/EØS og Schweitz

3-lande (uden for EU/EØS, Schweitz og Fæ-

røerne)

2016

185 (39 pct.)

158 (34 pct.)

128 (27 pct.)

2017

201 (39 pct.)

165 (32 pct.)

150 (29 pct.)

2018

190 (32 pct.)

194 (32 pct.)

218 (36 pct.)

1. halvår 2019

73 (43 pct.)

56 (33 pct.)

41 (24 pct.)

I alt

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

471

516

602

170

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2019, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 5. Tilsyn med kommunernes

administration

Styrelsens tilsyn med kommunernes administration af de ydelses-

områder, der ligger under Beskæftigelsesministeriet, sker blandt

andet ved en gennemgang af samtlige kommuners revisionsberet-

ninger i henhold til regnskabsbekendtgørelsens § 72, stk. 3

Derudover fører styrelsen tilsyn med kommunernes rådighedsad-

ministration i sager om jobparate borgere på integrationsydelse el-

ler kontanthjælp, jf. § 13 d, stk.1, i lov om aktiv social politik. Til-

synet omfatter kommunernes afgørelser i sager med negative

hændelser. Det vil sige situationer, hvor ydelsesmodtageren ikke

har bekræftet sin tilmelding som jobsøgende, er udeblevet fra til-

bud eller jobsamtale eller på anden måde har handlet, så kommu-

nen skal tage stilling til, om hjælpen skal reduceres og/eller op-

høre.

5.1. De kommunale revisionsberetninger

I alle 98 kommuner skal der i henhold til § 71 i regnskabs-bekendt-

gørelsen hvert år gennemføres en revision af kommunens forvalt-

ning af de tilskud og refusioner, som den modtager fra staten.

Kommunens revisor samler resultaterne fra revisions-gennemgan-

gen i en revisionsberetning, som afgives til kommunalbestyrelsen.

Det fremgår bl.a. af beretningen, hvis revisor har haft bemærknin-

ger eller kommentarer til kommunens sagsbehandling og admini-

stration på de enkelte lovområder. Styrelsen modtager en kopi af

den del af beretningen, der vedrører Beskæftigelsesministeriets

områder, og det er styrelsens opgave at gennemgå beretningerne

og at følge op overfor kommunerne.

Styrelsens behandling af de kommunale revisionsberetninger sker

med udgangspunkt i de regler, der er fastsat i regnskabsbekendt-

gørelsen. Når styrelsen har gennemgået revisionsberetningen,

Bekendtgørelse nr. 1591 af 21. december 2017 om statsrefusion og tilskud samt regn-

skabsaflæggelse og revision på visse områder inden for Børne- og Socialministeriets, Be-

skæftigelsesministeriets, Udlændinge- og Integrationsministeriets, Transport-, Bygnings- og

Boligministeriets ressortområder.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2019, fra beskæftigelsesministeren

sender styrelsen en tilbagemelding (decisionsskrivelse) til kommu-

nalbestyrelsen og kommunens revisor. Decisionsskrivelsen inde-

holder styrelsens stillingtagen til spørgsmål af betydning for stats-

refusion og tilskud samt den eventuelle vejledning, som gennem-

gangen har givet anledning til.

Som reaktion på revisors kritiske bemærkninger kan styrelsen

bede kommunen om at følge op på revisors råd og anbefalinger, at

modtage en nærmere redegørelse for en opretning af et admini-

strationsområde og/eller at gennemgå samtlige sager på et område

eller at redegøre for tiltag, der skal forbedre kvaliteten i sagsbe-

handlingen, eller kræve, at kommunen tilbagebetaler modtagne re-

fusioner og/eller tilskud.

På baggrund af revisorernes redegørelser for resultaterne af den

udførte revision i revisionsberetningerne opdeler styrelsen vurde-

ringen af kommunernes administration i 4 kategorier for at sætte

fokus på, om de enkelte personsagsområder bliver administreret

generelt i overensstemmelse med lovgivningen, og for at følge og

tydeliggøre udviklingen i kommunernes administration på de for-

skellige personsagsområder, jf. tabellen nedenfor.

Tabel 21. Kategorisering af kommunerne

Kategori

Tilfredsstillende

Administration

Alle personsagsområder administreres generelt i overensstemmelse

med lovgivningen

Der er et eller flere personsagsområder, der ikke generelt administre-

res i overensstemmelse med lovgivningen og/eller der er revisionsbe-

mærkninger

i delberetningen, men det fremgår af hovedberetningen,

at disse er afsluttet

Der er en eller flere revisionsbemærkninger

Ikke tilfredsstillende

Kommunen har igen revisionsbemærkninger på samme personsagsom-

råde

Revisor har taget forbehold på endelig restafregning vedr. refusion

/regnskabet

Ikke helt tilfredsstillende

Utilstrækkelig

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Når revisionen afgiver revisionsbemærkninger, er der tale om alvorlige fejl, som ifølge

regnskabsbekendtgørelsen kræver et opfølgningsarbejde fra byrådets/ kommunalbestyrel-

sens side.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2019, fra beskæftigelsesministeren

5.2. Det kommunale rådighedstilsyn

Styrelsen fører tilsyn med kommunernes rådighedsadministration i

sager om jobparate borgere på integrationsydelse og kontant-

hjælp, jf. § 13 d i lov om aktiv social politik. Rådighedstilsynet om-

fatter sager med negative hændelser, dvs. tilfælde, hvor ydelses-

modtageren ikke har bekræftet sin tilmelding som jobsøgende, er

udeblevet fra et tilbud eller en jobsamtale, eller på anden måde har

handlet i strid med rådighedsreglerne, så kommunen skal tage stil-

ling til, om hjælpen skal reduceres og/eller ophøre.

Tilsynet består i en stikprøvebaseret gennemgang af sager med

negative hændelser, som styrelsen enten får tilsendt eller får ud-

leveret ved tilsynsbesøg i kommunen. Tilsynssagerne udtrækkes

på baggrund af kommunens indberetninger til det fælles data-

grundlag af rådighedssanktioner til jobparate ydelsesmodtagere.

Styrelsen gennemgår kommunens sagsmateriale på den pågæl-

dende person for et helt kvartal for at undersøge, om der i perioden

har foreligget andre negative hændelser, som ikke er omfattet af

de rimelige grunde i aktivlovens § 13, stk. 4, og om kommunen i

så fald har sanktioneret korrekt efter aktivlovens §§ 36-41.

Styrelsen opretter en sag for hver negativ hændelse. Det vil sige,

at der oprettes flere sager på et udtrukket cpr.nr., hvis der er flere

negative hændelser i perioden. Omvendt er der også nogle af de

udvalgte sager, som udgår af tilsynet, fx hvis den indberettede

sanktion viser sig at vedrøre en negativ hændelse, som er uden for

tilsynsperioden.

For hver af de negative hændelser, der er indgået i tilsynet, får

kommunen en skriftlig tilbagemelding med styrelsens vurdering af,

om kommunens afgørelse er korrekt eller med fejl.

En afgørelse med fejl er som udgangspunkt en afgørelse, som

burde have haft et andet resultat. Styrelsen registrerer desuden en

kommune for en fejl, hvis den har undladt at sanktionere en nega-

tiv hændelse, der skulle have været sanktioneret efter reglerne,

eller hvis kommunen har truffet en rigtig afgørelse, men ikke har

effektueret sanktionen korrekt.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2019, fra beskæftigelsesministeren

Styrelsen sender en afrapportering med det samlede resultat af

tilsynet til kommunen, og afrapporteringen skal efter reglerne be-

handles på et møde i kommunalbestyrelsen.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2019, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 6. Resultatet af kommunetil-

synet

Styrelsens tilsyn med kommunernes administration af de ydelses-

områder, der ligger under Beskæftigelsesministeriet, sker blandt

andet ved en gennemgang af samtlige kommuners revisionsberet-

ninger i henhold til regnskabsbekendtgørelsens § 72, stk. 3

6.1. Gennemgangen af de kommunale revisi-

onsberetninger 2017

Gennemgangen af de kommunale revisionsberetninger for 2017 er

afsluttet og resultaterne er, i overensstemmelse med sædvanlig

praksis, præsenteret for de kommunale revisorer og Rigsrevisionen

den 19. juni 2019.Resultatet fra gennemgangen af revisionsberet-

ningerne har vist:

1. Der er flere kommuner der har fået revisionsbemærkninger

i deres regnskaber for regnskabsåret 2017 end 2016. An-

tallet er gået fra 23 i 2016 til 32 kommuner i 2017.

2. Ud af de 32 kommuner, er der 18 kommuner der ikke

havde bemærkninger i 2016.

3. Antallet af kommuner med gentagne bemærkninger er det

samme som i 2016. Den primære årsag til, at de fleste af

disse kommuner fortsat har gentagne bemærkninger i

2017 er, at effekten af de tiltag de har iværksat ikke har

slået igennem i et omfang, så revisor kan anse revisionsbe-

mærkningen som afsluttet. STAR følger op på forholdene i

revisionsberetningerne for regnskabsåret 2018.

4. De personsagsområder, der har givet anledning til be-

mærkninger er kontanthjælp, sygedagpenge og ledigheds-

ydelse.

5. Den hyppigste fejl på samtlige områder er manglende op-

følgning.

Bekendtgørelse nr. 1591 af 21. december 2017 om statsrefusion og tilskud samt regn-

skabsaflæggelse og revision på visse områder inden for Børne- og Socialministeriets, Be-

skæftigelsesministeriets, Udlændinge- og Integrationsministeriets, Transport-, Bygnings- og

Boligministeriets ressortområder.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2019, fra beskæftigelsesministeren

6. Hovedparten af fejlene er uden refusionsmæssig betydning.

Der har alene været behov for, at STAR har bedt om rede-

gørelse i 2 kommuner.

Nedenfor ses den samlede bedømmelse af kommunernes admini-

stration i overensstemmelse med ovennævnte gennemgang.

Tabel 22. Samlet bedømmelse af kommunernes administration

Kategori

Tilfredsstillende

(Alle personsagsområder admi-

nistreres generelt i overens-

stemmelse med lovgivningen)

Ikke helt tilfredsstillende

(Der er et eller flere sagsområ-

der, der ikke generelt admini-

streres i overensstemmelse med

lovgivningen)

Ikke tilfredsstillende

(Der er en eller flere revionsbe-

mærkninger)

Utilstrækkelig

(Gentagne

bemærkninger på

samme område)

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

2015

2016

2017

6.2. Det kommunale rådighedstilsyn 2019

Styrelsen fører tilsyn med kommunernes rådighedsadministration i

sager om jobparate borgere på integrationsydelse og kontant-

hjælp, jf. § 13 d i lov om aktiv social politik.

Som led i det kommunale rådighedstilsyn har styrelsen gennemført

tilsyn med 5 kommuner i første halvdel af 2019: Silkeborg, Born-

holm, Frederikssund, Gentofte og Lejre. 3 tilsyn blev foretaget ved

besøg i kommunen (Frederikssund, Gentofte og Lejre), mens de

øvrige kommuner indsendte sagsmateriale til vurdering i styrelsen.

Fra hver kommune blev der udtrukket 25 cpr.numre på jobparate

kontanthjælpsmodtagere, som havde fået mindst en rådigheds-

sanktion i 4. kvartal 2018.

Resultaterne af tilsynene med de 5 kommuner fremgår af tabellen

nedenfor.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2019, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 23. Foreløbige resultater af det kommunale rådighedstilsyn 2019: Antal sager fordelt på

kommuner, henholdsvis sager fordelt på korrekt afgjorte sager, forkert afgjorte sager og andel

fejl opgjort som fejlprocent af vurderede sager.

Kommune

Frederikssund

Lejre

Gentofte

Bornholm

Silkeborg

I alt

Korrekt

115

Fejl

Vurderet i alt

142

Andel fejl

(pct.)

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Styrelsen har gennemgået sammenlagt 142 sager med negative

hændelser i de 5 udvalgte kommuner, og sagsantallet varierer mel-

lem 23 (Silkeborg) og 36 sager (Gentofte). Årsagen til at sagsan-

tallet kan variere er, at nogle af de udtrukne sager udgik af tilsynet.

En sag udgår af tilsynet, hvis det fx viser sig, at den udtrukne bor-

ger enten ikke modtog ydelser i tilsynsperioden eller at den hæn-

delse, som sagen var udtrukket på baggrund af, viser sig at ligge

uden for tilsynsperioden. Tilsvarende opretter tilsynet flere sager

hvis de udtrukne personsager viser sig at indeholde flere negative

hændelser i tilsynskvartalet.

I 115 sager, svarende til 81 pct. af alle gennemgåede sager, vur-

derede styrelsen, at kommunens sagsbehandling var i overens-

stemmelse med aktivlovens rådigheds- og sanktionsregler. 27 sa-

ger blev registreret med fejl, dvs. 19 pct. af alle sager, men med

stor variation i antallet af konstaterede fejl i de enkelte kommuner.

Således havde 1 kommune (Silkeborg) ingen fejl i de undersøgte

sager, mens 3 kommuner (Frederikssund, Gentofte og Lejre) havde

3-9 fejl. Endelig blev der konstateret 11 fejl i Bornholm kommune,

svarende til 42 procent af sagerne, hvoraf hovedparten skyldtes

manglende eller forkert sanktionering i forbindelse med borgerens

afmelding som arbejdssøgende i jobcentret. Styrelsen har anmodet

Bornholms kommune om at redegøre for, hvilke initiativer kommu-

nen har iværksat eller vil iværksætte for at forbedre sagsbehand-

lingen.

På grund af de relativt store forskelle kommunerne imellem, både

med hensyn til antal sager og fejlniveau, er det vanskeligt at kon-

kludere noget generelt om kvaliteten af kommunernes sagsbe-

handling ud fra de samlede resultater af stikprøveundersøgelserne.

Det er fortsat styrelsens oplevelse, at rådighedsadministrationen

har fået øget fokus i kommunerne i de senere år, og at der stort

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2019, fra beskæftigelsesministeren

set alle steder er opbygget velfungerende procedurer til at opfange,

registrere og vurdere negative hændelser.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2019, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 7. Det moderniserede rådig-

hedstilsyn med a-kasser og kommu-

ner

7.1. Det moderniserede rådighedstilsyn med a-

kasserne

Det er afgørende for det danske arbejdsmarked, at ledige står til

rådighed imens de er på dagpenge. Dette sikrer, at virksomhe-

derne har den tilstrækkelige arbejdskraft til rådighed og danner

grundlaget for tilliden til den danske arbejdsmarkedsmodel. Derfor

skal ledige søge arbejde og deltage i den aktive beskæftigelsesind-

sats, imens de modtager en ydelse.

Det moderniserede rådighedstilsyn består bl.a. af en benchmarking

af ledige dagpengemodtageres jobsøgning fordelt på a-kasser. Op-

gørelsen opdateres månedligt og ligger offentligt tilgængeligt på.

Med implementeringen af det moderne rådighedstilsyn er det tidli-

gere stikprøvebaserede tilsyn erstattet med en digital benchmar-

king. Hermed udvides tilsynet fra at være en vurdering af rådighed

baseret på et smalt stikprøveudtag af sager til en monitorering af

en population på i princippet alle dagpengemodtagere med fokus

på de lediges registreringer i Jobloggen.

Styrelsen forventer, at den offentligt tilgængelige benchmarking af

de lediges søgeadfærd vil tilskynde a-kasserne til at styrke admi-

nistrationen af rådighedsreglerne og sikre, at medlemmerne er ak-

tivt jobsøgende, imens de er på dagpenge. Ligeledes anvender sty-

relsen benchmarkingen i tilsynet med a-kasserne.

Benchmarkingen, som er udviklet i dialog med Danske A-kasser,

består af intuitive og letforståelige smileykategorier, der illustrerer

søgeadfærden på tværs af a-kasser ved brug af 3 smiley-katego-

rier:



Grøn smiley: 1,5 jobsøgninger eller flere i gennemsnit om

ugen

Lysegrøn smiley: Færre end 1,5 jobsøgninger om ugen



BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2019, fra beskæftigelsesministeren



Rød smiley: Ingen registreret jobsøgning

Smileykategorierne er baseret på den gennemsnitlige søgeadfærd

blandt dagpengemodtagere. Således er det

–

i overensstemmelse

med den politiske intention om ret og pligt i den aktive beskæfti-

gelsesindsats

–

muligt at følge op på, om de ledige søger job og

står til rådighed for arbejdsmarkedet, mens de modtager dag-

penge.

Benchmarkingen giver mulighed for at sammenligne dagpenge-

modtageres jobsøgning på tværs a-kasser i den opgjorte måned

(søljediagrammet i venstre side af skærmen) samt følge udviklin-

gen i søgeadfærden et år tilbage i tid (kurvediagrammet i højre

side af skærmen):

Figur 8: Benchmarking af dagpengemodtagers jobsøgning for alle a-kasser

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Derudover kan der stilles skarpt på søgeadfærden i enkelte a-kas-

ser, som vist herunder:

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2019, fra beskæftigelsesministeren

Figur 9: Benchmarking af dagpengemodtagers jobsøgning for udvalgt a-kasse

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Benchmarkingen følger ligeledes op på udviklingen i antallet af le-

dige, der i længere perioder (1-3 måneder) ikke søger arbejde,

imens de er på dagpenge. Dette giver et billede af a-kassernes op-

følgning i forhold til de ledige medlemmer, der ikke lever op til krav

om løbende jobsøgning.

Figur 10: Benchmarking af dagpengemodtagers jobsøgning tabel visning af udvik-

lingen i antal ledige med ”rød smiley”

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Benchmarkingen af dagpengemodtageres jobsøgning er første

gang offentliggjort på STAR.dk den 3. januar 2018.

7.1.1. Udstilling af tilsynene på baggrund af bench-

markingen

Styrelsen præsenterer løbende Tilsynsrådet for resultaterne, her-

under hvilke a-kasser, styrelsen har været i kontakt med ved brug

af benchmarkingen.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2019, fra beskæftigelsesministeren

Resultater for 1. halvår 2019

I 1. halvår 2019 har styrelsen har været i dialog med to a-kas-

sere om benchmarkingens resultater. Dialogen blev påbegyndt i

primo april 2019 omkring målingens resultater for december

2018.

STAR har generelt haft en konstruktiv dialog med a-kasserne,

som både har givet anledning til forbedringer i a-kassernes ar-

bejdsgange for administration af rådighedsreglerne samt forbed-

ringer af STARs anvendelse af smiley-modellen som et nyt digitalt

tilsynsværktøj.

7.1.2. Fortsat udvikling af det moderniserede rå-

dighedstilsyn med a-kasserne

STARs rådighedstilsyn med a-kassernes administration af reglerne

om rådighed skal som led i Trepartsaftale II om tilstrækkelig og

kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser moder-

niseres. STARs strategi for det moderne rådighedstilsyn er, at det

med udgangspunkt i registerdata skal omfatte:



Lediges jobsøgning

Deltagelsen i den aktive beskæftigelsesindsats

Sanktionspraksis og selvforskyldt ledighed

A-kasseindblik

Den fortsatte udmøntning af trepartsaftalen vil således omfatte ud-

viklingen af tre nye benchmarkings, som giver et indblik i a-kas-

sernes beskæftigelsespolitiske indsats:



Sanktionspraksis i a-kasserne

Rettidighed af afholdte CV-samtaler

Rettidighed af afholdte rådighedssamtaler

De nye benchmarkings vil supplere den implementerede bench-

marking af dagpengemodtageres jobsøgning. Samlet betegnes de

fire benchmarkings som

A-kasseindblik.

Det forventes offentlig-

gjort på STARs hjemmeside i løbet af november 2019.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2019, fra beskæftigelsesministeren

7.2. Det moderniserede rådighedstilsyn med

kommunerne

Som første del af moderniseringen af det kommunale rådighedstil-

syn har STAR i dialog med KL udarbejdet en intuitiv og letforståelig

benchmarking, der illustrerer søgeadfærden for jobparate kontant-

hjælpsmodtagere på tværs af kommuner ved brug af 3 smiley-ka-

tegorier:



Grøn smiley: 6 jobsøgninger eller flere i gennemsnit om

måneden

Lysegrøn smiley: Færre end 6 jobsøgninger om måneden

Rød smiley: Ingen registreret jobsøgning i den opgjorte

måned

Benchmarkingen af jobparate kontanthjælpsmodtageres jobsøg-

ning er første gang offentliggjort på STAR.dk den 21. januar 2019.

Opgørelsen svarer til benchmarking af dagpengemodtageres job-

søgning offentliggjort i januar 2018, og er ligeledes baseret på de

lediges egne registreringer i Jobloggen. Målingen er valideret i

samarbejde med over 30 kommuner. Benchmarkingen giver mu-

lighed for at sammenligne jobsøgning blandt jobparate kontant-

hjælpsmodtagere på tværs af kommuner i den opgjorte måned:

Figur 11: Benchmarking af jobparate kontanthjælpsmodtagers jobsøgning for maj

måned

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2019, fra beskæftigelsesministeren

Udviklingen i søgeadfærden kan følges et år tilbage i tid:

Figur 12: Benchmarking af jobparate kontanthjælpsmodtagers jobsøgning, udvik-

ling overtid

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Benchmarkingen følger ligeledes op på udviklingen i antallet af le-

dige, der i længere perioder (1-3 måneder) ikke søger arbejde,

imens de er på kontanthjælp:

Figur 13: Benchmarking af jobparate kontanthjælpsmodtagers jobsøgning tabel

visning af udviklingen i antal ledige med ”rød smiley”

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Den offentligt tilgængelige sammenligning af søgeadfærden på

tværs af kommuner støtter op om kommunernes rådighedsadmi-

nistration og øger jobsøgningen blandt jobparate kontanthjælps-

modtagere. STAR følger udviklingen i tallene løbende og går i dia-

log med kommuner med lav jobsøgning. Samtidig fortsætter sty-

relsens stikprøvebaserede tilsyn med kommunernes sanktions-

praksis.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2019, fra beskæftigelsesministeren

Brug af benchmarkingen til opfølgning med kommuner

I lighed med opfølgningen på a-kasseområdet, drøftes der i øje-

blikket en administrationsmodel med KL i forhold til at følge op på

kommuner, hvor målingen viser en stor andel af jobparate kon-

tanthjælpsmodtagere, som ikke registrerer jobsøgning.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2019, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 8. Generelle udviklingsinitiati-

ver

Udover de konkrete tilsynsopgaver der udføres af STAR medvirker

STAR i en lang række nye udviklingsinitiativer og projekter på til-

synsområdet.

8.1. Styregruppen for Fejludbetalinger og Kon-

trol

Beskæftigelsesministeriet (STAR) deltager i den fællesoffentlige

Styregruppen for Fejludbetalinger og Kontrol (SFK). Styregruppen

er overordnet ansvarlig for at styrke det tværgående fællesoffent-

lige samarbejde på kontrolområdet. Det gælder i forhold til indsat-

sen mod fejludbetalinger og løbende sikring af gensidig information

om og koordinering med beslægtede initiativer på tværs af den of-

fentlige sektor. Desuden understøtter styregruppen myndigheder-

nes arbejde for effektiv sagsbehandling via initiativer, som frem-

mer øget automatisering på diverse ydelsesområder som led i im-

plementeringen af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi.

Udmøntningen af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-

2020, der som noget nyt indeholder en række initiativer på tilsyns-

og kontrolområdet, er forankret i Digitaliseringsstyrelsen og har i

maj 2016 ført til en aftale mellem regeringen, KL og Danske Regi-

oner om bl.a. initiativ 2.3 om Korrekte udbetalinger og bedre bor-

gerdata, herunder et effektivt samarbejde om og en evaluering af

dataenheden i Udbetaling Danmark, analyse af mulighederne for et

lovvalgsregister og arbejdet med højere kvalitet i Indkomstregi-

stret, jf. nedenstående oversigt over SFK-leverancer:

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2019, fra beskæftigelsesministeren

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Tabel 24. Oversigt over SFK-leverancer fordelt på strategispor

Spor

Indsats

Leverance

Status (grøn/gul/rød)

Analyse af rammerne for

eIndkomst gennemført

Foranalyse vedrørende

indkomst

gennemført.

Besluttet ikke at gen-

nemføre egentlig ana-

lyse

Analysearbejdet

mere aktuelle og bedre

formuedata er afsluttet i

februar 2019. Det har

ikke været muligt at gen-

nemføre og på den bag-

grund afrapportere samt-

lige dele af analysen.

Foranalyse gennemført.

Besluttet foreløbigt ikke

at igangsætte egentlig

analyse

Analyse gennemført

Analyse viste, at det ikke

var hensigtsmæssigt at

etablere

lovvalgsregi-

ster.

Foranalyse gennemført,

og det er besluttet ikke at

gennemføre en egentlig

analyse.

Samlivsanalyse

gen-

nemført

Piloter til effektmåling i

proces

Ej igangsat

1.1 Højere kvalitet af indkomst-

data

Analyse af indkomst- og for-

muedatas kvalitet og til-

gængelighed

1. Flere og bedre

borgerdata

1.2 Bedre og flere data om ud-

rejste og udlændinge

Analyse af bl.a. flytning

til/fra udlandet og levesta-

tus på danskere i udlandet

Analyse af mulighederne

for lovvalgsregister

1.3 Etablering af lovvalgsregi-

ster

Etablering af lovvalgsregi-

ster

2.1 Begrebsharmonisering

2. Forenkling og

effekter

2.2 Valide og løbende effekt-

målinger

3.1 Effektivt samarbejde mel-

lem UDK, kommunerne og sta-

ten

3.2 Mere koordination af udgå-

ende kontroller

3. Styrket myndig-

heds-samarbejde

om kontrolindsat-

sen

3.3 Bedre dataudveksling

Analyse af begrebsharmo-

nisering, herunder indkomst

og samliv

Udvikling af indikatorer på

kontroltrin 1 og 2

Evaluering af indikatorer-

nes kvalitet og anvendelig-

hed på kontroltrin 1-3

Evaluering af den fælles da-

taenhed

Analyse af en koordineret

fællesoffentlig kontrolind-

sats

Evaluering gennemført

Ej igangsat

Analyse om øget samar-

bejde om deling af oplysnin-

ger mellem myndigheder

Der er gennemført en

analyse om øget samar-

bejde om deling af kon-

troloplysninger. Det ude-

står af afklare, hvordan

den videre udmøntning

af analysens anbefalin-

ger skal tilrettelægges.

Analysearbejdet om højere kvalitet i indkomstregistret har resulte-

ret i et bruttokatalog med 16 initiativer med henblik på at bidrage

til at løse de væsentligste udfordringer identificeret i kortlægningen

af indkomstregistret. Derudover er det videre arbejde overgået til

et nyt anvenderforum i regi af SKAT og med deltagelse af bl.a.

STAR. Anvenderforummet afholdt sit første møde i ultimo 2017 og

har til og med januar 2019 afholdt fem møder.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2019, fra beskæftigelsesministeren

SKAT har i forbindelse med SFK-mødet den 19. juni 2018 afrap-

porteret en status for arbejdet i anvenderforummet, og der har si-

den da været god fremdrift i forhold til at implementere initiati-

verne.

Hertil kommer at der den 9. oktober 2018 blev afholdt startmøde i

et nyoprettet indberetterforum, som blandt andet skal medvirke til

at øge kvaliteten af data i indkomstregistret. Det er aftalt at holde

2-3 møder årligt i indberetterforum, og referat fra møderne offent-

liggøres på skat.dk. SKAT vil opdatere status for arbejdet på SFK-

mødet den 2. september 2019.

Derudover har styregruppen i løbet af møderækken i 1. halvår

2019 bl.a. drøftet barrierer og dertilhørende løsningsforslag for vi-

deregivelse, modtagelse og anvendelse af kontroloplysninger på

tværs af myndigheder. Det er sket i forbindelse med, at der er ble-

vet gennemført en analyse vedrørende øget samarbejde om deling

af kontroloplysninger. Desuden er der i forlængelse af et analyse-

arbejde på formueområdet iværksat en foranalyse af EU’s beta-

lingsservicedirektiv med henblik på at belyse direktivets anvendel-

sesmuligheder på ydelsesområdet.

SFK har som led i det tværoffentlige kontrolsamarbejde også drøf-

tet styregruppens prioritering af fokusområder for 2019-2020, her-

under bl.a. initiativer på udlandsområdet og arbejdet med effekt-

måling.

Der pågår fortsat et arbejde med kommunernes og Udbetaling

Danmarks fælles pilotforsøg for effektmåling på kontroltrin 1 og

2, dvs. i ansøgningsfasen samt den løbende udbetaling og opfølg-

ning. Effektmålings-projektet er aftalt mellem KL og regeringen

som led i økonomiaftalen for 2018.

Endelig udestår der en fuld udmøntning i forhold til at etablere et

udviklingsværktøj til understøttelse af det kommunale kontrolar-

bejde som forudsat i aftale om kommunernes økonomi for 2019.

Initiativet har til formål at prioritere den fortsatte udvikling af Den

Fælles Dataenhed og anvendelsen af oplysningerne derfra i kon-

trollen med sociale ydelser med henblik på at understøtte øget

læring, videndeling og give bedre mulighed for at understøtte

kontrolindsatsen med sociale ydelser i kommunerne og Udbeta-

ling Danmark via Den Fælles Dataenhed

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2019, fra beskæftigelsesministeren

8.2. EESSI - Elektronisk udveksling af oplysnin-

ger vedrørende socialsikring

EESSI (Electronic Exchange of Social Security Information) er et

kommende IT-system, som skal hjælpe socialsikringsmyndigheder

i hele EU med at udveksle oplysninger hurtigere og mere sikkert -

i overensstemmelse med forordning nr. 883/2004 og nr. 978/2009

om koordinering af social sikring mellem EU/EØS-landene.

Forordningen omfatter ydelser, der gives i forbindelse med syg-

dom, barsel, invaliditet, alderdom, efterladelse, arbejdsulykker og

erhvervssygdomme, dødsfald, arbejdsløshed, efterløn og familie-

ydelser. Kontanthjælp er ikke omfattet, da det ikke er en social

sikringsydelse.

Hovedparten af de oplysninger, der udveksles med andre instituti-

oner inden for EU, udveksles i dag på papir. Med etableringen af

EESSI vil de nationale institutioner kunne varetage al kommunika-

tion om grænseoverskridende aktiviteter som vedrører social sik-

ring ved hjælp af strukturerede elektroniske dokumenter. Det vil

bidrage til en hurtigere og mere effektiv sagsbehandling og sikre,

at borgere, der er omfattet af de relevante EU-regler, kan gøre

deres rettigheder gældende så hurtigt og effektivt som muligt.

EESSI vil endvidere kunne bidrage til at afdække omfanget af brug

af velfærdsydelser og mulige fejludbetalinger.

I forbindelse med EESSI har EU-kommissionen udviklet et udveks-

lingssystem kaldet RINA (Reference Implementation National Ap-

plication). Udvekslingssystemet vil kunne udveksle SED-dokumen-

ter (Structured Electronic Documents) og stilles i princippet gratis

til rådighed for EU-medlemsstaterne.

Deadline for alle EU-medlemsstater for etablering af EESSI har hid-

til været den 3. juli 2019. På et møde i Den Administrative Kom-

mission ultimo juni blev det imidlertid besluttet at udvide transiti-

onsperioden, hvor det fortsat er legitimt både at udveksle data

elektronisk samt med ordinær post i forhold til myndigheder i andre

EU-/EØS-lande. Transitionsperioden fortsætter indtil 80% af EU-

landene er klar til at gå i produktion. De resterende 20% af landene

har derefter 6 måneder til at få deres nationale digitale løsning på

plads. Udvidelsen af transitionsperioden skyldes, at et flertal af EU-

landene ikke kunne nå at blive produktionsklar på alle sektorområ-

der til den 3. juli.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2019, fra beskæftigelsesministeren

Danmark var egentlig systemmæssigt parat til at overgå til digital

udveksling af data på arbejdsløshedsområdet (STAR og A-kas-

serne) og arbejdsskadeområdet (Arbejdsmarkedets Erhvervssik-

ring) den 30. juni. Fordi en række tværeuropæiske sikkerhedspro-

cedurebeskrivelser endnu ikke er udarbejdet (af Kommissionen)

besluttede Beskæftigelsesministeriet og STAR at udskyde idriftsæt-

telsen på de nævnte ydelsesområder til nu forventeligt den 7. ok-

tober 2019.

Det nationale knudepunkt

STAR er ansvarlig for etablering af det nationale knudepunkt, hvor

igennem al kommunikation mellem danske institutioner og institu-

tioner i de øvrige EU-lande vil ske.

Knudepunktet er nu fuldt etableret og den tilhørende Gateway er

ligeledes etableret. Statens IT er i princippet klar til at drifte syste-

merne, men det vil i praksis først ske fra 7. oktober 2019.

STARs lokale EESSI-projekt.

STAR er ansvarlig for implementering af EESSI inden for de områ-

der, hvor styrelsen har lovgivningsansvaret.

Status



STARs lokale EESSI-projekt går efter planen. Dog valgte

man som tidligere nævnt at udskyde idriftsættelsen på det

internationale arbejdsløshedsydelsesområde fra 30. juni til

den 7. oktober. Kommunerne forventes at gå i drift på det

internationale sygedagpengeområde i december 2019.

Valg af løsningsmodel er fuldt ud afklaret for alle STARs in-

teressenter (STAR-Brønderslev, WorkinDenmark, kommu-

ner, A-kasser).

Der er udarbejdet tilslutningsaftaler for de respektive inte-

ressenter (Kommuner og A-kasser på STARs område).

Uddannelse og træning af sagsbehandlere er gennemført for

alle institutioner.

Test af RINA med myndigheder i andre lande er gennemført

i marts og april måned.



BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2019, fra beskæftigelsesministeren



BUCerne (Business Use Case) på det internationale arbejds-

løshedsydelsesområde forventes at gå drift den 7. oktober

2019.

BUCerne (Business Use Case) på sygedagpengeområdet for-

ventes at gå i drift i december 2019.



Tilsynsrådet vil blive orienteret om fremdriften i STARs lokale

EESSI-projekt i de kommende statusrapporter. Målingerne vil give

a-kasserne en letforståelig og overskuelig adgang til genkendelige

data og skabe bedre muligheder for databaseret tilsyn.

A-kasse Indblik vil blive udstillet

(www.star.dk) fra 3. kvartal 2019.

på

STARs

hjemmeside

8.3. Faglig monitorering og skærpet tilsyn med

kommunernes indsats

I august 2018 indgik regeringen aftalen om en forenklet beskæfti-

gelsesindsats med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radi-

kale Venstre og Socialistisk Folkeparti. Med aftalen forenkles be-

skæftigelsesindsatsen og der gives større frihed og incitament til

at tilpasse beskæftigelsesindsatsen.

Kommunerne får på baggrund af aftalen større frihed i forbindelse

med at tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen. Den øgede kommu-

nale frihed følges af en styrket og systematisk faglig monitorering

og opfølgning på kommunernes indsats. Formålet er at skærpe fo-

kus på de kommuner, der ikke lever op til intentionerne i beskæf-

tigelseslovgivningen.

Der skal således ske en systematisk monitorering af kommunens

beskæftigelsesindsats, og det skal i højere grad være muligt at

sætte ind over for de kommuner, der ikke lever op til deres ansvar

i beskæftigelsesindsatsen, og den frihed kommunerne får med re-

gelforenklingen.

8.3.1. Faglig monitorering af beskæftigelsesind-

satsen i alle kommuner

Monitoreringen vil ske på baggrund af målinger af både kommu-

nernes resultater og indsats. Resultatmålingen tager udgangspunkt

i kommunens formåen i forhold dens egne rammevilkår. For må-

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2019, fra beskæftigelsesministeren

lingen af kommunernes indsats lægges der op til at måle på kom-

munernes samtaler med de ledige samt andelen af ledige, som ikke

modtager et aktivt tilbud i løbet af deres ledighedsperiode.

Der fastsættes resultatmål og fokusmål, der årligt anvendes til at

udpege kommuner, der skal omfattes af skærpet tilsyn, kommu-

ner, der er i risikozonen samt kommuner som forbedrer sig og der-

ved ikke længere skal være under skærpet tilsyn.

På baggrund af monitoreringen og STARs opfølgning over for kom-

munerne udarbejdes en årlig redegørelse til Folketingets Beskæfti-

gelsesudvalg.

Redegørelse og genopretningsplan

Det skærpede tilsyn vil indebære krav til kommunen om i første

omgang at udarbejde redegørelser og genopretningsplaner for,

hvordan kommunen vil sikre, at borgerne får en indsats i overens-

stemmelse med intentionerne. I den forbindelse skal kommunen

endvidere få foretaget en uvildig sagsgennemgang på de områder,

hvor kommunen har udfordringer.

Efter udarbejdelse af en redegørelse og genopretningsplan har

kommunen, der er omfattet af det skærpede tilsyn, en periode til

at genoprette indsatsen. Udviklingen i den kommunale indsats føl-

ges løbende og sammenholdes med den udarbejdede plan.

Møde med beskæftigelsesministeren

Herefter følger et møde mellem kommunen og beskæftigelsesmi-

nisteren med henblik på politisk dialog om kommunens udfordrin-

ger.

Administrationsfase

Kommuner, som ikke genopretter indsatsen kan komme under

administration.

I administrationsfasen skal kommunen leve op til centralt fast-

satte krav om samtaler og indsats for alle målgrupper og få udar-

bejdet en sagsgennemgang af samtlige passivsager.

En kommune kommer ud af administration, når det kan konstate-

res, at kommunens indsats er genoprettet. Der lægges op til at

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2019, fra beskæftigelsesministeren

kommunens indsats vurderes genoprettet, når kommunen lever

op til fokusmålene.

Oprettelse af Taskforces

STARs regionale arbejdsmarkedskontorer opretter taskforces, der

skal fungere som faglige sparingspartnere for kommunerne.

Taskforcen vejleder og rådgiver kommunerne og har fokus på fo-

rebyggelse og har værktøjer til at hjælpe kommunerne med

spørgsmål om indsats, organisering, økonomi m.m. Målet er, at

værktøjerne kan bruges til at afdække, hvor der er udfordringer,

og hvor og hvordan der med fordel kan sættes ind, så kommunen

ikke omfattes af et skærpet tilsyn.

Taskforcens støtte til kommunen vil altid blive tilrettelagt på kom-

munens præmisser. Det vil sige at der er tale om hjælp til selv-

hjælp, hvor der samarbejdes med kommunerne i korte, målret-

tede processer. Taskforcen har fokus på vidensdeling mellem de

kommuner, som præsterer godt, og de kommuner, som er i risi-

kozonen. Taskforcen bistår løbende i faserne frem mod det skær-

pede tilsyn.

Figur 14 - Illustrering af faserne i det skærpede tilsyn:

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2019, fra beskæftigelsesministeren

Status for det skærpede tilsyn

Den endelige model for det skærpede tilsyn inkl. forslag til resultat-

og fokusmål er aktuelt under udvikling.

De regionale arbejdsmarkedskontorer og deres taskforces skal

udvikle deres arbejdsværktøjer frem til iværksættelsen af det

skærpede tilsyn, så de har mulighed for at understøtte kommu-

nernes indsats så effektivt som muligt.

De centrale målinger om resultater og indsats (fokusmål) forven-

tes offentliggjort første gang på Jobindsats.dk i løbet af efteråret

2019. Tilsynsrådet vil blive orienteret om anvendelsen af målin-

gerne, når de foreligger.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2019, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 9. Lufthavnstilsynet

Som en del af finanslovsaftalen for 2018 blev det besluttet at

genindføre lufthavnstilsynet, der er rettet mod personer, der ube-

rettiget har modtaget en ydelse under ophold i udlandet. Der blev

afsat 2,2 mio. kr. årligt til tilsynet i perioden 2018-2021, hvilket

vurderedes at kunne finansiere ca. 27 kontrolaktioner årligt.

Med finanslovsaftalen for 2019 blev det besluttet at styrke det ek-

sisterende lufthavnstilsyn med yderligere 2 mio. kr. årligt i perio-

den 2019-2022.

Det er med en samlet årlig bevilling på 4,2 mio. kr. forventningen,

at der fra 2019 vil kunne gennemføres ca. 52 kontrolaktioner årligt.

Formålet med lufthavnstilsynet er at forhindre, at der bliver udbe-

talt forsørgelsesydelser af en a-kasse eller en kommune til borgere,

der ikke har ret til ydelserne, fordi de har opholdt sig i udlandet i

perioden og dermed ikke stået til rådighed. Når der opstår formod-

ning om en fejludbetaling, er det borgerens a-kasse eller den kom-

mune, som har udbetalt ydelsen, der træffer afgørelse om retten

til ydelsen. Hjemlen til at gennemføre tilsynene fremgår af Arbejds-

løshedsforsikringslovens § 91 b, stk. 1-5.

Status

–

1. halvår 2019

Som det fremgår af tabellen har lufthavnstilsynet i 1. halvår 2019

gennemført i alt 30 kontrolaktioner og kontrolleret i alt 12.708 pas-

sagerer. Seks af kontrolaktionerne er gennemført i Billund Luft-

havn, fem i Aalborg Lufthavn, to i Århus Lufthavn - de øvrige 17 er

gennemført i Kastrup Lufthavn.

Tabel 25. Resultater af lufthavnstilsynet 1. halvår 2019:

Antal kontrol- Antal kontrol- Antal indberetnin- Samlet tilbage-

aktioner

lerede

ger til a-kasse/ betalings-beløb

personer

kommuner

7.823

181

1.222.499 kr.

4.885

163

633.031 kr.

12.708

344 1.855.530 kr.

Antal hen-

lagte sager

163

Note: Kolonnerne ”samlet tilbagebetalingsbeløb” og ”antal henlagte sager” opdateres i takt med at tilbage-

meldingerne indløber fra kommuner og a-kasser. Det forventes således, at det samlede tilbagebetalingsbe-

løb fra kontrollen gennemført i 2. kvartal bliver betydeligt større

1. kvartal

2. kvartal

I alt

Med genindførelsen af lufthavnstilsynet har Beskæftigelsesministe-

riet ved STAR genoptaget kontrolsamarbejdet med Toldstyrelsen.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2019, fra beskæftigelsesministeren

STAR har deltaget i fælles kontrolaktioner med Toldstyrelsen i Ka-

strup Lufthavn, Aalborg Lufthavn, Billund lufthavn og Aarhus luft-

havn.

STAR har indgået aftale med Toldstyrelsen om løbende at modtage

indberetninger, når Toldstyrelsen i forbindelse med deres kontrol-

arbejde støder på ydelsesmodtagere, der har været udrejst, og der

er en formodning for, at de har modtaget ydelser med urette. Disse

indberetninger bliver i lighed med de sager, der opstår ved STARs

egne kontrolaktioner, sendt til henholdsvis a-kasser og kommuner.

Samarbejdet med Toldstyrelsen har i 1. halvår 2019 givet anled-

ning til at rejse tilbagebetalingskrav på knap 1 mio. kr.

Tabel 26. Resultater af indberetninger fra Toldstyrelsen 2018:

Antal indberetninger til

a-kasse/kommuner

Samlet tilbage-

betalingsbeløb

674.622 kr.

174.131 kr.

848.753 kr.

Antal henlagte

sager

1. kvartal

2. kvartal

I alt

Note: Kolonnerne ”samlet tilbagebetaling” og ”antal henlagte sager” opdateres i takt med at tilbagemeldin-

gerne indløber fra kommuner og a-kasser

Status efter 2.

kvartal

2019 for den samlede effekt af styrelsens

lufthavnskontroller og af indberetningerne fra Toldstyrelsen:

I alt 372 personer er indberettet til deres a-kasse/kommune, idet

der er formodning om, at de i forbindelse med ophold i udlandet

har modtaget ydelser med urette. 118 er indberettet til en a-kasse

og 254 til en kommune. Af de i alt 372 indberetninger stammer de

28 fra samarbejdet med Toldstyrelsen.

A-kasser/kommuner har ultimo 1. halvår 2019 truffet afgørelse om

tilbagebetaling af i alt ca. 2,7 mio. kr. Ca. 0,4 mio. kr. stammer fra

afgørelser i a-kasser og 2,3 mio. kr. fra afgørelser i kommuner. Af

de i alt ca. 2,7 mio. kr. stammer de godt 800.000 kr. fra samar-

bejdet med Toldstyrelsen.

Der mangler fortsat et stort antal tilbagemeldinger fra kommuner

og a-kasser vedr. 2. kvartal, hvorfor det samlede tilbagebetalings-

beløb forventes at blive en del større.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2019, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 10. Rigsrevisionsundersøgel-

ser

Rigsrevisionen gennemfører løbende særskilte beretningsundersø-

gelser af udvalgte udgifts- og tilsynsområder, hvor kommunerne

eller a-kasserne modtager refusion fra staten. I 1. halvår 2019 har

Rigsrevisionen ikke afgivet beretninger på Beskæftigelsesministe-

riets tilsynsområde.

10.1. Beretninger i 1. halvår 2019 på Beskæfti-

gelsesministeriets tilsynsområde

I første halvår 2019 har Rigsrevisionen ikke afgivet beretninger på

Beskæftigelsesministeriets tilsynsområde.

10.2. Opfølgning på beretninger på Beskæfti-

gelsesministeriets tilsynsområde

Rigsrevisionen følger op på de tidligere afgivne beretninger og

Statsrevisorernes bemærkninger, jf. sædvanlig praksis. Det sker

først på baggrund af ministerens redegørelse for de foranstaltnin-

ger og overvejelser, som beretningen har givet anledning til, idet

Rigsrevisionen inden en måned efter modtagelsen fremsender sine

bemærkninger til Statsrevisorerne, jf. Rigsrevisorlovens § 18, stk.

2 og 4.

Det vurderes i den forbindelse, om sagen kan afsluttes, eller om

Rigsrevisionen fortsat vil følge udviklingen og orientere Statsrevi-

sorerne om et eller flere punkter fra beretningen. Såfremt sagen

fortsat følges, udarbejder Rigsrevisionen endnu et opfølgningsnotat

på et senere tidspunkt. I første halvår 2019 har Rigsrevisionen

afgivet opfølgningsnotater til Statsrevisorerne på nedenstående

beretninger på Beskæftigelsesministeriets tilsynsområde:



Jobcentrenes effektivitet (nr. 5/2018)

10.2.1. Jobcentrenes effektivitet (opfølgning)

Rigsrevisionen har i notat af 11. februar 2019 fulgt op på beretning

nr. 5/2018 om jobcentrenes effektivitet. Notatet bygger på en re-

degørelse fra beskæftigelsesministeren af 22. januar 2019 om de

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2019, fra beskæftigelsesministeren

foranstaltninger og overvejelser, som beretningen har givet anled-

ning til.

Rigsrevisionen finder det positivt at Beskæftigelsesministeriet:



vil se på mulighederne for fremadrettet at anvende data

om kommunernes udgifter i den løbende opfølgning på be-

skæftigelsesindsatsen

har etableret et grundlag for, at kommunerne kan sam-

menligne deres resultater i forhold til, hvad man kan for-

vente ud fra deres rammevilkår.

fortsat vil have fokus på at udarbejde analyser og udforme

tiltag, der kan forbedre effektiviteten af beskæftigelsesind-

satsen i landets jobcentre.



Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevi-

sorerne om Beskæftigelsesministeriets arbejde med at inddrage vi-

den om udgifter i den løbende opfølgning på beskæftigelsesindsat-

sen. Ligeledes vil Rigsrevisionen følge op i forhold til Beskæftigel-

sesministeriets initiativer for at styrke grundlaget for, at de mindst

effektive jobcentre kan lære af de jobcentre, som opnår de bedste

og varige resultater med de samme udgifter.

10.3. Øvrigt afgivne beretninger

I første halvår 2019 har Rigsrevisionen afgivet følgende øvrige be-

retninger, som vedrører Beskæftigelsesministeriets STAR:



Åbne data (nr. 12/2018)

Transaktionsomkostninger ved udbud i staten (nr.

18/2018)

10.3.1. Åbne data

Rigsrevisionen har i december 2017 taget initiativ til en tværmini-

steriel undersøgelse af åbne data. Undersøgelsen omhandler bl.a.

Beskæftigelsesministeriet, herunder STAR.

Rigsrevisionen konkluderer i beretningen, at der ikke findes en fyl-

destgørende oversigt over statens åbne data. Det betyder ifølge

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2019, fra beskæftigelsesministeren

Rigsrevisionen, at borgere og virksomheder kan have svært ved at

finde frem til de data, som de ønsker at bruge, og at der dermed

er risiko for, at staten ikke indfrier potentialet ved de data, som er

blevet åbnet.

Derudover konstaterer Rigsrevisionen, at en række ministerier,

herunder Beskæftigelsesministeriet, i høj grad arbejder systema-

tisk med åbne data. Rigsrevisionen har i den forbindelse identifice-

ret en række gode eksempler på ministeriernes arbejde med åbne

data og fremhæver bl.a. Beskæftigelsesministeriets arbejde med

at anonymisere persondata, så ministeriet har kunnet åbne flere

data.

Rigsrevisionen finder det positivt, at en række tværministerielle ini-

tiativer har skabt betydelig viden om værdien af udvalgte statslige

data, men vurderer også at der er behov for yderligere initiativer

til at adressere fx tekniske barrierer. Endelig indeholder Rigsrevisi-

onens beretning en række anbefalinger til at styrke det tværmini-

sterielle arbejde med åbne data, herunder at staten placerer et en-

tydigt ansvar for det pågældende arbejde.

På baggrund af Rigsrevisionens konklusioner bemærker Statsrevi-

sorerne bl.a., at statslige myndigheder kan bidrage til at øge øko-

nomisk vækst i samfundet og transparens i forvaltningen, hvis de

i højere grad åbner deres data.

10.3.2. Transaktionsomkostninger ved udbud i sta-

ten

På baggrund af en anmodning fra Statsrevisorerne i juni 2018 har

gennemført en tværministeriel undersøgelse om transaktionsom-

kostninger ved udbud i staten.

Undersøgelsen viser, at bl.a. Beskæftigelsesministeriet på nogle

områder arbejder med at minimere transaktionsomkostningerne

ved udbud. Det sker fx ved at samle kompetencerne til at gennem-

føre indkøb og udbud på ministerområdet og i højere grad koordi-

nere indkøb på tværs af ministerområdet samt ved at inddrage

både faglige og juridiske kompetencer, når der gennemføres ud-

bud.

Rigsrevisionen vurderer samlet, at ministerierne kan forbedre de-

res arbejde med at minimere transaktionsomkostningerne, når de

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2019, fra beskæftigelsesministeren

gennemfører udbud. Undersøgelsen viser således, at der er et for-

bedringspotentiale for at minimere ministeriernes og de samlede

transaktionsomkostninger på flere områder, fx ved i højere grad at

afdække markedet og have dialog med leverandører før udbud af

opgave og øget fokus på at undgå unødvendige krav eller detaljer

i udbudsmaterialet og kravsspecifikationen.

På baggrund af Rigsrevisionens beretning finder Statsrevisorerne,

at ministerierne bør styrke indsatsen for at minimere transaktions-

omkostningerne, når de gennemfører udbud. Desuden peger Stats-

revisorerne på, at der er potentiale for at minimere transaktions-

omkostningerne både i ministerier og hos tilbudsgivere på flere

områder.

10.4. Opfølgning på øvrigt afgivne beretninger

I første halvår 2019 har Rigsrevisionen ikke fulgt op på øvrige be-

retninger, som vedrører Beskæftigelsesministeriets STAR.