Beskæftigelsesudvalget
Leif Lahn Jensen
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
4. febriar 2020
Skriftligt besvarelse af spørgsmål fra samråd K om ledige dimit-
tender
CVR 10172748
Kære Beskæftigelsesudvalg
På Samråd K om ledige dimittender spurgte Leif Lahn Jensen til, hvilke initiativer
den tidligere regering har taget for at få flere ledige dimittender i job, samt hvilke
målsætninger den tidligere regering har sat i løbet af de sidste 4 år inden regerings-
skiftet. Som aftalt til samrådet er her en skriftlig opfølgning på spørgsmålene til ud-
valget. Svaret dækker over perioden fra den 28. juni 2015 til den 27. juni 2019 og
hhv. den tidligere V- og VLAK-regering.
Dimittender, der modtager dimittenddagpenge, har i udgangspunktet mulighed for
at få den samme indsats som andre dagpengemodtagere. Overordnet består indsat-
sen dels af et kontaktforløb, og dels af aktivering, enten et virksomhedsrettet forløb
eller opkvalificering.
Trainee-indsatsen er et tilbud specifikt målrettet ledige dimittender med en videre-
gående uddannelse, der modtager dagpenge på dimittendsats. Trainee-indsatsen
blev igangsat under den tidligere S-R-SF-regeringen, som med finanslovsaftalen
for 2012 for første gang afsatte midler til trainee-indsatsen i både AC og FTF.
Den tidligere regering har med forskellige politiske aftaler afsat penge til at for-
længe ordningen, som gennemføres af udvalgte faglige organisationer (AC samt
FTF og LO (nu FH)).
Med
Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og
praktikpladser
(2016) blev der afsat 24,5 mio. kr. til at forlænge indsatsen i 2017
og 2018. Efterfølgende blev ordningen forlænget i yderligere 9 måneder med
Aftale
om at sikre kvalificeret arbejdskraft til virksomheder
(2018), hvor der blev afsat 9
mio. kr.
Med
Aftale om et tryggere dagpengesystem
(2015) nedsatte Venstre-regeringen,
Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti dimittendsatsen for ikke-forsørgere fra 82
pct. af dagpengemaksimum til 72,5 pct.
Den tidligere regering har ikke i regi af beskæftigelsessystemet gennemført øvrige
initiativer, som specifikt har haft til formål at nedbringe ledigheden blandt dimit-
tender.
J.nr.
2020 - 612