Lovtidende A
Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge
Herved bekendtgøres lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 68 af 25. januar 2019, med de ændringer, der følger af
§ 4 i lov nr. 339 af 2. april 2019, § 1 i lov nr. 495 af 1. maj 2019, § 3 i lov nr. 551 af 7. maj 2019, § 1, nr. 1, 4-11 og 15-18 i lov
nr. 1555 af 27. december 2019, § 11 i lov nr. 1558 af 27. december 2019 og § 7 i lov nr. 1559 af 27. december 2019.
De ændringer, der følger af § 4, nr. 1 og 5-7 i lov nr. 339 af 2. april 2019 er indarbejdet i denne lovbekendtgørelse. Det
fremgår af § 6, nr. 2, i lov nr. 1557 af 27. december 2019, at beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen
af disse bestemmelser, og at bestemmelserne har virkning for personer, der har fået udbetalt sygedagpenge og arbejdsgivere,
der har fået udbetalt sygedagpengerefusion i perioden fra den 6. januar 2020 til ikrafttrædelsen af bestemmelserne
1)
.
De ændringer, der følger af § 1, nr. 2, 3, 12-14 og 19 i lov nr. 1555 af 27. december 2019 er ikke indarbejdet i denne lov,
idet beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen, jf. § 2 i lov nr. 1555 af 27. december 2019
2)
.
Afsnit I
Formål og målgrupper
Kapitel 1
Formål
§ 1.
Formålet med denne lov er
1) at yde økonomisk kompensation ved fravær på grund af
sygdom,
2) at medvirke til, at den sygemeldte genvinder sin ar‐
bejdsevne og vender tilbage til arbejdsmarkedet så hur‐
tigt som muligt og
3) at understøtte samarbejdet mellem kommuner, virk‐
somheder og andre relevante aktører for at nedbringe
og forebygge sygefravær.
Kapitel 2
Målgrupper
§ 2.
Sygedagpenge ydes til:
1) Lønmodtagere.
2) Selvstændige erhvervsdrivende.
3) Ledige med ret til arbejdsløshedsdagpenge.
4) Personer, der har pådraget sig en arbejdsskade, som er
omfattet af lov om arbejdsskadesikring eller lov om
sikring mod følger af arbejdsskade.
Stk. 2.
Det er en betingelse for retten til sygedagpenge for
lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, at perso‐
nen opfylder beskæftigelseskravet efter §§ 30 eller 32 eller
efter § 42.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter særlige regler
om sygedagpenge til søfarende.
Kapitel 3
Ophold og beskatning her i landet
§ 3.
Retten til sygedagpenge er betinget af, at personen
har lovligt ophold her i landet, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Sygedagpenge kan udbetales under ophold i udlan‐
det, når
1) en person i tilknytning til en sygeperiode er på rekreati‐
onsophold med fast lægetilsyn og opholdet inden afrej‐
sen er anbefalet af en læge af helbredsmæssige grunde,
2) en person er under sygebehandling og Sundhedsstyrel‐
sen eller en sygehusmyndighed har givet tilladelse til
behandlingen,
3) en person må udsætte hjemrejse fra et ferieophold
el.lign. af helbredsmæssige grunde og dette er doku‐
menteret ved en lægeerklæring,
4) en person er udsendt af en arbejdsgiver med hjemsted
her i landet til beskæftigelse i højst 1 år i udlandet og
personen har indkomst, der kan beskattes i Danmark,
eller
5) en person på baggrund af en tilladelse efter repatrie‐
ringslovens § 6 deltager i praktik eller uddannelsesfor‐
løb eller i rekognosceringsrejser til hjemlandet eller det
tidligere opholdsland med henblik på senere at træffe
beslutning om repatriering.
Stk. 3.
Personer, der efter EF-forordning nr. 1408/71
3)
om
anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere,
selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer,
der flytter inden for Fællesskabet (herefter betegnet EF-for‐
ordning nr. 1408/71), er omfattet af dansk lovgivning om
social sikring, har ret til sygedagpenge, selv om de ikke har
ophold her i landet, uanset om betingelserne i stk. 2 er op‐
fyldt.
BE008302
Beskæftigelsesmin.,
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 20/01524