Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del Bilag 127
Offentligt
2144187_0001.png
Lovtidende A
Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge
Herved bekendtgøres lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 68 af 25. januar 2019, med de ændringer, der følger af
§ 4 i lov nr. 339 af 2. april 2019, § 1 i lov nr. 495 af 1. maj 2019, § 3 i lov nr. 551 af 7. maj 2019, § 1, nr. 1, 4-11 og 15-18 i lov
nr. 1555 af 27. december 2019, § 11 i lov nr. 1558 af 27. december 2019 og § 7 i lov nr. 1559 af 27. december 2019.
De ændringer, der følger af § 4, nr. 1 og 5-7 i lov nr. 339 af 2. april 2019 er indarbejdet i denne lovbekendtgørelse. Det
fremgår af § 6, nr. 2, i lov nr. 1557 af 27. december 2019, at beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen
af disse bestemmelser, og at bestemmelserne har virkning for personer, der har fået udbetalt sygedagpenge og arbejdsgivere,
der har fået udbetalt sygedagpengerefusion i perioden fra den 6. januar 2020 til ikrafttrædelsen af bestemmelserne
1)
.
De ændringer, der følger af § 1, nr. 2, 3, 12-14 og 19 i lov nr. 1555 af 27. december 2019 er ikke indarbejdet i denne lov,
idet beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen, jf. § 2 i lov nr. 1555 af 27. december 2019
2)
.
Afsnit I
Formål og målgrupper
Kapitel 1
Formål
§ 1.
Formålet med denne lov er
1) at yde økonomisk kompensation ved fravær på grund af
sygdom,
2) at medvirke til, at den sygemeldte genvinder sin ar‐
bejdsevne og vender tilbage til arbejdsmarkedet så hur‐
tigt som muligt og
3) at understøtte samarbejdet mellem kommuner, virk‐
somheder og andre relevante aktører for at nedbringe
og forebygge sygefravær.
Kapitel 2
Målgrupper
§ 2.
Sygedagpenge ydes til:
1) Lønmodtagere.
2) Selvstændige erhvervsdrivende.
3) Ledige med ret til arbejdsløshedsdagpenge.
4) Personer, der har pådraget sig en arbejdsskade, som er
omfattet af lov om arbejdsskadesikring eller lov om
sikring mod følger af arbejdsskade.
Stk. 2.
Det er en betingelse for retten til sygedagpenge for
lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, at perso‐
nen opfylder beskæftigelseskravet efter §§ 30 eller 32 eller
efter § 42.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter særlige regler
om sygedagpenge til søfarende.
Kapitel 3
Ophold og beskatning her i landet
§ 3.
Retten til sygedagpenge er betinget af, at personen
har lovligt ophold her i landet, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Sygedagpenge kan udbetales under ophold i udlan‐
det, når
1) en person i tilknytning til en sygeperiode er på rekreati‐
onsophold med fast lægetilsyn og opholdet inden afrej‐
sen er anbefalet af en læge af helbredsmæssige grunde,
2) en person er under sygebehandling og Sundhedsstyrel‐
sen eller en sygehusmyndighed har givet tilladelse til
behandlingen,
3) en person må udsætte hjemrejse fra et ferieophold
el.lign. af helbredsmæssige grunde og dette er doku‐
menteret ved en lægeerklæring,
4) en person er udsendt af en arbejdsgiver med hjemsted
her i landet til beskæftigelse i højst 1 år i udlandet og
personen har indkomst, der kan beskattes i Danmark,
eller
5) en person på baggrund af en tilladelse efter repatrie‐
ringslovens § 6 deltager i praktik eller uddannelsesfor‐
løb eller i rekognosceringsrejser til hjemlandet eller det
tidligere opholdsland med henblik på senere at træffe
beslutning om repatriering.
Stk. 3.
Personer, der efter EF-forordning nr. 1408/71
3)
om
anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere,
selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer,
der flytter inden for Fællesskabet (herefter betegnet EF-for‐
ordning nr. 1408/71), er omfattet af dansk lovgivning om
social sikring, har ret til sygedagpenge, selv om de ikke har
ophold her i landet, uanset om betingelserne i stk. 2 er op‐
fyldt.
BE008302
Beskæftigelsesmin.,
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 20/01524
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: Orientering om nye lovbekendtgørelser vedr. barselsloven, kompensation til handicappede mv. og sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
2
Stk. 4.
Personer, der efter en international aftale om social
sikring er omfattet af dansk lovgivning om social sikring,
har ret til sygedagpenge, selv om de ikke har ophold her i
landet, uanset om betingelserne i stk. 2 er opfyldt.
§ 4.
Retten til sygedagpenge er betinget af, at den ind‐
komst, der indgår i beregningsgrundlaget efter kapitel 17,
kan beskattes i Danmark.
Stk. 2.
Sygedagpenge kan dog udbetales til personer, hvis
indkomst ikke er omfattet af stk. 1, når
1) indkomsten kan beskattes på Færøerne eller i Grønland
og
2) de pågældende ikke har eller ikke længere har ret til sy‐
gedagpenge eller anden erstatning for tab af indtægt ef‐
ter lovgivningen for Færøerne og Grønland og de på‐
gældende i øvrigt enten har ophold her i landet eller har
ophold på Færøerne eller i Grønland og indtægten er
erhvervet ved beskæftigelse her i landet eller på dansk
skib.
Stk. 3.
Personer, der efter EF-forordning nr. 1408/71 er
omfattet af dansk lovgivning om social sikring, har ret til sy‐
gedagpenge, selv om deres indkomst omfattet af stk. 1 ikke
kan beskattes i Danmark.
Stk. 4.
Personer, der efter en international aftale om social
sikring er omfattet af dansk lovgivning om social sikring,
har ret til sygedagpenge, selv om deres indkomst omfattet af
stk. 1 ikke kan beskattes i Danmark.
Stk. 5.
Får en person udbetalt løn fra en udenlandsk ar‐
bejdsgiver under sygdom, har arbejdsgiveren ret til refusion
af sygedagpenge, jf. § 54.
§ 5.
Personer med ophold her i landet eller indkomst om‐
fattet af § 4, stk. 1, kan ikke opnå sygedagpenge,
1) så længe de efter et andet lands lovgivning eller efter
lovgivningen for Færøerne eller Grønland har ret til sy‐
gedagpenge eller anden erstatning for tab af indtægt,
eller
2) i det omfang de efter EF-forordning nr. 1408/71 er om‐
fattet af en anden medlemsstats lovgivning om social
sikring.
Kapitel 4
Udbetaling af sygedagpenge
§ 6.
Kommunen udbetaler sygedagpenge under sygefra‐
vær. Dog udbetaler arbejdsgiveren sygedagpenge til ansatte
ved sygefravær i 30 kalenderdage fra første fraværsdag, jf.
kapitel 10.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om ud‐
betaling af sygedagpenge fra arbejdsgiveren og kommunen,
herunder sygedagpenge til
1) personer, der deltager i erhvervsmæssig uddannelse af
begrænset omfang, og
2) genansatte, jf. § 30, stk. 4, og nyansatte i nuværende
beskæftigelsesforhold.
Afsnit II
Almindelige betingelser for ret til sygedagpenge
Kapitel 5
Uarbejdsdygtighed
§ 7.
Retten til sygedagpenge er betinget af, at en person er
uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Afgørelsen af, om
en person anses for uarbejdsdygtig, sker på grundlag af en
samlet vurdering af sygdommen og dens indvirkning på den
sygemeldtes arbejdsevne.
Stk. 2.
En lønmodtager er delvis uarbejdsdygtig på grund
af sygdom, når det skønnes, at den pågældende kun kan ud‐
føre arbejdet delvis, eller når to eller flere behandlinger, der
er foreskrevet af en læge eller tandlæge, medfører delvist
fravær fra arbejdet. Det er en betingelse, at lønmodtagerens
fravær er på mindst 4 timer pr. uge, hvori indgår befordring
og ventetid ved ambulante behandlinger. Betingelsen om
mindst 4 timers fravær pr. uge gælder ikke for en person,
der er ansat i et fleksjob efter § 120 i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats. En selvstændig erhvervsdrivende er del‐
vis uarbejdsdygtig, når det skønnes, at den pågældende højst
kan udføre halvdelen af sit normale arbejde.
Stk. 3.
Vurderingen af en persons uarbejdsdygtighed skal
som udgangspunkt foretages i forhold til beskæftigelsen før
sygemeldingen. Efter 3 måneders sygefravær skal vurderin‐
gen ske på grundlag af den sygemeldtes uddannelses- og be‐
skæftigelsesområde, medmindre der er særlige grunde, der
taler for andet med hensyn til tidspunktet for vurderingen.
Stk. 4.
Vurderingen af uarbejdsdygtigheden for ledige
sker i forhold til det arbejdsområde, som den pågældende
står til rådighed for.
Stk. 5.
Sygedagpengene ophører helt eller delvis den dag,
hvor lønmodtageren eller den selvstændige erhvervsdriven‐
de er helt eller delvis arbejdsdygtig, uanset om den pågæl‐
dende genoptager arbejdet eller raskmelder sig, jf. dog § 53,
stk. 2. Sygedagpengene kan ophøre tidligere, når den syge‐
meldtes helbredstilstand er stationær og kommunen efter en
individuel, konkret vurdering af personens arbejdsevne
skønner, at den sygemeldte ikke er berettiget til revalidering,
ressourceforløb eller visitation til fleksjob eller førtidspen‐
sion. Dog vil udbetalingen af sygedagpenge senest ophøre
ved revurderingstidspunktet, jf. §§ 24 eller 25, medmindre
betingelserne for en forlængelse af sygedagpengeperioden
efter §§ 27 eller 29 er opfyldt.
Stk. 6.
Sygedagpengene ophører for en person, der er an‐
sat i et fleksjob efter § 120 i lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats, når ansættelsen i fleksjobbet ophører.
Kapitel 5 a
Arbejdsgivers opfølgning
§ 7 a.
Arbejdsgiveren skal indkalde en sygemeldt løn‐
modtager til en personlig samtale om, hvordan og hvornår
lønmodtageren kan vende tilbage til arbejdet. Samtalen skal
holdes senest 4 uger efter den første sygedag.
Stk. 2.
Giver sygdommen eller praktiske omstændigheder
ikke mulighed for en personlig samtale, holdes samtalen så
vidt muligt telefonisk. Lønmodtagerens manglende medvir‐
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: Orientering om nye lovbekendtgørelser vedr. barselsloven, kompensation til handicappede mv. og sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
3
ken i samtalen har ikke konsekvenser for retten til sygedag‐
penge.
Stk. 3.
Arbejdsgiveren har ikke pligt til at indkalde til
samtale, hvis lønmodtageren er i opsagt stilling og fratræden
sker inden 8 uger efter den første sygedag.
Stk. 4.
Der kan ved kollektiv overenskomst eller aftale
fastsættes retningslinjer for afholdelsen af de personlige
samtaler, der er nævnt i stk. 1, herunder retningslinjer, der
fraviger stk. 2, 1. pkt., og stk. 3.
Fastholdelsesplan
§ 7 b.
Den sygemeldte lønmodtager kan anmode om at få
udarbejdet en fastholdelsesplan, hvis lønmodtageren ikke
forventes at vende tilbage til arbejdet inden 8 uger regnet fra
første sygedag. Arbejdsgiveren og lønmodtageren udarbej‐
der fastholdelsesplanen sammen. Planen beskriver, hvordan
lønmodtageren hurtigst muligt kan vende helt eller delvis til‐
bage til arbejdspladsen. Lønmodtageren kan når som helst i
sygeforløbet anmode om, at der udarbejdes en fastholdelses‐
plan.
Stk. 2.
Hvis arbejdsgiveren vurderer, at der ikke skal udar‐
bejdes en fastholdelsesplan, kan arbejdsgiveren afslå det.
Stk. 3.
Hvis den syge lønmodtager har fået udarbejdet en
fastholdelsesplan, skal lønmodtageren tage planen med til
første opfølgningssamtale hos kommunen, efter at planen er
udarbejdet.
Stk. 4.
Der kan ved kollektiv overenskomst eller aftale
fastsættes retningslinjer for udarbejdelse af en fastholdelses‐
plan som nævnt i stk. 1.
Kapitel 5 b
Anmodning om tidlig opfølgning
§ 7 c.
En arbejdsgiver, der ikke forventer, at lønmodtage‐
ren vil blive fuldt ud raskmeldt inden for 8 uger regnet fra
første fraværsdag, kan inden for de første 5 uger af fraværet
anmode kommunen om at iværksætte en tidlig opfølgning,
jf. § 13 b, stk. 2.
Stk. 2.
En arbejdsgivers anmodning efter stk. 1 om tidlig
opfølgning skal ske via Nemrefusion. I forbindelse med an‐
modningen om tidlig opfølgning kan arbejdsgiveren vælge
at oplyse kommunen om sygdommens betydning for løn‐
modtagerens mulighed for at arbejde.
Stk. 3.
En arbejdsgiver, der fremsætter anmodning efter
stk. 1 om, at kommunen iværksætter en tidlig opfølgning,
skal fortsat anmelde fraværet efter reglerne i § 40. Arbejds‐
giveren har mulighed for at anmelde fraværet, i forbindelse
med at arbejdsgiveren anmoder kommunen om at iværksæt‐
te en tidlig opfølgning.
§ 7 d.
Lønmodtageren skal ved et underretningsbrev fra
Nemrefusion orienteres om arbejdsgiverens anmodning om
tidlig opfølgning efter § 7 c, stk. 1, og om de oplysninger,
arbejdsgiveren har afgivet i denne forbindelse.
Stk. 2.
Lønmodtageren kan modsætte sig, at kommunen
iværksætter en tidlig opfølgning på baggrund af arbejdsgive‐
rens anmodning efter § 7 c. Herefter sker opfølgningen se‐
nest inden udgangen af ottende uge regnet fra første fra‐
værsdag, jf. § 13 b, stk. 3.
Stk. 3.
Er den sygemeldte indforstået med, at kommunen
iværksætter en tidlig opfølgning på baggrund af arbejdsgive‐
rens anmodning, oplyser den sygemeldte kommunen om
sygdommens betydning for den sygemeldtes mulighed for at
arbejde, medmindre arbejdsgiveren allerede efter den syge‐
meldtes opfattelse har givet fyldestgørende oplysninger her‐
om, jf. § 7 c, stk. 2.
§ 7 e.
En sygemeldt, der ikke forventer at blive fuldt ud
raskmeldt inden for 8 uger efter første fraværsdag, kan an‐
mode kommunen om at iværksætte en tidlig opfølgning.
Kapitel 6
Visitation og opfølgning
§ 8.
Kommunen skal i løbende sygedagpengesager, hvor
kommunen ikke har modtaget en raskmelding, tilrettelægge
og gennemføre et individuelt og fleksibelt opfølgningsforløb
under hensyn til sygdommens karakter og sygemeldtes be‐
hov og forudsætninger. Kommunen skal inddrage den syge‐
meldte i opfølgningen.
Stk. 2.
Indsatsen skal være sammenhængende og helheds‐
orienteret, og kommunen skal koordinere den kommunale
indsats med indsatsen fra andre, jf. § 9.
Stk. 3.
Kommunen skal som led i opfølgningsforløbet,
uanset om der er tale om en hel eller delvis sygemelding,
indhente oplysningsskema, visitere, holde samtale og foreta‐
ge en samlet vurdering af behov for indsats m.v. og iværk‐
sætte den relevante indsats, herunder fremme gradvis tilba‐
gevenden til arbejde, jf. §§ 11-17.
Stk. 4.
For sygemeldte med livstruende, alvorlig sygdom
med ret til sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b,
stk. 1, anvendes reglerne i § 10 a.
§ 9.
Kommunen skal efter behov inddrage relevante aktø‐
rer i opfølgningen, herunder arbejdsplads, læge, arbejdsløs‐
hedskasse, faglig organisation, revalideringsinstitutioner, sy‐
gehuse og sygehusafdelinger. Kommunen skal have fokus
på at udvikle samarbejdet med de praktiserende læger og
med arbejdspladserne.
Stk. 2.
Kommunen skal som led i samarbejdet informere
arbejdspladsen om relevante initiativer, som kommunen
igangsætter for den sygemeldte, f.eks. virksomhedspraktik,
anden revalidering, fleksjob eller førtidspension. Informatio‐
nen forudsætter samtykke fra den sygemeldte.
§ 10.
Kommunen skal løbende, herunder ved anmeldel‐
sen, visitationen og ved hver opfølgning, vurdere, om betin‐
gelserne for at modtage sygedagpenge er til stede, samt om
der foreligger hel eller delvis uarbejdsdygtighed på grund af
sygdom.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om opfølgningen, herunder om frister og sagsgange
for tilvejebringelse af lægeattester til brug for den første op‐
følgning og om udsendelse af oplysningsskema i forbindelse
med anmodning om iværksættelse af en tidlig opfølgning, jf.
§§ 7 c og 7 e.
§ 10 a.
For sygemeldte med ret til sygedagpenge efter §
24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, tilrettelægges opfølgningen
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: Orientering om nye lovbekendtgørelser vedr. barselsloven, kompensation til handicappede mv. og sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
4
således, at kommunen ikke skal indhente et oplysningsske‐
ma efter § 11, hvis sagen er tilstrækkeligt belyst i forhold til
kommunens visitation og opfølgning.
§ 11.
Kommunen skal have et tilstrækkeligt oplyst grund‐
lag for at foretage visitation og opfølgning, herunder forbe‐
rede den første samtale samt vurdere retten til fulde eller
nedsatte sygedagpenge.
Stk. 2.
Den sygemeldte skal udfylde et oplysningsskema
med relevante oplysninger, herunder om sygdommens be‐
tydning for den sygemeldtes muligheder for at arbejde og
sygdommens karakter, til brug for kommunen. Udfyldelse af
oplysningsskemaet skal ske ved digital selvbetjening, jf. §
69 a, hvis sygefraværet er anmeldt via Nemrefusion.
Stk. 3.
Kommunen skal sende oplysningsskemaet til den
sygemeldte ved anmeldelse af sygefravær i løbende sager
medmindre oplysningsskemaet i medfør af regler fastsat ef‐
ter § 10, stk. 2, er sendt til den sygemeldte i forbindelse med
anmodning om tidlig opfølgning efter §§ 7 c og 7 d. Sker
anmeldelsen via Nemrefusion, sendes oplysningsskemaet fra
Nemrefusion til den sygemeldte umiddelbart efter anmeldel‐
sen. Den sygemeldte skal svare senest 8 dage efter afsendel‐
sen af oplysningsskemaet, medmindre andet aftales med
kommunen.
§ 11 a.
Kommunen skal til brug for den første opfølgning,
jf. § 13 b, anmode om en lægeattest med den praktiserende
læges vurdering af den sygemeldtes muligheder for at arbej‐
de og eventuelle behov for skånehensyn, hvis kommunen
vurderer, at det er nødvendigt, for at opfølgningen kan finde
sted på et tilstrækkeligt oplyst grundlag.
Stk. 2.
Til brug for vurderingen efter stk. 1 skal lægen ha‐
ve den sygemeldtes oplysninger om sygdommens betydning
for den sygemeldtes muligheder for at arbejde. Hvis den sy‐
gemeldte er i arbejde, skal lægen også have arbejdsgiverens
eventuelle oplysninger om sygdommens betydning for den
sygemeldtes muligheder for at arbejde, jf. § 7 c, stk. 2, og §
40, stk. 4.
Stk. 3.
Den praktiserende læges vurdering afgives på en
attest godkendt af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte‐
ring. Lægeattesten betales af kommunen.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om,
at kommunen digitalt skal anmode om en lægeattest, og om,
at kommunen skal modtage den udfyldte lægeattest digitalt.
§ 11 b.
Den sygemeldte skal efter anmodning fra kommu‐
nen medvirke til, at den sygemeldtes praktiserende læge kan
udarbejde en lægeattest til brug for den første opfølgning i
kommunen, jf. § 13 b.
§ 11 c.
Kommunen indhenter i tilknytning til den første
opfølgning en lægeattest fra den sygemeldtes praktiserende
læge, jf. § 11 a, hvis den sygemeldte ønsker det og kommu‐
nen ikke forud for opfølgningssamtalen har indhentet en.
§ 12.
Kommunen visiterer på baggrund af oplysningsske‐
maet, jf. § 11, og andre oplysninger sagen til en af følgende
kategorier:
1) Kategori 1: Sager, hvori en fuld raskmelding forventes
inden for 8 uger regnet fra første fraværsdag.
Kategori 2: Sager, hvori en fuld raskmelding forventes
senere end 8 uger regnet fra første fraværsdag.
3) Kategori 3: Sager, hvori en fuld raskmelding forventes
senere end 8 uger regnet fra første fraværsdag, hvor der
ud over de helbredsmæssige forhold er andre udfor‐
dringer i forhold til den sygemeldtes muligheder for at
vende tilbage til arbejde, herunder sociale forhold, og
hvor der vurderes at være behov for at iværksætte en
tværfaglig indsats, jf. § 13 d.
Stk. 2.
Kommunen skal visitere til kategori 1, når kommu‐
nen har modtaget den sygemeldtes oplysningsskema. I de
sager, hvor kommunen ikke visiterer ved modtagelsen af op‐
lysningsskemaet, sker visitation til kategori 2 og 3 i forbin‐
delse med den første opfølgningssamtale, jf. § 13 b, stk. 1.
Stk. 3.
Efterfølgende revisiterer kommunen ved hver op‐
følgning, jf. § 13 a, stk. 1, og § 13 b, stk. 1.
§ 13.
Ved visitationen og revisitationen efter § 12 fastlæg‐
ger kommunen opfølgningen, jf. §§ 13 a-13 d. Opfølgningen
skal ske i samarbejde med den sygemeldte og under hensyn‐
tagen til den sygemeldtes helbredstilstand.
§ 13 a.
I sager, der er visiteret til kategori 1 efter § 12, stk.
1, nr. 1, skal kommunen iværksætte en opfølgning med op‐
følgningssamtale og revisitation til kategori 2 eller 3 efter §
12, stk. 1, nr. 2 og 3, hvis sygefraværsperioden varer længe‐
re end 8 uger. En efterfølgende opfølgning sker i henhold til
revisitationen, jf. §§ 12 og 13 b-13 d.
Stk. 2.
For sygemeldte, der er visiteret til kategori 1 efter
§ 12, stk. 1, nr. 1, fastlægger den enkelte kommune, hvornår
og hvordan opfølgningen skal finde sted, og hvad indholdet
skal være, jf. dog stk. 4.
Stk. 3.
Tilbyder kommunen den sygemeldte aktive tilbud
efter kapitel 11 og 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats som led i opfølgningen, jf. stk. 2, er det frivilligt for den
sygemeldte at deltage i tilbuddet.
Stk. 4.
En sygemeldt, der er visiteret til kategori 1 efter §
12, stk. 1, nr. 1, og som er ledig og medlem af en arbejdsløs‐
hedskasse, skal fortsat deltage i kontaktforløb og tilbud efter
de regler i kapitel 7, 11, 12, 14 og 26 i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats, som gælder for ledige, der modtager ar‐
bejdsløshedsdagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. Der skal dog tages hensyn til den sygemeldtes hel‐
bredssituation.
§ 13 b.
I sager, der er visiteret til kategori 2 og 3 efter §
12, stk. 1, nr. 2 og 3, skal der følges op mindst fire gange
inden for det første halve år regnet fra første fraværsdag.
Der følges op første gang senest inden udgangen af ottende
uge regnet fra første fraværsdag, jf. dog stk. 2. Efter de førs‐
te 6 måneder aftales opfølgningen mellem kommunen og
den sygemeldte. Herudover følger kommunen op, når der
vurderes at være behov herfor. Den sygemeldte har ret til at
få en samtale, hvis den sygemeldte ønsker det. Opfølgnin‐
gen sker ved en individuel samtale med personligt fremmø‐
de, jf. dog stk. 4 og 5.
Stk. 2.
Har arbejdsgiveren eller den sygemeldte anmodet
kommunen om at iværksætte en tidlig opfølgning, jf. §§ 7 c
eller 7 e, skal kommunen afholde den første opfølgnings‐
2)
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: Orientering om nye lovbekendtgørelser vedr. barselsloven, kompensation til handicappede mv. og sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
5
samtale med den sygemeldte, senest 2 uger efter at den sy‐
gemeldte eller arbejdsgiveren har anmodet kommunen om at
iværksætte en tidlig opfølgning, jf. dog stk. 3. Det samme
gælder, hvis det inden samtalen ikke er muligt at afklare,
hvorvidt den sygemeldte er berettiget til sygedagpenge.
Stk. 3.
Ønsker den sygemeldte ikke, at kommunen iværk‐
sætter en tidlig opfølgning på baggrund af arbejdsgiverens
anmodning herom, jf. § 7 c, afholder kommunen den første
opfølgningssamtale senest inden udgangen af ottende uge
regnet fra første fraværsdag, jf. stk. 1.
Stk. 4.
Opfølgningen kan dog ske telefonisk, digitalt eller
skriftligt, når
1) den sygemeldte har genoptaget arbejdet delvis,
2) den sygemeldte forventes at være fuldt raskmeldt og på
vej tilbage i arbejde inden for 4 uger,
3) den sygemeldte forventes at gå på barsel inden for 4
uger,
4) den sygemeldte deltager i tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller
5) sygdommen er til hinder for en individuel samtale.
Stk. 5.
Hvis der er tale om alvorlig sygdom, hvor kontakt
til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller mulig på
grund af den sygemeldtes helbredssituation, foregår opfølg‐
ningen uden kontakt til den sygemeldte (standby). Ved vur‐
dering af, om en sygdom er alvorlig, indgår navnlig, om
sygdommen er livstruende.
Stk. 6.
Sygemeldte, som ikke er i et ansættelsesforhold el‐
ler driver selvstændig virksomhed, er omfattet af reglerne i
kapitel 6 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om regi‐
strering af cv-oplysninger på Jobnet.
Stk. 7.
Sygemeldte, der er visteret til kategori 2 og 3, skal
efter den første opfølgningssamtale selv booke samtaler di‐
gitalt, jf. stk. 1.
Stk. 8.
Kommunen kan fravige kravet om, at selvbooking
skal ske digitalt, hvis kommunen vurderer, at der konkret
foreligger særlige forhold, herunder helbredsforhold, som
bevirker, at den sygemeldte ikke forventes at kunne booke
samtalen.
§ 13 c.
Sygemeldte, der er visiteret til kategori 2 efter §
12, stk. 1, nr. 2, skal have en arbejdspladsbaseret indsats
med gradvis tilbagevenden, tilbud om virksomhedspraktik
efter kapitel 11 eller tilbud om ansættelse med løntilskud ef‐
ter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Ind‐
satsen skal tilpasses den enkeltes forudsætninger, behov og
helbredstilstand.
Stk. 2.
Kommunen skal ved første opfølgning indgå en af‐
tale med den sygemeldte om beskæftigelsesmål og beskæfti‐
gelsesindsats, jf. dog § 13 e. Aftalen skal indgå i den syge‐
meldtes »Min Plan« efter kapitel 8 i lov om en aktiv beskæf‐
tigelsesindsats. Aftalen justeres løbende.
Stk. 3.
For sygemeldte i et ansættelsesforhold indgås der
så vidt muligt en aftale om en af følgende indsatser:
1) Gradvis tilbagevenden til arbejdet.
2) Gradvis tilbagevenden til arbejdet efter opstartsperiode
med virksomhedspraktik.
3) Virksomhedspraktik.
4)
Iværksættelse af mentorstøtte, hjælpemidler eller anden
form for støtte.
Stk. 4.
For sygemeldte uden ansættelsesforhold indgås der
så vidt muligt en aftale om en af følgende indsatser:
1) Påbegyndelse af arbejde eller ansættelse med løntil‐
skud, eventuelt efter en opstartsperiode med virksom‐
hedspraktik.
2) Virksomhedspraktik.
3) Iværksættelse af mentorstøtte, hjælpemidler eller anden
form for støtte.
Stk. 5.
Kommunen kan som et supplement til den arbejds‐
pladsbaserede indsats efter stk. 3 og 4 give tilbud om vejled‐
ning og opkvalificering efter kapitel 14 i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats. Herudover kan kommunen give tilbud
om vejledning og opkvalificering i særlige tilfælde, hvor det
kan fremme arbejdsfastholdelse og hurtigere tilbagevenden
til arbejdsmarkedet, og hvor det ikke er muligt at iværksætte
en arbejdspladsbaseret indsats efter stk. 3 og 4.
Stk. 6.
Sygemeldte, der er visiteret til kategori 2, har ret til
et kursus i mestring af følger af sygdom med henblik på at
fastholde et arbejde.
§ 13 d.
Sygemeldte, der er visiteret til kategori 3 efter §
12, stk. 1, nr. 3, skal have en tværfaglig og helhedsorienteret
indsats, der er individuelt tilrettelagt med udgangspunkt i
den sygemeldtes forudsætninger, behov og helbredstilstand
med fokus på at fastholde og vedligeholde den sygemeldtes
arbejdsevne og tilknytning til arbejdsmarkedet.
Stk. 2.
Indsatsen som nævnt i stk. 1 kan bestå af tilbud ef‐
ter kapitel 11, 12, 14 og 26 i lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats og en indsats efter anden lovgivning.
Stk. 3.
Inden kommunen iværksætter indsatsen som nævnt
i stk. 1, skal sagen forelægges rehabiliteringsteamet, jf. §§
9-12 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigel‐
sesindsatsen m.v. Sagen skal behandles i rehabiliteringstea‐
met senest inden 4 uger fra visitationen, jf. § 12. Til brug for
rehabiliteringsteamets behandling af sagen udarbejder kom‐
munen rehabiliteringsplanens forberedende del i samarbejde
med den sygemeldte, jf. § 43 og § 44, stk. 1 og 2, i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 4.
Kommunen skal udpege en gennemgående og ko‐
ordinerende sagsbehandler til en sygemeldt, der er visiteret
til kategori 3, jf. § 12.
Stk. 5.
Den gennemgående og koordinerende sagsbehand‐
ler skal sammen med den sygemeldte udarbejde rehabilite‐
ringsplanens indsatsdel, varetage den løbende opfølgning og
koordinering i samarbejde med den sygemeldte, sørge for, at
indsatsdelen justeres efter den sygemeldtes aktuelle situation
og behov, og bistå den sygemeldte med at gennemføre reha‐
biliteringsplanen, herunder realisere uddannelses- og be‐
skæftigelsesmål. Dette gælder også, hvis rehabiliteringspla‐
nens indsatsdel erstattes af en helhedsorienteret plan, jf. §
46, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 6.
Funktionen som gennemgående og koordinerende
sagsbehandler kan overdrages til en anden enhed i kommu‐
nen end jobcenteret, jf. § 6, stk. 5, i lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: Orientering om nye lovbekendtgørelser vedr. barselsloven, kompensation til handicappede mv. og sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
6
§ 13 e.
Kommunen kan i stedet for den aftale, kommunen
indgår med den sygemeldte, jf. § 13 c, stk. 2, med den syge‐
meldtes samtykke udarbejde en helhedsorienteret plan til sy‐
gemeldte, som er visiteret til kategori 2 efter § 12, stk. 1, nr.
2, og som har komplekse og sammensatte problemer, hvor
der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og
hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed.
Stk. 2.
En helhedsorienteret plan indeholder den syge‐
meldtes beskæftigelsesrettede indsats og øvrige indsatser.
Stk. 3.
Udarbejder kommunen en helhedsorienteret plan,
fraviges § 13 c, stk. 2.
§ 14.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om de tre kategorier og om visitation og revisitation,
jf. § 12, og nærmere regler om selvbooking af samtaler efter
§ 13 b, stk. 7, og om fritagelse for obligatorisk selvbooking
for visse grupper af sygemeldte efter § 13 b, stk. 8.
§ 15.
Ved den første samtale med den sygemeldte efter §
13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, skal kommunen foretage en
samlet vurdering af den sygemeldtes situation og behov for
indsats, herunder behov for revalidering, ressourceforløb,
fleksjob eller førtidspension. Vurderingen sker på baggrund
af den sygemeldtes egne oplysninger om muligheder for at
arbejde, de lægelige oplysninger og øvrige oplysninger i
sagen, jf. stk. 4-8, herunder arbejdsgiverens oplysninger. På
baggrund af vurderingen visiteres den sygemeldte til katego‐
ri 2 eller kategori 3, jf. § 12.
Stk. 2.
For sygemeldte visiteret til kategori 2 efter § 12,
stk. 1, nr. 2, træffer kommunen beslutning om, hvorvidt der
skal iværksættes en indsats, og hvilken indsats der skal
iværksættes, jf. § 13 c. For sygemeldte visiteret til kategori 3
forberedes sagen til forelæggelse for rehabiliteringsteamet,
jf. § 13 d.
Stk. 3.
På baggrund af hver efterfølgende samtale skal
kommunen foretage en ny samlet vurdering af den syge‐
meldtes behov for indsats.
Stk. 4.
Hvis den sygemeldte har fået udarbejdet en fast‐
holdelsesplan, jf. § 7 b, skal planen så vidt muligt indgå i
opfølgningen.
Stk. 5.
Er der for en sygemeldt omfattet af § 12, stk. 1, nr.
2, eller § 12, stk. 1, nr. 3, planlagt eller iværksat en indsats
efter kapitel 11, 12, 14 og 26 i lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats, skal kommunen vurdere, om indsatsen kan vide‐
reføres i en opfølgningsindsats efter §§ 13 c eller 13 d.
Stk. 6.
Kommunen skal ved hver samtale vurdere, om den
sygemeldte er fuldt uarbejdsdygtig, eller om den sygemeldte
kan vende gradvis tilbage til arbejdet, jf. § 10, stk. 1, og §
17. Vurderer kommunen, at sygemeldte er fuldt uarbejds‐
dygtig, begrundes det i den konkrete sag.
Stk. 7.
I forbindelse med den første samtale med den sy‐
gemeldte tager kommunen kontakt til arbejdspladsen og ind‐
går i en dialog om arbejdspladsens mulighed for, at den sy‐
gemeldte helt eller gradvis kan vende tilbage til arbejdsplad‐
sen. Kommunen kan dog undlade at kontakte arbejdsplad‐
sen, hvis
1) den sygemeldtes helbredssituation skønnes uproblema‐
tisk, og den sygemeldte forventes at kunne vende tilba‐
ge på fuld tid inden for 13 uger regnet fra første samta‐
le, eller
2) sygdommen medfører et længerevarende sygdomsfor‐
løb, og den sygemeldte ikke aktuelt kan vende gradvist
tilbage eller deltage i tilbud efter kapitel 11, 14 og 26 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 8.
Kommunen skal ved hver samtale tage stilling til,
om der er behov for anden indsats, herunder om der er be‐
hov for hjælp til den sygemeldtes familie.
§ 15 a.
(Ophævet)
§ 16.
(Ophævet)
§ 17.
Kommunen skal som led i at arbejdsfastholde syge‐
meldte fremme gradvis tilbagevenden til arbejdspladsen og
understøtte, at den sygemeldte har kontakt med arbejdsplad‐
sen under sygdomsforløbet.
Stk. 2.
Kommunen skal i alle sager med gradvis tilbage‐
venden sikre, at den sygemeldte genoptager arbejdet i fuldt
omfang så hurtigt som muligt.
Stk. 3.
Som udgangspunkt besluttes gradvis tilbagevenden
i enighed mellem kommunen, virksomheden og den syge‐
meldte.
Opfølgning af sager om sygedagpenge til personer, der bor i
udlandet
§ 18.
Ved opfølgningen af sager om sygedagpenge til per‐
soner, der bor i udlandet, gælder samme forpligtelser som
for personer, der bor i Danmark, med de indskrænkninger,
der følger af særlige bestemmelser om administration efter
EF-forordning nr. 574/72
4)
om regler til gennemførelse af
EF-forordning nr. 1408/71, og administrative aftaler til kon‐
ventioner og internationale overenskomster om social sik‐
ring.
Stk. 2.
Kommunen kan efter en konkret vurdering af op‐
lysningerne om sygdomsforløbet indkalde sygemeldte, der
opholder sig eller har bopæl i udlandet, til en drøftelse af
forløbet og mulige hensigtsmæssige initiativer, der kan med‐
virke til en hurtigere raskmelding og fortsat beskæftigelse.
Kommunen afholder udgifterne ved at indkalde sygemeldte
til samtale her i landet.
Stk. 3.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan
yde kommunen rådgivning og vejledning i forbindelse med
gennemførelse af opfølgningen over for en sygemeldt, der
modtager sygedagpenge under ophold eller ved bopæl i et
andet EU-land, EØS-land eller Schweiz.
Stk. 4.
Har den sygemeldte mistet sin opholds- og arbejds‐
tilladelse i Danmark og opholder sig eller har bopæl i et af
de lande, der den 1. maj 2004 er blevet medlem af EU, kan
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering yde kommu‐
nen bistand til initiativer i forbindelse med opfølgningen.
§ 19.
(Ophævet)
§ 20.
(Ophævet)
Kapitel 7
Bortfald af ret til sygedagpenge
§ 21.
Retten til sygedagpenge bortfalder,
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: Orientering om nye lovbekendtgørelser vedr. barselsloven, kompensation til handicappede mv. og sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
7
så længe den sygemeldte uden rimelig grund undlader
at medvirke ved kommunens opfølgning, jf. kapitel 6
med undtagelse af § 11 b, herunder indsatsen efter lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, og så længe den sy‐
gemeldte uden rimelig grund undlader at medvirke til
kommunens udarbejdelse af rehabiliteringsplanens for‐
beredende del, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
§§ 43 og 44, eller undlader at deltage i møde i rehabili‐
teringsteamet, § 9 i lov om organisering og understøt‐
telse af beskæftigelsesindsatsen m.v.,
2) så længe den sygemeldte mod lægens opfordring afvi‐
ser at lade sig indlægge på sygehus eller modtage nød‐
vendig lægebehandling, jf. dog § 21 a, eller mod læ‐
gens eller kommunens opfordring afviser at deltage i
hensigtsmæssig optræning for at genvinde arbejdsev‐
nen, eller
3) hvis den sygemeldte ved sin adfærd forhaler helbredel‐
sen.
Stk. 2.
Bortfald af sygedagpenge efter stk. 1, nr. 1 eller 2,
er betinget af, at kommunen har givet den sygemeldte en
skriftlig orientering om konsekvenserne af, at den sygemeld‐
te undlader at medvirke ved opfølgning eller afviser at mod‐
tage nødvendig lægebehandling eller deltage i hensigtsmæs‐
sig optræning eller i indsatsen efter lov om en aktiv beskæf‐
tigelsesindsats.
Stk. 3.
Retten til sygedagpenge ophører, dagen efter at be‐
tingelserne for at modtage sygedagpenge ikke længere er
opfyldt. Afgørelse om ophør af retten til sygedagpenge kan
tidligst træffes, når den sygemeldte har haft lejlighed til at
udtale sig om de oplysninger om sagens faktiske omstæn‐
digheder, der efter kommunens opfattelse fører til, at betin‐
gelserne for at modtage sygedagpenge ikke længere er op‐
fyldt. Kommunen fastsætter en frist for afgivelsen af udta‐
lelsen.
Stk. 4.
Udbetaling af sygedagpenge, der er bortfaldet efter
stk. 1, nr. 1 eller 2, genoptages dagen efter det tidspunkt,
hvor betingelserne for udbetaling af sygedagpenge på ny er
opfyldt, hvis dette sker, senest 4 uger efter at den sygemeld‐
te er blevet underrettet om bortfaldet. Udbetaling af syge‐
dagpenge kan kun genoptages én gang under det aktuelle sy‐
gedagpengeforløb.
Stk. 5.
Når kommunen partshører lønmodtageren i forbin‐
delse med muligt bortfald af sygedagpenge efter stk. 1, skal
en arbejdsgiver, der er berettiget til refusion efter § 54, ori‐
enteres om det mulige bortfald af sygedagpenge.
§ 21 a.
Retten til sygedagpenge bortfalder ikke, hvis den
sygemeldte afviser at modtage behandling foretaget af en
læge i form af operation eller lægeordineret medicin eller
lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter.
§ 22.
Retten til sygedagpenge bortfalder endvidere, så
længe den sygemeldte ikke opfylder sin pligt til at anmelde
eller dokumentere fraværet, jf. kapitel 12 og 15.
§ 23.
Retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren bortfal‐
der
1) hvis lønmodtageren har pådraget sig sygdommen ved
forsæt eller grov uagtsomhed,
1)
2)
3)
4)
hvis lønmodtageren har fortiet helbredsoplysninger, der
har væsentlig betydning for ansættelsesforholdet, her‐
under for arbejdsgiverens mulighed for ved aftale at
kunne opnå refusion for sygedagpenge til lønmodtage‐
ren, jf. kapitel 21,
under strejke eller lockout, eller
hvis lønmodtageren har pådraget sig sygdommen under
tjeneste, som er omfattet af lov om erstatning til skade‐
lidte værnepligtige m.fl. eller lov om erstatning til til‐
skadekomne værnepligtige m.fl.
Kapitel 8
Revurderingstidspunkt
§ 24.
Udbetalingen af sygedagpenge ophører efter udløbet
af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge, her‐
under nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere
end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder, jf. dog §
25. Forinden skal kommunen have foretaget en revurdering
af sygedagpengemodtagerens situation, jf. stk. 2.
Stk. 2.
Hvis den sygemeldte ved revurderingen ikke er
omfattet af en af forlængelsesreglerne i § 27, har pågælden‐
de ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom ret til
at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf.
kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 3.
Ved beregningen af sygedagpengeperioder efter
stk. 1 medregnes ikke de dage, for hvilke der er udbetalt
dagpenge eller løn
1) fra arbejdsgiveren i de første 30 kalenderdage af fra‐
værsperioden ved sygdom,
2) fra kommunen i de første 30 kalenderdage af fravær‐
sperioden for lønmodtagere og i de første 2 uger af fra‐
værsperioden for selvstændige erhvervsdrivende eller
3) i anledning af graviditet, barsel eller adoption eller ved
børns alvorlige sygdom, jf. lov om ret til orlov og dag‐
penge ved barsel (barselsloven).
Stk. 4.
Ved beregningen af sygedagpengeperioder efter
stk. 1 medregnes endvidere ikke søgnehelligdage.
§ 24 a.
Personer, der på første fraværsdag ville have haft
ret til sygedagpenge fra kommunen, men er omfattet af tids‐
begrænsningen i § 24, stk. 1, har ret til at få et jobafklarings‐
forløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 18 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, jf. dog stk. 6.
Stk. 2.
For lønmodtagere er der ret til et jobafklaringsfor‐
løb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 18 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, fra første fraværsdag efter udlø‐
bet af arbejdsgiverperioden i § 30, stk. 1, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 3.
I følgende tilfælde er der ret til et jobafklaringsfor‐
løb med ressourceforløbsydelse på et tidligere tidspunkt end
efter stk. 2:
1) For lønmodtagere, hvor der ikke er ret til sygedagpenge
fra en arbejdsgiver, er der ret til et jobafklaringsforløb
med ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag.
2) For lønmodtagere, hvor kommunen udbetaler sygedag‐
penge efter § 31, stk. 2, er der ret til et jobafklaringsfor‐
løb med ressourceforløbsydelse efter udløbet af den pe‐
riode, hvor kommunen udbetaler sygedagpenge.
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: Orientering om nye lovbekendtgørelser vedr. barselsloven, kompensation til handicappede mv. og sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
8
For et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløsheds‐
kasse, der har ret til arbejdsløshedsdagpenge fra ar‐
bejdsløshedskassen under de første 14 dages sygdom
efter § 62, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., er der ret til et jobafklaringsforløb med ressource‐
forløbsydelse fra første fraværsdag efter udløbet af pe‐
rioden med ret til arbejdsløshedsdagpenge.
4) For et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløsheds‐
kasse, der ikke har ret til arbejdsløshedsdagpenge under
de første 14 dages sygdom, fordi medlemmet arbejder
på nedsat tid, eller fordi medlemmet bliver syg på førs‐
te ledighedsdag inden tilmelding som jobsøgende på
Jobnet, er der ret til et jobafklaringsforløb med ressour‐
ceforløbsydelse fra første fraværsdag.
Stk. 4.
Personer, der er omfattet af flere bestemmelser i
stk. 2 og 3, har ret til et jobafklaringsforløb med ressource‐
forløbsydelse fra det tidligste tidspunkt.
Stk. 5.
For selvstændige erhvervsdrivende er der ret til et
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra første
fraværsdag.
Stk. 6.
En person, der er omfattet af stk. 1, kan i stedet for
et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse vælge at
modtage sygedagpenge fra kommunen, hvis en læge vurde‐
rer, at personen har en livstruende, alvorlig sygdom.
Stk. 7.
Retten til sygedagpenge efter stk. 6 indtræder for
lønmodtagere efter reglerne i § 33. For selvstændige er‐
hvervsdrivende indtræder retten til sygedagpenge fra første
fraværsdag.
§ 24 b.
En person, der er i jobafklaringsforløb med res‐
sourceforløbsydelse, jf. kapitel 18 i lov om en aktiv beskæf‐
tigelsesindsats, kan vælge at overgå til at modtage sygedag‐
penge fra kommunen, hvis en læge vurderer, at personen har
en livstruende, alvorlig sygdom, og personen opfylder be‐
skæftigelseskravet for ret til sygedagpenge, jf. §§ 32, 34 el‐
ler 42, på det tidspunkt, hvor det vurderes, at uarbejdsdyg‐
tigheden, jf. § 7, skyldes en livstruende, alvorlig sygdom.
Stk. 2.
Retten til sygedagpenge fra kommunen efter stk. 1
indtræder den dag, hvor en læge vurderer, at personen har en
livstruende, alvorlig sygdom. Det er dog en betingelse, at
personen anmoder om sygedagpenge senest 8 uger efter den
lægelige vurdering. Indgives anmodningen senere, indtræder
retten til sygedagpenge fra den dag, hvor anmodningen ind‐
gives.
§ 24 c.
Kommunen træffer afgørelse om ophør af udbeta‐
ling af sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1,
når en læge har vurderet, at personen ikke længere har en
livstruende, alvorlig sygdom. Den sygemeldte har ved fort‐
sat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom, der ikke er livs‐
truende og alvorlig, ret til at få et jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 18 i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om be‐
regningen af sygedagpenge for personer, der har ret til syge‐
dagpenge efter § 24 a, stk. 6, og § 24 b, stk. 1.
§ 25.
Udbetalingen af sygedagpenge ophører efter udløbet
af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge, her‐
3)
under nedsatte sygedagpenge, eller løn under sygdom for
mere end 26 uger i de 12 forudgående kalendermåneder til
personer, der
1) modtager seniorpension eller førtidspension bortset fra
invaliditetsydelse,
2) opfylder de helbredsmæssige betingelser for at kunne
få førtidspension bortset fra invaliditetsydelse eller
3) har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social
pension.
Stk. 2.
Hvis den sygemeldte inden udløbet af perioden i
stk. 1 tilkendes og får udbetalt førtidspension eller senior‐
pension, ophører udbetalingen af sygedagpenge med udgan‐
gen af måneden før den måned, hvor udbetalingen af førtids‐
pension eller seniorpension påbegyndes. Hvis førtidspensio‐
nen eller seniorpensionen tilkendes med tilbagevirkende
kraft, ophører udbetalingen af sygedagpenge, fra dagen efter
at der er truffet afgørelse om førtidspension eller seniorpen‐
sion. Hvis udbetalingen af sygedagpenge efter 2. pkt. ville
ophøre før det tidspunkt, hvorfra der er ret til udbetaling af
førtidspension eller seniorpension, fortsætter udbetalingen af
sygedagpenge indtil dette tidspunkt, medmindre udbetalin‐
gen af sygedagpenge forinden ophører efter stk. 1.
Stk. 3.
Ved beregningen af sygedagpengeperioder efter
stk. 1 finder § 24, stk. 3 og 4, tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
Kommunen kan rejse sag om, hvorvidt den syge‐
meldte skal overgå til at modtage førtidspension på grund af
svigtende helbred eller af andre grunde.
§ 26.
(Ophævet)
Kapitel 9
Forlængelse af sygedagpengeperioden
§ 27.
Kommunen træffer afgørelse om at forlænge syge‐
dagpengeperioden for personer, der er omfattet af revurde‐
ringstidspunktet i § 24, når
1) det på det foreliggende grundlag anses for overvejende
sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering,
herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at den
sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejds‐
marked,
2) det anses for nødvendigt at gennemføre virksomheds‐
praktik eller andre afklarende foranstaltninger med
henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne,
således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 69
uger,
3) den sygemeldte er under eller venter på lægebehand‐
ling og den pågældende efter en lægelig vurdering
skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig be‐
skæftigelse inden for 134 uger regnet fra revurderings‐
tidspunktet,
4) kommunen har vurderet, at en sag skal behandles i re‐
habiliteringsteamet, med henblik på at kommunen hur‐
tigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb,
fleksjob eller førtidspension,
5) en læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende,
alvorlig sygdom,
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: Orientering om nye lovbekendtgørelser vedr. barselsloven, kompensation til handicappede mv. og sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
9
der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om ar‐
bejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af ar‐
bejdsskade eller
7) der er modtaget en ansøgning om førtidspension efter §
17, stk. 2, 1. pkt., i lov om social pension, eller når
kommunen har vurderet, at det er helt åbenbart, at en
persons arbejdsevne ikke kan forbedres og sagen derfor
ikke skal forelægges rehabiliteringsteamet, jf. § 18, stk.
2, 2. pkt., i lov om social pension.
Stk. 2.
Ved forlængelse af sygedagpengeperioden efter
stk. 1, nr. 3, ses der bort fra den periode, hvor den syge‐
meldte venter på behandling på et offentligt sygehus.
Stk. 3.
Hvis sygedagpengene til en sygemeldt, der har fået
forlænget sine sygedagpenge efter en eller flere af bestem‐
melserne i stk. 1, ikke kan forlænges yderligere, har pågæl‐
dende ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom ret
til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse,
jf. kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
§ 28.
(Ophævet)
§ 29.
Kommunen kan forlænge sygedagpengeperioden for
personer, der er omfattet af § 25, når det efter en lægelig
vurdering skønnes, at den sygemeldte inden højst 26 uger vil
kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet eller genoptage
beskæftigelse.
Afsnit III
Sygedagpenge til lønmodtagere
Kapitel 10
Beskæftigelseskrav i forhold til arbejdsgiver
§ 30.
En lønmodtager, som ikke får udbetalt fuld løn
under sygdom, har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren i
30 kalenderdage fra første fraværsdag. Arbejdsgiverperio‐
den på 30 kalenderdage forlænges ikke, selv om der i perio‐
den forekommer søgnehelligdage, fridage, arbejdskonflikt
el.lign., der kan afbryde udbetalingen af sygedagpenge.
Stk. 2.
Retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren er be‐
tinget af, at lønmodtageren på første fraværsdag
1) har været ansat uafbrudt i de seneste 8 uger før fraværet
hos den pågældende arbejdsgiver og
2) i denne periode har været beskæftiget hos arbejdsgive‐
ren i mindst 74 timer.
Stk. 3.
I opgørelsen af 8-ugers-perioden i stk. 2, nr. 1, ind‐
går perioder, hvor lønmodtageren under ansættelsesforhol‐
det har
1) været syg eller haft fravær på grund af graviditet, fød‐
sel, adoption eller børns alvorlige sygdom,
2) holdt ferie eller efter aftale med arbejdsgiveren holdt
fridage for egen regning,
3) deltaget i kursus- og undervisningsaktiviteter efter afta‐
le med arbejdsgiveren eller
4) været omfattet af en arbejdskonflikt.
Stk. 4.
Hvis lønmodtageren tidligere har været beskæftiget
hos den nuværende arbejdsgiver og den samlede beskæfti‐
gelse hos denne udgør mindst 74 timer inden for de seneste
8 uger, gælder kravet i stk. 2, nr. 1, ikke. Retten til sygedag‐
6)
penge fra arbejdsgiveren er betinget af, at lønmodtageren er
i arbejde hos denne på den dag, hvor sygdommen indtræder,
eller at lønmodtageren var på arbejde sidste arbejdsdag før
første fraværsdag og skulle have været på arbejde den dag,
hvor sygefraværet begynder.
§ 31.
En arbejdsgivers pligt til at udbetale sygedagpenge
til en lønmodtager, der opfylder beskæftigelseskravet i § 30,
stk. 2, ophører fra det tidspunkt i arbejdsgiverperioden, hvor
ansættelsesforholdet er ophørt. Er ansættelsesforholdet aftalt
at skulle ophøre ved lønmodtagerens sygdom, er arbejdsgi‐
veren dog fortsat forpligtet til inden for arbejdsgiverperio‐
den at udbetale sygedagpenge indtil det tidspunkt, hvor an‐
sættelsesforholdet af andre grunde skulle ophøre.
Stk. 2.
Ved ophør af arbejdsgiverens forpligtelse efter stk.
1 inden for arbejdsgiverperioden, jf. § 30, stk. 1, udbetaler
kommunen sygedagpengene i den resterende del af denne
periode, jf. § 47, stk. 1, 1. pkt.
Kapitel 11
Beskæftigelseskrav i forhold til kommunen
§ 32.
En lønmodtager har ret til sygedagpenge fra kom‐
munen, når den pågældende
1) er i beskæftigelse og har været beskæftiget i mindst
240 timer, jf. stk. 2, inden for de seneste 6 afsluttede
kalendermåneder forud for første fraværsdag og i
mindst 5 af disse måneder har været beskæftiget i
mindst 40 timer i hver måned samt ikke har ret til syge‐
dagpenge fra arbejdsgiveren for samme periode og be‐
skæftigelsesforhold,
2) hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt, ville have
været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller en
ydelse, der træder i stedet herfor, jf. lov om arbejdsløs‐
hedsforsikring m.v. eller hvis personen på tidspunktet
for sygefraværets start er berettiget til arbejdsløsheds‐
dagpenge under de første 14 dages sygefravær, jf. § 62,
stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvor ret‐
ten til arbejdsløshedsdagpenge ophører, jf. § 55 i lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v., inden udløbet af de
14 dage,
3) inden for den seneste måned har afsluttet en erhvervs‐
mæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed,
4) er elev i lønnet praktik i en uddannelse, der er reguleret
ved eller i henhold til lov, eller
5) er ansat i fleksjob, jf. kapitel 20 i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats.
Stk. 2.
Opgørelsen af beskæftigelseskravet efter stk. 1, nr.
1, sker på baggrund af indberetninger til indkomstregisteret,
jf. lov om et indkomstregister, jf. dog stk. 5, og ved opgørel‐
sen indgår timer, hvor lønmodtageren har
1) arbejdet som lønmodtager,
2) arbejdet som selvstændig erhvervsdrivende umiddel‐
bart forud for arbejdet som lønmodtager og med virk‐
somheden har opfyldt beskæftigelseskravet efter § 42,
3) modtaget sygedagpenge eller dagpenge efter lov om ret
til orlov og dagpenge ved barsel,
4) modtaget arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der
træder i stedet herfor,
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: Orientering om nye lovbekendtgørelser vedr. barselsloven, kompensation til handicappede mv. og sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
10
modtaget midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.,
6) afholdt ferie med løn eller feriegodtgørelse eller,
7) modtaget godtgørelse i en opsigelsesperiode fra Løn‐
modtagernes Garantifond.
Stk. 3.
Ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet efter
stk. 1 er opfyldt, ses der bort fra perioder på indtil 2 år, hvor
der er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter § 42
og plejevederlag efter § 120 i lov om social service, eller
hvor lønmodtageren har været omfattet af en arbejdskon‐
flikt.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhand‐
ling med skatteministeren regler om indberetning af timer til
indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, for udbe‐
talte sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, udbetalte
barselsdagpenge efter barselsloven og udbetalte arbejdsløs‐
hedsdagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om, hvornår beskæftigelseskravet efter stk. 1, nr. 1, er
opfyldt, og om opgørelse og placering af timer samt omreg‐
ning m.v. af indkomster vedrørende timer omfattet af § 32,
stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan desuden fastsætte nær‐
mere regler om, at beskæftigelse og indkomster, som ikke er
indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregi‐
ster, kan indgå ved opgørelsen af timer efter stk. 1, nr. 1, og
stk. 2.
§ 33.
Retten til sygedagpenge fra kommunen indtræder
1) fra lønmodtagerens første fraværsdag,
2) fra lønmodtagerens første fraværsdag efter, at retten til
sygedagpenge fra arbejdsgiveren efter kapitel 10 eller
udbetaling af løn fra arbejdsgiveren er ophørt,
3) fra lønmodtagerens første fraværsdag, efter at retten til
arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages syge‐
fravær fra arbejdsløshedskassen efter § 62, stk. 3, i lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v. er ophørt, eller
4) fra den fraværsdag, hvor lønmodtageren efter fraværets
begyndelse opfylder det beskæftigelseskrav, der er
nævnt i § 32, stk. 1, nr. 2.
§ 34.
En person, der pådrager sig en arbejdsskade omfat‐
tet af lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod
følger af arbejdsskade, og som ikke har ret til sygedagpenge
fra arbejdsgiveren, har ret til sygedagpenge fra kommunen
fra første fraværsdag, uanset at personen ikke opfylder be‐
skæftigelseskravet efter § 32.
Kapitel 12
Anmeldelse af sygefravær og dokumentation
Lønmodtagerens anmeldelse over for arbejdsgiver eller
arbejdsløshedskasse
§ 35.
Lønmodtageren skal anmelde sygefravær til arbejds‐
giveren hurtigst muligt og senest 2 timer efter arbejdstids
begyndelse, medmindre der i personalecirkulære el.lign. er
fastsat en anden frist.
Stk. 2.
Anmeldes sygefraværet for sent, har lønmodtage‐
ren først ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren fra dagen
efter anmeldelsesdagen. Dette gælder dog ikke, hvis der
5)
foreligger en fyldestgørende begrundelse for, at lønmodta‐
geren ikke har opfyldt kravet, eller hvis arbejdsgiveren und‐
lader hurtigst muligt at gøre indsigelse mod for sen anmel‐
delse.
Stk. 3.
Et dagpengeberettiget ledigt medlem af en arbejds‐
løshedskasse skal anmelde sygefravær til arbejdsløshedskas‐
sen på første sygefraværsdag. Anmeldes sygefraværet for
sent, har medlemmet først ret til sygedagpenge fra anmel‐
delsesdagen. Det gælder dog ikke, hvis der foreligger en fyl‐
destgørende begrundelse for, at medlemmet ikke har opfyldt
kravet.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, på
hvilken måde medlemmet kan anmelde sygefraværet til ar‐
bejdsløshedskassen, samt regler om arbejdsløshedskassens
pligt til at vejlede ledige medlemmer om pligten til at an‐
melde sygefravær og om proceduren i forbindelse med med‐
lemmets anmodning om sygedagpenge efter lovens § 38.
Lønmodtagerens dokumentation over for arbejdsgiver
§ 36.
Arbejdsgiveren kan forlange, at lønmodtageren in‐
den for en rimelig frist ved en skriftlig sygemelding eller på
anden måde dokumenterer, at fraværet skyldes sygdom.
Stk. 2.
Arbejdsgiveren kan tidligst kræve at få en skriftlig
sygemelding i hænde på anden fraværsdag. Søn- og hellig‐
dage medregnes ikke. Varer sygefraværet mindre end 2 ar‐
bejdsdage, kan arbejdsgiveren alligevel forlange, at lønmod‐
tageren afleverer den skriftlige sygemelding den dag, hvor
arbejdet genoptages.
Stk. 3.
Hvis den skriftlige sygemelding afleveres efter fri‐
stens udløb, bortfalder lønmodtagerens ret til sygedagpenge
fra arbejdsgiveren fra og med den dag, hvor arbejdsgiveren
skulle have haft sygemeldingen i hænde, og til og med den
dag, hvor arbejdsgiveren har modtaget sygemeldingen. Det‐
te gælder dog ikke, hvis der foreligger en rimelig grund til,
at lønmodtageren ikke har opfyldt kravet, eller hvis arbejds‐
giveren ikke senest anden arbejdsdag efter den dag, hvor do‐
kumentationen skulle have været arbejdsgiveren i hænde,
gør indsigelse over for lønmodtageren mod dokumentatio‐
nens form eller forsinkelse.
§ 36 a.
En arbejdsgiver kan forlange en lægeerklæring, en
såkaldt mulighedserklæring, af en lønmodtager ved kortva‐
rigt, ved gentaget og ved langvarigt sygefravær. Lægeerklæ‐
ringen har til formål at bidrage til, at lønmodtageren fasthol‐
des i arbejde. Lægeerklæringen består af to dele.
Stk. 2.
Arbejdsgiveren og lønmodtageren udfylder i fæl‐
lesskab første del af erklæringen på baggrund af en samtale.
I erklæringen beskrives medarbejderens funktionsnedsættel‐
ser, påvirkede jobfunktioner og eventuelle skåneinitiativer
aftalt mellem arbejdsgiver og lønmodtager.
Stk. 3.
Lægen udfylder anden del af erklæringen på bag‐
grund af en samtale med lønmodtageren og oplysningerne i
den første del af erklæringen. Denne del indeholder lægens
vurdering af arbejdsgiverens og lønmodtagerens beskrivelse
af funktionsnedsættelse og arbejdsmuligheder, lægens for‐
slag til skåneinitiativer og forventet varighed af den periode,
hvor arbejdet skal tilpasses eller helt eller delvist fravær fra
arbejdet anses for påkrævet.
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: Orientering om nye lovbekendtgørelser vedr. barselsloven, kompensation til handicappede mv. og sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
11
Stk. 4.
Arbejdsgiveren kan forlange lægeerklæringen ud‐
arbejdet på et hvilket som helst tidspunkt i lønmodtagerens
sygeforløb eller i tilknytning til et forløb med gentagne sy‐
gemeldinger. Erklæringen skal afgives på en blanket god‐
kendt af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Er‐
klæringen betales af arbejdsgiveren.
Stk. 5.
Arbejdsgiveren skal indkalde lønmodtageren til
samtalen efter stk. 2 med et rimeligt varsel. Lønmodtageren
har pligt til at møde op til samtalen. Hvis lønmodtageren ik‐
ke kan møde op på grund af sygdommen, kan samtalen hol‐
des telefonisk, hvis sygdommen tillader det. Hvis lønmodta‐
geren ikke deltager i samtalen, bortfalder lønmodtagerens
ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren fra og med den dag,
hvor lønmodtageren skulle have deltaget i samtalen, og til
og med den dag, hvor samtalen gennemføres. Dette gælder
dog ikke, hvis der er en rimelig grund til, at lønmodtageren
ikke deltager i samtalen.
Stk. 6.
Arbejdsgiveren kan fastsætte en rimelig frist for,
hvornår lægeerklæringen skal være arbejdsgiveren i hænde.
Afleveres erklæringen ikke inden for fristen, bortfalder løn‐
modtagerens ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren fra og
med den dag, hvor arbejdsgiveren skulle have haft erklærin‐
gen i hænde, og til og med den dag, hvor arbejdsgiveren
modtager erklæringen. Dette gælder dog ikke, hvis der er en
rimelig grund til, at lægeerklæringen ikke er arbejdsgiveren
i hænde inden for fristen.
§ 37.
(Ophævet)
Lønmodtagerens anmodning om sygedagpenge fra
kommunen
§ 38.
Lønmodtageren skal anmode om sygedagpenge fra
kommunen senest 8 dage efter afsendelsen af underretnings‐
brevet fra Nemrefusion på baggrund af arbejdsgiverens eller
arbejdsløshedskassens anmeldelse af sygefraværet. Har løn‐
modtageren modtaget løn under sygefraværet, skal lønmod‐
tageren anmode om sygedagpenge fra kommunen senest 8
dage efter afsendelse af underretningsbrevet fra Nemrefusi‐
on på baggrund af arbejdsgiverens sidste refusionsanmod‐
ning.
Stk. 2.
Anmodning om sygedagpenge skal ske ved digital
selvbetjening, jf. § 69 a.
Stk. 3.
Er der ikke sendt et underretningsbrev fra Nemre‐
fusion trods lønmodtagerens anmeldelse af sygefraværet til
arbejdsgiveren eller arbejdsløshedskassen, skal lønmodtage‐
ren anmode om sygedagpenge fra kommunen senest 3 uger
efter første fraværsdag, når lønmodtageren skal modtage sy‐
gedagpenge fra kommunen fra første fraværsdag. Har løn‐
modtageren fået udbetalt sygedagpenge fra arbejdsgiveren i
arbejdsgiverperioden eller en del af denne eller arbejdsløs‐
hedsdagpenge under de første 14 dages sygefravær fra ar‐
bejdsløshedskassen, skal lønmodtageren anmode om syge‐
dagpenge fra kommunen, senest 3 uger efter at udbetalingen
fra arbejdsgiveren eller retten til arbejdsløshedsdagpenge
under de første 14 dages sygefravær er ophørt. Anmodning
sker i dette tilfælde ved at udfylde en blanket, som udleveres
af kommunen.
Stk. 4.
En person, som ikke er i aktuel beskæftigelse hos
en arbejdsgiver, og som ikke er dagpengeberettiget ledigt
medlem af en arbejdsløshedskasse, skal anmode om syge‐
dagpenge hos kommunen senest 1 uge efter første fraværs‐
dag. Anmodningen om sygedagpenge skal ske på en blan‐
ket, som udleveres af kommunen.
Stk. 5.
Kommunen kan i særlige tilfælde forlange, at an‐
modning sker tidligere end fastsat i stk. 1, 3 eller 4.
Stk. 6.
Hvis anmodning om sygedagpenge fra kommunen
indgives senere end fastsat i stk. 1, 3, 4 eller 5, har lønmod‐
tageren først ret til sygedagpenge fra den dag, hvor anmod‐
ningen modtages.
Stk. 7.
Kommunen kan udbetale sygedagpenge for tiden
før anmodningsdagen, når lønmodtageren på grund af hospi‐
talsophold eller ophold i udlandet har været forhindret i at
anmode rettidigt, eller når andre særlige undskyldende for‐
hold har bevirket, at anmodning ikke er sket rettidigt. An‐
modningsfristen kan dog ikke fraviges, når anmodningen er
indgivet mere end 6 måneder efter sygdommens indtræden,
jf. dog stk. 8.
Stk. 8.
Hvis arbejdsgiveren har udbetalt løn eller sygedag‐
penge i 6 måneder eller mere, uden at arbejdsgiveren har an‐
meldt sygefraværet til kommunen, kan anmodningsfristen
fraviges, hvis anmodningen om sygedagpenge indgives se‐
nest 4 uger efter, at udbetalingen fra arbejdsgiveren er op‐
hørt, og lønmodtageren ikke længere er ansat hos arbejdsgi‐
veren.
Lønmodtagerens dokumentation over for kommunen
§ 39.
Kommunen kan forlange en lægeerklæring af den
sygemeldte, når det skønnes nødvendigt og der ikke allerede
foreligger en egnet erklæring eller andre tilstrækkelige læge‐
lige oplysninger i form af journaludskrift fra sygehus eller
klinik, erklæring fra skadestue m.v. Erklæringen skal dels
indeholde dokumentation for sygdommen, dels understøtte
kommunens indsats for at styrke arbejdsfastholdelse med
delvis tilbagevenden til arbejdspladsen, optræning m.v. Med
henblik på at få en målrettet erklæring skal kommunen ved
anmodningen om en erklæring give lægen relevante oplys‐
ninger samt stille relevante spørgsmål. Erklæringen skal af‐
gives på en blanket godkendt af Styrelsen for Arbejdsmar‐
ked og Rekruttering og betales af kommunen.
Stk. 2.
Kommunen fastsætter en frist for modtagelse af
den lægeerklæring, der er nævnt i stk. 1. Hvis erklæringen
afleveres efter den frist, som kommunen har fastsat, falder
lønmodtagerens ret til sygedagpenge bort fra og med den
dag, hvor kommunen skulle have haft erklæringen i hænde,
til og med dagen før den dag, hvor kommunen har modtaget
erklæringen.
Stk. 3.
Hvis en dokumentation, der er forlangt af kommu‐
nen, indgives for sent eller udebliver, kan kommunen se bort
herfra, når lønmodtageren på grund af hospitalsophold eller
ophold i udlandet har været forhindret heri, eller når andre
særligt undskyldende forhold har bevirket, at dokumentatio‐
nen ikke er sket rettidigt.
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: Orientering om nye lovbekendtgørelser vedr. barselsloven, kompensation til handicappede mv. og sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
12
Arbejdsgiverens anmeldelse af sygefravær til kommunen
§ 40.
En arbejdsgiver, der udbetaler løn under en lønmod‐
tagers sygefravær, skal anmelde fraværet til lønmodtagerens
opholdskommune senest 5 uger efter første fraværsdag, hvis
fraværet strækker sig ud over arbejdsgiverperioden, jf. kapi‐
tel 10.
Stk. 2.
En arbejdsgiver, der udbetaler sygedagpenge i ar‐
bejdsgiverperioden under en lønmodtagers sygefravær, skal
anmelde sygefraværet til lønmodtagerens opholdskommune,
senest 1 uge efter at udbetaling af sygedagpenge fra arbejds‐
giveren er ophørt, hvis fraværet strækker sig ud over ar‐
bejdsgiverperioden, jf. kapitel 10.
Stk. 3.
En arbejdsgiver, der ikke udbetaler løn og ikke har
pligt til at udbetale sygedagpenge i arbejdsgiverperioden
under en lønmodtagers sygefravær, skal anmelde sygefravæ‐
ret til lønmodtagerens opholdskommune senest 14 dage ef‐
ter første fraværsdag.
Stk. 4.
Anmeldelse af sygefraværet til kommunen skal ske
via Nemrefusion. I forbindelse med anmeldelsen kan ar‐
bejdsgiveren vælge at oplyse kommunen om sygdommens
betydning for lønmodtagerens mulighed for at arbejde.
Stk. 5.
Lønmodtageren skal ved et underretningsbrev fra
Nemrefusion orienteres om de oplysninger, som arbejdsgi‐
veren har afgivet til Nemrefusion ved anmeldelse af sygefra‐
været. Er lønmodtageren ikke enig i de af arbejdsgiveren af‐
givne oplysninger, skal lønmodtageren senest 8 dage efter
afsendelsen af underretningsbrevet fra Nemrefusion gøre
kommunen opmærksom herpå ved digital selvbetjening, jf.
§ 69 a.
Arbejdsløshedskassens anmeldelse af sygefravær til
kommunen
§ 40 a.
Arbejdsløshedskassen skal anmelde et ledigt med‐
lems sygefravær til medlemmets opholdskommune, senest 3
uger efter at medlemmet har givet besked om sygefraværet
til arbejdsløshedskassen efter § 35, stk. 3, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Arbejdsløshedskassen skal anmelde sygefraværet
til medlemmets opholdskommune, senest 1 uge efter at
medlemmet har givet besked om sygefraværet til arbejdsløs‐
hedskassen, når et ledigt medlem ved sin anmeldelse af sy‐
gefravær efter § 35, stk. 3, har oplyst at være delvis ledig.
Stk. 3.
Anmeldelse af sygefraværet til kommunen skal ske
via Nemrefusion.
Stk. 4.
Medlemmet skal ved et underretningsbrev fra
Nemrefusion orienteres om de oplysninger, som arbejdsløs‐
hedskassen har afgivet til Nemrefusion ved anmeldelsen af
sygefraværet. Er medlemmet ikke enig i de af arbejdsløs‐
hedskassen afgivne oplysninger, skal medlemmet senest 8
dage efter afsendelsen af underretningsbrevet fra Nemrefusi‐
on gøre kommunen opmærksom herpå ved digital selvbetje‐
ning, jf. § 69 a.
Afsnit IV
Sygedagpenge til selvstændige erhvervsdrivende
Kapitel 13
Tidspunktet for retten til sygedagpenge
§ 41.
Selvstændige erhvervsdrivende har ret til sygedag‐
penge fra kommunen fra første fraværsdag efter 2 ugers syg‐
dom. Er der tegnet en sygedagpengeforsikring, har den selv‐
stændige ret til sygedagpenge fra første eller tredje fraværs‐
dag, jf. § 45.
Kapitel 14
Beskæftigelseskrav
§ 42.
Retten til sygedagpenge er betinget af, at der inden
for de seneste 12 måneder har været udøvet selvstændig
virksomhed i mindst 6 måneder, heraf den seneste måned
forud for sygefraværet. Virksomheden skal være udøvet i
mindst halvdelen af den normale overenskomstmæssige
ugentlige arbejdstid. Har virksomheden været udøvet i min‐
dre end 6 måneder, medregnes perioder med forudgående
beskæftigelse som lønmodtager.
Stk. 2.
Ved vurdering af, om beskæftigelseskravet efter
stk. 1 er opfyldt, ses bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der
er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 og
plejevederlag efter § 120 i lov om social service eller dag‐
penge til forældre med alvorligt syge børn efter barselslo‐
ven.
Stk. 3.
En selvstændigt erhvervsdrivende, som får tilskud
til bevarelse af beskæftigelsen i egen virksomhed efter § 126
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har uanset bestem‐
melsen i stk. 1 ret til sygedagpenge som selvstændigt er‐
hvervsdrivende.
Kapitel 15
Anmeldelse af sygefravær og dokumentation
Den selvstændiges anmeldelse over for kommunen
§ 43.
Den selvstændige erhvervsdrivende skal anmelde
sygefravær til kommunen senest 3 uger efter første fraværs‐
dag. Har den selvstændige sikret sig ret til sygedagpenge fra
første eller tredje fraværsdag, jf. § 45, skal anmeldelsen dog
ske senest en uge efter sygedagpengerettens indtræden. An‐
meldelsen skal endvidere ske senest 1 uge efter første fra‐
værsdag, hvis den selvstændige erhvervsdrivende har indgå‐
et en aftale om ret til sygedagpenge fra første fraværsdag i
medfør af § 58 a.
Stk. 2.
Kommunen kan i særlige tilfælde forlange, at an‐
meldelse sker tidligere end fastsat i stk. 1.
Stk. 3.
Anmeldelse af sygefraværet til kommunen skal ske
via Nemrefusion.
Stk. 4.
Hvis anmodning om sygedagpenge fra kommunen
indgives senere end fastsat i stk. 1 eller 2, har den selvstæn‐
dige først ret til sygedagpenge fra den dag, hvor anmodnin‐
gen er modtaget.
Stk. 5.
Kommunen kan dog udbetale sygedagpenge for ti‐
den før anmodningsdagen, når den selvstændige på grund af
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: Orientering om nye lovbekendtgørelser vedr. barselsloven, kompensation til handicappede mv. og sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
13
hospitalsophold eller ophold i udlandet har været forhindret
i at anmelde rettidigt, eller når andre særligt undskyldende
forhold har bevirket, at anmeldelse ikke er sket rettidigt. Til‐
svarende gælder, hvis overskridelse af fristen skyldes drifts‐
forstyrrelser hos Nemrefusion af et omfang og en varighed,
der har afskåret den selvstændige fra at anmelde rettidigt.
Anmodningsfristen kan dog ikke fraviges, når anmodningen
er indgivet mere end 6 måneder efter sygdommens indtræ‐
den.
Stk. 6.
Hvis der ved anmodningen om sygedagpenge ikke
foreligger dokumentation for arbejdsfortjenesten i virksom‐
heden, indtræder retten til sygedagpenge først fra det tids‐
punkt, hvor dokumentationen foreligger og der er indgivet
fornyet anmodning om sygedagpenge, jf. § 46, stk. 2, nr. 2.
Den selvstændiges dokumentation over for kommunen
§ 44.
Kommunen kan forlange en lægeerklæring af den
sygemeldte, når det skønnes nødvendigt og der ikke allerede
foreligger en egnet erklæring eller andre tilstrækkelige læge‐
lige oplysninger i form af journaludskrift fra sygehus eller
klinik, erklæring fra skadestue m.v. Erklæringen skal dels
indeholde dokumentation for sygdommen, dels understøtte
kommunens indsats for at styrke arbejdsfastholdelse med
delvis tilbagevenden til arbejdspladsen, optræning m.v. Med
henblik på at få en målrettet erklæring skal kommunen ved
anmodningen om en erklæring give lægen relevante oplys‐
ninger samt stille relevante spørgsmål. Erklæringen skal af‐
gives på en blanket godkendt af Styrelsen for Arbejdsmar‐
ked og Rekruttering og betales af kommunen.
Stk. 2.
Kommunen fastsætter en frist for modtagelse af
den lægeerklæring, der er nævnt i stk. 1. Hvis lægeerklærin‐
gen afleveres efter den frist, som kommunen har fastsat, fal‐
der den selvstændiges ret til sygedagpenge bort fra og med
den dag, hvor kommunen skulle have haft erklæringen i
hænde, til og med dagen før den dag, hvor kommunen har
modtaget erklæringen.
Stk. 3.
Hvis en dokumentation, der er forlangt af kommu‐
nen, indgives for sent eller udebliver, kan kommunen se bort
herfra, når den selvstændige på grund af hospitalsophold el‐
ler ophold i udlandet har været forhindret, eller når andre
særligt undskyldende forhold har bevirket, at dokumentatio‐
nen ikke er sket rettidigt.
Kapitel 16
Sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende
§ 45.
Personer, der har indtægt ved selvstændig erhvervs‐
virksomhed, kan sikre sig ret til sygedagpenge fra kommu‐
nen i de første 2 uger af sygeperioden.
Stk. 2.
Sygedagpengene udgør mindst 2/3 af det beløb, der
er nævnt i § 50, stk. 1, fra tredje fraværsdag, medmindre den
selvstændige har sikret sig ret til sygedagpenge fra første
fraværsdag.
Stk. 3.
Sygedagpengene kan udgøre et højere beløb end
nævnt i stk. 2, hvis der er tegnet forsikring for det beløb, der
er nævnt i § 50, stk. 1, og indtægten berettiger til det.
Stk. 4.
Præmien til sygedagpengeforsikringen fastsættes i
forhold til størrelsen af de sikrede sygedagpenge og den pe‐
riode, de dækker. De samlede præmier skal fastsættes såle‐
des, at de skønnes at dække 55 pct. af udgifterne, hvis der er
sikret sygedagpenge fra tredje fraværsdag, og 85 pct., hvis
der er sikret sygedagpenge fra første fraværsdag.
Stk. 5.
Udbetaling Danmark varetager administrationen af
sygedagpengeforsikringen for selvstændige erhvervsdriven‐
de.
Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere reg‐
ler for sygedagpengeforsikringen for selvstændige erhvervs‐
drivende, herunder regler om præmiens størrelse, opkræv‐
ning af præmiebidrag, gebyr ved manglende rettidig betaling
af præmie, optagelse, udmeldelse, udelukkelse m.v. Beskæf‐
tigelsesministeren kan også fastsætte nærmere regler om, at
kommunikation mellem Udbetaling Danmark og selvstændi‐
ge erhvervsdrivende skal ske i elektronisk form.
Afsnit V
Beregning af sygedagpenge
Kapitel 17
Beregningsgrundlaget
§ 46.
Sygedagpenge beregnes på grundlag af lønindtægt
og anden indtægt, der erstatter lønindtægt, jf. stk. 2, og selv‐
stændig erhvervsindtægt.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om,
1) hvilke indtægter der skal henregnes til lønindtægt og
hvilke til selvstændig erhvervsindtægt, og
2) beregning af sygedagpenge på grundlag af arbejdsfor‐
tjenesten ved selvstændig virksomhed, herunder om an‐
vendelse af indtægtsoplysninger fra skatteforvaltnin‐
gen.
§ 47.
Sygedagpenge til lønmodtagere, der er fuldt uar‐
bejdsdygtige på grund af sygdom, beregnes på grundlag af
det ugentlige timetal under sygefraværet og den timefortje‐
neste, som lønmodtageren i gennemsnit har opnået i aktuelle
ansættelsesforhold i de seneste 3 afsluttede kalendermåneder
forud for første fraværsdag, efter betaling af arbejdsmar‐
kedsbidrag. Opgørelse af timefortjenesten sker på baggrund
af indberetninger i henhold til lov om et indkomstregister, jf.
dog stk. 2. Sygedagpenge fra arbejdsgiveren beregnes på
grundlag af den timefortjeneste, som lønmodtageren ville
have været berettiget til under sygefraværet efter betaling af
arbejdsmarkedsbidrag hos den pågældende arbejdsgiver.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om:
1) Opgørelse af timefortjenesten efter stk. 1, herunder pla‐
ceringen af indberettede løntimer og indkomst, omreg‐
ning af indkomst m.v.
2) Medregning af beskæftigelse og indkomster, som ikke
er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et ind‐
komstregister, ved opgørelsen af timefortjenesten.
3) Opgørelse af timetal og anvendelse af andre bereg‐
ningsperioder end fastsat i stk. 1 for lønmodtagere,
hvor beregning efter stk. 1 ikke er mulig eller hensigts‐
mæssig, herunder lønmodtagere med ukendt eller va‐
rierende arbejdstid.
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: Orientering om nye lovbekendtgørelser vedr. barselsloven, kompensation til handicappede mv. og sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
14
4)
5)
6)
7)
Beregning af sygedagpenge for lønmodtagere, der ikke
har været i aktuelle ansættelsesforhold de seneste 3 af‐
sluttede kalendermåneder, herunder nyuddannede og
nyansatte.
Omberegning af sygedagpenge for lønmodtagere, der
indbetaler ekstra bidrag på en arbejdsgiveradministreret
pensionsopsparing.
Omberegning af sygedagpenge i særlige tilfælde.
Fravigelse af reglerne i § 50, stk. 1, for lønmodtagere
med skiftende arbejdstid, jf. § 50, stk. 2.
§ 48.
For personer, der har pådraget sig en arbejdsskade
omfattet af lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring
mod følger af arbejdsskade, men som ikke er fuldt beskæfti‐
get ved erhvervsmæssigt arbejde, eller som normalt er uden
erhvervsmæssig beskæftigelse, fastsættes den indtægt, syge‐
dagpengene beregnes på grundlag af, efter et skøn.
§ 49.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om be‐
regning af sygedagpenge til personer ansat i fleksjob og
selvstændigt erhvervsdrivende, som får tilskud til bevarelse
af beskæftigelsen i egen virksomhed efter kapitel 20 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Kapitel 18
Sygedagpengenes størrelse
§ 50.
Sygedagpenge til lønmodtagere efter § 47 kan ikke
udgøre mere end 3.332 kr. divideret med den normale over‐
enskomstmæssige arbejdstid i timer pr. uge.
Stk. 2.
Ved udbetaling af sygedagpenge fra kommunen,
bortset fra sygedagpenge ved arbejdsturnus, jf. § 47, stk. 2,
kan den samlede sygedagpengeudbetaling pr. uge ikke over‐
stige det beløb, der er nævnt i stk. 1.
Stk. 3.
Medmindre andet er oplyst, udbetales sygedagpen‐
ge til lønmodtagere efter en 5-dages-uge med lige store an‐
dele pr. dag, jf. dog § 53 a.
Stk. 4.
Udbetaler arbejdsgiveren løn under sygdom med et
beløb, der overstiger de sygedagpenge, som beregnes efter
stk. 1 og 2, og §§ 47, 49 og 51, falder sygedagpengene fra
arbejdsgiveren bort. Er lønnen mindre end de beregnede sy‐
gedagpenge, udbetales det manglende beløb som supple‐
ment til lønnen.
§ 51.
Sygedagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt
arbejdsløshedskasse udbetales med den sats, som personen
på første dag med ret til sygedagpenge kunne have modtaget
pr. dag i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke
havde været syg, jf. dog stk. 2 og 3 og § 53 a. Til personer,
der ved deltagelse i aktiviteter efter lov om en aktiv beskæf‐
tigelsesindsats modtager ydelser, som træder i stedet for ar‐
bejdsløshedsdagpenge, udgør sygedagpengene et beløb sva‐
rende til den aktuelle indtjening, dog maksimalt det højeste
sygedagpengebeløb.
Stk. 2.
Sygedagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt
arbejdsløshedskasse, der deltager i tilbud efter § 96 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, beregnes dog efter stk. 1 på
samme måde, som hvis den pågældende ikke deltog i tilbud‐
det, jf. dog § 53 a. Sygedagpenge til personer, der får ret til
sygedagpenge efter § 33, nr. 4, udbetales med den sats, som
personen på første dag med ret til sygedagpenge kunne have
modtaget pr. dag i arbejdsløshedsdagpenge.
Stk. 3.
Sygedagpenge til et medlem af en anerkendt ar‐
bejdsløshedskasse, der bliver ledigt i fraværsperioden, udbe‐
tales med den sats, som personen på første dag med ret til
sygedagpenge efter ansættelsens ophør kunne have modta‐
get pr. dag i arbejdsløshedsdagpenge.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere reg‐
ler om beregning af sygedagpenge på grundlag af suppleren‐
de arbejdsløshedsdagpenge samt regler om fremadrettet æn‐
dring af satsen i stk. 1-3 i særlige tilfælde.
§ 52.
Sygedagpenge til selvstændige erhvervsdrivende
kan pr. uge ikke udgøre mere end det beløb, der er nævnt i §
50, stk. 1. Er der tegnet en sygedagpengeforsikring efter reg‐
lerne i kapitel 16, udgør sygedagpengene mindst 2/3 af det
beløb, der er nævnt i § 50, stk. 1.
Stk. 2.
Sygedagpenge til selvstændige erhvervsdrivende
udbetales med lige store andele pr. dag, jf. dog § 53 a. Med‐
mindre andet er oplyst, udbetales sygedagpengene efter en
5-dages-uge.
§ 53.
Til lønmodtagere, der er delvis uarbejdsdygtige på
grund af sygdom, udbetales nedsatte sygedagpenge med
samme beløb pr. fraværstime som ved fuldt fravær.
Stk. 2.
Sygedagpengene beregnes dog på samme måde
som ved fuldt fravær til
1) lønmodtagere, der er berettiget til sygedagpenge på
grund af delvis uarbejdsdygtighed, som bliver ledige og
ikke har ret til løn,
2) arbejdsløshedsdagpengemodtagere, der bliver berettiget
til sygedagpenge på grund af delvis uarbejdsdygtighed,
og
3) lønmodtagere, der er berettiget til sygedagpenge på
grund af delvis uarbejdsdygtighed, og hvor arbejdsgi‐
veren ikke tilbyder deltidsbeskæftigelse.
Stk. 3.
Til selvstændige erhvervsdrivende, der er delvis
uarbejdsdygtige på grund af sygdom, udbetales nedsatte sy‐
gedagpenge med et beløb pr. uge svarende til
1) tre fjerdedele af sygedagpengebeløbet pr. uge ved fuldt
fravær i de tilfælde, hvor den selvstændige højst kan
udføre en fjerdedel af sit normale arbejde, eller
2) halvdelen af sygedagpengebeløbet pr. uge ved fuldt fra‐
vær i de tilfælde, hvor den selvstændige højst kan udfø‐
re halvdelen af sit normale arbejde.
§ 53 a.
En person har ikke ret til sygedagpenge på søgne‐
helligdage.
Stk. 2.
En person har ikke ret til sygedagpenge for de
dage, for hvilke der er ret til arbejdsløshedsdagpenge fra ar‐
bejdsløshedskassen under de første 14 dages sygdom, jf. §
62, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: Orientering om nye lovbekendtgørelser vedr. barselsloven, kompensation til handicappede mv. og sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
15
Afsnit VI
Refusion og finansiering m.v.
Kapitel 19
Arbejdsgivers ret til refusion af sygedagpenge
§ 54.
En arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygefravær
fra arbejdet, er berettiget til at få udbetalt de sygedagpenge,
som lønmodtageren ellers ville have ret til fra kommunen
vedrørende samme arbejdsforhold, dog højst med et beløb
svarende til den udbetalte løn for samme tidsrum.
Stk. 2.
Får lønmodtageren udbetalt løn under fravær fra
flere arbejdsgivere, deles sygedagpengene mellem arbejds‐
giverne i forhold til de dagpengebeløb, som de enkelte ar‐
bejdsforhold berettiger til.
Arbejdsgivers ret til tillæg til refusion
§ 54 a.
En arbejdsgiver, som modtager refusion efter den‐
ne lov, er berettiget til at modtage et tillæg til refusion.
Stk. 2.
Tillægget til refusion beregnes med den procent‐
sats, der er nævnt i § 54 b, på grundlag af refusionen til ar‐
bejdsgiveren. Tillægget til refusion for 1 uge afrundes til
nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 3.
Kommunen opgør og udbetaler tillægget til refu‐
sion. Kommunens udgifter til tillæg til refusion afholdes af
staten.
§ 54 b.
Tillægget til refusion til arbejdsgiveren beregnes
med følgende procentsatser:
1)
Fra den 6. januar 2020 med 0,3 pct.
2)
Fra den 4. januar 2021 med 0,6 pct.
3)
Fra den 3. januar 2022 med 0,9 pct.
4)
Fra den 2. januar 2023 med 1,2 pct.
5)
Fra den 1. januar 2024 med 1,5 pct.
6)
Fra den 6. januar 2025 med 1,8 pct.
7)
Fra den 5. januar 2026 med 2,1 pct.
8)
Fra den 4. januar 2027 med 2,4 pct.
9)
Fra den 3. januar 2028 med 2,7 pct.
10) Fra den 1. januar 2029 med 3,0 pct.
11) Fra den 7. januar 2030 med 3,3 pct.
§ 54 c.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om en
arbejdsgivers tillæg til refusion, herunder regler om bereg‐
ning og udbetaling af tillæg til refusion og tilbagebetaling af
tillæg til refusion.
Kapitel 20
Sygedagpengeforsikring for private arbejdsgivere
§ 55.
En privat arbejdsgiver kan tegne en forsikring, som
giver arbejdsgiveren ret til fra lønmodtagerens anden fra‐
værsdag at få refunderet et beløb fra kommunen, hvis løn‐
modtageren opfylder beskæftigelseskravet i § 30. Refusio‐
nen beregnes efter reglerne om sygedagpenge fra kommu‐
nen til lønmodtagere, jf. § 47, stk. 1, 1. pkt. Refusionsbelø‐
bet kan dog ikke overstige det beløb, som lønmodtageren ef‐
ter § 50, stk. 2, har ret til fra kommunen.
Stk. 2.
Private arbejdsgivere er
alle arbejdsgivere, bortset fra offentlige myndigheder
og private institutioner, hvis udgifter dækkes med
mindst 50 pct. af offentlige midler, og
2) forældre, der har valgt at få et økonomisk tilskud til
privat pasning, jf. dagtilbudslovens § 80.
Stk. 3.
De samlede præmier til sygedagpengeforsikringen
fastsættes således, at de skønnes at dække 80 pct. af udgif‐
terne til ordningen. Det er en betingelse for optagelse i syge‐
dagpengeforsikringen, at virksomhedens samlede årlige løn‐
sum ikke overstiger et beløb, hvis størrelse fastsættes af be‐
skæftigelsesministeren, jf. stk. 5.
Stk. 4.
Udbetaling Danmark varetager administrationen af
sygedagpengeforsikringen for private arbejdsgivere.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere reg‐
ler om sygedagpengeforsikringen for private arbejdsgivere,
herunder grænser for virksomhedens årlige lønsum, bereg‐
ning af lønsum og præmie, gebyr ved manglende rettidig be‐
taling af præmie, optagelse, udtræden, udelukkelse m.v. Be‐
skæftigelsesministeren kan også fastsætte nærmere regler
om, at kommunikation mellem Udbetaling Danmark og pri‐
vate arbejdsgivere skal ske i elektronisk form.
Kapitel 21
Aftale om refusion af sygedagpenge ved langvarig eller
kronisk sygdom m.v.
§ 56.
En arbejdsgiver kan ved aftale med en lønmodtager
opnå ret til fra kommunen at få refusion i de første 30 kalen‐
derdage af sygefraværet, hvis lønmodtageren opfylder be‐
skæftigelseskravet i § 30. Refusionen beregnes efter regler‐
ne om sygedagpenge fra kommunen til lønmodtagere, jf. §
47, stk. 1, 1. pkt. Refusionen kan dog højst ske med det be‐
løb, som lønmodtageren har ret til efter § 50, stk. 2.
Stk. 2.
En aftale efter stk. 1 kan indgås,
1) når lønmodtagerens sygdomsrisiko er væsentligt for‐
øget på grund af en langvarig eller kronisk lidelse og
fraværet på grund af lidelsen skønnes at medføre
mindst 10 fraværsdage inden for 1 år,
2) når lønmodtageren skal indlægges eller behandles am‐
bulant på sygehus eller tilsvarende behandlingsinstituti‐
on og indlæggelsen eller behandlingen var besluttet på
ansættelsestidspunktet, eller
3) når arbejdsgiveren under det bestående arbejdsforhold
allerede har udbetalt sygedagpenge eller løn i 21 kalen‐
derdage for samme lidelse inden for de seneste 12 må‐
neder før indlæggelsen eller behandlingen.
Stk. 3.
Aftalen skal være skriftlig og indeholde oplysning
om arbejdsgiverens og lønmodtagerens navn og adresse
samt sygdommens art. Aftalen skal godkendes af lønmodta‐
gerens opholdskommune.
Stk. 4.
Aftalen kan indgås for 2 år ad gangen og vedrører
kun fravær på grund af den lidelse, der er omfattet af afta‐
len. Aftalen kan ikke fornyes, når lønmodtagerens fravær på
grund af lidelsen i det seneste år ikke har medført mindst 10
fraværsdage, medmindre der ved aftalens udløb er sket væ‐
sentlige ændringer i lønmodtagerens arbejdsmæssige eller
helbredsmæssige forhold.
1)
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: Orientering om nye lovbekendtgørelser vedr. barselsloven, kompensation til handicappede mv. og sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
16
§ 57.
Arbejdsgiverens ret til refusion har virkning fra afta‐
lens indgåelse og omfatter kun det bestående ansættelsesfor‐
hold.
Stk. 2.
Refusionsretten omfatter sygedagpenge udbetalt i
forbindelse med fravær ved indlæggelser, behandlinger, ef‐
terbehandlinger, kontrolundersøgelser og nødvendig rekrea‐
tion i forbindelse hermed.
Stk. 3.
Ved arbejdsbetingede lidelser gælder arbejdsgive‐
rens ret til refusion dog ikke, hvis den aktuelle sygeperiode
skyldes arbejdsgiverens tilsidesættelse af bestemmelser i ar‐
bejdsmiljøloven.
§ 58.
Kommunen kan forud for godkendelse af aftalen
indhente lægeerklæring som dokumentation for, at lønmod‐
tagerens langvarige eller kroniske lidelse i væsentligt om‐
fang forøger den normale fraværsrisiko, og for, hvornår ind‐
læggelse eller behandling er besluttet og har fundet sted. Er‐
klæringen betales af kommunen.
Stk. 2.
Kommunen kan endvidere i det enkelte fraværstil‐
fælde indhente lægeerklæring til belysning af, om fraværet
skyldes den pågældende lidelse. Erklæringen betales af
kommunen.
Aftale om ret til sygedagpenge i de første 2 uger af
sygeperioden for selvstændige erhvervsdrivende ved
langvarig eller kronisk sygdom
§ 58 a.
En selvstændig erhvervsdrivende, der ikke har
tegnet forsikring efter § 45, kan ved aftale med kommunen
opnå ret til sygedagpenge fra kommunen i de første 2 uger
af sygeperioden, jf. § 41, 1. pkt.
Stk. 2.
En aftale efter stk. 1 kan indgås, når den selvstæn‐
dige erhvervsdrivendes sygdomsrisiko er væsentlig forøget
på grund af en langvarig eller kronisk lidelse og fraværet på
grund af lidelsen skønnes at medføre mindst 10 fraværsdage
inden for 1 år.
Stk. 3.
Aftalen skal være skriftlig og indeholde oplysning
om den selvstændige erhvervsdrivendes navn og adresse og
sygdommens art.
Stk. 4.
Kommunen skal forud for indgåelse af aftalen sik‐
re, at der foreligger lægefaglig dokumentation for, at den
selvstændige erhvervsdrivendes langvarige eller kroniske li‐
delse i væsentligt omfang forøger den normale fraværsrisi‐
ko. Kommunen kan i det enkelte fraværstilfælde indhente
lægeerklæring til belysning af, om fraværet skyldes den på‐
gældende lidelse. Erklæringen betales af kommunen.
Stk. 5.
Aftalen kan indgås for 2 år ad gangen og vedrører
kun fravær på grund af den lidelse, der er omfattet af afta‐
len. Aftalen kan ikke fornyes, når den selvstændige er‐
hvervsdrivendes fravær på grund af lidelsen i det seneste år
ikke har medført mindst 10 fraværsdage, medmindre der ved
aftalens udløb er sket væsentlige ændringer i den selvstæn‐
dige erhvervsdrivendes arbejdsmæssige eller helbredsmæs‐
sige forhold.
Stk. 6.
Den selvstændige erhvervsdrivendes ret til syge‐
dagpenge i de første 2 uger af sygeperioden, jf. § 41, 1. pkt.,
har virkning fra aftalens indgåelse.
Kapitel 22
Anmeldelse af refusionskrav
§ 59.
En arbejdsgiver, der efter §§ 54-57 er berettiget til
refusion af sygedagpenge, skal anmelde refusionskravet til
lønmodtagerens opholdskommune.
Stk. 2.
Har arbejdsgiveren anmeldt sygefraværet senest 5
uger efter første fraværsdag, jf. § 40, stk. 1, kan der ydes re‐
fusion for tidsrum, der ligger indtil 3 måneder forud for
fremsættelsen af kravet.
Stk. 3.
Har arbejdsgiveren ikke anmeldt sygefraværet se‐
nest 5 uger efter første fraværsdag, kan der alene ydes refu‐
sion fra det tidspunkt, hvor sygefraværet er anmeldt, jf. dog
stk. 4.
Stk. 4.
Har arbejdsgiveren ikke anmeldt sygefraværet se‐
nest 5 uger efter første fraværsdag, fordi fraværet er afsluttet
inden for 30 kalenderdage fra første fraværsdag, kan der
ydes refusion for tidsrum, der ligger indtil 3 måneder forud
for fremsættelsen af kravet.
Stk. 5.
Ved en lønmodtagers fortsatte sygefravær kan der
alene ydes refusion for tidsrum, der ligger indtil 3 måneder
forud for fremsættelsen af kravet.
Stk. 6.
Kommunen kan dog udbetale refusion, når over‐
skridelsen af fristen skyldes driftsforstyrrelser hos Nemrefu‐
sion af et omfang og en varighed, der har afskåret arbejdsgi‐
veren fra at anmelde rettidigt, eller skyldes forhold, som i
det væsentlige må tilskrives lønmodtageren, eller skyldes
forkert vejledning fra offentlige myndigheder eller andre,
der må antages at have særligt kendskab til forholdene, eller
når særlige omstændigheder i øvrigt taler derfor. Dette gæl‐
der dog ikke, når anmodningen om refusion indgives senere
end 6 måneder efter første fraværsdag.
Stk. 7.
Anmeldelse af refusionskrav til kommunen skal
ske via Nemrefusion.
Stk. 8.
Lønmodtageren skal ved et underretningsbrev fra
Nemrefusion orienteres om de oplysninger, som arbejdsgi‐
veren har givet til Nemrefusion ved anmodningen om refu‐
sion. Er lønmodtageren ikke enig i de af arbejdsgiveren af‐
givne oplysninger, skal lønmodtageren senest 8 dage efter
afsendelsen af underretningsbrevet fra Nemrefusion gøre
kommunen opmærksom herpå ved digital selvbetjening, jf.
§ 69 a.
Kapitel 23
Bortfald af arbejdsgivers refusionsret
§ 60.
En arbejdsgivers ret til refusion af sygedagpenge fra
kommunen efter § 54, § 55, stk. 1, og § 56 bortfalder i det
pågældende arbejdsforhold fra den dag, hvor lønmodtageren
i forbindelse med et kontrolbesøg træffes i arbejde hos ar‐
bejdsgiveren, og indtil det tidspunkt, hvor der foreligger do‐
kumentation for, at lønmodtageren fortsat er uarbejdsdygtig
på grund af sygdom.
Stk. 2.
Hvis arbejdsgiveren mod bedre vidende uberettiget
har modtaget refusion af sygedagpenge i et arbejdsforhold,
udelukkes arbejdsgiveren ved lønmodtagerens efterfølgende
sygemeldinger i det pågældende arbejdsforhold fra retten til
refusion af sygedagpenge fra kommunen i en periode på 6
måneder.
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: Orientering om nye lovbekendtgørelser vedr. barselsloven, kompensation til handicappede mv. og sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
17
Stk. 3.
En udelukkelse fra retten til refusion af sygedag‐
penge fra kommunen efter stk. 2 sker med virkning fra den
dag, hvor arbejdsgiveren i det pågældende arbejdsforhold
mod bedre vidende uberettiget har modtaget refusion af sy‐
gedagpenge.
Kapitel 24
Arbejdsgiverens finansiering
§ 61.
Arbejdsgiveren afholder udgifterne til sygedagpen‐
ge efter kapitel 10. Det gælder dog ikke, i det omfang ar‐
bejdsgiveren har ret til refusion fra kommunen.
§ 62.
(Ophævet)
§ 63.
(Ophævet)
Kapitel 25
Regulering af sygedagpengebeløb
§ 64.
Det sygedagpengebeløb, der er nævnt i § 50, stk. 1,
reguleres en gang om året pr. den første mandag i januar
med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende
finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det regulere‐
de beløb afrundes til det nærmeste hele kronebeløb, der kan
deles med 5. Det afrundede beløb danner grundlag for det
kommende års satsregulering.
Stk. 2.
I satsreguleringen efter stk. 1 fradrages for finans‐
årene 2020-2023 en procentsats på 0,75.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren offentliggør de regulere‐
de beløb.
§ 64 a.
(Ophævet)
Kapitel 26
Indbetaling m.v. til Arbejdsmarkedets Tillægspension og den
obligatoriske pensionsordning
Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension
§ 65.
Ved udbetaling af sygedagpenge til lønmodtagere,
der er fyldt 16 år, indbetales det dobbelte af det bidrag, der
er fastsat efter § 15 sammenholdt med § 2 a i lov om Ar‐
bejdsmarkedets Tillægspension. Arbejdsgivere, der udbeta‐
ler sygedagpenge efter § 6, indbetaler dog kun det bidrag,
der er fastsat efter § 15 sammenholdt med § 2 a i lov om Ar‐
bejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 2.
De nærmere regler for beregningen af bidraget
fastsættes af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspen‐
sion efter principperne i § 15 i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Stk. 3.
Lønmodtageren betaler 1/3 af bidraget, mens 2/3
betales af arbejdsgiveren eller, når der udbetales sygedag‐
penge efter § 32 eller § 34, af kommunen.
Stk. 4.
Det lønmodtagerbidrag, der beregnes af kommu‐
nen, afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Kommunens
andel af bidraget udgør det dobbelte heraf.
Stk. 5.
Lønmodtagerens del af bidraget tilbageholdes ved
sygedagpengeudbetalingen.
§ 66.
Kommunens indbetaling til Arbejdsmarkedets Til‐
lægspension dækkes af et bidrag fra arbejdsgiveren. Kom‐
munens udgifter til indbetaling efter § 65, stk. 3, afholdes af
staten.
Stk. 2.
Arbejdsgiverbidraget beregnes i forhold til antallet
af lønmodtagere fra arbejdsgivere, der modtager sygedag‐
penge fra kommunen.
Stk. 3.
Til dækning af arbejdsgiverens del af ATP-bidra‐
get, jf. stk. 1, skal private arbejdsgivere, der er registreret ef‐
ter momsloven eller lov om afgift af lønsum m.v., betale fi‐
nansieringsbidrag. Kravet om registrering gælder ikke for
udenlandske virksomheder og virksomheder på Færøerne og
i Grønland.
Stk. 4.
Private arbejdsgivere, som ikke er registreret efter
lov om afgift af lønsum m.v., og som alene er registreret ef‐
ter momsloven som følge af køb af varer, som er nævnt i §
46, stk. 1, nr. 8-10, i momsloven, i Danmark eller inden for
det øvrige EU, kan efter ansøgning til Arbejdsmarkedets
Tillægspension fritages for pligt til at betale finansieringsbi‐
drag efter stk. 3.
Stk. 5.
Finansieringsbidraget skal indbetales til Arbejds‐
markedets Tillægspension, som forestår opkrævning og ind‐
drivelse af finansieringsbidrag fra arbejdsgiverne.
Stk. 6.
Finansieringsbidrag efter stk. 5 kan opkræves sam‐
men med andre finansieringsbidrag, der af Arbejdsmarke‐
dets Tillægspension opkræves fra arbejdsgiverne.
Stk. 7.
Finansieringsbidrag, der skal opkræves efter stk. 5,
og som er under 100 kr. i en betalingsperiode, falder bort.
Opkræves finansieringsbidrag sammen med andre finansie‐
ringsbidrag fra arbejdsgivere, jf. stk. 6, udgør bidraget i 1.
pkt. summen af de samlede finansieringsbidrag.
Stk. 8.
Finansieringsbidraget fra arbejdsgiverne efter stk.
1 og 3 fastsættes af beskæftigelsesministeren efter indstil‐
ling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. I finansieringsbi‐
draget indgår administrationsomkostninger, herunder admi‐
nistrationsomkostninger til Arbejdsmarkedets Tillægspen‐
sion. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om
finansieringsbidragets størrelse.
Stk. 9.
De private arbejdsgiveres finansieringsbidrag efter
stk. 8 nedsættes med et beløb, der årligt fastsættes af be‐
skæftigelsesministeren. Staten dækker udgiften til den årlige
nedsættelse af finansieringsbidraget.
Stk. 10.
Finansieringsbidraget beregnes af Arbejdsmarke‐
dets Tillægspension på grundlag af de samlede bidrag, som
Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejds‐
giveren i en forudgående periode, hvis længde svarer til den
periode, som betaling af finansieringsbidrag vedrører. Bidra‐
get udgør årligt det af beskæftigelsesministeren fastsatte fi‐
nansieringsbidrag, for hver gang arbejdsgiveren indbetaler
et beløb, der svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1, i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 11.
Arbejdsmarkedets Tillægspension kan indhente
de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige
myndigheder om den pågældende arbejdsgiver, som er nød‐
vendige for at varetage opkrævningen og inddrivelsen af
skyldige finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyrer,
herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold. Til
brug ved beregning, opkrævning og behandling af finansie‐
ringsbidrag er der i nødvendigt omfang adgang til oplysnin‐
ger i Arbejdsmarkedets Tillægspensions registre.
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: Orientering om nye lovbekendtgørelser vedr. barselsloven, kompensation til handicappede mv. og sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
18
Stk. 12.
Sker indbetaling af finansieringsbidrag ikke retti‐
digt, skal arbejdsgiveren fra forfaldsdatoen betale renter af
finansieringsbidraget med den rentesats, der til enhver tid er
fastsat i medfør af § 5 i renteloven.
Stk. 13.
Arbejdsmarkedets Tillægspension har udpant‐
ningsret for finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsge‐
byr.
Stk. 14.
Afgørelser om finansieringsbidragspligt og finan‐
sieringsbidrag, herunder beregning og opkrævning, kan in‐
den for en frist af 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er
meddelt, indbringes for Ankenævnet for Arbejdsmarkedets
Tillægspension, jf. § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægs‐
pension.
Stk. 15.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhand‐
ling med Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler
om beregningsperioder, modregning og indbetaling af finan‐
sieringsbidrag m.v., herunder om forfaldstid og frist for ar‐
bejdsgiverens indbetaling. Det kan ved disse regler bestem‐
mes, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand
med indbetaling, opkræve et ekspeditionsgebyr ved påkrav
på grund af manglende betaling samt eftergive finansie‐
ringsbidrag, renter og eventuelle ekspeditionsgebyrer.
Stk. 16.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere reg‐
ler om ansøgning om fritagelse efter stk. 4, herunder om do‐
kumentation og tilbagebetaling af bidrag.
Bidrag til den obligatoriske pensionsordning
§ 67.
For personer, som modtager sygedagpenge fra kom‐
munen, indbetaler kommunen et bidrag til den obligatoriske
pensionsordning til Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. §
17 s i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 2.
Bidraget beregnes med den procentsats, der er
nævnt i § 67 a, på grundlag af sygedagpengene til personen
efter fradrag for personens ATP-bidrag efter § 65, stk. 3. Bi‐
draget for 1 uge afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 3.
Bidraget til den obligatoriske pensionsordning fra‐
drages ikke i sygedagpengene. Bidraget til den obligatoriske
pensionsordning betales af staten.
§ 67 a.
Bidraget til den obligatoriske pensionsordning be‐
regnes med følgende procentsatser:
1)
Fra den 6. januar 2020 med 0,3 pct.
2)
Fra den 4. januar 2021 med 0,6 pct.
3)
Fra den 3. januar 2022 med 0,9 pct.
4)
Fra den 2. januar 2023 med 1,2 pct.
5)
Fra den 1. januar 2024 med 1,5 pct.
6)
Fra den 6. januar 2025 med 1,8 pct.
7)
Fra den 5. januar 2026 med 2,1 pct.
8)
Fra den 4. januar 2027 med 2,4 pct.
9)
Fra den 3. januar 2028 med 2,7 pct.
10) Fra den 1. januar 2029 med 3,0 pct.
11) Fra den 7. januar 2030 med 3,3 pct.
§ 67 b.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om be‐
regning af bidrag til den obligatoriske pensionsordning, ind‐
beretning og indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Til‐
lægspension og om tilbagebetaling af bidrag.
Afsnit VII
Øvrige bestemmelser
Kapitel 27
Administration m.v.
§ 68.
Kommunen træffer afgørelse om retten til sygedag‐
penge, jf. reglerne om opholds- og handlekommune i kapitel
3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om,
hvilken kommune der har handleforpligtelsen i sager om sy‐
gedagpenge til personer med ophold eller bopæl i udlandet.
§ 68 a.
En arbejdsgiver har ikke ret til efter forvaltnings‐
lovens §§ 9, 19 og 24 at blive gjort bekendt med helbreds‐
mæssige eller lægelige oplysninger om lønmodtageren, der
indgår i en sag om refusion af sygedagpenge efter § 54 i
kommunen eller i Ankestyrelsen, selv om arbejdsgiveren er
part i sagen, jf. dog stk. 4.
Stk. 2.
Ved helbredsmæssige oplysninger efter stk. 1 for‐
stås personoplysninger, der vedrører en persons fysiske eller
mentale helbred, herunder levering af sundhedsydelser, og
som giver information om vedkommendes helbredstilstand.
Stk. 3.
Ved lægelige oplysninger efter stk. 1 forstås øvrige
oplysninger end helbredsmæssige, jf. stk. 2, der er udvekslet
mellem læge, psykolog eller andet sundhedspersonale og
lønmodtageren.
Stk. 4.
Arbejdsgiveren har dog ret til at blive gjort bekendt
med oplysninger efter stk. 1, hvis de pågældende oplysnin‐
ger er af væsentlig betydning for, at arbejdsgiveren kan va‐
retage sine økonomiske interesser i en sag om helt eller del‐
vist afslag på refusion af sygedagpenge efter § 54, medmin‐
dre afgørende hensyn til lønmodtagerens interesse i hemme‐
ligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet.
§ 68 b.
Til brug for kommunens afgørelse om en persons
ret til sygedagpenge, herunder sats, kan kommunen anmode
den arbejdsløshedskasse, som personen er medlem af, om at
opgøre, om personen ville have haft ret til arbejdsløsheds‐
dagpenge og med hvilken sats, hvis personen ikke havde
været uarbejdsdygtig på grund af sygdom.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere reg‐
ler om, hvordan kommunens anmodning skal ske, og hvor‐
dan oplysningerne videregives fra arbejdsløshedskassen til
kommunen m.v.
§ 69.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om
muligheden for at anvende digital kommunikation inden for
området for denne lov og barselsloven og om de nærmere
vilkår herfor.
§ 69 a.
Udfyldt oplysningsskema efter § 11, stk. 2, hvis
sygefraværet er anmeldt via Nemrefusion, anmodning om
sygedagpenge fra kommunen efter § 38, stk. 2, og meddelel‐
ser efter § 40, stk. 5, § 40 a, stk. 4, og § 59, stk. 8, skal ind‐
gives til kommunen ved anvendelse af den digitale løsning,
som kommunen stiller til rådighed (digital selvbetjening).
Oplysningsskemaer, anmodninger og meddelelser, der ikke
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: Orientering om nye lovbekendtgørelser vedr. barselsloven, kompensation til handicappede mv. og sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
19
indgives ved digital selvbetjening, afvises af kommunen, jf.
dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Hvis kommunen finder, at der foreligger særlige
forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne an‐
vende digital selvbetjening, skal kommunen tilbyde, at op‐
lysningsskemaet, anmodningen om sygedagpenge eller med‐
delelsen kan indgives på anden måde end ved digital selvbe‐
tjening efter stk. 1. Kommunen bestemmer, hvordan et op‐
lysningsskema, en anmodning eller en meddelelse omfattet
af 1. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives
mundtligt eller skriftligt.
Stk. 3.
Kommunen kan ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde
undlade at afvise et oplysningsskema, en anmodning eller en
meddelelse, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening,
hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare for‐
dele for kommunen ved at modtage disse på anden måde
end digitalt. Kommunen kan endvidere undlade at afvise en
meddelelse efter § 40, stk. 5, § 40 a, stk. 4, eller § 59, stk. 8,
der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis det efter
sagens karakter er hensigtsmæssigt at modtage meddelelsen
på anden måde end digitalt.
Stk. 4.
Et digitalt udfyldt oplysningsskema, en digital an‐
modning om sygedagpenge og en digital meddelelse anses
for at være kommet frem, når den er tilgængelig for kommu‐
nen.
§ 69 b.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om an‐
vendelse af bestemte digitale løsninger ved selvbooking af
opfølgningssamtaler efter § 13 b, stk. 7.
§ 70.
Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Re‐
kruttering kan til brug for kommunernes administration af
denne lov indhente oplysninger fra andre offentlige myndig‐
heder, private firmaer og arbejdsløshedskasser, herunder op‐
lysninger om enkeltpersoners indkomstforhold i elektronisk
form, med henblik på registersamkøring i kontroløjemed.
Resultatet af sammenkøringen kan videregives til den kom‐
mune, der behandler sagen om retten til dagpenge.
§ 71.
Personer, der modtager ydelser efter denne lov, skal
underrette arbejdsgiveren om forandringer i deres forhold
eller andre omstændigheder, der kan medføre ændring i eller
bortfald af sygedagpengene, herunder arbejdsgiverens mu‐
lighed for at kunne modtage refusion.
Stk. 2.
En person, herunder en juridisk person, der har til‐
sidesat sin oplysningspligt efter stk. 1 eller efter § 11 i lov
om retssikkerhed og administration på det sociale område
eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget
ydelser efter denne lov, skal tilbagebetale det beløb, der er
modtaget med urette.
Stk. 3.
En person, hvis ret til sygedagpenge er ophørt efter
§ 21, stk. 1, skal tilbagebetale det beløb, der er udbetalt fra
den dag, hvor retten til sygedagpenge er ophørt, og indtil ud‐
betalingen af sygedagpenge er standset.
Stk. 4.
Tilbagebetalingskrav opkræves af kommunen efter
regler fastsat af beskæftigelsesministeren i samråd med skat‐
teministeren.
Stk. 5.
Krav på tilbagebetaling af for meget udbetalte
ydelser efter denne lov kan modregnes i ydelser efter loven
og i delpension.
§ 71 a.
En person har ikke ret til sygedagpenge fra kom‐
munen for en periode, hvor personen ved endelig dom fin‐
des at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c,
stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlan‐
det, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller for en periode, hvor
den pågældende ved endelig dom findes at have været i ud‐
landet i strid med et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b,
stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v.
Stk. 2.
Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebeta‐
ling af sygedagpenge udbetalt til personen for en periode,
hvor personen er dømt for overtrædelse af de i stk. 1 nævnte
bestemmelser. Det gælder, uanset om kommunen tidligere
har truffet afgørelse om tilbagebetaling af sygedagpenge ud‐
betalt til personen for samme periode.
§ 71 b.
En person har ikke ret til sygedagpenge fra kom‐
munen i en periode på 3 år, hvis personen ved endelig dom
findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114
c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i ud‐
landet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud
fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske stats‐
borgere m.v. og personen for den periode, som dommen om‐
fatter, har modtaget en af følgende ydelser:
1)
Sygedagpenge fra kommunen efter denne lov.
2)
Dagpenge efter barselsloven.
3)
Pension efter lov om social pension.
4)
Pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet al‐
mindelig og almindelig førtidspension m.v.
5)
Arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge eller efterløn
efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
6)
Fleksydelse efter lov om fleksydelse.
7)
Integrationsydelse, selvforsørgelses- og hjemrejse‐
ydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp, kontant‐
hjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i
ressourceforløb, ressourceforløbsydelse i jobafkla‐
ringsforløb eller ledighedsydelse efter lov om aktiv
socialpolitik.
8)
Fleksløntilskud efter §§ 123 og 124 eller tilskud til
selvstændig virksomhed efter § 126 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
9)
Statens uddannelsesstøtte (SU) efter SU-loven.
10) Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) efter lov om
statens voksenuddannelsesstøtte.
Stk. 2.
Perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor per‐
sonen løslades efter afsoning af ubetinget fængselsstraf som
følge af en dom, jf. stk. 1. Er personen ikke frihedsberøvet i
perioden mellem en dom, jf. stk. 1, og afsoningen, medreg‐
nes denne periode i perioden efter stk. 1. Hvis personen ale‐
ne idømmes bøde eller betinget fængselsstraf, regnes perio‐
den i stk. 1 fra tidspunktet for den endelige dom, jf. stk. 1.
Stk. 3.
Kommunen skal træffe afgørelse om, at en person,
der har modtaget sygedagpenge fra kommunen, som perso‐
nen ikke var berettiget til efter stk. 1, skal betale sygedag‐
pengene tilbage.
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: Orientering om nye lovbekendtgørelser vedr. barselsloven, kompensation til handicappede mv. og sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
20
§ 71 c.
En person har ikke ret til sygedagpenge fra kom‐
munen i en periode på 3 år, hvis personen ved endelig dom
er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig
retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse,
der er omfattet af straffelovens § 81 a.
Stk. 2.
Perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor per‐
sonen har udstået fængselsstraf eller anden strafferetlig rets‐
følge af frihedsberøvende karakter, jf. stk. 1.
Stk. 3.
Kommunen skal træffe afgørelse om, at en person,
der har modtaget sygedagpenge fra kommunen, som perso‐
nen ikke var berettiget til efter stk. 1, skal betale sygedag‐
pengene tilbage.
§ 72.
Kommunen udbetaler forskud på sygedagpenge,
herunder bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvis
en arbejdsgiver helt eller delvis undlader at udbetale syge‐
dagpenge og kommunen skønner, at dette er uberettiget.
Kommunen underretter arbejdsgiveren om udbetalingen af
forskud.
Stk. 2.
Når kommunen har udbetalt forskud efter stk. 1,
skal arbejdsgiveren refundere forskuddet inden 4 uger efter,
at underretning herom er modtaget. Tilsvarende gælder, når
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg træffer afgørelse om,
at arbejdsgiveren har pligt til at udbetale sygedagpenge, når
kommunen har udbetalt forskud efter stk. 1.
§ 73.
Krav på ydelser efter denne lov kan ikke gøres til
genstand for udlæg eller anden retsforfølgning, medmindre
der er forløbet 3 måneder fra den dag, hvor ydelsen kunne
kræves udbetalt. Aftaler om sådanne krav er ugyldige.
Sygedagpenge under frihedsberøvelse m.v.
§ 74.
Udbetalingen af sygedagpenge ophører for en per‐
son, som efter domstolsafgørelse eller administrativ afgørel‐
se er frihedsberøvet. Udføres der under frihedsberøvelsen
arbejde på det almindelige arbejdsmarked med tilladelse fra
Kriminalforsorgen, er der dog ret til sygedagpenge efter de
almindelige regler.
Stk. 2.
Kriminalforsorgen skal underrette kommunen, hvis
en sygedagpengemodtager undergives strafafsoning eller an‐
dre frihedsberøvende foranstaltninger, herunder varetægts‐
fængsling.
§ 75.
Udbetalingen af sygedagpenge ophører for en per‐
son, som bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet,
i tilfælde, hvor
1) den pågældende er varetægtsfængslet,
2) politiet eftersøger den pågældende med henblik på va‐
retægtsfængsling eller
3) der foreligger en varetægtsfængslingskendelse.
Stk. 2.
Udbetalingen af sygedagpenge ophører endvidere
for en person, som bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse
her i landet, hvis den pågældende er idømt en ubetinget
fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebæ‐
rer eller giver mulighed for frihedsberøvelse.
Stk. 3.
Når politiet eller Kriminalforsorgen får formod‐
ning om, at en person, der bevidst unddrager sig straffor‐
følgning, jf. stk. 1, eller straffuldbyrdelse, jf. stk. 2, samtidig
modtager sygedagpenge, skal kommunen underrettes herom.
§ 76.
Efterfølges en strafforfølgning, jf. § 75, stk. 1, ikke
af en domfældelse, udbetaler kommunen sygedagpenge for
den periode, hvor personen var frihedsberøvet eller unddrog
sig strafforfølgning. Sygedagpengene efterbetales dog ikke
til afdødes bo, hvis personen afgår ved døden, inden der er
afsagt dom i sagen.
§ 76 a.
Udbetaling af sygedagpenge ophører, hvis politiet
træffer afgørelse om inddragelse af den pågældendes pas i
medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsbor‐
gere m.v., fordi der er grund til at antage, at den pågældende
i udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette kan indebære el‐
ler forøge en fare for statens sikkerhed eller andre staters
sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige or‐
den.
Stk. 2.
Omgøres en afgørelse om inddragelse af pas i med‐
før af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere
m.v., eller ophæves den under en efterfølgende domstolspr‐
øvelse, udbetaler kommunen sygedagpenge i den periode,
hvor der ikke er udbetalt sygedagpenge, mens personens pas
var inddraget, jf. stk. 1, såfremt de øvrige betingelser for ud‐
betaling af sygedagpenge var opfyldt i perioden.
§ 76 b.
Politiet skal underrette kommunen, hvis politiet
træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af § 2, stk.
1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v. over for en
person, som politiet får formodning om samtidig modtager
sygedagpenge. Politiet skal endvidere underrette kommu‐
nen, hvis denne afgørelse senere omgøres eller ophæves.
Stk. 2.
Anklagemyndigheden skal underrette kommunen,
hvis anklagemyndigheden får formodning om, at en person,
der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens §
101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for
forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller
et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om
pas til danske statsborgere m.v., modtager eller har modta‐
get sygedagpenge.
Kapitel 28
Klageregler
§ 77.
Kommunens afgørelser efter denne lov og kommu‐
nens henvisning til andre aktører efter § 19 kan indbringes
for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk. 2.
Udbetaling Danmarks afgørelse om, hvorvidt en
person har indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed ef‐
ter § 45, stk. 1, og Udbetaling Danmarks afgørelse om,
hvorvidt en arbejdsgiver er privat arbejdsgiver efter § 55,
stk. 2, kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesud‐
valg, jf. § 59 b i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område.
Stk. 3.
Hvis en borger klager over en afgørelse efter § 69
a, stk. 2, skal kommunen behandle oplysningsskemaet, an‐
modningen eller meddelelsen, selv om den ikke er indgivet
digitalt.
Stk. 4.
Andre aktørers afgørelse, jf. § 19, kan inden 4 uger
indbringes for kommunen.
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: Orientering om nye lovbekendtgørelser vedr. barselsloven, kompensation til handicappede mv. og sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
2144187_0021.png
21
Kapitel 29
Regreskrav over for ansvarlig skadevolder
§ 78.
Hvis en person modtager sygedagpenge fra kommu‐
nen, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, og §§ 32, 41 og 54, som følge af en
lidelse forvoldt af en ansvarlig skadevolder, kan kommunen
gøre regreskrav gældende for de udbetalte sygedagpenge, i
det omfang de erstatningsretlige betingelser herfor er op‐
fyldt. Kommunen kan dog ikke gøre regres gældende over
for arbejdsgiveren i sager, hvor en person ansat hos den på‐
gældende arbejdsgiver har pådraget sig en arbejdsskade, der
er omfattet af lov om arbejdsskadesikring.
Stk. 2.
Forsikringsselskaber har pligt til inden 4 uger at
orientere skadelidtes opholdskommune, når der udbetales
erstatning til den pågældende som følge af en personskade.
Manglende overholdelse af 4-ugers-fristen medfører, at for‐
ældelsen af regreskravet suspenderes i tidsrummet frem til,
at orienteringen af kommunen sker.
Kapitel 30
Beskæftigelsesrådet
§ 79.
Beskæftigelsesrådet, jf. § 23 i lov om organisering
og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., er rådgi‐
vende for beskæftigelsesministeren i spørgsmål om ydelser
efter denne lov.
Kapitel 31
Forsøgsordninger
§ 80.
Beskæftigelsesministeren kan tillade, at der gen‐
nemføres forsøgs- og udviklingsaktiviteter, der fraviger reg‐
lerne i §§ 7 a-17, 36, 36 a og 39. Beskæftigelsesministeren
bekendtgør tilladelsen.
Kapitel 32
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 81.
Loven træder i kraft den 3. juli 2006.
Stk. 2.
§§ 1-10, § 12, stk. 2-4, og §§ 18 a, 20-24, 24 a-24 g,
25-28, 28 a, 29-36, 36 a-36 b og 37-43 i lov om dagpenge
ved sygdom eller fødsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1047 af
28. oktober 2004, ophæves.
§ 82.
Loven finder anvendelse på sygdomstilfælde, hvor
første fraværsdag er den 3. juli 2006 eller senere.
Stk. 2-4.
(Udelades)
§ 83.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 1545 af 20. december 2006
5)
(Ændring af regler
om forlængelse af sygedagpengeperioden, sygedagpenge til
delvis sygemeldte, udvidelse af arbejdsgiverperioden samt
konsekvensændringer) indeholder følgende ikrafttrædelses-
og overgangsbestemmelse:
§ 17
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk.
2-4.
Stk. 2.
§ 1, nr. 1 og 3, træder i kraft den 2. april 2007 og
finder anvendelse på sygdomstilfælde, hvor 1. fraværsdag er
den 2. april 2007 eller senere.
Stk. 3.
§ 1, nr. 4, træder i kraft den 2. april 2007 og finder
anvendelse på personer, der modtager sygedagpenge den 2.
april 2007 eller senere.
Stk. 4.
§ 1, nr. 6, træder i kraft den 2. april 2007 og finder
anvendelse på personer, der modtager sygedagpenge den 2.
april 2007 eller senere.
Lov nr. 1587 af 20. december 2006
6)
(Ændringer som
følge af gradvis forhøjelse af efterløns- og folkepensionsal‐
deren m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmel‐
se:
§ 19
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2009, jf. dog stk.
2-7.
Stk. 2-7.
(Udelades)
Lov nr. 523 af 6. juni 2007
7)
(Ændringer som følge af en
ny lov om forældelse af fordringer, ophævelse af købelo‐
vens reklamationsfrister ved visse køb m.v.) indeholder føl‐
gende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 47
Loven træder i kraft den 1. januar 2008.
Lov nr. 389 af 27. maj 2008
8)
(Udvidelse af arbejdsgiver‐
perioden) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§2
Loven træder i kraft den 2. juni 2008.
Lov nr. 1336 af 19. december 2008
9)
(Konsekvensæn‐
dringer som følge af lov om inddrivelse af gæld til det of‐
fentlige) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 167
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2009, jf. dog stk.
2. § 11 finder alene anvendelse på afgørelser om lønindehol‐
delse, der træffes efter lovens ikrafttræden.
Stk. 2.
(Udelades)
Lov nr. 283 af 15. april 2009
10)
(digital indberetningsløs‐
ning til brug for anmeldelse af sygefravær samt anmodning
om refusion af sygedagpenge og dagpenge efter barsello‐
ven) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: Orientering om nye lovbekendtgørelser vedr. barselsloven, kompensation til handicappede mv. og sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
2144187_0022.png
22
§ 17
Stk. 1-2.
(Udelades)
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttrædelse af lovens § 5 om arbejdsgiverens, den selv‐
stændigt erhvervsdrivendes og arbejdsløshedskassens for‐
pligtelser. Beskæftigelsesministeren fastsætter samtidig tids‐
punktet for ikrafttrædelse af lovens § 18
11)
.
Lov nr. 480 af 12. juni 2009
12)
(En styrket beskæftigel‐
sesrettet indsats over for sygemeldte m.fl.), som ændret ved
lov nr. 50 af 25. januar 2012, indeholder følgende ikrafttræ‐
delses- og overgangsbestemmelser:
§5
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 6. juli 2009, jf. dog stk.
2-4.
Stk. 2.
§ 7 c i lov om sygedagpenge som affattet ved den‐
ne lovs § 1, nr. 1, § 1, nr. 2-7, 9 og 11, § 15, stk. 4, 5 og 7, i
lov om sygedagpenge som affattet ved denne lovs § 1, nr.
10, § 21, stk. 5, i lov om sygedagpenge som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 13, § 36, stk. 3, i lov om sygedagpenge
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 18, § 1, nr. 19-21, § 53,
stk. 2, nr. 3, i lov om sygedagpenge som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 22, § 2, nr. 22, § 74 a, stk. 5, i lov om aktiv
socialpolitik som ændret ved denne lovs § 3, nr. 3, og § 74 i,
stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik som ændret ved denne
lovs § 3, nr. 4, træder i kraft den 5. oktober 2009.
Stk. 3.
§ 7 a og § 7 b i lov om sygedagpenge som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 1, § 15, stk. 3, i lov om sygedagpen‐
ge som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10, § 1, nr. 23-25, og
§ 3, nr. 6-8, træder i kraft den 4. januar 2010.
Stk. 4.
§ 62, stk. 3 og 6, i lov om sygedagpenge som affat‐
tet ved denne lovs § 1, nr. 24 og 25, træder i kraft den 4. ja‐
nuar 2010. Staten afholder fra og med den 4. januar 2010 65
pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge i sager, hvor
den sygemeldte allerede er i tilbud eller er vendt gradvis til‐
bage i arbejde. I sager, hvor lønmodtageren er delvis uar‐
bejdsdygtig før den 4. januar 2010, og hvor arbejdsgiveren
ikke tilbyder gradvis tilbagevenden, afholder staten 65 pct.
af kommunens udgifter til sygedagpenge efter § 53, stk. 2,
nr. 3, i lov om sygedagpenge som affattet ved denne lovs §
1, nr. 22, i op til 13 uger regnet fra det tidspunkt, hvor kom‐
munen har fået oplyst, at der ikke kan ske gradvis tilbage‐
venden til arbejdet. Staten afholder fra og med den 4. januar
2010 65 pct. af kommunens udgifter til ledighedsydelse og
særlig ydelse, hvis personen allerede er i tilbud.
§6
(Udelades)
13)
§7
Stk. 1.
§§ 7 a og 7 b i lov om sygedagpenge som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 1, finder anvendelse over for medar‐
bejdere, der påbegynder en sygeperiode den 4. januar 2010
eller senere.
Stk. 2.
§ 7 c i lov om sygedagpenge som affattet ved den‐
ne lovs § 1, nr. 1, finder anvendelse over for forsikrede le‐
dige, hvor arbejdsløshedskassen den 5. oktober 2009 eller
senere har udfyldt en anmodning om sygedagpenge.
Stk. 3.
§ 13, stk. 2, i lov om sygedagpenge som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 4, § 74 a, stk. 5, 2. pkt., i lov om ak‐
tiv socialpolitik som affattet ved denne lovs § 3, nr. 3, og §
74 i, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik som ændret ved den‐
ne lovs § 3, nr. 4, finder først anvendelse, når den sygemeld‐
te efter lovens ikrafttræden har været til en opfølgningssam‐
tale efter de hidtidige regler.
Stk. 4.
§ 13, stk. 4, i lov om sygedagpenge som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 7, finder anvendelse over for syge‐
meldte, der er til opfølgningssamtale den 5. oktober 2009 el‐
ler senere.
Stk. 5.
§ 15, stk. 4-6, i lov om sygedagpenge som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 10, finder anvendelse for sygemeld‐
te, der er til opfølgningssamtale den 5. oktober 2009 eller
senere.
Stk. 6.
§ 21 i lov om sygedagpenge som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 13, finder anvendelse på personer, hvor syge‐
dagpengene bortfalder den 6. juli 2009 eller senere.
Stk. 7.
§ 25, stk. 1, i lov om sygedagpenge som ændret
ved denne lovs § 1, nr. 14, finder anvendelse på personer,
der modtager sygedagpenge den 6. juli 2009 eller senere.
Stk. 8.
§ 27, stk. 1, nr. 4, i lov om sygedagpenge som af‐
fattet ved denne lovs § 1, nr. 16, finder anvendelse på perso‐
ner, der modtager sygedagpenge den 6. juli 2009 eller sene‐
re.
Stk. 9.
§ 31 i lov om sygedagpenge som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 17, finder anvendelse på sygdomstilfælde, hvor
første sygedag er den 6. juli 2009 eller senere.
Stk. 10.
§ 53, stk. 2, nr. 3, i lov om sygedagpenge som af‐
fattet ved denne lovs § 1, nr. 22, finder anvendelse på syg‐
domstilfælde, hvor arbejdsgiveren den 5. oktober 2009 eller
senere oplyser, at virksomheden ikke kan tilbyde deltidsbe‐
skæftigelse til en sygedagpengeberettiget lønmodtager.
Lov nr. 483 af 12. juni 2009
14)
(Etablering af et enstren‐
get kommunalt beskæftigelsessystem m.v.) indeholder føl‐
gende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 21
3.
Loven træder i kraft den 1. august 2009, jf. dog stk. 2 og
Stk. 2-3.
(Udelades)
Lov nr. 247 af 23. marts 2010
15)
(Ændring af reglerne
om forlængelse af sygedagpengeperioden, sygedagpenge til
selvstændige og ophævelse af bestemmelser om indbetaling
til Særlig Pensionsopsparing (SP) m.v.) indeholder følgende
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: Orientering om nye lovbekendtgørelser vedr. barselsloven, kompensation til handicappede mv. og sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
2144187_0023.png
23
§5
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. april 2010, jf. dog stk. 2
og 3.
Stk. 2.
Ophævelsen af § 67 i lov om sygedagpenge, § 47 i
lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, § 80 a i lov om
aktiv socialpolitik og § 85 e i lov om arbejdsløshedsforsik‐
ring m.v. som foretaget ved denne lovs § 1, nr. 11, § 2, nr. 2,
§ 3, nr. 3, og § 4 træder i kraft den 1. maj 2010.
Stk. 3.
§ 53, stk. 3, i lov om sygedagpenge som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 5, træder i kraft den 3. maj 2010.
§6
Stk. 1.
§ 27, stk. 1, nr. 2, i lov om sygedagpenge som
ændret ved denne lovs § 1, nr. 3, finder anvendelse på perso‐
ner, der modtager sygedagpenge den 1. april 2010 eller se‐
nere.
Stk. 2.
§ 53, stk. 3, i lov om sygedagpenge som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 5, finder anvendelse på selvstændige,
der modtager sygedagpenge den 3. maj 2010 eller senere.
Stk. 3.
§ 65, stk. 1, i lov om sygedagpenge som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 10, § 44, stk. 1, i lov om ret til orlov
og dagpenge ved barsel (barselloven) som affattet ved denne
lovs § 2, nr. 1, og § 79, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik
som affattet ved denne lovs § 3, nr. 2, har virkning for bi‐
drag, der forfalder til indbetaling den 1. maj 2010 eller sene‐
re.
Lov nr. 701 af 25. juni 2010
16)
(Partshøring, ændring af
tilbagebetalingsregler m.v.) indeholder følgende ikrafttræ‐
delsesbestemmelse:
§3
Loven træder i kraft den 1. juli 2010.
Lov nr. 1539 af 21. december 2010
17)
(Ændring af be‐
skæftigelseskravet, afskaffelse af ret til sygedagpenge på
søgnehelligdage m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelses-
og overgangsbestemmelser:
§2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 2. juli 2012, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 13, stk. 1 og 4-6, i lov om sygedagpenge, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 1-3, træder i kraft den 3. ja‐
nuar 2011.
§3
(Udelades)
Lov nr. 1598 af 22. december 2010
18)
(Ændring af refu‐
sionssatser) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmel‐
se:
§2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2011.
Stk. 2.
Loven har virkning for udgifter til ydelser, der ve‐
drører perioder efter lovens ikrafttræden.
Lov nr. 1599 af 22. december 2010
19)
(Udvidelse af ar‐
bejdsgiverperioden) indeholder følgende ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser:
§2
Loven træder i kraft den 2. januar 2012.
§3
Stk. 1.
Loven finder anvendelse på sygdomstilfælde, hvor
1. fraværsdag er den 2. januar 2012 eller senere.
Stk. 2.
(Udelades)
Lov nr. 279 af 6. april 2011
20)
(Større fleksibilitet i op‐
følgning og indsats over for sygedagpengemodtagere) inde‐
holder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§2
Loven træder i kraft den 1. maj 2011.
Lov nr. 460 af 18. maj 2011
21)
(Ændring af dispensati‐
onsbestemmelserne ved anmeldelse af sygefravær og an‐
modning om sygedagpengerefusion m.v.) indeholder følgen‐
de ikrafttrædelsesbestemmelse:
§2
Loven træder i kraft den 1. juli 2011.
Lov nr. 600 af 14. juni 2011
22)
(Skærpet kontrol med ud‐
betaling af offentlige forsørgelsesydelser, sanktioner for
uberettiget modtagelse af ydelser under ophold i udlandet
m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§8
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2011.
Stk. 2.
(Udelades)
Lov nr. 154 af 28. februar 2012
23)
(Forenkling af indsat‐
sen for syge- og barseldagpengemodtagere, aftale om ret til
sygedagpenge fra 1. fraværsdag for selvstændige erhvervs‐
drivende ved langvarig eller kronisk lidelse m.v.) indeholder
følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: Orientering om nye lovbekendtgørelser vedr. barselsloven, kompensation til handicappede mv. og sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
2144187_0024.png
24
§3
Loven træder i kraft den 5. marts 2012.
§4
Stk. 1.
(Udelades)
Stk. 2.
§ 1, nr. 6, finder anvendelse på sygedagpengemod‐
tagere med en ret til udbetaling af førtidspension, som er på‐
begyndt den 5. marts 2012 eller senere.
Stk. 3.
§ 1, nr. 8, finder anvendelse på sager om sygedag‐
penge, hvor 1. fraværsdag er den 5. marts 2012 eller senere.
Lov nr. 269 af 27. marts 2012
24)
(Ændring af frister for
anmeldelse af sygefravær og anmodning om sygedagpenge
m.v. for bedre at udnytte den digitale indberetningsløsning
(SDPI-løsningen)) indeholder følgende ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser:
§2
2.
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 2. april 2012, jf. dog stk.
Stk. 2.
Lovens § 1, nr. 1, træder i kraft den 2. juli 2012.
§3
Stk. 1.
Lovens § 1, nr. 1, har virkning for udsendelse af
oplysningsskemaer i sager, hvor anmeldelsen af sygefravæ‐
ret sker den 2. juli 2012 eller senere.
Stk. 2.
§ 35, stk. 3, i lov om sygedagpenge som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 3, lovens § 1, nr. 10, og § 40 a, stk. 1
og 2, i lov om sygedagpenge som affattet ved denne lovs §
1, nr. 12, har virkning for anmeldelse af sygefravær i sager,
hvor 1. sygefraværsdag er den 2. april 2012 eller senere.
Stk. 3.
§ 38, stk. 1, i lov om sygedagpenge som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 5, har virkning for lønmodtagere,
som modtager en blanket til brug for anmodning om syge‐
dagpenge fra SDPI-løsningen den 2. april 2012 eller senere.
Stk. 4.
§ 38, stk. 3, i lov om sygedagpenge som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 5, har virkning for lønmodtagere
med 1. sygefraværsdag efter den 25. marts 2012, hvis der ik‐
ke er afsendt et underretningsbrev fra SDPI-løsningen.
Stk. 5.
(Udelades).
Stk. 6.
Lovens § 1, nr. 11, § 40 a, stk. 3, i lov om sygedag‐
penge som affattet ved denne lovs § 1, nr. 12, og lovens § 1,
nr. 15, har virkning for underretningsbreve udsendt fra
SDPI-løsningen den 2. april 2012 eller senere.
Lov nr. 326 af 11. april 2012
25)
(Fordeling af myndig‐
hedsansvaret mellem kommunerne og Udbetaling Danmark
m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 25
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. oktober 2012, jf. dog
stk. 2-4.
Stk. 2.
Lovens § 8 og § 26, stk. 8-10, træder i kraft den 15.
april 2012.
Stk. 3.
Lovens § 7, nr. 1, og §§ 13, 14 og 16 træder i kraft
den 1. december 2012.
Stk. 4.
Lovens §§ 1-3, § 7, nr. 7, og §§ 15, 17 og 24 træ‐
der i kraft den 1. marts 2013.
Lov nr. 476 af 30. maj 2012
26)
(Mindre intensiv indsats,
udvidelse af Beskæftigelsesrådets opgaver m.v.) indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§6
Loven træder i kraft den 1. juni 2012.
Lov nr. 928 af 18. september 2012
27)
(Ændret regulering
af forskellige indkomstoverførsler i årene 2016-2023 samt
forhøjelse af den supplerende pensionsydelse og pensionstil‐
læg til folkepensionister) indeholder følgende ikrafttrædel‐
sesbestemmelse:
§9
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2013.
Stk. 2.
(Udelades)
Lov nr. 1378 af 23. december 2012
28)
(Forhøjelse af
virksomhedernes finansieringsbidrag ved forsikringsordnin‐
gen for mindre, private arbejdsgivere) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§2
Loven træder i kraft den 1. januar 2013.
Lov nr. 1380 af 23. december 2012
29)
(Reform af førtids‐
pension og fleksjob, herunder indførelse af ressourceforløb,
rehabiliteringsteam, fleksløntilskud m.v.) indeholder følgen‐
de ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 21
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2013, jf. dog stk.
2-6 og 8.
Stk. 2-8.
(Udelades)
Lov nr. 357 af 9. april 2013
30)
(Digital kommunikation
om tilskudsordninger m.v.) indeholder følgende ikrafttræ‐
delsesbestemmelse:
§5
Loven træder i kraft den 15. april 2013.
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: Orientering om nye lovbekendtgørelser vedr. barselsloven, kompensation til handicappede mv. og sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
2144187_0025.png
25
Lov nr. 493 af 21. maj 2013
31)
(Forenkling af klagestruk‐
turen på det sociale og beskæftigelsesmæssige område) in‐
deholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmel‐
ser:
§ 25
Loven træder i kraft den 1. juli 2013.
§ 26
(Udelades)
Lov nr. 1610 af 26. december 2013
32)
(Midlertidig ar‐
bejdsmarkedsydelse, indsatsen for modtagere af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, sikring af ret til syge- og barselsdag‐
penge, målretning af danskuddannelsestilbud m.v.) indehol‐
der følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 14
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 30. december 2013, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 2 træder i kraft den 1. januar 2014.
Stk. 3.
(Udelades)
Lov nr. 1611 af 26. december 2013
33)
(Ophævelse af re‐
fusionsbestemmelse ved manglende opfølgning) indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§2
Loven træder i kraft den 1. januar 2014.
Lov nr. 720 af 25. juni 2014
34)
(Ny sygedagpengemodel
med tidlig opfølgning og indsats, jobafklaringsforløb, ar‐
bejdsløshedsdagpenge under sygdom m.v.) indeholder føl‐
gende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 12
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2014, jf. dog stk. 2
og 3.
Stk. 2.
§ 2, nr. 41-43, træder i kraft den 1. januar 2015.
Stk. 3.
§ 1, nr. 1, 3-18, 31-39 og 41-58, § 2, nr. 31, § 4, nr.
1, 2, 4, 10, 12 og 14, og §§ 5 og 11 træder i kraft den 5. ja‐
nuar 2015.
§ 13
Stk. 1.
§ 1, nr. 22-29, finder anvendelse på sygedagpenge‐
modtagere med første fraværsdag den 1. juli 2014 eller sene‐
re. Bestemmelserne finder ligeledes anvendelse på sygedag‐
pengemodtagere, der den 1. juli 2014 har modtaget sygedag‐
penge fra kommunen i 22 uger eller derunder i de 9 forudgå‐
ende kalendermåneder.
Stk. 2-3.
(Udelades)
Stk. 4.
Ny visitation og opfølgning i sygedagpengesager
efter § 1, nr. 10-17, finder anvendelse, første gang der den 5.
januar 2015 eller senere skal følges op.
Stk. 5.
§ 5 finder anvendelse på sygdomsforløb, der påbe‐
gyndes den 5. januar 2015 eller senere.
Stk. 6.
§ 1, nr. 53, finder anvendelse for sygedagpenge‐
modtagere med første fraværsdag den 5. januar 2015 eller
senere. For sygedagpengemodtagere med første fraværsdag
før den 5. januar 2015 beregnes sygedagpengene efter den
gældende § 47 i lov om sygedagpenge. Eventuel ombereg‐
ning efter den 5. januar 2015 vurderes og foretages efter § 1,
nr. 53.
Lov nr. 1482 af 23. december 2014
35)
(Lov om organise‐
ring og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.) inde‐
holder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 56
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2015, jf. dog stk.
2 og 3.
Stk. 2.
§ 58, nr. 1, og § 59 træder i kraft den 5. januar
2015.
Stk. 3.
§ 20, stk. 1, nr. 4, træder i kraft den 1. juli 2015.
Stk. 4.
Lov om ansvaret for og styringen af den aktive be‐
skæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 5. no‐
vember 2014, ophæves.
Lov nr. 1486 af 23. december 2014
36)
(Reform af be‐
skæftigelsesindsatsen, et fælles og intensiveret kontaktfor‐
løb, uddannelsesløft, styrket rådighed og målretning af virk‐
somhedsrettede tilbud m.v.) indeholder følgende ikrafttræ‐
delses- og overgangsbestemmelser:
§9
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 29. december 2014, jf.
dog stk. 2-5.
Stk. 2.
(Udelades)
Stk. 3.
§ 1, nr. 66 og 67, § 2, nr. 7, § 3, nr. 15-17, og § 4,
nr. 1, træder i kraft den 5. januar 2015.
Stk. 4.
§ 1, nr. 1, 3-5 og 8-11, § 16 a, stk. 1-6, og § 16 b i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som affattet ved den‐
ne lovs § 1, nr. 12, § 1, nr. 14-16, 18, 19, 21, 22, 25-33, 35,
36 og 38, overskriften før § 33 a og § 33 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats som affattet ved denne lovs § 1, nr.
40, § 1, nr. 41, 43-46, 71-73 og 76-78, § 122 a i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 98, § 1, nr. 102, § 2, nr. 2 og 3, § 52 h, stk. 3, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. som affattet ved denne lovs §
2, nr. 4, § 2, nr. 8, 13-17 og 23, § 3, nr. 8, 9 og 10, § 4, nr. 2
og 3, og § 5, nr. 2 og 3, træder i kraft den 1. juli 2015.
Stk. 5.
(Udelades)
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: Orientering om nye lovbekendtgørelser vedr. barselsloven, kompensation til handicappede mv. og sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
2144187_0026.png
26
§ 10
Stk. 1-12
(Udelades)
Stk. 13.
§ 4, nr. 1, finder anvendelse for personer, der ved
første fraværsdag den 1. juli 2014 eller senere ville have haft
ret til sygedagpenge, hvis de ikke var omfattet af tidsbe‐
grænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge. Hvis
kommunen træffer afgørelse om, at en sygemeldt ikke har
ret til sygedagpenge fra første fraværsdag, og personen der‐
for kan modtage ressourceforløbsydelse under et jobafkla‐
ringsforløb, jf. denne lovs § 1, nr. 64, og § 69 j i lov om ak‐
tiv socialpolitik, fra den 1. juli 2014 eller senere, vil en ar‐
bejdsgiver, der har udbetalt løn i perioden, have ret til refu‐
sion efter denne lovs § 3, nr. 15 og 16. Der ses bort fra ar‐
bejdsgiverens normale frist for anmodning om refusion for
udbetalt løn efter § 69, stk. 1-3, i lov om aktiv socialpolitik,
som er fastsat i § 2 i bekendtgørelse om arbejdsgiveres an‐
modning om refusion og tilbagebetaling af refusion i forbin‐
delse med medarbejderes deltagelse i et jobafklaringsforløb
m.v.
Lov nr. 742 af 1. juni 2015
37)
(Overgang til obligatorisk
digital selvbetjening, for så vidt angår anmodning om syge‐
dagpenge, afgivelse af samtykke til udstedelse af børneattest
og straffeattest til offentlig brug, ansøgning og meddelelser
m.v. om personligt tillæg og helbredstillæg, indgivelse af
klager til Patientombuddet, Sundhedsvæsenets Disciplinær‐
nævn og Ankenævnet for Patienterstatningen, ansøgning om
udstedelse af personcertifikater på luftfartsområdet, anmod‐
ning om behandling af klager fra flypassagerer, ansøgning
om chaufføruddannelsesbeviser m.v.) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 13
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. december 2015.
Stk. 2.
Loven finder alene anvendelse for ansøgninger, an‐
modninger, meddelelser og klager m.v., der indgives efter
lovens ikrafttræden.
Lov nr. 994 af 30. august 2015
38)
om kommunernes fi‐
nansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommuner‐
ne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne indehol‐
der følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 29
2.
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 4. januar 2016, jf. dog stk.
Lov nr. 1569 af 15. december 2015
39)
(Ændring af inve‐
steringsregler som følge af solvens II, undtagelse af investe‐
ringsdel fra lov om offentlighed i forvaltningen, fritagelse
for betaling af finansieringsbidrag m.v.) indeholder følgende
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§9
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2016, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 1, nr. 15, og § 2, nr. 2 og 14, træder i kraft den 1.
januar 2016.
§ 10
Stk. 1.
§§ 4-8 har virkning for pligt til betaling af finansie‐
ringsbidrag, der er indtrådt den 1. juli 2014 eller senere.
Stk. 2.
(Udelades)
Lov nr. 1868 af 29. december 2015
40)
(Midlertidig perio‐
de med ret til sygedagpenge ved livstruende, alvorlig syg‐
dom m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelses- og over‐
gangsbestemmelser:
§6
Loven træder i kraft den 1. januar 2016.
§7
(Udelades)
Lov nr. 624 af 8. juni 2016
41)
(Fleksibelt og indkomstba‐
seret dagpengesystem, månedsudbetaling af dagpenge m.v.)
indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestem‐
melser:
§ 14
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 2. januar 2017, jf. dog stk.
2-4.
Stk. 2.
§ 1, nr. 4-10, 14-16, 18, 19, 21-28, 30-33, 37, 38,
41-43, 50, 52-56, 62-65, 67-69, 71, 73-75, 77-84, 86, 87, 90,
91, 95, 98-103 og 109-112, og § 13 træder i kraft den 1. juli
2017.
Stk. 3.
§§ 55 a, 56 a og 56 b i lov om arbejdsløshedsfor‐
sikring m.v. som indsat ved denne lovs § 1, nr. 49, træder i
kraft den 1. juli 2017.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttrædelsen af § 1, nr. 57, 70, 93, 97 og 104.
§ 15
Stk. 1-9.
(Udelades)
Stk. 10.
§ 5, nr. 1-4, og § 6, nr. 1-4, finder ikke anvendel‐
se for personer med første syge- eller barselsfraværsdag den
1. januar 2017 eller tidligere.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttræden af §§ 8, 11-14, 16, 18 og 19. Beskæftigelsesmi‐
nisteren kan i den forbindelse fastsætte regler om overgang
fra opgørelse efter §§ 27 og 28 til opgørelse i Ydelsesrefusi‐
on.
Stk. 3.
(Udelades)
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: Orientering om nye lovbekendtgørelser vedr. barselsloven, kompensation til handicappede mv. og sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
2144187_0027.png
27
Stk. 11.
§ 10 har virkning for indberetninger til indkomst‐
registeret vedrørende januar 2017 og senere.
§ 16
Stk. 1-10.
(Udelades)
Stk. 11.
Til personer med første syge- eller barselsfra‐
værsdag den 1. januar 2017 eller tidligere sker udbetalingen
af sygedagpenge fra kommunen eller barselsdagpenge fra
Udbetaling Danmark indtil afslutningen af den igangværen‐
de fraværsperiode med den sats, der følger af de hidtil gæl‐
dende regler i § 51, stk. 1 og 2, i lov om sygedagpenge eller
de hidtil gældende regler i § 36, stk. 1 og 2, i barselsloven.
Satsen kan ændres efter de regler, der fastsættes af beskæfti‐
gelsesministeren i medfør af § 51, stk. 4, i lov om sygedag‐
penge som affattet ved denne lovs § 5, nr. 4, eller § 36, stk.
4, i barselsloven som affattet ved denne lovs § 6, nr. 4.
Lov nr. 625 af 8. juni 2016
42)
(Forlængelse af forsøg
med ret til at afvise lægebehandling uden ydelsesmæssige
konsekvenser m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser:
§6
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2016, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 1, nr. 3, træder i kraft dagen efter bekendtgørel‐
sen i Lovtidende.
§7
Stk. 1.
(Udelades)
Stk. 2.
§ 1, nr. 3, har virkning fra den 1. juni 2016.
Lov nr. 628 af 8. juni 2016
43)
(Overførsel af opgaver fra
Statens Administrations Finansservicecenter m.fl. til Udbe‐
taling Danmark m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelses-
og overgangsbestemmelser:
§ 54
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. oktober 2016, jf. dog
stk. 2 og 3.
Stk. 2.
§ 1, nr. 22 og 23, træder i kraft den 1. januar 2017.
Stk. 3.
§ 1, nr. 24-28, træder i kraft dagen efter bekendtgø‐
relsen i Lovtidende og har virkning fra den 1. oktober 2012.
§ 55
(Udelades)
Lov nr. 288 af 29. marts 2017
44)
(Digitalisering af bar‐
selslovens beskæftigelseskrav og beregning, mulighed for
mere fleksibel afholdelse af fædreorlov, fastsættelse af kla‐
geadgang i sager om sygedagpengeforsikring, omregning af
månedsbaserede arbejdsløshedsdagpenge til berørte uger
m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbe‐
stemmelser:
§5
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. april 2017, jf. dog stk.
2-5.
Stk. 2.
§ 1, nr. 10-12 og 16, og § 4, nr. 1, træder i kraft
den 1. juli 2017.
Stk. 3.
§ 1, nr. 1 og 2, træder i kraft den 1. januar 2018.
Stk. 4.
§ 1, nr. 3-9 og 13, og § 2, nr. 2, træder i kraft den
1. juli 2018.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttræden af § 4, nr. 2.
§6
Stk. 1-3.
(Udelades)
Stk. 4.
§ 3, nr. 1, finder ikke anvendelse på afgørelser truf‐
fet af Udbetaling Danmark før den 1. april 2017. For disse
afgørelser gælder de hidtil gældende regler.
Lov nr. 674 af 8. juni 2017
45)
(Blokering af hjemmesider
og stop af offentlige ydelser til fremmedkrigere) indeholder
følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 17
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2.
Lovens §§ 2-16 finder ikke anvendelse for afgørel‐
ser om inddragelse af pas, der er truffet inden lovens ikraft‐
træden, og domme, der vedrører forhold begået inden lovens
ikrafttræden.
Stk. 3.
Regler fastsat i medfør af § 39, stk. 10, i lov om
statens uddannelsensstøtte (SU-loven), jf. lovbekendtgørelse
nr. 39 af 15. januar 2014 med senere ændringer, forbliver i
kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler.
Lov nr. 1541 af 19. december 2017
46)
(Ordningen med
ret til sygedagpenge ved livstruende, alvorlig sygdom gøres
permanent) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmel‐
se:
§2
Loven træder i kraft den 1. januar 2018.
Lov nr. 1669 af 26. december 2017
47)
(Modelparametre
for erhvervsuddannelser til brug for beregning af praktik‐
pladsafhængigt arbejdsgiverbidrag, indførelse af modreg‐
ningsadgang, ændring af klageproces m.v.) indeholder føl‐
gende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 12
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2018.
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: Orientering om nye lovbekendtgørelser vedr. barselsloven, kompensation til handicappede mv. og sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
2144187_0028.png
28
Stk. 2.
(Udelades)
Lov nr. 701 af 8. juni 2018
48)
(Konsekvensændringer af
ydelseslovgivningen som følge af indførelse af samtidig‐
hedsferie i ferieloven, kompensation af private arbejdsgivere
ved indførelse af samtidighedsferie m.v.) indeholder følgen‐
de ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§9
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2018, jf. dog stk.
2-4.
Stk. 2.
(Udelades)
Stk. 3.
§ 1, nr. 6, § 2, nr. 3, § 3 og § 4, nr. 5, træder i kraft
den 1. januar 2020.
Stk. 4.
(udelades)
§ 10
Stk. 1-2.
(Udelades)
Stk. 3.
Regler fastsat i medfør af § 66, stk. 14 og 15, i lov
om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 38 af 19. januar
2018, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af for‐
skrifter udstedt i medfør af § 66, stk. 15 og 16, i lov om sy‐
gedagpenge.
Stk. 4-5.
(Udelades)
Lov nr. 707 af 8. juni 2018
49)
(Mulighed for at udarbejde
en helhedsorienteret plan til borgere med komplekse og
sammensatte problemer) indeholder følgende ikrafttrædel‐
sesbestemmelse:
§7
Loven træder i kraft den 1. juli 2018.
Lov nr. 739 af 8. juni 2018
50)
(Styrkede incitamenter til
at repatriere samt systematisk kommunal vejledningspligt)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§5
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2018.
Stk. 2.
Loven finder anvendelse for udlændinge, som re‐
patrierer med støtte i medfør af repatrieringsloven den 1. juli
2018 eller senere, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
§ 1, nr. 3, finder ikke anvendelse i sager, hvor an‐
søgning om hjælp til repatriering er indgivet før lovens
ikrafttræden.
Stk. 4.
§§ 3 og 4 finder ikke anvendelse for personer, der
før den 1. juli 2018 efter repatrieringslovens § 6 har fået til‐
ladelse til at deltage i praktik eller uddannelsesforløb eller i
rekognosceringsrejser til hjemlandet eller det tidligere op‐
holdsland med henblik på senere at træffe beslutning om re‐
patriering.
Lov nr. 1522 af 18. december 2018
51)
(Arbejdsgivers ret
til at blive gjort bekendt med helbredsmæssige og lægelige
oplysninger om lønmodtageren i sager om sygedagpenge og
jobafklaringsforløb) indeholder følgende ikrafttrædelsesbe‐
stemmelse:
§3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2019.
Stk. 2.
Loven har virkning for anmodninger om aktind‐
sigt, som modtages i kommunerne og Ankestyrelsen fra den
1. januar 2019.
Lov nr. 1526 af 18. december 2018
52)
(Karantæneord‐
ning i ydelsessystemet for bandekriminelle m.v.) indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 12
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2019.
Stk. 2.
Loven finder ikke anvendelse for domme efter
straffelovens § 81 a, der vedrører forhold begået inden lo‐
vens ikrafttræden.
Stk. 3-4
(Udelades)
Lov nr. 1710 af 27. december 2018
53)
(Opholdskrav for
ret til arbejdsløshedsdagpenge m.v.) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§4
Loven træder i kraft den 1. januar 2019.
Lov nr. 339 af 2. april 2019
54)
(Indførelse af obligatorisk
pensionsordning for overførselsindkomstmodtagere og til‐
læg til refusion til arbejdsgivere samt ændring af satsregule‐
ring af forskellige overførselsindkomster) indeholder føl‐
gende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 15
Loven træder i kraft den 1. januar 2020.
Overgangsbestemmelsen er ændret ved § 6, nr. 2, i lov nr.
1557 af 27. december 2019, og har herefter følgende ordlyd:
§ 15
2.
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2020, jf. dog stk.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttrædelsen af § 4, nr. 1 og 5-7.
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: Orientering om nye lovbekendtgørelser vedr. barselsloven, kompensation til handicappede mv. og sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
2144187_0029.png
29
§ 16
§ 4, nr. 1 og 5-7, har virkning for personer, der har fået
udbetalt dagpenge efter lov om sygedagpenge, og arbejdsgi‐
vere, der har fået udbetalt refusion efter lov om sygedagpen‐
ge, i perioden fra den 6. januar 2020 til ikrafttrædelsen af §
4, nr. 1 og 5-7.
Lov nr. 495 af 1. maj 2019
55)
(Ret til at afvise lægebe‐
handling uden ydelsesmæssige konsekvenser) indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§7
Loven træder i kraft den 1. juli 2019.
Lov nr. 551 af 7. maj 2019
56)
(Konsekvenser af aftale om
en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) indeholder følgende
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 30
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2019, jf. dog stk.
2-5.
Stk. 2-3
(Udelades)
Stk. 4.
§ 1, nr. 1-7, 14-21 og 23, § 2 nr. 1-10, 12-19, 21,
22, 24-49, 51, 53-61, 63-66, 68-83, 85-89 og 91-98, §§ 3-6,
§ 7, nr. 1-5, 7-14 og 17, §§ 8-25, § 26, nr. 1-20, 22 og 23, og
§§ 28 og 29 træder i kraft den 1. januar 2020.
Stk. 5.
(Udelades)
§ 31
For sygedagpengemodtagere, som den 1. januar 2020 har
haft mindre end 13 uger med sygedagpenge regnet fra første
fraværsdag, skal der i alt holdes mindst fire samtaler i op‐
følgningsforløbet inden for de første 6 måneder. For syge‐
dagpengemodtagere, som den 1. januar 2020 har haft mel‐
lem 13 uger og 6 måneder med sygedagpenge regnet fra
første fraværsdag, skal der i perioden frem til det tidspunkt,
hvor den sygemeldte har haft 6 måneder med sygedagpenge,
holdes samtaler i opfølgningsforløbet på følgende måde:
1)
2)
For sygemeldte, som den 1. januar 2020 har haft mel‐
lem 13 og 20 uger med sygedagpenge, holdes mindst to
samtaler.
For sygemeldte, som den 1. januar 2020 har haft mel‐
lem 21 og 25 uger med sygedagpenge, holdes mindst
en samtale, medmindre der har været holdt i alt mindst
fire samtaler inden for de seneste 25 uger forud for den
1. januar 2020.
Lov nr. 1555 af 27. december 2019
57)
(En enklere tilret‐
telæggelse af første sygedagpengeopfølgning m.v.) indehol‐
der følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§2
2.
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2020, jf. dog stk.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttrædelsen af § 1, nr. 2, 3, 12-14 og 19.
Lov nr. 1558 af 27. december 2019
58)
(Enklere og skær‐
pede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbe‐
talinger m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestem‐
melse:
§ 20
2.
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2020, jf. dog stk.
Stk. 2-4.
(Udelades)
Lov nr. 1559 af 27. december 2019
59)
(Indførelse af se‐
niorpension) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmel‐
se:
§ 23
Loven træder i kraft den 1. januar 2020.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
P
ETER
H
UMMELGAARD
/ Kirsten Brix Pedersen
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: Orientering om nye lovbekendtgørelser vedr. barselsloven, kompensation til handicappede mv. og sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
2144187_0030.png
30
1)
2)
3)
4)
5)
6)
7)
8)
9)
10)
11)
12)
13)
14)
15)
16)
17)
18)
19)
20)
21)
22)
23)
24)
25)
26)
27)
28)
29)
30)
31)
32)
33)
34)
35)
36)
37)
38)
39)
40)
41)
42)
43)
44)
45)
46)
47)
48)
49)
50)
51)
52)
53)
54)
55)
Lovændringen vedrører lovens §§ 54 a-c, og §§ 67-67 b.
Lovændringen vedrører lovens § 11, stk. 2, 2. pkt., § 11, stk. 3, 2. pkt., § 38, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 38, stk. 3, 1. pkt., § 40, stk. 5, 1. og 2. pkt., § 40 a, stk.
4, 1. og 2. pkt., § 59, stk. 8, 1. og 2. pkt., og § 69 a, stk. 1, 1. pkt.
Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 883/04 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger finder anvendelse fra den 1.
maj 2010 og gælder umiddelbart fra den dag. Forordningen erstatter den gældende forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de
sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet.
Gennemførelsesforordning (EF) nr. 574/72 er erstattet af Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de
nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger.
Lovændringen vedrører lovens § 6, stk. 1, § 9, stk. 1, § 24, stk. 2, nr. 1, § 27, stk. 1, nr. 3, § 30, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 31, § 32, stk. 3, § 42, stk. 2, § 53, stk.
1-2, § 55, stk. 2, nr. 2, § 56, stk. 1 og stk. 2, nr. 3, § 59, stk. 4, § 61, § 72, stk. 2, § 77, § 79 og § 82, stk. 4.
Lovændringen vedrører lovens § 25, stk. 1, nr. 3.
Lovændringen vedrører lovens § 66, stk. 12, og § 67, stk. 4.
Lovændringen vedrører lovens § 6, stk. 1, § 24, stk. 2, nr. 1 og 2, § 30, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 31, § 56, stk. 1, 1. pkt., § 56, stk. 2, nr. 3, § 59, stk. 4, og §
61.
Lovændringen vedrører lovens § 45, stk. 6, § 55, stk. 5, § 71, stk. 4, og § 72, stk. 2, 2. pkt., og § 72 stk. 3.
Lovændringen vedrører lovens § 38, stk. 4-6, § 40, stk. 2-3, § 43, stk. 3 og § 59, stk. 7-9.
Er ved bekendtgørelse nr. 117 af 18. februar 2011 om ikrafttræden af § 5 og § 18 i lov om digital indberetningsløsning til brug for anmeldelse af sygefra‐
vær samt anmodning om refusion af sygedagpenge og dagpenge efter barselloven fastsat til 1. september 2011.
Lovændringen vedrører lovens §§ 7 a-7 c, § 12, § 13, § 15, § 19, § 21, § 25, stk. 1, § 26, stk. 2, § 27, stk. 1, § 31, § 36, stk. 3-5, § 36 a, § 37, § 53, stk. 2, §
62 og § 77.
Suspensionsperioden var oprindelig fra 1. januar 2010 til 31. december 2011. Ved lov nr. 50 af 25. januar 2012 om ændring af lov om ændring af lov om
sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration af udlændinge i Danmark (En styrket beskæftigel‐
sesrettet indsats over for sygemeldte m.fl.) skete der en forlængelse af suspensionsperioden til 31. december 2013. Bestemmelsen blev ophævet med virk‐
ning fra den 1. januar 2014 ved lov nr. 1611 af 26. december 2013.
Lovændringen vedrører lovens § 9, stk. 1.
Lovændringen vedrører lovens § 7, stk. 5, 1. pkt., § 17, stk. 3, 2. pkt., § 27, stk. 1, nr. 2, § 45, stk. 5, § 53, stk. 3, § 55, stk. 2, nr. 2, § 55, stk. 3-4, § 64, stk.
2, § 67 og § 69.
Lovændringen vedrører lovens § 21, stk. 3 og § 71, stk. 3
Lovændringen vedrører lovens § 13, stk. 1, og stk. 4-6, § 24, stk. 3, § 25, stk. 2, § 32, stk. 1, nr. 1-2, § 50, stk. 3, § 51, 1. pkt., § 52, stk. 2 og § 53 a.
Lovændringen vedrører lovens § 62.
Lovændringen vedrører lovens § 6, stk. 1, § 24, stk. 2, nr. 1 og 2, § 30, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 40, stk. 1, § 56, stk. 1, 1. pkt., og § 61.
Lovændringen vedrører lovens § 11, stk. 2, § 13, stk. 4 og 6, § 15, stk. 7, og § 15 a.
Lovændringen vedrører lovens § 38, stk. 6, § 43, stk. 5, § 59, stk. 5, 2. pkt., og § 59, stk. 6.
Lovændringen vedrører lovens § 70, stk. 1.
Lovændringen vedrører lovens § 7 a, stk. 1, 3. pkt., § 7 a, stk. 4, § 7 c, § 21, stk. 1, nr. 1, § 21, stk. 4, § 25, § 43, stk. 1, § 52, stk. 2, og § 58 a.
Lovændringen vedrører lovens § 11, stk. 3, § 35, stk. 3-4, § 38, stk. 1-7, § 40, § 40 a, § 59, stk. 2-4, og § 59, stk. 8.
Lovændringen vedrører lovens § 71, stk. 5.
Lovændringen vedrører lovens § 13, stk. 4, og § 13 a.
Lovændringen vedrører lovens § 64, stk. 1, 1. pkt., og § 64 a.
Lovændringen vedrører lovens § 55, stk. 3, 1. pkt.
Lovændringen vedrører lovens § 7, stk. 2 og stk. 5-6, § 21, stk. 1, § 28, § 42, stk. 3, og § 49.
Lovændringen vedrører lovens § 11, stk. 3, 2. pkt. og ændrer overalt i loven »SDPI-løsningen« til »Nemrefusion«.
Lovændringen vedrører lovens § 72, stk. 2, 2. pkt., og § 77.
Lovændringen vedrører lovens § 32, stk. 1-2, § 33, nr. 3, § 35, § 38, stk. 4, § 40 a, stk. 1, § 51, 1. pkt., og § 53, stk. 2, nr. 2.
Lovændringen vedrører lovens § 62, stk. 7.
Lovændringen vedrører lovens § 7, stk. 5, kapitel 5 b, § 8, stk. 3, § 10, stk. 1, 2. pkt., § 10, stk. 2, § 11, stk. 2 og stk. 3, 1. pkt., §§ 11 a-11 b, § 12, § 13, §§
13 a-13 d, § 14, § 15, stk. 1-2, stk. 5 og 7, § 15 a, § 16, § 21, stk. 1, nr. 1-2, § 21 a, overskriften til kapitel 8, § 24, stk. 1-3, § 25, stk. 3, § 26, § 27, stk. 1 og
3, § 28, § 31, stk. 2, § 32, stk. 1, nr. 1-3, § 32, stk. 2, nr. 6-8, § 32, stk. 3-5, § 33, nr. 2-3, § 35, stk. 3 og 4, § 36, stk. 2, 1. pkt., §36, stk. 3, § 38, stk. 3, 2.
pkt., § 40 a, stk. 1, 2 og 4, § 41, § 43, stk. 1, § 45, stk. 2 og 4, § 47, § 53 a, stk. 2, § 55, stk. 1, 1. pkt., § 56, stk. 1, 1. pkt., § 62, stk. 3, og § 80. Overalt i
loven ændres "1. fraværsdag" til "første fraværsdag".
Lovændringen vedrører lovens §§ 13 a-13 d, § 21, stk. 1, nr. 1, § 21 a, stk. 1, og § 79.
Lovændringen vedrører lovens § 24 a og § 51.
Lovændringen vedrører lovens § 11, stk. 2, § 38, stk. 2, § 40, stk. 5, § 40 a, stk. 4, § 59, stk. 8, § 69 a og § 77.
Lovændringen vedrører lovens § 6, stk. 1, overskriften til kapitel 24, § 61, § 62 og § 63.
Lovændringen vedrører lovens § 66, stk. 3, 1. pkt., og § 66, stk. 4, 6, 7 og 15.
Lovændringen vedrører lovens § 8, stk. 4, § 10 a, § 13 b, stk. 4, § 24 a, stk. 1, 6 og 7, § 24 b, § 24 c, § 30, stk. 5 og § 42, stk. 2.
Lovændringen vedrører lovens § 51, stk. 1, 1. pkt., § 51, stk. 2, 1. og 2. pkt., og § 51, stk. 3 og 4.
Lovændringen vedrører lovens § 15, stk. 7, nr. 2, § 21 a, § 27, stk. 1, nr. 7 og § 47, stk. 2.
Lovændringen vedrører lovens § 45, stk. 5-6, og § 55, stk. 3-5.
Lovændringen vedrører lovens § 77, stk. 2-4.
Lovændringen vedrører lovens §§ 71 a, 71 b, 76 a og 76 b.
Lovændringen vedrører lovens § 24 a, stk. 6, § 24 b, stk. 1, og § 24 c, stk. 1, 3. pkt.
Lovændringen vedrører lovens § 66, stk. 9-16.
Lovændringen vedrører lovens § 66, stk. 11, og § 66, stk. 14, 1. pkt.
Lovændringen vedrører lovens §§ 13 c, 13 d og 13 e.
Lovændringen vedrører lovens § 3, stk. 2, nr. 3-5.
Lovændringen vedrører lovens § 68 a.
Lovændringen vedrører lovens § 71 c.
Lovændringen vedrører lovens § 68 b.
Lovændringen vedrører lovens §§ 54 a-c, § 64, stk. 1-2, § 67 og §§ 67 a og b. Der henvises til note 1.
Lovændringen vedrører lovens § 21 a.
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 127: Orientering om nye lovbekendtgørelser vedr. barselsloven, kompensation til handicappede mv. og sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
31
56)
57)
58)
59)
Lovændringen vedrører lovens § 7, stk. 2, 3. pkt., § 7, stk. 6, § 13, 1. pkt., § 13 a, stk. 3-4, § 13 b, stk. 1 og 6-8, § 13 c, stk. 2, 2. pkt., § 13 c, stk. 5, § 13 d,
stk. 2, 3 og 5, § 14, § 15, stk. 5 og 7, nr. 2, §§ 19 og 20, § 21, stk. 1, nr. 1, § 24, stk. 2, § 24 a, stk. 1 og 2, § 24 b, stk. 1, § 24 c, stk. 1, 2. pkt., § 27, stk. 3,
§ 32, stk. 1, nr. 6, § 42, stk. 3, § 49, § 51, stk. 2, 1. pkt., § 69 b og § 71 b, stk. 1, nr. 8.
Lovændringen vedrører lovens § 10 a, § 11 a, stk. 1, § 11 c, § 32, stk. 1, nr. 3, § 32, stk. 4, § 33, nr. 4, § 35, stk. 4, § 38, stk. 4, 1. pkt., § 40 a, stk. 1 og 2, §
53, stk. 2, nr. 2 og § 53 a, stk. 2.
Lovændringen vedrører lovens § 71 b, stk. 1, nr. 7.
Lovændringen vedrører lovens § 25, stk. 1, nr. 1 og § 25, stk. 2, 1.-3. pkt.