BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Orientering vedr. offentliggørelse af analyse på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del Bilag 126
Offentligt

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN

PÅ HANDICAPOMRÅDET FOR

ÅRET 2018

MINIANALYSE

Oktober 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Orientering vedr. offentliggørelse af analyse på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

INDHOLDSFORTEGNELSE

INDLEDNING

RESUMÉ

ANALYSENS OPBYGNING OG RESULTATER

Lokalpolitisk fokus og fremtidige forventninger

Jobcentrenes indsats over for målgruppen

Jobcentrenes organisering og tilrettelæggelse af indsatsen

Oplevet relevans og brug af de handicapkompenserende ordninger

Samarbejde med eksterne aktører

DATAGRUNDLAG

Spørgeskemaundersøgelse

Kvalitative telefoninterview

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Orientering vedr. offentliggørelse af analyse på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

1. INDLEDNING

Epinion og Discus har på vegne af Specialfunktionen Job & Handicap under Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) udarbejdet en analyse af jobcentrenes beskæftigelsesindsats

på handicapområdet for året 2018. Analysen afdækker, hvorvidt og hvordan landets jobcentre i 2018

har haft fokus på og arbejdet med beskæftigelsesindsatsen for borgere med psykiske og fysiske

funktionsnedsættelser/handicap.

Analysen er fokuseret på fem overordnede temaer i jobcentrenes beskæftigelsesindsats for borgere

med funktionsnedsættelse/handicap:

1. Lokalpolitisk fokus og fremtidige forventninger

•

Hvordan jobcentrene oplever det lokalpolitiske fokus på handicapindsatsen.

•

Hvilke reaktioner der har været på regeringens handicapudspil samt ministermålet om, at

flere personer med handicap skal i job.

•

Hvilke forventninger jobcentrene har til det fremadrettede fokus, hvis der tænkes 2 år frem i

tiden.

2. Jobcentrenes indsats for målgruppen

•

Hvad jobcentrene gør for at identificere målgruppen.

•

Hvilke konkrete indsatser jobcentrene har igangsat for målgruppen samt hvilke målgrupper,

der er særligt fokus på i indsatsen.

•

Hvilke udfordringer, der er i arbejdet med målgruppen.

3. Jobcentrenes organisering og tilrettelæggelse af indsatsen

•

Hvordan jobcentrene har organiseret handicapindsatsen i 2018.

•

Hvordan jobcentrene benytter nøgle-/ressourcepersoner i arbejdet med målgruppen.

4. Oplevet relevans og brug af de handicapkompenserende ordninger

•

Hvilke ydelsesmålgrupper jobcentrene særligt fokuserer på at bringe de

handicapkompenserende ordninger i spil for.

•

Hvordan jobcentrene vurderer relevansen af de handicapkompenserende ordninger.

•

Hvordan jobcentrene vurderer, at bevilling af de handicapkompenserende ordninger

fungerer i praksis i jobcentret.

•

Hvordan jobcentrene understøtter brugen af de handicapkompenserende ordninger.

5. Samarbejde med eksterne aktører

•

Hvilke typer af eksterne aktører har jobcentrene samarbejdet med.

•

Hvilke emner har samarbejdet med de eksterne aktører omhandlet.

Analysens datagrundlag er en spørgeskemaundersøgelse udsendt til alle landets 94 jobcentre, hvoraf

82 jobcentre har besvaret undersøgelsen, hvilket svarer til 87 % af de adspurgte.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Orientering vedr. offentliggørelse af analyse på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Spørgeskemaundersøgelsen har haft et strategisk fokus på, hvordan jobcentrene oplever det

lokalpolitiske engagement omkring målgruppen. Undersøgelsen er derfor udsendt til jobcenter-

/arbejdsmarkedschefer med anvisninger om, at undersøgelsen helst skulle udfyldes på relevant

ledelsesniveau.

Med afsæt i spørgeskemaundersøgelsens resultater er der ydermere gennemført

kvalitative

interviews med lederrepræsentanter eller ressourcepersoner i 15 jobcentre.

Jobcentrene er

udvalgt så de dækker kommuner med forskellige erfaringer, f.eks. i deres lokalpolitiske fokus, i deres

samarbejde med andre aktører, med forskellige handicapgrupper m.v. Formålet med de kvalitative

interviews er at supplere surveyen med konkrete eksempler og forklaringer om udviklingstendenser

m.v. fra jobcentrene. De kvalitative interviews er ikke repræsentative, men går mere i dybden med

de 15 jobcentres konkrete erfaringer på udvalgte områder. For en nærmere beskrivelse af hvilke

typer jobcentre der indgår i de kvalitative interviews, se afsnit 4 om datagrundlaget

Begge dataindsamlinger er sket henover sommeren 2019. En nærmere beskrivelse af datagrundlag

og dataindsamling kan læses i afsnit 4. En lignende undersøgelse blev gennemført for året 2017,

hvorfor der rapporten igennem vil blive sammenlignet med denne, hvor spørgsmålene er stillet i

begge år.

2. RESUMÉ

Stigende lokalpolitisk fokus på handicapområdet

Det lokalpolitiske fokus er steget en smule i 2018 sammenlignet med 2017:

43 % af jobcentrene

angiver, at der i høj eller i meget høj grad har været lokalpolitisk fokus på beskæftigelsesindsatsen

for personer med funktionsnedsættelser/handicap i 2018, hvilket er syv procentpoint mere end i den

tilsvarende måling for 2017.

I 2018 kom den daværende

regeri g ed udspillet ”Flere e esker ed ha di ap skal i jo ”.

Desuden fremlagde den daværende beskæftigelsesminister et nyt 7. beskæftigelsespolitisk mål om,

at flere ledige personer med handicap skal ind på arbejdsmarkedet. 35 % af jobcentrene vurderer, at

de nationalpolitiske udspil i høj eller i meget høj grad har fået lokalpolitisk opmærksomhed. 55 % af

de adspurgte jobcentre angiver, at udspillene i nogen grad har fået lokalpolitisk opmærksomhed.

Opfølgende svarer 48 % af jobcentrene, at de nationalpolitiske udspil har ført til nye lokalpolitiske

strategier eller tilkendegivelser om handicapindsatsen på beskæftigelsesområdet.

54 % af jobcentrene angiver, at de i høj eller meget høj grad forventer, at der vil komme øget fokus

på målgruppen af personer med funktionsnedsættelse/handicap i jobcenteret over de næste to år.

Kun 5 % af jobcentrene forventer i mindre grad, at der vil komme et øget fokus på målgruppen,

mens ingen jobcentre angiver, at dette slet ikke forventes. Der er kun mindre afvigelser på dette

spørgsmål ift. samme måling for året 2017. De jobcentre, der i 2018 har oplevet et højt niveau af

lokalpolitisk opmærksomhed på området, forventer også i højere grad, at der kommer til at være

fokus på målgruppen i de kommende to år.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Orientering vedr. offentliggørelse af analyse på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Under hvert fjerde jobcenter gør noget særligt for at identificere målgruppen

Lidt under en fjerdedel, 23 %, af jobcentrene har i 2018 gjort en særlig indsats for at identificere

målgruppen af personer med funktionsnedsættelser/handicap. De oftest benyttede tilgange til at

identificere personer med funktionsnedsættelser/handicap har været brug af screeningsværktøjer,

gennemføre kompetenceudvikling blandt medarbejderne samt deltagelse i projekter fokuseret på

identifikation af målgruppen.

60 % af jobcentrene har i 2018 har haft beskæftigelsesindsatser specifikt rettet mod personer med

funktionsnedsættelser/handicap, hvilket er identisk med andelen i 2017. Blandt de jobcentre, som

har haft beskæftigelsesindsatser rettet specifikt mod personer med

funktionsnedsættelser/handicap, har lidt over halvdelen haft dem rettet mod særlige delmålgrupper

–

flest mod personer med psykiske funktionsnedsættelser/handicap. Nogle få jobcentre har haft

beskæftigelsesindsatser rettet mod mere specifikke typer af funktionsnedsættelser/handicap,

eksempelvis personer med autismespektrum-forstyrrelser, skizofreni eller lignende.

41 % af jobcentrene har i 2018 arbejdet med eller udviklet særlige tilgange til arbejdet med personer

med funktionsnedsættelser/handicap, hvilket er et fald på 14 procentpoint sammenlignet med 2017.

Faldet står i kontrast til, at en større andel af jobcentrene i 2018 har oplevet et lokalpolitisk fokus på

området.

Lidt mere end hvert tredje jobcenter oplever begrænsninger/udfordringer i handicapindsatsen

37 % af jobcentrene har i 2018 oplevet begrænsninger eller særlige udfordringer i arbejdet med

beskæftigelsesindsatser for personer med funktionsnedsættelser/handicap. Dette tal ligger på linje

med tallet for 2017. Udfordringerne relateres særligt til, at beskæftigelsesindsatsen for målgruppen

stiller større krav til medarbejdernes viden og kompetencer, men der opleves også udfordringer

relateret til manglende mobilitet hos målgruppen, at det er sværere at engagere virksomheder i

indsatsen samt at indsatsen stiller større krav til samarbejde og koordination. Analysen viser

ydermere, at der er forskel på de udfordringer, som jobcentrene i 2018 oplever i deres indsats til

personer med hhv. fysiske og psykiske funktionsnedsættelser/handicap.

Flest jobcentre har organisatorisk koncentreret bevilling af kompenserende ordninger om en eller

flere nøglepersoner

Jobcentrene har i 2018 organiseret deres arbejde med de handicapkompenserende ordninger på

forskellig vis. I 77 % af jobcentrene har arbejdet med de handicapkompenserende ordninger været

varetaget af en eller få nøglemedarbejdere. I 15 % af jobcentrene har arbejdet med de

handicapkompenserende ordninger været fordelt på den brede medarbejdergruppe.

I jobcentre, hvor arbejdet med de handicapkompenserende ordninger i 2018 har været varetaget af

den brede medarbejdergruppe, har alle kunnet få råd og vejledning fra en nøgle-/ressourceperson.

Typisk har dette været fra en nøgleperson centralt placeret i jobcenteret, men enkelte har haft en

nøgleperson placeret i hver afdeling. Jobcentrene oplever typisk, at medarbejderne i høj eller meget

høj grad har benyttet sig af disse nøgle-/ressourcepersoner. Således angiver 83 % af jobcentrene, at

dette har været tilfældet. Uddybende kvalitative interviews viser, at der indenfor for de 2 beskrevne

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Orientering vedr. offentliggørelse af analyse på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

hovedmodeller i praksis er stor variation i den konkrete organisering og i den rolle, nøglepersonerne

har for at sikre, at tilstrækkelig viden og kompetence bliver nyttiggjort i alle afdelinger i jobcentret.

Jobcentrene har fokus på at bringe de kompenserende ordninger i spil

–

men graden varierer

De handicapkompenserende ordninger er ofte i fokus i beskæftigelsesindsatsen for personer med

funktionsnedsættelser/handicap. 51 % af jobcentrene har i spørgeskemaundersøgelsen angivet, at

der i 2018 i høj eller meget høj grad har været fokus på at bringe de handicapkompenserende

ordninger i spil på tværs af alle jobcenterets ydelsesmålgrupper. Kun 6 % af jobcentrene har angivet,

at dette i mindre grad eller slet ikke har været tilfældet. Særligt jobcentre, der har oplevet et højt

niveau af lokalpolitisk fokus, har haft fokus på at bringe de handicapkompenserende ordninger i spil

på tværs af alle jobcenterets ydelsesmålgrupper. Jobcentrene har i 2018 særligt haft fokus på at

bringe de handicapkompenserende ordninger i spil for sygedagpenge-, ledighedsydelses- og

ressourceforløbsydelsesmodtagere samt borgere i jobafklaringsforløb.

Stor forskel på oplevet effekt af de forskellige kompenserende ordninger

Der er stor forskel på, hvordan jobcentrene i 2018 har oplevet effekten af de forskellige

handicapkompenserende ordninger, samt for hvilke målgrupper de forskellige ordninger opleves

særligt virksomme.

Personlig assistance i arbejdsmæssig sammenhæng

paragraf 56-aftalen ved

sygdom

opleves at have positiv effekt på muligheder for beskæftigelse både for personer med

psykisk og fysisk funktionsnedsættelse/handicap.

Hjælpemidler

Arbejdspladsindretning

opleves

mest positivt for personer med fysiske funktionsnedsættelser/handicap, mens

Mentorordning

opleves mest positivt for personer med psykiske funktionsnedsættelser/handicap. Uagtet

målgruppen oplever jobcentrene

fortrinsadgang til offentlige stillinger for borgere med et handicap

som den mindst virksomme ordning.

Jobcentrene oplever generelt få udfordringer med at anvende de kompenserende ordninger

Fortrinsadgang til offentlige stillinger for borgere med et handicap

er den handicapkompenserende

ordning, som flest jobcentre i 2018 har oplevet udfordringer ved at anvende. For de resterende

ordninger oplever færre end hver tiende af jobcentrene udfordringer med anvendelse.

Blandt jobcentre, der i 2018 har oplevet udfordringer i brugen af en eller flere af de

handicapkompenserende ordninger, er den hyppigst angivne årsag en oplevelse af manglende tiltro

til ordningernes kvalitet/virkning blandt arbejdsgiverne eller en stor administrationsbyrde i

bevillingen af ordningerne. Ser man på de enkelte ordninger særskilt er der imidlertid forskelle i

oplevede udfordringer.

Alle jobcentre gør i 2018 noget særligt for at understøtte brugen af de handicapkompenserende

ordninger. Klart flest jobcentre har en nøgleperson, der har særligt fokus på brugen af de

handicapkompenserende ordninger. Derudover angiver mange jobcentre, at de løbende har

dagsordensat brugen af de handicapkompenserende ordninger på møder eller har udviklet

procedurebeskrivelser/arbejdsgange for brugen af ordningerne.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Orientering vedr. offentliggørelse af analyse på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

De fleste jobcentre samarbejder med eksterne aktører om indsatsen

94 % af jobcentrene har i 2018 samarbejdet med eksterne aktører om beskæftigelsesindsatsen for

personer med funktionsnedsættelser/handicap. Hyppigst er samarbejde med lokale virksomheder.

Derudover har flere jobcentre også samarbejdet med patientforeninger eller

handicaporganisationer, socialøkonomiske virksomheder, private leverandører eller

satspuljefinansierede virksomheder. Der er ingen klar sammenhæng mellem det lokalpolitiske fokus

på området og samarbejde med eksterne aktører.

Virksomhedsrettede aktiviteter, jobformidling og opkvalificering af borger angives som de hyppigste

temaer, som samarbejdet med eksterne aktører har omhandlet i 2018. Kun samarbejdet med

patientforeninger eller handicaporganisationer har et markant anderledes fokus, hvor

samarbejdstemaerne i stedet primært har været videnopsamling og kompetenceudvikling af

medarbejdere samt metodeudviklings- og metodeafprøvende projekter.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Orientering vedr. offentliggørelse af analyse på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

3. ANALYSENS OPBYGNING OG RESULTATER

Analysen af jobcentrenes beskæftigelsesindsats rettet mod personer med

funktionsnedsættelser/handicap er struktureret efter de fem fokusområder, som er uddybet i

indledningen:

Lokalpolitisk fokus og jobcentrenes indsats, Oplevelse af og fokus på målgruppen,

Jobcentrenes organisering og tilrettelæggelse af indsatsen, Oplevet relevans og brug af de

handicapkompenserende ordninger

Samarbejde med eksterne aktører.

Afsnittene i rapporten er bygget op omkring spørgsmål i spørgeskemaundersøgelsen rettet mod de

fem fokusområder. Ved en del af spørgsmålene i spørgeskemaet har jobcentrene efterfølgende haft

mulighed for at komme med en uddybning af deres svar i fritekstfelter. Disse uddybende svar er

anonymiseret og kodet og afrapporteres i meningskondenseret form.

De kvalitative interviews supplerer, uddyber og underbygger undervejs de kvantitative fund. De

kvalitative interviews er i højere grad end spørgeskemaet rettet mod den konkrete praksis på

jobcentrene og har øje for at afdække ræsonnementerne bag, hvorfor der handles, som der gør,

samt på at uddybe gode erfaringer og praksisser eller få konkretiseret de udfordringer, der er i

arbejdet med målgruppen. Analyser af de kvalitative interview findes i løbet af rapporten i

tekstbokse med opsummerende overskrifter.

LOKALPOLITISK FOKUS OG FREMTIDIGE FORVENTNINGER

De samlede resultater fra spørgeskemaundersøgelsen viser, at beskæftigelsesindsatsen for personer

med funktionsnedsættelser/handicap i 2018 har været forskellig på tværs af kommuner. En del af

forklaringen herpå kan være, at der på tværs af kommunerne har været forskelle i den lokalpolitiske

opmærksomhed, som handicapområdet har fået. Dette tema omhandler jobcentrenes oplevelse af

det lokalpolitiske fokus, reaktio er på regeri gsudspillet ”Flere e esker ed

di ap skal i jo ”

samt den indsats, som jobcentrene har haft på handicapområdet.

3.1.1 Det lokalpolitiske fokus er steget en smule siden 2017

Jobcentrene er i surveyen blevet spurgt til, om de i 2018 har oplevet et lokalpolitisk fokus på

beskæftigelsesindsatsen rettet mod personer med funktionsnedsættelser/handicap.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Orientering vedr. offentliggørelse af analyse på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Figur 1: Oplevelse af lokalpolitisk fokus

50%

40%

30%

38%

31%

45%

41%

2018

20%

10%

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

5% 5%

0% 0%

Slet ikke

15%

13%

2017

2% 4%

Ved ikke

Note: (n=82)

”Oplever

du, at der er i 2018 var et lokalpolitisk fokus på beskæftigelsesindsatsen rettet mod personer med

funktionsnedsættelser/handicap?”

43 % af jobcentrene angiver, at der i høj eller i meget høj grad har været lokalpolitisk fokus på

beskæftigelsesindsatsen for personer med funktionsnedsættelser/handicap i 2018, hvilket er syv

procentpoint mere end i den tilsvarende måling for 2017. En næsten tilsvarende andel på 41 %

angiver, at dette i nogen grad har været tilfældet. 13 % af jobcentrene vurderer, at der kun i mindre

grad har været et lokalpolitisk fokus på området i 2018.

Handicapindsatsen udbredes og integreres med øvrige indsatser i jobcentret

De kvalitative interviews underbygger at kommunerne har lokalpolitisk fokus på

handicapområdet, og at fokus især kommer til udtryk, ved at de fleste jobcentre arbejder på at

udbrede handicapindsatsen (dvs. brug af de kompenserende ordninger) til flere målgrupper i

jobcentrene. Den måde, handicapindsatsen udbredes bredt på i jobcentrene, er ved, at den

integreres i de beskæftigelsesindsatser, der allerede er iværksat indenfor de forskellige

ydelsesgrupper.

Der arbejdes på tværs af forvaltningerne

Flere af de interviewede ledere arbejder sammen med lokalpolitikere på tværs af forvaltninger

for at sikre en sammenhængende indsats. I en kommune afholdes f.eks. en Udsattedag, hvor

alle forvaltninger møder borgerne, og hvor der er et tværgående fokus på handicap. I en anden

kommune sidder repræsentanter for det lokale handicapråd direkte med i styregruppen for

eskæftigelsesi dsatse ’Flere skal ed’ for at sikre e åge hed på perso er ed

funktionsnedsættelser/handicap. I andre kommuner igen holdes der dialogmøder mellem

beskæftigelsesrådet og handicaprådet.

Det øgede fokus kan hænge sammen med lav ledighed

Det øgede fokus kan også hænge sammen med den aktuelle lave ledighed, som gør, at

indsatsen for de mest udsatte borgere får mere plads og bevågenhed, ligesom der tilsvarende

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Orientering vedr. offentliggørelse af analyse på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

gøres en ekstra indsats for at fastholde borgere i beskæftigelse i forbindelse med sygdom, så

det undgås at borgerne syge- eller ledighedsmeldes.

”Fu ktio s edsættelse/ha di ap står i vores eskæftigelsespla so et selvstæ digt

fokuspunkt. Det er fordi, det bliver tydeligere og tydeligere efterhånden, som vi kommer

længere ned i ledighedsbunken, at der er flere og flere, som har behov for kompenserende

ord i ger, hvis de skal fu gere på ar ejds arkedet”

Arbejdsmarkedschef

Lokalpolitikerne har fokus på politik og strategi, jobcentret har fokus på administration

Det lokalpolitiske fokus retter sig ifølge de fleste af de interviewede ledere mod det

overordnede niveau: Lokalpolitikerne vil gerne vil gøre noget for, at borgere med handicap

fastholder eller kommer i beskæftigelse og at der generelt sker en øget anvendelse af de

handicapkompenserende ordninger. Den praktiske anvendelse af de konkrete

handicapkompenserende ordninger anses i de fleste af de interviewede kommuner som et rent

administrativt anliggende, som politikerne forventer jobcentret håndterer.

Positiv udvikling også i de kommuner med lavt lokalpolitisk fokus

Enkelte af de interviewede ledere svarer, at der kun i mindre grad været lokalpolitisk fokus på

handicapområdet i 2018, fordi det ikke har været et prioriteret område i en længere periode.

Disse ledere har tilkendegivet, at der nu arbejdes med handicapområdet, f.eks. ved at få

området med i den kommende beskæftigelsesplan, ved at opdatere arbejdsgange og ved at få

mere viden ind i jobcentrene om handicapområdet.

Samlet set øget lokalpolitisk fokus på handicapområdet

Både blandt de interviewede ledere i kommuner, der allerede har stort lokalpolitisk fokus på

handicap, og blandt de interviewede ledere i kommuner, der har haft mindre fokus, udtrykker

de fleste en ambition om et meget stærkere fokus på handicap og handicapindsatsen fremover

på det beskæftigelsespolitiske område.

3.1.2 Halvdelen af jobcentrene har oplevet nye lokalpolitiske strategier eller

tilkendegivelser efter det nye regeringsudspil i 2018

I 2018 kom den daværende regering med udspillet

”Flere e esker ed

di ap skal i jo ”.

Desuden fremlagde den daværende beskæftigelsesminister et nyt 7. beskæftigelsespolitisk mål om,

at flere ledige personer med handicap skal ind på arbejdsmarkedet. I analysen er det undersøgt, om

jobcentrene oplever, at disse nationalpolitiske udspil har fået opmærksomhed, og hvorvidt de har

givet anledning til at sætte lokalpolitisk fokus på beskæftigelsesindsatsen for personer med

funktionsnedsættelser/handicap.

Som det fremgår af figur 2 nedenfor vurderer 35 % af jobcentrene, at de nationalpolitiske udspil i høj

eller i meget høj grad har fået lokalpolitisk opmærksomhed. 55 % af de adspurgte jobcentre angiver,

at udspillene i nogen grad har fået lokalpolitisk opmærksomhed. Blot 8 % angiver, at dette slet ikke

eller i mindre grad er tilfældet.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Orientering vedr. offentliggørelse af analyse på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Figur 2: Lokalpolitisk opmærksomhed på nyt regeringsudspil

60%

50%

40%

30%

20%

10%

I meget høj grad

I høj grad

55%

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

Note: (n=82)

”I

8 la erede regeri ge udspillet ”Flere e esker ed Ha di ap skal i jo ” og Beskæftigelses i istere i trodu erede

et nyt 7. beskæftigelsespolitisk mål om, at flere ledige personer med handicap skal ind på arbejdsmarkedet. Oplever du, at der i 2018 har

været lokalpolitisk opmærksomhed på disse nye udspil?”

Det er opfølgende undersøgt, om regeringens udspil og det nye 7. ministermål har ført til nye

lokalpolitiske strategier eller lokalpolitiske tilkendegivelser for jobcentrenes arbejde med

beskæftigelsesindsatsen for personer med funktionsnedsættelser/handicap.

Figur 3: Nye lokalpolitiske strategier og tilkendegivelser efter udspil

50%

40%

30%

20%

10%

48%

46%

Nej

Ved ikke

Note: (n=82)

”Medførte

udspillet nye lokalpolitiske strategier eller tilkendegivelser for, hvordan dit jobcenter skal arbejde med

beskæftigelsesindsatsen rettet mod personer med funktionsnedsættelser/handicap?”

Knap halvdelen af jobcentrene, 48 %, svarer, at de nationalpolitiske udspil har ført til nye

lokalpolitiske strategier eller tilkendegivelser. 35 jobcentre har uddybet hovedbudskaberne i disse

strategier eller tilkendegivelser. I tabellen nedenfor er disse hovedbudskaber grupperet i en række

fokuspunkter. Det er desuden angivet, hvor mange jobcentre, der har angivet fokuspunktet.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Orientering vedr. offentliggørelse af analyse på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 1: Indhold i lokalpolitiske strategier eller tilkendegivelser

FOKUSPUNKT

Generelt

fokus på ” orgere

på ka te ”

ESSENSEN AF FOKUSPUNKTET

Øget fokus på målgruppen samt

dedikation af flere ressourcer til

området.

Indholdet i regeringsudspillet og/eller

det nye beskæftigelsespolitiske mål er

indarbejdet i kommunens

beskæftigelsesplan.

Igangsættelse af nye samarbejder med

organisationer eller virksomheder samt

øget fokus på dette område.

ANTAL JOBCENTRE DER NÆVNER

FOKUSPUNKTET

Anført af 15 ud af 35 jobcentre

Indarbejdelse i

beskæftigelsesplan

Anført af 10 ud af 35 jobcentre

Samarbejde med

organisationer/virksomheder

Anført af 6 ud af 35 jobcentre

Udbrede kendskab til

handicapkompenserende

ordninger

Der er fokus på at øge kendskabet til

samt brugen af de

handicapkompenserende ordninger.

Der er øget fokus på at anvende

mulighederne i fleksjobordningen eller

at øge medarbejderbemandingen på

fleksjobområdet.

Fokus på igangsættelse af initiativer

eller samarbejder, der involverer andre

aktører i kommunen.

Hovedsageligt fokus på

arbejdsgangsbeskrivelser,

videreuddannelse, ansættelsespolitikker

mv.

Anført af 6 ud af 35 jobcentre

Fleksjob

Anført af 5 ud af 35 jobcentre

Tværfagligt samarbejde i

kommunen

Anført af 4 ud af 35 jobcentre

Andet

Anført af 5 ud af 35 jobcentre

Vurderinger af de centralpolitiske udspil

I de kvalitative interviews ses der både eksempler på kommuner, hvor de centralpolitiske udspil

har haft stor virkning, og kommuner, hvor det ikke har gjort den store forskel. Begge dele findes

hos såvel kommuner, der i forvejen havde et stort såvel som et lille lokalpolitisk fokus på

området.

Flere fortæller om konkrete initiativer der er sat i værk, så som et beskæftigelsesudvalg der har

inviteret handicaprådet til dialog, som har resulteret i at handicap er blevet et fokusområde på

alle ydelsesområder, mens andre vurderer at det slet ikke har haft en virkning lokalt.

Variationen i den virkning udspillene har haft, illustreres i nedenstående citater:

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Orientering vedr. offentliggørelse af analyse på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

”Regeri gsudspil og i ister ål har ikke gjort fra eller til. Vi er allerede i fuld ga g i

jo e tret.”

- Afdelingsleder

”Det har skærpet det lokalpolitiske fokus. Et ko kret resultat er e ko fere e,

der skal

afholdes i 2019 med beskæftigelsesudvalget som vært, omhandlende samarbejde med

psykiatrie .”

–

Arbejdsmarkedschef

Som det fremgår af Figur 4, oplever kun 21 % af jobcentrene, at der i 2018 i høj eller meget høj grad

var klare lokalpolitiske strategier eller tilkendegivelser for arbejdet med beskæftigelsesindsatsen til

personer med funktionsnedsættelser/handicap. Modsat oplever 20 % af jobcentrene, at der kun i

mindre grad eller slet ikke var klare lokalpolitiske strategier eller tilkendegivelser. 54 % af

jobcentrene angiver, at der i nogen grad var klare lokalpolitiske strategier eller tilkendegivelser på

området.

Figur 4: Oplevelse af klare lokalpolitiske strategier eller tilkendegivelser

60%

50%

40%

30%

20%

10%

I meget høj grad

I høj grad

16%

54%

18%

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

Note: (n=82)

”Oplever

du i øvrigt, at der i 2018 var klare lokalpolitiske strategier eller tilkendegivelser for, hvordan dit jobcenter skulle

arbejde med beskæftigelsesindsatsen til personer med funktionsnedsættelser/handicap? Tilkendegivelser kan fx være lokalpolitiske

målsætninger, lokalpolitiske strategier, handlingsorienterede initiativer eller nye indsatser for arbejdet med personer med

funktionsnedsættelser/handicap.”

Der er en klar, statistisk signifikant sammenhæng mellem oplevelsen af lokalpolitisk fokus og

oplevelsen af klare lokalpolitiske strategier. 46 % af de jobcentre, der i høj eller meget høj grad har

oplevet et lokalpolitisk fokus, har også i høj eller meget høj grad oplevet, at der var klare

lokalpolitiske strategier. Det tilsvarende tal for de jobcentre, der kun i nogen eller mindre grad har

oplevet lokalpolitisk fokus, er 2 %.

3.1.3 Jobcentrene forventer et lidt højere fokus på området fremadrettet

Jobcentrene er desuden blevet spurgt til, om de forventer et øget fokus i deres jobcenter på

personer med funktionsnedsættelse/handicap over de næste to år.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Orientering vedr. offentliggørelse af analyse på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Figur 5: Forventet fokus på målgruppen over de næste to år

50%

40%

30%

2018

20%

10%

17%

15%

5% 6%

2017

4% 2%

39%

36%

38%

36%

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

Note: (n=82)

”I

hvor høj grad forventer du et øget fokus på målgruppen af personer med funktionsnedsættelse/handicap i dit jobcenter

over de næste 2 år?”

54 % af jobcentrene angiver, at de i høj eller meget høj grad forventer, at der vil komme øget fokus

på målgruppen af personer med funktionsnedsættelse/handicap i jobcenteret over de næste to år.

38 % af jobcentrene angiver, at de forventer, at det vil være tilfældet i nogen grad. Kun 5 % af

jobcentrene forventer i mindre grad, at der vil komme et øget fokus på målgruppen, mens ingen

jobcentre angiver, at dette slet ikke forventes. Denne fordeling er omtrent den samme som

forventningerne i undersøgelsen af beskæftigelsesindsatsen i 2017 med afvigelser på maksimalt fire

procentpoint pr. svarkategori.

Der er en tendens til, at de jobcentre, der i 2018 har oplevet et højt niveau af lokalpolitisk

opmærksomhed på området, også i højere grad forventer, at der kommer til at være fokus på

målgruppen i de kommende to år. 63 % af de jobcentre, der i høj eller meget høj grad har oplevet et

lokalpolitisk fokus, forventer således i høj eller meget høj grad, at der vil være fokus på målgruppen

de næste to år, hvilket er 14 %-point mere end de jobcentre, der ikke i samme grad har oplevet et

lokalpolitisk fokus. Forskellen er dog ikke statistisk signifikant. Tendensen tyder på, at der forventes

en vis kontinuitet i fokus på området. Til gengæld forventer halvdelen af de jobcentre, hvor der i

2018 kun i nogen eller mindre grad har været lokalpolitisk fokus, at der de kommende to år i høj

eller meget høj grad vil komme fokus på området, hvilket kan indikere, at målgruppen i stigende

grad vi opleve fokus.

Projektdeltagelse giver øget fokus på brug af de handicapkompenserende ordninger

De fleste af de interviewede ledere vurderer, at de fremover vil have større fokus på borgere

med funktionsnedsættelse/handicap og på brugen af de handicapkompenserende ordninger.

Dette kædes bl.a.

ed deltagelse i projekter so ’Flere skal ed’, h or a ar ejder

på at få borgere på langvarig kontanthjælp ud på arbejdsmarkedet. Man har via forskellige

projekter

fået øj e e op for, at så el y isiterede so de ’restgruppe’, so i åre is ’hænger

fast’ i systemet, kan have hjælp af de handicapkompenserende ordninger.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Orientering vedr. offentliggørelse af analyse på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

”For

nuværende har vi et stadigt øget fokus i kommunen på at få målgruppen

med handicap ud i beskæftigelse, fordi vi graver længere og længere ned i

ledigheds u ke ”.

Arbejdsmarkedschef

JOBCENTRENES INDSATS OVER FOR MÅLGRUPPEN

I dette kapitel beskrives først jobcentrenes indsats for at identificere målgruppen af personer med

funktionsnedsættelser/handicap. Efterfølgende beskrives jobcentrenes oplevelse af at arbejde med

personer med funktionsnedsættelser/handicap som målgruppe med vægt på at afdække de

udfordringer eller begrænsninger, som jobcentrene oplever i arbejdet med målgruppen.

3.2.1 En fjerdedel af jobcentrene har gjort en særlig indsats for at identificere

målgruppen

Jobcentrene er blevet spurgt til, om de i 2018 har gjort en særlig indsats for at identificere personer

med funktionsnedsættelser/handicap. Som det ses i Figur 6, har 23 % af jobcentrene i 2018 gjort det.

Et flertal på 71 % af jobcentrene angiver, at de ikke har gjort noget særligt.

Figur 6: Identifikation af personer med funktionsnedsættelse/handicap

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

23%

71%

Nej

Ved ikke

Note: (n=82)

”Har

I i dit jobcenter i 2018 gjort noget særligt for at identificere personer med funktionsnedsættelser/handicap?”

17 jobcentre har efterfølgende uddybet, hvad de har gjort for at identificere personer med

funktionsnedsættelser/handicap. De oftest benyttede tilgange har været fokuseret brug af

screening, kompetenceudvikling af og videndeling blandt medarbejderne samt deltagelse i projekter

fokuseret på identifikation af målgruppen.

En pointe i denne henseende er, at der er en statistisk signifikant sammenhæng mellem lokalpolitisk

fokus og indsats for identifikation af målgruppen. Blandt de jobcentre, der i høj eller meget høj grad

har oplevet et lokalpolitisk fokus, gør 40 % en særlig indsats for at identificere målgruppen, hvilket er

29 %-point mere end de jobcentre, der i nogen eller mindre grad har oplevet et lokalpolitisk fokus.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Orientering vedr. offentliggørelse af analyse på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

3.2.2 Et flertal af jobcentrene har specifikke indsatser over for målgruppen

I analysen er det undersøgt, hvorvidt jobcentrene i 2018 har haft beskæftigelsesindsatser specifikt

rettet mod personer med funktionsnedsættelser/handicap. Som det fremgår af figuren nedenfor,

har et flertal af jobcentrene, 60 %, haft specifikke indsatser. Tallet er identisk med tallet for år 2017.

Figur 7: Arbejde med specifikke beskæftigelsesindsatser over for målgruppen

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

60%

38%

37%

2018

2017

Nej

Ved ikke

Note: (n=82)

”Har

I i dit jobcenter i 2018 haft beskæftigelsesindsatser specifikt målrettet personer med funktionsnedsættelser /handicap?

Det kan eksempelvis være særligt tilrettelagte forløb for personer med funktionsnedsættelser /handicap eller systematisk fokus på øget

brug af særlige indsatser til personer med funktionsnedsættelser/handicap, fx virksomhedspraktik, løntilskud, opkvalificering, andet

kompetenceløft eller lignende”

71 % af de jobcentre, der i høj eller meget høj grad har oplevet et lokalpolitisk fokus på området,

angiver at have specifikke beskæftigelsesindsatser målrettet personer med

funktionsnedsættelser/handicap. Denne andel er signifikant større sammenlignet med jobcentre,

der kun i mindre grad oplever et lokalpolitisk fokus (49 %). Ligeledes har en signifikant større andel

af de jobcentre, som gør en særlig indsats for at identificere borgere i målgruppen, også specifikke

beskæftigelsesindsatser for målgruppen. 79 % af disse jobcentre gør således en særlig indsats,

hvilket er 26 %-point mere end for jobcentre, der ikke gør noget særligt for at identificere

målgruppen.

De 60 % af jobcentrene, der har haft specifikke beskæftigelsesindsatser, er efterfølgende blevet

spurgt, om beskæftigelsesindsatserne har været rettet mod bestemte delmålgrupper inden for

målgruppen af personer med funktionsnedsættelser/handicap.

Figur 8: Fokus for specifikke beskæftigelsesindsatser: delmålgrupper (mulighed for flere svar)

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Orientering vedr. offentliggørelse af analyse på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Ja, på personer med fysiske

funktionsnedsættelser/handicap

29%

Ja, på personer med psykiske

funktionsnedsættelser/handicap

Ja, men på mere specifikke typer af

funktionsnedsættelser/handicap end

ovenstående

Nej, de har ikke været fokuseret på særlige

delmålgrupper af personer med

funktionsnedsættelser/handicap

10%

20%

30%

40%

51%

10%

43%

50%

60%

Note: (n=49)

”Har

den/disse beskæftigelsesindsatser haft fokus på særlige delmålgrupper af personer med

funktionsnedsættelser/handicap?”. Mulighed for at angive flere svar.

43 % af de adspurgte jobcentre har i 2018 ikke fokuseret deres specifikke indsatser på særlige

delmålgrupper. Det har 57 % af jobcentrene imidlertid. I disse jobcentre er det særligt personer med

psykiske funktionsnedsættelser/handicap, der har fået målrettede indsatser. Dette har været

tilfældet på 51% af jobcentrene. 29 % af jobcentrene har rettet deres indsats mod personer med

fysiske funktionsnedsættelser/handicap. Endelig har 10 % af jobcentrene med specifikke

beskæftigelsesindsatser rettet disse mod mere specifikke typer af funktionsnedsættelser/handicap.

Disse specifikke typer af funktionsnedsættelser/handicap angives til at være eksempelvis autisme,

udviklingshæmning, skizofreni, kognitive funktionsnedsættelser samt personer på beskyttede

værksteder eller i skånejob.

Flere af de interviewede jobcentre oplever, at borgere med psykiske funktionsnedsættelser

fylder mere og mere

I de interviewede jobcentre integreres handicapindsatsen som udgangspunkt i de almindelige

indsatser. Flere af de interviewede ledere fortæller om grupper, hvor jobcentrene supplerer

den generelle indsats de har i jobcentret, og hvor der er et særligt målrettet fokus:

”Borgere ed psykiske udfordri ger, ofte ko i eret ed is rug so

selvmedicinering, fylder meget hos os. Særligt de unge, hvor der er en stor stigning i

diagnoser og brug af medicin. Det er besluttet, at der i forbindelse med

beskæftigelsesplanen for 2020 skal igangsættes projekter for borgere med psykiske

udfordri ger.”

- Arbejdsmarkedschef

Unge med autisme-spektrum forstyrrelser nævnes af enkelte ledere også som en gruppe, der

kræver opmærksomhed, og som er voksende, og at man af den grund deltager i projekter eller

laver egne tiltag for at styrke indsatsen over for denne gruppe. Ledere i flere jobcentre

fremhæver også, at da psykiske funktionsnedsættelser opleves at fylde mere og mere, arbejder

de på at li e edre til at s ree e for ’skjulte’ ha di ap.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Orientering vedr. offentliggørelse af analyse på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Fokus på en bestemt gruppe kommer i flere jobcentre af, at der er fx bosteder eller et

hospital som betyder en relativt stor koncentration af borgere med bestemte

funktionsnedsættelser i kommunen.”

Vi har en del bosteder for autister i kommunen, så

derfor fylder den målgruppe meget hos os. Vi har derfor ansat en jobkonsulent som har

erfaring fra et bosted for autister, og som er rustet til at indgå i dialog med

arbejdsgivere

o de e gruppe.”

–

Arbejdsmarkedschef

Jobcentrene med specifikke beskæftigelsesindsatser er yderligere blevet spurgt om, hvorvidt de

specifikke beskæftigelsesindsatser er rettet mod bestemte ydelsesgrupper.

Figur 9: Fokus for specifikke beskæftigelsesindsatser: ydelsesgrupper (mulighed for flere svar)

Nej, den har ikke været fokuseret på bestemte

ydelsesmålgrupper

Ja, uddannelseshjælpsmodtagere

59%

18%

24%

14%

24%

20%

12%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

Ja, aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

Ja, jobparate kontanthjælpsmodtagere

Ja, sygedagpengemodtagere

Ja, ledighedsydelsesmodtagere

Ja, ressourceforløbsydelsesmodtagere

Ja, borgere i jobafklaringsforløb

Ja, forsikrede ledige

Note: (n=49)

”Har

den/disse beskæftigelsesindsatser været fokuseret på bestemte ydelsesgrupper?”. Mulighed for at angive flere svar.

59 % af jobcentrene med specifikke beskæftigelsesindsatser for personer med handicap angiver, at

disse beskæftigelsesindsatser ikke har været rettet mod bestemte ydelsesmålgrupper. Blandt den

resterende del af jobcentrene er der relativt stor spredning på, hvilke ydelsesmålgrupper, de

specifikke beskæftigelsesindsatser har været rettet mod. Disse jobcentre har oftest rettet deres

beskæftigelsesindsatser mod aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og

ledighedsydelsesmodtagere, begge 24 %, efterfulgt af indsatser rettet mod ressourceforløbs-

ydelsesmodtagere, 20 %, og uddannelseshjælpsmodtagere, henholdsvis 20 % og 18 %.

I analysen er det også undersøgt, om jobcentrene har arbejdet med eller udviklet særlige tilgange til

arbejdet med personer med funktionsnedsættelser/handicap.

Figur 10: Arbejde med særlige tilgange over for målgruppen

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Orientering vedr. offentliggørelse af analyse på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

60%

55%

41%

56%

42%

2018

2017

50%

40%

30%

20%

10%

Nej

Ved ikke

Note: (n=82)

”Har

I i dit jobcenter i 2018 arbejdet med eller udviklet særlige tilgange til, hvordan I som professionelle/myndighedsudøvere

arbejder med personer med funktionsnedsættelser/handicap? Det kan eksempelvis være særlige faglige metoder, øget videndeling,

specialiseret samtalefokus eller lignende”

41 % af jobcentrene angiver at have arbejdet med eller udviklet særlige tilgange til arbejdet med

personer med funktionsnedsættelser/handicap i 2018, hvilket er et fald på 14 procentpoint

sammenlignet med 2017. 56 % af jobcentrene angiver, at de ikke har benyttet særlige tilgange i

deres jobcenter. Faldet i andelen af jobcentre, der har arbejdet med eller udviklet særlige tilgange til

arbejdet med personer med funktionsnedsættelser/handicap, står i kontrast til, at en større andel af

jobcentrene angiver, at der i 2018 var lokalpolitisk fokus på området.

Særlige tilgange eller indsatser for målgruppen i de interviewede jobcentre

Flere af de interviewede ledere oplyser, at man ikke bruger særlige indsatser eller metoder til

at identificere målgruppen af borgere med funktionsnedsættelse/handicap i deres jobcenter,

da man altid arbejder ud fra et individuelt fokus, og ser på hvad den enkelte har brug for i sit

forløb, fremfor at inddele folk efter eksempelvis diagnoser.

”Vores forståelse af ’ha di ap’ er fu ktionsnedsættelser

i forhold til et konkret arbejde.

Derfor arbejder vi heller ikke med særlige delmålgrupper af borgere i den forbindelse. Vi

bliver tit spurgt, om vi arbejder med særlige metoder til ledige med handicap, men vi

bruger jo bare den tilgang der virker over for den enkelte borger.”

- Arbejdsmarkedschef

Men det viser sig alligevel i interviewene, at de fleste jobcentre arbejder med en lang række

tiltag, specielt rettet mod at støtte borgere med funktionsnedsættelse/handicap. Det gøres

både som en del af den daglige drift, og i forbindelse med projekter.

Kompetenceløft af medarbejdere

nævnes af flere, enten i forhold til bestemte målgrupper

eller i forhold til generel viden om de handicapkompenserende ordninger.

Specialiserede medarbejdere og nøglemedarbejdere

bruges i de fleste jobcentre for at sikre

tilstrækkelige kompetencer i organisationen, både om de handicapkompenserende ordninger

generelt og om bestemte typer af funktionsnedsættelser.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Orientering vedr. offentliggørelse af analyse på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Screening

bruges af enkelte jobcentre til at identificere skjulte handicaps, som ellers kan være

svære at fange for den almindelige sagsbehandler.

Konkrete indsatser

til ledige med handicap/funktionsnedsættelser, udover de

handicapkompenserende ordninger, fylder ikke meget i de interviewede jobcentre. De

indsatser der nævnes er:

en indsats for at flytte borgere på beskyttede værksteder ud på ordinære

arbejdspladser

•

et beskæftigelses-/uddannelsesrettet holdforløb for unge autister

•

samarbejde om sundhedsfaglig udredning og efterfølgende beskæftigelsesfaglig

mentorstøtte til unge med psykiske vanskeligheder (fx autisme)

•

et tværfagligt samarbejde på sygefraværsområdet, hvor en specialist følger

sygemeldte ledige, og fx i løbet af en praktik udreder om

handicapkompenserende ordninger er relevante.

Derudover er der enkelte kommuner, der gør en indsats for at informere virksomheder

eller delmålgrupper af borgere om de handicapkompenserende ordninger. Fx en

kommune med mange studerende, som sender informationsbreve ud til alle

dimittender.

•

3.2.3 Der er stor variation i de udfordringer, der kan være i arbejdet med

målgruppen

Jobcentrene er blevet spurgt om, hvorvidt de i 2018 har oplevet begrænsninger eller særlige

udfordringer ved at iværksætte beskæftigelsesindsatser for personer med

funktionsnedsættelser/handicap.

Figur 11: Oplevelse af begrænsninger/udfordringer i arbejdet med målgruppen

60%

50%

40%

30%

37%

38%

50%

55%

2018

2017

13%

20%

10%

Nej

Ved ikke

Note: (n=82)

”Oplever

du, der er begrænsninger eller særlige udfordringer for iværksættelse af beskæftigelsesindsatser for ledige personer

med funktionsnedsættelser/handicap sammenlignet med øvrige ledige?”

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Orientering vedr. offentliggørelse af analyse på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Fordelingen i Figur 11 viser, at 37 % af jobcentrene i 2018 har oplevet begrænsninger eller særlige

udfordringer i arbejdet med beskæftigelsesindsatser for personer med

funktionsnedsættelser/handicap. Dette tal ligger på linje med tallet for 2017, hvor 38 % af

jobcentrene angav dette. 50 % af jobcentrene angiver, at de ikke har oplevet begrænsninger eller

særlige udfordringer i arbejdet med målgruppen i 2018.

Analysen viser en tendens til, at jobcentre, der gør en særlig indsats for at identificere målgruppen

og/eller har specifikke indsatser målrettet målgruppen, i lidt større omfang oplever

begrænsninger/udfordringer i arbejdet med personer med funktionsnedsættelser/handicap. 15 %-

point flere af denne type jobcentre oplever således begrænsninger/udfordringer. Forskellen er dog

ikke statistisk signifikant.

Blandt de 30 jobcentre, der har oplevet begrænsninger eller udfordringer har den hyppigste

udfordring været, at arbejdet med målgruppen stiller større krav til medarbejdernes viden og

kompetencer, hvilket 57 % af disse jobcentre angiver. Udfordringer relateret til borgerens mobilitet,

udfordringer med at få virksomhederne med samt større krav til samarbejde og koordination har

også været typiske udfordringer, som henholdsvis 43 %, 40 % og 37 % af jobcentrene angiver.

Mindre typiske udfordringer består i mere administration i forbindelse med arbejdet samt borgerens

motivation for deltagelse, hvilket angives af henholdsvis 23 % og 13 % af jobcentrene. Jobcentrene

kan dog også opleve andre udfordringer end disse, hvilket 30 % af jobcentrene angiver. Disse andre

udfordringer dækker over udfordringer med at definere målgruppen, mangel på muligheder der kan

rumme målgruppen, vanskeligheder ved at opstille målbare mål, udfordringer for små jobcentre i

projektdeltagelse grundet en lille målgruppe samt behov for et stærkere netværk på området.

Figur 12: Typer af begrænsninger/udfordringer i arbejdet med målgruppen

Det stiller større krav til medarbejdernes

viden/kompetencer

Det stiller større krav til samarbejde og

koordination (internt/eksternt)

Der er mere administration forbundet med

arbejdet

57%

37%

23%

40%

43%

Det er sværere at få virksomhederne med

Udfordringer relateret til borgerens mobilitet (fx

problemstillinger relateret til transport til

tilbudssted eller praktiksted)

Borgers motivation for deltagelse

13%

30%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

Andet

Note: (n=30)

”Hvad

består begrænsningerne eller udfordringerne af?”

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Orientering vedr. offentliggørelse af analyse på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

19 jobcentre har efterfølgende uddybet, hvilke udfordringer de især har oplevet for personer med

henholdsvis fysiske og psykiske funktionsnedsættelser/handicap.

Nedenstående tabel viser en kondensering af de udfordringer, som jobcentrene oplever i arbejdet

med personer med fysiske funktionsnedsættelser/handicap. Her anser jobcentrene de primære

udfordringer til at være, at området stiller større krav til medarbejdernes viden og indebærer mere

administrativt arbejde, at praktiske omstændigheder kan begrænse mulighederne samt at personer i

denne delmålgruppe mangler motivation og tro på, at de kan lykkes på arbejdsmarkedet.

Tabel 2: Udfordringer i arbejdet med personer med fysiske funktionsnedsættelser/handicap

UDFORDRING

ESSENSEN AF UDFORDRINGEN

Arbejdet med de handicapkompenserende

ordninger stiller større krav til medarbejderne

om specialiseret viden på området.

Praktiske omstændigheder i relation til

arbejdspladsens fysiske indretning,

transportmuligheder mv. opleves som en

udfordring.

Målgruppens tro på egne evner og værdi eller

selvindsigt på arbejdsmarkedet kan udgøre en

barriere for indsatsen.

Det kan være svært at finde relevante

arbejdspladser som matcher jobønsker og

skånebehov. Flere hensyn skal inddrages i

processen.

Arbejdsgiverne og virksomhederne er

tilbageholdende med at tage imod personer med

funktionsnedsættelser, og det opleves som en

udfordring at på dem med i indsatsen.

Jobcenteret angiver, at der ikke er udfordringer

med denne delmålgruppe eller at der ikke er

generelle tendenser for gruppen

ANTAL JOBCENTRE DER NÆVNER

UDFORDRINGEN

Anført af 5 ud af 19 jobcentre

Større videnskrav

Praktiske omstændigheder

Anført af 5 ud af 19 jobcentre

Manglende motivation eller

tro hos borger

Anført af 5 ud af 19 jobcentre

Svært at finde et godt match

Anført af 3 ud af 19 jobcentre

Udfordringer med

arbejdsgivere

Anført af 2 ud af 19 jobcentre

Andet

Anført af 2 ud af 19 jobcentre

Vendes blikket mod de udfordringer, som jobcentrene har oplevet i arbejdet med personer med

psykiske funktionsnedsættelser/handicap, viser nedenstående tabel, at nogle af de samme

udfordringer går igen, men at der også er markante forskelle mellem de oplevede udfordringer i

arbejdet med personer med henholdsvis fysiske og psykiske funktionsnedsættelser/handicap.

I arbejdet med personer med psykiske funktionsnedsættelser/handicap har jobcentrene oftest

oplevet udfordringer i relation til arbejdsgiverne, hvilket er en bemærkelsesværdig forskel fra de

oplevede udfordringer i arbejdet med personer med fysiske funktionsnedsættelser/handicap. Nogle

af udfordringerne med arbejdsgiverne angives som bundende i manglende kendskab til gruppen

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Orientering vedr. offentliggørelse af analyse på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

blandt virksomheder, men det fremhæves også af flere jobcentre, at virksomhederne har udvist en

vis tilbageholdenhed over for ansættelse af personer med psykiske funktionsnedsættelser/handicap.

I lighed med udfordringerne for arbejdet med personer med fysiske funktionsnedsættelser/handicap

anføres manglende motivation eller tro hos borgeren også som en af de primære udfordringer i

arbejdet med personer med psykiske funktionsnedsættelser/handicap. For begge delmålgrupper

angives det desuden i et vist omfang, at det kan være svært at finde et godt match mellem

virksomhed og borger, hvor hensyn til borgeren kan tilgodeses.

Tabel 3: Udfordringer i arbejdet med personer med psykiske funktionsnedsættelser/handicap

UDFORDRING

Udfordringer med

arbejdsgivere

ESSENSEN AF UDFORDRINGEN

Arbejdsgiverne og virksomhederne er

tilbageholdende med at tage imod personer

med funktionsnedsættelser, og det opleves

som en udfordring at på dem med i

indsatsen.

Målgruppens tro på egne evner og værdi

eller selvindsigt på arbejdsmarkedet kan

udgøre en barriere for indsatsen.

Det kan være svært at finde relevante

arbejdspladser som matcher jobønsker og

skånebehov. Flere hensyn skal inddrages i

processen.

Arbejdet med de handicapkompenserende

ordninger stiller større krav til

medarbejderne om specialiseret viden på

området. Herudover opleves det

administrative arbejde som mere

omfangsrigt.

Jobcenteret angiver, at der ikke er

udfordringer med denne delmålgruppe eller

at der ikke er generelle tendenser for

gruppen

ANTAL JOBCENTRE DER NÆVNER

UDFORDRINGEN

Anført af 9 ud af 19 jobcentre

Manglende motivation

eller tro hos borger

Anført af 5 ud af 19 jobcentre

Svært at finde et godt

match

Anført af 3 ud af 19 jobcentre

Større videnskrav og

mere administrativt

arbejde

Anført af 2 ud af 19 jobcentre

Andet

Anført af 3 ud af 19 jobcentre

Kompetente nøglemedarbejdere er afgørende

Af surveyen fremgår det, at en udfordring i arbejdet med målgruppen er, at det stiller store

krav til medarbejdernes viden/kompetencer. De interviewede ledere vurderer, at de

nøglepersoner man har på området, har stor viden og kompetence, men også at det er et

meget komplekst område, som stiller store krav til specialiseret viden, som hele tiden

opdateres, og som skal indarbejdes i jobcentrenes praksis generelt.

Det kan ifølge lederne være en udfordring at have overblik over det aktuelle udbud af relevante

hjælpemidler. Nogle jobcentre løser dette ved at samarbejde med medarbejdere, som har

særlig viden om dette område

–

fx fra bevilling af hjælpemidler til ældre, eller ved at ansætte

medarbejdere med specialiserede uddannelser, fx ergoterapeuter. Flere efterspørger et IT-

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Orientering vedr. offentliggørelse af analyse på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

system, hvor man let kan fremsøge mulige hjælpemidler/mest anvendte hjælpemidler til

bestemte typer funktionsnedsættelser.

JOBCENTRENES ORGANISERING OG TILRETTELÆGGELSE AF

INDSATSEN

Personer med funktionsnedsættelser/handicap kan findes blandt alle jobcentrenes

ydelsesmålgrupper. I dette afsnit stilles skarpt på, hvordan jobcentrene har valgt at organisere og

tilrettelægge deres indsats over for målgruppen.

I indsatsen for personer med funktionsnedsættelser/handicap spiller de handicapkompenserende

ordninger en særligt vigtig rolle. I dette afsnit fokuseres der af denne grund særligt på, hvordan

arbejdet med de handicapkompenserende ordninger er organiseret i jobcentrene.

3.3.1 Arbejdet med de handicapkompenserende ordninger varetages typisk af

nøglemedarbejdere

I spørgeskemaet er jobcentrene blevet spurgt til, hvordan arbejdet med de handicapkompenserende

ordninger var organiseret i jobcenteret i 2018.

Figur 13: Organisering af arbejde med handicapkompenserende ordninger

Opgaver relateret til anvendelse af de

handicapkompenserende ordninger var samlet på én

eller få nøglemedarbejdere med specialiseret viden om

de handicapkompenserende ordninger

Opgaver relateret til anvendelse af de

handicapkompenserende ordninger var fordelt på den

brede medarbejdergruppe, der også varetog den

almindelige sagsbehandling for jobcentrets målgrupper

Anden organisering

77%

79%

15%

2018

2017

Ved ikke

10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80%

Note: (n=82)

”Hvordan

organiserede I jeres arbejde med de handicapkompenserende ordninger i dit jobcenter i 2018?”

Som Figur 13 viser, så har den typiske organisering i jobcentrene i 2018 været, at arbejdet med de

handicapkompenserende ordninger har været samlet på en eller få nøglemedarbejdere. 77 % af

jobcentrene har således benyttet denne form for organisering. I 15 % af jobcentrene har arbejdet

med de handicapkompenserende ordninger været fordelt på den brede medarbejdergruppe. 7 % af

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Orientering vedr. offentliggørelse af analyse på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

jobcentrene har angivet, at de har benyttet en anden form for organisering. Næsten alle disse

jobcentre angiver, at den brede medarbejdergruppe har deltaget i arbejdet med de

handicapkompenserende ordninger, men at der samtidig har været udpeget nøgle- eller

ressourcepersoner på området. Denne fordeling på typer af organiseringer er samlet set lig den,

jobcentrene benyttede i 2017, da afvigelserne er på maksimalt to procentpoint.

3.3.2 Oplevelsen af brug af ressourcepersoner er positiv

Alle 12 jobcentre, der har fordelt arbejdet med de handicapkompenserende ordninger på den brede

medarbejdergruppe, angiver, at medarbejderne har haft adgang til en nøgle- eller ressourceperson,

hvilket kan ses i Figur 14. I 75 % af disse jobcentre har nøgle-/ressourcepersonen været placeret

centralt i jobcenteret, mens 25 % af jobcentrene angiver, at der har været en nøgle-

/ressourceperson til stede i hver afdeling i jobcenteret.

Figur 14: Adgang til nøglemedarbejder/ressourceperson for den brede medarbejdergruppe

Ja, der er nøglepersoner/ressourcepersoner i hver

afdeling

Ja, der er en/flere centralt placerede

nøglepersoner/ressourcepersoner i jobcenteret,

som medarbejderen kan gå til

Ja, der er aftaler med

nøglepersoner/ressourcepersoner uden for

jobcenteret

Ja, anden mulighed end ovenfor

25%

75%

Nej

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

Ved ikke

Note: (n=12)

”Du

har svaret at arbejdet med bevilling af handicapkompenserende ordninger var fordelt på den brede medarbejdergruppe.

Har disse medarbejdere adgang til en nøglemedarbejder eller ressourceperson med specialiseret viden om lovgivning eller virksomme

indsatser over for personer med funktionsnedsættelse/handicap?”

Jobcentrene, der har angivet at have nøgle-/ressourcepersoner er efterfølgende blevet bedt om at

angive, hvorvidt de oplever, at medarbejderne har benyttet nøgle-/ressourcepersonerne.

Figur 15: Oplevelse af brug af nøglemedarbejder/ressourceperson

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Orientering vedr. offentliggørelse af analyse på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

60%

50%

40%

30%

20%

10%

I meget høj grad

33%

50%

17%

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

Note: (n=12)

”Er

det din oplevelse, at medarbejderne benytter disse nøglepersoner/ressourcepersoner?”

83 % af jobcentrene angiver, at medarbejderne i høj eller meget høj grad har benyttet sig af nøgle-

/ressourcepersonerne. De resterende 17 % anfører, at benyttelse af nøgle-/ressourcepersonerne er

sket i nogen grad.

Eksempler på 4 forskellige organisationsformer

Blandt de interviewede jobcentre er der indenfor for de 2 beskrevne hovedmodeller i praksis

stor variation i den konkrete organisering og i den rolle, nøglepersonerne har for at sikre, at

tilstrækkelig viden og kompetence bliver nyttiggjort i alle afdelinger i jobcentret. Nedenfor er

beskrevet 4 konkrete eksempler på organisationsformer.

1. Spredt specialistviden: Lederen af sygedagpengeafdelingen har bevillingskompetencen

til de handicapkompenserende ordninger, og jobkonsulenter fra alle afdelinger søger

om hjælpemidler m.m. gennem sygedagpengeafdelingen. Flere medarbejdere rundt

omkring i organisationen har specialistviden på forskellige områder, og de kommer i

spil, når der er behov for det. Videndeling om ordningerne sker typisk på teammøder.

2. To nøglepersoner: Man har vurderet, at lovgivningen er så kompliceret, at man ikke kan

lægge det bredt ud på medarbejderne, hvis man vil sikre, at alle borgere får samme

tilbud og behandles ens. Man har derfor to nøglemedarbejdere, som forholder sig til

alle ydelsesgrupper og altid er opdaterede ift. reglerne. Medarbejderne har et generelt

kendskab til de ordninger, man bruger mest, men trækker derudover på

nøglepersonerne, som bruger halvdelen af deres arbejdstid på dette. Derudover har

man 3 fysio-/ergoterapeuter, som fortrinsvis rådgiver omkring hjælpemidler.

3. Fire nøglepersoner:

Fire øgleperso er fu gerer so ’fyrtår e’ og er pla eret

decentralt i forskellige afdelinger. De videndeler og mødes med hinanden, og

medarbejderne henvender sig til dem, hvis de har brug for vejledning.

4. Spredt bevillingskompetence: Alle virksomhedskonsulenter har bevillingskompetence

til et vist niveau

–

oftest små hjælpemidler. Derudover har man to nøglepersoner ift. de

handicapkompenserende ordninger placeret i virksomhedsteamet, som tager sig af

bevillinger med højere udgifter, og som vejleder kollegaerne bredt i organisationen.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Orientering vedr. offentliggørelse af analyse på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

OPLEVET RELEVANS OG BRUG AF DE

HANDICAPKOMPENSERENDE ORDNINGER

De handicapkompenserende ordninger er værktøjer, som jobcentermedarbejderne kan bringe i spil i

beskæftigelsesindsatsen for personer med funktionsnedsættelser/handicap. Dette afsnit belyser

jobcentrenes fokus på at anvende de handicapkompenserende ordninger, hvilke områder dette

fokus særligt har været rettet mod, samt hvorfor netop disse områder har været i fokus. Yderligere

undersøges jobcentrenes oplevelse af effekten af de handicapkompenserende ordninger og de

udfordringer, jobcentrene har oplevet i brugen af ordningerne. Slutteligt belyses det, hvilke tiltag

jobcentrene har benyttet for at understøtte brugen af de handicapkompenserende ordninger i 2018.

3.4.1 Sygedagpenge- og ledighedsydelsesmodtagere er centrale

ydelsesmålgrupper for de handicapkompenserende ordninger

I spørgeskemaet er jobcentrene blevet spurgt til, hvorvidt de i 2018 har haft fokus på at benytte de

handicapkompenserende ordninger på tværs af alle jobcenterets ydelsesmålgrupper. 51 % af

jobcentrene anfører, at de i 2018 i høj eller meget høj grad har haft fokus på at anvende de

handicapkompenserende ordninger på tværs af alle ydelsesmålgrupper.

Figur 16: Oplevelse af fokus på handicapkompenserende ordninger på tværs af alle ydelsesgrupper

50%

40%

30%

20%

10%

I meget høj grad

44%

39%

Slet ikke

Ved ikke

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Note: (n=82)

”Tidligere

undersøgelser viser, at der er stor forskel på, hvor udbredt anvendelsen af de handicapkompenserende ordninger er

i de danske jobcentre. Oplever du, at I i 2018 havde fokus på at bringe de handicapkompenserende ordninger i anvendelse på tværs af alle

jobcenterets ydelsesmålgrupper?”

Analyser viser iøvrigt, at der er en statistisk signifikant sammenhæng mellem lokalpolitisk fokus på

området og oplevelsen af at have fokus på at bringe de handicapkompenserende ordninger på spil

på tværs af alle ydelsesmålgrupper. 63 % jobcentrene med oplevelse af højt eller meget højt

lokalpolitisk fokus på området angiver således også, at de i høj eller meget høj grad har fokus på at

bringe de handicapkompenserende ordninger i spil på tværs af alle ydelsesmålgrupper, hvilket er 19

%-point mere end jobcentre, der i nogen eller mindre grad oplever et lokalpolitisk fokus. Tilsvarende

er der en tendens til, at jobcentre, der har fordelt arbejdet med de handicapkompenserende

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Orientering vedr. offentliggørelse af analyse på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

ordninger på den brede medarbejdergruppe, i højere grad oplever at have fokus på at bringe de

handicapkompenserende ordninger i spil for alle jobcentrets ydelsesmålgrupper. 67 % af

jobcentrene med denne organisering angiver således i høj eller meget høj grad at have haft fokus på

at bringe de handicapkompenserende ordninger i spil på tværs af alle ydelsesgrupper, mens den

tilsvarende andel for jobcentre, hvor arbejdet med de handicapkompenserende ordninger var

koncentreret på en eller flere nøglemedarbejdere, er 48 %. Denne forskel er dog ikke statistisk

signifikant.

Jobcentrene er desuden blevet bedt om at vurdere, for hvilke ydelsesmålgrupper de har haft størst

fokus på at bringe de handicapkompenserende ordninger i anvendelse.

Figur 17: Ydelsesmålgrupper med størst fokus i brug af handicapkompenserende ordninger i anvendelse

Uddannelseshjælpsmodtagere

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

Jobparate kontanthjælpsmodtagere

Sygedagpengemodtagere

Ledighedsydelsesmodtagere

Ressourceforløbsydelsesmodtagere

Borgere i jobafklaringsforløb

Forsikrede ledige

Fokus var lige stort på tværs af alle ydelsesgrupper

Note: (n=82)

”For

hvilke ydelsesmålgrupper var fokus størst?”

18%

56%

45%

37%

30%

18%

37%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

Figur 17 viser, at der i 2018 især har været fokus på at bringe de handicapkompenserende ordninger

i anvendelse for sygedagpengemodtagere. 56 % af jobcentrene anfører således at have haft fokus på

denne ydelsesmålgruppe. Derudover har flest jobcentre haft fokus på de handicapkompenserende

ordninger ift. ledighedsydelsesmodtagere, ressourceforløbsydelsesmodtagere og borgere i

jobafklaringsforløb. 37 % af jobcentrene vurderer, at fokus på at bringe de handicapkompenserende

ordninger i anvendelse har været lige stort på tværs af alle ydelsesmålgrupperne.

Jobcentrene har størst fokus hvor behovene er størst

De fleste af de interviewede ledere vurderer, at de anvender de handicapkompenserende

ordninger der, hvor behovene er størst, og at det er tilfældet for sygedagpengemodtagere og

for ledighedsydelsesmodtagere, fordi disse grupper allerede er under udredning for eventuelle

funktionsnedsættelser, hvilket ikke i samme omfang gør sig gældende for andre

ydelsesgrupper. De peger desuden på, at de anvender de handicapkompenserende ordninger

meget til at fastholde medarbejdere, der er i job, men som har fået en sygdom eller et

handicap.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Orientering vedr. offentliggørelse af analyse på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Øget fokus på kontanthjælpsmodtageres brug af kompenserende ordninger

Af surveyen fremgår det, at der er relativt lavt fokus på brug af kompenserende ordninger til

kontanthjælpsmodtagere. Enkelte af de interviewede ledere vurderer, at der ikke har været

tradition for at anvende de handicapkompenserende ordninger til denne målgruppe, bl.a. fordi

der ikke er samme fokus på funktionsnedsættelser, som tilfældet f.eks. er for

ledighedsydelsesmodtagere. De fleste af de interviewede ledere vurderer, at deltagelse i

projekter som fx

Flere Skal Med

Frontrunner

(begge STAR-projekter rettet mod

aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere) har givet øget fokus på området. Det er ifølge

lederne ofte mentorordningen eller personlig assistent, der anvendes for denne målgruppe.

Jobcentrene er efterfølgende blevet bedt om at angive, hvorfor de i 2018 har haft fokus på netop

disse ydelsesmålgrupper. Sygedagpengemodtagere, ledighedsydelsesmodtagere,

ressourceforløbsydelsesmodtagere og borgere i jobafklaringsforløb har været de ydelsesmålgrupper,

hvor fokus på brugen af de handicapkompenserende ordninger har været størst, og for alle disse fire

grupper angives et større indsatsmæssigt fokus på funktionsnedsættelser for netop denne

ydelsesmålgruppe som en af de to hyppigste årsager til fokusset. For sygedagpengemodtagere og

borgere i jobafklaringsforløb angives desuden hyppigt, at medarbejderne på området er vant til at

arbejde med de handicapkompenserende ordninger, mens der for ledighedsydelsesmodtagere og

ressourceforløbsydelsesmodtagere hyppigt anføres, at der er flere personer med

funktionsnedsættelser/handicap i disse ydelsesmålgrupper.

3.4.2 Væsentlig variation i den oplevede relevans af de

handicapkompenserende ordninger

Alle jobcentrene er blevet bedt om at vurdere, hvordan de har oplevet effekten af de

handicapkompenserende ordninger for henholdsvis personer med fysiske og psykiske

funktionsnedsættelser/handicap.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Orientering vedr. offentliggørelse af analyse på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Figur 18: Oplevelse af den understøttende effekt af de handicapkompenserende ordninger

–

fysiske

funktionsnedsættelser/handicap

Hjælpemidler og arbejdspladsindretning

Personlig assistance i arbejdsmæssig

sammenhæng

Personlig assistance under efter- og

videreuddannelse

40%

41%

17% 1%

39%

16%

21%

32%

29%

26%

10%

20%

30%

40%

44%

30%

33%

13% 1% 2%

16%

27%

30%

11%

12%

15% 1% 5%

Isbryderordningen

4% 10%

Fortrinsadgang til offentlige stillinger for

1% 11%

borgere med et handicap

Mentorordning

Paragraf 56-aftale ved sygdom

44%

40%

52%

50%

60%

70%

80%

90% 100%

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

Note: (n=82)

”I

hvor høj grad vurderer du, at de forskellige handicapkompenserende ordninger hjælper personer med fysiske

funktionsnedsættelser/handicap med at komme i beskæftigelse og/eller fastholde deres arbejde?”

For personer med fysiske funktionsnedsættelser/handicap vurderer jobcentrene, at det især er de

handicapkompenserende ordninger med

personlig assistance i arbejdsmæssig sammenhæng,

hjælpemidler og arbejdspladsindretning

paragraf 56-aftale ved sygdom,

der i 2018 har haft en

understøttende effekt på beskæftigelsesindsatsen, hvilket ses i Figur 18. For disse ordninger

vurderer henholdsvis 83 %, 81 % og 78 % af jobcentrene, at ordningerne i høj eller meget høj grad

har hjulpet personer med fysiske funktionsnedsættelser/handicap i beskæftigelse eller med at

fastholde deres arbejde.

Samtidig vurderer en stor andel af jobcentrene, at isbryderordningen og især

fortrinsret til offentlige

stillinger for borgere med et handicap

ikke har haft en positiv effekt i beskæftigelsesindsatsen for

personer med fysiske funktionsnedsættelser/handicap. 76 % af jobcentrene vurderer, at

fortrinsadgang til offentlige stillinger for borgere med et handicap

kun i mindre grad eller slet ikke

har hjulpet personer med fysiske funktionsnedsættelser/handicap, mens det tilsvarende tal for

isbryderordningen

er på 35 %. Man skal være opmærksom på, at en stor andel af jobcentrene svarer

”ved

ikke” til spørgsmålene om

personlig assistance under efter- og videreuddannelse

isbryderordningen.

Det kan være et tegn på, at mange jobcentre enten ikke kender til ordningerne,

eller at de ikke anvender dem nok til at kunne vurdere deres effekt.

Af Figur 19 fremgår det, at beskæftigelsesindsatsen for personer med psykiske

funktionsnedsættelser/handicap er blevet hjulpet af den handicapkompenserende ordning med

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Orientering vedr. offentliggørelse af analyse på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

personlig assistance i arbejdsmæssig sammenhæng. For denne delmålgruppe angiver 69 % af

jobcentrene, at

personlig assistance i arbejdsmæssig sammenhæng

i høj eller meget høj grad har

haft en positiv betydning. Derudover vurderer 51 % og 50 %, at henholdsvis

mentorordning

paragraf 56-aftale

ved sygdom har haft en positiv indvirkning på beskæftigelsesindsatsen for

personer med psykiske funktionsnedsættelser/handicap.

Også for personer med psykiske funktionsnedsættelser/handicap vurderer jobcentrene, at

isbryderordningen

fortrinsadgang til offentlige stillinger for borgere med et handicap

kun har haft

en ringe positiv effekt. 77 % af jobcentrene vurderer, at

fortrinsadgang til offentlige stillinger for

borgere med et handicap

i mindre grad eller slet ikke har hjulpet personer i målgruppen i

beskæftigelse, mens 39 % vurderer, at det samme gør sig gældende for

isbryderordningen.

37 % af

jobcentrene ved ikke, hvorvidt

isbryderordningen

har haft en effekt. Kun henholdsvis 1 % og 7 %

vurderer, at de to ordninger i høj eller meget høj grad har haft en positiv effekt.

Figur 19: Oplevelse af den understøttende effekt af de handicapkompenserende ordninger

–

psykiske

funktionsnedsættelser/handicap

Hjælpemidler og arbejdspladsindretning

Personlig assistance i arbejdsmæssig

sammenhæng

18%

29%

18%

17%

28%

21%

26%

32%

40%

15%

12%

49%

30%

38%

28%

40%

50%

60%

28%

22%

Personlig assistance under efter- og

videreuddannelse

Isbryderordningen

Fortrinsadgang til offentlige stillinger for

borgere med et handicap

Mentorordning

29%

37%

16%

12%

10%

80%

90% 100%

27%

Paragraf 56-aftale ved sygdom

12%

10%

20%

30%

70%

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

Note: (n=82)

”I

hvor høj grad vurderer du, at de forskellige handicapkompenserende ordninger hjælper personer med psykiske

funktionsnedsættelser/handicap med at komme i beskæftigelse og/eller fastholde deres arbejde?”

Hjælpemidler og personlig assistent vurderes som meget effektive beskæftigelsespolitiske

redskaber

Ordningen med personlig assistance er meget brugt og anvendes til mange forskellige typer

udfordringer - både til borgere med psykiske/kognitive handicap og borgere med fysiske

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Orientering vedr. offentliggørelse af analyse på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

handicap. Eksempelvis kan PA bruges til en autist, der har brug for hjælp til at få struktur på

hverdagen, en frisør der har brug for praktisk hjælp i salonen eller en pædagog, der ikke kan

ære på stue lige så eget so kollegaer e og får hjælp til at la e referater, se de s s’er til

forældrene m.v. Flere af de interviewede oplever udfordringer ift. tung administration,

dokumentation, vurdering af hvad der er rimeligt at bruge ordningen til, og usikkerhed om

hvem der i praksis udfører PA-opgaverne

–

de finder dog alligevel ordningen meget anvendelig.

I ét jobcenter står fleksjobbere for ca. halvdelen af brugen af hjælpemidler og personlig

assistance, hvilket især er blevet relevant med de nye fleksjob på få timer, mens man i

et andet jobcenter synes, at det er vanskeligt at kombinere fleksjob og PA (hvordan

udregner man fx effektiviteten i fleksjobbet, hvis der også er en PA?). I en tredje

kommune er der en stigning af brug af PA til fastholdelse i stedet for fleksjob.

De fleste jobcentre vurderer, at hjælpemidler er et rigtig godt redskab, som kan bruges

i mange situationer:

E i ter ie et leder urderer at: ”med

godt over lik og ’fa tasi’ ka

ord i ge

ed hjælpe idler til e

eget red vifte af udfordri ger”

ruge

En anden leder fortæller at:

”vi prioriterer altid hjælpe idler før perso lig assista e.

Det er det mindst indgribende, og den enkeltes ressourcer anvendes bedst muligt, når

a ikke skal i volvere a dre”.

Isbryderordningen og fortrinsadgang opleves som havende ringere effekt

Isbryderordningen er generelt blevet brugt sjældent i de interviewede kommuner, og der er

begrænset erfaring med den. Enkelte af de interviewede mener, at det kan være relevant for

nogle få, men at den skal bruges med omtanke, fordi de fleste med et handicap ifølge de

interviewede ledere normalt kan komme i job uden ordningen.

Ordningen med fortrinsret opleves generelt som meget problematisk og med lille virkning. En

leder udtaler:

”Ord i ge

ed forra g i a sættelse giver overhovedet ikke e i g. Jeg har

selv

prøvet det som arbejdsgiver. Det er helt ved siden af. Det stiller forventninger i udsigt hos

orgere , e er spild af tid. Jeg er te

elig frustreret over de ord i g.”

Andre nævner, at

brug af ordningen kan opleves som et stempel/stigmatiserende, og at borgerne ikke ønsker det.

3.4.3 De fleste handicapkompenserende ordninger er der kun få problemer

med at anvende

I spørgeskemaet er der desuden spurgt ind til, hvilke af de handicapkompenserende ordninger

jobcentrene i 2018 har oplevet udfordringer ved at anvende. Her fremgår det, at det især er

fortrinsadgang til offentlige stillinger for borgere med et handicap, som jobcentrene har oplevet

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Orientering vedr. offentliggørelse af analyse på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

udfordringer ved at benytte. 27 % af jobcentrene angiver at have haft udfordringer ved at benytte

denne handicapkompenserende ordning, hvilket er en stigning på ni procentpoint sammenlignet

med 2017. Analysen kan imidlertid ikke forklare baggrunden for stigningen, og dermed heller ikke

udelukke, at stigningen f.eks. alene dækker over et øget kendskab til ordningen. Derudover er der

ingen af de andre handicapkompenserende ordninger, som mere end 10% af jobcentrene har

oplevet udfordringer ved at benytte. De jobcentre, der har svaret andet, angiver primært

tegnsprogstolkning som noget, de har oplevet udfordringer i brugen af. 43 % af jobcentrene angiver,

at de ikke har oplevet udfordringer med nogen af de handicapkompenserende ordninger, hvilket er

omtrent samme andel som i 2017.

Figur 20: Handicapkompenserende ordninger, der opleves udfordringer ved at anvende

Hjælpemidler og arbejdspladsindretning

Personlig assistance i arbejdsmæssig sammenhæng

Personlig assistance under efter- og

videreuddannelse

Isbryderordningen

Fortrinsadgang til offentlige stillinger for borgere

med et handicap

Mentorordning

Paragraf 56-aftale ved sygdom

Andet

Vi oplever ikke udfordringer med nogen af de

handicapkompenserende ordninger

Ved ikke

11%

18%

43%

42%

16%

10%

20%

27%

2018

2017

21%

30%

40%

50%

Note: (n=82)

”Oplever

I udfordringer ved anvendelsen af nogle af de handicapkompenserende ordninger, og i så fald, hvilke af de

handicapkompenserende ordninger oplevede I udfordringer ved at anvende i 2018?”

De 34 jobcentre, der angiver at have oplevet udfordringer i brugen af en eller flere af de

handicapkompenserende ordninger, er efterfølgende blevet spurgt om, hvad udfordringerne typisk

bestod i.

Analysen viser, at der ikke er nogen tydelig sammenhæng mellem organiseringen af arbejdet med de

handicapkompenserende ordninger og oplevelsen af udfordringer ved at anvende disse ordninger.

De jobcentre, hvor arbejdet med handicapkompenserende ordninger er fordelt på den brede

medarbejdergruppe, oplever kun i lidt lavere omfang udfordringer med brug af de

handicapkompenserende ordninger.

Figur 21: Udfordringer, som opleves ved de handicapkompenserende ordninger

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Orientering vedr. offentliggørelse af analyse på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Manglende kendskab til ordningerne blandt

medarbejdere

Manglende kendskab til ordningerne blandt borgere

Manglende kendskab til ordningerne blandt

arbejdsgivere

Manglende tiltro til ordningernes kvalitet/virkning

blandt borgere

Manglende tiltro til ordningernes kvalitet/virkning

blandt medarbejdere

Manglende tiltro til ordningernes kvalitet/virkning

blandt arbejdsgivere

Stor administrationsbyrde i bevillingen af ordningerne

Andet

Ved ikke

12%

19%

26%

35%

15%

13%

10%

15%

2018

35%

32%

29%

26%

35%

45%

2017

10%

12%

20%

30%

40%

50%

Note: (n=34)

”Hvilke

af følgende udfordringer var typiske for de ordninger, hvor I i 2018 oplevede udfordringer?”

Figur 21 viser, at det særligt er manglende tiltro til ordningernes kvalitet/virkning blandt

arbejdsgivere samt en stor administrationsbyrde i bevillingen af ordningerne, der i 2018 har udgjort

udfordringer for brugen af de handicapkompenserende ordninger. Disse to udfordringer angives af

henholdsvis 35 % og 29 % af jobcentrene. 26 % af jobcentrene angiver andre udfordringer end de

oplistede. Dette dækker eksempelvis over opfattelse af manglende effekt, udfordringer med at få

stoppet bevillinger eller mangelfuldt kendskab til borgeren i relation til ordningerne.

Sammenlignet med 2017 er det værd at hæfte sig ved, at kendskabet til de handicapkompenserende

ordninger ser ud til at være blevet større blandt både medarbejdere, borgere og arbejdsgivere.

Andelen af jobcentre, der angiver manglende kendskab som en udfordring, er således faldet med 13-

20 procentpoint for de tre typer af involverede aktører.

3.4.4 Jobcentrene bruger oftest nøglepersoner til at understøtte brugen af

handicapkompenserende ordninger

Jobcentrene er i spørgeskemaet blevet bedt om at forholde sig til, om de i 2018 har gjort noget

særligt for at understøtte brugen af de handicapkompenserende ordninger. Som det ses i Figur 22,

så angiver flest jobcentre (83 %), at de har en nøgleperson, der har særligt fokus på de

handicapkompenserende ordninger. Faktisk har alle danske jobcentre ifølge STARs egne opgørelser

en nøgleperson for brug af de handicapkompenserende ordninger. Det kan imidlertid være

forskelligt, hvad man i de enkelte jobcentre forstår ved nøglepersonsrollen, hvilket kan forklare, at

ikke alle jobcentre angiver nøglepersonsfunktionen ved besvarelse af spørgsmålet.

I 52 % af jobcentrene er brugen af de handicapkompenserende ordninger løbende blevet sat på

dagsordenen på team- eller afdelingsmøder, mens 49 % af jobcentrene har udviklet

procedurebeskrivelser/arbejdsgange, der beskriver brugen af de handicapkompenserende

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Orientering vedr. offentliggørelse af analyse på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

ordninger. 9 % af jobcentrene angiver at have benyttet andre tiltag. Disse indebærer eksempelvis

deltagelse i projekter med fokus på de handicapkompenserende ordninger eller øget fokus i

bestemte teams. Ingen af jobcentrene har angivet, at de ikke har gjort noget særligt for at

understøtte brugen af de handicapkompenserende ordninger.

Figur 22: Initiativer til understøttelse af brugen af handicapkompenserende ordninger

Ja, der er udpeget en nøgleperson, som har særligt

fokus på anvendelsen af de handicapkompenserende

ordninger

Ja, der afholdes introducerende oplæg om de

handicapkompenserende ordninger for nye

medarbejdere og ledere

Ja, der er udviklet skriftligt eller elektronisk

informationsmateriale til medarbejdere og ledere om

handicapkompenserende ordninger

Ja, der er udviklet procedurebeskrivelser/arbejdsgange,

der beskriver til hvem, hvornår og hvordan de

handicapkompenserende ordninger bringes i spil

Ja, det bliver løbende dagsordenssat på team- eller

afdelingsmøder

Ja, der er nedsat en arbejdsgruppe, der arbejder

fokuseret med de handicapkompenserende ordninger

Andet

83%

87%

33%

27%

30%

49%

48%

38%

10%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%

52%

2018

2017

Nej, vi har ikke gjort noget særligt

Ved ikke

Note: (n=82)

”Gør

I i dit jobcenter noget særligt for at understøtte brugen af de handicapkompenserende ordninger?”

Sammenlignet med 2017 bliver brugen af de handicapkompenserende ordninger løbende

dagsordensfastsat på team- og afdelingsmøder i flere jobcentre. Brugen af dette initiativ er således

steget med 14 procentpoint mellem 2017 og 2018. Til gengæld er der sket i fald i afholdelsen af

introducerende oplæg om de handicapkompenserende ordninger for nye medarbejdere og ledere

på 19 procentpoint i samme periode. De kvalitative interviews har ikke kunnet forklare dette fald. De

resterende initiativer ligger på omtrent samme niveau som i 2017.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Orientering vedr. offentliggørelse af analyse på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SAMARBEJDE MED EKSTERNE AKTØRER

3.5.1 Lokale virksomheder er en typisk samarbejdspartner

I analysen er det afdækket, hvorvidt og hvilke eksterne aktører jobcentrene har samarbejdet med

om indsatser målrettet personer med funktionsnedsættelser/handicap i 2018.

Blot 6 % af jobcentrene har angivet, at de ikke har samarbejdet med eksterne aktører. Man skal dog

have for øje, at 27 % af jobcentrene har angivet, at de ikke ved, om der har været samarbejde med

eksterne aktører.

Blandt typerne af eksterne aktører har jobcentrene typisk samarbejdet med lokale virksomheder. 50

% af jobcentrene angiver således at have indgået i et sådant samarbejde. Derudover er det ret

varierende, hvilke typer af eksterne aktører, jobcentrene har samarbejdet med. Både

patientforeninger eller handicaporganisationer, socialøkonomiske virksomheder, private

leverandører og satspuljefinansierede virksomheder har i et vist omfang indgået i samarbejder med

jobcentrene. 10 % af jobcentrene angiver desuden at have samarbejdet med andre typer af eksterne

aktører. Disse indebærer a-kasser, uddannelsesinstitutioner, andre kommunale institutioner og

private eller halvoffentlige aktører.

Figur 23: Samarbejde med eksterne aktører

Lokale virksomheder

Socialøkonomiske virksomheder

Patientforeninger eller handicaporganisationer

Satspuljefinansierede virksomheder (som fx LEV,

Jobbanken, Huset Venture m.fl.)

Private leverandører (anden aktørvirksomhed)

Andet

Ved ikke

Nej, vi samarbejder ikke med eksterne aktører

50%

23%

27%

17%

20%

10%

27%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

Note: (n=82)

”Har

dit jobcenter i 2018 samarbejdet med en eller flere af følgende eksterne aktører om indsatser målrettet personer med

funktionsnedsættelser/handicap?”

3.5.2 Samarbejde med eksterne aktører angår en række forskellige temaer

Jobcentrene er blevet bedt om at angive, hvad samarbejdet med de forskellige eksterne aktører har

handlet om i 2018. Nedenstående tabel viser de samarbejdstemaer, der hyppigst er angivet for de

forskellige typer af eksterne aktører.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Orientering vedr. offentliggørelse af analyse på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 4: Temaer i samarbejde med eksterne aktører

EKSTERN AKTØR

HYPPIGST ANGIVNE SAMARBEJDSTEMAER

Virksomhedsrettede aktiviteter

Jobformidling

Opkvalificering af borger

Mentor- eller netværksstøtte

Vidensopsamling, kompetenceudvikling mv. målrettet medarbejdere i

jobcenteret

Metodeudviklings- eller metodeafprøvende projekter

Lokale virksomheder

Patientforeninger eller

handicaporganisationer

Socialøkonomiske virksomheder

Virksomhedsrettede aktiviteter

Jobformidling

Opkvalificering af borger

Virksomhedsrettede aktiviteter

Jobformidling

Opkvalificering af borger

Mentor- eller netværksstøtte

Private leverandører

Satspuljefinansierede

virksomheder

Jobformidling

Virksomhedsrettede aktiviteter

Der er et bredt samarbejde med eksterne aktører om handicapindsatsen

De interviewede ledere er generelt glade for samarbejdet med eksterne parter, og de benytter

sig af meget forskellige typer af samarbejdspartnere og samarbejder. Nogle samarbejder fx med

patientforeninger, bosteder eller handicaporganisationer om en bestemt målgruppe.

I nogle tilfælde er der tale om et fast, formaliseret samarbejde:

”Vi sa ar ejder

fast med Kræftens Bekæmpelse med om kompenserende ordninger til

kræftpatie ter”

Leder i jobcenter

I andre tilfælde drejer sig om ad hoc-samarbejde i enkeltsager:

”

Vi samarbejder med andre aktører som har specialkompetencer ift. hjælpemidler. Det er

bandagister, tale-høre-syn-vejleder”

Leder i jobcenter

Der er også jobcentre, der samarbejder med anden aktør og fagforeninger/a-kasser, hvor

førstnævnte kan være dygtige til at hjælpe en bestemt målgruppe ud på arbejdsmarkedet, mens

sidstnævnte fx kan indgå i et samarbejde, hvor medlemmer skal skifte erhverv og i den

forbindelse har behov for handicapkompenserende ordninger.

Generelt sætter de interviewede jobcentre stor pris på at kunne udnytte de andre aktørers

spidskompetencer, hvilket nedenstående citat illustrerer:

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Orientering vedr. offentliggørelse af analyse på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

”Vi sa ar ejder ed ha di aporga isatio er og A de aktør. Sa ar ejdet er vigtigt

fordi de har kompetente medarbejdere med specialkompetencer vi ikke har, ift. nogle

særlige målgrupper som vi har udfordringer med.”

- Arbejdsmarkedschef

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Orientering vedr. offentliggørelse af analyse på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

4. DATAGRUNDLAG

Analysen baserer sig på to primære datakilder: En

spørgeskemaundersøgelse

udsendt til landets 94

jobcentre samt

kvalitative telefoninterview

med ledere i 15 udvalgte jobcentre. Jobcentrene, som er

udvalgt til kvalitative interview, er udvalgt på baggrund af kommunernes besvarelser i

spørgeskemaet.

Den kvantitative del af analysen er rapporteret som frekvensfordelinger. Herudover er der

udarbejdet en række krydstabuleringer mellem besvarelser på flere af undersøgelsens spørgsmål.

For alle disse krydstabuleringer er det undersøgt, om der er statistisk signifikante forskelle mellem

andelene i de forskellige kategorier (ved et signifikansniveau på 0,05). Resultaterne af disse analyser

er indarbejdet i rapportens brødtekst, hvor det tydeliggøres, om der er tale om en statistisk

signifikant sammenhæng eller om en substantiel tendens, som kan registreres i data uden dog at

kunne påvises med statistisk sikkerhed. Det er væsentligt at huske, at signifikans er meget følsom

for antallet af respondenter, hvilket betyder at der skal meget store forskelle til at vise signifikante

resultater i en survey med få respondenter, som jo er tilfældet i en analyse blandt landets jobcentre.

Spørgeskemaet indeholder et stort antal åbne besvarelser, hvor jobcentrene har haft mulighed for at

uddybe deres svar til en lang række af de stillede spørgsmål. De åbne besvarelser er kodet med

henblik på meningskondensering og opstillet i overskuelig form, hvori det også er angivet, hvor

mange af jobcentrene, der har berørt det pågældende parameter.

Resultaterne fra den kvalitative del af analysen (interview) er indarbejdet i rapporten, så den

supplerer, underbygger eller udbygger resultaterne fra surveyen med henblik på en dybere

forståelse af de forhold, der gør sig gældende i kommunerne i forhold til indsatsen overfor borgere

med handicap.

Resultaterne fra interviews er i rapporten indsat i bokse, så det er tydeligt, hvad der er

surveyresultater fra alle kommuner, og hvad der er resultater fra interviews i de 15 kommuner.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Orientering vedr. offentliggørelse af analyse på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE

Spørgeskemaundersøgelsen er udsendt til alle landets 94 jobcentre. 82 jobcentre har besvaret

undersøgelsen, hvilket svarer til 87%. Besvarelserne er indsamlet som en websurvey med opfølgning

eller påmindelse over telefon. Data er indsamlet i perioden 28-05-2019 til 24-06-2019.

Nedenstående kort opsummerer grafisk, hvilke kommuner, der har besvaret undersøgelsen. Disse er

markeret med rødt.

Deltagerkommuner

Note: Jobcentrene, der ikke har besvaret undersøgelsen er: Brøndby, Esbjerg, Fredericia, Gribskov, Guldborgsund, Herning, Hillerød,

Kolding, Lolland, Norddjurs, Odsherred og Svendborg.

Spørgeskemaundersøgelsen har et strategisk fokus, hvor der især er fokus på, hvordan

jobcentrene oplever det lokalpolitiske engagement omkring målgruppen. Undersøgelsen er

derfor udsendt til jobcenter-/arbejdsmarkedschefer med anvisninger om, at undersøgelsen

helst skulle udfyldes på relevant ledelsesniveau.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Orientering vedr. offentliggørelse af analyse på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Jobfunktion på personen som har besvaret spørgeskemaet

40%

30%

20%

10%

26%

32%

26%

Nøgleperson for

handicapkompen

serende

ordninger

Afdelingsleder

Andet

Jobcenterchef

Note: (n=82)

”Hvilken

af følgende kategorier beskriver bedst din jobfunktion?”

Som det fremgår af ovenstående opgørelse er 58 % af besvarelserne udfyldt af en jobcenter-

/arbejdsmarkedschef. Herudover er 26 % af besvarelserne udfyldt af relevante afdelingsledere. Der

er stor variation i hvilke afdelinger, de deltagende afdelingsledere repræsenterer. Der er således

både afdelingsledere med ansvar for jobafklaring, sygedagpengemodtagere, virksomhedsservice,

forsikrede ledige, kontanthjælp og fleksjob, fastholdelse m.fl.

KVALITATIVE TELEFONINTERVIEW

Efter den kvantitative dataindsamling har 15 jobcentre deltaget i opfølgende kvalitative interview.

De 15 jobcentre er udvalgt på baggrund af jobcentrenes besvarelser i spørgeskemaundersøgelsen.

Herudover er der taget hensyn til geografisk spredning og kommunestørrelse. Kommunerne er

interviewet i perioden 21-06-2019 til 19-08-2019. Invitation til interviewet er stilet til

arbejdsmarkedschef eller jobcenterchef, men de fleste har valgt at lade interviewet gennemføre af

en faglig relevant leder, fordi det, ifølge de arbejdsmarkeds-/jobcenterchefer vi har haft kontakt

med, er de faglige chefer, der har den konkrete viden om, hvad der sker i kommunen på området,

hvilke udfordringer der er, og hvordan de håndteres.

Udvælgelsen er sket på baggrund af mange spørgsmål fra spørgeskemaundersøgelsen, som er

kondenseret til 7 kriterier med henblik på at indhente kvalitativ viden på de væsentligste områder:

•

Kriterie 1: Jobcentre med stort lokalpolitisk fokus: 6 jobcentre. Denne gruppe udgør i surveyen

alt 23 jobcentre. Det er valgt at lave interviews med 6 jobcentre for at indsamle viden om

baggrunden for og hvordan det store lokalpolitiske fokus kan udmøntes.

Kriterie 2: Jobcentre med lille lokalpolitisk fokus: 2 jobcentre. Denne gruppe udgør i surveyen i

alt 4 jobcentre. Det er valgt at lave interview med repræsentanter fra denne gruppe for at få

viden om baggrunden for deres (lille) lokalpolitiske fokus, og hvad de gør for øge fokus.

Kriterie 3: Jobcentre med særligt fokus på fysiske funktionsnedsættelser: 1 jobcenter. Denne

gruppe udgør i surveyen i alt 10 jobcentre. Jobcentret er udvalgt for at have mindst et eksempel

fra et jobcenter med fokus på fysiske funktionsnedsættelser.

•

Arbejdsmarkedsc

hef

Teamleder

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Orientering vedr. offentliggørelse af analyse på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

•

Kriterie 4: Jobcentre med særligt fokus på psykiske funktionsnedsættelser. 1 jobcenter. Denne

gruppe udgør i surveyen i alt 21 jobcentre. Jobcentret er udvalgt for at have mindst et eksempel

fra et jobcenter med fokus på psykiske funktionsnedsættelser.

Kriterie 5: Jobcentre med særligt fokus på specifikke typer funktionsnedsættelser. 1 jobcenter.

Denne gruppe udgør i surveyen i alt 6 jobcentre. Denne kommune er udvalgt for at være sikker

på at interviewe mindst et jobcenter der har lavet en indsats med særligt fokus på specifikke

typer funktionsnedsættelser.

Kriterie 6: Jobcentre med særlig fokus på at identificere funktionsnedsættelser: 2 jobcentre.

Denne gruppe udgør i surveyen i alt 18 jobcentre. Disse jobcentre er udvalgt for at være sikker

på at interviewe mindst to kommuner med erfaring/viden om arbejdet med at identificere

målgruppen.

Kriterie 7: Jobcentre der har et samarbejde med eksterne aktører: 2 jobcentre. Denne gruppe

udgør i surveyen i alt 51 jobcentre. Disse jobcentre er udvalgt for at være sikker på at interviewe

mindst to jobcentre der har erfaring fra samarbejde med eksterne aktører, da dette samarbejde

for mange jobcentre er afgørende for at sikre den rette indsats til borgerne.

Her skal det dog noteres, at de enkelte kommuner i praksis godt kan passe ind under mere end et

tema. Alle input der har haft relevans for et eller flere temaer i denne analyse er derfor medtaget,

uanset baggrunden for deres udvælgelse.

Udvælgelsen er foretaget for at være sikker på, at der indgår jobcentre i de kvalitative interviews der

repræsenterer (mindst) et af de 7 kriterier, som der har været særlig interesse for at få afdækket i

analysen. Det betyder samtidig, at de interviewede kommuner ikke er repræsentative for alle

jobcentrene, fordi de som udgangspunkt er udvalgt for at kunne uddybe de forskellige temaer som

kriterierne repræsenterer. Af samme grund er der ikke angivet antal jobcentre der har den ene eller

anden holdning, fordi dette antal vil være påvirket af de kriterier de er udvalgt på baggrund af, og

derfor ikke være et præcist udtryk for fordelingen på jobcentre. Fordelingen på landsplan findes

alene i besvarelsen af surveyspørgsmålene.

Hvor det af teksten til de kvalitative interviews fremgår at der er tale om

’enkelte

jobcentre’

repræsenterer det 1-3 jobcentre ud af de interviewede 15 jobcentre. Hvor det fremgår at det er

’flere

jobcentre’ er det 4-8 jobcentre, og hvor det fremgår at det er

’de fleste’

er det mere end 8

jobcentre.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Orientering vedr. offentliggørelse af analyse på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

DISCUS

Nørre Allé 70 G

8000 Aarhus C, Denmark

T: +45 7020 2229

E: [email protected]

www.discus.dk

EPINION AARHUS

Hack Kampmanns Plads 1-3

8000 Aarhus C , Denmark

T: +45 87 30 95 00

E: [email protected]