BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Orientering vedr. offentliggørelse af analyse på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del Bilag 126
Offentligt

Bilag 1

Resumé af analyse af beskæftigelsesindsat-

sen på handicapområdet for 2018

Januar 2020

J.nr.

ALI

LIF

Kort om analysen

Der er gennemført en analyse af jobcentrenes beskæftigelsesindsats over for perso-

ner med handicap i 2018. Analysen er gennemført af Epinion og Discus på vegne

af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i regi af Specialfunktionen Job og

Handicap. Analysen er baseret på en survey blandt jobcenterchefer/arbejdsmar-

kedschefer, der er sendt rundt til landets 94 jobcentre, hvoraf 82 har svaret. Sur-

veyen er suppleret med kvalitative interviews i 15 udvalgte jobcentre.

Analysen er således baseret på jobcentrenes egne vurderinger af beskæftigelsesind-

satsen i 2018, hvilket der bør tages højde for ved læsning af undersøgelsens kon-

klusioner.

Analysen bidrager bl.a. med viden om, hvordan jobcentrene organiserer og tilrette-

lægger beskæftigelsesindsatsen for personer med handicap, herunder hvilke kon-

krete indsatser, der sættes i værk. Ydermere er jobcentrene blevet spurgt ind til,

hvordan de har oplevet det lokalpolitiske fokus på området, herunder hvilken be-

tydning handicapudspillet (senere handicapaftalen i satspuljen for 2019) vurderes

at have haft.

Analysens væsentligste konklusioner

Analysen har behandlet fem overordnede temaer. De væsentligste konklusioner in-

den for hvert tema er oplistet i det følgende.

1) Lokalpolitisk fokus og fremtidige forventninger

43 pct. af jobcentrene oplever, at der i høj eller meget høj grad var lokalpolitisk fo-

kus på beskæftigelsesindsatsen for personer med handicap i 2018. En næsten tilsva-

rende andel på 41 % angiver, at dette i nogen grad har været tilfældet.

35 pct. af jobcentrene oplever, at handicapudspillet og ministermålet

på området i

høj eller meget høj grad har fået lokalpolitisk opmærksomhed. For 48 pct. af job-

centrene har udspillet og ministermålet ført til nye lokalpolitiske strategier eller til-

kendegivelser i forhold til beskæftigelsesindsatsen rettet mod personer med handi-

cap. Lige over halvdelen af jobcentrene angiver, at de i høj eller meget høj grad

forventer, at der vil komme øget fokus på målgruppen af personer med handicap i

jobcentret over de næste 2 år.

I forbindelse med satspuljeaftalen for 2019 blev der vedtaget et nyt ministermål om, at

13.000 personer med et større, selvvurderet handicap skal i job frem til 2025.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Orientering vedr. offentliggørelse af analyse på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

2) Oplevelse af og fokus på målgruppen

Knap en fjerdedel af jobcentrene har i 2018 gjort noget særligt for at identificere

personer med handicap, 60 pct. har haft beskæftigelsesindsatser specifikt målrettet

personer med handicap, og 41 pct. har arbejdet med eller udviklet særlige tilgange

til arbejdet med målgruppen. Sidstnævnte har bl.a. ført til nye arbejdsgange, særligt

fokus på at bringe handicapkompenserende ordninger i spil, udpegning af speciali-

serede medarbejdere og deltagelse i kampagner og projekter, mv.

Cirka en tredjedel af jobcentrene oplever begrænsninger/udfordringer i arbejdet

med målgruppen af personer med handicap. Den hyppigst angivne udfordring be-

skrives som værende, at arbejdet med denne målgruppe stiller større krav til medar-

bejdernes viden/kompetencer. Der er forskel i de udfordringer, der opleves, af-

hængigt af, om der er tale om personer med fysisk eller psykisk handicap.

3) Jobcentrenes organisering og tilrettelæggelse af indsatsen

I langt de fleste af jobcentrene har arbejdet med de handicapkompenserende ord-

ninger været varetaget af en eller få nøglemedarbejdere. I 15 pct. af jobcentrene har

arbejdet med de handicapkompenserende ordninger været fordelt på den brede

medarbejdergruppe. I disse har alle kunnet få råd og vejledning fra en nøgle-/res-

sourceperson. Jobcentrene oplever typisk, at medarbejderne i høj eller meget høj

grad har benyttet sig af disse nøgle-/ressourcepersoner (83 pct.).

Uddybende kvalitative interviews viser, at der inden for de to beskrevne hovedmo-

deller i praksis er stor variation i den konkrete organisering og i den rolle, nøgle-

personerne har for at sikre, at tilstrækkelig viden og kompetence bliver nyttiggjort i

alle afdelinger i jobcentret.

4) Oplevet relevans og brug af de handicapkompenserende ordninger

Halvdelen af jobcentrene har i spørgeskemaundersøgelsen angivet, at der i 2018 i

høj eller meget høj grad har været fokus på at bringe de handicapkompenserende

ordninger i spil på tværs af alle jobcenterets ydelsesmålgrupper.

Der er stor forskel på, hvordan jobcentrene i 2018 har oplevet effekten af de for-

skellige handicapkompenserende ordninger. For både personer med fysiske og psy-

kiske funktionsnedsættelser/handicap opleves primært personlig assistance i ar-

bejdsmæssig sammenhæng og paragraf 56-aftalen ved sygdom,

som havende en

positiv effekt på målgruppens muligheder for beskæftigelse. Jobcentrene oplever

samtidig, at hjælpemidler og arbejdspladsindretning har positiv betydning for per-

soner med fysiske funktionsnedsættelser/handicap, mens mentorordning har positiv

betydning for personer med psykiske funktionsnedsættelser/handicap.

Isbryderordningen og særligt fortrinsadgang opleves i mindre grad at have en ef-

fekt. Fortrinsadgang oplever 27 pct. af jobcentrene derudover udfordringer med at

anvende. De øvrige kompenserende ordninger oplever under 10 pct. af jobcentrene

udfordringer ved at anvende.

Via en § 56 aftale kan arbejdsgiver få refunderet udgiften til sygedagpenge allerede fra

første sygedag, hvis en medarbejder har forøget fraværsrisiko på grund af en kronisk eller

langvarig lidelse.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Orientering vedr. offentliggørelse af analyse på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

5) Samarbejde med eksterne aktører

Størstedelen af jobcentrene har i 2018 samarbejdet med eksterne aktører i beskæfti-

gelsesindsatsen for personer med handicap. Hyppigst er samarbejde med lokale

virksomheder. Derudover har flere jobcentre også samarbejdet med patientforenin-

ger eller handicaporganisationer, socialøkonomiske virksomheder, private leveran-

dører eller satspuljefinansierede virksomheder. Virksomhedsrettede aktiviteter, job-

formidling og opkvalificering af borgere angives som de hyppigste temaer i samar-

bejdet med eksterne aktører i 2018. Kun samarbejdet med patientforeninger eller

handicaporganisationer har et markant anderledes fokus, hvor samarbejdstemaerne

i stedet primært har været videnopsamling og kompetenceudvikling af medarbej-

dere samt metodeudviklings- og metodeafprøvende projekter.