LBK nr 977 af 9/ 9/
9 Gældende
Udskriftsdato:
4. januar
Senere ændringer
til forskriften
LOV r
af / /
LOV r
LOV r
af
af
/
/
/
/
Mi isteriu :
Beskæftigelsesministeriet
Jour al u
er:
Beskæftigelsesmin.,
Arbejdstilsynet,
j. r.
Bekendtgørelse af lov om arbejdsskadesikring
Herved bekendtgøres lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 216 af 27. februar 2017 med
de ændringer, der følger af § 6 i lov nr. 285 af 29. marts 2017, § 8 i lov nr. 1669 af 26. december 2017, §
17 i lov nr. 706 af 8. juni 2018 og § 1 i lov nr. 550 af 7. maj 2019.
Den bekendtgjorte lovtekst vedrørende § 6, stk. 2 og 3, § 9, stk. 3, § 16, stk. 1-5, § 24, stk. 1, 2. pkt., §
24, stk. 4, 2. pkt., § 26, stk. 3, 1. pkt., § 29, stk. 1, 1. pkt., § 31, stk. 1 og 2, § 35, stk. 7, § 36, stk. 4, 2. og
3. pkt., § 37 a, § 39, § 44, stk. 2, 2. og 3. pkt., § 44, stk. 3, § 44, stk. 7, § 46, § 52, stk. 4, § 56, stk. 4, § 57,
stk. 4, § 60, stk. 1, 1. pkt., og § 60, stk. 1, 2. pkt., træder i kraft den 1. januar 2020, jf. § 4, stk. 1, i lov nr.
550 af 7. maj 2019 om ændring af lov om arbejdsskadesikring, lov om den selvejende institution Arbejds‐
markedets Erhvervssikring og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (En lempeli‐
gere vurdering af anerkendelsesspørgsmålet ved arbejdsulykker, opdatering og forenkling af arbejdsska‐
desystemet m.v.).
Kapitel 1
Lovens formål
§ 1.
Formålet med denne lov er at yde erstatning og godtgørelse til tilskadekomne eller deres efterladte
ved arbejdsskade. Skaden skal være forårsaget af arbejdet eller de forhold, det foregår under, jf. lovens §§
5-7, men arbejdsgiveren behøver ikke at have handlet ansvarspådragende. Gennem arbejdsgivernes finan‐
siering af erstatninger m.v. understøttes arbejdsmiljøsystemets forebyggelse af arbejdsskader.
Stk. 2.
Ved sagsbehandlingen inddrages både tilskadekomne eller deres efterladte og arbejdsgiver, for‐
sikringsselskab, myndigheder og læger. Herved tilgodeses behovet for en sammenhængende indsats over
for de tilskadekomne eller deres efterladte.
Kapitel 2
Lovens område
Personer berettigede efter loven
§ 2.
Personer, der ansættes til at udføre arbejde her i landet for en arbejdsgiver, er berettigede efter den‐
ne lov, jf. §§ 5-7. Arbejdet kan være lønnet eller ulønnet og kan være varigt, midlertidigt eller forbigåen‐
de.
Stk. 2.
Medlemmer af arbejdsgiverens familie er berettigede efter loven, når de arbejder i virksomheden
på en måde og i et omfang, der kan sidestilles med andre ansatte. Arbejdsgiverens ægtefælle er alene be‐
rettiget efter denne lov efter stk. 3.
Stk. 3.
Selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller, der arbejder her i landet, er beret‐
tigede efter denne lov, når de har sikret sig efter § 48, stk. 2.
1