BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 123: Notat om introduktion til arbejdsskadeområdet og arbejdsskadelovgivning, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del Bilag 123
Offentligt

LBK nr 977 af 9/ 9/

9 Gældende

Udskriftsdato:

4. januar

Senere ændringer

til forskriften

LOV r

af / /

LOV r

Mi isteriu :

Beskæftigelsesministeriet

Jour al u

er:

Beskæftigelsesmin.,

Arbejdstilsynet,

j. r.

Bekendtgørelse af lov om arbejdsskadesikring

Herved bekendtgøres lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 216 af 27. februar 2017 med

de ændringer, der følger af § 6 i lov nr. 285 af 29. marts 2017, § 8 i lov nr. 1669 af 26. december 2017, §

17 i lov nr. 706 af 8. juni 2018 og § 1 i lov nr. 550 af 7. maj 2019.

Den bekendtgjorte lovtekst vedrørende § 6, stk. 2 og 3, § 9, stk. 3, § 16, stk. 1-5, § 24, stk. 1, 2. pkt., §

24, stk. 4, 2. pkt., § 26, stk. 3, 1. pkt., § 29, stk. 1, 1. pkt., § 31, stk. 1 og 2, § 35, stk. 7, § 36, stk. 4, 2. og

3. pkt., § 37 a, § 39, § 44, stk. 2, 2. og 3. pkt., § 44, stk. 3, § 44, stk. 7, § 46, § 52, stk. 4, § 56, stk. 4, § 57,

stk. 4, § 60, stk. 1, 1. pkt., og § 60, stk. 1, 2. pkt., træder i kraft den 1. januar 2020, jf. § 4, stk. 1, i lov nr.

550 af 7. maj 2019 om ændring af lov om arbejdsskadesikring, lov om den selvejende institution Arbejds‐

markedets Erhvervssikring og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (En lempeli‐

gere vurdering af anerkendelsesspørgsmålet ved arbejdsulykker, opdatering og forenkling af arbejdsska‐

desystemet m.v.).

Kapitel 1

Lovens formål

§ 1.

Formålet med denne lov er at yde erstatning og godtgørelse til tilskadekomne eller deres efterladte

ved arbejdsskade. Skaden skal være forårsaget af arbejdet eller de forhold, det foregår under, jf. lovens §§

5-7, men arbejdsgiveren behøver ikke at have handlet ansvarspådragende. Gennem arbejdsgivernes finan‐

siering af erstatninger m.v. understøttes arbejdsmiljøsystemets forebyggelse af arbejdsskader.

Stk. 2.

Ved sagsbehandlingen inddrages både tilskadekomne eller deres efterladte og arbejdsgiver, for‐

sikringsselskab, myndigheder og læger. Herved tilgodeses behovet for en sammenhængende indsats over

for de tilskadekomne eller deres efterladte.

Kapitel 2

Lovens område

Personer berettigede efter loven

§ 2.

Personer, der ansættes til at udføre arbejde her i landet for en arbejdsgiver, er berettigede efter den‐

ne lov, jf. §§ 5-7. Arbejdet kan være lønnet eller ulønnet og kan være varigt, midlertidigt eller forbigåen‐

de.

Stk. 2.

Medlemmer af arbejdsgiverens familie er berettigede efter loven, når de arbejder i virksomheden

på en måde og i et omfang, der kan sidestilles med andre ansatte. Arbejdsgiverens ægtefælle er alene be‐

rettiget efter denne lov efter stk. 3.

Stk. 3.

Selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller, der arbejder her i landet, er beret‐

tigede efter denne lov, når de har sikret sig efter § 48, stk. 2.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 123: Notat om introduktion til arbejdsskadeområdet og arbejdsskadelovgivning, fra beskæftigelsesministeren

Stk. 4.

Personer, der arbejder på et dansk skib, er ligestillede med personer, der er ansat til at arbejde her

i landet.

Stk. 5.

Et levendefødt barn er berettiget efter denne lov, hvis det inden fødslen har pådraget sig en syg‐

dom som følge af moderens arbejde under graviditeten.

Stk. 6.

Et foster eller barn er berettiget efter denne lov, hvis det senere dokumenteres, at en påvirkning

af forældrene før befrugtningen eller efter fødslen har haft en skadelig effekt på foster eller barn. Sådanne

skader kan henføres under loven efter § 7.

§ 3.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvordan loven skal gælde for

1) de personer, der er omfattet af afsnit IV i lov om social service,

2) uddannelsessøgende eller andre personer, der opholder sig på et uddannelsessted eller på en arbejds‐

plads som led i et uddannelses- eller praktikforløb m.v., og

3) personer, der udsendes til midlertidigt arbejde i udlandet i arbejdsgiverens tjeneste.

§ 4.

Alt arbejde for arbejdsgiveren er omfattet af arbejdsskadesikringen. Det gælder arbejde i dennes

virksomhed, erhvervsmæssigt eller ej, og i arbejdsgiverens personlige husholdning samt udførelse af pri‐

vat tjeneste for arbejdsgiveren og dennes familie.

Stk. 2.

Personer, der udfører følgende aktiviteter, er også berettigede efter denne lov, jf. §§ 5-7:

1) Udøvelse af borgerlige eller kommunale ombud.

2) Varetagelse af tillidshverv i forbindelse med de ansattes arbejdsforhold på virksomheden.

3) Forsøg på at redde menneskeliv, forebygge ulykker eller afværge større materielle og kulturelle tab,

når forsøget uden at være arbejde efter § 2 dog sker i sammenhæng med sådant arbejde.

4) Forsøg på at redde menneskeliv her i landet, uden at forsøget er en naturlig del af den pågældendes

arbejde.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvornår loven skal gælde for skader opstået under

befordring til og fra arbejde.

Kapitel 3

Arbejdsskade

§ 5.

Ved arbejdsskade i denne lov forstås ulykke, jf. § 6, og erhvervssygdom, jf. § 7, der er en følge af

arbejdet eller de forhold, det er foregået under, jf. dog § 10 a.

§ 6.

Ved en ulykke forstås efter denne lov en personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning,

der sker pludseligt eller inden for 5 dage.

Stk. 2.

Personskaden, jf. stk. 1, kan være fysisk eller psykisk og kan være varig eller forbigående. Det er

ikke et krav, at personskaden medfører behov for behandling, eller at personskaden er blevet behandlet.

Stk. 3.

For ulykker gælder retsvirkningerne i denne lov fra den dag, hvor ulykken indtræder, eller hvor

den påvirkning, der har forårsaget ulykken, ophører, medmindre andet er fastsat i loven.

§ 7.

Ved erhvervssygdomme forstås efter denne lov:

1) Sygdomme, som efter medicinsk dokumentation er forårsaget af særlige påvirkninger, som bestemte

persongrupper gennem deres arbejde eller de forhold, det foregår under, er udsat for i højere grad end

personer uden sådant arbejde. Endvidere sygdomme hos et levendefødt barn, der er pådraget inden

fødslen som følge af moderens arbejde under graviditeten. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter

indstilling fra Erhvervssygdomsudvalget, jf. § 9, i en fortegnelse, hvilke sygdomme der anses for at

være af denne karakter.

2) Andre sygdomme, herunder sygdomme hos et levendefødt barn pådraget inden fødslen, hvis det godt‐

gøres, enten at sygdommen efter den nyeste medicinske dokumentation opfylder de krav, som er

nævnt i nr. 1, 1. pkt., eller at den må anses for udelukkende eller i overvejende grad at være forårsaget

af arbejdets særlige art.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 123: Notat om introduktion til arbejdsskadeområdet og arbejdsskadelovgivning, fra beskæftigelsesministeren

Stk. 2.

Sygdomme som følge af påvirkninger af forældrene før befrugtningen eller efter fødslen vil kun‐

ne henføres under loven ved ændring af fortegnelsen nævnt i stk. 1, nr. 1, eller efter stk. 1, nr. 2, hvis det

godtgøres, at disse påvirkninger har skadende effekt på foster eller barn.

Stk. 3.

Sygdomme, der er omfattet af stk. 1, nr. 2, og stk. 2, kan kun anerkendes efter forelæggelse for

Erhvervssygdomsudvalget, jf. § 9. Disse sygdomme skal forelægges Erhvervssygdomsudvalget, når Ar‐

bejdsmarkedets Erhvervssikring skønner, at der er mulighed for, at sygdommen vil kunne anerkendes.

§ 8.

En person, der har pådraget sig en sygdom, som er optaget i fortegnelsen over erhvervssygdomme,

jf. § 7, stk. 1, har krav på ydelser efter loven, medmindre det anses for overvejende sandsynligt, at syg‐

dommen skyldes andre forhold end de erhvervsmæssige.

Stk. 2.

For erhvervssygdomme gælder retsvirkningerne i denne lov fra den dag, hvor sygdommen an‐

meldes, medmindre andet er fastsat i loven.

Erhvervssygdomsudvalget

§ 9.

Beskæftigelsesministeren nedsætter et udvalg, som indstiller til beskæftigelsesministeren, hvilke

sygdomme der opfylder kravene for at blive optaget på den i § 7, stk. 1, nævnte fortegnelse.

Stk. 2.

Udvalget består af en formand og 8 andre medlemmer, der udnævnes for 3 år ad gangen.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren udnævner udvalgets formand og medlemmer samt stedfortrædere for

disse således 1 medlem efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen, 1 medlem efter indstilling fra Arbejdstilsy‐

net, 1 medlem efter indstilling fra de offentlige arbejdsgivere, 2 medlemmer efter indstilling fra Dansk

Arbejdsgiverforening og 3 medlemmer efter indstilling fra Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Stk. 4.

Medlemmer af Erhvervssygdomsudvalget kan ikke samtidig være medlemmer af bestyrelsen for

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller bestyrelsen for ATP.

Stk. 5.

Beskæftigelsesministeren fastsætter udvalgets forretningsorden, herunder regler om udvalgets

indstillinger og offentliggørelse heraf.

Skader som følge af krig og terror

§ 10.

Hvis Danmark er i krig, bliver skader, der opstår som følge af krigshandlinger, ikke anset for at

være arbejdsskader. Personer, der udfører arbejde om bord på fartøjer af enhver art, der sædvanligvis an‐

vendes i søfarts- eller fiskerierhverv, er dog berettigede efter denne lov i forbindelse med skader, der op‐

står som følge af krigshandlinger. Det samme gælder fiskerikontrolskibe og havundersøgelsesskibe.

§ 10 a.

Enhver, der er sikret efter denne lov, herunder selvstændigt erhvervsdrivende og medarbejdende

ægtefæller, der har sikret egen person efter § 48, stk. 2, har ret til erstatning for følgerne af terrorhandlin‐

ger, jf. straffelovens §§ 114 og 114 a, selv om skaden ikke kan anses for en følge af arbejdet eller de for‐

hold, arbejdet er foregået under. Ret til erstatning efter denne lov for følgerne af terrorhandlinger har end‐

videre personer, der er sikret efter arbejdsskadesikringsloven i medfør af anden lovgivning.

Stk. 2.

Ved skader, der er forvoldt ved terror, jf. stk. 1, betaler staten ydelserne efter loven.

Stk. 3.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan efter § 49, stk. 1-8, og § 59 kræve udgifterne betalt af et

forsikringsselskab m.fl. eller af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af bidrag, jf. § 55, når skaden har ramt

personer, hvis arbejde går ud på at forebygge, forhindre eller afværge terrorhandlinger eller på at yde

hjælp, assistance eller anden indsats før, under eller efter en sådan handling. Det samme gælder, når ska‐

den har ramt personer, der er udsendt af den danske stat eller af en dansk virksomhed til arbejde i lande,

hvor der er en særlig risiko for terror, samt når handlingen rammer ansatte ombord på et dansk skib, der

sejler i et område, hvor der er en særlig risiko for terror.

Stk. 4.

På samme måde som i stk. 3 kan udgifter i sager vedrørende personer, der er sikret efter lov om

arbejdsskadesikring i medfør af anden lovgivning, kræves betalt af den myndighed m.v., der skal bære

udgifterne ved arbejdsskade.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 123: Notat om introduktion til arbejdsskadeområdet og arbejdsskadelovgivning, fra beskæftigelsesministeren

Stk. 5.

Staten har regres mod ansvarlige skadevoldere for udgifter, der ikke kan kræves betalt af et for‐

sikringsselskab m.fl. efter stk. 3 og 4.

Kapitel 4

Ydelserne

§ 11.

Ydelserne efter loven er

1) betaling af udgifter til sygebehandling, optræning og hjælpemidler m.m., jf. § 15,

2) erstatning for tab af erhvervsevne, jf. § 17 og § 17 a,

3) godtgørelse for varigt mén, jf. § 18,

4) overgangsbeløb ved dødsfald, jf. § 19,

5) erstatning for tab af forsørger, jf. §§ 20-22, og

6) godtgørelse til efterladte, jf. § 23.

Almindelige regler om fastsættelse af erstatning m.v.

§ 12.

Erstatning og godtgørelse efter §§ 15-18 fastsættes på grundlag af arbejdsskadens følger. Erstat‐

ning og godtgørelse kan nedsættes eller efter omstændighederne bortfalde, hvis tilskadekomnes aktuelle

lægelige eller sociale situation ikke udelukkende kan henføres til arbejdsskaden.

Stk. 2.

Et påvist tab af erhvervsevne, et varigt mén eller en persons død anses for at være en følge af

arbejdsskaden, medmindre overvejende sandsynlighed taler herimod, eller andet er fastsat i denne lov.

§ 13.

Efterkommer den tilskadekomne ikke de krav, der er nævnt i § 38, eller modarbejder denne sin

helbredelse ved tilsidesættelse af givne forskrifter, kan retten til erstatning helt eller delvis bortfalde.

Stk. 2.

Hvis de efterladte modsætter sig obduktion, jf. § 37, stk. 2, kan retten til erstatning bortfalde.

§ 14.

Har den tilskadekomne forsætligt eller ved retsstridig handling eller undladelse fremkaldt eller

væsentligt bidraget til arbejdsskadens indtræden, kan krav på erstatning for tab af erhvervsevne og godt‐

gørelse for varigt mén nedsættes eller helt bortfalde. Den tilskadekomne skal i givet fald udtrykkeligt gø‐

res opmærksom herpå.

Sygebehandling, optræning og hjælpemidler m.m.

§ 15.

Under sagens behandling kan udgifter til sygebehandling eller optræning betales, hvis det er nød‐

vendigt for at opnå bedst mulig helbredelse, når udgifterne ikke kan afholdes efter sundhedsloven eller

som led i behandlingen på offentligt sygehus. Optræningen skal foretages som efterbehandling under læ‐

gelig kontrol i umiddelbar tilknytning til sygebehandlingen.

Stk. 2.

Under sagens behandling kan udgifter til anskaffelse af proteser, briller og lignende hjælpemidler

samt kørestole betales, når det er nødvendigt for at sikre sygebehandlingens eller genoptræningens resul‐

tater, for at formindske arbejdsskadens følger eller for nøjere at kunne bestemme omfanget af erhvervsev‐

netabet og graden af varigt mén.

Stk. 3.

Erstatning for fremtidige udgifter til helbredelse, optræning og hjælpemidler som følge af ar‐

bejdsskaden fastsættes til et engangsbeløb. Ved permanente udgifter udgør beløbet den forventede, gen‐

nemsnitlige årlige udgift ganget med den kapitaliseringsfaktor, der er fastsat i medfør af § 27, stk. 4, for

tab af erhvervsevne.

Stk. 4.

Er et hjælpemiddel som nævnt i stk. 2 anvendt under arbejde, og er hjælpemidlet blevet beskadi‐

get som følge af arbejdet eller de forhold, hvorunder det foregår, kan udgifterne til reparation, eventuelt

fornyelse, af hjælpemidlet betales.

Stk. 5.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, i hvilket omfang udgifter efter stk. 1-4 kan dæk‐

kes, herunder udgifter afholdt, inden sagen er anmeldt.

Stk. 6.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at forsikringsselskaberne kan tage stilling til krav

vedrørende dækning af udgifter omfattet af stk. 1-4.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 123: Notat om introduktion til arbejdsskadeområdet og arbejdsskadelovgivning, fra beskæftigelsesministeren

§ 16.

Fristen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af, om en anmeldt skade er omfattet af

loven, er:

1) 3 måneder for afgørelse af, om en anmeldt ulykke er omfattet af loven.

2) 6 måneder for afgørelse af, om en anmeldt sygdom, der behandles efter § 7, stk. 1, nr. 1, er omfattet af

loven.

3) 2 år for afgørelse af, om en anmeldt sygdom, der behandles efter § 7, stk. 1, nr. 2, og § 7, stk. 2, er

omfattet af loven.

Stk. 2.

Fristen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af, om tilskadekomne har ret til ydelser

efter loven, jf. § 11, nr. 1-3, er 1 år. Fristen er dog 2 år for sager omfattet af § 7, stk. 1, nr. 2.

Stk. 3.

Fristerne i stk. 1 og 2 regnes fra den dag, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har modtaget

anmeldelsen.

Stk. 4.

Fristerne i stk. 1 og 2 gælder tilsvarende for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af, om

efterladte har ret til ydelser efter loven, jf. § 11, nr. 4-6, når arbejdsskaden har medført døden. Fristerne

regnes fra den dag, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har modtaget anmeldelse af dødsfaldet.

Stk. 5.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring underretter sagens parter, når afgørelserne ikke kan træffes

inden for de frister, der er nævnt i stk. 1, 2 og 4. Underretningen skal indeholde en begrundelse om, hvor‐

for fristerne ikke kan overholdes og oplysning om, hvornår afgørelsen forventes truffet.

Stk. 6.

Forskud på erstatning for tab af erhvervsevne og på godtgørelse for varigt mén kan udbetales i

tiden inden den endelige afgørelse.

Erstatning for tab af erhvervsevne

§ 17.

Har arbejdsskaden nedsat tilskadekomnes evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde, har den på‐

gældende ret til erstatning for tab af erhvervsevne. Der ydes ikke erstatning, hvis tabet af erhvervsevne er

mindre end 15 pct.

Stk. 2.

Ved bedømmelsen af tabet af erhvervsevne tages hensyn til tilskadekomnes muligheder for at

skaffe sig indtægt ved sådant arbejde, som med rimelighed kan forlanges af den pågældende efter dennes

evner, uddannelse, alder og muligheder for erhvervsmæssig omskoling og optræning.

Stk. 3.

Hvis den erhvervsmæssige situation ikke er afklaret, kan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

træffe en midlertidig afgørelse om erstatning for erhvervsevnetab.

Stk. 4.

Erstatning for tab af erhvervsevne til et barn med fosterskade, jf. § 7, stk. 1, nr. 2, eller til et barn

med sygdomme som følge af påvirkning af forældrene før befrugtningen eller efter fødslen, jf. § 7, stk. 2,

kan tidligst ydes fra det 15. år.

Stk. 5.

Erstatningen tilkendes som en løbende ydelse, medmindre den kapitaliseres efter reglerne i § 27.

Stk. 6.

Ved fuldstændigt tab af erhvervsevne udgør den løbende ydelse årligt 83 pct. af tilskadekomnes

årsløn, jf. § 24, og ved nedsættelse af erhvervsevnen en forholdsmæssig del heraf.

Stk. 7.

Den årlige erstatning udbetales med 1/12 månedligt forud. Erstatningen løber fra det tidspunkt,

hvor der er påvist et tab af erhvervsevne, dog ikke fra et tidspunkt, der ligger, før arbejdsskaden er an‐

meldt. Udbetaling af løbende erstatning ophører med udgangen af den måned, hvor tilskadekomne når

folkepensionsalderen, jf. lov om social pension. Er tilskadekomne på tidspunktet for afgørelsen 2 år eller

mindre fra at nå folkepensionsalderen, udbetales erstatningen efter reglerne i § 27 som et kapitalbeløb

med den faktor, der er fastsat for en person, der er 2 år fra at nå folkepensionsalderen, ganget med den

årlige løbende erstatning. Det samme gælder tilskadekomne, der har nået folkepensionsalderen.

Stk. 8.

Udbetales erstatningen som et kapitalbeløb efter reglerne i § 27, stk. 1, 1. pkt., har tilskadekomne

ret til en løbende erstatning fra det tidspunkt, hvor der er påvist et tab af erhvervsevne, dog ikke fra et

tidspunkt, der ligger, før arbejdsskaden er anmeldt, og frem til tidspunktet for omsætningen af erstatnin‐

gen.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 123: Notat om introduktion til arbejdsskadeområdet og arbejdsskadelovgivning, fra beskæftigelsesministeren

Stk. 9.

Reglerne i stk. 7 og 8 anvendes tilsvarende i sager, der genoptages efter §§ 41 og 42. Der udbeta‐

les i disse sager ikke erstatning fra et tidspunkt, der ligger før anmodningen om genoptagelse, eller før

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har genoptaget sagen, jf. § 42.

§ 17 a.

Tabet af erhvervsevne for personer, der efter en arbejdsskade er visiteret til fleksjob eller er i

fleksjob, fastsættes på grundlag af forskellen mellem indtjeningen før arbejdsskaden og ledighedsydelsen

eller indtjeningen i fleksjobbet.

Stk. 2.

Indtjeningen før arbejdsskaden udgør det beløb, som tilskadekomne kunne have tjent på afgørel‐

sestidspunktet, hvis arbejdsskaden ikke var indtrådt.

Stk. 3.

Indtjeningen i fleksjobbet, jf. stk. 1, udgør summen af lønnen fra arbejdsgiveren og tilskuddet fra

kommunen.

Stk. 4.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer midlertidig afgørelse efter stk. 1, når tilskadekomne

modtager ledighedsydelse, eller når der ikke er bevilget permanent fleksjob. For personer, der er i fleks‐

job, kan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring uanset 1. pkt. efter anmodning fra tilskadekomne træffe ende‐

lig afgørelse efter stk. 1, når Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderer, at de erhvervsmæssige forhold

er tilstrækkeligt afklarede.

Godtgørelse for varigt mén

§ 18.

Har en arbejdsskade påført tilskadekomne varigt men, har den pågældende ret til godtgørelse.

Godtgørelse ydes dog ikke, hvis méngraden fastsættes til mindre end 5 pct.

Stk. 2.

Méngraden fastsættes på grundlag af skadens medicinske art og omfang og under hensyn til de

ulemper i tilskadekomnes personlige livsførelse, som arbejdsskaden har forvoldt.

Stk. 3.

Godtgørelse for varigt mén fastsættes til et kapitalbeløb og udgør ved en méngrad på 100 pct.

611.500 kr. Beløbet reguleres efter § 25. Ved lavere méngrader udgør godtgørelsen en forholdsmæssig del

af 611.500 kr.

Stk. 4.

I ganske særlige tilfælde kan godtgørelse for varigt mén fastsættes til et højere beløb, dog højst

120 pct. af 611.500 kr., reguleret efter § 25.

Stk. 5.

Var tilskadekomne ved arbejdsskadens indtræden fyldt 40 år, nedsættes godtgørelsen med 1 pct.

for hvert år, den pågældende var ældre end 39 år ved arbejdsskadens indtræden. Var tilskadekomne fyldt

60 år, nedsættes godtgørelsen med yderligere 1 pct. for hvert år, den pågældende var ældre end 59 år ved

arbejdsskadens indtræden. Godtgørelsen nedsættes dog ikke yderligere efter det fyldte 69. år.

Overgangsbeløb ved dødsfald

§ 19.

Har en arbejdsskade medført døden, har den efterladte ægtefælle ret til et overgangsbeløb på

115.000 kr., hvis ægteskabet var indgået før arbejdsskadens indtræden og samlivet bestod på tidspunktet

for tilskadekomnes død. Beløbet reguleres efter § 25.

Stk. 2.

Er ægteskabet indgået efter arbejdsskadens indtræden, har den efterladte ægtefælle krav på

samme overgangsbeløb, hvis ægteskabet på tidspunktet for tilskadekomnes død havde bestået de sidste 2

år og ægtefællerne levede sammen på tidspunktet for tilskadekomnes død.

Stk. 3.

Overgangsbeløbet tilkommer endvidere en efterladt, som før arbejdsskadens indtræden levede

sammen med tilskadekomne i et ægteskabslignende forhold, hvis samlivet på tidspunktet for dødens ind‐

træden havde bestået de sidste 2 år.

Stk. 4.

Efterlader afdøde sig ingen, der er berettiget til overgangsbeløb efter stk. 1-3, kan overgangsbe‐

løbet tilkendes en anden efterladt person, når særlige omstændigheder taler derfor.

Erstatning for tab af forsørger

§ 20.

Den, der er berettiget til overgangsbeløb efter § 19, stk. 1-3, og som ved tilskadekomnes død har

mistet en forsørger, eller som ved dødsfaldet på anden måde har fået sine forsørgelsesmæssige forhold

forringet, har ret til erstatning herfor. Erstatningen fastsættes under hensyn til forsørgelsens omfang og

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 123: Notat om introduktion til arbejdsskadeområdet og arbejdsskadelovgivning, fra beskæftigelsesministeren

den efterladtes muligheder for at forsørge sig selv, når alder, helbredstilstand, uddannelse, beskæftigelse

samt forsørgerforhold og økonomiske forhold tages i betragtning.

Stk. 2.

Erstatningen ydes i form af en tidsbestemt løbende ydelse, som årligt udgør 30 pct. af afdødes

årsløn, jf. § 24. Erstatningen udbetales med virkning fra datoen for dødsfaldet med 1/12 månedligt forud.

Perioden kan højst fastsættes til 10 år. Udbetales der i anledning af dødsfaldet efterindtægt, udbetales

ydelsen dog først fra udløbet af efterindtægtsperioden. Modtog afdøde løbende erstatning for tab af er‐

hvervsevne efter denne lov, udbetales erstatning for tab af forsørger først fra den 1. i den efterfølgende

måned efter dødsfaldet.

Stk. 3.

Ydelse efter stk. 2 løber uændret i den fastsatte periode, medmindre ydelsen helt eller delvis om‐

sættes til kapitalbeløb eller den berettigede afgår ved døden.

Stk. 4.

Den løbende erstatning ophører med udgangen af den måned, hvor efterladte når folkepensions‐

alderen, jf. § 1 a i lov om social pension.

§ 21.

Efterlader afdøde sig børn, over for hvilke den pågældende havde forsørgelsespligt efter lov om

aktiv socialpolitik, har hvert barn, som har den anden af sine forældre i live, ret til en løbende årlig ydelse

på 10 pct. af afdødes årsløn, jf. § 24, indtil barnets fyldte 18. år.

Stk. 2.

Mister et barn, som modtager løbende ydelse efter stk. 1, den anden af sine forældre, tilkommer

der for den resterende tid barnet en årlig ydelse på 20 pct. af afdødes årsløn. Samme årlige ydelse tilkom‐

mer indtil barnets fyldte 18. år hvert barn, for hvilket tilskadekomne ved sin død stod som eneforsørger

efter lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 3.

Er barnet ved det fyldte 18. år under uddannelse, og taler forholdene i øvrigt derfor, kan ydelsen

forlænges til tidspunktet for uddannelsens afslutning, dog længst til pågældendes fyldte 21. år. Samme ret

har afdødes barn, som på tidspunktet for dødens indtræden var fyldt 18 år og under uddannelse.

Stk. 4.

Hvis ydelserne efter stk. 1-3 udregnes til mere end 50 pct. af afdødes årsløn, nedsættes de enkelte

ydelser til samlet 50 pct. af afdødes årsløn. Ydes der samtidig erstatning efter § 20, nedsættes ydelserne

tilsvarende til 40 pct. af afdødes årsløn.

Stk. 5.

Ydelserne efter stk. 1-3 udbetales med virkning fra dødsfaldet med 1/12 månedligt forud. Udbe‐

tales der i anledning af dødsfaldet efterindtægt, udbetales ydelsen dog først fra udløbet af efterindtægtspe‐

rioden.

§ 22.

Hvis de samlede årlige ydelser efter §§ 20 og 21 udgør mindre end 70 pct. af afdødes årsløn, kan

der inden for denne begrænsning under særlige omstændigheder tillægges erstatning til andre, som afdøde

helt eller delvis forsørgede, da arbejdsskaden indtraf. Erstatningen kan bortset fra erstatning til afdødes

stedbørn under 21 år udbetales som kapitalbeløb, jf. § 27.

Godtgørelse til efterladte

§ 23.

Er dødsfaldet forvoldt forsætligt eller ved grov uagtsomhed, kan der tilkendes en særlig godtgørel‐

se til de efterladte, der stod afdøde særligt nær.

Stk. 2.

Ved vurderingen af, om der skal betales godtgørelse efter stk. 1, og ved fastsættelsen af godtgø‐

relsens størrelse skal der lægges særlig vægt på karakteren af skadevolderens handling og på den lidelse

eller krænkelse, som må antages at være påført den eller de efterladte.

Kapitel 5

Årslønsfastsættelse og regulering

§ 24.

Årslønnen udgør tilskadekomnes samlede arbejdsfortjeneste i året før arbejdsskadens indtræden.

Årslønnen fastsættes med udgangspunkt i oplysningerne i indkomstregisteret og andre oplysninger fra

told- og skatteforvaltningen.

Stk. 2.

Årslønnen fastsættes efter et skøn, når

1) særlige indtægtsforhold eller ansættelsesforhold gør sig gældende,

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 123: Notat om introduktion til arbejdsskadeområdet og arbejdsskadelovgivning, fra beskæftigelsesministeren

2) tilskadekomne på grund af en erhvervssygdom ikke har været beskæftiget til samme løn i hele det

foregående år,

3) tilskadekomne har været ude af erhverv i en kortere eller længere periode før datoen for sygdommens

anmeldelse eller

4) årslønnen fastsat efter stk. 1, 2. pkt., ikke giver et retvisende billede af tilskadekomnes indtjening på

skadetidspunktet.

Stk. 3.

Ved beregning af erstatning trækkes arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag, fra

årslønnen.

Stk. 4.

I årslønnen medregnes værdien af fri kost og logi samt værdien af andre naturalydelser. Satserne

for værdien af kost og logi for personer, der har ophold hos arbejdsgiveren, svarer til de satser, der fast‐

sættes af Skatterådet i medfør af ligningslovens § 16, stk. 3, nr. 2, for det pågældende år.

Stk. 5.

Årslønnen kan ikke sættes højere end 367.000 kr. inklusive arbejdsmarkedsbidrag. Beløbet regu‐

leres efter § 25.

Stk. 6.

Er tilskadekomne under 18 år eller under uddannelse, kan der ved årslønsfastsættelsen tages hen‐

syn til den erhvervsindtægt, der kunne forventes efter det fyldte 18. år eller efter uddannelsens afslutning,

hvis arbejdsskaden ikke havde fundet sted. Årslønnen skal dog ansættes til mindst 137.000 kr. inklusive

arbejdsmarkedsbidrag reguleret efter § 25, medmindre tilskadekomnes erhvervsevne allerede forud for ar‐

bejdsskadens indtræden var nedsat i væsentlig grad.

Stk. 7.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler for opgørelse af årsløn for selvstændige er‐

hvervsdrivende.

Stk. 8.

Til brug ved beregning og regulering af erstatning for tab af erhvervsevne og tab af forsørger

som løbende ydelse fastsættes en grundløn. Denne beregnes ved at gange den årsløn, der er fastsat efter

reglerne i stk. 1-7, med forholdet mellem 367.000 kr. og det maksimale årslønsbeløb, der var gældende,

da arbejdsskaden indtraf.

§ 25.

De i §§ 18 og 19 og § 24, stk. 5 og 6, nævnte beløb reguleres hvert år pr. 1. januar med 2,0 pct.

tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De regule‐

rede beløb for varigt mén og overgangsbeløb afrundes til nærmeste med 500 delelige kronebeløb. Beløb

vedrørende årsløn afrundes til nærmeste med 1.000 delelige kronebeløb.

Stk. 2.

De løbende ydelser, der er fastsat med udgangspunkt i grundlønnen, jf. § 24, stk. 8, reguleres

med samme procent som de beløb, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren bekendtgør efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Er‐

hvervssikring hvert år inden udgangen af oktober måned, hvilke reguleringer der skal finde sted. Ændrin‐

gerne har gyldighed fra den følgende 1. januar.

Stk. 4.

Ved fastsættelsen af løbende erstatningsydelse, kapitalerstatning samt godtgørelsesbeløb bereg‐

nes erstatningen og godtgørelsen, som om arbejdsskaden var indtruffet på afgørelsens tidspunkt.

Stk. 5.

Løbende årlige ydelser, der ikke er delelige med 12, forhøjes til nærmeste med 12 delelige kro‐

nebeløb.

Kapitel 6

Erstatningsudbetaling

§ 26.

Erstatninger og godtgørelsesbeløb efter denne lov udbetales til tilskadekomne og efterladte, jf.

dog stk. 5.

Stk. 2.

I særlige tilfælde kan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring udbetale erstatnings og godtgørelsesbe‐

løb til tilskadekomne og efterladte og derefter kræve det udlagte beløb med tillæg af rente, jf. § 60 ind hos

forsikringsselskabet eller af bidrag, jf. § 55.

Stk. 3.

Udbetales de i stk. 1 omhandlede beløb senere end 5 uger fra datoen for underretningen om belø‐

bets tilkendelse, forrentes beløbet fra udløbet af 5-ugers-fristen, til betaling sker, med en årlig rente, der

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 123: Notat om introduktion til arbejdsskadeområdet og arbejdsskadelovgivning, fra beskæftigelsesministeren

svarer til den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v. I de i §

29, stk. 1, omhandlede tilfælde er fristen 14 dage fra datoen for kommunens eller Udbetaling Danmarks

endelige meddelelse til den erstatningsudbetalende om refusionskrav.

Stk. 4.

Retten til en tilkendt løbende erstatning for tab af erhvervsevne og tab af forsørger ophører med

udgangen af den måned, hvor modtageren af ydelsen afgår ved døden.

Stk. 5.

Er erstatningen for den måned, hvori dødsfaldet fandt sted, og tidligere måneder ikke udbetalt,

udbetales erstatningen til modtagerens ægtefælle, hvis ægtefællerne levede sammen ved dødsfaldet. Efter‐

lader modtageren sig ingen samlevende ægtefælle, udbetales beløbet til modtagerens dødsbo.

§ 27.

Løbende årlig erstatning tilkendt efter § 17 for tab af erhvervsevne på mindre end 50 pct. skal

normalt og uden den erstatningsberettigedes samtykke omsættes til et kapitalbeløb. Erstatning for tab af

erhvervsevne udbetales som et kapitalbeløb, når den tilkendes personer, der på afgørelsestidspunktet er 2

år eller derunder fra at nå folkepensionsalderen, jf. lov om social pension. Det samme gælder tilskade‐

komne, der har nået folkepensionsalderen. Erstatning kan ikke omsættes til kapitalbeløb, når der er truffet

midlertidig afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne efter § 17, stk. 3 og § 17 a, stk. 4.

Stk. 2.

Ved løbende årlig erstatning tilkendt for tab af erhvervsevne på 50 pct. og derover omsættes den

del af erstatningen, der svarer til et tab af erhvervsevne på op til 50 pct., til kapitalbeløb, når den erstat‐

ningsberettigede har anmodet herom. En tilkendt løbende erstatning kan ikke omsættes til et kapitalbeløb,

når modtageren er 2 år eller mindre fra at nå folkepensionsalderen, jf. lov om social pension.

Stk. 3.

Erstatning efter § 20 for tab af forsørger omsættes til kapitalbeløb efter anmodning fra den erstat‐

ningsberettigede.

Stk. 4.

Omsætning af løbende ydelse til kapitalbeløb finder sted på grundlag af ydelsens størrelse på

omsætningstidspunktet. Omsætningstidspunktet er det tidspunkt, hvor kapitalbeløbet kan udbetales. Om‐

sætning af erstatning har alene virkning for fremtiden. Faktorerne for omsætning af løbende erstatning til

kapitalbeløb fastsættes på grundlag af aktuarmæssige principper i spring af hele år og måneder. Beskæfti‐

gelsesministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring årligt

inden udgangen af oktober måned de nærmere regler for omsætning af løbende erstatning til kapitalbeløb,

der tilkendes og beregnes i det følgende år.

Stk. 5.

Når der er truffet endelig afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne og den erstatningsbe‐

rettigede har begæret erstatningen omsat til kapitalbeløb, udbetales beløbet til boet, hvis den erstatnings‐

berettigede afgår ved døden, inden kapitalbeløbet er udbetalt. Omsætning af løbende ydelse til kapitalbe‐

løb finder sted på grundlag af ydelsens størrelse på dagen før dødsfaldet.

§ 28.

Har tilskadekomne ret til pension efter lov om tjenestemandspension som følge af arbejdsskaden,

nedsættes værdien af erstatningen for tab af erhvervsevne efter denne lov. Nedsættelsen udgør 2/3 af vær‐

dien af det beløb, hvormed tjenestemandspensionen er forhøjet ud over den pension, der svarer til den

optjente pensionsalder på tidspunktet for pensioneringen.

Stk. 2.

Medfører arbejdsskaden døden, og har de efterladte ret til pension efter lov om tjenestemands‐

pension som følge af dødsfaldet, nedsættes erstatning for tab af forsørger efter denne lov. Nedsættelsen

udgør 2/3 af det beløb, hvormed tjenestemandspensionen er forhøjet ud over den pension, der svarer til

afdødes optjente pensionsalder på tidspunktet for dødsfaldet.

Stk. 3.

Bestemmelserne i stk. 1 og 2 anvendes tilsvarende på andre erstatningsberettigede efter denne

lov, for hvem der er fastsat pensionsregler, der svarer til reglerne i lov om tjenestemandspension. I disse

tilfælde betaler forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af bidrag, jf. § 55, til pensi‐

onsgiveren et beløb svarende til det beregnede fradrag i tilskadekomnes eller efterladtes erstatning efter

denne lov.

§ 29.

Kommunen og Udbetaling Danmark har på hvert sit sagsområde krav på refusion fra forsikrings‐

selskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af bidrag, jf. § 55, hvis tilskadekomne eller de efterlad‐

te har fået udbetalt ydelser efter lov om social pension eller lov om aktiv socialpolitik for en periode, hvor

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 123: Notat om introduktion til arbejdsskadeområdet og arbejdsskadelovgivning, fra beskæftigelsesministeren

der senere tilkendes erstatning som løbende ydelse for tab af erhvervsevne, jf. §§ 17 og 17 a, eller tab af

forsørger, jf. §§ 20-22. Refusionskravet omfatter forskellen mellem det beløb, som efter de nævnte love er

udbetalt, og det beløb, som ville være blevet udbetalt, hvis erstatningen var blevet udbetalt samtidig med

de sociale ydelser. Kommunens og Udbetaling Danmarks krav kan dog ikke overstige det beløb, der efter

denne lov er tilkendt den pågældende for samme tidsrum. Refusionskravet bortfalder, hvis det ikke frem‐

sættes inden 4 uger efter, at kommunen og Udbetaling Danmark har fået meddelelse om erstatningstilken‐

delsen.

Stk. 2.

Den erstatningsansvarlige skadevolder eller dennes ansvarsforsikringsselskab har krav på at få

godtgjort erstatning og godtgørelse fra arbejdsskadeforsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Er‐

hvervssikring af bidrag, jf. § 55, når der er udbetalt erstatning eller godtgørelse som følge af arbejdsska‐

den til tilskadekomne eller dennes efterladte. Kravene fra den erstatningsansvarlige skadevolder eller den‐

nes ansvarsforsikringsselskab omfatter erstatnings- og godtgørelsesbeløb af samme art, som arbejdsskade‐

forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har pligt til at betale på det tidspunkt, hvor

kravet fremsættes.

§ 30.

Krav på ydelser, som tilskadekomne eller dennes efterladte har efter loven, kan ikke ved aftale

overføres til andre. Kreditorer kan ikke gøre udlæg eller foretage anden retsforfølgning i disse krav.

Kapitel 7

Anmeldelse, sagsbehandling og forældelse

§ 31.

En arbejdsulykke, der antages at kunne begrunde krav på ydelser efter loven, skal anmeldes sna‐

rest muligt og senest 9 dage efter ulykkens indtræden.

Stk. 2.

Er en arbejdsulykke ikke anmeldt efter stk. 1, skal ulykken anmeldes senest på 5-ugers-dagen for

ulykkens indtræden, hvis tilskadekomne ikke forventes at kunne genoptage sit arbejde i fuldt omfang se‐

nest på dette tidspunkt.

Stk. 3.

For erhvervssygdomme, jf. § 7, regnes anmeldelsesfristerne fra det tidspunkt, hvor den anmel‐

delsespligtige har fået kendskab til, at sygdommen må antages at være erhvervsbetinget.

Stk. 4.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal inden 48 timer underrettes om dødsfald, der kan være

forårsaget af en arbejdsskade, herunder ethvert dødsfald indtruffet på en arbejdsplads. Underretning skal

finde sted, selv om den arbejdsskade, der kan have medført dødsfaldet, allerede er anmeldt eller skal an‐

meldes efter stk. 1-3.

§ 32.

Anmeldelsespligten påhviler den sikringspligtige arbejdsgiver, for så vidt angår ulykker.

Stk. 2.

For en person under arbejde i privat husholdning eller under udførelse af privat tjeneste, for

hvem der ikke er forsikringspligt, jf. § 48, stk. 6, påhviler anmeldelsespligten arbejdsgiveren.

Stk. 3.

For en person, som har sikret sin egen person efter § 48, stk. 2, og for en person omfattet af § 4,

stk. 2, nr. 4, skal anmeldelsen foretages af den pågældende eller dennes efterladte.

§ 33.

Den anmeldelsespligtige arbejdsgiver, jf. § 32, og den frivilligt sikrede, jf. § 48, stk. 2, anmelder

ulykker til det forsikringsselskab, hvor der er tegnet forsikring, jf. § 50.

Stk. 2.

Skader anmeldes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, når

1) sikringspligten ikke er opfyldt, jf. § 48, stk. 4,

2) der ikke er sikringspligt, jf. § 48, stk. 5 og 6, eller

3) skaden er omfattet af § 4, stk. 2, nr. 4.

§ 34.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at læger og tandlæger skal anmelde såvel klare

som formodede tilfælde af erhvervssygdomme, som de pågældende gennem deres erhverv bliver bekendt

med, til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Arbejdstilsynet.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at oplysninger efter stk. 1 skal anmeldes digi‐

talt, og at kommunikation mellem Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og lægen eller tandlægen i forbin‐

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 123: Notat om introduktion til arbejdsskadeområdet og arbejdsskadelovgivning, fra beskæftigelsesministeren

delse hermed skal foregå digitalt. Ministeren kan herunder fastsætte regler om anvendelse af bestemte it-

systemer, særlige digitale formater og digital signatur. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om,

at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan undtage læger og tandlæger fra digital anmeldelse og digital

kommunikation, når ganske særlige omstændigheder taler for det.

Stk. 3.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer afgørelse om dispensation ved anmeldelser af er‐

hvervssygdomme, uanset om de er sendt til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller til Arbejdstilsynet.

Stk. 4.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring behandler modtagne anmeldelser om erhvervssygdomme,

uanset om kravet om digital anmeldelse i regler fastsat i medfør af stk. 2 er opfyldt.

Stk. 5.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal underrettes af Sundhedsstyrelsen om anmeldelser af sær‐

lige kræftdiagnoser, hvor sygdommen må formodes at være erhvervsbetinget kræft. Beskæftigelsesmini‐

steren fastsætter regler om underretningen, herunder hvilke diagnoser og oplysninger der er omfattet af

underretningen. Det kan ved disse bestemmelser fastsættes, at underretningen kan ske elektronisk og uden

samtykke fra den, som underretningen vedrører.

§ 34 a.

Arbejdsmarkeds Erhvervssikring giver Arbejdstilsynet terminaladgang til oplysninger registreret

om arbejdsulykker og erhvervssygdomme i Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og Arbejdstilsynets fæl‐

les system til anmeldelse af arbejdsulykker og erhvervssygdomme, jf. § 72, stk.3, i arbejdsmiljøloven.

Stk. 2.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring videregiver nødvendige oplysninger fra sit øvrige datagrund‐

lag ud over det i stk. 1 nævnte om arbejdsulykker og erhvervssygdomme til Arbejdstilsynet. Oplysninger‐

ne videregives med henblik på behandling og registersamkøring i kontroløjemed til identifikation af virk‐

somheder til brug for målretning af Arbejdstilsynets kontrol og tilsyn samt til behandling og registersam‐

køring til analyse- og forebyggelsesformål samt statistiske formål.

§ 35.

Beskæftigelsesministeren fastsætter retningslinjer for samarbejdet mellem Arbejdsmarkedets Er‐

hvervssikring, Ankestyrelsen, forsikringsselskaber, regioner og kommuner m.fl. med henblik på koordi‐

nering af hjælpeforanstaltningerne for tilskadekomne.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for, hvilke oplysninger anmeldelsen skal indeholde,

og hvorledes anmeldelse skal ske.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for anmeldelse af arbejdsskader og for afgivelse af læ‐

geerklæringer, der er nødvendige til sagens behandling. Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere

regler for, i hvilket omfang lægeerklæringer og lægeattester, jf. stk. 7, skal honoreres med fast takst, samt

størrelsen af denne takst.

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at oplysninger efter stk. 2 og 3 skal anmeldes

digitalt, og at kommunikationen mellem Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, forsikringsselskabet og ar‐

bejdsgiveren i forbindelse hermed skal foregå digitalt. Beskæftigelsesministeren kan herunder fastsætte

regler om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur. Beskæftigel‐

sesministeren kan fastsætte regler om, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan undtage arbejdsgiveren

fra digital anmeldelse og digital kommunikation, når ganske særlige omstændigheder taler for det.

Stk. 5.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer afgørelse om dispensation om anmeldelser, som både

er sendt til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Arbejdstilsynet.

Stk. 6.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring behandler modtagne anmeldelser om ulykker, uanset om kra‐

vet om digital anmeldelse i regler fastsat i medfør af stk. 4 er opfyldt.

Stk. 7.

Forsikringsselskabet afholder alle udgifter til sagsoplysning i ulykkessager. Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring afholder alle udgifter til sagsoplysning i sager vedrørende erhvervssygdomme. Udgifter‐

ne i 1. og 2. pkt. vedrører blandt andet udgifter til lægeerklæringer, herunder speciallægeerklæringer og

obduktionserklæringer, og til udtalelser og dokumentationer i øvrigt, herunder til nødvendige revisionsop‐

gørelser og til oversættelser.

§ 35 a.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan videregive nødvendige oplysninger om enkeltpersoners

rent private forhold til Udbetaling Danmark, pågældende skatteforvaltning og pågældende kommune,

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 123: Notat om introduktion til arbejdsskadeområdet og arbejdsskadelovgivning, fra beskæftigelsesministeren

hvor dette er nødvendigt for at kontrollere, om der sker fejl eller misbrug i forbindelse med udbetaling af

ydelser eller beskatning af indkomst.

§ 36.

Er anmeldelse ikke indsendt rettidigt, kan krav om erstatning efter loven dog rejses af tilskade‐

komne eller de efterladte inden for en frist af 1 år fra arbejdsskadens indtræden. For erhvervssygdomme,

jf. § 7, regnes fristen fra det tidspunkt, hvor tilskadekomne eller de efterladte har fået kendskab til, at syg‐

dommen må antages at være erhvervsbetinget. Der ses bort fra fristen, når det er dokumenteret, at tilska‐

dekomne har været udsat for en arbejdsskade, jf. § 5, og tilskadekomne eller efterladte har ret til erstat‐

ning m.v., jf. § 11, som følge af arbejdsskaden. § 12, stk. 2, finder ikke anvendelse ved vurderingen af

årsagssammenhængen efter denne bestemmelse.

Stk. 2.

Krav efter loven eller mod arbejdsgiveren på erstatning eller godtgørelse i anledning af en ar‐

bejdsskade, jf. § 5, forældes efter reglerne i forældelsesloven, jf. dog stk. 3-5

Stk. 3.

Fristen efter forældelseslovens § 3, stk. 1, er 5 år for krav som nævnt i stk. 2. Denne forældelses‐

frist regnes først fra den dag, da fordringshaveren blev bekendt med fordringen og skyldneren, eller fra

den dag, da fordringshaverens manglende kendskab kan tilregnes denne som groft uagtsomt.

Stk. 4.

Er en arbejdsskade anmeldt inden forældelsesfristens udløb, indtræder forældelse af krav efter

loven tidligst 3 år efter, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller den, der efter regler fastsat i medfør af

§ 15, stk. 6, eller § 35, stk. 3, træffer afgørelse eller tager stilling, har givet meddelelse om sin afgørelse

eller stillingtagen. Indbringes sagen for Ankestyrelsen inden for den frist, der er fastsat i § 44, stk. 2, reg‐

nes fristen på 3 år fra meddelelsen om Ankestyrelsens afgørelse. Det samme gælder, når Ankestyrelsen

behandler sagen, selv om klagefristen er overskredet, jf. § 44, stk. 3.

Stk. 5.

Stk. 3 og forældelseslovens § 3, stk. 1 og 2, finder ikke anvendelse på krav på erstatning eller

godtgørelse i sager omfattet af § 41, stk. 2. Det samme gælder ved genoptagelse på andet grundlag end §§

41-43.

§ 37.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan udsende sagkyndige til at foretage undersøgelse på stedet.

Stk. 2.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen kan af arbejdsgivere, ansatte, regioner,

kommuner, jobcentre og andre vedkommende, herunder sygehuse, institutter og behandlende læger m.v.,

forlange meddelt enhver oplysning, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skønner, er af betydning. Dette

omfatter blandt andet eventuelle politirapporter, sygehusjournaler med, hvad dertil hører, produktionspro‐

cedurer, oplysninger og rapporter om produkters og stoffers kemiske bestanddele eller afskrift af sådanne

rapporter, journaler og formler. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen kan få terminalad‐

gang til oplysninger i indkomstregisteret. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan forlange retsligt forhør i

overensstemmelse med retsplejelovens § 1018, få udskrift heraf samt forlange, at der foretages obduktion

efter reglerne om lovmæssige obduktioner, jf. dog § 13, stk. 2. Oplysningerne kan indhentes i elektronisk

form.

Stk. 3.

Til brug for behandling af sager efter lov om arbejdsskadesikring og opfølgning af sager efter § 8

i lov om sygedagpenge kan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og kommuner udveksle oplysninger om

oprettelse af arbejdsskadesager og sager om sygedagpenge, revalidering, fleksjob, ressourceforløb og før‐

tidspension. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og kommunerne kan i arbejdsskadesager og i sager om

sygedagpenge, revalidering, fleksjob, ressourceforløb og førtidspension tillige udveksle oplysninger om

indhentelse af sagsoplysninger, som dokumenterer arbejdsevnen, og udveksle oplysninger om, at der er

truffet afgørelse om arbejdsevnen. Udvekslingen kan ske automatisk og uden borgerens samtykke.

Stk. 4.

For personer, der er nævnt i § 48, stk. 3, påhviler det skibsføreren at tilføre skibsdagbogen fyldi‐

ge oplysninger om arbejdsskadens indtræden og omstændighederne i forbindelse hermed.

§ 37 a.

Inden Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen indhenter oplysninger efter § 37,

skal Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen skriftligt orientere tilskadekomne eller efter‐

ladte, om hvilke typer af oplysninger det kan blive nødvendigt at indhente. Arbejdsmarkedets Erhvervs‐

sikring eller Ankestyrelsen skal samtidig give tilskadekomne eller efterladte en frist til eventuelt at gøre

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 123: Notat om introduktion til arbejdsskadeområdet og arbejdsskadelovgivning, fra beskæftigelsesministeren

indsigelse mod dette og orientere tilskadekomne eller efterladte om de mulige processuelle skadevirknin‐

ger heraf.

§ 38.

Tilskadekomne skal snarest muligt efter arbejdsskadens indtræden lade sig undersøge af en læge

og derefter gennemgå den lægebehandling eller den optræning, som lægen eller Arbejdsmarkedets Er‐

hvervssikring finder nødvendig. Tilskadekomne skal om nødvendigt lade sig indlægge til observation på

sygehus eller lignende institution. Tilskadekomne skal endvidere efter Arbejdsmarkedets Erhvervssikr‐

ings bestemmelse lade sig undersøge af en læge udpeget af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, lade sig

arbejdsprøve og efter anmodning afgive mundtlig forklaring for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Und‐

lader tilskadekomne at efterkomme kravene efter denne bestemmelse, anvendes reglen i § 13, stk. 1.

Stk. 2.

Tilskadekomne har ret til at få betalt rejseudgifter ved lægebehandling m.v., jf. stk. 1, når læge‐

behandlingen m.v. sker efter Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings anmodning. Tilskadekomne har endvi‐

dere ret til at få erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste ved behandling m.v., jf. stk. 1, 2. og 3.

pkt., hvis fraværet er af mindst 2 timers varighed. Som grundlag for beregningen kan højst anvendes den

timefortjeneste, der svarer til den i § 24, stk. 5, nævnte årsløn. I sager om ulykker betales udgifterne af

forsikringsselskabet. I sager om erhvervssygdomme betales udgifterne af bidrag, jf. § 55.

Stk. 3.

Stk. 2 gælder også, når Ankestyrelsen har begæret de oplysninger, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 4.

Betingelsen om, at der skal foreligge en anmodning fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller

Ankestyrelsen, for at forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring betaler udgifterne efter

stk. 2 og 3, kan fraviges i de tilfælde, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen finder

oplysningerne nødvendige. I sager om arbejdsulykker skal forsikringsselskabet alene betale udgifter, der

er opstået eller afholdt efter skadens indtræden. I sager om erhvervssygdomme skal Arbejdsmarkedets Er‐

hvervssikring alene betale udgifter, der er opstået eller afholdt efter, at skaden er anmeldt, jf. § 8, stk. 2.

Stk. 5.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for betaling af udgifter efter stk. 2 og 3 og bekendtgør

årligt, med hvilke beløb der kan betales for transport m.v.

§ 39.

(Ophævet)

§ 39 a.

(Ophævet)

Kapitel 8

Administration

Afgørelseskompetence

§ 40.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer, medmindre andet er fastsat, afgørelse om alle spørgs‐

mål efter denne lov.

Stk. 2.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er ved behandlingen af sager efter denne lov ikke bundet af

parternes påstande og er uafhængig af instruktioner, herunder fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Er‐

hvervssikring, om afgørelsen af den enkelte sag.

§ 40 a.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer afgørelse om tilbagebetaling,

1) når tilskadekomne eller efterladte mod bedre vidende har undladt at give oplysninger efter denne lov

og den manglende oplysning har medført en anden afgørelse, end Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

ville have truffet, hvis oplysningen havde foreligget,

2) når tilskadekomne eller efterladte mod bedre vidende har afgivet urigtige oplysninger og den urigtige

oplysning har medført en anden afgørelse, end Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ville have truffet,

hvis den korrekte oplysning havde foreligget, eller

3) når tilskadekomne eller efterladte i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter

denne lov.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 123: Notat om introduktion til arbejdsskadeområdet og arbejdsskadelovgivning, fra beskæftigelsesministeren

Stk. 2.

Tilbagebetalingsbeløbet opkræves af forsikringsselskabet m.fl. i sager om ulykker og af Arbejds‐

markedets Erhvervssikring, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, i sager om erhvervssyg‐

domme.

Genoptagelse

§ 41.

Efter anmodning fra tilskadekomne eller de efterladte eller på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings

foranledning kan enhver afgørelse om, at en skade ikke er omfattet af loven, genoptages inden for en frist

på 5 år fra afgørelsen. Det gælder tillige for sager, som er afvist på grund af for sen anmeldelse.

Stk. 2.

Har Arbejdsmarkedets Erhvervssikring meddelt, at en anmeldt sygdom ikke hører under loven,

og optages sygdommen senere på fortegnelsen nævnt i § 7, stk. 1, nr. 1, kan sagen genoptages, selv om

der er forløbet mere end 5 år fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse.

§ 42.

Efter anmodning fra tilskadekomne eller på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings foranledning kan

erstatnings- og godtgørelsesspørgsmålene, jf. §§ 15, 17 og 18, genoptages inden for en frist af 5 år fra

første afgørelse, hvis der er sket væsentlige ændringer af de forhold, der blev lagt til grund for afgørelsen.

Fristen for genoptagelse kan forlænges inden udløbet af 5-års-fristen. Når ganske særlige omstændigheder

taler herfor, kan der ses bort fra fristerne.

Stk. 2.

Modtageren af løbende ydelse efter § 17 skal underrette forsikringsselskabet eller Arbejdsmarke‐

dets Erhvervssikring om enhver forandring i sine forhold, som kan formodes at medføre nedsættelse eller

bortfald af ydelsen, ligesom forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal være op‐

mærksom på, om der indtræder sådanne forandringer i modtagerens forhold.

§ 43.

Er en efterladt ikke anset for erstatningsberettiget efter § 20, stk. 1, kan den pågældende inden for

en frist på 5 år fra modtagelsen af afgørelsen herom anmode om at få erstatningsspørgsmålet genoptaget.

På samme måde kan en efterladt, der har fået tilkendt erstatning efter § 20, stk. 1, jf. stk. 2, inden for en

frist på 5 år efter ydelsens ophør anmode om at få erstatningsspørgsmålet genoptaget med henblik på til‐

kendelse af yderligere, tidsbestemt løbende ydelse.

Klageadgang

§ 44.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser efter § 40 kan indbringes for Ankestyrelsen af

1) tilskadekomne eller dennes efterladte,

2) forsikringsselskabet i sager om ulykker,

3) bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension i sager om erhvervssygdomme og

4) arbejdsgiveren, for så vidt angår afgørelser om anerkendelse af arbejdsskader og afgørelser efter § 35,

stk. 5.

Stk. 2.

Klage efter stk. 1 skal indgives inden 4 uger efter, at klageren har modtaget afgørelsen.

Stk. 3.

Ankestyrelsen kan se bort fra overskridelse af klagefristen, når der er særlig grund hertil.

Stk. 4.

Ved Ankestyrelsens behandling af sager efter denne lov finder kapitel 9 samt §§ 68 og 70 i lov

om retssikkerhed og administration på det sociale område anvendelse, medmindre andet følger af denne

lov.

Stk. 5.

I det omfang arbejdsgiveren, forsikringsselskabet eller bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Til‐

lægspension indbringer Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse for Ankestyrelsen, har klagen op‐

sættende virkning. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension har ret til aktindsigt i Arbejdsmarke‐

dets Erhvervssikrings og Ankestyrelsens sag efter forvaltningslovens kapitel 4.

Stk. 6.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring videregiver ved afgørelsen af anerkendelsesspørgsmålet i ar‐

bejdsskadesagen oplysning om tilskadekomnes diagnose til arbejdsgiveren.

Stk. 7.

Inden Ankestyrelsen behandler en klage efter stk. 1, skal Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vur‐

dere, om der er grundlag for at give klageren helt eller delvist medhold. Klagen sendes derfor til Arbejds‐

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 123: Notat om introduktion til arbejdsskadeområdet og arbejdsskadelovgivning, fra beskæftigelsesministeren

markedets Erhvervssikring. Ved vurderingen kan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring tage stilling til fakti‐

ske og retlige såvel som skønsmæssige elementer i afgørelsen.

Stk. 8.

Kan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke give klageren medhold, sendes klagen med begrun‐

delsen for afgørelsen og genvurderingen videre til Ankestyrelsen.

Stk. 9.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for behandling af klagesager, herunder også regler om

tidsfrister for indsendelse og videresendelse af klager m.v.

§ 45.

Klager over Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser efter §§ 55-58 c eller Arbejdsmarke‐

dets Tillægspensions afgørelser efter denne lov kan inden for en frist på 4 uger fra den dag, hvor afgørel‐

sen er meddelt, indbringes for det i henhold til lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 28 nedsatte

ankenævn.

§ 46.

Forsikring & Pension har ankeadgang som nævnt i § 44 i sager om arbejdsulykker, som af Ar‐

bejdsmarkedets Erhvervssikring henføres under § 48, stk. 6, §§ 52 og 54.

§ 47.

(Ophævet)

Kapitel 9

Den sikringspligtige arbejdsgiver og selvstændige erhvervsdrivende, der sikrer sig efter loven

§ 48.

Enhver arbejdsgiver, som i sin tjeneste beskæftiger personer som nævnt i § 2, har sikringspligt

efter loven for disse personer, jf. dog stk. 3, 5 og 6.

Stk. 2.

Selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller kan sikre egen person efter loven.

Stk. 3.

Reder for et skib, som er indført eller skal indføres i Det Danske Skibsregister eller Dansk Inter‐

nationalt Skibsregister, har sikringspligt for enhver person omfattet af § 2, der er antaget til efter skibsfø‐

rerens anvisninger at udføre arbejde om bord på skibet. Dette gælder, uanset om den pågældende er ansat

eller aflønnet af andre end rederen, og uanset om arbejdet vedrører andet end skibets drift.

Stk. 4.

Arbejdsgiveren som nævnt i stk. 1 og 3 opfylder sin sikringspligt ved at tegne forsikring mod

følgerne af arbejdsulykker, jf. § 50, og tilslutte sig Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 3 i lov om

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, mod følgerne af erhvervssygdomme, jf. § 55. Selvstændige erhvervs‐

drivende og medarbejdende ægtefæller, jf. stk. 2, sikrer egen person ved at tegne forsikring mod følgerne

af arbejdsulykker, jf. § 50, og tilslutte sig Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 3 i lov om Arbejdsmar‐

kedets Erhvervssikring, mod følgerne af erhvervssygdomme, jf. § 55.

Stk. 5.

Staten, folkekirken, regionerne og kommunerne har ikke pligt til at tegne forsikring mod følger‐

ne af arbejdsulykker, jf. § 50. Det samme gælder civillisten.

Stk. 6.

Sikringspligten omfatter ikke medhjælp under arbejde i privat husholdning eller under udførelse

af privat tjeneste, hvis den samlede beskæftigelse herved ikke overstiger 400 timer i et kalenderår. Udgif‐

ter ved arbejdsulykker, der overgår medhjælp, jf. 1. pkt., betales af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Fi‐

nansiering af udgiften efter 2. pkt. opkræves aconto primo det år, hvor udgifterne afholdes, hos alle for‐

sikringsselskaber, som driver arbejdsulykkesforsikring, med efterfølgende regulering i det efterfølgende

år. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler for denne fordeling, acontobetalingen og den efter‐

følgende regulering efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i samarbejde

med Finanstilsynet. Udgifter ved erhvervssygdomme, der overgår sådan medhjælp, betales af Arbejds‐

markedets Erhvervssikring af bidrag, jf. § 55. Det samme gælder udgifter til erhvervssygdomme, der

overgår sikrede personer, som ikke er omfattet af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Arbejdsmar‐

kedets Erhvervssikring henfører udgifterne til en branche under hensyn til arten af påvirkningerne, inten‐

siteten og den tidsmæssige udstrækning heraf.

§ 49.

Ved ulykker betales udgifterne af den sikringspligtige arbejdsgivers forsikringsselskab, jf. dog §

10 a. Ved erhvervssygdomme betales udgifterne af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af bidrag, jf. § 55,

jf. dog § 10 a. Det samme gælder, når der er tale om frivillig sikring efter § 48, stk. 2. Arbejdsmarkedets

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 123: Notat om introduktion til arbejdsskadeområdet og arbejdsskadelovgivning, fra beskæftigelsesministeren

Erhvervssikring henfører udgifterne til en branche under hensyn til arten af påvirkningerne, intensiteten

og den tidsmæssige udstrækning heraf.

Stk. 2.

Sikringspligtig arbejdsgiver for tilskadekomne er den arbejdsgiver, i hvis virksomhed eller tje‐

neste arbejdsskaden er sket, jf. dog stk. 3 og § 48, stk. 3 og 6. Kan arbejdsskaden henføres til flere ar‐

bejdsgivere, træffer Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgørelse om, hvilken arbejdsgiver der er sikring‐

spligtig.

Stk. 3.

Sikringspligtig arbejdsgiver for tilskadekomne og frivilligt sikrede, der har pådraget sig en er‐

hvervssygdom, er arbejdsgiveren i den virksomhed, hvor tilskadekomne senest før sygdommens påvis‐

ning har været udsat for skadelige påvirkninger, der antages at have medført den pågældende sygdom.

Det gælder dog ikke, hvis det godtgøres, at sygdommen skyldes arbejde i en anden virksomhed.

Stk. 4.

Hvis en sikringspligtig arbejdsgiver efter stk. 3 ikke med rimelig sandsynlighed kan udpeges,

eller hvis virksomheden er ophørt, henfører Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skaden til en branche. Ar‐

bejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om branchetilhørsforhold træffes efter en konkret vurdering

af, i hvilken branche den tilskadekomne eller frivilligt sikrede især har været udsat for de påvirkninger,

der antages at have medført den pågældende sygdom. Ved vurderingen indgår påvirkningernes art, inten‐

sitet og tidsmæssige udstrækning.

Stk. 5.

Når en skade er indtruffet som følge af sikrede personers forsøg på redning af menneskeliv, jf. §

4, stk. 2, nr. 3, refunderes forsikringsselskabets eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings ydelser som led i

opgavevaretagelsen, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, af statskassen.

Stk. 6.

Hvis en person, der ikke i øvrigt er sikret efter loven, pådrager sig skade ved forsøg på redning af

menneskeliv, jf. § 4, stk. 2, nr. 4, betaler statskassen ydelserne efter loven.

Stk. 7.

I de tilfælde, der omfattes af stk. 5 og 6, beregnes tilskadekomnes årsløn efter lovens almindelige

regler.

Stk. 8.

Ved skader, der er en følge af udøvelse af borgerlige, regionale eller kommunale ombud, betaler

staten, regionerne og kommunerne ydelser efter loven ved ulykker. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring be‐

taler ydelserne efter loven for sådanne skader ved erhvervssygdomme af bidrag, jf. § 55.

Kapitel 10

Sikringspligt

Arbejdsulykker

§ 50.

Sikringspligtige arbejdsgivere, jf. § 48, skal overføre deres risiko for ulykker til et forsikringssel‐

skab, der tegner ulykkesforsikring efter denne lov. Det samme gælder selvstændige erhvervsdrivende og

medarbejdende ægtefæller, der vælger at sikre egen person efter § 48, stk. 2.

§ 51.

En arbejdsgiver, der har undladt at tegne den lovpligtige forsikring eller at holde sådan forsikring i

kraft, skal betale et beløb svarende til den præmie, der skulle have været betalt til et forsikringsselskab.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer afgørelse om beløbets størrelse. Beløbet skal betales til Ar‐

bejdsmarkedets Erhvervssikring og godskrives alle forsikringsselskaber, som tegner arbejdsulykkesforsik‐

ring, efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring i samarbejde med Finanstilsynet.

§ 51 a.

(Ophævet)

§ 52.

Hvis der foreligger en arbejdsulykke og arbejdsgiveren har undladt at opfylde sin sikringspligt

ved at tegne forsikring, betaler Arbejdsmarkedets Erhvervssikring forskudsvis de udgifter, der er nævnt i

§ 11, § 35, stk. 7, og §§ 38 og 59.

Stk. 2.

Arbejdsgiveren skal refundere Arbejdsmarkedets Erhvervssikring de udbetalte beløb, jf. stk. 1,

medmindre Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skønner, at der har foreligget sådanne undskyldende om‐

stændigheder, at den pågældende helt eller delvis bør fritages for betaling.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 123: Notat om introduktion til arbejdsskadeområdet og arbejdsskadelovgivning, fra beskæftigelsesministeren

Stk. 3.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan, i det omfang det skønnes rimeligt, eftergive arbejdsgive‐

ren beløbet.

Stk. 4.

De beløb, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har udbetalt efter stk. 1, fordeles efter reglerne

i § 48, stk. 6, 2.-4. pkt., med fradrag af eventuelt refunderet beløb efter stk. 2 på alle forsikringsselskaber,

som tegner arbejdsulykkesforsikring.

Stk. 5.

Hvis den virksomhed, hvor arbejdsulykken er indtruffet, er ophørt og det ikke er muligt at udpe‐

ge et forsikringsselskab, finder reglerne i stk. 1 og 4 tilsvarende anvendelse.

§ 52a.

Forsikringsselskabet kan få adgang til de oplysninger om branche og antal beskæftigede i ind‐

komstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister, der er nødvendige til brug for beregning og opkræv‐

ning af præmie hos sikringspligtige arbejdsgivere.

§ 53.

Når et forsikringsselskab har overtaget en sikringspligtig arbejdsgivers eller selvstændig erhvervs‐

drivendes risiko, jf. § 50, hæfter selskabet, selv om det ved forsikringsaftalen er gået ud fra urigtige forud‐

sætninger om forsikringsansvarets art og omfang.

§ 54.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager et forsikringsselskabs bestand af arbejdsulykkesfor‐

sikringer, som er omfattet af denne lov, når Finanstilsynet tilbagekalder forsikringsselskabets tilladelse til

at drive arbejdsulykkesforsikring efter § 250, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.

Stk. 2.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring indtræder i alle det i stk. 1 nævnte forsikringsselskabs rettig‐

heder og forpligtelser vedrørende forsikringstagerne og de forsikrede arbejdstagere i bestanden af arbejds‐

ulykkesforsikringer, som er omfattet af denne lov, og dækker alle udækkede erstatningskrav vedrørende

skader, der er sket før Finanstilsynets tilbagekaldelse af tilladelsen, jf. stk. 1, og som sker indtil 4 uger

efter at forsikringsselskabet, likvidator eller kurator har orienteret forsikringstagerne om, at forsikringssel‐

skabet ikke længere har tilladelse til at drive arbejdsulykkesforsikring.

Stk. 3.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager de forpligtelser, som det i stk. 1 nævnte forsikrings‐

selskab har efter denne lov, for så vidt angår behandling af konkrete skadesager, herunder behandling af

anmeldelser og stillingtagen til spørgsmål efter § 15 og betaling for udgifter efter § 11, § 35, stk. 7, og §§

38 og 59. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan overlade den behandling, der er nævnt i 1. pkt., til et

forsikringsselskab, der har tilladelse til at udbyde arbejdsulykkesforsikring.

Stk. 4.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring finansierer udgifterne, der følger af overtagelsen af arbejds‐

ulykkespolicer efter stk. 1, af aktiver, herunder tilgodehavender fra genforsikringsaftaler, der overføres fra

det i stk. 1 nævnte forsikringsselskab eller fra boet efter dette selskab. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

forvalter de modtagne aktiver efter de principper, som følger af § 158 i lov om finansiel virksomhed. I det

omfang forsikringsselskaberne har finansieret udgifter efter stk. 5, fordeles aktiverne til de enkelte selska‐

ber i overensstemmelse med selskabernes bidrag til finansieringen. Dækker aktiverne ikke den fulde ud‐

gift, bliver aktiverne fordelt forholdsmæssigt år for år, således at de udgifter, der er afholdt i det tidligste

år efter bestandens overtagelse, dækkes først, indtil alle midlerne er fordelt.

Stk. 5.

Er der ikke overført aktiver eller er der ikke overført tilstrækkelige aktiver fra det i stk. 1 nævnte

forsikringsselskab eller fra boet efter dette selskab på det tidspunkt, hvor udgifterne efter stk. 4 skal afhol‐

des, udlægger Arbejdsmarkedets Erhvervssikring udgifterne, indtil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

modtager de fornødne aktiver fra forsikringsselskabet. Udgifter afholdt af Arbejdsmarkedets Erhvervssik‐

ring efter 1. pkt. finansieres af alle forsikringsselskaber, der driver arbejdsulykkesforsikring, og efter for‐

delingen i § 48, stk. 6, 3. og 4. pkt.

Stk. 6.

Ved forsikringsselskabets konkurs anmelder Arbejdsmarkedets Erhvervssikring sit krav efter

denne lov i konkursboet. Beløb, der indgår i boet fra dækning ved genforsikring vedrørende bestanden af

arbejdsulykkesforsikringer, som er omfattet af denne lov, anvendes forlods til dækning af krav fra Ar‐

bejdsmarkedets Erhvervssikring, når Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har betalt erstatninger eller godt‐

gørelser, som udløser betaling fra genforsikringsselskaber. Kravet viger dog for de fordringer, der er

nævnt i konkurslovens §§ 93 og 94, i det omfang disse fordringer ikke kan dækkes af boets øvrige midler.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 123: Notat om introduktion til arbejdsskadeområdet og arbejdsskadelovgivning, fra beskæftigelsesministeren

Genforsikringskontrakter og registrerede aktiver, der udelukkende eller overvejende vedrører forpligtelser

nævnt i stk. 2, overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og forvaltes efter stk. 4.

Erhvervssygdomme

§ 55.

Sikringspligtige arbejdsgivere, jf. § 48, stk. 1, og frivilligt sikrede efter § 48, stk. 2, skal betale

bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Stk. 2.

Bidraget beregnes kvartalsvis på grundlag af indbetalte ATP-bidrag fra virksomheden i en forud‐

gående 3-måneders-periode omregnet til antal fuldtidsstillinger ved anvendelse af de for virksomheden

relevante ATP-bidragssatser og ved anvendelse af den for branchen relevante bidragssats, jf. § 58, stk. 2.

Stk. 3.

Bidraget opkræves fire gange årligt. Bidraget kan opkræves af Arbejdsmarkedets Tillægspension

sammen med andre bidrag, der opkræves fra arbejdsgiverne. De beføjelser, der tilkommer Arbejdsmarke‐

dets Erhvervssikring vedrørende opkrævning af bidrag i medfør af denne lov, kan udøves af Arbejdsmar‐

kedets Tillægspension i forbindelse med en fælles opkrævning. Sker indbetaling af bidrag ikke rettidigt,

skal arbejdsgiveren fra forfaldsdatoen betale renter af bidraget med den rentesats, der til enhver tid er fast‐

sat i medfør af § 5 i renteloven.

Stk. 4.

Når Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har overtaget en sikringspligtig arbejdsgivers eller selv‐

stændig erhvervsdrivendes risiko, hæfter Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, selv om den ved fastsættel‐

sen af bidraget er gået ud fra urigtige forudsætninger om risikoens art og omfang.

Stk. 5.

Den sikringspligtige, forsikringsselskabet og offentlige myndigheder skal efter anmodning give

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring oplysninger af betydning for fastsættelse af bidrag efter loven. Det

samme gælder frivilligt sikrede efter § 48, stk. 2. Pligten til at udlevere oplysninger til Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring gælder ikke, i det omfang der efter anden lovgivning er fastsat en særlig tavshedspligt.

Stk. 6.

Til brug ved bidragsopkrævning og behandling af anmeldelser af erhvervssygdomme har Ar‐

bejdsmarkedets Erhvervssikring elektronisk adgang til stamoplysninger i Arbejdsmarkedets Tillægspensi‐

ons arbejdsgiver- og personregistre, til oplysninger om arbejdsgivernes indbetalte ATP-bidrag i Arbejds‐

markedets Tillægspensions opkrævningsregister samt til arbejdsgiverrelationer og indbetalte ATP-bidrag

på personniveau i Arbejdsmarkedets Tillægspensions lønmodtagerregister.

Stk. 7.

Til brug for beregning, opkrævning og behandling af bidrag som led i en fælles opkrævning, jf.

stk. 3, kan der i nødvendigt omfang videregives oplysninger om arbejdsgiveren fra de ordninger, der er

omfattet af en fælles opkrævning, til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Denne videregivelse kan ske i

elektronisk form.

§ 56.

Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fastsætter de nærmere regler om beregning af

bidrag.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelserne for Arbejdsmarkedets Er‐

hvervssikring og Arbejdsmarkedets Tillægspension regler om opkrævning og betaling af bidrag, der ind‐

går i en fælles opkrævning, jf. § 55, stk. 3. Det kan ved disse regler bestemmes, at Arbejdsmarkedets Til‐

lægspension kan give henstand med betalingen og eftergive bidrag og renter.

Stk. 3.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har som led i opgavevaretagelsen, jf. § 3 i lov om Arbejds‐

markedets Erhvervssikring, udpantningsret for bidrag, renter og ekspeditionsgebyr.

Stk. 4.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan indhente de oplysninger hos told- og skatteforvaltningen

og andre offentlige myndigheder om den sikringspligtige og den frivilligt sikrede efter § 48, stk. 2, som er

nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige bidrag, renter og ekspeditionsgebyr, herunder oplys‐

ninger om indkomst- og formueforhold.

§ 56 a.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan få adgang til de oplysninger om branche og antal be‐

skæftigede i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister, der er nødvendige til brug for bereg‐

ning og opkrævning af bidrag hos sikringspligtige arbejdsgivere.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 123: Notat om introduktion til arbejdsskadeområdet og arbejdsskadelovgivning, fra beskæftigelsesministeren

§ 57.

Hvis der foreligger en erhvervssygdom og den sikringspligtige arbejdsgiver ikke har betalt bidrag,

betaler Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af bidrag efter § 55 forskudsvis de udgifter, der er nævnt i § 11,

§ 35, stk. 7, og §§ 38 og 59.

Stk. 2.

Arbejdsgiveren skal refundere Arbejdsmarkedets Erhvervssikring de udbetalte beløb, jf. stk. 1,

medmindre Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skønner, at der har foreligget sådanne undskyldende om‐

stændigheder, at den pågældende helt eller delvis bør fritages for betaling.

Stk. 3.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan, i det omfang det skønnes rimeligt, eftergive arbejdsgive‐

ren beløbet.

Stk. 4.

De beløb, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har udbetalt efter stk. 1, fordeles med fradrag

af eventuelt refunderet beløb efter stk. 2 efter reglerne i § 48, stk. 6, 5. og 6. pkt.

Stk. 5.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan hos arbejdsgiveren opkræve et beløb svarende til det bi‐

drag, der efter den 1. januar 1999 skulle have været indbetalt til ordningen.

Stk. 6.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har som led i opgavevaretagelsen, jf. § 3 i lov om Arbejds‐

markedets Erhvervssikring, udpantningsret for refusionskrav efter stk. 2 og renter heraf efter § 60 samt

for refusionskrav efter stk. 5 og renter heraf efter § 56, stk. 2. Reglen i § 56, stk. 4, finder tilsvarende

anvendelse.

§ 58.

De sikringspligtige arbejdsgivere og de frivilligt sikrede efter § 48, stk. 2, dækker udgifterne for‐

bundet med lovens sikring mod følger af erhvervssygdomme gennem indbetaling af bidrag til Arbejds‐

markedets Erhvervssikring, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Stk. 2.

Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fastsætter bidragssatserne for hvert kalender‐

år. Bidragssatserne fastsættes branchevis på grundlag af de forventede udgifter vedrørende den pågælden‐

de branche.

Stk. 3.

Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er forpligtet til at fastsætte bidragene til dæk‐

ning af et eventuelt underskud på hensættelser for erhvervssygdomme anmeldt før den 1. januar 2008 og

pludselige løfteskader, jf. § 85 a, stk. 2, således at der ud over, hvad der er nødvendigt til dækning af de

sikringsmæssige risici efter loven, kun opkræves, hvad der er nødvendigt til en forsvarlig administration.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har mulighed for at udligne eventuelle over- eller underskud over 2 år.

Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for denne beregning.

Stk. 4.

Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er forpligtet til at fastsætte bidragene til er‐

hvervssygdomme, der er anmeldt den 1. januar 2008 eller senere, således at der ud over, hvad der er nød‐

vendigt til dækning af udgifterne efter denne lov, herunder § 58 c, kun opkræves, hvad der er nødvendigt

til en forsvarlig administration. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har mulighed for at udligne eventuelle

over- eller underskud over 2 år.

Stk. 5.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring opkræver endelig som en del af bidraget afgifter m.v., i det

omfang dette er fastsat i denne lov eller i anden lovgivning.

§ 58 a.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring henfører som led i opgavevaretagelsen, jf. § 3 i lov om Ar‐

bejdsmarkedets Erhvervssikring, alle arbejdsgivere til en brancheundergruppe, jf. stk. 2, med udgangs‐

punkt i følgende hovedbranchegrupper:

1) Landbrug, fiskeri og råstofudvinding.

2) Industri.

3) Energi og vandforsyning.

4) Bygge og anlæg.

5) Handel, hotel og restauration.

6) Transport, post og tele.

7) Finansiering og forretningsservice.

8) Offentlige og personlige tjenester.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 123: Notat om introduktion til arbejdsskadeområdet og arbejdsskadelovgivning, fra beskæftigelsesministeren

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Er‐

hvervssikring undergrupper til grupperingen efter stk. 1.

Stk. 3.

Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan i bidragsberegningen henføre arbejdsgi‐

vere til en anden branchegruppering, jf. stk. 1, hvis arbejdsgiverens branchekode ikke svarer til den reelle

erhvervssygdomsrisiko.

§ 58 b.

Brancheundergrupperne, jf. § 58 a, er økonomisk selvbærende grupper, der finansierer udgifter

til erstatning og godtgørelse til tilskadekomne og efterladte ved erhvervssygdomme samt udgifter til ad‐

ministration.

Stk. 2.

Til brancheundergrupperne knyttes en pulje til udligning af overskud og underskud. Puljen skal

være tilstrækkelig til at eliminere uforudsete udsving i de årlige bidrag. Ændringer i puljen udlignes i bi‐

dragsopkrævningen hos arbejdsgiverne i brancheundergruppen over de følgende 2 bidragsår.

Stk. 3.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan årligt opkræve et særskilt tillæg til bidraget efter § 58 til

finansiering af udgifter til erstatning og godtgørelse til tilskadekomne og efterladte samt administration

vedrørende brancher med beskæftigelsesmæssig nedgang og store udgifter til erstatning og godtgørelse

vedrørende tidligere anmeldte erhvervssygdomme. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

fastsætter regler herom.

§ 58 c.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan give arbejdsgiverne rabat på bidraget efter § 58. Rabat‐

ten er baseret på den enkelte virksomheds indsats for arbejdsmiljøet.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Er‐

hvervssikring regler om rabat på bidrag.

Fælles bestemmelser om betaling for administration, forrentning og udpantning

§ 59.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og Ankestyrelsens administration af de forhold, der er omfat‐

tet af loven, finansieres af

1) forsikringsselskaber, der tegner arbejdsulykkesforsikring, folkekirken, regioner og kommuner, der ik‐

ke har tegnet forsikring, jf. § 48, stk. 5, og institutioner, der er omfattet af statens adgang til selvfor‐

sikring, jf. § 48, stk. 5, for så vidt angår sager om arbejdsulykker, der vedrører de pågældende, og

2) Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som en del af bidraget til finansiering af udgifter ved erhvervssyg‐

domme, jf. § 55, for så vidt angår sager om anmeldte erhvervssygdomme.

Stk. 2.

Betaling for forhold, der er omfattet af loven, og som vedrører institutioner, der er omfattet af

statens adgang til selvforsikring, jf. § 48, stk. 5, påhviler det enkelte ministerområde. Vedkommende mi‐

nister kan fordele udgifterne på de enkelte institutioner.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren kan pålægge de forsikringsselskaber m.v., der er nævnt i stk. 1, at til‐

vejebringe statistiske oplysninger og lign.

Stk. 4.

Betalingen for administrationen beregnes på grundlag af en takst pr. anmeldt sag. Der betales for

behandlingen af såvel førstegangsanmeldelser som genoptagelser og de af Arbejdsmarkedets Erhvervssik‐

ring fastsatte revisioner af allerede afgjorte sager.

Stk. 5.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for taksternes størrelse, acontoopkrævning og efterføl‐

gende regulering, herunder efter forhandling med økonomi- og indenrigsministeren, for så vidt angår reg‐

lerne for Ankestyrelsen. Beskæftigelsesministeren bekendtgør efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejds‐

markedets Erhvervssikring taksternes størrelse en gang årligt, herunder efter forhandling med økonomi-

og indenrigsministeren, for så vidt angår Ankestyrelsens takster.

§ 60.

De beløb, der forskudsvis er udlagt af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter § 48, stk. 6, § 52,

stk. 1 og 5, § 54, stk. 5, og § 57, forrentes med en årlig rente. De nærmere regler for fastsættelse af renten

fastsættes af beskæftigelsesministeren.

Stk. 2.

Forsikringsselskaberne har udpantningsret for præmier, påløbne renter og andre omkostninger i

mangel af rettidig betaling af præmie.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 123: Notat om introduktion til arbejdsskadeområdet og arbejdsskadelovgivning, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 11

Administrationen af opgaver efter § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

§ 61.

Reglerne i dette kapitel vedrører alene Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings opgaver efter § 3 i lov

om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

§ 62.

(Ophævet)

§ 63.

§§ 24 b-24 e i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension om spekulation, engagementer, ledelsens

andre hverv m.v. finder anvendelse med de nødvendige tilpasninger.

Aktuarmæssige forhold

§ 63 a.

Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal ansætte en ansvarshavende aktuar til ud‐

førelse af de nødvendige beregningstekniske funktioner, herunder fastsættelse af det samlede bidragsni‐

veau, samt undersøgelser. Stillingen som aktuar kan ikke forenes med stillingen som direktør eller med‐

lem af bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Stk. 2.

Når en ansvarshavende aktuar afskediges eller fratræder, skal bestyrelsen og aktuaren senest 1

måned efter fratrædelsen sende hver sin redegørelse til Finanstilsynet om baggrunden herfor.

Stk. 3.

Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal udarbejde en sikringsplan. Sikringspla‐

nen skal anmeldes til Finanstilsynet senest samtidig med, at sikringsplanen tages i anvendelse. Det samme

gælder enhver efterfølgende ændring i sikringsplanen. Sikringsplanen opdeles i

1) en tarifplan, der indeholder en beskrivelse af bidragsprovenuets fastlæggelse og brancheinddelingen,

herunder regler for fastsættelse af puljen til udligning af overskud og underskud, og

2) en hensættelsesplan, der beskriver reglerne for opgørelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings for‐

pligtelser og indeholder regler for opgørelse af

a) hensættelser for løbende ydelser for erhvervssygdomme, der er anmeldt før den 1. januar 2008, og

pludselige løfteskader, jf. § 85 a, stk. 2,

b) anden erstatningshensættelse for erhvervssygdomme, der er anmeldt før den 1. januar 2008, og

pludselige løfteskader, jf. § 85 a, stk. 2, og

c) hensættelser for erhvervssygdomme, der anmeldes den 1. januar 2008 eller senere.

Stk. 4.

Den ansvarshavende aktuar skal påse, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overholder sin sik‐

ringsplan, herunder at hensættelserne er opgjort således, at de under hensyntagen til, hvad der med rime‐

lighed kan forudses, er tilstrækkelige.

Stk. 5.

Den ansvarshavende aktuar skal omgående indberette enhver tilsidesættelse af de i stk. 4 nævnte

forhold til Finanstilsynet. Den ansvarshavende aktuar har ret til af direktøren at forlange alle oplysninger,

som er nødvendige for udøvelsen af hvervet. Finanstilsynet kan kræve de oplysninger af aktuaren, som er

nødvendige til bedømmelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings økonomiske stilling.

Stk. 6.

Den ansvarshavende aktuar skal årligt indsende en beretning til Finanstilsynet, herunder en rede‐

gørelse for hensættelserne i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Stk. 7.

Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1, 2, 4, 5 og 6 nævnte forhold, herunder

om de krav, en person skal opfylde for at kunne blive ansat som ansvarshavende aktuar. Finanstilsynet

kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden for anmeldelsen af sikringsplanen, jf. stk. 3, herunder

om og i hvilket omfang anmeldelserne skal være offentligt tilgængelige.

Stk. 8.

Hvis Finanstilsynet finder, at kravene i stk. 3, nr. 1, ikke er overholdt, afgiver Finanstilsynet efter

at have forhandlet med bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring indberetning herom til beskæf‐

tigelsesministeren. Hvis Finanstilsynet finder, at kravene i stk. 3, nr. 2, ikke er opfyldt, kan Finanstilsynet

påbyde bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring at foretage de fornødne ændringer i de anmeld‐

te forhold inden for en af Finanstilsynet fastsat frist.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 123: Notat om introduktion til arbejdsskadeområdet og arbejdsskadelovgivning, fra beskæftigelsesministeren

Stk. 9.

Den ansvarshavende aktuar kan forlange, at bestyrelsen indkaldes. Den ansvarshavende aktuar

har ret til at være til stede og udtale sig ved bestyrelsesmøder, medmindre bestyrelsen i den enkelte sag

træffer anden beslutning.

Stk. 10.

Den ansvarshavende aktuar har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende

sager, hvis det ønskes af blot ét bestyrelsesmedlem.

§ 63 b.

(Ophævet)

§ 63 c.

(Ophævet)

Årsrapport og revision

§ 64.

For hvert regnskabsår udarbejder og aflægger bestyrelsen og direktøren en årsrapport, der i det

mindste består af en ledelsesberetning, en ledelsespåtegning og et årsregnskab bestående af en balance, en

resultatopgørelse og noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis. Når et årsregnskab er revi‐

deret, indgår revisionspåtegningen i årsrapporten.

Stk. 2.

Årsrapporten skal udarbejdes i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel og regler udstedt i

medfør af § 65 k.

§ 65.

Hvert enkelt ledelsesmedlem har ansvar for, at årsrapporten udarbejdes i overensstemmelse med

lovgivningen og eventuelle yderligere krav til regnskaber i vedtægter eller aftale. Endvidere har hvert en‐

kelt medlem ansvar for, at årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab kan revideres i tide, og for, at

årsrapporten kan godkendes i tide. Endelig har hvert enkelt bestyrelsesmedlem ansvar for, at årsrapporten

indsendes til Beskæftigelsesministeriet og Finanstilsynet inden for de i lovgivningen fastsatte frister.

§ 65 a.

Når årsrapporten er udarbejdet, skal alle medlemmerne af bestyrelsen og direktionen underskri‐

ve den og datere underskriften. De skal give deres underskrift i tilknytning til en ledelsespåtegning, hvor

hvert enkelt medlems navn og funktion i forhold til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er tydeligt angivet,

og hvori de erklærer, hvorvidt

1) årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav og eventuelle krav i vedtægter el‐

ler aftale,

2) årsregnskabet giver et retvisende billede af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring henholdsvis koncer‐

nens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet og

3) ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i Arbejdsmarkedets Er‐

hvervssikring henholdsvis koncernens aktiviteter og økonomiske forhold samt en beskrivelse af de

væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring henholdsvis kon‐

cernen kan påvirkes af.

Stk. 2.

Har ledelsen indføjet supplerende beretninger i årsrapporten, skal medlemmerne af bestyrelsen

og direktøren i ledelsespåtegningen erklære, hvorvidt beretningen giver en retvisende redegørelse inden

for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger.

Stk. 3.

Selv om et ledelsesmedlem er helt eller delvis uenig i årsrapporten eller har indvendinger mod, at

den skal godkendes med det indhold, der er besluttet, kan medlemmet ikke undlade at underskrive. Ledel‐

sesmedlemmet kan dog tilkendegive sine indvendinger med en konkret og fyldestgørende begrundelse i

tilknytning til sin underskrift og ledelsespåtegningen.

§ 65 b.

Årsregnskabet skal give et retvisende billede af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring henholdsvis

koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. Ledelsesberetningen skal indeholde en

retvisende redegørelse for de forhold, som beretningen omhandler.

Stk. 2.

Hvis anvendelse af bestemmelserne i denne lov eller reglerne udstedt i medfør af § 65 k ikke er

tilstrækkelig til at give et retvisende billede som nævnt i stk. 1, skal der gives yderligere oplysninger i

årsregnskabet henholdsvis koncernregnskabet.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 123: Notat om introduktion til arbejdsskadeområdet og arbejdsskadelovgivning, fra beskæftigelsesministeren

Stk. 3.

Hvis anvendelse af bestemmelserne i dette kapitel eller regler udstedt i medfør af § 65 k i særlige

tilfælde vil stride mod kravet i stk. 1, 1. pkt., skal de fraviges, således at dette krav opfyldes. En sådan

fravigelse skal hvert år oplyses i noterne og her altid begrundes konkret og fyldestgørende med oplysning

om, hvilken indvirkning, herunder så vidt muligt den beløbsmæssige indvirkning, fravigelsen har på Ar‐

bejdsmarkedets Erhvervssikrings henholdsvis koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt re‐

sultatet.

§ 65 c.

For at årsregnskabet og koncernregnskabet kan give et retvisende billede, og for at ledelsesbe‐

retningen kan indeholde en retvisende redegørelse, jf. § 65 b, skal reglerne i stk. 2 og 3 opfyldes.

Stk. 2.

Årsrapporten skal udarbejdes således, at den støtter regnskabsbrugerne i deres økonomiske be‐

slutninger. De omhandlede regnskabsbrugere er personer, virksomheder, organisationer og offentlige

myndigheder m.v., hvis økonomiske beslutninger normalt må forventes at blive påvirket af en årsrapport,

herunder medlemmer, kreditorer, medarbejdere, kunder, alliancepartnere, lokalsamfundet samt tilskudsgi‐

vende og fiskale myndigheder. De omhandlede beslutninger skal i det mindste vedrøre

1) placering af regnskabsbrugerens egne ressourcer,

2) ledelsens forvaltning af virksomhedens ressourcer og

3) fordeling af virksomhedens ressourcer.

Stk. 3.

Årsrapporten skal udarbejdes således, at den oplyser om forhold, der normalt er relevante for

regnskabsbrugerne, jf. stk. 2. Oplysningerne skal desuden være pålidelige i forhold til, hvad regnskabs‐

brugerne normalt forventer.

§ 65 d.

Årsrapporten skal udarbejdes efter nedenstående grundlæggende forudsætninger:

1) Den skal udarbejdes på en klar og overskuelig måde (klarhed).

2) Der skal tages hensyn til de reelle forhold og ikke til formaliteter uden reelt indhold (substans).

3) Alle relevante forhold skal indgå i årsrapporten, medmindre de er ubetydelige (væsentlighed). Anses

flere ubetydelige forhold tilsammen for at være betydelige, skal de dog indgå.

4) Driften af en aktivitet formodes at fortsætte (going concern), medmindre den ikke skal eller ikke anta‐

ges at kunne fortsætte. Afvikles en aktivitet, skal klassifikation og opstilling samt indregning og må‐

ling tilpasses denne afvikling.

5) Enhver værdiændring skal vises, uanset indvirkningen på resultatopgørelsen (neutralitet).

6) Transaktioner, begivenheder og værdiændringer skal indregnes, når de indtræffer, uanset tidspunktet

for betaling (periodisering).

7) Indregningsmetoder og målegrundlag skal anvendes ensartet på samme kategori af forhold (konsi‐

stens).

8) Hver transaktion, begivenhed og værdiændring skal indregnes og måles hver for sig, ligesom de en‐

kelte forhold ikke må modregnes med hinanden (bruttoværdi).

9) Primobalancen for regnskabsåret skal svare til ultimobalancen for det foregående regnskabsår (formel

kontinuitet).

Stk. 2.

Opstilling og klassifikation, konsolideringsmetode, indregningsmetode og målegrundlag samt

den anvendte monetære enhed må ikke ændres fra år til år (reel kontinuitet). Ændring kan dog ske, hvis

der derved bedre opnås et retvisende billede, eller hvis ændringen er nødvendig som følge af lovændring

eller nye regler udstedt i medfør af § 65 k.

Stk. 3.

Bestemmelserne i stk. 1, nr. 6-9, og stk. 2 kan fraviges i særlige tilfælde. I så fald finder § 65 b,

stk. 3, 2. pkt., tilsvarende anvendelse.

§ 65 e.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings aktiver og forpligtelser skal, medmindre andet er fastsat i

medfør af § 65 k, måles til dagsværdi. Aktiver og forpligtelser op- og nedskrives i overensstemmelse her‐

med, og op- og nedskrivninger indregnes i resultatopgørelsen, medmindre andet er fastsat i medfør af §

65 k.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 123: Notat om introduktion til arbejdsskadeområdet og arbejdsskadelovgivning, fra beskæftigelsesministeren

Stk. 2.

Dagsværdien måles til den markedsværdi, der kan konstateres for aktivet eller forpligtelsen på et

velfungerende marked. Hvis aktivet eller forpligtelsen ikke handles på et velfungerende marked, anven‐

des en anerkendt metode til beregning af dagsværdien på det pågældende aktiv eller den pågældende for‐

pligtelse.

§ 65 f.

Supplerende beretninger, f.eks. beretninger om viden og medarbejdernes forhold (videnregnska‐

ber), om miljøforhold (grønne regnskaber), om Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings sociale ansvar (socia‐

le regnskaber) og om Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings etiske målsætninger og opfølgning herpå (etiske

regnskaber), skal give en retvisende redegørelse inden for rammerne af almindeligt anerkendte retnings‐

linjer for sådanne beretninger. De skal opfylde kvalitetskravene i § 65 c, stk. 3, og med de lempelser, der

følger af forholdets natur, de grundlæggende forudsætninger i § 65 d, stk. 1 og 2.

Stk. 2.

Af de supplerende beretninger skal fremgå de metoder og målegrundlag, efter hvilke beretnin‐

gerne er udarbejdet.

§ 65 g.

Regnskabsåret følger kalenderåret. Dette krav er tillige gældende for eventuelle datterselskaber.

§ 65 h.

Indregning, måling og oplysninger i monetære enheder skal foretages i danske kroner.

§ 65 i.

Årsrapporten skal revideres af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings eksterne revisorer, jf. § 66.

Revisionen omfatter ikke ledelsesberetningen og de supplerende beretninger, som indgår i årsrapporten,

jf. § 65 f. Revisor skal dog afgive en udtalelse om, hvorvidt oplysningerne i ledelsesberetningen er i over‐

ensstemmelse med årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab.

§ 65 j.

Uden ugrundet ophold efter bestyrelsens godkendelse af årsrapporten, dog senest 4 måneder ef‐

ter regnskabsårets udløb, indsendes den reviderede og godkendte årsrapport samt udskrift af revisionspro‐

tokollen vedrørende årsrapportens revision til Beskæftigelsesministeriet og Finanstilsynet. Har bestyrel‐

sen oprettet en intern revision, skal den interne revisionschefs revisionsprotokol tillige indsendes.

Stk. 2.

Den indsendte årsrapport skal i det mindste indeholde de obligatoriske bestanddele samt den ful‐

de revisionspåtegning. Ønsker bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring at få offentliggjort sup‐

plerende beretninger som nævnt i § 65 f, skal disse indsendes sammen med de obligatoriske bestanddele

af årsrapporten, således at de obligatoriske bestanddele og de supplerende beretninger tilsammen fremstår

som ét dokument betegnet »årsrapport«.

Stk. 3.

Sammen med indsendelse af årsrapporten efter stk. 1 indsendes et eksemplar af årsrapporten fra

samtlige dattervirksomheder af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

§ 65 k.

Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for årsrapporten, herunder regler om indregning og må‐

ling af aktiver, forpligtelser, indtægter og omkostninger, opstilling af resultatopgørelse og balance samt

krav til noter og ledelsesberetning.

Stk. 2.

Finanstilsynet fastsætter tillige regler for koncernregnskaber, herunder regler for, hvornår en års‐

rapport skal indbefatte et koncernregnskab.

Stk. 3.

Finanstilsynet kan fastsætte regler for udfærdigelse og offentliggørelse af regnskabsrapporter, der

dækker kortere perioder end årsrapporten.

§ 65 l.

Med henblik på at sikre, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings årsrapport er i overensstemmelse

med reglerne i dette kapitel og de regler, der er udstedt i medfør af § 65 k, kan Finanstilsynet

1) yde vejledning,

2) påtale overtrædelser og

3) påbyde, at fejl skal rettes, og at overtrædelser skal bringes til ophør.

§ 65 m.

Finanstilsynet kan forlange, at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal foretage

regelmæssige regnskabsindberetninger til Finanstilsynet i overensstemmelse med nærmere retningslinjer

fastsat af Finanstilsynet.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 123: Notat om introduktion til arbejdsskadeområdet og arbejdsskadelovgivning, fra beskæftigelsesministeren

Stk. 2.

Finanstilsynet kan forlange de regnskabsindberetninger, der er nævnt under stk. 1, suppleret med

redegørelser om enkeltforhold underskrevet af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings direktør eller bestyrel‐

se.

§ 66.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings årsrapport skal revideres af mindst én statsautoriseret revisor.

Bestyrelsen udnævner revisorerne, men kan til enhver tid trække udnævnelsen tilbage. Beskæftigelsesmi‐

nisteren kan i særlige tilfælde udpege en yderligere revisor. Denne revisor fungerer på samme vilkår og

efter samme regler som de revisorer, der er udnævnt af bestyrelsen.

Stk. 2.

Revisorerne i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal tillige være revisorer i eventuelle datter‐

virksomheder.

Stk. 3.

Stk. 2 finder ikke anvendelse på dattervirksomheder, der ikke er hjemmehørende i Danmark.

Stk. 4.

Bestyrelsen kan bestemme, at der skal oprettes en intern revision, der ledes af en revisionschef.

Stk. 5.

Ved revisorskifte skal bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og afgående revisor se‐

nest en måned efter fratræden give Finanstilsynet hver sin redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige for‐

hold.

Stk. 6.

Findes en revisor åbenbart uegnet til sit hverv, kan beskæftigelsesministeren afskedige den på‐

gældende og i den afgåedes sted udpege en revisor, der fungerer, indtil nyt valg kan foretages.

Stk. 7.

Revisorerne skal til brug for bestyrelsen føre en revisionsprotokol, der forelægges på ethvert be‐

styrelsesmøde. Enhver protokoltilførsel underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 8.

Bestyrelsen kan ikke tillade, jf. § 63, jf. § 24 d, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspen‐

sion, at den interne revisionschef og vicerevisionscheferne udfører revisionsopgaver i virksomheder uden

for koncernen, jf. dog § 24 d, stk. 7, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bestyrelsen kan heller

ikke tillade, at den interne revisionschef og vicerevisionscheferne udfører andet arbejde end revisionsop‐

gaver i virksomheder inden for koncernen, i ordninger, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring admini‐

strerer, eller i virksomheder inden for samme administrationsfællesskab. Finanstilsynet kan i særlige til‐

fælde dispensere fra 1. pkt.

Stk. 9.

Bestyrelsen kan ikke tillade, jf. § 63, jf. § 24 d, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspen‐

sion, at den interne revisionschef og vicerevisionscheferne påtager sig hverv, der bevirker, at de kommer i

strid med habilitetsbestemmelser svarende til dem, der gælder for eksterne revisorer i henhold til lov om

statsautoriserede og registrerede revisorer.

§ 67.

Revisorerne har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandlingen af sager, der har be‐

tydning for revisionen eller for aflæggelsen af regnskabet.

Stk. 2.

Revisorerne har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende sager, såfremt det

ønskes af blot ét bestyrelsesmedlem.

Stk. 3.

Finanstilsynet fastsætter regler om revisionens gennemførelse i Arbejdsmarkedets Erhvervssik‐

ring. Finanstilsynet kan tillige fastsætte regler om intern revision.

Stk. 4.

Finanstilsynet kan pålægge revisor, og hvis bestyrelsen efter § 66, stk. 4, har oprettet en intern

revision tillige den interne revisionschef, at give oplysninger om forholdene i Arbejdsmarkedets Er‐

hvervssikring.

§ 67 a.

En ekstern revisor og en intern revisionschef skal straks meddele Finanstilsynet oplysninger om

forhold, der er af afgørende betydning for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings fortsatte aktivitet, herunder

forhold, som revisorerne måtte være gjort bekendt med som led i hvervet som revisor i virksomheder,

som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har snævre forbindelser med, jf. definitionen i lov om finansiel

virksomhed.

Investeringsregler

§ 68.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal til enhver tid have aktiver omfattet af § 69 til en samlet

værdi, der mindst modsvarer størrelsen af de samlede hensættelser for erhvervssygdomme anmeldt før

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 123: Notat om introduktion til arbejdsskadeområdet og arbejdsskadelovgivning, fra beskæftigelsesministeren

den 1. januar 2008 og pludselige løfteskader, jf. § 85 a, stk. 2. Det påhviler ledelsen at sikre, at disse akti‐

ver inden for de begrænsninger, der er fastlagt i §§ 69-70 a, 70 d og 70 e, er udvalgt således, at de i for‐

hold til arten af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings forpligtelser med hensyn til sikkerhed, afkast og li‐

kviditet er af en sådan art og sammensætning, at de er egnede til at fyldestgøre de sikrede, herunder at der

ikke foreligger en uforholdsmæssig stor afhængighed af en bestemt kategori af aktiver, et bestemt investe‐

ringsmarked eller en bestemt investering. Ved midlernes placering skal der tilstræbes en betryggende sik‐

kerhed, en opretholdelse af midlernes realværdi samt højest mulig forrentning.

Stk. 2.

Aktivernes værdi opgøres til brug for bestemmelserne i dette kapitel efter følgende regler:

1) Aktivernes værdi opgøres og reguleres løbende i overensstemmelse med de principper, der finder an‐

vendelse ved aflæggelse af årsrapporten.

2) Der skal foretages fradrag for en eventuel behæftet del, og udlån kan kun indgå til en værdi, der frem‐

kommer efter fradrag af forpligtelser, der kan modregnes over for låntager.

3) Har bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring indgået finansielle kontrakter, der reducerer ri‐

sikoen for, at aktiverne ikke kan dække forpligtelserne, medregnes værdien af sådanne kontrakter i

aktivernes værdi.

4) Tilgodehavende uforfaldne renter af værdipapirer omfattet af § 69, stk. 1, nr. 1-4, 6, 8 og 10-13, med‐

regnes i værdipapirernes værdi.

§ 68 a.

Det påhviler ledelsen at sikre, at aktiver, der ikke er omfattet af § 68, er udvalgt således, at de i

forhold til arten af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings forpligtelser med hensyn til sikkerhed, afkast og

likviditet er af en sådan art og sammensætning, at de er egnede til at fyldestgøre de sikrede, herunder at

der ikke foreligger en uforholdsmæssig stor afhængighed af en bestemt kategori af aktiver, et bestemt in‐

vesteringsmarked eller en bestemt investering. Ved midlernes placering skal der tilstræbes en betryggende

sikkerhed, en opretholdelse af midlernes realværdi samt højest mulig forrentning.

§ 69.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings midler svarende til størrelsen af hensættelserne for erhvervs‐

sygdomme, der er anmeldt før den 1. januar 2008, og pludselige løfteskader, jf. § 85 a, stk. 2, skal være

anbragt i følgende kategorier af aktiver:

1) Obligationer eller gældsbreve udstedt eller garanteret af regeringer eller regionale myndigheder i zo‐

ne A.

2) Obligationer optaget til handel på et reguleret marked i et land inden for Den Europæiske Union el‐

ler i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller tilsvarende marke‐

der i andre lande, og som er udstedt af internationale organisationer, der som medlem har mindst ét

af medlemslandene i Den Europæiske Union.

3) Realkreditobligationer samt andre obligationer udstedt i et land inden for Den Europæiske Union el‐

ler et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der frembyder tilsvarende

sikkerhed.

4) Tilgodehavender, dog ikke tilgodehavender, der er efterstillet andre kreditorer, hos kreditinstitutter

og forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A samt andre tilgodehavender

garanteret af kreditinstitutter eller forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone

5) Grunde, boligejendomme, kontor- og forretningsejendomme samt andre ejendomme, hvis værdi er

uafhængig af en særlig erhvervsudnyttelse.

6) Lån sikret ved tinglyst panteret i ejendomme, som er omfattet af nr. 5, for et beløb op til 80 pct. af

den seneste ejendomsvurdering for boligejendomme og 60 pct. for øvrige ejendomme.

7) Andele i afdelinger i UCITS, kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter, der svarer til

kapitalforeninger, hvis kapitalforeningens eller det udenlandske investeringsinstituts vedtægter inde‐

holder de i § 70 d, stk. 1, og § 70 e, stk. 1, anførte begrænsninger.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 123: Notat om introduktion til arbejdsskadeområdet og arbejdsskadelovgivning, fra beskæftigelsesministeren

Andre obligationer og lån optaget til handel på et reguleret marked i et land inden for Den Europæ‐

iske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller tilsva‐

rende markeder i andre lande omfattet af zone A.

9) Kapitalandele optaget til handel på et reguleret marked i et land inden for Den Europæiske Union

eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller tilsvarende mar‐

keder i andre lande omfattet af zone A.

10) Ejendomme, der ikke er omfattet af nr. 5, og lån sikret ved tinglyst panteret i ejendomme, der ikke er

omfattet af nr. 6.

11) Kapitalandele og andre værdipapirer optaget til handel på et marked i lande uden for zone A, hvis

markedet svarer til et reguleret marked inden for Den Europæiske Union, samt andre værdipapirer

optaget til handel på et reguleret marked i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land,

som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller tilsvarende markeder i andre

lande omfattet af zone A.

12) Andre lån og værdipapirer, som ikke omfattes af nr. 1-11.

13) Genforsikringskontrakter og tilgodehavender hos genforsikringsselskaber og særlige risikoafdæ‐

kningsvirksomheder under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A eller genforsikringsselskaber

under offentligt tilsyn, der har opnået en rating af en anerkendt ratingvirksomhed mindst svarende til

investment grade.

Stk. 2.

Hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har en dattervirksomhed, hvis aktivitet er begrænset til

at foretage og forvalte investeringer omfattet af stk. 1, kan dattervirksomhedens aktiver inden for værdien

af kapitalandelene i og eventuelle lån til dattervirksomheden behandles som aktiver efter stk. 1. Er datter‐

virksomheden ikke helejet, indgår dets aktiver til en forholdsmæssig værdi svarende til den ejede andel af

egenkapitalen.

§ 69 a.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings anbringelse af midler svarende til størrelsen af hensættelser‐

ne for erhvervssygdomme, der er anmeldt før den 1. januar 2008, og pludselige løfteskader, jf. § 85 a, stk.

2, i en enkelt virksomhed må ikke medføre, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring alene eller sammen med

Arbejdsmarkedets Tillægspension eller sammen med dattervirksomheder, som de ejer, kan udøve bestem‐

mende indflydelse på virksomheden, medmindre andet følger af stk. 2 eller 3.

Stk. 2.

Stk. 1 gælder ikke ved anbringelse af midler i dattervirksomheder efter § 69, stk. 2.

Stk. 3.

Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan for at sikre allerede foretagne investerin‐

ger midlertidigt drive en anden virksomhed eller medvirke ved omstrukturering af erhvervsvirksomheder.

Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal underrette Finanstilsynet herom.

§ 70.

Følgende grænser gælder for anbringelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings aktiver svarende

til størrelsen af hensættelserne for erhvervssygdomme, der er anmeldt før den 1. januar 2008, og pludseli‐

ge løfteskader, jf. § 85 a, stk. 2:

1) Aktiver omfattet af § 69, stk. 1, nr. 7-13, må samlet højst udgøre 70 pct.

2) Aktiver omfattet af § 69, stk. 1, nr. 11, må samlet højst udgøre 10 pct.

3) Lån omfattet af § 69, stk. 1, nr. 12, må samlet højst udgøre 2 pct.

4) Aktiver omfattet af § 69, stk. 1, nr. 4, 6-9, 11 og 12, udstedt eller garanteret af penge- og realkreditin‐

stitutter, forsikringsselskaber, UCITS, kapitalforeninger eller udenlandske investeringsinstitutter om‐

fattet af § 69, stk. 1, nr. 7, der for hver virksomhed og afdeling af en UCITS, en kapitalforening eller

et udenlandsk investeringsinstitut udgør mere end 5 pct. af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings akti‐

ver, må samlet højst udgøre 40 pct.

Stk. 2.

Andre lån og værdipapirer omfattet af § 69, stk. 1, nr. 12, må højst udgøre 10 pct. af Arbejdsmar‐

kedets Erhvervssikrings aktiver.

§ 70 a.

Følgende grænser for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings aktiver svarende til størrelsen af hen‐

sættelserne for erhvervssygdomme, der er anmeldt før den 1. januar 2008, og pludselige løfteskader, jf. §

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 123: Notat om introduktion til arbejdsskadeområdet og arbejdsskadelovgivning, fra beskæftigelsesministeren

85 a, stk. 2 er gældende for medregning af aktiver, der udgør en risiko på en enkelt virksomhed eller en

gruppe af indbyrdes forbundne virksomheder:

1) Aktiver omfattet af § 69, stk. 1, nr. 3, må højst udgøre 40 pct.

2) Aktiver omfattet af § 69, stk. 1, nr. 4, må højst udgøre 10 pct.

3) Aktiver omfattet af § 69, stk. 1, nr. 7, jf. dog stk. 4, må højst udgøre 10 pct.

4) Aktiver omfattet af § 69, stk. 1, nr. 13, må højst udgøre 10 pct.

5) Aktiver omfattet af § 69, stk. 1, nr. 6, 8, 9, 11 og 12, må samlet højst udgøre 2 pct., jf. dog stk. 2.

Grænsen er 3 pct., hvis egenkapitalen i den virksomhed, som aktivet vedrører, overstiger 250 mio. kr.,

når virksomheden er hjemmehørende i et land omfattet af zone A og aktivet er optaget til handel på et

reguleret marked i et land inden for den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået

aftale med på det finansielle område, eller tilsvarende markeder i andre lande omfattet af zone A.

6) Aktiver omfattet af § 69, stk. 1, nr. 5, 6 og 8-12, må samlet højst udgøre 5 pct.

7) Lån omfattet af § 69, stk. 1, nr. 12, må højst udgøre 1 pct.

Stk. 2.

Kapitalandele i og lån ydet til en virksomhed eller en gruppe af indbyrdes forbundne virksomhe‐

der, hvis aktiviteter alene omfatter investeringer i aktiver omfattet af § 69, stk. 1, nr. 5 og 10, må samlet

højst udgøre 5 pct.

Stk. 3.

Stk. 1, nr. 3-5, og stk. 2 finder ikke anvendelse på investeringer i en dattervirksomhed, der er

omfattet af § 69, stk. 2.

Stk. 4.

Stk. 1, nr. 3-5, og stk. 2 finder ikke anvendelse på investeringer i virksomheder, UCITS, kapital‐

foreninger og udenlandske investeringsinstitutter omfattet af § 69, stk. 1, nr. 7, hvis aktivitet efter vedtæg‐

terne er begrænset til at foretage investeringer i aktiver omfattet af § 69, stk. 1, nr. 1-3. Sådanne investe‐

ringer kan i relation til grænserne fastsat i stk. 1, nr. 4-6, og stk. 2 samt § 70, stk. 1, nr. 1 og 3, betragtes

som aktiver omfattet af § 69, stk. 1, nr. 1-3.

Stk. 5.

Bestyrelsen fastsætter nærmere bestemmelser om Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings valuta‐

kurs- og renterisikoeksponering.

§ 70 b.

Finanstilsynet kan for en tidsbegrænset periode dispensere fra § 69, § 70, stk. 1, nr. 4, og stk. 2,

og § 70 a, stk. 1, nr. 2-7, og stk. 2-4.

§ 70 c.

Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for afgrænsningen af værdipapirer, der omfattes af flere

af de i § 69, stk. 1, nr. 1-12, nævnte aktivgrupper.

§ 70 d.

Vedtægterne for en kapitalforening eller et udenlandsk investeringsinstitut omfattet af § 69, stk.

1, nr. 7, skal indeholde bestemmelser om,

1) at kapitalforeningen eller det udenlandske investeringsinstitut på en investors anmodning skal indløse

investorens andel af formuen med midler, der hidrører fra formuen,

2) at kapitalforeningens eller det udenlandske investeringsinstituts afdelinger hverken må stille garantier

for tredjemand eller yde eller optage lån bortset fra optagelse af kortfristede lån på højst 10 pct. af

formuen for at indløse investorer, for at udnytte tegningsrettigheder eller til midlertidig finansiering af

indgåede handler,

3) at kapitalforeningen eller det udenlandske investeringsinstitut kan investere sin formue i likvide mid‐

ler, herunder valuta, eller i de finansielle instrumenter, som er nævnt i bilag 5 til lov om finansiel

virksomhed, i overensstemmelse med de krav, der stilles til instrumenter og deres udstedere i kapitel

14 i lov om investeringsforeninger m.v., og

4) risikospredning, jf. § 70 e, stk. 1.

Stk. 2.

Finanstilsynet kan for en tidsbegrænset periode dispensere fra bestemmelsen i stk. 1.

§ 70 e.

En kapitalforening eller et udenlandsk investeringsinstitut omfattet af § 69, stk. 1, nr. 7, skal i

sine vedtægter for hver afdeling fastsætte, at formuen kan investeres i overensstemmelse med reglerne i

stk. 2, 3, 4 eller 5.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 123: Notat om introduktion til arbejdsskadeområdet og arbejdsskadelovgivning, fra beskæftigelsesministeren

Stk. 2.

Formuen kan investeres i overensstemmelse med kapitel 14 i lov om investeringsforeninger m.v.

Stk. 3.

Formuen kan investeres i likvide midler, herunder valuta eller de instrumenter, der er nævnt i

bilag 5 i lov om finansiel virksomhed. Højst 10 pct. af formuen må investeres i finansielle instrumenter,

som er udstedt af samme emittent eller emittenter i samme koncern. 2. pkt. finder ikke anvendelse i føl‐

gende tilfælde:

1) Hvor afdelingeninvesterer i obligationer, der er udstedt af et land eller en international institution af

offentlig karakter, som et eller flere lande i Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har ind‐

gået aftale med på det finansielle område, deltager i, og som er godkendt af Finanstilsynet, jf. § 147,

stk. 1, nr. 4, i lov om investeringsforeninger m.v.

2) Hvor afdelingen investerer i følgende typer af obligationer, dog således at højst 30 pct. af formuen

anbringes i obligationer, som er udstedt af en enkelt emittent eller emittenter i samme koncern:

a) Kasse- og skibskreditobligationer udstedt af Danmarks Skibskredit A/S, realkreditobligationer ud‐

stedt af danske realkreditinstitutter og lignende realkreditobligationer udstedt af kreditinstitutter,

som er godkendt af et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgå‐

et aftale med på det finansielle område, når en kompetent myndighed har meddelt obligationsud‐

stedelserne og udstederne til Kommissionen.

b) Særligt dækkede realkreditobligationer (SDRO) og særligt dækkede obligationer (SDO) udstedt af

danske pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller Danmarks Skibskredit A/S eller tilsvarende sær‐

ligt dækkede obligationer udstedt af lignende kreditinstitutter, som er godkendt af et land inden for

Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle områ‐

de, når en kompetent myndighed har meddelt obligationsudstedelserne og udstederne til Kommis‐

sionen.

Stk. 4.

Formuen kan udelukkende investeres i pengemarkedsinstrumenter, idet højst 30 pct. af formuen

kan anbringes i pengemarkedsinstrumenter, som er udstedt af den samme emittent eller emittenter i

samme koncern, dog således at formuen fuldt ud kan investeres i pengemarkedsinstrumenter, der er ud‐

stedt af et land eller en international institution af offentlig karakter, som et eller flere lande i Den Euro‐

pæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, deltager i, og

som er godkendt af Finanstilsynet, jf. § 147, stk. 1, nr. 4, i lov om investeringsforeninger m.v.

Stk. 5.

Formuen kan investeres i andele i afdelinger i UCITS, kapitalforeninger eller udenlandske inve‐

steringsinstitutter, hvis vedtægter indeholder de begrænsninger, der er anført i denne paragraf, dog således

at højst 75 pct. af formuen må anbringes i andele, som er udstedt af en enkelt afdeling af disse UCITS,

kapitalforeninger eller udenlandske investeringsinstitutter.

Stk. 6.

Finanstilsynet kan for en tidsbegrænset periode dispensere fra bestemmelserne i stk. 1-5.

Tilsyn m.v.

§ 71.

Finanstilsynet påser overholdelsen af §§ 63, 63 a, og 64-70 c.

Stk. 2.

Finanstilsynets bestyrelse indgår i tilsynet efter stk. 1 inden for bestyrelsens kompetenceområde,

jf. § 345, stk. 7 i lov om finansiel virksomhed.

Stk. 3.

Finanstilsynet kan give bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring påbud om inden for en

fastsat frist at foretage de foranstaltninger, som Finanstilsynet skønner nødvendige med henblik på at sik‐

re overholdelsen af de i stk. 1 nævnte bestemmelser i denne lov.

§ 72.

Finanstilsynet skal undersøge de af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings forhold, som Finanstilsy‐

net fører tilsyn med, jf. § 71, stk. 1, herunder ved gennemgang af løbende indberetninger og ved inspekti‐

oner.

Stk. 2.

Efter inspektion i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal der afholdes et møde med deltagelse af

Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings bestyrelse, direktør, den ansvarshavende aktuar, de eksterne revisorer

og den interne revisionschef, medmindre inspektionen alene vedrører afgrænsede aktivitetsområder i virk‐

somheden. På mødet skal Finanstilsynet meddele sine konklusioner vedrørende inspektionen.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 123: Notat om introduktion til arbejdsskadeområdet og arbejdsskadelovgivning, fra beskæftigelsesministeren

Stk. 3.

Væsentlige konklusioner skal efter et inspektionsbesøg fremsendes i form af en skriftlig rapport

til virksomhedens bestyrelse, direktør, den ansvarshavende aktuar, de eksterne revisorer og den interne

revisionschef.

Stk. 4.

Samtidig med fremsendelse af rapporten til ledelsen sender Finanstilsynet rapporten til beskæfti‐

gelsesministeren.

§ 73.

Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er

nødvendige for tilsynets virksomhed.

Stk. 2.

Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til Ar‐

bejdsmarkedets Erhvervssikring med henblik på indhentelse af oplysninger, herunder ved inspektioner.

§ 73 a.

Erhvervsministeren kan fastsætte regler om bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings

pligt til at offentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

og om, at Finanstilsynet kan offentliggøre oplysningerne før Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

§ 74.

Finanstilsynet afgiver til beskæftigelsesministeren en årlig beretning om tilsynet med Arbejdsmar‐

kedets Erhvervssikring og en beretning baseret på en gennemgang af den ansvarshavende aktuars beret‐

ning, herunder redegørelsen om hensættelserne i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 63 a, stk. 6.

§ 75.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring betaler afgift til Finanstilsynet. Afgiften fastsættes efter kapitel

22 i lov om finansiel virksomhed.

§ 76.

Afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør af loven

kan af den, som afgørelsen retter sig til, indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgø‐

relsen er meddelt den pågældende.

§ 76 a.

§ 354 i lov om finansiel virksomhed om Finanstilsynets tavshedspligt finder med de nødvendige

tilpasninger anvendelse på denne lov.

Stk. 2.

Ved fastlæggelse af, hvem der er part efter denne lov, finder § 355 i lov om finansiel virksomhed

anvendelse med de nødvendige tilpasninger. Partsstatus og partsbeføjelser efter lov om finansiel virksom‐

hed § 355 er efter denne lov begrænset til forhold, hvor tilsynets afgørelse træffes efter den 1. juli 2004.

§ 76 b.

Reaktioner givet i henhold til denne lovs § 71, stk. 2, jf. lov om finansiel virksomhed § 345, stk.

7, nr. 4, eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse skal offentliggøres, og det

skal af offentliggørelsen fremgå, at reaktionen vedrører Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. dog stk. 3.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal offentliggøre oplysningerne på sin hjemmeside på et sted, hvor de

naturligt hører hjemme, hurtigst muligt, og senest 3 hverdage efter at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

har modtaget underretning om reaktionen. Samtidig med offentliggørelsen skal Arbejdsmarkedets Er‐

hvervssikring indsætte et link, som giver direkte adgang til reaktionen, på forsiden af Arbejdsmarkedets

Erhvervssikrings hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst tyde‐

ligt fremgå, at der er tale om en reaktion fra Finanstilsynet. Hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kom‐

menterer reaktionen, skal dette ske i forlængelse af denne, og kommentarerne skal være klart adskilt fra

reaktionen. Fjernelse af linket på forsiden og informationerne fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings

hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring anvender for

øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder, og

tidligst efter offentliggørelsen af førstkommende årsrapport. Finanstilsynet skal offentliggøre oplysninger‐

ne på tilsynets hjemmeside. Reaktioner givet i henhold til § 71, stk. 2, jf. § 345, stk. 7, nr. 6, i lov om

finansiel virksomhed, og Finanstilsynets beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning

skal offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside med angivelse af, at den vedrører Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring, jf. dog stk. 3.

Stk. 2.

Hvis en sag er overgivet til politimæssig efterforskning og der er faldet helt eller delvis fældende

dom eller vedtaget bøde, skal der ske offentliggørelse af dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf,

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 123: Notat om introduktion til arbejdsskadeområdet og arbejdsskadelovgivning, fra beskæftigelsesministeren

jf. dog stk. 3. Hvis dommen ikke er endelig, eller hvis den er anket eller påklaget, skal dette fremgå af

offentliggørelsen. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings offentliggørelse skal ske på deres hjemmeside på et

sted, hvor det naturligt hører hjemme, hurtigst muligt, og senest 10 hverdage efter der er faldet dom eller

vedtaget bøde. Samtidig med offentliggørelsen skal Arbejdsmarkedets Erhvervssikring indsætte et link,

som giver direkte adgang til dommen, bødevedtagelsen eller resumeet, på forsiden af Arbejdsmarkedets

Erhvervssikrings hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst tyde‐

ligt fremgå, at der er tale om en dom eller bødevedtagelse. Hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kom‐

menterer dommen, bødevedtagelsen eller resumeet, skal dette ske i forlængelse heraf, og kommentarerne

skal være klart adskilt fra dommen, bødevedtagelsen eller resumeet. Fjernelse af informationerne fra Ar‐

bejdsmarkedets Erhvervssikrings hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som Arbejdsmarke‐

dets Erhvervssikring anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget

på hjemmesiden i 3 måneder, og tidligst efter offentliggørelsen af førstkommende årsrapport. Arbejds‐

markedets Erhvervssikring skal give meddelelse til Finanstilsynet om offentliggørelsen, herunder frem‐

sende en kopi af dommen eller bødevedtagelsen. Finanstilsynet skal herefter offentliggøre dommen, bø‐

devedtagelsen eller et resumé heraf på sin hjemmeside.

Stk. 3.

Offentliggørelse efter stk. 1 og 2 kan dog ikke ske, hvis det vil medføre uforholdsmæssig stor

skade for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller efterforskningsmæssige henholdsvis samfundsmæssige

hensyn i øvrigt taler imod offentliggørelse. Der kan desuden ikke ske offentliggørelse af sager omfattet af

§ 63 a, stk. 8, 1. pkt. Offentliggørelsen må ikke indeholde oplysninger omfattet af § 30 i lov om offentlig‐

hed i forvaltningen.

Stk. 4.

Hvis offentliggørelse er undladt i henhold til stk. 3, 1. pkt., skal der ske offentliggørelse efter stk.

1 eller stk. 2, når de hensyn, der nødvendiggjorde undladelsen, ikke længere er gældende. Dette gælder

dog kun i op til 2 år efter datoen for reaktionen.

Stk. 5.

Samtidig med offentliggørelsen i medfør af stk. 1 eller 2 afgiver Finanstilsynet indberetning her‐

om til beskæftigelsesministeren.

Stk. 6.

Overtrædelse af stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 2, 1.-7. pkt., straffes med bøde.

Stk. 7.

I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive en sag til politimæs‐

sig efterforskning efter stk. 1, 7. pkt., og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller

afsiges frifindende dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring of‐

fentliggøre oplysninger herom. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal indsende en kopi af afgørelsen om

påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen til Finanstilsynet samtidig med anmodning om

offentliggørelse. Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det fremgå af offent‐

liggørelsen. Modtager Finanstilsynet dokumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse

eller endeligt tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplys‐

ninger om beslutningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning og eventuelle efterfølgende

domme i sagen fra Finanstilsynets hjemmeside.

§ 76 c.

Erhvervsministeren kan efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, at

skriftlig kommunikation til og fra Finanstilsynet om forhold, som er omfattet af denne lov eller regler ud‐

stedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.

Stk. 2.

Erhvervsministeren kan efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler

om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og

digital signatur el.lign.

§ 76 d.

En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for

meddelelsen.

§ 76 e.

Hvor det i denne lov eller i regler udstedt i medfør af denne lov er krævet, at et dokument, som

er udstedt af andre end Finanstilsynet, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 123: Notat om introduktion til arbejdsskadeområdet og arbejdsskadelovgivning, fra beskæftigelsesministeren

en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne

dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift.

Stk. 2.

Erhvervsministeren kan efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler

om fravigelse af underskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan

fraviges for visse typer af dokumenter.

§ 76 f.

Videregiver Arbejdsmarkedets Erhvervssikring oplysninger om Arbejdsmarkedets Erhvervssik‐

ring, og er oplysningerne kommet offentligheden til kendskab, kan Finanstilsynet påbyde Arbejdsmarke‐

dets Erhvervssikring at offentliggøre berigtigende oplysninger inden for en af Finanstilsynet fastsat frist,

hvis

1) oplysningerne efter Finanstilsynets vurdering er misvisende og

2) Finanstilsynet vurderer, at oplysningerne kan have skadevirkning for arbejdsgiverne, øvrige kredito‐

rer eller den finansielle stabilitet generelt.

Stk. 2.

Berigtiger Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke oplysningerne i overensstemmelse med Fi‐

nanstilsynets påbud og inden for den af Finanstilsynet fastsatte frist, kan Finanstilsynet offentliggøre på‐

buddet meddelt efter stk. 1.

Kapitel 12

Forskellige bestemmelser

§ 77.

Ydelser i henhold til loven kan ikke danne grundlag for regreskrav mod en skadevolder, der har

pådraget sig erstatningspligt over for tilskadekomne eller deres efterladte, jf. dog § 10 a. Tilskadekomnes

eller de efterladtes krav mod den erstatningsansvarlige nedsættes, i det omfang der er betalt eller er pligt

til at betale ydelser til de pågældende efter denne lov. Krav på erhvervsevnetabserstatning efter erstat‐

ningsansvarsloven nedsættes dog ikke som følge af, at der er betalt eller er pligt til at betale midlertidig

erhvervsevnetabserstatning efter denne lov.

§ 78.

Aftaler mellem sikringspligtige og de berettigede er ugyldige, når de går ud på eller fører til, at

bestemmelser i loven ikke skal gælde, eller at de berettigede skal udrede en forsikringspræmie til et for‐

sikringsselskab eller et bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som efter loven påhviler den sikring‐

spligtige, eller at pligtige ydelser ikke skal beregnes efter loven. Ligeledes er aftaler om tilbageholdelse i

løn i anledning af sikring efter loven ugyldige.

§ 79.

Efter overenskomst med andre stater kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, i hvilket

omfang lovens bestemmelser eller bestemmelserne i den fremmede stats tilsvarende lovgivning skal an‐

vendes på forhold, der reguleres i loven.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter bestemmelser om fravigelse fra lovens regler, i det omfang

det er nødvendigt for anvendelse af Den Europæiske Unions forordninger om social sikring for arbejdsta‐

gere m.v.

§ 80.

Ansatte, herunder lægekonsulenter, i Arbejdsmarkedets Tillægspension, der er beskæftiget med

bistand til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, og ansatte, der varetager opgaver med hensyn til klagesags‐

behandling, jf. § 44, stk. 1, nr. 3, må ikke være ansat i eller tage del i ledelsen af et forsikringsselskab.

§ 81.

Efter anmodning kan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring under anvendelse af denne lovs bestem‐

melser i øvrigt afgive udtalelser om spørgsmål vedrørende personskade, der ikke er omfattet af loven. Ar‐

bejdsmarkedets Erhvervssikring kan tillige afgive udtalelser efter § 10 i lov om erstatningsansvar.

Stk. 2.

Efter anmodning kan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring opgøre værdien af erstatning efter den‐

ne lov til brug for beregning af krav på erstatning efter erstatningsansvarsloven.

Stk. 3.

For udtalelser efter stk. 1 og opgørelser efter stk. 2 betales et beløb, der fastsættes af beskæftigel‐

sesministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 123: Notat om introduktion til arbejdsskadeområdet og arbejdsskadelovgivning, fra beskæftigelsesministeren

§ 82.

En sikringspligtig arbejdsgiver, der undlader at tegne forsikring eller tilslutte sig Arbejdsmarke‐

dets Erhvervssikring, straffes med bøde.

Stk. 2.

En sikringspligtig arbejdsgiver, der undlader at holde forsikringen i kraft eller betale bidrag til

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, straffes med bøde.

Stk. 3.

En sikringspligtig arbejdsgiver, der ikke rettidigt anmelder en indtruffet arbejdsskade eller ikke

medvirker ved sagsoplysningen af en anmeldt arbejdsskade, jf. kapitel 7, straffes med bøde.

Stk. 4.

Der kan ved udmåling af straffen for overtrædelse af stk. 1-3 lægges vægt på, hvilke økonomiske

gevinster der er opnået eller forsøgt opnået ved den pågældende overtrædelse.

Stk. 5.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5.

kapitel.

§ 82 a.

Ved overtrædelse af § 82 kan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i et bødeforelæg tilkendegive,

at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtræ‐

delsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødefore‐

lægget.

Stk. 2.

Retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forplig‐

tet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg efter stk. 1.

Stk. 3.

Vedtages bødes, bortfalder videre forfølgning.

Stk. 4.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan få adgang til oplysninger om lønudbetalinger i indkomst‐

registeret fra arbejdsgivere, der er nødvendige til brug for behandlingen af sager efter stk. 1.

§ 83.

Staten yder erstatning efter loven til sine tjenestemænd, der er beskæftiget på Færøerne og i Grøn‐

land, samt til de af staten beskæftigede arbejdere, der ikke har fast bopæl dér.

Stk. 2.

Afgørelse truffet af Det Færøske Ulykkesforsikringsråd efter den færøske ulykkesforsikringslov‐

givning kan i overensstemmelse med de heri fastsatte regler indbringes for Ankestyrelsen.

§ 84.

(Ophævet)

Kapitel 13

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 85.

Loven træder i kraft den 1. januar 2004, jf. dog stk. 4 og 5.

Stk. 2.

Ved lovens ikrafttræden reguleres beløbene i §§ 18 og 19 og § 24, stk. 3 og 4, i overensstemmel‐

se med § 25 pr. 1. januar 2004.

Stk. 3.

Loven anvendes på

1) arbejdsulykker, der indtræder den 1. januar 2004 eller senere, og

2) erhvervssygdomme, der anmeldes den 1. januar 2004 eller senere, jf. dog stk. 4 og 5.

Stk. 4.

I sager om erhvervssygdomme anmeldt i 2004 anvendes erhvervssygdomsbegrebet i § 10 i lov

om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000, i stedet for § 7 i

denne lov med hensyn til vurderingen af, om den anmeldte sygdom er omfattet af loven.

Stk. 5.

I sager om erhvervssygdomme anmeldt i 2004 anvendes § 31, stk. 4, § 32 og § 43 i lov om sik‐

ring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000, i stedet for § 17 og §

27 i denne lov med hensyn til udbetaling af løbende erstatning og kapitalerstatning.

Stk. 6.

Er der tale om personer sikret efter § 48, stk. 2, anvendes bestemmelserne i loven kun for påvirk‐

ninger, der finder sted den 1. januar 2004 eller senere. Har tilskadekomne før denne dato været sikret efter

tidligere lovgivning, medregnes de perioder, hvor den pågældende har været sikret. Det samme gælder for

medarbejdende ægtefæller, hvis der før denne dato er indgået en lønaftale, jf. § 1, stk. 1, 3. pkt., i lov om

sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000.

§ 85 a.

Lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000,

ophæves med virkning fra den 1. januar 2004.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 123: Notat om introduktion til arbejdsskadeområdet og arbejdsskadelovgivning, fra beskæftigelsesministeren

Stk. 2.

Lov om sikring mod følger af arbejdsskade anvendes fortsat på

1) ulykkestilfælde, pludselige løfteskader og kortvarige skadelige påvirkninger, der er indtruffet før den

1. januar 2004, og

2) erhvervssygdomme anmeldt før den 1. januar 2004.

§ 86.

Løbende rente efter lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde, jf. lovbekendtgørelse nr. 137

af 26. april 1968 med senere ændringer, forhøjes fra den 1. januar 2004 til 1.591,2 pct. af grundrenten pr.

1. april 1965.

Stk. 2.

Løbende ydelse efter lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni

1987 med senere ændringer, forhøjes fra den 1. januar 2004 til 341,5 pct. af den løbende ydelse, der sva‐

rer til grundlønnen. Ménerstatning efter lov om arbejdsskadeforsikring forhøjes fra den 1. januar 2004 til

341,5 pct. af den ydelse, der svarer til grundbeløbet.

Stk. 3.

Løbende ydelse efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af

16. oktober 2000 med senere ændringer, for skader indtruffet mellem den 1. januar 1993 og den 30. januar

1995 forhøjes fra den 1. januar 2004 til 130,9 pct. af den løbende ydelse, der svarer til grundlønnen.

Stk. 4.

Løbende ydelse efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade for skader indtruffet mellem den

31. januar 1995 og den 31. december 2003 forhøjes fra den 1. januar 2004 til 125,4 pct. af den løbende

ydelse, der svarer til grundlønnen.

Stk. 5.

Renter, løbende ydelser og ménerstatninger, jf. stk. 1-4, reguleres efter denne lovs § 25.

Stk. 6.

For efterladte, der som følge af tilskadekomnes død efter denne lovs ikrafttræden har krav på

erstatning efter lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde, lov om arbejdsskadeforsikring eller lov

om sikring mod følger af arbejdsskade, beregnes og reguleres erstatningen på grundlag af den årsløn, der

svarer til det efter stk. 1-4 fastsatte rente eller ydelsesbeløb.

Stk. 7.

Stk. 1-5 gælder ikke for forsikringer, der er tegnet efter §§ 55, 58, 59 og 74 i lov om forsikring

mod følger af ulykkestilfælde.

§ 87.

De bekendtgørelser, som er fastsat efter de nu ophævede love, forbliver i kraft, indtil de ophæves

eller ændres.

§ 88.

De godkendelser af forsikringsselskaber, der er meddelt efter den tidligere ulykkesforsikringslov‐

givning og arbejdsskadeforsikringslovgivning, har fortsat gyldighed. Det samme gælder en arbejdsgivers

fritagelse for at afgive risikoen efter lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde meddelt i medfør af

§ 15, stk. 13, i lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde. Sådanne arbejdsgivere har samme retsstil‐

ling efter denne lov som et forsikringsselskab. Fordeling af bidrag efter denne lovs §§ 48, 49, 53 og 56

foretages efter nærmere regler fastsat af beskæftigelsesministeren i samarbejde med erhvervsministeren.

§ 89.

En sikringspligtig forsikringstager kan ikke opsige en forsikring på grund af en forhøjelse af præ‐

mien, som alene er begrundet i en forøgelse af udgifterne, der er en følge af denne lov eller lov om social

pension eller af ændringer af disse love.

§ 90.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lov nr. 443 af 23. maj 2012 (Forældelse af krav på erstatning ved erhvervssygdom og mulighed for at

udstede administrative bødeforelæg m.v.)

indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2012, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Lovens § 3 træder i kraft den 1. januar 2013.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 123: Notat om introduktion til arbejdsskadeområdet og arbejdsskadelovgivning, fra beskæftigelsesministeren

Stk. 3.

Lovens § 3 finder anvendelse på fordringer, der anmeldes den 1. januar 2011 eller senere, og for

skader, hvor der anmodes om genoptagelse den 1. januar 2013 eller senere. Udgifter i disse sager finan‐

sieres i 2011 og 2012 af Arbejdsskadestyrelsen.

Stk. 4-7.

(Udelades)

§3

Stk. 1.

Arbejdsskadesikringsloven finder anvendelse på fordringer vedrørende erstatning eller godtgø‐

relse i anledning af en erhvervssygdom, jf. § 7 i arbejdsskadesikringsloven, som er forældet før den 1.

januar 2008, således at spørgsmålet om forældelse skal afgøres efter de regler, der gælder efter denne lovs

ikrafttræden, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 2.

Har Arbejdsskadestyrelsen før den 1. januar 2008 meddelt, at en anmeldt erhvervssygdom ikke

kan anerkendes på grund af forældelse, kan sagen genoptages, selv om der er forløbet mere end 5 år fra

Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.

Stk. 3.

For fordringer omfattet af stk. 1 og 2 regnes fristen i arbejdsskadesikringslovens § 36, stk. 3,

tidligst fra denne lovs ikrafttræden.

Stk. 4.

Stk. 1 og 2 gælder ikke for tilskadekomne, der er tilkendt erstatning eller godtgørelse efter tekst‐

anmærkning nr. 129 til finansloven for 2009 ad § 17. Stk. 1 og 2 finder anvendelse i disse sager, hvor

Arbejdsskadestyrelsen ikke har truffet afgørelse om erstatning og godtgørelse efter kapitel 4 i arbejdsska‐

desikringsloven på tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Lov nr. 395 af 2. maj 2016 (Overførsel af Arbejdsskadestyrelsens opgaver til den selvejende institution

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samt nedlæggelse

af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring)

indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 23

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2016, jf. dog stk. 2-7.

Stk. 2.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring færdigbehandler sager på sagsområder, der efter § 2 i lov om

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overføres til behandling i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, og som

ikke inden lovens ikrafttræden er afsluttede af Arbejdsskadestyrelsen.

Stk. 3.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring genvurderer i forbindelse med klage afgørelser, der er truffet,

men ikke genvurderet af Arbejdsskadestyrelsen inden lovens ikrafttræden, jf. § 44, stk. 7-9, i arbejdsska‐

desikringsloven.

Stk. 4.

Behandlingen af verserende sager og af sager, der genoptages, fortsætter i Arbejdsmarkedets Er‐

hvervssikring uden fornyet samtykke.

Stk. 5.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring indtræder som sagsøgt eller sagsøger i retssager, der er anlagt

mod eller af Arbejdsskadestyrelsen inden lovens ikrafttræden.

Stk. 6.

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings aktiver og forpligtelser i sager om erhvervssygdom‐

me m.v. overføres den 1. juli 2016 til bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Stk. 7.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring indtræder ved lovens ikrafttræden i Arbejdsskadestyrelsens

og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings krav vedrørende konkrete sager. Arbejdsmarkedets Er‐

hvervssikring indtræder tilsvarende ved lovens ikrafttræden i krav mod Arbejdsskadestyrelsen og Ar‐

bejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring vedrørende konkrete sager.

Lov nr. 285 af 29. marts 2017 (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.)

indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 123: Notat om introduktion til arbejdsskadeområdet og arbejdsskadelovgivning, fra beskæftigelsesministeren

§ 25

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. april 2017.

Stk. 2.

(Udelades)

Lov nr. 1669 af 26. december 2017 (Modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af

praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag, indførelse af modregningsadgang, ændring af klageproces

m.v.)

indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 12

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2018.

Stk. 2.

(Udelades)

Lov nr. 706 af 8. juni 2018 (Styrket indsats mod hvidvask m.v. i den finansielle sektor, indførelse af

nye former for alternative investeringsfonde, ændring af grænsen for prospektpligt m.v.)

indeholder føl‐

gende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 24

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2018, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2-6.

(Udelades)

Lov nr. 550 af 7. maj 2019 (En lempeligere vurdering af anerkendelsesspørgsmålet ved arbejdsulykker,

opdatering og forenkling af arbejdsskadesystemet m.v.)

indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmel‐

ser:

§4

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2020, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

§ 1, nr. 19, 20 og 25, træder i kraft den 1. juli 2019 og har virkning fra den 1. januar 2019.

Stk. 3.

§ 1, nr. 22 træder i kraft den 1. juli 2019.

Stk. 4.

§ 1, nr. 1 finder ikke anvendelse i sager om ulykker, der er indtrådt før den 1. januar 2020. For

sådanne sager finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 5.

§ 1, nr. 3, 5 og 14, finder ikke anvendelse i sager om ulykker, der er indtrådt før den 1. januar

2020. For sådanne sager finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 6.

§ 1, nr. 6 og 15, finder ikke anvendelse på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser i sager

om arbejdsskader, der er truffet før den 1. januar 2020. For sådanne afgørelser finder de hidtil gældende

regler anvendelse.

Stk. 7.

Opkrævning af beløb efter §§ 48, 52 og 54 i lov om arbejdsskadesikring vedrørende 2019 sker

fra den 1. juli 2019 efter § 48, stk. 6, 3. og 4. pkt., som ændret ved § 1, nr. 19 og 20 i denne lov, og efter

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 123: Notat om introduktion til arbejdsskadeområdet og arbejdsskadelovgivning, fra beskæftigelsesministeren

regler fastsat i medfør af § 48, stk. 6. Opkrævningen af takster for sagsbehandlingen vedrørende 2019,

sker fra den 1. juli 2019 efter regler fastsat i medfør af § 59, stk. 5, 1. pkt.

Beskæftigelsesministeriet, den 9. september 2019

Peter Hummelgaard Thomsen

/ Vibe Westh

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 123: Notat om introduktion til arbejdsskadeområdet og arbejdsskadelovgivning, fra beskæftigelsesministeren

Se §§ 2-3 i lov 443 af 23. maj 2012.

Lovændringen vedrører § 9, stk. 4, § 34, stk. 5., 2. pkt., § 36, stk. 2-5, § 48, stk. 5, 1. pkt., § 81, stk. 2 og 3, § 82, stk. 4 og 5, og § 82 a.

Lovændringen vedrører § 1, stk. 2, § 3, stk. 1, nr. 1 og 2 og stk. 2, § 7, stk. 1, nr. 1, 3. pkt. og stk. 3, § 9, stk. 1, og stk. 3, § 10 a, stk. 3, 1. pkt., § 15, stk. 5

og 6, § 16, stk. 1, 1. pkt., § 17, stk. 3 og stk. 9, 2. pkt., § 17 a, stk. 4, 1. og 2. pkt., § 24, stk. 4, 2. pkt., og stk. 7, § 25, stk. 3, 1. pkt., § 26, stk. 2, § 27, stk.

4, 5. pkt., § 28, stk. 3, 2. pkt., § 29, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2, 1. og 2. pkt., § 31, stk. 4, 1. pkt., § 33, stk. 2, § 34, stk. 1, stk. 2, 1. og 3. pkt., stk. 5 og stk. 6, §

35, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 1. og 2. pkt., stk. 4, og stk. 7, § 35 a, § 36, stk. 4, 1. pkt., § 37, stk. 1, stk. 2, 1., 3. og 4. pkt., og stk. 3, 1. og 2. pkt., § 37

a, § 38, stk. 1, 1. og 3. pkt., stk. 2, 1. og 5. pkt., stk. 4, 1. pkt., og stk. 5, § 39, stk. 1, 1. og 2. pkt., stk. 2, 2. pkt., § 39 a, § 40, stk. 1 og stk. 2, § 40 a, stk. 1,

nr. 1 og 2, og stk. 2, § 41, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 42, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 44, stk. 1, nr. 3, stk. 5, stk. 6, stk. 7, 1. og 2. pkt., og stk. 8, § 46, § 48,

stk. 4, 1. og 2. pkt., og stk. 6, 2., 6. og 7. pkt., § 49, stk. 1, 2., 4. og 5. pkt., stk. 2, 2. pkt., stk. 4, 1. og 2. pkt., stk. 5, og stk. 8, § 51, stk. 1, 2. og 3. pkt., §

52, stk. 1-4, § 54, § 55, stk. 3, 2. pkt., stk. 4, stk. 5, 1. og 3. pkt., og stk. 6, § 56, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., stk. 3 og stk. 4, § 56 a, § 57, stk. 1-6, § 58, stk. 1, stk.

2, 1. pkt., stk. 3, 1. og 2. pkt., og stk. 4, 1. og 2. pkt., § 58 a – c, og stk. 1-3, § 58 b, stk. 3, 1. og 2. pkt., § 58 c, stk. 1 og stk. 2, § 59, § 60, stk. 1, 1. og 2.

pkt., § 61, § 62, § 63 a-c, stk. 1, 1. og 2. pkt., stk. 3, 1. pkt., stk. 3, nr. 2, stk. 4-6, og stk. 8, 1. og 2. pkt., § 65 a – b, stk. 1, 2. pkt., og nr. 2 og 3, § 65 b, stk.

1, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., § 65 e, stk. 1, 1. pkt., § 65 f, stk. 1, 1. pkt., § 65 i, 1. pkt., § 65 j, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, § 65 l, § 65 m, stk. 1 og 2, § 66, stk. 1,

1. pkt., stk. 2, stk. 5, stk. 6, og stk. 8, 2. pkt., § 67, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, § 67 a, § 68, stk. 1, 1. og 2. pkt., og stk. 2, nr. 3, § 68 a, stk. 1, 1. pkt., § 69, stk.

1, og stk. 2, 1. pkt., § 69 a, stk. 1 og stk. 3, 1. og 2. pkt., § 70, stk. 1, 1. pkt., og nr. 4, § 70 a, stk. 1, § 71, stk. 3, stk. 4, stk. 5, 1. pkt., og stk. 6, 1. pkt., § 72,

stk. 1, og stk. 2, 1. pkt., § 73, stk. 1 og stk. 2, § 73 a, § 74, § 75, § 76 a - b, stk. 1, 1. og 2. pkt., stk. 1, 3.-5. og 7 pkt., stk. 2, 4.-7. pkt., og stk. 3, § 76 f, stk.

1, og stk. 2, § 78, stk. 1, 1. pkt., § 80, § 81, stk. 1, 1. pkt., stk. 2 og stk. 3, § 82, stk. 1 og stk. 2, § 82 a, stk. 1 og stk. 4, § 84 og § 88, stk. 1, 4. pkt.

Lovændringen vedrører § 10 a, stk. 5, 2. og 3. pkt.

Lovændringen vedrører § 55, stk. 3, 4. pkt.

Lovændringen vedrører § 76 c, stk. 3, og § 76 d.

Lovændringen vedrører § 6, stk. 1, § 9, stk. 3, § 16, stk. 1 og stk. 2, § 24, stk. 1, 2. pkt. og stk. 4, 2. pkt., § 26, stk. 3, 1. pkt., § 29, stk. 1, 1. pkt., § 31, stk.

1 og stk. 2, § 35, stk. 7, § 36, stk. 4, 2. og 3. pkt., § 37 a, § 39, § 44, stk. 2, 2. og 3. pkt., stk. 3 og stk. 7, § 46, § 48, stk. 6, 2. og 3. pkt., § 52, stk. 4, § 54, §

56, stk. 4, § 57, stk. 4, § 59, stk. 5, 1. pkt., og § 60, stk. 1, 1. og 2. pkt.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 123: Notat om introduktion til arbejdsskadeområdet og arbejdsskadelovgivning, fra beskæftigelsesministeren

Bilag A

Følgende lande er omfattet af zone A:

Medlemslandene i EU, andre lande, der er fulde medlemmer af Organisationen for Økonomisk Samarbej‐

de og Udvikling (OECD), samt andre lande, som har indgået særlige låneoverenskomster med Den Inter‐

nationale Valutafond (IMF) og er tilknyttet Den Almindelige Låneoverenskomst. Et land, der som følge af

manglende betalingsevne omlægger sin udenlandske statsgæld, udelukkes fra zone A i en periode på 5 år.