BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 123: Notat om introduktion til arbejdsskadeområdet og arbejdsskadelovgivning, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del Bilag 123
Offentligt

NOTAT

Overblik over arbejdsskadesystemet

22. januar 2020

J.nr. 2020 - 527

CAL

Ida Stampe Krusaa

Formålet med arbejdsskadesystemet

Arbejdsskadesystemets primære formål er at sikre, at mennesker med en arbejds-

skade får en økonomisk erstatning for følgerne af skaden.

Det er arbejdsskadesikringsloven som hovedlov, der regulerer erstatning og godt-

gørelse til personer, der kommer ud for en arbejdsulykke eller pådrager sig en er-

hvervssygdom. Loven regulerer også erstatning og godtgørelse til efterladte, når en

person er afgået ved døden som følge af en arbejdsskade.

Når en medarbejder bliver ramt af en arbejdsulykke, er det arbejdsgiveren, der skal

betale for følgerne af skaden gennem en lovpligtig forsikringsordning. Er der tale

om en erhvervssygdom, finansierer arbejdsgiverne udgifterne vedr. følgerne ved

betaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES). Det skyldes, at ar-

bejdsskadesikringsloven hviler på det princip, at arbejdsgiveren er ansvarlig for ar-

bejdsskaden.

Loven har på den måde også til formål at understøtte en forebyggelse af arbejds-

skader gennem arbejdsgivernes finansiering af erstatninger.

Hvad er en arbejdsskade?

Arbejdsskader er skader, der er forårsaget af arbejdet eller de forhold, det er fore-

gået under. Det er uden betydning, om arbejdsgiveren har handlet ansvarspådrag-

ende. Man kan på den måde få anerkendt en arbejdsskade, selvom der ikke er no-

gen, som er ansvarlig for skaden.

Arbejdsskader dækker over to forskellige begreber:



Ulykker er en fysisk eller psykisk skade, som opstår efter en hændelse eller en

påvirkning, der er sket pludseligt eller inden for fem dage.



Erhvervssygdomme er sygdomme, der skyldes arbejdet eller arbejdsforholdene,

og som kan være forårsaget af påvirkninger gennem kortere eller længere tid.

Anmeldelse af arbejdsskader

Alle har ret til at anmelde en arbejdsskade. I ulykkessager har arbejdsgiverne dog

pligt til at anmelde arbejdsulykken i det elektroniske anmeldesystem EASY. Det er

derimod læger og tandlæger, der har pligt til at anmelde erhvervssygdomme, hvis

der er mistanke om, at sygdommen kan være opstået som følge af den tilskadekom-

nes arbejde.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 123: Notat om introduktion til arbejdsskadeområdet og arbejdsskadelovgivning, fra beskæftigelsesministeren

Det er AES, der behandler arbejdsskadessager ud fra de anmeldelser, som AES

modtager fra arbejdsgiverne gennem forsikringsselskaberne, fra læger og tandlæger

samt andre, for eksempel den tilskadekomne selv.

Sager om arbejdsulykker bliver som hovedregel behandlet i arbejdsgiverens forsik-

ringsselskab, og i nogle tilfælde også hos AES. Sager om erhvervssygdomme be-

handles altid i AES.

AES blev oprettet som en selvejende institution, der administreres af ATP, den 1.

juli 2016. AES overtog Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling vedrørende ar-

bejdsskadesager. AES ledes af en bestyrelse og en direktør. Bestyrelsen er sam-

mensat af arbejdsmarkedets parter og består af en formand og ti øvrige medlem-

mer, der udpeges af beskæftigelsesministeren på baggrund af en indstilling fra ar-

bejdsmarkedets parter.

AES behandler også private erstatningssager, hvor borgere fx er kommet til skade i

fritiden, og har behov for en vejledende udtalelse i sagen om skadens omfang.

Erstatninger

Når AES har modtaget en anmeldelse, indsamler og vurderer AES i samarbejde

med læger, forsikringsselskaber, kommuner, fagforbund og advokater alle rele-

vante informationer, der skal til for at behandle en arbejdsskadesag.

Det er AES, der afgør, om skaden eller sygdommen er en arbejdsskade efter de

gældende regler. Det betyder blandt andet, at der skal være en sammenhæng mel-

lem den skade eller sygdom, den tilskadekomne har, og det arbejde, den tilskade-

komne har udført.

Hvis AES anerkender en ulykke eller en erhvervssygdom som en arbejdsskade, er

det også AES, der afgør, om den tilskadekomne har ret til erstatning, hvilken form

for erstatning, og hvor stor erstatningen skal være.

Efter arbejdsskadesikringsloven er det muligt at opnå:



Godtgørelse for varigt mén



Erstatning for erhvervsevnetab



Behandlingsudgifter



Overgangsbeløb ved dødsfald



Erstatning for tab af forsøger



Godtgørelse til efterladte

Den tilskadekomne kan ikke efter arbejdsskadesikringsloven få erstatning for tabt

arbejdsfortjeneste samt godtgørelse for svie og smerte. Disse erstatningsspørgsmål

behandles efter erstatningsansvarsloven, som hører under Justitsministeriets res-

sort. Hvis skaden skyldes en ansvarlig skadevolder, vil tilskadekomne dog have ret

til erstatning efter erstatningsansvarsloven i det omfang erstatningsydelserne efter

denne lov overstiger det, som tilskadekomne har ret til efter arbejdsskadesikrings-

loven.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 123: Notat om introduktion til arbejdsskadeområdet og arbejdsskadelovgivning, fra beskæftigelsesministeren

AES træffer afgørelse om varigt mén på grundlag af en vurdering af skadens medi-

cinske art og omfang, samt hvordan skaden påvirker den tilskadekomnes person-

lige livsførelse. Varigt mén kan som udgangspunkt først fastsættes, når den hel-

bredsmæssige tilstand er varig. Det varige mén skal derefter være på mindst 5 pro-

cent, før den tilskadekomne er berettiget til godtgørelse.

I sager med tab af erhvervsevne vurderer AES den tilskadekomnes nedgang i ind-

tægt som følge af arbejdsskaden. Det bliver således vurderet, hvad den tilskade-

komne ville have tjent, hvis skaden ikke var sket, og beløbet bliver herefter sam-

menholdt med den enkeltes mulighed for indtjening og erhverv efter skaden. I til-

læg til, at den helbredsmæssige tilstand skal være varig, skal den tilskadekomnes

erhvervsmæssige situation dermed også være afklaret. Det er dog muligt at træffe

midlertidige afgørelser om varigt mén og tab af erhvervsevne, som efterfølgende

revideres, når der er sket en endelig afklaring.

Den tilskadekomne skal have lidt et erhvervsevnetab på mindst 15 procent for at

være berettiget til erstatningen. Erhvervsevnetabsprocenten fastsættes derefter i 5

procentsintervaller op til 100 procent.

Udbetaling af erstatningen ved tab af erhvervsevne

Hvis AES vurderer, at det endelige tab af erhvervsevne er 50 procent eller mere,

bliver erstatningen for tab af erhvervsevne udbetalt som en løbende ydelse. Erstat-

ningens størrelse afhænger af:



Hvor mange procent tilskadekomnes erhvervsevne er nedsat med



Hvor meget tilskadekomne tjente, da skaden skete (årsløn)



Hvor gammel tilskadekomne er, når AES træffer afgørelsen

Den tilskadekomne kan bede om at få op til 50 procent af erstatningen udbetalt som

et engangsbeløb, hvilket kaldes en kapitalisering.

Tilskadekomne, der er 2 år fra folkepensionen, kan bede om at få den løbende

ydelse udbetalt som en engangserstatning (kapitaliseret).

Hvis AES vurderer, at det endelige tab af erhvervsevne er under 50 procent udbeta-

les erstatningen som et engangsbeløb.

Klagemuligheder

Alle har ret til at klage over den afgørelse, der er blevet truffet i en sag. Det er An-

kestyrelsen, der træffer afgørelse i påklagede sager om arbejdsskadesager, som er

behandlet og afgjort i AES. AES er som første instans dermed bundet af den prak-

sis, der lægges i Ankestyrelsen. Afgørelser i arbejdsskadesager kan indbringes for

domstolene.

Seneste ændringer til arbejdsskadesikringsloven

Arbejdsskadesikringsloven bliver som hovedlov løbende ændret. Senest vedtog

Folketingets partier et lovforslag i april 2019, der skal sikre, at ansatte, der kommer

ud for en ulykke på arbejdet, fremover vil få lettere ved at få anerkendt en ulykke

som en arbejdsskade. Ændringen gælder for alle nye ulykker, der sker efter den 1.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 123: Notat om introduktion til arbejdsskadeområdet og arbejdsskadelovgivning, fra beskæftigelsesministeren

januar 2020. Der skal fortsat være sammenhæng mellem skaden og hændelsen, der

har ført til ulykken, men det er ikke længere et krav, at skaden skal medføre varige

følger. Fx vil en forstrækning efter et tungt løft fremover kunne anerkendes,

selvom skaden går over af sig selv, mens en diskusprolaps efter løft af en kande

kaffe fortsat ikke kan anerkendes, fordi løftet ikke kan være årsag til diskusprolap-

sen. Kriterierne for, hvornår der kan tilkendes erstatning eller andre ydelser efter

loven som følge af en anerkendt arbejdsskade, er uændrede.

Derudover er der med lovændringen foretaget en række forenklinger og opdaterin-

ger af arbejdsskadesikringsloven Ændringerne trådte i kraft den 1. januar 2020,

mens enkelte dele af loven trådte i kraft den 1. juli 2019.

I indeværende Folketingssamling (2019/2020) forventes der at blive fremsat et lov-

forslag, der skal harmonisere reglerne om anmeldelse af arbejdsulykker efter hhv.

arbejdsskadesikringsloven og arbejdsmiljøloven for at gøre reglerne om anmeldelse

af arbejdsulykker mere gennemskuelige. Med lovforslaget lægges endvidere bl.a.

op til at ændre levetidsforudsætningerne, der anvendes ved beregning af erstatnin-

ger, så de fremadrettet altid vil afspejle befolkningens generelle levetid.