Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
Opfølgende tilsynsindsats på bevilling af tegnsprogstolkning i
kommunerne
CVR 10172748
Kære udvalgsmedlemmer
I forbindelse med en række pressesager om muligt misbrug og uhensigtsmæssig
brug af bevillinger af tilskud til tegnsprogstolkning, gennemførte Styrelsen for Ar-
bejdsmarked og Rekruttering (STAR) en fokusrevision af tegnsprogstolkning i ef-
teråret 2018.
Resultaterne af fokusrevisionen har givet anledning til, at STAR har bedt de kom-
munale revisorer i de 20 kommuner, som var en del af fokusrevisionen, om at følge
op på både revisors egne
konkrete
anbefalinger, som følger af fokusrevisionen, og
på de øvrige
generelle
anbefalinger, som fremgår af fokusrevisionen.
Derudover har STAR anmodet de kommunale revisorer i den resterende del af lan-
dets kommuner om, at det i forbindelse med revisionen for regnskabsåret 2019 skal
påses, at alle kommunerne har fulgt op på de generelle anbefalinger, som fremgår
af fokusrevisionen.
På baggrund af det mulige misbrug og den uhensigtsmæssig brug gennemførte den
forhenværende beskæftigelsesminister en ændring af
Bekendtgørelse om kompen-
sation til handicappede i erhverv mv.
med henblik på at modvirke dette. Reglerne
trådte i kraft pr. 1. februar 2019 (nye bevillinger) og 1. april 2019 (eksisterende be-
villinger). Med bekendtgørelsesændringen blev det indskærpet, at der ved bevilling
af tilskud til tegnsprogstolkning ikke må være sammenfaldende økonomiske inte-
resser mellem tolk, tolkeleverandør og den virksomhed, som tolkebrugeren er ansat
i.
Den daværende minister informerede om, at der for at understøtte implementerin-
gen af regelændringerne, skulle gennemføres en tilsynsindsats seks måneder efter
regelændringerne trådte i kraft.
Jeg har derfor bedt STAR om at rette henvendelse til de kommunale revisorer med
henblik på, at de kommunale revisorer i hele landet påser, at kommunen anvender
de nye regler i bekendtgørelsen korrekt, og at revisors konklusion og eventuelle
yderligere bemærkninger herom vil fremgå af revisionsberetningen for 2019.
4. oktober 2019
J.nr.
2019 -5316