BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Afrapportering om den fælles myndighedsindsats for at sikre ordnede forhold på det danske arbejdsmarked (social dumping), fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del Bilag 107
Offentligt

NOTAT

Afrapportering af den fælles myndighedsindsats for

ordnede forhold (social dumping) 2012-1. halvår

2019

J.nr. 20185100003

SBT/DOH

Baggrund

Der har siden 2012 været afsat midler til at styrke den fælles indsats over for social dumping.

Med den politiske aftale om en ny og forbedret arbejdsmiljøindsats og ordnede forhold på ar-

bejdsmarkedet i april 2019 blev den fælles myndighedsindsats forlænget til og med 2022 på

samme niveau som i 2019. Derudover er der med aftale om finansloven for 2020 afsat yderli-

gere midler til den fælles myndighedsindsats.

Tabel 1 Opsummering af de afsatte midler til den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold fra 2019-2022 i

mio. kr.

2019

2020

2021

2022

I alt

73,9

114,6

121,7

Midler til politiets del af indsatsen er ikke inkluderet, da de finansieres inden for rammerne af aftalen om politiets og anklagemyndighe-

dens økonomi. Tallene i tabel 1 er pl-reguleret til 2020.

Tallene for perioden 2012-2019 findes i bilag 3, tabel 1.a.

Sammenfatning

Siden den fælles myndighedsindsats mod social dumping startede, er kontrol og tilsyn med

udenlandske virksomheders regelefterlevelse øget betydeligt. Myndighederne gennemfører

fælles kontrolaktioner og har daglige aktiviteter på området.

Der er fortsat fokus på at effektivisere kontrollerne, så ressourcerne bruges der, hvor effekten

af myndighedernes indsats er størst. Endvidere arbejder myndighederne også løbende med at

indhente ny viden og udvikle værktøjer, så indsatsen forbliver aktuel.

For at understøtte dette arbejde er myndighederne i løbende dialog om branche- og virksom-

hedsudvælgelse til kontrolindsatsen med henblik på at sikre, at de mest risikofyldte brancher

og virksomheder prioriteres højest.

Samarbejdet betyder, at Arbejdstilsynet, Skattestyrelsen og politiet stadig bliver bedre til at

understøtte hinandens myndighedsudøvelse og sikre en effektiv kontrol. Myndighederne er

bl.a. blevet bedre til at orientere hinanden, når en myndighed får mistanke om en overtrædelse

på en anden myndigheds område. Ligeledes er myndighederne blevet bedre til at gennemføre

kontrolbesøg på virksomheder sammen og til at sikre, at myndighederne kommer hjem med de

oplysninger, der er nødvendige for den videre sagsbehandling.

Indhold

Denne afrapportering indeholder følgende elementer:

1. Styrket myndighedsarbejde mellem Arbejdstilsynet, Skattestyrelsen og politi

2. Arbejdstilsynets indsats mod social dumping

3. Skattestyrelsens indsats mod social dumping

4. Politiets indsats mod social dumping

5. Politiets indsats over for ulovlig udenlandsk transport (cabotagekørsel)

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Afrapportering om den fælles myndighedsindsats for at sikre ordnede forhold på det danske arbejdsmarked (social dumping), fra beskæftigelsesministeren

6. Styrelsen for International Rekruttering og Integrations indsats

Bilag 1 Brancheopdelte tabeller mv. vedrørende Arbejdstilsynets resultater

Bilag 2 Kvartalsvise opgørelser

Bilag 3 Årsopdelte opgørelser fra 2012

Bilag 4 Politiets indsats over for ulovlig udenlandsk transport (cabotagekørsel)

1. Styrket myndighedssamarbejde

For at styrke det fælles myndighedssamarbejde blev der indgået en samarbejdsaftale mellem

Arbejdstilsynet, Skattestyrelsen og politiet i starten af 2012. Aftalen fastlægger rammerne for

samarbejdet på centralt og lokalt niveau og skal sikre, at myndighederne har den nødvendige

kontakt, således at de kan reagere koordineret, hurtigt og konsekvent over for udenlandske

virksomheder, der overtræder reglerne. Aftalen er blevet fornyet og revideret flere gange si-

den, senest i januar 2019.

Myndighedsindsatsen er primært målrettet virksomheder i bygge- og anlægsbranchen, land-

brug, skovbrug og gartneri, hotel- og restaurationsbranchen, rengøring, autobranchen og avis-

distribution, hvor der erfaringsmæssigt bl.a. anvendes illegal arbejdskraft.

I 1. halvår 2019 har Arbejdstilsynet, Skattestyrelsen og politiet gennemført 4 landsdækkende

aktioner og 18 regionale aktioner. Der er ved udgangen af 1. halvår 2019 gennemført hen-

holdsvis 58 landsdækkende aktioner og 217 regionale aktioner i alt siden 1. marts 2012.

Arbejdstilsynet og Skattestyrelsen gennemfører imellem aktionerne hver især aktiviteter over

for udenlandske virksomheder og arbejdstagere, hvor der er mistanke om, at forholdene ikke

er i orden. Fx gennemfører Arbejdstilsynet dagligt kontrol med udenlandske virksomheder,

som Arbejdstilsynet får kendskab til fx gennem anmeldelser til Arbejdstilsynets hotline om

udenlandske virksomheder eller via Arbejdstilsynets hjemmeside samt ved opsøgende kørsel.

Skattestyrelsen har ligeledes løbende gennemført kontroller af udenlandske virksomheder og

arbejdstagere på baggrund af anmeldelser eller udsøgninger mv.

Der er etableret faste kontaktveje mellem Arbejdstilsynet, Skattestyrelsen og politiet, som skal

sikre et smidigt og effektivt samarbejde i det daglige. Det gælder også, såfremt der på et kon-

trolbesøg konstateres mistanke om lovovertrædelser inden for de andre myndigheders lovom-

råde, hvor dette indberettes til den pågældende myndighed. Fx indberetter Arbejdstilsynet til

Skattestyrelsen og politiet, hver gang en virksomhed ikke er anmeldt i RUT. Dette sker via in-

formationsmodulet i Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT).

For at sikre en effektiv planlægning af aktioner og det daglige samarbejde er der etableret tre

planlægningsgrupper, hvor repræsentanter for Arbejdstilsynet, Skattestyrelsen og politiet af-

holder faste møder. Formålet er at sikre en effektiv udsøgning af virksomheder til kontrol i re-

levante brancher, en styrkelse af planlægning af aktionernes gennemførelse og løbende opsam-

ling og vurderinger af, hvordan udsøgning og aktioner optimeres lokalt.

Endvidere holder myndighederne temamøder, hvor der er mulighed for at drøfte mere overord-

nede temaer i myndighedssamarbejdet og udveksle erfaringer. Endelig holder Arbejdstilsynet,

Skattestyrelsen og Rigspolitiet dialogmøder med arbejdsmarkedets parter om indsatsen

for

ordnede forhold for udenlandske virksomheder, der udfører arbejde i

Danmark (den styrkede ind-

sats over for social dumping).

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Afrapportering om den fælles myndighedsindsats for at sikre ordnede forhold på det danske arbejdsmarked (social dumping), fra beskæftigelsesministeren

2. Arbejdstilsynets indsats mod social dumping

Arbejdstilsynet har til opgave at føre tilsyn med, at udenlandske virksomheder overholder den

danske arbejdsmiljølovgivning. Det er endvidere Arbejdstilsynets opgave at kontrollere, at

udenlandske virksomheder har foretaget anmeldelse i RUT, og at anmeldelsen er fyldestgø-

rende og korrekt i forhold til reglerne.

Som led i indsatsen mod social dumping har Arbejdstilsynet gennemført følgende aktiviteter:



Der er oprettet task forces i hvert af Arbejdstilsynets tre tilsynscentre. Tilsynscenter Øst er

landskoordinerende center.



Arbejdstilsynet koordinerer myndighedssamarbejdet, herunder afholdelsen af de fælles

landsdækkende og regionale aktioner, samt dialogmøder med parterne.



I forbindelse med sin daglige drift fører Arbejdstilsynet tilsyn med udenlandske virksomhe-

der, der er anmeldt i RUT. Derudover fører Arbejdstilsynet også tilsyn med udenlandske

virksomheder, der ikke er anmeldt i RUT, fx via opsøgende kørsel på bl.a. villaveje, hvor

der bygges privat.



Arbejdstilsynet har en risikobaseret tilgang til tilsynet med udenlandske virksomheder, der

er anmeldt i RUT. Virksomheder i brancher, hvor der vurderes at være risiko for arbejds-

miljøproblemer og/eller RUT-overtrædelser, og som Arbejdstilsynet ikke kender i forvejen,

vil få et tilsynsbesøg. Arbejdstilsynet øger tilsynet med de virksomheder, hvor der er kon-

stateret problemer på tilsynsbesøgene, og genbesøger virksomhederne, indtil de konstate-

rede problemer er løst. Der føres tilsyn med virksomhederne i de resterende brancher på

stikprøvebasis i forbindelse med RUT-anmeldelsen. Hvis Arbejdstilsynet konstaterer, at

reglerne overholdes, bliver der ikke ført tilsyn med virksomheden i et år.



Der blev i forbindelse med finanslovsaftalen for 2014 afsat midler til at kontrollere virk-

somheder med fx udenlandsk ejer, der er oprettet i CVR som danske virksomheder og der-

med ikke skal i RUT, og hvor der er en formodning om, at arbejdsmiljøet er dårligt. Ar-

bejdstilsynet har siden arbejdet løbende med at udsøge relevante virksomheder i CVR og

føre kontrol med dem.



Borgere, hvervgivere eller virksomheder, som har mistanke om, at en udenlandsk virksom-

hed udfører arbejde i Danmark uden at være anmeldt i RUT, kan kontakte Arbejdstilsynet

gennem en hotline om udenlandske virksomheder.

Resultater af de landsdækkende fællesaktioner

De landsdækkende fællesaktioner tager udgangspunkt i kontrol med et bredt udsnit af arbejds-

steder fordelt over hele landet i udvalgte brancher.

Nedenfor (tabel 2.0) ses resultaterne af Arbejdstilsynets indsats i forbindelse med de lands-

dækkende fællesaktioner. Der er gennemført 6 landsdækkende aktioner i 2012, 8 i hvert af

årene 2013-2018 samt 4 i 1. halvår 2019. Der har været ændret i udvælgelsen af aktionssteder,

og der er undertiden gennemført aktioner med anvendelse af færre aktionshold. Der har i plan-

lægningen af udvalgte aktioner bl.a. været fokus på at besøge større arbejdssteder og virksom-

heder, hvor det er erfaringen, at der er flere tilfælde af manglende regelefterlevelse end på helt

små byggepladser. Dette har medført en faldende tendens i antallet af besøg, da besøg på store

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Afrapportering om den fælles myndighedsindsats for at sikre ordnede forhold på det danske arbejdsmarked (social dumping), fra beskæftigelsesministeren

arbejdssteder og virksomheder kræver flere ressourcer, men der har 1. halvår 2019 været en

stigning i antallet af reaktioner relativt set.

Tabel 2.0 Resultater af de landsdækkende fællesaktioner 1. januar 2012 - 30. juni 2019

Fælles kontrolaktion

2012-2015

2016

2017

2018

1. halvår

2019

I alt

Besøg

Antal besøgte arbejdssteder

Antal besøgte virksomheder

2654

3568

1682

497

246

139

2272

1296

212

1437

554

452

556

143

145

390

166

230

455

504

246

311

193

221

418

464

224

307

157

190

194

213

128

115

119

4.173

5.305

2.423

823

382

197

348

3.395

1.910

314

2.197

747

Besøg fordelt på branche

Bygge/anlæg

Service, restauration og rengø-

ring

Det grønne område

Industri

Øvrige

Virksomhedernes nationalitet

Danske

Udenlandske

Mulige straffesager ift. RUT

Antal arbejdsmiljøreaktioner

Danske virksomheder

Udenlandske virksomheder

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

Resultaterne for de enkelte år kan findes i bilag 3 tabel 2.0.a.

Mindst 1/3 af reaktionerne er givet til danske virksomheder,

der har indlejet udenlandsk arbejdskraft (de såkaldte ”arme-ben-virksom-

heder”).

Landbrug, skovbrug mv.

Arbejdstilsynet har på de 58 gennemførte fælles landsdækkende aktioner, der er gennemført i

perioden 2012- 1. halvår 2019, besøgt i alt 5.305 virksomheder, som i alt har fået 2.944 ar-

bejdsmiljøreaktioner. Forholdsmæssigt svarer det til, at godt hver anden virksomhed har fået

en reaktion fra Arbejdstilsynet på fællesaktionerne.

På de landsdækkende fællesaktioner har de udenlandske virksomheder i gennemsnit fået færre

reaktioner end de danske. Det kan bl.a. skyldes, at en række danske virksomheder i de besøgte

brancher i vid udstrækning baserer sig på indlejet arbejdskraft, fx i form af udenlandske en-

keltmandsvirksomheder uden ansatte. Eventuelle arbejdsmiljøreaktioner går derfor til den dan-

ske virksomhed, mens besøget

–

og en eventuel RUT-tiltaleindstilling

–

registreres på den

udenlandske virksomhed.

Arbejdstilsynets samlede reaktioner og besøgte udenlandske virksomheder

I perioden 2012-1. halvår 2019 har Arbejdstilsynet ført tilsyn med 22.596 udenlandske virk-

somheder på 31.410 arbejdssteder. I alt har Arbejdstilsynet besøgt 51.957 arbejdssteder for at

kontrollere udenlandske virksomheder i perioden, inklusiv de forgæves kørsler, hvor Arbejds-

tilsynet ikke har truffet virksomheden på arbejdsstedet. Besøgene er gennemført som led i Ar-

bejdstilsynets daglige drift, herunder opsøgende kørsel, samt de afholdte fællesaktioner. Ne-

denfor (tabel 2.1) ses Arbejdstilsynets samlede antal tilsyn med danske virksomheder og uden-

landske virksomheders arbejdssteder i indsatsen for ordnede forhold i 2012-1. halvår 2019.

Besøg vedrørende det helhedsorienterede tilsyn med ordnede forhold på byggepladser (SD-

HOT) er ikke talt med, da disse tal kræver en manuel optælling. I 1. halvår 2019 drejer det sig

om ca. 41 besøg på udenlandske virksomheders arbejdssteder og 941 danske virksomheder.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Afrapportering om den fælles myndighedsindsats for at sikre ordnede forhold på det danske arbejdsmarked (social dumping), fra beskæftigelsesministeren

Tabel 2.1 Antal tilsyn med danske virksomheder hhv. udenlandske virksomheders arbejdssteder (lokationer) i

indsatsen for ordnede forhold 1. januar 2012 - 30. juni 2019

2012-2015

2016

2017

2018

1. halvår

I alt

2019

Danske

5545

1587

1819

1365

593

10.909

Udenlandske

17.263

3964

4207

3827

2149

31.410

I alt

22.808

5551

6026

5192

2742

42.319

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

Resultaterne for de enkelte år kan findes i bilag 3, tabel 2.1.a

Som det fremgår af tabel 2.1 ligger antallet af Arbejdstilsynets besøg omkring 5500 besøg år-

ligt.

I bilag 1 findes antal besøg på udenlandske virksomheders arbejdssteder fordelt på brancher

(tabel 2.1.1), og i bilag 3 er antal besøg på udenlandske virksomheders arbejdssteder fordelt på

regioner (tabel 2.1.2).

Nedenstående skema viser fordelingen af arbejdsmiljøreaktioner til udenlandske virksomhe-

der.

Tabel 2.2 Fordeling af reaktioner til udenlandske virksomheder 1. januar 2012 - 30. juni 2019

Antal reaktioner

Forbud

Strakspåbud

Påbud Vejledninger +

andet

Ulykkesrisici

444

3.750

Krav til egenindsats fx lovpligtig ud-

664

1.618

dannelse (stilladsuddannelse), APV

Kemiske og biologiske belastninger

915

Ergonomisk arbejdsmiljø

317

Støj

196

Bygherre, udbyder mv.

Hudbelastninger

Psykisk arbejdsmiljø

Områder uden for arbejdsmiljøloven

133

(dvs. rygelov)

Andet

302

I alt

475

6.308

1.704

272

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

I alt

4.288

2.347

988

395

203

167

329

8.759

I alt er der over perioden 2012 - 1. halvår 2019 givet 8.759 reaktioner til udenlandske virksom-

heder. Tallene er ikke sammenlignelige med antal reaktioner givet til danske virksomheder. Fx

er mange tilsyn med udenlandske virksomheder på ganske små byggepladser, hvor der kun ud-

føres ganske få arbejdsopgaver, mens mange tilsyn med danske virksomheder er på større

virksomheder, hvor der foregår mange forskellige arbejdsopgaver. Og dermed er der stor for-

skel på, hvad Arbejdstilsynet kan reagere på. Tabel 2.3 viser, at 3/4 af reaktionerne drejer sig

om alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen (forbud og strakspåbud).

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Afrapportering om den fælles myndighedsindsats for at sikre ordnede forhold på det danske arbejdsmarked (social dumping), fra beskæftigelsesministeren

Tabel 2.3 Fordeling af afgørelser til udenlandske virksomheder 1. januar 2012 - 30. juni 2019.

2012-2015

2016

2017

2018

1. halvår

I alt

2019

Forbud

228

475

Strakspåbud

3.530

874

772

785

347

6.308

Påbud

1.265

206

104

106

1.704

I alt

5.023

1.150

943

955

416

8.487

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

Resultaterne for de enkelte år kan findes i bilag 3, tabel 2.3.a

Generelt lever udenlandske virksomheder, som er anmeldt i RUT, i højere grad op til arbejds-

miljølovgivningen end udenlandske virksomheder, der ikke overholder RUT-anmeldepligten.

En ikke uvæsentlig del af de registrerede virksomheder fungerer dog som indlejet arbejdskraft

og vil derfor sjældent få en afgørelse, da den vil gå til den virksomhed, der fungerer som deres

arbejdsgiver.

I øvrigt henvises til bilag 1, hvor der findes tilsvarende tabeller opdelt efter brancher.

Kvartalsvis fordeling af afgørelser til udenlandske virksomheder findes i bilag 2, tabel 2.3.1.

Det fremgår, at antallet af Arbejdstilsynets reaktioner til udenlandske virksomheder i 1. halvår

2019 forholdsmæssigt ligger lidt under niveauet i de foregående år.

De besøgte virksomheders oprindelseslande i procentfordeling

Tabel 2.4 giver en oversigt over de af Arbejdstilsynet besøgte arbejdssteder opdelt efter virk-

somhedernes nationalitet. Her ses det, at langt størstedelen af de besøgte arbejdssteder fortsat

hører til polske og tyske virksomheder.

Tabel 2.4 Besøgte arbejdssteder opdelt efter virksomhedernes nationalitet 1. januar 2012 - 30. juni 2019

2012-2015

2016

2017

2018

1. halvår 2019

Polen

Tyskland

Litauen

Italien

Sverige

Storbritannien

Slovakiet

Tjekkiet

Holland

Letland

Rumænien

Øvrige (fx sydeuropæiske lande)

I alt

40,7 %

20,7 %

6,5 %

2,5 %

2,8 %

2,1 %

3,4 %

1,6 %

1,9 %

1,4 %

1,0 %

15,4 %

37,1 %

17,1 %

5,8 %

4,4 %

3,1 %

3,0 %

2,6 %

2,2 %

2,0 %

1,7 %

1,1 %

19,9 %

38,0 %

20,2 %

5,3 %

2,9 %

3,1 %

2,7 %

4,7 %

2,0 %

1,9 %

1,3 %

1,2 %

16,7 %

38,6 %

18,3 %

5,4 %

3,2 %

2,7 %

5,0 %

3,7 %

2,4 %

1,7 %

1,9 %

1,7 %

15,4 %

43,0 %

15,9 %

4,6 %

4,9 %

2,0 %

2,3 %

6,4 %

4,7 %

1,7 %

1,6 %

1,8 %

11,1 %

100,0 %

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

Resultaterne for de enkelte år kan findes i bilag 3, tabel 2.4.a

RUT

–

Registret for Udenlandske Tjenesteydere

Hvis Arbejdstilsynet konstaterer, at der ikke er sket korrekt anmeldelse i RUT, udarbejdes der

en indstilling til politiet om at rejse tiltale mod virksomheden, eller Arbejdstilsynet udsteder et

administrativt bødeforelæg. Desuden orienteres Skattestyrelsen og politiet om forholdet via

informationsmodulet i RUT.

I perioden 2012- 1. halvår 2019 har Arbejdstilsynet sendt 1.631 tiltaleindstillinger for mang-

lende eller mangelfuld anmeldelse i RUT til politiet med anmodning om retslig tiltale, jf. tabel

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Afrapportering om den fælles myndighedsindsats for at sikre ordnede forhold på det danske arbejdsmarked (social dumping), fra beskæftigelsesministeren

2.5. Langt størsteparten af indstillingerne drejer sig om manglende anmeldelse i RUT, mens de

øvrige vedrører urigtige eller mangelfulde anmeldelser. Desuden er der udstedt 1.553 admini-

strative bødeforelæg om manglende eller mangelfuld RUT-anmeldelse siden 1. juni 2013,

hvor Arbejdstilsynet fik mulighed for at udstede administrative bødeforelæg på udstatione-

ringsområdet.

Tabel 2.5 Tiltaleindstillinger og administrative bødeforelæg for manglende eller mangelfuld anmeldelse i RUT

1. januar 2012 - 30. juni 2019

2012-2015

Antal tiltaleindstillinger

Antal administrative bødeforelæg

I alt

1.097

692

1.789

2016

138

255

393

2017

173

277

450

2018

163

214

377

1. halvår

2019

115

175

I alt

1.631

1.553

3.184

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

Resultaterne for de enkelte år kan findes i bilag 3, tabel 2.5.a

Kvartalsvis fordeling af tiltaleindstillinger og administrative bødeforelæg for manglende eller

mangelfuld anmeldelse i RUT findes i bilag 2, tabel 2.5.2.

Antallet af straffesager for manglende eller mangelfuld anmeldelse i RUT ligger forholdsmæs-

sigt noget lavere i 1. halvår 2019 end i de foregående år, jf. tabel 2.5, men det tilsvarende

gjorde sig gældende for 1. halvår 2018. Arbejdstilsynet vurderer, at faldet primært kan forkla-

res med de almindelige udsving, der vil kunne forekomme inden for de enkelte år. Det kan

ikke afvises, at Kommissionens åbningsskrivelse vedrørende anmeldepligten til RUT for selv-

stændige uden ansatte også kan have medført et lavere antal sager, da Arbejdstilsynet som

følge af sagen indtil videre har ændret praksis i forhold til afgørelser til selvstændige vedrø-

rende RUT-anmeldekravet

I nedenstående tabel (tabel 2.6) redegøres for, hvordan administrative bødeforelæg for RUT-

overtrædelser fordeler sig, alt efter hvad der er sket i sagen, efter Arbejdstilsynet udstedte bø-

deforelægget.

Arbejdstilsynets ændringer af praksis er beskrevet i EEU 72

https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/euu/spm/72/svar/1603147/2098248/index.htm

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Afrapportering om den fælles myndighedsindsats for at sikre ordnede forhold på det danske arbejdsmarked (social dumping), fra beskæftigelsesministeren

Tabel 2.6 Fordeling af administrative bødeforlæg for manglende og mangelfuld anmeldelse i RUT 1. juli 2013 -

30. juni 2019

2013-2015

2016

2017

2018

1. halvår

I alt

2019

Antal RUT administrative bødefo-

695

255

277

214

115

1.556

relæg i alt

Antal vedtagne og betalte admini-

246

144

642

strative bødeforelæg

Antal vedtagne, men ikke betalte,

122

administrative bødeforelæg

Frist for vedtagelse/betaling ikke

overskredet

Henlagt af AT pga. nye oplysninger

Antal sager overgivet til politiet pga.

manglende vedtagelse eller indsi-

gelse til administrative bødeforelæg

350

126

102

700

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

Resultaterne for de enkelte år kan findes i bilag 3, tabel 2.6.a. Arbejdstilsynet fik mulighed for at afgøre RUT-sager med et administra-

tivt bødeforelæg den 1. juli 2013

I sager, der ikke er egnet til at blive afgjort med et administrativt bødeforelæg

–

fx hvis der er

uklarhed om, hvem bøden skal sendes til

–

fremsender Arbejdstilsynet en tiltaleindstilling til

politiet med henblik på, at der rejses sigtelse mod den pågældende udenlandske virksomhed

for overtrædelse af udstationeringsloven, jf. tabel 2.5.

D. 1. juli 2018 fik Arbejdstilsynet mulighed for at give virksomhederne et strakspåbud om at

anmelde sig til RUT og pålægge den udenlandske virksomhed daglige tvangsbøder, hvis på-

buddet ikke efterkommes. Virksomheden vil dagligt kunne få en bøde på mindst 1.500 kr.,

indtil anmeldelsen sker. I 3. kvartal 2018

–

1. halvår 2019 er der sendt 245 strakspåbud og op-

rettet 60 sager, hvor der foretages en juridisk vurdering af, om der er grundlag for at pålægge

virksomheden tvangsbøder.

De foreløbige resultater viser, at der kun bliver givet få tvangsbøder, mens tre fjerdedele af de

virksomheder, som får et strakspåbud om anmeldelse i RUT, efterfølgende anmelder sig i

RUT og dermed bortfalder grundlaget for at indlede en sag om tvangsbøder. I fire af sagerne

har Arbejdstilsynet udstedt daglige tvangsbøder. I alle fire tilfælde har virksomheden forladt

Danmark uden at anmelde sig til RUT. Ingen af bøderne er blevet betalt. Arbejdstilsynet vil

følge udviklingen og om dette høje niveau af efterfølgende anmeldelser fortsætter.

Hotline om udenlandske virksomheder

Arbejdstilsynet har som nævnt ovenfor etableret en hotline om udenlandske virksomheder i

Arbejdstilsynets Call Center. Endvidere kan Arbejdstilsynet modtage elektroniske anmeldelser

via Arbejdstilsynets hjemmeside.

Arbejdstilsynet har modtaget 5.705 henvendelser til hotlinen om udenlandske virksomheder

samt til anmeldeordningen på at.dk siden 1. januar 2012, jf. tabel 2.7. Typisk drejer henven-

delserne om udenlandske personer eller udenlandske virksomheder, der arbejder men ikke er

anmeldt i RUT.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Afrapportering om den fælles myndighedsindsats for at sikre ordnede forhold på det danske arbejdsmarked (social dumping), fra beskæftigelsesministeren

Opkaldene og de elektroniske anmeldelser fordeler sig således for perioden 2012-1. halvår

2019:



Fra faglige organisationer: 3.032



Fra private hvervgivere: 49



Fra professionelle hvervgivere: 56



Fra andre (fx fra borgere): 2.568

Tabel 2.7 Antal af anmeldelser og opkald til hotlinen om udenlandske virksomheder 1. januar 2012 - 30. juni

2019

2012-2015 2016

2017

2018

1. halvår

I alt

2019

Antal opkald og anmeldelser

3.840

768

664

332

101

5.705

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

Resultaterne for de enkelte år kan findes i bilag 3, tabel 2.7.a

Kvartalsvis fordeling af antal af anmeldelser og opkald til hotlinen om udenlandske virksom-

heder findes i bilag 2, tabel 2.7.1.

Siden etableringen har hotlinen udviklet sig til at være et vigtigt redskab for Arbejdstilsynet,

fordi de mange anmeldelser er med til at gøre det nemmere for Arbejdstilsynet at lokalisere og

dermed føre tilsyn med arbejdssteder med udenlandske virksomheder.

Arbejdstilsynets erfaringer

Erfaringer fra den fælles myndighedsindsats, som bygger på elektroniske og manuelle opgø-

relser:



Det er fortsat Arbejdstilsynets erfaring, at virksomhederne, der anmelder sig i RUT, får

markant færre alvorlige arbejdsmiljøafgørelser (forbud og strakspåbud) end de virksomhe-

der, der ikke anmelder sig i RUT.



Som en del af den daglige drift inden for social dumping, har Arbejdstilsynets Tilsynscen-

ter Øst siden august 2017 i fastlagte perioder kørt opsøgende kørsel i geografisk afgræn-

sede villavejsområder. Formålet med den opsøgende kørsel er at afdække, om der er uden-

landske virksomheder, som ikke er eller er mangelfuldt anmeldt i RUT, samt at føre tilsyn

med arbejdsmiljøet på selv samme virksomheder. Under den opsøgende kørsel bliver der

også truffet udenlandske ansatte, som er ansat i danske virksomheder. Ved disse besøg bli-

ver der kun fokuseret på arbejdsmiljøet. I alt er der gennemført 244 besøg, der samlet set

har resulteret i 86 RUT-overtrædelser og 307 arbejdsmiljøafgørelser.



Arbejdstilsynets Tilsynscenter Øst har fra maj 2017 til udgangen af 1. halvår 2019 kontak-

tet politiet 87 gange pga. mistanke om illegalt arbejde og i denne forbindelse lavet 33 ind-

beretninger om illegalt arbejde. Arbejdstilsynet har viden om, at 150 personer er blevet an-

holdt på baggrund af Arbejdstilsynets kontakt til politiet i de konkrete sager. I resten af lan-

det har Arbejdstilsynet kontaktet politiet 7 gange fra 4. kvartal 2018 til 1. halvår 2019, og

Arbejdstilsynet har viden om, at 8 personer er blevet anholdt på den baggrund.



Fra medio marts 2017 til 1. halvår 2019 har Arbejdstilsynet i Tilsynscenter Øst besøgt 99

arbejdssteder, hvor folk er forsvundet fra arbejdsstedet. I den forbindelse har Arbejdstilsy-

net konstateret, at i alt 203 personer er stukket af. Arbejdstilsynet noterer de arbejdssteder,

hvor det gør sig gældende, og lader det indgå i planlægningen af fremtidige aktioner. Det

drejer sig primært om arbejdssteder i byggeriet. I resten af landet er 30 personer forsvundet

fra 13 arbejdssteder fra 3.kvartal 2018

–

1. halvår 2019.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Afrapportering om den fælles myndighedsindsats for at sikre ordnede forhold på det danske arbejdsmarked (social dumping), fra beskæftigelsesministeren

Endvidere har Arbejdstilsynet erfaringer fra den fælles myndighedsindsats, som bygger på til-

synsførendes daglige oplevelser, når de fører tilsyn med udenlandske virksomheder.

†

De deltagende myndigheder oplever, at myndighedssamarbejdet fortsat fungerer tilfredsstil-

lende inden for alle tre geografier (opdelt efter Arbejdstilsynets tre tilsynscentre). Møder i

planlægningsgrupperne, der koordinerer og planlægger de konkrete aktioner, er stadig en væ-

sentlig og vigtig del af myndighedssamarbejdet. Styrelsen for International Rekruttering og In-

tegration (SIRI) deltager fortsat på aktioner, hvor det menes at være relevant, fx bygge- og an-

lægsbranchen samt restaurationsbranchen og rengøringsbranchen.

Arbejdstilsynet ser fortsat eksempler på, at udenlandske virksomheder anvender forældede ar-

bejdsmetoder, har mere fysisk arbejde og bruger et lavere niveau af teknologisk udstyr, end

det er sædvanligt for det danske arbejdsmarked.

Desuden ser Arbejdstilsynet stadig eksempler på, at udenlandsk arbejdskraft tilbydes kummer-

lige eller slet ingen velfærdsforanstaltninger (fx ingen spiseplads, toilet og badefaciliteter

m.m.) og bor på arbejdsstedet under meget tarvelige kår. Arbejdstilsynet har kun adgang til

indkvarteringsfaciliteter, hvis de fx er i direkte tilknytning til en byggeplads. I tilfælde af at

Arbejdstilsynet i forbindelse med tilsyn på et arbejdssted ser, at der foregår overnatning under

uacceptable forhold, kontakter Arbejdstilsynet kommunen. I en række tilfælde er de lokale

byggemyndigheder inviteret med på fælles aktion.

Arbejdstilsynets erfaringer fra rengøringsbranchen, autobranchen samt hotel- og restaurations-

brancherne viser fortsat, at udenlandsk arbejdskraft her typisk er direkte ansat i danske virk-

somheder. Desuden er nogle af virksomhederne registreret i CVR som enkeltmandvirksomhe-

der, men har reelt ansatte.

Det er fortsat Arbejdstilsynets erfaring, at udenlandske virksomheder opererer i hele landet.

Dog er de særligt koncentreret i Københavnsområdet og Nordsjælland.

Arbejdstilsynet har siden indsatsen begyndte oplevet, at kommunikationen på byggepladser,

hvor udenlandske virksomheder opererer, er mangelfuld eller dårligt fungerende. Det er dog

langt fra på alle byggepladser med udenlandske virksomheder, at kommunikationen ikke fun-

gerer.

Endvidere oplever Arbejdstilsynet fortsat, at både udenlandske ansatte og arbejdsgivere kun i

begrænset omfang ønsker at udtale sig. Udenlandske personer opleves som fåmælte og vil ofte

fortælle så lidt som muligt. Det kan skyldes flere væsentlige faktorer, eksempelvis sprog, kul-

tur, manglende kendskab til danske regler og myndigheders rolle samt frygt for konsekvenser

fra arbejdsgiver. Arbejdstilsynet arbejder løbende med at skabe de bedste rammer for dialog

under tilsynene.

3. Skattestyrelsens indsats mod social dumping

Skattestyrelsens indsats i myndighedssamarbejdet mod social dumping består i at sikre regel-

efterlevelse på skatte- og afgiftsområdet. Dette sker gennem kontrolindsatser rettet mod bran-

†

Erfaringerne opdateres årligt. De er sidst opdateret i 2. kvartal 2019.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Afrapportering om den fælles myndighedsindsats for at sikre ordnede forhold på det danske arbejdsmarked (social dumping), fra beskæftigelsesministeren

cher, hvor risikoen for overtrædelse af reglerne anses for at være stor. Der er i myndigheds-

samarbejdet løbende dialog om branche- og virksomhedsudvælgelse med henblik på at sikre,

at de mest risikofyldte brancher og virksomheder prioriteres højest.

Som led i indsatsen har Skattestyrelsen gennemført følgende aktiviteter:



Skattestyrelsens særlige indsatsprojekt mod social dumping

Skattestyrelsen har et særligt indsatsprojekt, der varetager den samlede opgave vedrørende

social dumping gennem fælles aktioner, løbende kontroller og sagsbehandling mv. på

landsplan. I dette projekt har Skattestyrelsen gennemført det konkrete indsatssamarbejde

med Arbejdstilsynet og politiet. Aktionerne skaber opmærksomhed, har stor synlighed og

medvirker til holdningsbearbejdning. Herved øges den oplevede opdagelsesrisiko.



Fremadrettet effekt og vejledning

I tilknytning til kontrolindsatsen foretages ændring i virksomheders registrerings- og afreg-

ningsforhold med henblik på at øge regelefterlevelse fremadrettet. Skattestyrelsen hjælper

gennem vejledning virksomhederne i en række forhold, så indberetningen af skat og moms

bliver korrekt. Der vejledes endvidere om registrering for moms, specielt når der arbejdes

for en ikke-erhvervsdrivende (fx privat husejer). Endvidere vejledes om registrering af an-

satte for kildeskat (A-skat mv.), om reglerne for arbejdsudleje, om anvendelse af uden-

landsk registrerede biler, skiltningsregler på byggepladser samt om skiltningsregler på er-

hvervsmæssigt anvendte varevogne.

Ressourcer mv.

Skattestyrelsen anvendte ca. 60 årsværk i 2018 til indsatsen mod social dumping, og indsatsen

i 2019 forventes at være nogenlunde på samme niveau

‡

. Dette er til dels finansieret af politisk

afsatte bevillinger og til dels prioriteret inden for Skattestyrelsens egen ramme. Der er i april

2019 indgået en politisk aftale, hvor bevillingsniveauet for 2019 videreføres i 2020-2022. Der-

udover er der med aftale om finansloven for 2020 afsat yderligere midler til den fælles myn-

dighedsindsats.

Det indebærer ofte et tids- og ressourcekrævende opklarings- og undersøgelsesarbejde, når

Skattestyrelsen undersøger, om der skal ske en ændring af pligtige skatter og/eller afgifter. Det

kan fx være tilfælde, hvor det er undersøgt, om en udenlandsk virksomhed eller person reelt er

skattepligtig til Danmark. Dette vil kunne indebære sagsbehandlingsaktiviteter såsom kontakt

til skattemyndighederne i virksomhedens hjemland, indhentning af kontoudtog i pengeinstitut,

korrespondance med virksomheden i hjemlandet eller dennes repræsentant mv. Resultatet

heraf viser sig derfor ofte først på længere sigt.

Kontroller og beregnet nettoprovenu

Skattestyrelsen definerer en kontrol som en kontrol af én skatte- eller afgiftsart hos én per-

son/virksomhed/juridisk person (CVR/cpr.nr) i ét indkomstår.

Skattestyrelsen opgør antal årsværk ud fra timeforbrug eller pris. Årsværk er her opgjort ud fra årsværksforbruget,

som er opgjort på grundlag af det antal arbejdstimer, som Skattestyrelsens medarbejdere har registreret på opgave-

løsningen. I fx SAU alm. del

–

spm. 131 (2017-18), hvor der spørges til afsatte bevillinger, er årsværk opgjort på

baggrund af en beregnet årsværkspris inkl. fællesomkostninger. Antallet af årsværk kan derfor ikke altid sidestilles.

‡

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Afrapportering om den fælles myndighedsindsats for at sikre ordnede forhold på det danske arbejdsmarked (social dumping), fra beskæftigelsesministeren

Beregnet nettoprovenu betyder, at de gennemførte reguleringer, fx af den skattepligtige ind-

komst, er omregnet til provenu med udgangspunkt i en gennemsnitlig skatteprocent. Det fakti-

ske provenu vil derfor kunne afvige fra det opgjorte provenu af reguleringerne. I opgørelsen er

reguleringer, der medfører forhøjelser af fx den skattepligtige indkomst, fratrukket nedsættel-

ser af fx den skattepligtige indkomst. Opgørelsen tager ikke hensyn til, om en forhøjelse, der

medfører en skyldig skattebetaling, faktisk bliver betalt, og om en eventuel restance er inddri-

velig. Opgørelsen medtager endvidere ikke kontrolindsatsens påvirkning af den fremadrettede

adfærd og regelefterlevelse.

Det samlede antal gennemførte kontroller for perioden 2015 til og med 2. kvartal 2019 opgjort

efter denne metode samt det beregnede nettoprovenu fremgår af nedenstående tabel 3.1.

Tabel 3.1 Antal kontroller og beregnet nettoprovenu 2015 - 30. juni 2019

2012-14

2015

2016

2017

2018

Antal kontroller

Antal kontroller med

Regulering

Beregnet nettoprovenu

(mio. kr.)

3.708

1.184

123

3.428

1.210

290

2.831

1.240

134

1. halvår

2019

3.225

1.387

1.499

712

191

113

I alt

14.579

5.845

851

Kilde: Skattestyrelsen

Antal kontroller er opgjort efter de principper, som, Skattestyrelsen har besluttet, skal anvendes for at sikre et ensartet grundlag for at

sammenligne antal kontroller på tværs af de enkelte kontrolaktiviteter. For at bevare kontinuiteten i forhold til tidligere afrapporteringer

indeholder denne afrapportering ligeledes den hidtil anvendte opgørelsesmetode i tabel 3.2.

Antal kontroller og beregnet nettoprovenu er ikke opgjort for perioden 2012-2014, da ændringen i opgørelsesmetoden først blev ind-

ført i 2015.

Antallet af kontroller kan variere fra år til år. Det skyldes bl.a., at antal kontroller er påvirket af

antal skatte- og afgiftsarter samt af antal virksomheder/personer i de enkelte sagskomplekser.

Fx kan få store sagskomplekser med statuering af skattepligt medføre et stort antal afsluttede

kontroller - bl.a. i relation til lønmodtagere, der var tilknyttet virksomhederne.

Det bemærkes ligeledes, at antal kontroller med reguleringer er steget procentvis over hele pe-

rioden. Stigningen i antal kontroller med reguleringer indikerer, at Skattestyrelsen hele tiden

bliver bedre til at udsøge de sager, hvor der skal ske reguleringer. Omvendt betyder stigningen

også, at sagsbehandlingen dermed bliver mere ressourcekrævende, og at sagsbehandlingstiden

kan blive længere.

Antal kontrollerede virksomheder/personer og reguleringer

–

fordelt på brancher (ma-

nuel opgørelse).

Selvom Skattestyrelsen i 2015 har ændret opgørelsesmetoden, så der sikres et ensartet grund-

lag for at sammenligne kontroller på tværs af kontrolaktiviteter,

jf. tabel 3.1,

har Skattestyrel-

sen også fastholdt den oprindelige opgørelsesmetode, som projektet har anvendt siden 2012.

Social dumping-projektet har siden 2012 foretaget manuelle registreringer af, hvor mange

virksomheder/personer der er kontrolleret, samt reguleringerne forbundet med indsatsen.

Reguleringer kan være ændringer af en virksomheds angivelser af indkomst, moms, arbejdsudlejeskat

eller indeholdte skattebeløb for ansatte. Det kan også være ændringer af en lønmodtagers indkomst eller

fradrag. Reguleringer kan både være i opad- eller nedadgående retning, og der er således tale om brutto-

bevægelser. Der er dog langt overvejende tale om forhøjelser. Indkomstforhøjelser indgår med den f ulde

indkomstændring, mens regulering af moms, arbejdsudlejeskat, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag indgår

med den reelle ændring af skattebeløbet.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Afrapportering om den fælles myndighedsindsats for at sikre ordnede forhold på det danske arbejdsmarked (social dumping), fra beskæftigelsesministeren

Skattestyrelsen har holdt fast i denne opgørelsesmetode for at bevare kontinuiteten i afrappor-

teringen, og fordi det bl.a. gør det muligt at opgøre resultaterne fordelt på brancher. I perioden

fra 2012 til og med 2. kvartal 2019 er det samlede antal af kontrollerede 12.533 og det sam-

lede reguleringsbeløb er på 1.451 mio. kr.,

jf. tabel 3.2.

I tabel 3.2 fremgår en fordeling af antal kontrollerede og reguleringer på hovedbrancher.

Tabel 3.2 Antal kontrollerede og reguleringer fordelt på hovedbrancher 2012

–

30. juni 2019

2012-2015

2016

2017

2018

1. halvår

I alt

2019

Antal Mio. kr. Antal Mio. kr. Antal Mio. kr. Antal Mio. kr. Antal Mio. kr.

Antal Mio. kr.

Bygge og 4.099

182

810

225

777

108

835

161

335

6.856

756

anlæg

Service

958

576

412

384

135

2.465

224

Det grønne

753

169

1.161

område

Øvrige

1.091

139

282

258

278

142

108

2.051

397

I alt

6.901

430 1.837

334 1.532

228 1.589

246

674

213

12.533

1.451

Kilde: Skattestyrelsen

Anm.: Sumafvigelser i tabellen skyldes afrundinger

For en opgørelse over de enkelte år i perioden 2012 - 30. juni 2019 henvises der til bilag 3, tabel 3.2.a

Udsvinget i reguleringer i 2016 i forhold til øvrige år skyldes bl.a. to større sagskomplekser

med store reguleringer.

Reguleringer kan være bagudrettede, hvor det medfører opkrævning hos den, der reguleres,

eller der kan være truffet en afgørelse med fremadrettet virkning. I opgørelsen af de foretagne

reguleringer indgår den fremadrettede virkning ikke.

Det skal dertil bemærkes, at de opgjorte reguleringer i tabel 3.2 ikke svarer til det skattemæs-

sige merprovenu forbundet med indsatsen. Det skyldes,



at reguleringer af skattepligtig indkomst måles på indkomstreguleringer og ikke på de

afledte skatter (reguleringer på moms, A-skat, arbejdsmarkedsbidrag, arbejdsudleje-

skat mv. medtages med den faktuelle skat/afgift til betaling).



at både forhøjelser og nedsættelser medtages som reguleringer.



at en del af sagerne vil give sig udslag i restancer, som ikke nødvendigvis kan inddri-

ves på grund af manglende betalingsevne hos skyldneren.

Sagstyper og risikoområder

I forbindelse med kontrollerne gennemfører Skattestyrelsen ofte både regulering af indkomst

og moms mv. samt ændring i registreringerne vedrørende skatte- og afgiftsmæssige forhold.

Det forekommer typisk i sager, der omhandler:



Virksomhedsejers, selskabers eller ansattes manglende angivelse og/eller selvangivelse.

Kontrolindsatsen har endvidere ofte en fremadrettet virkning for de berørte virksomheder/per-

soners afregningsforhold, idet Skattestyrelsen i forbindelse med kontrollerne ofte får deres re-

gistreringer af skatte- og momspligt samt pligt til at afregne A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og

arbejdsudlejeskat på plads. Kontrolindsatsen fremmer dermed deres mulighed for korrekt an-

givelse fremover. Det er vanskeligt at skønne over størrelsen af den fremadrettede virkning af

disse reguleringer.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Afrapportering om den fælles myndighedsindsats for at sikre ordnede forhold på det danske arbejdsmarked (social dumping), fra beskæftigelsesministeren

Som resultat af indsatsen i perioden 2012 til og med 2. kvartal 2019 er i alt 1.003 udenlandske

virksomheder registreret til fremadrettet enten at skulle afregne dansk arbejdsudlejeskat eller

ændret fra at være udenlandsk enkeltmandsvirksomhed uden ansatte til at være lønansat i

dansk firma med indeholdelse af A-skat mv.,

jf. tabel 3.3.

De typiske sager handler her om:



Danske virksomheders entreprisekontrakter indgået med udenlandsk registrerede enkelt-

mandsvirksomheder uden ansatte. Det er et skattemæssigt problem, hvis der i virkeligheden

er tale om et ansættelsesforhold og ikke en entreprise. Det vurderes, om samarbejdsforhol-

det skal ændres fra entreprise til ansættelsesforhold, hvorefter den danske hvervgiver skal

indeholde A-skat mv.

Entreprisekontrakter med virksomheder registreret i udlandet, hvor der er ansatte i den

udenlandske virksomhed, der er beskæftiget i Danmark. Det er et skattemæssigt problem,

hvis der i virkeligheden er tale om arbejdsudleje og ikke en entreprise. I disse tilfælde kon-

trolleres blandt andet, om samarbejdsforholdet skal være omfattet af arbejdsudlejebeskat-

ning, hvorefter den danske hvervgiver skal indeholde arbejdsudlejeskat mv.



Herudover er der statueret skattepligt for udenlandske virksomheder og arbejdstagere. Som det

fremgår af tabel 3.3, er der i disse sager i perioden 2012 til og med 2. kvartal 2019 foretaget

bagudrettede reguleringer på i alt ca. 504 mio. kr. (beløbet indgår i det samlede reguleringsbe-

løb på 1.451 mio. kr.,

jf. tabel 3.2).

Ca. 35 pct. af det samlede reguleringsbeløb på 1.451 mio.

kr. i perioden fra 2012 til og med 2. kvartal 2019 kan derfor henføres til denne type sager, der

også kan indeholde reguleringer for fx moms. De typiske sager handler her om:



Vurdering af udenlandske virksomheder og ansattes aktivitet i Danmark med henblik på

korrekt fastlæggelse af moms- og skattepligtsregistrering.

Endvidere udveksler Skattestyrelsen oplysninger med udenlandske skattemyndigheder. Det

kan ske ved, at der sendes spontane kontroloplysninger eller der indhentes konkrete oplysnin-

ger hos de udenlandske skattemyndigheder vedr. en udenlandsk virksomhed/person med akti-

vitet i Danmark. I sager hvor der kan være tale om ansvarspådragende forhold, sendes sagerne

til vurdering hos Skattestyrelsens straffesagsenheder.

I tabel 3.3. nedenfor fremgår de ovenfor beskrevne resultater af Skattestyrelsens indsats.

Tabel 3.3 Yderligere specificering af Skattestyrelsens indsats mod social dumping 2012

–

30. juni 2019

2012-2015

2016

2017

2018 1. halvår

I alt

2019

Oplysninger sendt til udlandet, antal sager

506

155

889

Entreprise ændret til løn/arbejdsudleje,

493

163

103

158

1.003

antal sager

Ansvarssager, antal sager

215

105

132

106

590

Skattepligtsager, antal sager

592

153

131

203

1.118

Regulering, ændret skattepligt (mio. kr.)

187

181

504

Kilde: Skattestyrelsen

Anm.: Sumafvigelser i tabellen skyldes afrundinger.

For en opgørelse over de enkelte år i perioden 2012

–

30. juni 2019 henvises der til bilag 3, tabel 3.3.a

Afsluttede sager efter nationalitet

På fællesaktionerne har Skattestyrelsen ofte konstateret, at de udenlandske virksomheder er

underentreprenører til danske virksomheder, eller at der er tale om udenlandske arbejdere, der

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Afrapportering om den fælles myndighedsindsats for at sikre ordnede forhold på det danske arbejdsmarked (social dumping), fra beskæftigelsesministeren

er ansat hos danske virksomheder. Aktionerne omfatter derfor ofte også en kontrol af de dan-

ske virksomheders anvendelse af udenlandske ansatte eller underentreprenører. Derfor figure-

rer Danmark øverst på listen over de kontrollerede virksomheders og personers nationalitet,

jf.

tabel 3.4

(opgørelserne efter nationalitet er opgjort på afsluttede sager i året). I 2018 er der af-

sluttet sager på 51 forskellige nationaliteter. 2019 er der pr. 30. juni afsluttet sager på 36 for-

skellige nationaliteter.

Tabel 3.4 Afsluttede sager efter nationalitet 2012

–

30. juni 2019 (antal

og pct

)

2012-2015

2016

2017

2018

Antal

Danmark

Polen

Irland

Rumænien

Litauen

Tyskland

Tjekkiet

Pakistan

Sverige

Italien

Slovakiet

Storbritannien

Bulgarien

Letland

Tyrkiet

Øvrige

I alt

3.787

1.401

203

317

303

140

153

323

6.901

Pct.

100

Antal

1.040

259

104

119

1.837

Pct.

100

Antal

809

270

136

1.532

Pct.

100

Antal

842

261

101

1.589

Pct.

100

1. halvår

2019

Antal Pct.

361

120

674

I alt

Antal

Pct.

100

6839

2311

123

449

541

509

114

208

238

134

718

100 12.533

Kilde: Skattestyrelsen

Optælling er baseret på afsluttede sager, hvor én virksomhed/arbejdstager tæller for én sag uanset antal af kontroller i den enkelte

sag.

Skattestyrelsens erfaringer

Skattestyrelsen oplever fortsat udfordringer med regelefterlevelsen på skatte- og afgiftsområ-

det hos såvel danske som udenlandske virksomheder, der udøver virksomhed i Danmark og

beskæftiger udenlandsk arbejdskraft. De typiske fejlkilder er fortsat manglende registrering for

relevante pligter (skat, moms, A-skat mv.) samt korrekt angivelse og betaling af selve skatte-

og afgiftskravet.

Der er også andre brancher ud over byggeri, service og det grønne område, som fremstår som

risikobetonede, idet der også her jævnligt konstateres fejl og mangler. Her kan bl.a. nævnes

transportbranchen, autobranchen, industri, skrot og detail-/engroshandel m.m.

Derudover optræder mange forskellige nationaliteter blandt kredsen af virksomheder og ar-

bejdstagere, hvilket kan give udfordringer i kontrolsituationen i forhold til sprog mv.

Generelt er beskatningsforhold vedr. udenlandske virksomheder/arbejdstagere et område, hvor

regelkompleksiteten er høj, hvorfor den samlede kontrol og efterfølgende sagsbehandling er

kompleks og ressourcekrævende.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Afrapportering om den fælles myndighedsindsats for at sikre ordnede forhold på det danske arbejdsmarked (social dumping), fra beskæftigelsesministeren

Skattestyrelsen er samtidig særligt opmærksom på virksomheder og arbejdstagere, der kom-

mer fra lande, med hvilke Danmark ikke har indgået dobbeltbeskatningsoverenskomster, da

der i visse situationer straks indtræder skattepligt ved aktiviteter i Danmark.

Der gennemføres også i 2019 vejledningsinitiativer som supplement til kontrolindsatsen. Fx

kan både virksomheder og personer, der vil udføre aktiviteter i Danmark, søge informationer

om, hvad de skal foretage sig for at leve op til det gældende regelgrundlag på en særlig web-

portal på

www.skat.dk.

Derudover er der udarbejdet vejledningsmateriale på relevante frem-

medsprog, som typisk uddeles i forbindelse med kontrolaktionerne. Skattestyrelsen har også

afholdt informationsmøder flere steder i landet for virksomheder, arbejdstagere og deres inte-

resseorganisationer. Vejledningsinitiativerne skal samlet set bidrage til, at de virksomheder og

ansatte, som gerne vil følge reglerne, er informeret korrekt. Skattestyrelsen arbejder løbende

på at udvikle nye vejledningstiltag og har bl.a. særlig fokus på at komme tidligt ud med vejled-

ning til store offentlige og private anlægsarbejder med henblik på at begrænse evt. større pro-

venutab som følge af ukorrekte angivelser m.v.

Skattestyrelsen anvender i vidt omfang erfaringerne fra de ovenfor omtalte kontrolindsatser i

udviklingen af vejledningstiltagene.

Endelig deltager Skattestyrelsen i samarbejde på internationalt plan omkring bekæmpelse af

manglende regelefterlevelse på skatte- og afgiftsområdet for udenlandske virksomheder/uden-

landske arbejdstagere. Dette sker gennem initiativer, der forsøges udviklet bilateralt med rele-

vante lande, samt ved initiativer, der er forankret hos EU-Kommissionen. Der arbejdes på at få

udviklet en fælles informationsdatabase på EU-plan og der forsøges på at få udviklet fælles

vejlednings- og informationsinitiativer med Rumænien og Polen, herunder fx placering af link

til den danske skatteforvaltnings vejledninger på de udenlandske myndigheders hjemmesider.

Samtidig deltager Skattestyrelsen fortsat i udvikling af fælles målrettede tiltag til bekæmpelse

af sort/udeklareret arbejde på EU-plan. Dette i form af erfaringsudveksling, drøftelser og ind-

satser for at skabe grobund for lettere adgang til informationsudveksling mellem landene.

4. Politiets indsats mod social dumping

Politiets opgaver består i at yde bistand til Skattestyrelsens og Arbejdstilsynets administrative

kontrolarbejde, foretage kontrol af udlændinges opholds- og arbejdsgrundlag samt efterforske

formodede strafbare forhold. Politiets indsats udmøntes ved deltagelse i de fælles kontrolaktio-

ner samt ved sagsbehandling i sager om overtrædelse af anmeldepligten til RUT.

Politiet har som ved de tidligere indsatsperioder udarbejdet en national operationsplan til brug

for udmøntningen af den styrkede indsats mod social dumping i 2019. Operationsplanen om-

fatter bl.a. en række strategiske mål, en redegørelse for ansvarsfordelingen i politiet i relation

til indsatsens udførelse samt retningslinjer for en opfølgning på indsatsen.

I forbindelse med indsatsen mod social dumping har politiet i perioden 2012

–

30. juni 2019

registreret følgende:

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Afrapportering om den fælles myndighedsindsats for at sikre ordnede forhold på det danske arbejdsmarked (social dumping), fra beskæftigelsesministeren

Tabel 4.1 Sager vedr. Registret for Udenlandske Tjenesteydere

–

anmeldelser

2012-2015

2016

2017

2018

1. halvår

I alt

2019

Tjenesteyder

992

122

130

135

1.434

Hvervgiver

459

103

742

Kilde: Politiet

Resultaterne for de enkelte år kan findes i bilag 3, tabel 4.1.a

Tabel 4.2 Sager vedr. Registret for Udenlandske Tjenesteydere

–

sigtelser

2012-2015

2016

2017

2018

1. halvår

I alt

2019

Tjenesteyder

839

117

1.214

Hvervgiver

398

634

Kilde: Politiet

Resultaterne for de enkelte år kan findes i bilag 3, tabel 4.2.a

Kvartalsvis fordeling af antal sager vedr. Registret for Udenlandske Tjenesteydere

–

hhv. an-

meldelser og sigtelser findes i bilag 2, tabel 4.1.1 og 4.2.1.

Tallene for 2012-2018 er baseret på antal registrerede sager i POLSAS pr. 31. december i de

pågældende år. Tallene for 1.-2. kvartal 2019 er antal registrerede sager pr. 30. juni 2019.

Rigspolitiet har siden den 1. januar 2012 anvendt Politiets Sagsstyringssystem (POLSAS) som

grundlag for udarbejdelse af statistikker m.v. Tallene kan være behæftet med usikkerhed, da

POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem og ikke et egentligt statistiksystem, og

datamaterialet bygger på manuelle opdateringer.

Tabel 4.3 Øvrige sager i forbindelse med de nationale og regionale aktioner i perioden 2012

–

30. juni 2019

1. halvår

Øvrige sager

2012-2015

2016

2017

2018

2019

Frihedsberøvelse

129

Ulovligt arbejde/arbejdstager

Ulovligt arbejde/arbejdsgiver

Ulovligt ophold

Andet*

115

Kilde: Politiet

*Udlændingelov i øvrigt, straffelov, færdselslov m.v.

Resultaterne for de enkelte år kan findes i bilag 3, tabel 4.3.a

Det bemærkes, at det kun er tallet vedr.

”Ulovligt

ophold”, der ligger under det samlede tal for

2018.

5. Politiets indsats overfor ulovlig udenlandsk transport (cabotagekørsel)

EU’s transportregler giver vognmænd hjemmehørende i EU mulighed for midlertidigt at køre

vognmandskørsel (cabotage) i andre EU-lande inden for nærmere definerede regler. Bestem-

melserne giver som hovedregel transportvirksomheder adgang til at udføre tre cabotagekørsler

inden for syv dage med samme køretøj efter afslutningen af en international transport fra et

andet land til værtsmedlemsstaten.

Siden 1. januar 2014 har de tre etablerede, regionale og specialiserede tungvognscentre vareta-

get kontrolindsatsen med overholdelse af reglerne for cabotagekørsel i Danmark.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Afrapportering om den fælles myndighedsindsats for at sikre ordnede forhold på det danske arbejdsmarked (social dumping), fra beskæftigelsesministeren

Kontrollen med ulovlig cabotagekørsel er en integreret del af politiets samlede tungvognskon-

trol, hvilket betyder, at et udenlandsk køretøj, som standses i forbindelse med indsatsen, ikke

kun kontrolleres for overtrædelse af reglerne om cabotagekørsel. Kontrollen omfatter fx også

kontrol med overholdelse af køre- og hviletidsreglerne mv.

Der er ikke fastsat egentlige målkrav for politiets indsats på cabotageområdet, men det er for-

udsat i aftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2016-2019, at politiets indsats

mod cabotagekørsel videreføres. Tungvognscentrene forventes i denne forbindelse at opret-

holde en passende operativ indsats i videst mulige omfang på et niveau svarende til 2015, hvor

der blev kontrolleret 5.000 køretøjer.

Politiet har i 2018 standset 5.577 køretøjer i forbindelse med indsatsen overfor cabotagekørsel.

Tallet for de to første kvartaler af 2019 udgør 3.197 standsede køretøjer.

Derudover fremgår følgende af Rigsadvokatens registreringer for 2018:

Anmeldelser

Sigtelser

Fældende afgørelser

Ikke-fældende afgørelser

112

Endvidere fremgår følgende af Rigsadvokatens registreringer for 1.og 2. kvartal 2019:

Anmeldelser

Sigtelser

Fældende afgørelser

Ikke-fældende afgørelser

129

Et samlet overblik over antallet af standsede køretøjer for perioden 2014 til 2. kvartal 2019 og

Rigsadvokatens registreringer af henholdsvis antal anmeldelser, sigtelser, fældende afgørelser

og ikke-fældende afgørelser for overtrædelse af reglerne om cabotage for perioden 2015 til og

med 2. kvartal 2019 fremgår af bilag 4.

6. Styrelsen for International Rekruttering og Integrations indsats

Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) har i perioden 2012- 2. kvartal

2019 deltaget i 123 aktioner i forbindelse med udvalgte landsdækkende og regionale fællesak-

tioner. I 2. kvartal 2019 har SIRI deltaget i 9 aktioner samt en ad hoc aktion. SIRI bistår poli-

tiet med kontrol af tredjelandsstatsborgeres ret til ophold og arbejde i Danmark samt vejleder

arbejdsgivere om reglerne herom.

På flere af de aktioner, som SIRI har deltaget i, er der antruffet udenlandske arbejdstagere

uden fornøden opholds- og arbejdstilladelse. Det har ført til, at politiet har foretaget anholdel-

ser og forelæggelse for Udlændingestyrelsen med henblik på udvisning og/eller bødepålæg fra

politiet til såvel arbejdsgivere som arbejdstagere. SIRI's deltagelse er generelt målrettet bran-

cher, hvor der erfaringsmæssigt er beskæftiget flest tredjelandsstatsborgere.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Afrapportering om den fælles myndighedsindsats for at sikre ordnede forhold på det danske arbejdsmarked (social dumping), fra beskæftigelsesministeren

Bilag 1

Brancheopdelte tabeller mv. vedrørende Arbejdstilsynets resultater

Tabel 2.1.1 viser Arbejdstilsynets tilsyn på udenlandske virksomheders arbejdssteder fordelt

på brancher siden 2012. Som det fremgår af tabellen, er størstedelen af Arbejdstilsynets tilsyn

med udenlandske virksomheders arbejdssteder gennemført inden for bygge- og anlægsbran-

chen. Dette skyldes dels, at hovedparten af de tjenesteydelser, som anmeldes i RUT, er inden

for bygge- og anlægsbranchen, dels at Arbejdstilsynets opsøgende kørsel er målrettet bl.a.

bygge- og anlægsbranchen, da der her konstateres relativt mange overtrædelser af arbejdsmil-

jøloven og reglerne om anmeldelse i RUT.

Tabel 2.1.1 Antal tilsyn på udenlandske virksomheders arbejdssteder (lokationer) fordelt på brancher 2012

–

halvår 2019

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018 1. halvår

I alt

2019

Bygge/anlæg

2.422

3.275

3.350

3.309

2.905

2.877

2.484

1.427

22.049

Hotel og restauration

Rengøring

Det grønne område

Godstransport inkl.

avisdistribution

Øvrige

I alt

160

1.154

3.801

161

896

4.399

140

1.149

4.760

117

811

4.303

101

901

3.964

118

1.136

4.207

109

1.155

3.827

652

2.149

113

226

933

235

7.352

31.410

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid

Fordeling af arbejdsmiljøreaktioner til udenlandske virksomheder i udvalgte brancher, 2012

–

1. halvår 2019

2.2.1 Byggeri

Antal reaktioner

Ulykkesrisici

Krav til egenindsats fx lovpligtig uddan-

nelse (stilladsuddannelse), APV

Kemiske og biologiske belastninger

Ergonomisk arbejdsmiljø

Støj

Bygherre, udbyder mv.

Hudbelastninger

Psykisk arbejdsmiljø

Områder uden for arbejdsmiljøloven, fx ry-

gelov

Andet

I alt

Forbud

379

399

Strakspåbud

3287

499

692

267

142

122

268

5305

Påbud Vejledninger +

andet

1326

1395

216

I alt

3753

1868

740

325

146

156

289

7315

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Afrapportering om den fælles myndighedsindsats for at sikre ordnede forhold på det danske arbejdsmarked (social dumping), fra beskæftigelsesministeren

2.2.2 Det grønne område

Antal reaktioner

Ulykkesrisici

Krav til egenindsats fx lovpligtig uddan-

nelse (stilladsuddannelse), APV

Kemiske og biologiske belastninger

Ergonomisk arbejdsmiljø

Støj

Hudbelastninger

Psykisk arbejdsmiljø

Områder uden for arbejdsmiljøloven, fx ry-

gelov

Andet

I alt

Forbud

Strakspåbud

Påbud Vejledninger +

andet

I alt

125

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

2.2.3 Hotel og restauration

Antal reaktioner

Ulykkesrisici

Krav til egenindsats fx lovpligtig uddan-

nelse (stilladsuddannelse), APV

Kemiske og biologiske belastninger

Ergonomisk arbejdsmiljø

Støj

Hudbelastninger

Psykisk arbejdsmiljø

Områder uden for arbejdsmiljøloven, fx ry-

gelov

Andet

I alt

Forbud

Strakspåbud

Påbud

Vejledninger +

andet

I alt

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

2.2.4 Rengøring

Antal reaktioner

Ulykkesrisici

Krav til egenindsats fx lovpligtig uddan-

nelse (stilladsuddannelse), APV

Kemiske og biologiske belastninger

Ergonomisk arbejdsmiljø

Støj

Hudbelastninger

Psykisk arbejdsmiljø

Områder uden for arbejdsmiljøloven, fx ry-

gelov

Andet

I alt

Forbud

Strakspåbud

Påbud Vejledninger +

andet

I alt

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Afrapportering om den fælles myndighedsindsats for at sikre ordnede forhold på det danske arbejdsmarked (social dumping), fra beskæftigelsesministeren

2.5.1 Tiltaleindstillinger og administrative bødeforlæg for manglende eller mangelfuld anmeldelse i RUT fordelt

på brancher, 2013

–

1. halvår 2019

Byggeri

Det grønne

område

Antal tiltaleindstillin-

ger

Antal administrative

bødeforlæg

I alt

1.082

1.372

2.454

Hotel og

Godstrans-

restauration

port inkl.

avisuddeling

Andet/

ukendt

154

253

I alt

1.192

1.553

2.745

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

2012 er ikke medtaget i denne tabel, da Arbejdstilsynets registrering af branche blev justeret ultimo 2012 til de hovedgrupper, der

fremgår af tabellen.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Afrapportering om den fælles myndighedsindsats for at sikre ordnede forhold på det danske arbejdsmarked (social dumping), fra beskæftigelsesministeren

Bilag 2

Kvartalsvise opgørelser

Arbejdstilsynets kvartalsopgørelser

Tabel 2.3.1 Arbejdstilsynets kvartalsvis fordeling af afgørelser til udenlandske virksomheder

1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv.

2012 2012 2012 2012 2013 2013 2013 2013 2014 2014

Forbud

Strakspåbud

Påbud

I alt

126

3. kv.

2015

166

227

1. kv.

2019

173

212

148

217

4. kv.

2015

218

278

2. kv.

2019

174

204

141

205

1. kv.

2016

211

266

I alt

475

6.308

1.701

8.487

283

146

445

2. kv.

2016

258

340

214

132

355

3. kv.

2016

213

292

202

128

342

4. kv

2016

192

252

253

360

1. kv.

2017

238

283

278

392

2. kv.

2017

188

229

263

370

3. kv.

2017

157

203

264

359

4. kv.

2017

189

228

3. kv.

2014

308

402

1. kv.

2018

199

237

4. kv.

2014

223

304

2. kv.

2018

212

260

1. kv.

2015

233

302

3. kv.

2018

181

224

2. kv.

2015

239

339

4. kv.

2018

193

234

Forbud

Strakspåbud

Påbud

I alt

Forbud

Strakspåbud

Påbud

I alt

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

Tabel 2.5.2 Arbejdstilsynets tiltaleindstillinger og administrative bødeforlæg for manglende eller mangelfuld an-

meldelse i RUT

1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv.

2012 2012 2012 2012 2013 2013 2013 2013 2014 2014 2014 2014 2015

Antal tiltale-

100

112

102

125

indstillinger

Antal admini-

107

strative bøde-

forlæg

I alt

100

112

102

125

137

117

115

133

179

3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv.

2015 2015 2016

2016 2016 2016 2017

2017 2017 2017 2018 2018 2018

Antal tiltale-

indstillinger

Antal admini-

strative bøde-

forlæg

I alt

103

129

110

108

103

101

106

140

107

1. kv. 2. kv. I alt

2019

Antal tiltale-

1.631

indstillinger

Antal admini-

1.553

strative bøde-

forlæg

I alt

106 3.184

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

2. kv.

2015

4. kv.

2018

101

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Afrapportering om den fælles myndighedsindsats for at sikre ordnede forhold på det danske arbejdsmarked (social dumping), fra beskæftigelsesministeren

Tabel 2.7.1 Arbejdstilsynets antal af anmeldelser og opkald til hotlinen om udenlandske virksomheder

1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv.

2012 2012 2012 2012 2013 2013 2013 2013 2014 2014 2014 2014

Antal opkald

173

308

293

373

211

316

312

258

172

188

243

230

og anmeldel-

ser

3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv.

2015 2015 2016

2016 2016 2016 2017 2017 2017 2017 2018 2018

Antal opkald

211

172

170

223

198

177

168

192

181

123

105

og anmeldel-

ser

1. kv. 2. kv. I alt

2019

Antal opkald

5.705

og anmeldel-

ser

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

1. kv. 2. kv.

2015 2015

167

213

3. kv. 4. kv.

2018 2018

Politiets kvartalsopgørelser

Tabel 4.1.1 Politiets sager vedr. Registret for Udenlandske Tjenesteydere

–

anmeldelser

1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv.

2012 2012 2012 2012 2013 2013 2013 2013 2014 2014

Tjenesteyder

110

Hvervgiver

3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1.kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv.

2015 2015 2016 2016 2016 2016 2017 2017 2017 2017

Tjenesteyder

Hvervgiver

1. kv. 2. kv.

I alt

2019 2019

Tjenesteyder

1.434

Hvervgiver

742

3. kv.

2014

1. kv.

2018

4. kv.

2014

2. kv.

2018

1. kv.

2015

3. kv.

2018

2. kv.

2015

4. kv.

2018

Kilde: Politiet

Tallene for 2012-2018 er baseret på antal registrerede sager i POLSAS pr. 31. december i de pågældende år. Tallene for 1-2. kvartal

2019 er antal registrerede sager pr. 30. juni 2019.

Tabel 4.2.1 Politiets sager vedr. Registret for Udenlandske Tjenesteydere

–

sigtelser

1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv.

2012 2012 2012 2012 2013 2013 2013 2013 2014 2014

Tjenesteyder

Hvervgiver

3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv.

1. kv. 2. kv.

3. kv. 4. kv.

2015 2015 2016 2016 2016 2016

2017 2017

Tjenesteyder

Hvervgiver

1. kv. 2. kv.

I alt

2019 2019

Tjenesteyder

1.214

Hvervgiver

634

3. kv.

2014

1. kv.

2018

4. kv.

2014

2. kv.

2018

1. kv.

2015

3. kv.

2018

2. kv.

2015

4. kv.

2018

Kilde: Politiet

Tallene for 2012-2018 er baseret på antal registrerede sager i POLSAS pr. 31. december i de pågældende år. Tallene for 1.-2. kvartal

2019 er antal registrerede sager pr. 30. juni 2019.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Afrapportering om den fælles myndighedsindsats for at sikre ordnede forhold på det danske arbejdsmarked (social dumping), fra beskæftigelsesministeren

Bilag 3

Årsopdelte opgørelser fra 2012

Arbejdstilsynets opgørelser

Tabel 1.a Opsummering af de afsatte midler til den styrkede myndighedsindsats fra 2012 - 2019 i mio. kr.

2019

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

73,9

I alt

59,7

60,1

76,3

93,2

73,2

82,4

74,0

Midler til politiets del af indsatsen er ikke inkluderet i perioden 2016-2019, da de finansieres inden for rammerne af aftalen om politiets

og anklagemyndighedens økonomi i 2016-2019. Tallene i tabel 1.a er pl-reguleret til 2020.

Tabel 2.0.a Resultater af de landsdækkende fællesaktioner 1. januar 2012 - 30. juni 2019

Fælles kontrolaktion

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

1. halvår

2019

194

213

I alt

Besøg

Antal besøgte arbejds-

steder

Antal besøgte virksom-

heder

Bygge/anlæg

Service, restauration

og rengøring

Det grønne område

Industri

Øvrige

Danske

Udenlandske

Mulige straffesager ift.

RUT

Danske virksomheder

Udenlandske virksom-

heder

590

845

687

1005

766

942

611

776

452

556

455

504

418

464

4.173

5.305

Besøg fordelt på branche

417

107

539

306

539

574

431

458

197

647

295

268

182

512

264

143

145

390

166

246

311

193

224

307

157

128

115

2.423

823

382

197

348

3.395

1.910

314

Virksomhedernes nationalitet

Mulige straffesager ift. RUT

Antal arbejdsmiljøreaktioner

192

362

209

485

168

398

230

221

190

119

2.197

747

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

Tabel 2.1 Antal tilsyn med danske virksomheder hhv. arbejdssteder (lokationer) med udenlandske virksomhe-

der i indsatsen for ordnede forhold 1. januar 2012 - 30. juni 2019.

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018 1. halvår I alt

2019

Danske

1.680

821

1.552

1.492

1.587

1.819

1.365

593

10.909

Udenlandske

3.801

4,399

4.760

4.303

3.964

4.207

3.827

2149

31.410

I alt

5.481

5.220

6.312

5.795

5.551

6.026

5.192

2742

42.319

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

Tabel 2.1.2 viser Arbejdstilsynets tilsyn på udenlandske virksomheders arbejdssteder fordelt

på regionerne pr. år siden 2012. Det fremgår, at en stor andel af tilsynene med udenlandske

virksomheders arbejdssteder er inden for Region Hovedstaden. Det er Arbejdstilsynets erfa-

ring, at udenlandske virksomheder er særligt koncentrerede i Københavnsområdet og Nord-

sjælland.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Afrapportering om den fælles myndighedsindsats for at sikre ordnede forhold på det danske arbejdsmarked (social dumping), fra beskæftigelsesministeren

Tabel 2.1.2 Antal tilsyn på udenlandske virksomheders arbejdssteder fordelt på regionerne 2012

–

1. halvår

2019

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018 1. halvår

I alt

2019

Region Hovedstaden

1.487

1.797

2.030

1.809

1.453

1.635

1.356

650

12.217

Region Sjælland

Region Syddanmark

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Ukendt

334

661

555

214

550

529

880

789

279

125

568

907

814

322

119

421

923

746

250

154

310

687

624

259

631

430

902

904

325

395

941

813

322

331

474

497

197

3.318

6.375

5.742

2.168

1.590

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

De ukendte skyldes dels anmeldelse ved hjælp af geokoordinater dels datakvalitet (uoverensstemmelse mellem adressen i Arbejdstil-

synets journalsystem og vejnavnsregisteret).

Tabel 2.3.a Fordeling af afgørelser til udenlandske virksomheder 1. januar 2012

–

30. juni 2019

2012 2013

2014

2015

2016

2017

2018

halvår I alt

2019

Forbud

475

Strakspåbud

669

947

1.058

856

874

772

785

347

6.308

Påbud

266

436

318

245

206

104

106

1.704

I alt

993

1.449 1.435

1.146

1.150

943

955

416

8.487

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

Tabel 2.4.a Besøgte arbejdssteder opdelt efter virksomhedernes nationalitet 1. januar 2012 - 30. juni 2019.

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

1. halvår

2019

Polen

Tyskland

Litauen

Italien

Sverige

Storbritannien

Slovakiet

Tjekkiet

Holland

Letland

Rumænien

Øvrige (fx sydeuro-

pæiske lande)

I alt

41,9 %

19,7 %

7,4 %

1,8 %

2,7 %

2,0 %

5,7 %

1,9 %

1,6 %

2,3 %

0,9 %

12,1 %

38,7 %

22,3 %

7,7 %

2,7 %

3,9 %

2,0 %

3,2 %

1,1 %

1,4 %

1,3 %

14,4 %

39,5 %

22,0 %

5,0 %

2,7 %

2,5 %

2,8 %

2,0 %

1,9 %

2,1 %

1,1 %

0,4 %

18,0 %

42,6 %

18,8 %

5,8 %

2,8 %

2,0 %

1,5 %

2,8 %

1,4 %

2,3 %

0,8 %

1,2 %

18,0 %

37,1 %

17,1 %

5,8 %

4,4 %

3,1 %

3,0 %

2,6 %

2,2 %

2,0 %

1,7 %

1,1 %

19,9 %

38,0 %

20,2 %

5,3 %

2,9 %

3,1 %

2,7 %

4,7 %

2,0 %

1,9 %

1,3 %

1,2 %

16,7 %

38,6 %

18,3 %

5,4 %

3,2 %

2,7 %

5,0 %

3,7 %

2,4 %

1,7 %

1,9 %

1,7 %

15,4 %

43,0 %

15,9 %

4,6 %

4,9 %

2,0 %

2,3 %

6,4 %

4,7 %

1,7 %

1,6 %

1,8 %

11,1 %

100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 %

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

Tabel 2.5.a Tiltaleindstillinger og administrative bødeforelæg for manglende eller mangelfuld anmeldelse i RUT

1. januar 2012 - 30. juni 2019

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018 1. halvår I alt

2019

Antal tiltaleindstillinger

439

283

231

144

138

173

163

1.631

Antal administrative

114

313

265

255

277

214

115

1.553

Bødeforlæg

I alt

439

397

544

409

393

450

377

175

3.184

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Afrapportering om den fælles myndighedsindsats for at sikre ordnede forhold på det danske arbejdsmarked (social dumping), fra beskæftigelsesministeren

Tabel 2.6.a Fordeling af administrative bødeforlæg for manglende og mangelfuld anmeldelse i RUT 1. juli 2013

- 30. juni 2019

2013 2014 2015 2016 2017 2018 1. halvår

I alt

2019

Antal RUT administrative bødefore-

114

313

268

255

277

214

115

1.556

læg i alt

Antal vedtagne og betalte administra-

109

103

144

642

tive bødeforelæg

Antal vedtagne, men ikke betalte,

122

administrative bødeforelæg

Frist for vedtagelse/betaling ikke

Overskredet

Henlagt af AT pga. nye oplysninger

Antal sager overgivet til politiet pga.

manglende vedtagelse eller indsi-

gelse til administrative bødeforelæg

169

119

126

102

700

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

Arbejdstilsynet fik mulighed for at afgøre RUT-sager med et administrativt bødeforelæg den 1. juli 2013

Tabel 2.7.a Antal af anmeldelser og opkald til hotlinen om udenlandske virksomheder 1. januar 2012 - 30. juni

2019

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018 1. halvår I alt

2019

Antal opkald og anmeldelser 1.147 1.097

833

763

768

664

332

101

5.705

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

Skattestyrelsens opgørelser

Tabel 3.2.a Antal kontrollerede og reguleringer fordelt på hovedbrancher 2012

–

30. juni 2019

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Antal Mio. kr. Antal Mio. kr. Antal Mio. kr. Antal Mio. kr. Antal Mio. kr. Antal Mio. kr.

Bygge og

568

10 1.069

31 1.312

52 1.150

810

225

777

108

anlæg

Service

186

118

247

407

576

412

Det grønne

139

208

177

229

169

område

Øvrige

157

182

203

549

108

282

258

I alt

1.050

38 1.577

56 1.939

99 2.335

237 1.837

334 1.532

228

2018

1. halvår 2019

I alt

Antal Mio. kr. Antal Mio. kr. Antal Mio. kr.

Bygge og

835

335

6.856

756

anlæg

Service

384

135

2.465

224

Det grønne

1.161

område

Øvrige

278

142

108

2.051

397

I alt

1.589 1.589

674

213 12.533 1.451

Kilde: Skattestyrelsen

Anm.: Sumafvigelser i tabellen skyldes afrundinger.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Afrapportering om den fælles myndighedsindsats for at sikre ordnede forhold på det danske arbejdsmarked (social dumping), fra beskæftigelsesministeren

Tabel 3.3.a Yderligere specificering af Skattestyrelsens indsats mod social dumping 2012

–

30. juni 2019

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018 1. halvår

2019

Oplysninger sendt til udlan-

195

198

155

det, antal sager

Entreprise ændret til løn/ar-

165

150

115

163

103

158

bejdsudleje, antal sager

Ansvarssager, antal sager

105

132

106

Skattepligtsager, antal sager

457

153

131

203

Regulering, ændret skatte-

118

181

pligt (mio. kr.)

Kilde: Skattestyrelsen

Anm.: Sumafvigelser i tabellen skyldes afrundinger.

I alt

889

1.003

590

1.118

504

Politiets opgørelser

Tabel 4.1.a Sager vedr. Registret for Udenlandske Tjenesteydere

–

anmeldelser

2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 1. halvår I alt

2019

Tjenesteyder

364

266

217

145

122

130

135

1434

Hvervgiver

160

112

103

742

Kilde: Politiet.

Tallene for 2012-2018 er baseret på antal registrerede sager i POLSAS pr. 31. december i de pågældende år. Tallene for 1.-2. kvartal

2019 er antal registrerede sager pr. 30. juni 2019.

Tabel 4.2.a Sager vedr. Registret for Udenlandske Tjenesteydere

–

sigtelser

2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 1. halvår I alt

2019

Tjenesteyder

212

288

213

126

117

1214

Hvervgiver

133

114

634

Kilde: Politiet.

Tallene for 2012-2018 er baseret på antal registrerede sager i POLSAS pr. 31. december i de pågældende år. Tallene for 1.-2. kvartal

2019 er antal registrerede sager pr. 30. juni 2019.

Tabel 4.3.a Øvrige sager i forbindelse med de nationale og regionale aktioner i 2012

–

30. juni 2019

Øvrige sager

2012-13

2014

2015

2016

2017

2018

1. halvår

2019

Frihedsberøvelse

Ulovligt arbejde/arbejdstager

Ulovligt arbejde/arbejdsgiver

Ulovligt ophold

Andet*

Kilde: Politiet

*Udlændingelov i øvrigt, færdselslov m.v.

Tallene er baseret på indberetningsskemaer fra politikredsene.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Afrapportering om den fælles myndighedsindsats for at sikre ordnede forhold på det danske arbejdsmarked (social dumping), fra beskæftigelsesministeren

Bilag 4

Politiets indsats overfor ulovlig udenlandsk transport (cabotagekørsel)

Rigspolitiets og Rigsadvokatens registreringer af henholdsvis antal standsede køretøjer samt

antal anmeldelser, sigtelser, fældende afgørelser og ikke-fældende afgørelser for overtrædelse

af reglerne om cabotage i 2014- 2. kvartal 2019 viser følgende:

2014

–

Antal standsede køretøjer (*):

1. kvt.

2. kvt.

1.110

1.077

2015

–

Antal standsede køretøjer (*):

1. kvt.

2. kvt.

1.348

1.395

2016

–

Antal standsede køretøjer (*):

1. kvt.

2. kvt.

1.156

929

2017

–

Antal standsede køretøjer (*):

1. kvt.

2. kvt.

1.302

1.079

2018

–

Antal standsede køretøjer (*):

1. kvt.

2. kvt.

1.159

1.683

2019

–

Antal standsede køretøjer (*):

1. kvt.

2. kvt.

1.680

1.517

3. kvt.

1.735

4. kvt.

996

I alt

4.918

3. kvt.

1.020

4. kvt.

1.177

I alt

4.940

3. kvt.

972

4. kvt.

962

I alt

4.019

3. kvt.

850

4. kvt.

819

I alt

4.050

3. kvt.

1.390

4. kvt.

1.345

I alt

5.577

3. kvt.

4. kvt.

I alt

Det bemærkes, at udtrækket er excl. fokusområdet traktor/motorredskab. Færdselsdatabasen beror på manuelle indberetninger fra

politikredsene og tungvognscentrene. Der er ikke tale om låste tal, hvorfor det registrerede antal standsede køretøjer i et år kan ændre

sig i forbindelse med efterfølgende indberetninger, opdateringer eller korrektioner. Derudover bemærkes det, at seneste tal fra 2018 og

2019 er opdateret med et udtræk fra Rigspolitiets færdselsdatabase pr. 3. juli 2019.

De registrerede anmeldelser, sigtelser og afgørelser for ulovlig cabotagekørsel i 2015, 2016,

2017 og 2018, samt 1. og 2. kvartal i 2019 fordeler sig således:

1. kvartal

2015

2. kvartal

2015

3. kvartal

2015

4. kvartal

2015

1. kvartal

2016

100

2. kvartal

2016

3. kvartal

2016

4. kvartal

2016

Anmeldelser

Sigtelser

Fældende

afgørelser

Ikke-fældende

afgørelser

Anmeldelser

Sigtelser

Fældende

afgørelser

Ikke-fældende

afgørelser

1. kvartal

2017

2. kvartal

2017

3. kvartal

2017

4. kvartal

2017

1. kvartal

2018

2. kvartal

2018

3. kvartal

2018

4. kvartal

2018

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Afrapportering om den fælles myndighedsindsats for at sikre ordnede forhold på det danske arbejdsmarked (social dumping), fra beskæftigelsesministeren

Anmeldelser

Sigtelser

Fældende

afgørelser

Ikke-fældende

afgørelser

1. kvartal

2019

2. kvartal

2019

Bemærkninger: Der er et efterslæb i opdatering af afgørelser på alle sagsområdet i POLSAS, hvorfor

data for tidligere år først anses for at være pålidelige 2 måneder efter årets udgang. Data er analyseret på

baggrund af POLSAS, bearbejdet i Qlikview efter anklagemyndighedens ledelsessystem. Der tages for-

behold for indtastningsfejl. Data er dynamiske, idet der tages hensyn til rettelser af indtastningsfejl, for-

sinkede opdateringer, nye afgørelser mv. Sigtelser, tiltaler og afgørelser er opgjort efter, hvor mange

personer pr. journalnummer der er blevet sigtet, tiltalt og afgjort. Der tages forbehold for, at der er en

periodevis forskydning af data, idet antallet af afgørelser kan vedrøre sigtelser, der er rejst i tidligere pe-

rioder. Det bemærkes endvidere, at bødeforelæg registreres som fældende afgørelser i POLSAS i det

øjeblik, de sendes fra politiet. I de tilfælde, hvor bøden ikke vedtages, vil der ske en periodemæssig for-

skydning af afgørelsesdatoen, når sagen afgøres i retten, ligesom afgørelsen vil kunne ændres fra fæl-

dende til frifindende. Data er opdateret den 29. juni 2019.

Fældende afgørelser dækker over indenretlige afgørelser, bødeforelæg og tiltalefrafald. Ikke-

fældende afgørelser omfatter frifindende domme og påtaleopgivelser, jf. retsplejelovens § 721.