Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
Orientering om tilsynsbrev til bestyrelsen for Udbetaling Dan-
mark vedr. år 2018
CVR 10172748
I får hermed til orientering en kopi af tilsynsbrevet vedr. år 2018 til Udbetaling
Danmarks bestyrelse, nøgletal vedr. Udbetaling Danmark samt bestyrelsens svar på
tilsynsbrevet. Jeg fører, som beskæftigelsesminister tilsyn med, at bestyrelsen for
Udbetaling Danmark udfører sit hverv i overensstemmelse med lovgivningen.
Jeg vil fremhæve følgende hovedpointer fra dette års tilsynsbrev:
6. januar 2020
J.nr.
19/18753
Det vurderes, at det overordnet set går det godt med Udbetaling Danmark, som
har en høj retssikkerhed og fokus på løbende effektiviseringer. Udbetaling Dan-
marks revision har afgivet en revisionspåtegning uden anmærkninger eller frem-
hævelser.
Stadfæstelsesprocenten i Ankestyrelsen (klagesager hvor Udbetaling Danmark
får medhold) er steget fra 66 procent i 2017 til 81 procent i 2018. Det er vigtigt,
at Udbetaling Danmark fastholder denne positive tendens.
Udbetaling Danmark er dataansvarlig for en stor mængde persondata til brug for
administration af ydelsesudbetalinger, herunder løbende kontrol. Det er derfor
vigtigt, at Udbetaling Danmarks bestyrelse har fokus på retten til privatliv, be-
skyttelse af personoplysninger og information til borgerne.
Boligstøtteområdet har på grund af udskiftning af it-systemet til administration
af boligstøtte i en periode haft lange sagsbehandlingstider ved behandling af
klagesager. Efter loven skal en klagesag genvurderes inden for 4 uger. Det er
positivt, at Udbetaling Danmark siden den 1. september 2019 har overholdt gen-
vurderingsfristen på 4 uger ved behandling af klager over boligstøtte.
Bestyrelsen bør have fokus på at rette op på, at Udbetaling Danmark ikke over-
holder genvurderingsfristen på 4 uger på en række af de øvrige sagsbehand-
lingsområder.
Bestyrelsen bør have fokus på at rette op på, at Ankestyrelsen har registreret
formelle fejl (krav til den måde, myndighederne sagsbehandler på) i 45 procent
af de sager, som Ankestyrelsen behandler som klageinstans.