BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Orientering om resultater fra NFA’s rapport om lønmodtagernes sygefravær i Danmark, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del Bilag 103
Offentligt

Fraværsrapport 2019

Deskriptiv analyse af

lønmodtagernes

sygefravær i Danmark

– belyst ud fra register- og spørgeskemadata

Mari-Ann Flyvholm, Sannie Vester Thorsen og Ute Bültmann

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Orientering om resultater fra NFA’s rapport om lønmodtagernes sygefravær i Danmark, fra beskæftigelsesministeren BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Orientering om resultater fra NFA’s rapport om lønmodtagernes sygefravær i Danmark, fra beskæftigelsesministeren

Fraværsrapport

Fraværsrapport 2019

Deskriptiv analyse af

lønmodtagernes

sygefravær i Danmark

–

belyst ud fra register- og spørgeskemadata

Mari-Ann Flyvholm, Sannie Vester Thorsen og Ute Bültmann

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Orientering om resultater fra NFA’s rapport om lønmodtagernes sygefravær i Danmark, fra beskæftigelsesministeren

NFA-rapport

Titel

Fraværsrapport 2019. Deskriptiv analyse af lønmodtagernes sygefravær i

Danmark – belyst ud fra register- og spørgeskemadata

Mari-Ann Flyvholm, Sannie Vester Thorsen og Ute Bültmann

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)

2019

Flyvholm M-A, Thorsen SV og Bültmann U. Fraværsrapport 2019. Deskriptiv

analyse af lønmodtagernes sygefravær i Danmark – belyst ud fra register- og

spørgeskemadata. København: Det Nationale Forskningscenter for

Arbejdsmiljø, 2019.

978-87-7904-370-1

nfa.dk

Forfattere

Udgiver

Udgivet

Bedes citeret

ISBN

Internetudgave

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Lersø Parkallé 105

2100 København Ø

Tlf.: 39 16 52 00

Fax: 39 16 52 01

e-post: [email protected]

Hjemmeside: www.nfa.dk

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Orientering om resultater fra NFA’s rapport om lønmodtagernes sygefravær i Danmark, fra beskæftigelsesministeren

ORORD

Denne rapport præsenterer tal og figurer for sygefraværet i Danmark og er nummer tre i

en række af deskriptive rapporter om sygefravær, som NFA planlægger at udarbejde

med jævne mellemrum.

Rapporten beskriver lønmodtagernes sygefravær. Selvstændige indgår ikke i rapporten,

da datakilder om selvstændiges sygefravær er meget begrænsede.

Rapporten består af deskriptive analyser, der giver et overblik over sygefravær og

arbejdsmiljø på baggrund af registeroplysninger og spørgeskemaundersøgelser. Løn‐

modtagernes sygefravær er vist for kvinder og mænd, yngre og ældre, privatansatte og

offentligt ansatte i stat, regioner og kommuner samt fordelt på brancher, job og på

grupper med forskelligt arbejdsmiljø. Datakilderne dækker forskellige perioder. Der er

anvendt de nyeste tilgængelige data på området – i de fleste sammenhænge 2016‐2017.

Rapporten beskæftiger sig ikke med årsager til sygefravær eller redskaber til, hvordan

sygefraværet kan begrænses – den er tænkt som information og baggrundsmateriale

samt inspiration til mere dybdegående analyser.

Tabeller med tallene til rapportens figurer samt uddybende noter og i nogle sammen‐

hænge supplerende data (fx antal personer i analyserne, de anvendte spørgsmål og op‐

deling på kvinder og mænd) kan ses i appendiks, hvor tabelnumre svarer til figurernes

numre.

Selve rapporten er lektørbedømt af Jan Hyld Pejtersen, Seniorforsker, VIVE ‐ Det

Nationale Forsknings‐ og Analysecenter for Velfærd og Thomas Lund, Seniorforsker,

Socialmedicinsk Center, Frederiksberg & Bispebjerg Hospital, som takkes for indsatsen.

Direktør Steffen Bohni

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Orientering om resultater fra NFA’s rapport om lønmodtagernes sygefravær i Danmark, fra beskæftigelsesministeren

NDHOLD

Sammenfatning........................................................................................................... 7

Summary ................................................................................................................... 9

Indledning .................................................................................................................11

Sygefravær generelt ...................................................................................................13

Sygefravær og køn ..................................................................................................15

Sygefravær og alder ................................................................................................16

Sygefravær i den private sektor, staten, regioner og kommuner ....................................17

Sygefravær, sektor og socioøkonomisk status .............................................................19

Sygefravær og brancher...........................................................................................21

Sygefravær og job ..................................................................................................22

Sygefraværets udvikling ..............................................................................................25

Danmarks Statistiks statistikbank – sygefravær (2003-2017) ........................................27

Dansk Arbejdsgiverforenings fraværsstatistik (2001-2017) ............................................28

Selvrapporteret sygefravær i NFA's spørgeskemaundersøgelser (1990-2018) ...................30

Arbejdsmiljø og sygefravær .........................................................................................33

Psykosocialt arbejdsmiljø og sygefravær .....................................................................35

Negative oplevelser og sygefravær ............................................................................36

Fysisk arbejdsmiljø og sygefravær .............................................................................38

Udsættelse for hudpåvirkninger, udsættelse for støj og sygefravær ................................40

Selvvurderet helbred og sygefravær ..............................................................................43

Referencer ................................................................................................................47

Appendiks .................................................................................................................51

Datakilder om sygefravær ........................................................................................51

Tabeller til ’Sygefravær generelt’ ...............................................................................53

Tabeller til ’Sygefraværets udvikling’ ..........................................................................60

Tabeller til ’Arbejdsmiljø og sygefravær’ .....................................................................63

Tabeller til ’Psykosocialt arbejdsmiljø og sygefravær’ ................................................63

Tabeller til ’Negative oplevelser og sygefravær’ ........................................................66

Tabeller til ’Fysisk arbejdsmiljø og sygefravær’ .........................................................68

Tabeller til ’Udsættelse for hudpåvirkninger, udsættelse for støj og sygefravær’ ............71

Opsummering vedrørende ’Selvvurderet helbred og sygefravær’ ....................................45

Opsummering vedrørende ’Arbejdsmiljø og sygefravær’ ................................................42

Opsummering vedrørende ’Sygefraværets udvikling’ ....................................................32

NFA's beregninger af sygefravær (2010-2017) ............................................................26

Opsummering vedrørende ’Sygefravær generelt’..........................................................24

Tabeller til ’Selvvurderet helbred og sygefravær’..........................................................73

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Orientering om resultater fra NFA’s rapport om lønmodtagernes sygefravær i Danmark, fra beskæftigelsesministeren

AMMENFATNING

Denne rapport giver et overblik over lønmodtagernes sygefravær og arbejdsmiljø på

baggrund af registeroplysninger og spørgeskemaundersøgelser. Der er anvendt de

nyeste tilgængelige data fra 2016‐2017 til at beskrive sygefraværet generelt og i

forskellige grupper. Datakilderne dækker alle offentligt ansatte i stat, regioner og

kommuner samt ansatte i private virksomheder med mindst 10 ansatte. Data om

udviklingen over tid stammer fra kilder, som dækker forskellige perioder. Kilderne er

beskrevet i første del af rapportens appendiks. Data til rapportens figurer fremgår af

tabeller i anden del af rapportens appendiks. Rapportens analyser er deskriptive og kan

ikke tolkes som årsag‐virkningssammenhænge.

Ved sammenligning med tilsvarende analyser for 2014‐2015 ses kun små forskydninger,

som hovedsageligt gælder et lille fald i det langvarige sygefravær over 3 mdr. (Thorsen

et al., 2018a).

Hovedresultaterne opsummeret i punktform

Om sygefraværet generelt



I perioden 2016‐2017 var 46 % af sygefraværet i Danmark korttidssygefravær

(under 8 dage). Det mellemlange sygefravær (8‐30 dage) udgjorde 15 %, og

langtidssygefravær (over 30 dage) udgjorde 39 % af det samlede sygefravær.



I løbet af et år havde lidt over halvdelen af lønmodtagerne (53 %) kun perioder

med korttidssygefravær (under 8 dage), for knap 9 % af lønmodtagerne var den

længste sygefraværsperiode mellem 8‐30 dage. Knap 6 % af lønmodtagerne

havde langtidssygefravær med sygefraværsperioder over 30 dage.



Ca. en tredjedel (33 %) af lønmodtagerne havde intet sygefravær i løbet af et år.



Kvinder har generelt højere sygefravær end mænd, det gælder specielt langtids‐

sygefravær, hvor kvinder har over dobbelt så meget sammenlignet med mænd.



Yngre lønmodtagere har mere korttidssygefravær end ældre. Blandt kvinder, har

aldersgrupperne 30‐34 og 60‐64 år mest langtidssygefravær. Blandt mænd, har

ældre lønmodtagere (60‐64 år) mere langtidssygefravær end de yngre.

Om sygefraværets udvikling



Sygefraværet steg fra 2003 og nåede et maksimum i 2006‐2007. Herefter faldt

sygefraværet igen frem til ca. 2012‐2013. Fra 2014‐2017 har sygefraværet været

relativt stabilt.



Alle sektorer oplevede et fald i sygefravær efter 2007, men faldet var størst i den

private sektor. Den offentlige sektor (stat, regioner og kommuner) havde et svagt

stigende sygefravær fra 2012 til 2013 og et fald fra 2015 til 2017.



Udviklingen i selvrapporteret sygefravær fra 1990 til 2018 viste et fald i andelen,

der ikke rapporterede sygefravær og en stigning i andelen, der rapporterede 3‐7

dages sygefravær.

Om sygefraværet i grupper med forskellige arbejdsmiljøpåvirkninger



Lønmodtagere, der rapporterer dårligt psykosocialt arbejdsmiljø, har i gennem‐

snit højere sygefravær end dem, der rapporterer godt psykosocialt arbejdsmiljø.

Det gælder både det korte og det langvarige sygefravær.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Orientering om resultater fra NFA’s rapport om lønmodtagernes sygefravær i Danmark, fra beskæftigelsesministeren



Lønmodtagere, der rapporterer negative oplevelser på arbejdspladsen i form af

vold, trusler, skænderier, konflikter eller mobning har i gennemsnit højere

sygefravær end dem, der ikke rapporterer disse problemer. Det gælder især det

langvarige sygefravær.

Lønmodtagere, der rapporterer høje fysiske krav i arbejdet og uhensigtsmæssige

arbejdsstillinger, har i gennemsnit højere sygefravær end dem, der rapporterer

fysisk lettere arbejde. Det gælder især det langvarige sygefravær.

Lønmodtagere, der rapporterer høj udsættelse for hudpåvirkninger eller høj

udsættelse for støj, har i gennemsnit højere sygefravær end dem, der rapporterer

lavere udsættelse. Det gælder især det langvarige sygefravær.

Om sygefraværet og selvvurderet helbred



Lønmodtagere, der rapporterer dårligt selvvurderet helbred og høj depressions‐

score, har højere sygefravær end dem, der rapporterede et godt selvvurderet

helbred og lav depressionsscore. Det gælder især det langvarige sygefravær.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Orientering om resultater fra NFA’s rapport om lønmodtagernes sygefravær i Danmark, fra beskæftigelsesministeren

UMMARY

This report provides an overview on wage earners’ sickness absence and working

environment based on information from register data and questionnaire surveys. The

newest available data from 2016‐2017 (depending on the data sources) have been used to

describe the sickness absence in general and in different groups. The data sources cover

all public employees (state, region and municipality) as well as employees in private

companies with at least 10 employees. Time development data originates from sources

covering different periods. The sources are described in the first part of the report’s

appendix. Data for the report’s figures are provided in the tables in the second part of

the report’s appendix. The report’s analyses are descriptive and cannot be interpreted as

having cause‐effects relations.

Comparison to the corresponding analyses for the period 2014‐2015 showed only minor

changes, mostly a small decline in sickness absence over 3 months (Thorsen et al., 2018a).

The main results summarized in bullets

General results on sickness absence



In the period 2016‐2017, 46 % of the sickness absence in Denmark was due to

short‐term spells (less than 8 days). Medio‐term sickness absence (8‐30 days)

represented 15 % and long‐term sickness absence (over 30 days) represented 39 %

of the total sickness absence.



During a period of one year, 53 % of Danish employees only had sickness absence

spells of less than 8 days and 9 % had sickness absence spells of 8‐30 days. Less

than 6 % of the Danish employees had sickness absence spells exceeding 30 days.



About a third (33 %) of the Danish employees had no sickness absence at all

during a period of one year.



In general, women have higher sickness absence compared to men. With regard

to long‐term sickness absence, women have more than twice as much sickness

absence as men do.



Younger employees have more short‐term sickness absence than older

employees. Among women, long‐term sickness absence is seen more often in the

age groups 30‐34 years and 60‐64 years. Among men, older employees up till the

age of 65 years had higher long‐term sickness absence than younger workers.

The development of sickness absence



The sickness absence increased from 2003 and reached a maximum around 2006‐

2007. It then decreased until 2012‐2013 followed by a minor increase in recent

years. In the period 2014‐2017, the level of sickness absence has been relatively

stable.



All sectors had a reduction in sickness absence after 2007, with the largest

reduction observed in the private sector. The public sector had a minor increase

in sickness absence from 2012 to 2013 and a decrease from 2015 to 2017.



The development in self‐reported sickness absence from 1990 to 2018 has shown

a reduction among those reporting no sickness absence in the previous year and

an increase among those reporting 3‐7 days sickness absence in the previous year.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Orientering om resultater fra NFA’s rapport om lønmodtagernes sygefravær i Danmark, fra beskæftigelsesministeren

Sickness absence in groups with different work environments



Employees who reported psychosocial strains at work had on average higher

sickness absence compared to those who reported good psychosocial conditions

at work. This was seen for both short‐term and long‐term sickness absence.



Employees who reported negative experiences at work such as violence, threats,

conflicts or bullying had on average higher sickness absence compared to those

who did not report such experiences. This was especially seen for long‐term

sickness absence.



Employees who reported high physical demands at work and awkward working

postures had on average higher sickness absence compared to those who

reported light physical work. This was especially seen for long‐term sickness

absence.



Employees who reported high on skin exposure and exposure to noise had on

average higher sickness absence compared to those who reported low exposures.

This was especially seen for long‐term sickness absence.

Sickness absence and self‐reported health



Employees who reported having a poor self‐reported health and scoring high on

depression symptoms had higher sickness absence compared to those who

reported having a good self‐reported health and few depression symptoms. This

was especially seen for long‐term sickness absence.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Orientering om resultater fra NFA’s rapport om lønmodtagernes sygefravær i Danmark, fra beskæftigelsesministeren

NDLEDNING

I gennemsnit er 3,6 % af lønmodtagerne fraværende fra arbejde hver dag svarende til 8,5

dages sygefravær pr. fuldtidsansat på et år (jf. Tabel 2, side 53).

Andelen af ældre i befolkningen er stigende både i Danmark og andre vestlige lande. Det

har ført til øget fokus på faktorer, der har betydning for arbejdsstyrkens relative størrelse

og erhvervsfrekvensen. Sygefravær er en af de faktorer, der har betydning for omfanget

af præsteret arbejdstid uanset hvilke grupper på arbejdsmarkedet, man ser på (alder,

køn, branche etc.).

Sygefravær hænger sammen med arbejdsstyrkens helbred og arbejdsevne. Men andre

faktorer har også indflydelse på omfanget af sygefraværet, for eksempel arbejdsstyrkens

sammensætning med hensyn til køn, alder, uddannelse og socioøkonomisk status.

Sygefraværet påvirkes også af indhold i arbejdet og arbejdsmiljøet, derudover er mulig‐

hederne for at gå på arbejde med et helbredsproblem forskellige for forskellige typer af

job. Inden for jobgrupper med mulighed for hjemmearbejde kan dele af det korte syge‐

fravær potentielt være skjult som hjemmearbejde – modsat jobgrupper, hvor arbejds‐

opgaverne forudsætter tilstedeværelse på arbejdspladsen, for eksempel inden for

byggeri, handel og transport samt pleje og omsorg. I en undersøgelse baseret på Arbejds‐

kraftundersøgelsen (Danmarks Statistik, 2018a) var andelen, der havde arbejdet hjemme

i løbet af de sidste fire uger, betydeligt højere blandt personer med lang videregående

uddannelse (61 %) end blandt personer uden anden uddannelse end grundskole (12 %).

Gennemsnittet for alle beskæftigede lå på 29 % (Danmarks Statistik, 2018a). I en under‐

søgelse af det psykiske arbejdsmiljø blandt Djøf‐medlemmer rapporterede 50 %, at de

havde arbejdet hjemme under sygdom det seneste år og lidt flere (54 %), at de var gået

på arbejde selvom de var syge (Djøf, 2013).

Arbejdsstyrkens alderssammensætning har ændret sig de seneste 30‐40 år. Tidligere var

erhvervsfrekvensen høj for de helt unge og derefter jævnt faldende for kvinder. I 2015

var erhvervsfrekvensen jævnt stigende i aldersgruppen fra 20 til 30 år og lå på 75‐80 %

omkring 30‐års alderen (Danmarks Statistik, 2017). Erhvervsfrekvensen for kvinder og

mænd var i 2015 ret ens i de fleste aldersgrupper op til 60‐års alderen, hvor den lå på

omkring 80 %. Ved 64‐års alderen var den under 30 % for kvinder og under 50 % for

mænd (jf. (Danmarks Statistik, 2017) figur 2, side 174).

Reduktion af fravær fra arbejdsmarkedet i form af sygefravær kan sammen med senere

tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet medvirke til at øge omfanget af præsteret arbejds‐

tid. Nyere opgørelser baseret på Ældredatabasen viser, at tilbagetrækningsalderen er

steget betydeligt i 20‐års‐perioden fra 1997 til 2017 (Larsen & Amilton, 2019). I 1997

svarede 4 % af de 67‐årige, at de havde ventet med at trække sig tilbage til de blev 62 år.

I 2017 var denne andel næsten fire gange højere, idet 15 % af de 67‐årige havde ventet

med at trække sig tilbage til de blev 62 år. I 2017, hvor pensionsalderen var 65 år, lå

andelen af 67‐årige, der stadig var i beskæftigelse på 19 %, hvilket var en fordobling i

forhold til 2002, hvor kun 10 % af de 67‐årige var i beskæftigelse.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Orientering om resultater fra NFA’s rapport om lønmodtagernes sygefravær i Danmark, fra beskæftigelsesministeren

Den gennemsnitlige alder for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet for personer over 59

år var i 2018 65 år og 5 måneder. Der har været en stigning fra 2004, hvor den gennem‐

snitlige tilbagetrækningsalder var lidt over 62 år (Forsikring & Pension, 2019).

Udviklingen med stigende tilbagetrækningsalder ses også i spørgeskemaundersøgelsen

Arbejdsmiljø og Helbred (AH), hvor svarene på spørgsmålet ’Hvornår planlægger du at

trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet?’ viser en stigning i den planlagte tilbagetræk‐

ningsalder i perioden fra 2012 til 2018 (NFA’s beregninger baseret på AH).

Arbejdsstyrken forventes at ændre sammensætning i de kommende år. Der vil være flere

veluddannede og flere ældre på arbejdsmarkedet, men også flere med nedsat arbejds‐

evne og kroniske sygdomme i den erhvervsaktive alder (Kommunernes Landsforening,

2013). Andelen med kroniske sygdomme på arbejdsmarkedet er stigende, blandt andet

fordi den danske befolknings gennemsnitsalder er stigende (Danmarks Statistik, 2017) og

fordi, der gøres en indsats for, at borgere, der lever med sygdom, så vidt muligt bevarer

deres tilknytning til arbejdsmarkedet (Kommunernes Landsforening, 2013; Sørensen,

2017; OECD/EU, 2016).

Overordnet influerer adskillige faktorer på sygefraværet, såsom konjunkturer, rumme‐

lighed på arbejdsmarkedet, lovgivning relateret til sygefravær samt muligheder for be‐

handling af sygdomme. Alt dette medvirker til, at sygefravær varierer over tid. Det er

derfor væsentligt løbende at opsamle viden om omfanget af sygefravær og følge

udviklingen i sygefravær generelt samt opdelt på faktorer, der har betydning for

sygefraværet.

Denne rapport giver et overblik over lønmodtagernes sygefravær ifølge de nyeste til‐

gængelige data fra 2016 eller 2017 (afhænger af datakilderne) generelt og i forskellige

grupper samt udviklingen over tid. Selvstændige indgår ikke i rapporten, da datakilder

om selvstændiges sygefravær er meget begrænsede. Lønmodtagerne i rapporten er

afgrænset til personer over 18 år, ansat i stat, kommune, region, eller i en privat virk‐

somhed med mindst 10 ansatte.

I første del af rapportens appendiks indgår en beskrivelse af og et overblik over

forskellige datakilder til belysning af sygefraværet i Danmark. Anden del af appendiks

består af tabeller med data til rapportens figurer samt uddybende noter og i nogle

sammenhænge supplerende data.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Orientering om resultater fra NFA’s rapport om lønmodtagernes sygefravær i Danmark, fra beskæftigelsesministeren

YGEFRAVÆR GENERELT

Datakilder til dette kapitel

Data til figurer i dette kapitel er baseret på NFAʹs beregninger på baggrund af:



Danmarks Statistiks (DST’s) fraværsregister (Danmarks Statistik, 2018b).

Tabeller med data til kapitlets figurer og oplysninger om antal personer i analyserne

kan ses i appendiks, side 53, hvor tabelnumre svarer til figurernes numre.

Kommentarer til data og beregninger

I figurerne er den andel af sygefraværet som skyldes henholdsvis korttidssygefravær

(1‐7 dage), mellemlangt sygefravær (8‐30 dage) og langtidssygefravær (over 30 dage)

vist med forskellige farver.

Det procentvise fravær er beregnet som antal fraværstimer ud af det mulige antal

arbejdstimer og omfatter fravær, som skyldes ’egen sygdom’ og ’arbejdsulykke’.

Graviditetsbetinget sygefravær indgår under egen sygdom.

DST’s fraværsregister indeholder oplysninger om alt fravær fra arbejdspladsen.

Fraværsregistret kan således anvendes til at beregne både kort‐, mellemlangt‐ og

langtidssygefravær og det samlede sygefravær. Når der i rapporten omtales

’sygefravær’, menes det samlede sygefravær. De steder, der omtales fx langtids‐

sygefravær, gøres opmærksom på denne afgrænsning.

Fraværsregistret indeholder data fra alle offentlige arbejdspladser (statslige, regionale

og kommunale) og en stikprøve fra den private sektor. Private virksomheder med

mindre end 10 ansatte indgår ikke. I beregningerne i dette kapitel er stikprøven fra de

private virksomheder ’vægtet op’ til at repræsentere hele den private sektor for

virksomheder med mindst 10 ansatte. Alle beregninger er baseret på perioden 2016‐

2017 og omfatter lønmodtagere fra og med 18 år. Når en længde af en sygefraværs‐

periode er angivet, er det kalenderdage (og ikke arbejdsdage) med sygefravær.

Data i DST’s fraværsregister omfatter kun personer i arbejde. Dette betyder, at ansatte,

der mister arbejdet under en langtidssygemelding, kun indgår i statistikken med den

del af sygemeldingen, som ligger inden for ansættelsesperioden. Forskelle i jobsikker‐

hed under sygdom kan således have betydning for de beregnede sygefraværs‐

procenter.

Analyserne, som er opdelt på socioøkonomiske grupper omfatter ca. 80 % af de

lønmodtagere, der indgår i fraværsregistret. De resterende 20 % er fx selvstændige,

stillingsangivelse ikke oplyst, arbejdsløse, sygedagpengemodtagere, under

uddannelse, førtidspension og efterlønsmodtagere.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Orientering om resultater fra NFA’s rapport om lønmodtagernes sygefravær i Danmark, fra beskæftigelsesministeren

I 2016 og 2017 var gennemsnitligt 3,6 % af de danske lønmodtagere sygefraværende fra

arbejde hver dag. Dette svarer til 8,5 dages sygefravær pr. fuldtidsansat pr. år (se Tabel 2,

side 53).

I perioden 2016‐2017 udgjorde korttidssygefravær (sygeperioder af under 8 dages varig‐

hed) ca. 46 % af det samlede antal sygefraværsdage, heraf udgjorde det helt korte

sygefravær på 1‐2 dage omkring halvdelen. Det mellemlange sygefravær (sygeperioder

på 8‐30 dage) udgjorde 15 %, og langtidssygefravær (sygeperioder på over 30 dage)

udgjorde ca. 39 % af det samlede sygefravær (Figur 1, venstre side; Tabel 1 side 53).

Omkring en tredjedel (33 %) af lønmodtagerne havde et helt år uden sygedage. Lidt over

halvdelen af lønmodtagerne (53 %) havde kun perioder med korttidssygefravær (under

8 dage), for knap 9 % af lønmodtagerne var den længste sygefraværsperiode mellem 8‐30

dage. Knap 6 % af lønmodtagerne havde langtidssygefravær i løbet af et år, det vil sige

deres længste sygefraværsperiode var over 30 dage (Figur 1, højre side; Tabel 1 side 53).

Langtidssygefravær med perioder over 30 dage udgør således 39 % af det samlede antal

sygefraværsdage, men kun få lønmodtagere (5,6 %) havde en sygeperiode på over 30

dage inden for et år.

Figur 1: Sygefravær for lønmodtagere fra og med 18 år. Gennemsnit for perioden 2016-2017.

Venstre side: procent af det samlede sygefravær opdelt efter sygeperiodernes varighed.

Højre side: procent af lønmodtagere opdelt efter deres længste sygeperiode inden for et år.

Kilde: NFA’s beregninger baseret på DST’s fraværsregister.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Orientering om resultater fra NFA’s rapport om lønmodtagernes sygefravær i Danmark, fra beskæftigelsesministeren

Sygefravær

og køn

Kvinder har højere sygefravær end mænd. I gennemsnit er kvinder sygefraværende

4,6 % af arbejdstiden, og mænd er sygefraværende 2,7 % af arbejdstiden. Specielt lang‐

tidssygefravær (over 30 dage) udgør over dobbelt så meget af den mulige arbejdstid for

kvinder sammenlignet med mænd (Figur 2).

Kønsforskelle i sygefravær ses ikke kun i Danmark, det ses også i andre lande. Flere

europæiske undersøgelser af sygefravær har vist, at i de fleste lande har kvinder højere

sygefravær end mænd (Ardito et al., 2012; Mastekaasa & Melsom, 2014).

Figur 2: Det procentvise sygefravær for lønmodtagere fra og med 18 år for henholdsvis kvinder

og mænd. Baseret på perioden 2016-2017. Sygefraværet er inddelt på sygeperiodernes varig-

hed.

Kilde: NFA’s beregninger baseret på DST’s fraværsregister.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Orientering om resultater fra NFA’s rapport om lønmodtagernes sygefravær i Danmark, fra beskæftigelsesministeren

Sygefravær og alder

Nedenstående figurer viser sygefraværet for mænd og kvinder i forskellige aldersgrup‐

per (Figur 3). Sygefraværet har to maksimumpunkter – et blandt de unge og et blandt de

ældre. Hos kvinder er sygefraværet højest i aldersgruppen 30‐34 år og igen i aldersgrup‐

pen 60‐64 år. Hos mænd er sygefraværet højest i aldersgruppen 20‐24 år og igen i alders‐

gruppen 60‐64 år.

Figur 3: Sygefraværet for kvinder og mænd opdelt på aldersgrupper og sygeperiodernes varig-

hed. Baseret på perioden 2016-2017.

Kilde: NFA’s beregninger baseret på DST’s fraværsregister.

Hvis man ser på det helt korte sygefravær af 1‐2 dages varighed, er dette højest hos de

unge og derefter faldende med alderen. Langtidssygefraværet (over 30 dage) blandt

kvinder ligger højt i de samme aldersgrupper som det samlede sygefravær (30‐34 år og

60‐64 år). En del af forklaringen på det højere sygefravær hos kvinder i 25‐39 års alderen

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Orientering om resultater fra NFA’s rapport om lønmodtagernes sygefravær i Danmark, fra beskæftigelsesministeren

kan være sygefravær under graviditet, som indgår under ’egen sygdom’. Blandt mænd

er langtidssygefraværet stigende med alderen op til 64 år.

Figur 3 viser, at sygefraværet blandt personer på arbejdsmarkedet er lavere i alders‐

gruppen over 65 år. En del af forklaringen er formentligt selektion, hvor lønmodtagere

med dårligt helbred og/eller hårde arbejdsvilkår forlader arbejdsmarkedet. Dem, der er

tilbage på arbejdsmarkedet, vil således have et gennemsnitligt lavere sygefravær. En del

af forklaringen på det relativt lave sygefravær for 18‐19 årige kan være selektion af

hvem, der er på arbejdsmarkedet, korte ansættelser, og/eller lav jobsikkerhed under

sygdom i denne aldersgruppe.

Sygefravær i den private sektor, staten, regioner

og kommuner

Sygefraværet er højest hos ansatte i kommuner (5,7 %) og regioner (5,2 %), og lavest hos

ansatte i staten (3,5 %) og det private (2,8 %) (Figur 4). Det er især det langvarige syge‐

fravær på mere end 90 dage, som er lavt i den private sektor.

Figur 4: Sygefraværet opdelt på sektor og sygeperiodernes varighed. Lønmodtagere fra og med

18 år indgår. Baseret på perioden 2016-2017.

Kilde: NFA’s beregninger baseret på DST’s fraværsregister.

De anvendte data afspejler, at de fire sektorer har forskellig fordeling af kvinder og

mænd. Der er en større andel af kvinder ansat i regioner og kommuner. I staten og den

private sektor er andelen af kvinder væsentligt lavere. Forskellene mellem sektorer

bibeholdes, når sygefraværet underopdeles på sektor og køn (Figur 5). Kvinder har

højere sygefravær end mænd i alle fire sektorer. For begge køn ligger sygefraværet i den

private sektor og staten lavest, mens sygefraværet i regioner og kommuner ligger højest.

Både kort‐, mellemlangt‐ og langtidssygefravær er højere i regioner og kommuner

sammenlignet med staten og den private sektor.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Orientering om resultater fra NFA’s rapport om lønmodtagernes sygefravær i Danmark, fra beskæftigelsesministeren

Sygefravær opdelt på sektor og køn

- inddelt efter sygeperiodernes varighed

Figur 5: Sygefraværet for kvinder og mænd opdelt på sektor og sygeperiodernes varighed.

Lønmodtagere fra og med 18 år indgår. Baseret på perioden 2016-2017.

Kilde: NFA’s beregninger baseret på DST’s fraværsregister.

En del af forskellen mellem sektorer kan tilskrives, at kommuner og regioner har

væsentlig flere kvindelige ansatte end staten og den private sektor. Hertil kommer at

kvinder og mænd ansat inden for samme job eller branche har forskellige opgaver og

dermed forskellige arbejdsmiljøbelastninger (jf. diskussionen af kønsopdeling på

arbejdsmarkedet i (Lewis & Mathiassen, 2013)). Ældre lønmodtagere fra 55‐64 år har

mere langtidssygefravær end yngre, og gennemsnitsalderen er lavere blandt ansatte i

den private sektor end i den offentlige sektor. Hovedparten af arbejdspladserne i de tre

brancher med det højeste sygefravær hører under kommuner og regioner (se Figur 7,

side 21).

En rapport fra 2018, som har analyseret sygefraværet i den offentlige sektor, finder at

over halvdelen (50‐60 %) af forskellen på sygefraværet i den offentlige sektor og den

private sektor kan forklares ved forskelle i sammensætningen af medarbejdere (køn,

alder og uddannelse) samt forskelle i arbejdsfunktioner (Beskæftigelsesministeriet &

Finansministeriet, 2018). Det er især sygefravær over 30 dage, der er højere i den

offentlige sektor. Nogle af de jobkategorier der sammenlignes, har antageligt forskellige

arbejdsfunktioner i den offentlige sektor og den private sektor (fx består jobgruppen

sygeplejersker af arbejdsfunktionerne sygeplejerske, jordemødre, farmaceuter,

kostvejledere og optikere). I rapporten anføres at: ”personer med samme arbejds‐

funktioner på tværs af sektorerne udfører ikke altid fuldstændig ens opgaver”.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Orientering om resultater fra NFA’s rapport om lønmodtagernes sygefravær i Danmark, fra beskæftigelsesministeren

Sygefravær, sektor og socioøkonomisk status

Staten, kommunerne, regionerne og den private sektor har ikke den samme andel af

lønmodtagere inden for de forskellige socioøkonomiske grupper (jf. data for antal

fuldtidsansatte i Tabel 4). De tre socioøkonomiske grupper er: ’Lønmodtager i arbejde,

der forudsætter færdigheder på højeste niveau’, ’ Lønmodtager i arbejde der forudsætter

færdigheder på mellemniveau’ og ’ Lønmodtager i arbejde der forudsætter færdigheder

på grundniveau’.

Ansatte i den private sektor udgør ca. 63 % af det samlede antal lønmodtagere med

oplysninger om sygefravær ifølge de data, der indgår i analyserne i denne rapport

(virksomheder med mindre end 10 ansatte indgår ikke). Opdelt på socioøkonomisk

status er en relativt større andel af lønmodtagere på grundniveau ansat i den private

sektor (ca. 71 %) og en relativt mindre andel på mellemniveau og højeste niveau (ca. 51–

52 %) (jf. data i Tabel 6a‐c). Ansatte i staten udgør knap 9 % af lønmodtagere med

oplysninger om sygefravær. En relativt mindre andel af lønmodtagere i arbejde på

grundniveau og mellemniveau er ansat i staten (ca. 5–7 %) og en relativt højere andel af

lønmodtagere i arbejde på højeste niveau (ca. 20 %) (jf. data i Tabel 6a‐c). Ansatte i

regionerne udgør knap 7 % af lønmodtagere med oplysninger om sygefravær. En relativt

mindre andel af lønmodtagere i arbejde på grundniveau er ansat i regionerne (3 %) og en

relativt højere andel af lønmodtagere i arbejde på mellemniveau (ca. 29 %) (jf. data i

Tabel 6a‐c). Ansatte i kommunerne udgør ca. 21 % af lønmodtagere med oplysninger om

sygefravær. En relativt højere andel af lønmodtagere i arbejde på mellemniveau er ansat

i kommunerne (ca. 29 %) (jf. data i Tabel 6a‐c).

Da det gennemsnitlige sygefravær er forskelligt for de socioøkonomiske grupper,

sammenlignes de fire sektorers sygefravær inden for tre socioøkonomiske grupper:

lønmodtagere i arbejde, der forudsætter færdigheder på henholdsvis grundniveau,

mellemniveau og højeste niveau.

Den generelle forskel på sygefraværet for de fire sektorer (jf. Figur 4, side 17) ses også,

når der opdeles på sektor og socioøkonomisk status (Figur 6). Lønmodtagere i den

private sektor har det laveste sygefravær inden for alle tre socioøkonomiske grupper –

varierende fra 2,2 % for lønmodtagere på højeste niveau til 3,3 % for lønmodtagere på

grundniveau.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Orientering om resultater fra NFA’s rapport om lønmodtagernes sygefravær i Danmark, fra beskæftigelsesministeren

Sygefravær opdelt på sektor socioøkonomisk status

- inddelt efter sygeperiodernes varighed

Lønmodtagere på

grundniveau

Lønmodtagere på

mellemniveau

Lønmodtagere på

højeste niveau

Figur 6: Sygefraværet opdelt på sektor, socioøkonomisk status og sygeperiodernes varighed.

Lønmodtagere fra og med 18 år indgår. Baseret på perioden 2016-2017.

Kilde: NFA’s beregninger baseret på DST’s fraværsregister.

Lønmodtagere i staten har også forholdsvis lavt sygefravær, især blandt lønmodtagere

på højeste niveau (2,8 %) og lønmodtagere på mellemniveau (3,7 %). For lønmodtagere i

staten ansat på grundniveau ligger sygefraværet på 4,6 %.

I regioner og kommuner har især lønmodtagere på grundniveau og mellemniveau højere

sygefravær (5,7–6,7 %) sammenlignet med den private sektor (2,5–3,3 %).

I kommunerne er sygefraværet blandt lønmodtagere på højeste socioøkonomiske niveau

relativt højere (4,7 %) end i de tre andre sektorer (2,2–3,2 %).

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Orientering om resultater fra NFA’s rapport om lønmodtagernes sygefravær i Danmark, fra beskæftigelsesministeren

Sygefravær og brancher

Sygefraværet varierer mellem brancher. Figur 7 viser sygefraværet i 2016‐2017 opdelt på

brancher. Det højeste sygefravær findes i brancherne ’Døgninstitutioner og hjemmepleje’

og ’Daginstitutioner’ med sygefraværsprocenter på 6,6 % og 5,7 %. Det laveste syge‐

fravær findes i branchen ’Energi og råstoffer’ samt ’Film presse og bøger’ med syge‐

fraværsprocenter på 2,2 %.

Figur 7: Sygefravær opdelt på brancher og sygeperiodernes varighed for lønmodtagere fra og

med 18 år. Baseret på perioden 2016-2017. Brancherne er opdelt efter den kategorisering af

brancher Arbejdstilsynet anvender.

Kilde: NFA’s beregninger baseret på DST’s fraværsregister.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Orientering om resultater fra NFA’s rapport om lønmodtagernes sygefravær i Danmark, fra beskæftigelsesministeren

Forskellen i sygefravær mellem brancher afhænger af en række faktorer, fx fordeling af

køn, aldersgrupper, socioøkonomisk status, selektion af hvem, som bliver ansat, arbejds‐

miljø og arbejdsforhold.

Det skal bemærkes, at private virksomheder med under 10 ansatte ikke indgår i DST’s

fraværsregister. Resultatet for en branchegruppe er derfor i nogle tilfælde ikke repræsen‐

tativt for hele branchen, hvis dele af branchen er præget af mange små virksomheder.

Samtidigt har branchens jobsikkerhed under sygdom betydning, da kun personer i

arbejde indgår i fraværsregistret. Brancher med lav jobsikkerhed under sygdom vil alt

andet lige være registreret med mindre langtidssygefravær, hvis medarbejdere, der har

haft meget sygefravær, enten afskediges eller ikke får forlænget deres ansættelse.

Sygefravær og job

Sygefravær i 2016‐2017 opdelt på jobgrupper er vist i Figur 8. ’Social‐ og sundheds‐

assistenter’ og ’Pædagoger’ havde det højeste sygefravær på 7,2 % og 6,5 %. ’Ledere’

havde det laveste sygefravær på 1,5 %.

For jobgrupper, hvor mange er ansat i private virksomheder med mindre end 10 ansatte,

skal resultaterne tages med forbehold, fx frisører og kosmetologer.

De jobgrupper, som har de højeste sygefraværsprocenter (’Social‐ og sundheds‐

assistenter’ og ’Pædagoger’) svarer ret nøje til de brancher, som har de højeste

sygefraværsprocenter (’Døgninstitutioner og hjemmepleje’ og ’Daginstitutioner’).

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Orientering om resultater fra NFA’s rapport om lønmodtagernes sygefravær i Danmark, fra beskæftigelsesministeren

Figur 8: Sygefraværet opdelt på job og sygeperiodernes varighed for lønmodtagere fra og med

18 år. Baseret på perioden 2016-2017. Jobgrupperne er opdelt efter NFA's kategorisering af

DISCO-koder, der anvendes i AH-undersøgelserne.

Kilde: NFA’s beregninger baseret på DST’s fraværsregister.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Orientering om resultater fra NFA’s rapport om lønmodtagernes sygefravær i Danmark, fra beskæftigelsesministeren

Opsummering vedrørende ’Sygefravær generelt’



I perioden 2016‐2017 var 46 % af sygefraværet i Danmark korttidssygefravær

(under 8 dage). Det mellemlange sygefravær (8‐30 dage) udgjorde 15 %, og

langtidssygefravær (over 30 dage) udgjorde ca. 39 % af det samlede sygefravær.

I løbet af et år havde lidt over halvdelen af lønmodtagerne (53 %) kun perioder

med korttidssygefravær (under 8 dage). Knap 9 % af lønmodtagerne havde en

længste sygefraværsperiode på 8‐30 dage og knap 6 % af lønmodtagerne havde

en sygefraværsperiode på over 30 dage.

Ca. en tredjedel (33 %) af lønmodtagerne havde intet sygefravær i løbet af et år.

Kvinder har generelt højere sygefravær end mænd, det gælder specielt langtids‐

sygefravær, hvor kvinder har over dobbelt så meget sammenlignet med mænd.

Korttidssygefraværet er højest blandt yngre lønmodtagere og falder med alderen

hos både mænd og kvinder. Blandt kvinder, har aldersgrupperne 30‐34 og

60‐64 år mest langtidssygefravær (samme aldersgrupper som for det samlede

sygefravær). Blandt mænd stiger langtidssygefraværet med alderen og er højest

blandt 60‐64 årige lønmodtagere.

Lønmodtagere i regioner og kommuner har højere sygefravær end lønmodtagere

i staten og i den private sektor. Det samme ses efter opdeling på køn og socio‐

økonomisk status.

Brancher med mest sygefravær er ’Døgninstitutioner og hjemmepleje’ og

’Daginstitutioner’.

Jobfunktioner med mest sygefravær er ’Social‐ og sundhedsassistenter’ og

’Pædagoger’.



BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Orientering om resultater fra NFA’s rapport om lønmodtagernes sygefravær i Danmark, fra beskæftigelsesministeren

YGEFRAVÆRETS UDVIKLING

Datakilder til dette kapitel

Danmarks Statistiks (DST’s) fraværsregister (Danmarks Statistik, 2018b)

DST’s Statistikbank (Danmarks Statistik, 2019).

Dansk Arbejdsgiverforenings fraværsstatistik (Dansk Arbejdsgiverforening,

2018b).



Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs (NFAʹs) spørgeskema‐

undersøgelser

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte 1990‐2010 (NAK) (Burr et al., 2003)

Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark, AH (Det Nationale

Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2019a)

Tabeller med data til kapitlets figurer og oplysninger om antal personer i analyserne

kan ses i appendiks, side 60, hvor tabelnumre svarer til figurernes numre.



Kommentarer til data og beregninger

Data om sygefravær i dette kapitel stammer fra NFA’s beregninger baseret på DST’s

fraværsregister, fra DST’s egne beregninger (tilgængelige via Statistikbanken.dk), fra

Dansk Arbejdsgiverforenings beregninger og fra NFA’s spørgeskemaundersøgelser.

NFA’s beregninger baseret på fraværsregistret viser kort‐, mellemlangt‐ og langtids‐

sygefravær fra 2010 til 2017. Statistikbankens beregninger viser sygefravær opdelt på

sektor fra 2003 til 2017. NFA’s og Statistikbankens beregninger er baseret på det

samme bagvedliggende datagrundlag. Både NFA’s og Statistikbankens beregninger er

tilstræbt at være repræsentative for alle lønmodtagere i Danmark. Alle lønmodtagere

fra den offentlige sektor indgår. Fra den private sektor indgår en stikprøve. Stikprøven

fra den private sektor er vægtet på bl.a. køn, region, uddannelse, arbejdsfunktion,

branche og lønform for at være repræsentativ for ansatte i private virksomheder med

mindst 10 ansatte (Danmarks Statistik, 2018b). NFA og Statistikbanken bruger den

samme vægtning.

Dansk Arbejdsgiverforenings opgørelser for privatansatte på DA‐området er tilgænge‐

lige fra 2001‐2017 og stammer dels fra en stikprøve fra den private sektor og dels fra

frivillige indberetninger fra Dansk Arbejdsgiverforenings medlemmer. Der indgår kun

oplysninger fra virksomheder med mindst 10 ansatte. I beregningen er data vægtet

efter køn, arbejder/funktionær, arbejdsfunktion, tids‐/fastlønnet, virksomhedsstørrelse

og hovedbranche (Dansk Arbejdsgiverforening, 2018a). Det er dog svært at vurdere

generaliserbarheden, blandt andet fordi der indgår frivillige indberetninger.

I de registerbaserede beregninger af sygefravær indgår både fravær på grund af ’egen

sygdom’ og på grund af ’arbejdsulykke’.

NFAʹs spørgeskemaundersøgelser er baseret på repræsentative stikprøver.

Besvarelsen er frivillig, hvilket kan føre til bias i forhold til hvem, der vælger at svare.

Se kommentarer om anvendelse af vægte i afsnittet ’Kommentarer til data og beregninger’ i

kapitlet Arbejdsmiljø og sygefravær side 33 og i appendiks om Datakilder om sygefravær side 51.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Orientering om resultater fra NFA’s rapport om lønmodtagernes sygefravær i Danmark, fra beskæftigelsesministeren

Der er et begrænset kendskab til tidligere årtiers sygefravær på grund af mangel på gode

datakilder. I dette kapitel sammenlignes sygefraværet tilbage i tid ved hjælp af oplysnin‐

ger og analyser fra forskellige kilder. Kilderne viser kun til en vis grad det samme. Der,

hvor kilderne viser forskellige resultater, er der grund til at være påpasselig med

fortolkningen.

NFA's beregninger af sygefravær (2010-2017)

Nedenstående figur viser udviklingen i det gennemsnitlige sygefravær fra 2010 til 2017

for danske lønmodtagere fra og med 18 år. Sygefraværet er beregnet af NFA på bag‐

grund af data fra DST’s fraværsregister og er opdelt på kort‐, mellemlangt‐ og langtids‐

sygefravær.

Figur 9: Det gennemsnitlige årlige sygefravær i perioden 2010-2017 opdelt på sygeperiodernes

varighed for lønmodtagere fra og med 18 år.

Kilde: NFA’s beregninger baseret på DST’s fraværsregister.

Langtidssygefraværet (over 30 dage) varierer lidt mere end korttidssygefraværet (under

8 dage) i perioden fra 2010 og frem. Det samlede sygefravær har været ret stabilt de

senere år. Fra 2012 og frem ses mindre variationer for sygefravær over 30 dage. Efter

2015 ses et mindre fald i langtidssygefravær over 3 måneder (Figur 9). Dette svarer til de

resultater, der præsenteres i rapporten ’Økonomisk Analyse: Sygefravær i den offentlige

sektor’ (Beskæftigelsesministeriet & Finansministeriet, 2018).

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Orientering om resultater fra NFA’s rapport om lønmodtagernes sygefravær i Danmark, fra beskæftigelsesministeren

Danmarks Statistiks statistikbank – sygefravær

(2003-2017)

Tallene fra Statistikbanken viser sygefraværet længere tilbage i tid end tallene fra NFAʹs

beregninger baseret på DST’s fraværsregister. I Statistikbanken er sygefraværet beregnet

for den statslige sektor siden 2003, for kommuner og regioner siden 2005 og for den pri‐

vate sektor siden 2007. Der er et databrud i 2014. Før 2014 er sektorerne opdelt i katego‐

rierne ’Den statslige sektor’, ’Den kommunale og regionale sektor’, og ’Den private

sektor’. Efter 2014 er sektorerne inddelt efter ’Stat (inklusiv sociale kasser og fonde)’,

’Kommuner og Regioner’ og ’Virksomheder og organisationer’ (Danmarks Statistik,

2019).

DST beskriver deres beregninger således: Fraværsprocenten er beregnet som fraværs‐

dagsværk i året i procent af mulige arbejdsdagsværk i året. De mulige arbejdsdagsværk

defineres som det antal arbejdsdagsværk, en person kunne have haft, hvis vedkommen‐

de ikke havde været fraværende (Danmarks Statistik, 2018b).

Figur 10: Det gennemsnitlige sygefravær i perioden 2003-2013 og 2015-2017 opdelt på

sektorer. Der mangler observationer for 2014 pga. databrud i forbindelse med metodeskift.

Før 2014 er sektorerne opdelt i kategorierne ’Den statslige sektor’, ’Den kommunale og

regionale sektor’, og ’Den private sektor’. Sektorerne er efter 2014 opdelt i ’Stat (inklusiv

sociale kasser og fonde)’, ’Kommuner og Regioner’ og ’Virksomheder og organisationer’.

Kilde: DST’s Statistikbanken (Danmarks Statistik, 2019).

Opgørelserne viser, at niveauet i de forskellige sektorer har ligget relativt stabilt i

perioden med en tendens til en top omkring år 2007 (Figur 10). Det største fald i syge‐

fraværet siden 2007 er sket i den private sektor. Den offentlige sektor (stat, regioner og

kommuner) havde et svagt stigende sygefravær fra 2012 til 2013. Fra 2015 til 2017 ses et

svagt fald i sygefraværet i den offentlige sektor. For den private sektor ses et fald i syge‐

fraværet fra 2015 til 2016 og en stigning fra 2016 til 2017.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Orientering om resultater fra NFA’s rapport om lønmodtagernes sygefravær i Danmark, fra beskæftigelsesministeren

Dansk Arbejdsgiverforenings fraværsstatistik

(2001-2017)

Dansk Arbejdsgiverforening indsamler data om sygefravær fra den private sektor.

Fraværsprocenter fra 2001 og frem er tilgængelige via deres hjemmeside.

Dansk Arbejdsgiverforening beskriver deres beregninger således: Fraværsprocenten er

beregnet som antal registrerede fraværstimer pga. egen sygdom og arbejdsulykke i

procent af antal mulige arbejdstimer i året fratrukket feriedage, afholdte feriefridage,

særlige feriedage og omsorgsdage.

Antallet af lønmodtagere på DA‐området, der indgår i denne statistik er gennem årene

steget fra ca. 50.000 før 2006 til knap 642.000 i 2017 (Tabel 11, side 61). Tallene fra de

første år er således behæftet med en noget større usikkerhed.

Figur 11 viser det samlede sygefravær blandt privatansatte på DA‐området i perioden

fra 2001 til 2017. Fra 2006 og frem ses et fald i det samlede sygefravær fra 4,6 % til 3,2 % i

2012, hvorefter niveauet har været det samme frem til 2017. Ifølge Dansk Arbejdsgiver‐

forening var sygefraværet i 2014 (3,1 %) det laveste på DA‐området siden 1993 (Dansk

Arbejdsgiverforening, 2018b).

Figur 11: Det gennemsnitlige sygefravær blandt privatansatte på DA-området i perioden 2001

til 2017 ifølge data fra Dansk Arbejdsgiverforening. Data er baseret på indrapporteringer fra en

delmængde af danske private virksomheder. Antal deltagere lå før 2006 på 50.000 og er i 2017

steget til knap 642.000.

Kilde: Statistik-Nyt 2018 og tidligere udgivelser, se (Dansk Arbejdsgiverforening, 2018b).

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Orientering om resultater fra NFA’s rapport om lønmodtagernes sygefravær i Danmark, fra beskæftigelsesministeren

Figur 12: Sygefraværet blandt privatansatte på DA-området i perioden 2001-2017 ifølge data

fra Dansk Arbejdsgiverforening. Data er baseret på indrapporteringer fra en delmængde af

danske private virksomheder.

Kilde: Statistik-Nyt 2018 og tidligere udgivelser, se (Dansk Arbejdsgiverforening, 2018b).

Dansk Arbejdsgiverforening angiver også sygefraværet underopdelt på køn og på

arbejdere og funktionærer. Resultatet viser, at kvinder har højere sygefravær end mænd,

og arbejdere har højere sygefravær end funktionærer. Ifølge disse data skyldes faldet i

sygefraværet i danske private virksomheder på DA‐området et fald i sygefravær blandt

kvindelige og mandlige arbejdere. Som det fremgår af Figur 12 nærmer niveauet af

sygefravær for henholdsvis arbejdere og funktionærer sig hinanden, mest udtalt for

kvinder.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Orientering om resultater fra NFA’s rapport om lønmodtagernes sygefravær i Danmark, fra beskæftigelsesministeren

Selvrapporteret sygefravær i NFA's

spørgeskemaundersøgelser (1990-2018)

I dette afsnit præsenteres data om selvrapporteret sygefravær baseret på de

spørgeskemaundersøgelser af Arbejdsmiljø og Helbred (AH) NFA har udført siden 1990.

I flere af undersøgelserne indgår spørgsmålet ’Hvor mange arbejdsdage med sygdomsfravær

har du i alt haft inden for det sidste år?’ med svarmuligheden ’antal dage ___’.

NFA's spørgeskemaundersøgelser

lønmodtagere opdelt efter antal selvrapporterede sygedage

Figur 13: Antal selvrapporterede sygedage det sidste år blandt lønmodtagere i alderen 23–59 år

i perioden 1990-2018. Før 2005 blev data indsamlet via telefoninterview og efter 2005 blev

data indsamlet via post- eller webspørgeskema, i 2005 blev begge indsamlingsmetoder

anvendt. Undersøgelsen indeholdt ikke spørgsmål om sygefravær i 1995 og 2012.

Kilder: NFA's spørgeskemaundersøgelser om Arbejdsmiljø og Helbred (Burr et al., 2003; Det Nationale

Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2019a).

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Orientering om resultater fra NFA’s rapport om lønmodtagernes sygefravær i Danmark, fra beskæftigelsesministeren

Figur 13 viser den procentvise andel af deltagere i undersøgelserne, som har svaret hen‐

holdsvis: 0 dage, 1‐2 dage, 3‐7 dage, 8‐30 dage eller mindst 31 dages sygefravær.

Oplysningerne er indsamlet via telefoninterview fra 1990 til 2005 og via post‐ og web‐

spørgeskema fra 2005 til 2018. I forbindelse med metodeskift i 2005 blev en randomiseret

del udtaget til telefoninterview, derfor indgår 2005 i begge grafer. Samtidigt er der sket

et fald i svarprocenterne på spørgeskemaundersøgelsen over årene. I 1990 var svar‐

procenten ca. 90 %. I hver runde af Arbejdsmiljø og Helbred (AH) har stikprøven bestået

af mindst 50.000 lønmodtagere, og svarprocenterne har ligget på mindst 50 %. I 2018 var

svarprocenten 60 % (Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2019b).

Data fra AH‐undersøgelserne dækker en periode på 28 år og viser, at andelen af perso‐

ner, der ikke rapporterede sygefravær (0 dages sygefravær) er faldet fra ca. 38 % i 1990 til

ca. 28 % i 2018. Andelen, der rapporterede 3‐7 dages sygefravær, er steget fra 24 % i 1990

til 31 % i 2018 (Figur 13).

Ændringer af indsamlingsmetoderne fra telefoninterview til post‐ og webspørgeskema,

samt faldet i svarprocenterne kan have påvirket disse resultater. Generelt er det nød‐

vendigt at være påpasselig ved sammenligning af undersøgelsesresultater over tid.

En undersøgelse, der sammenligner selvrapporteret sygefravær i AH med data fra

fraværsregistret, viste overordnet set god overensstemmelse (Thorsen et al., 2018b).

Personer, der havde under 10 dages sygefravær pr. år, undervurderede deres

sygefravær, mens personer der havde over 30 dages sygefravær pr. år overvurderede

deres sygefravær. Kvinder undervurderede deres sygefravær mere end mænd (i

gennemsnit 1 dag) og ældre lønmodtagere undervurderede deres sygefravær mere end

yngre lønmodtagere (forskel på 1,7 dage for 60‐64 årige sammenlignet med 18‐29 årige).

Andre undersøgelser baseret på forskellige typer data har vist varierende overens‐

stemmelse mellem selvrapporteret og registerbaseret sygefravær. Et studie anbefaler kun

at spørge til sygefravær inden for de seneste 2 måneder (Severens et al., 2000). Andre

studier finder bedre overensstemmelse, som dog kan afhænge af længden af syge‐

fraværsperioderne og andre faktorer som fx køn og uddannelsesniveau (Ferrie et al.,

2005; Stapelfeldt et al., 2012; Voss et al., 2008).

Registerbaserede data om sygefravær betragtes normalt som de mest troværdige kilder

til oplysninger om sygefravær. I mange sammenhænge er selvrapporteret sygefravær

eneste tilgængelige kilde til data om sygefravær fx for private virksomheder med under

10 ansatte og i forbindelse med internationale sammenligninger

. Hvis der ikke er

adgang til registerbaseret sygefravær er selvrapporterede oplysninger om sygefravær

anvendelige, hvis man er opmærksom på de mulige forskelle.

Danmark udmærker sig ved i modsætning til de fleste andre lande at have registeroplysninger

om sygefravær.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Orientering om resultater fra NFA’s rapport om lønmodtagernes sygefravær i Danmark, fra beskæftigelsesministeren

Opsummering vedrørende ’Sygefraværets

udvikling’

I dette kapitel præsenteres sygefraværets udvikling over tid baseret på forskellige kilder.



Sygefraværet steg fra 2003 og frem til 2006‐2007, hvor sygefraværet havde et

maksimum. Herefter faldt sygefraværet igen frem til ca. 2012‐2013. Fra 2015 og

frem ses et svagt fald i sygefraværet i den offentlige sektor. I den private sektor

ses et faldt i sygefraværet fra 2015 til 2016 og en stigning fra 2016 til 2017.



Både den offentlige og den private sektor havde et maksimum i sygefraværet i

2006‐2007.



Alle sektorer har haft et fald i sygefraværet efter 2007, men faldet var størst i den

private sektor.



Den offentlige sektor (stat, regioner og kommuner) havde et svagt stigende syge‐

fravær fra 2012 til 2013 og et fald fra 2015 til 2017.



Udviklingen i selvrapporteret sygefravær i perioden fra 1990 til 2018 viste et fald

i andelen, der ikke rapporterede sygefravær og en stigning i andelen, der

rapporterede 3‐7 dages sygefravær.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Orientering om resultater fra NFA’s rapport om lønmodtagernes sygefravær i Danmark, fra beskæftigelsesministeren

RBEJDSMILJØ OG SYGEFRAVÆR

Datakilder til dette kapitel



Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs spørgeskemaundersøgelser

’Arbejdsmiljø og Helbred’ fra 2016 (AH2016) (Det Nationale Forskningscenter

for Arbejdsmiljø, 2019a).

Danmarks Statistiks (DST’s) fraværsregister (Danmarks Statistik, 2018b).



Tabeller med data til kapitlets figurer og oplysninger om antal svar der indgår i

analyserne samt de anvendte spørgsmål og svarkategorier kan ses i appendiks, side

63, hvor tabelnumre svarer til figurernes numre.

Kommentarer til data og beregninger

De anvendte spørgsmål om arbejdsmiljø og deres svarkategorier er gengivet sammen

med datatabellerne i appendiks.

I beregningerne er spørgeskemasvar vedr. arbejdsmiljø sammenholdt med register‐

oplysninger om sygefravær de efterfølgende 12 måneder. Analyserne er ikke justeret

for fx køn, alder og uddannelse og kan ikke tolkes som årsag‐virkningssammenhænge.

I analyserne bruges spørgeskemaundersøgelsen AH2016. Der indgår personer i

alderen fra 18 til 65 år, som var i arbejde da de besvarede spørgeskemaet. AH2016

består både af en ny stikprøve fra 2016 og en kohorte del, hvor lønmodtagere, som har

besvaret tidligere spørgeskemaundersøgelser, er blevet spurgt igen.

Beregningerne er deskriptive og AH‐data er analyseret med anvendelse af en vægt,

der regner stikprøven op til den samlede population af danske lønmodtagere.

Fraværsregistret fra DST har tilsvarende vægte for stikprøven af privatansatte. For

offentligt ansatte er fraværsregistret en totalregistrering og hvert svar har vægten 1.

For privatansatte er data i fraværsregistret stikprøvebaseret (se Datakilder om

sygefravær, side 51). I analyserne indgår oplysninger fra personer, der både har

besvaret AH2016 og indgår i fraværsregistret. For offentligt ansatte anvendes AH

vægte og for privatansatte ganges vægte fra AH med vægte fra fraværsregistret.

Vægte for privatansatte i DST’s fraværsdata har en ret høj variation; når de ganges

med AH vægte bliver variationen endnu større. For at undgå ekstremt høje vægte er

der udført en mild trimning af de resulterende vægte, som ligger over 98,5 % percenti‐

len. I denne trimning opdeles data på grupper (fx køn, alder, sektor og uddannelse).

Hvis personer i en gruppe har en vægt, som ligger over 98,5 % percentilen, tildeles de

nye trimmede vægte, der beregnes som gennemsnittet af vægte over 98,5 % percenti‐

len og et tilsvarende antal af de laveste vægte. Dette gennemsnit er den nye vægt som

tildeles de udvalgte personer i grupperne med henholdsvis høje og lave vægte.

Data fra AH2016 og data fra DST’s fraværsregister er i Fraværsrapport 2019 analyseret

med trimmede vægte i modsætning til de tilsvarende data for AH2014 i Fraværs‐

rapport 2017, der ikke er vægtet (Thorsen et al., 2018a) – derfor er figurer og tabeller i

de to rapporter ikke sammenlignelige.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Orientering om resultater fra NFA’s rapport om lønmodtagernes sygefravær i Danmark, fra beskæftigelsesministeren

Dette kapitel viser eksempler på selvrapporteret arbejdsmiljø blandt deltagere i AH2016

og registeroplysninger om deres sygefravær de efterfølgende 12 måneder for centrale

arbejdsmiljøfaktorer inden for psykosocialt arbejdsmiljø, negative oplevelser, muskel‐

skeletbesvær samt kemi/hudpåvirkninger og støj (emner og spørgsmål i AH‐undersøgel‐

serne kan ses på www.arbejdsmiljodata.nfa.dk).

I hele dette kapitel er der, som nævnt oven for, tale om ujusterede analyser, der ikke kan

tolkes som årsag‐virkningssammenhænge. Der er for eksempel ikke taget højde for en

evt. selektion ind i jobs med henholdsvis godt og dårligt arbejdsmiljø. Det vil sige man

kan ikke alene på baggrund af de viste associationer konkludere at fx lav indflydelse

forårsager sygefravær.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Orientering om resultater fra NFA’s rapport om lønmodtagernes sygefravær i Danmark, fra beskæftigelsesministeren

Psykosocialt arbejdsmiljø og sygefravær

Psykosocialt arbejdsmiljø omfatter faktorer som indflydelse, følelsesmæssige krav og

anerkendelse. Psykosocialt arbejdsmiljø omfatter også forholdet til ledelsen og kolle‐

gerne og balancen mellem krav og ressourcer i jobbet. Arbejdsmiljøfaktorerne i dette

afsnit afspejler aspekter af organisering og ledelse (indflydelse og anerkendelse fra

ledelsen) og relationer til fx patienter, klienter, elever eller kunder (følelsesmæssige krav

og modsatrettede krav).

Psykosocialt arbejdsmiljø og sygefravær

- inddelt efter sygeperiodernes varighed

Figur 14: Analyser af sygefravær og spørgeskemasvar fra AH2016 om psykosocialt arbejdsmiljø

blandt danske lønmodtagere i alderen 18–65 år. Sygefraværet er registeroplysninger om

sygefravær de efterfølgende 12 måneder angivet som procent af den mulige arbejdstid.

Kilde: NFA’s beregninger baseret på AH-undersøgelsen og DST’s fraværsregister (ujusterede analyser).

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Orientering om resultater fra NFA’s rapport om lønmodtagernes sygefravær i Danmark, fra beskæftigelsesministeren

De psykosociale arbejdsmiljøfaktorer ”Indflydelse”, ”Anerkendelse fra ledelsen” og

”Følelsesmæssige krav” viser en generel sammenhæng med sygefravær, hvor løn‐

modtagere med godt psykosocialt arbejdsmiljø har mindre sygefravær, og dem med

dårligt psykosocialt arbejdsmiljø har højere sygefravær (Figur 14). For ”Modsatrettede

krav” ses en meget begrænset sammenhæng med sygefravær. Forskellen i det procent‐

vise sygefravær skyldes især det langvarige sygefravær (over 30 dage), som er en del

højere hos lønmodtagere, der rapporterer dårligt psykosocialt arbejdsmiljø. Det korte

sygefravær (under 8 dage) er også højere hos lønmodtagere med dårligt psykosocialt

arbejdsmiljø, her er forskellene dog mindre. Det helt korte sygefravær på 1‐2 dage

varierer mindst.

Negative oplevelser og sygefravær

Negative oplevelser på arbejdspladsen kan fx være udsættelse for vold og trusler om

vold i forbindelse med arbejdet, skænderier eller konflikter og mobning på arbejds‐

pladsen. Oplevelser, som kan medføre dårlig trivsel, helbredsproblemer og sygefravær.

Udsættelse for vold eller trusler om vold kan have både fysiske og psykiske konsekven‐

ser. Konflikter i form af skænderier og negative relationer på arbejdspladsen har også

betydning for trivslen. Konflikter kan fx være i forhold til kolleger, over‐ eller under‐

ordnede, men også i forhold til kunder, klienter, patienter eller elever. Mobning på

arbejdspladsen er en alvorlig negativ oplevelse. Definitionen på mobning er, når en

person regelmæssigt og over længere tid udsættes for ubehagelige og/eller nedværdig‐

ende handlinger, som han eller hun ikke kan forsvare sig imod. Mobning kan bl.a. være

medvirkende til udvikling af depression.

Lønmodtagere, der rapporterer, at de dagligt eller ugentligt er udsat for vold og/eller

trusler om vold på arbejdspladsen, har et højere sygefravær i de efterfølgende 12

måneder end lønmodtagere, som rapporterer, at de månedligt, sjældent eller aldrig er

udsat (Figur 15).

Konflikter og skænderier på arbejdspladsen har også en sammenhæng med sygefravær,

hvor lønmodtagere, der dagligt eller ugentligt oplever konflikter, har højere sygefravær

(Figur 15).

Lønmodtagere, som rapporterer at være udsat for mobning dagligt, har væsentligt højere

sygefravær i de efterfølgende 12 måneder end lønmodtagere, som rapporterer, at de

ugentligt eller sjældnere er udsat for mobning. Især det langvarige sygefravær er meget

højere. Lønmodtagere, som rapporterer at være vidne til mobning på arbejdspladsen

dagligt eller ugentligt, har også et højere sygefravær, dog ikke så udtalt som de løn‐

modtagere, der selv er udsat for mobning (Figur 15).

Generelt har de lønmodtagere, som er udsat for negative oplevelser, højere sygefravær i

de efterfølgende 12 måneder, end de lønmodtagere, som ikke rapporterer disse proble‐

mer (Figur 15). Mønstret minder om det, der ses for andre psykosociale og fysiske

arbejdsmiljøpåvirkninger.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Orientering om resultater fra NFA’s rapport om lønmodtagernes sygefravær i Danmark, fra beskæftigelsesministeren

Negative oplevelser og sygefravær

- inddelt efter sygeperiodernes varighed

Figur 15: Analyser af sygefravær og spørgeskemasvar fra AH2016 vedrørende negative

oplevelser på arbejdspladsen blandt danske lønmodtagere i alderen 18–65 år. Sygefraværet er

registeroplysninger om sygefravær de efterfølgende 12 måneder angivet som procent af den

mulige arbejdstid.

Kilde: NFA’s beregninger baseret på AH-undersøgelsen og DST’s fraværsregister (ujusterede analyser).

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Orientering om resultater fra NFA’s rapport om lønmodtagernes sygefravær i Danmark, fra beskæftigelsesministeren

Fysisk arbejdsmiljø og sygefravær

Fysisk arbejdsmiljø omfatter fysiske krav og fysisk anstrengelse i arbejdet. Det kan være

stående eller gående arbejde, og arbejdet kan inkludere tunge løft og ergonomisk uhen‐

sigtsmæssige stillinger. Det er ofte de samme grupper, som er udsat for de forskellige

fysiske krav, og disse grupper har i gennemsnit et højere sygefravær end andre lønmod‐

tagere. Mange undersøgelser har vist, at hårdt fysisk arbejde og dårlige ergonomiske

stillinger i arbejdet kan have helbredsmæssige konsekvenser (se fx (Andersen et al.,

2018)).

I undersøgelsen AH2016 blev deltagerne spurgt om, hvor fysisk hårdt deres arbejde var

på en skala fra 0 til 10. Deltagerne blev også spurgt om ergonomisk uhensigtsmæssige

arbejdsstillinger, og hvor ofte de var udsat for de forskellige stillinger.

Figur 16: Analyser af sygefravær og spørgeskemasvar fra AH2016 om fysisk anstrengelse

blandt danske lønmodtagere i alderen 18–65 år. Sygefraværet er registeroplysninger for de

efterfølgende 12 måneder angivet som procent af den mulige arbejdstid.

Kilde: NFA’s beregninger baseret på AH-undersøgelsen og DST’s fraværsregister (ujusterede analyser).

Selvvurderet fysisk anstrengelse (hårdt arbejde) viser en tydelig sammenhæng med

sygefravær, hvor lønmodtagere med fysisk hårdt arbejde har højere sygefravær i de

efterfølgende 12 måneder end lønmodtagere med let eller uden fysisk anstrengelse i

arbejdet (Figur 16).

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Orientering om resultater fra NFA’s rapport om lønmodtagernes sygefravær i Danmark, fra beskæftigelsesministeren

Uhensigtsmæssige arbejdsstillinger og sygefravær

- inddelt efter sygeperiodernes varighed

Figur 17: Analyser af sygefravær og spørgeskemasvar fra AH2016 vedrørende uhensigts-

mæssige arbejdsstillinger blandt danske lønmodtagere i alderen 18–65 år. Sygefraværet er

registeroplysninger for de efterfølgende 12 måneder angivet som procent af den mulige

arbejdstid.

Kilde: NFA’s beregninger baseret på AH-undersøgelsen og DST’s fraværsregister (ujusterede analyser).

Lønmodtagere med ergonomisk uhensigtsmæssige stillinger har højere sygefravær i de

efterfølgende 12 måneder end lønmodtagere, der sjældent eller aldrig har ergonomisk

uhensigtsmæssige stillinger (Figur 17). For arbejde på hug/knæ er det kun dem, der

rapporterer ’Aldrig’, som har lavere sygefravær. Forskellen i det procentvise sygefravær

skyldes især det langvarige sygefravær (over 30 dage), som er en del højere hos løn‐

modtagere med fysisk hårdt arbejde og uhensigtsmæssige stillinger. For det helt korte

sygefravær på 1‐2 dage er forskellene små.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Orientering om resultater fra NFA’s rapport om lønmodtagernes sygefravær i Danmark, fra beskæftigelsesministeren

Udsættelse for hudpåvirkninger, udsættelse for

støj og sygefravær

Udsættelse for vådt arbejde og kemiske påvirkninger kan fx ske ved hyppig håndvask

eller hudkontakt med desinfektionsmidler eller rengøringsmidler og fører i en del til‐

fælde til arbejdsbetingede hudlidelser. Støj kan være alt fra forstyrrende støj fra ventila‐

torer til øredøvende støj fra larmende maskiner.

Lønmodtagere, der rapporterer, at de har et arbejde, som indebærer arbejde med våde

eller fugtige hænder eller hudkontakt med kemikalier ’ca. ¾ af arbejdstiden eller mere’

har i gennemsnit højere sygefravær i de efterfølgende 12 måneder (Figur 18). Det samme

gælder for forstyrrende støj, hvorimod dem, der rapporterer meget høj støj ’ca. ¼ af

arbejdstiden eller mere’ i gennemsnit har højere sygefravær i de efterfølgende 12 måne‐

der (Figur 18). Derudover minder mønstret om det, der ses for andre fysiske arbejds‐

miljøpåvirkninger, hvor især det langvarige sygefravær er højere.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Orientering om resultater fra NFA’s rapport om lønmodtagernes sygefravær i Danmark, fra beskæftigelsesministeren

Udsættelse for hudpåvirkninger, udsættelse for støj og sygefravær

- inddelt efter sygeperiodernes varighed

Figur 18: Analyser af sygefravær og spørgeskemasvar fra AH2016 vedrørende vådt arbejde,

hudkontakt med kemikalier, udsættelse for forstyrrende støj og meget høj støj i arbejdstiden

blandt danske lønmodtagere i alderen 18-65 år. Sygefraværet er registeroplysninger for de

efterfølgende 12 måneder angivet som procent af den mulige arbejdstid.

Kilde: NFA’s beregninger baseret på AH-undersøgelsen og DST’s fraværsregister (ujusterede analyser).

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Orientering om resultater fra NFA’s rapport om lønmodtagernes sygefravær i Danmark, fra beskæftigelsesministeren

Opsummering vedrørende ’Arbejdsmiljø og

sygefravær’

Resultaterne om arbejdsmiljø og sygefravær er baseret på selvrapporterede arbejdsmiljø‐

påvirkninger fra AH2016 og DST’s fraværsregister. Det omhandler sygefraværet de

efterfølgende 12 måneder blandt lønmodtagere med forskellige niveauer af selvrapporte‐

rede arbejdsmiljøpåvirkninger. Der er tale om ujusterede analyser af sygefravær og

arbejdsmiljø, som ikke viser årsag‐virkningssammenhænge.



Lønmodtagere, der rapporterer dårligt psykosocialt arbejdsmiljø, har i gennem‐

snit højere sygefravær end dem, der rapporterer godt psykosocialt arbejdsmiljø.



Både det korte og det langvarige sygefravær er højere blandt lønmodtagere, der

rapporterer dårligt psykosocialt arbejdsmiljø. Forskellene er størst for det

langvarige sygefravær.



Lønmodtagere, der rapporterer negative oplevelser på arbejdspladsen i form af

vold/trusler om vold, skænderier, konflikter, mobning eller vidne til mobning,

har i gennemsnit højere sygefravær end dem, der ikke rapporterer disse

problemer.



Både det korte og det langvarige sygefravær er højere blandt lønmodtagere, der

rapporterer negative oplevelser på arbejdspladsen, men forskellene er størst for

det langvarige sygefravær.



Lønmodtagere, der rapporterer høje fysiske krav i arbejdet og uhensigtsmæssige

arbejdsstillinger, har i gennemsnit højere sygefravær end dem, der rapporterer

fysisk lettere arbejde.



Det langvarige sygefravær er højere blandt lønmodtagere, der rapporterer dårligt

fysisk arbejdsmiljø. For det helt korte sygefravær på 1‐2 dage er forskellene små.



Lønmodtagere, der rapporterer højeste udsættelse for arbejde med våde hænder,

hudkontakt med kemikalier eller udsættelse for forstyrrende støj, har i gennem‐

snit højere sygefravær end dem, der rapporterer lavere udsættelse. Alle lønmod‐

tagere, der rapporterer udsættelse for meget høj støj, har højere sygefravær.



Det langvarige sygefravær er højere blandt lønmodtagere, der rapporterer hud‐

påvirkninger og støj. For det korte sygefravær er forskellene små.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Orientering om resultater fra NFA’s rapport om lønmodtagernes sygefravær i Danmark, fra beskæftigelsesministeren

ELVVURDERET HELBRED OG SYGEFRAVÆR

Datakilder til dette kapitel



Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs spørgeskemaundersøgelser

’Arbejdsmiljø og Helbred’ fra 2016 (AH2016).

Danmarks Statistiks (DST’s) fraværsregister (Danmarks Statistik, 2018b).

Tabeller med data til kapitlets figurer og oplysninger om antal svar der indgår i

analyserne kan ses i appendiks, side 73, hvor tabelnumre svarer til figurernes numre.

Kommentarer til data og beregninger

De anvendte spørgsmål om selvvurderet helbred og deres svarkategorier er gengivet

sammen med datatabellerne i appendiks.

I beregningerne er spørgeskemasvar vedr. selvvurderet helbred sammenholdt med

registeroplysninger om sygefravær de efterfølgende 12 måneder (angivet som procent

af den mulige arbejdstid). Der indgår data fra lønmodtagere, som har besvaret

AH2016. Den tilfældige stikprøve af lønmodtagere mellem 18 og 65 år i AH2016 blev

suppleret med alle som besvarede AH2012 eller AH2014. Vedr. anvendelse af vægte,

se kommentarer til data og beregninger i kapitlet Arbejdsmiljø og sygefravær, side 33.

Antallet af sygedage har som forventet en stærk sammenhæng med helbred. I dette

kapitel vises sammenhængen mellem selvrapporteret helbred i AH2016 og

registeroplysninger om sygefravær de efterfølgende 12 måneder.

Sygefraværsniveauet er generelt højere under højkonjunkturer, da der i disse perioder er

en højere beskæftigelsesgrad af personer med forringet helbred og overgennemsnitligt

sygefravær. Det bør der tages højde for ved vurdering af sygefraværsniveauet.

Selvvurderet helbred i spørgeskemaundersøgelser har vist sig at være et godt mål for en

persons helbredstilstand. Det enkle spørgsmål: ”Hvordan synes du, at dit helbred er alt i

alt? (Fremragende, Vældig godt, Godt, Mindre godt, Dårligt)”, er stærkt relateret til

risiko for sygdom og senere død. Spørgsmålet måler i højere grad det fysiske helbred

end det mentale helbred. Undersøgelser har vist, at selvvurderet helbred er stærkere

associeret med fysisk funktion end med mentalt helbred (Mavaddat et al., 2011). Det

mentale helbred (i form af depressionsscore) kan bl.a. måles ved hjælp af MDI‐skalaen

(Major Depression Inventory), som består af 12 spørgsmål (de 12 spørgsmål kan findes i

appendiks side 74). MDI‐skalaen har i flere undersøgelser (Bech et al., 2001; Forsell, 2005)

vist sig at være en god indikator for en persons klinisk vurderede mentale helbred og at

være stærkt relateret til risiko for sygefravær.

I AH2016 blev lønmodtagerne spurgt til deres helbred bl.a. via et spørgsmål om selv‐

vurderet helbred og via spørgsmålene fra MDI‐skalaen. For selvvurderet helbred (Figur

19) og depressionsscore (Figur 20) ses en tydelig sammenhæng mellem lønmodtagernes

svar og deres sygefravær de efterfølgende 12 måneder. Det langvarige sygefravær (over

30 dage) er mere end 10 gange højere blandt dem, som svarer ’Dårligt’ sammenlignet

med dem, som svarer ’Vældig godt’ eller ’Fremragende’ til spørgsmålet om selvvurderet

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Orientering om resultater fra NFA’s rapport om lønmodtagernes sygefravær i Danmark, fra beskæftigelsesministeren

helbred (Figur 19). Tilsvarende er det langvarige sygefravær 4‐5 gange højere blandt

dem, der har høj depressionsscore sammenlignet med dem, der har lav depressionsscore

(Figur 20).

Figur 19: Spørgeskemasvar fra AH2016 vedrørende selvvurderet helbred blandt danske

lønmodtagere i alderen 18–65 år. Sygefraværet er registeroplysninger for de efterfølgende 12

måneder angivet som procent af den mulige arbejdstid.

Kilde: NFA’s beregninger baseret på AH-undersøgelsen og DST’s fraværsregister (ujusterede analyser).

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Orientering om resultater fra NFA’s rapport om lønmodtagernes sygefravær i Danmark, fra beskæftigelsesministeren

Figur 20: Spørgeskemasvar fra AH2016 vedrørende depressionssymptomer (depressionsscore

målt med MDI-skalaen) blandt danske lønmodtagere i alderen 18–65 år. Sygefraværet er

registeroplysninger for de efterfølgende 12 måneder angivet som procent af den mulige

arbejdstid.

Kilde: NFA’s beregninger baseret på AH-undersøgelsen og DST’s fraværsregister (ujusterede analyser).

Opsummering vedrørende ’Selvvurderet helbred og

sygefravær’

Resultaterne i dette afsnit er baseret på selvvurderet helbred fra AH2016 samt DST’s

fraværsregister. Det omhandler sygefraværet de efterfølgende 12 måneder blandt

lønmodtagere med forskellige niveauer af generelt selvvurderet helbred og depressions‐

score.



Lønmodtagere, der rapporterede dårligt selvvurderet helbred og høj depressions‐

score (MDI), har i gennemsnit et betydeligt højere sygefravær end dem, der

rapporterede et godt selvvurderet helbred og lav depressionsscore.



Det er især det langvarige sygefravær, der er højere i gruppen med dårligt selv‐

vurderet helbred og høj depressionsscore.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Orientering om resultater fra NFA’s rapport om lønmodtagernes sygefravær i Danmark, fra beskæftigelsesministeren

EFERENCER

Andersen LL, Thorsen SV, Flyvholm MA & Holtermann A. Long‐term sickness absence from

combined factors related to physical work demands: prospective cohort study. European

Journal of Public Health 2018;28:824‐829.

Ardito C, dʹErrico A, Leombruni R & Pacelli L. Health and wellbeing at work ‐ A report based on

the fifth European Working Condition Survey. Eurofond, 2012.

Bech P, Rasmussen NA, Olsen LR, Noerholm V & Abildgaard W. The sensitivity and specificity of

the Major Depression Inventory, using the Present State Examination as the index of

diagnostic validity. Journal of Affective Disorders 2001;66(2‐3):159‐164.

Beskæftigelsesministeriet & Finansministeriet. Økonomisk Analyse: Sygefravær i den offentlige

sektor. 2018. www.fm.dk og www.bm.dk. Lokaliseret 3.1.2019 på

https://bm.dk/media/9166/oekonomisk‐analyse‐_‐sygefravaer‐i‐den‐offentlige‐sektor.pdf.

Burr H, Bjorner JB, Kristensen TS, Tuchsen F & Bach E. Trends in the Danish work environment in

1990‐2000 and their associations with labor‐force changes. Scandinavian Journal of Work

Environment & Health 2003;29(4):270‐279.

Danmarks Statistik. Statistikdokumentation for Arbejdsmarkedsregnskab 2015. 2015.

www.dst.dk. Lokaliseret 5.12.2019 på

https://www.dst.dk/Site/Dst/SingleFiles/kvaldeklbilag.aspx?filename=8ffa701e‐e2ad‐41ee‐

9375‐8f0aec434e51Arbejdsmarkedsregnskab_2015.

Danmarks Statistik. Statistisk Årbog 2017. 121. årgang. København: Danmarks Statistik, 2017.

Danmarks Statistik. Bag Tallene: Jo længere uddannelse – jo mere hjemmearbejde. 2018a.

www.dst.dk. Lokaliseret 19.3.2019a på https://www.dst.dk/da/Statistik/bagtal/2018/2018‐

09‐28‐jo‐laengere‐uddannelse.

Danmarks Statistik. Statistikdokumentation for fravær 2018. 2018b. www.dst.dk. Lokaliseret

5.12.2019b på

https://www.dst.dk/Site/Dst/SingleFiles/kvaldeklbilag.aspx?filename=d86839e3‐feb6‐

43f8‐85ee‐0bd8e848c0d8Fravær_2018.

Danmarks Statistik. Statistikbanken. 2019. www.statistikbanken.dk.

http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1680.

Dansk Arbejdsgiverforening. Fraværsstatistik 2017 ‐ vejledning. 2017. www.da.dk. Lokaliseret

21.11.2017 på

https://indberetning.da.dk/Content/administration/files/Vejledninger/VejledningFrav%C3

%A6rStatistik%202017.pdf.

Dansk Arbejdsgiverforening. Fraværsstatistik ‐ dokumentation. 2018a. www.da.dk.

https://www.da.dk/statistik/fravaerstatistik/dokumentation/.

Dansk Arbejdsgiverforening. Statistik‐Nyt FraværsStatistik 2018. 2018b. www.da.dk. Lokaliseret

21.9.2018b på https://www.da.dk/statistik/2018/fravaersstatistik‐2017/.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Orientering om resultater fra NFA’s rapport om lønmodtagernes sygefravær i Danmark, fra beskæftigelsesministeren

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark, AH. 2019a.

www.nfa.dk. Lokaliseret 31.1.2019a på http://nfa.dk/da/Arbejdsmiljoedata/Arbejdsmiljo‐

i‐Danmark/Arbejdsmiljo‐og‐helbred‐i‐Danmark.

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Fakta om Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark

2018. 2019b. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Lokaliseret

31.1.2019b på http://nfa.dk/‐/media/NFA/Arbejdsmiljodata/Fakta‐om‐Arbejdsmiljo‐og‐

Helbred‐2018.ashx?la=da.

Djøf. Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012; Faktaark 5: Sygefravær.

2013. www.djoef.dk. Lokaliseret 26.9.2019 på

https://www.djoef.dk/~/media/documents/djoef/f/faktaark‐nr‐5‐‐

sygefravr.pdf?la=da&hash=00E96EE365D972B91CCF58E79565F777607888B0.

Ferrie JE, Kivimaki M, Head J, Shipley MJ, Vahtera J & Marmot MG. A comparison of self‐

reported sickness absence with absences recorded in employersʹ registers: evidence from

the Whitehall II study. Occupational and Environmental Medicine 2005;62(2):74‐79.

Forsell Y. The major depression inventory versus schedules for clinical assessment in

neuropsychiatry in a population sample. Social Psychiatry and Psychiatric Epidemiology

2005;40(3):209‐213.

Forsikring & Pension. Tilbagetrækningsalder fra arbejdsmarkedet ‐ årstal frem til 2018. 2019.

www.forsikringogpension.dk/statistik. Lokaliseret 1.10.2019 på

https://www.forsikringogpension.dk/statistik/tilbagetraekningsalder‐fra‐

arbejdsmarkedet‐aarstal/.

Kommunernes Landsforening. Analyse af kronisk og psykisk syge borgeres tilknytning til

arbejdsmarkedet. København: Kommunernes Landsforening, 2013.

Larsen M & Amilton A. Tilbagetrækningsalder og tilbagetrækningsårsager – Opgørelser baseret

på Ældredatabasen. 2019. www.vive.dk. Lokaliseret 19.9.2019 på

https://www.vive.dk/media/pure/12252/2524462.

Lewis C & Mathiassen SE. Belastning, genus och hälsa i arbetslivet. Kunskapssammanställning

Rapport 2013:9. 2013. https://www.av.se. Lokaliseret 20.9.2019 på

https://www.av.se/globalassets/filer/publikationer/kunskapssammanstallningar/belastnin

g‐genus‐och‐halsa‐i‐arbetslivet‐kunskapssammanstallningar‐rap‐2013‐

9.pdf?hl=Belastning.

Mastekaasa A & Melsom AM. Occupational segregation and gender differences in sickness

absence: evidence from 17 European countries. European Sociological Review

2014;30(5):582‐594.

Mavaddat N, Kinmonth AL, Sanderson S, Surtees P, Bingham S & Khaw KT. What determines

Self‐Rated Health (SRH)? A cross‐sectional study of SF‐36 health domains in the EPIC‐

Norfolk cohort. Journal of Epidemiology and Community Health 2011;65(9):800‐806.

OECD/EU. Health at a Glance: Europe 2016 – State of Health in the EU Cycle. Paris: OECD

Publishing, 2016.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Orientering om resultater fra NFA’s rapport om lønmodtagernes sygefravær i Danmark, fra beskæftigelsesministeren

Severens JL, Mulder J, Laheij RJ & Verbeek AL. Precision and accuracy in measuring absence

from work as a basis for calculating productivity costs in The Netherlands. Social Science

and Medicine 2000;51(2):243‐249.

Stapelfeldt CM, Jensen C, Andersen NT, Fleten N & Nielsen CV. Validation of sick leave

measures: self‐reported sick leave and sickness benefit data from a Danish national

municipality. BMC Public Health 2012;12:661.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Notat: DREAM vejledning version 43 v2. 2019.

www.dst.dk. Lokaliseret 5.12.2019 på https://www.dst.dk/‐/media/Kontorer/13‐

Forskning‐og‐Metode/Beskrivelse‐af‐DREAM‐koder‐‐‐‐version‐43‐‐‐E.pdf?la=da.

Sørensen SP. Kronisk syge danskere bliver ved med at arbejde. Momentum 2017;5.

Thorsen SV, Flyvholm M‐A & Bach E. Fraværsrapport 2017. Deskriptiv analyse af

lønmodtagernes sygefravær i Danmark – belyst ud fra register‐ og spørgeskemadata.

København: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2018a.

Thorsen SV, Flyvholm M‐A & Bültmann U. Self‐reported or register‐based? A comparison of

sickness absence data among 8110 public and private employees in Denmark.

Scandinavian Journal of Work Environment & Health 2018b;44(6):631‐638.

Voss M, Stark S, Alfredsson L, Vingard E & Josephson M. Comparisons of self‐reported and

Environmental Medicine 2008;65(1):61‐67.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Orientering om resultater fra NFA’s rapport om lønmodtagernes sygefravær i Danmark, fra beskæftigelsesministeren

PPENDIKS

Datakilder om sygefravær

Registerbaserede data om sygefravær

Registersygefraværet fra Danmarks Statistik, som fra 2007 omfatter sygefravær uanset

varighed, er baseret på to forskellige datakilder. I den offentlige sektor, hvor med‐

arbejderne foretager løbende registreringer, som personaleorganisationen kontrollerer,

er der tale om en total registrering af alle ansatte. Private virksomheder bidrager til det

registerbaserede fravær med en stikprøvebaseret dataindsamling, og virksomhederne

vælger selv, hvordan de bedst registrerer de ansattes fravær, herunder om de registrerer

dagligt, og om de indrapporterer periodisk eller årligt. Stikprøven fra den private sektor

omfatter alle virksomheder med over 250 ansatte og en stikprøve af virksomheder med

mellem 10 og 250 ansatte. Virksomheder med under 10 ansatte indgår ikke. Hvis en –

ifølge registeret ansat person – ikke har nogen registrering af sygefravær, antages det, at

personen ikke har fravær. Der kan således være udfordringer i at sammenligne på tværs

af de to datakilder for det korte sygefravær.

Fraværsregistret: Danmarks Statistiks fraværsregister indeholder oplysninger om alle

offentlige ansatte (statslige, regionale og kommunalt ansatte) samt en stikprøve af

privatansatte. I den private stikprøve indgår virksomheder med under 10 ansatte ikke.

Data er indberetninger fra de enkelte virksomheder og offentlige institutioner, det vil

sige, at personer, som bliver afskediget (fx under en længerevarende sygeperiode), ikke

vil indgå i registeret efter afskedigelsen. Data er indsamlet for både stat, kommuner,

regioner og private firmaer siden 2007. Det er muligt at få forskeradgang til dataene fra

2010 (Danmarks Statistik, 2018b).

Statistikbanken: Statistikbanken er en række af opgørelser, som Danmarks Statistik

opdaterer hvert år. Statistikbanken indeholder fx opgørelser fra fraværsregistret.

I Statistikbanken er sygefraværet beregnet for den statslige sektor siden 2003, for kom‐

muner og regioner siden 2005 og for den private sektor siden 2007.

Der er et databrud i 2014. Før 2014 er sektorerne opdelt i kategorierne ’Den statslige

sektor’, ’Den kommunale og regionale sektor’, og ’Den private sektor’. Efter 2014 er

sektorerne inddelt efter ’Stat (inklusiv sociale kasser og fonde)’, ’Kommuner og

Regioner’ og ’Virksomheder og organisationer’ (Danmarks Statistik, 2019).

Dansk Arbejdsgiverforenings fraværsstatistik: Dansk Arbejdsgiverforening indsamler

sygefraværsdata fra deres medlemsvirksomheder (DA‐området). Fraværsstatistikken er

en obligatorisk statistik, som er baseret på en stikprøve af virksomheder, der er udvalgt i

samarbejde med Danmarks Statistik. Der indgår kun oplysninger fra virksomheder med

mindst 10 ansatte. Frem til 2005 indgik ca. 50.000 lønmodtagere i Dansk Arbejdsgiver‐

forenings fraværsstatistik. Efter statistikken i 2006 blev udvidet med en repræsentativ

stikprøve, er antallet steget fra ca. 280.000 lønmodtagere i 2006 til knap 642.000 løn‐

modtagere i 2017. De virksomheder, som er udtrukket til den repræsentative stikprøve,

har pligt til at svare, resten af besvarelserne indgår via frivillig indberetning. Resultater

fra statistikken er blevet publiceret på Dansk Arbejdsgiverforenings hjemmeside siden

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Orientering om resultater fra NFA’s rapport om lønmodtagernes sygefravær i Danmark, fra beskæftigelsesministeren

2002 (www.da.dk). Oplysninger bliver givet videre til Danmarks Statistik, som bl.a.

bruger dataene i fraværsregistret (Dansk Arbejdsgiverforening, 2017; Dansk

Arbejdsgiverforening, 2018a)

AMR og DREAM‐registeret: AMR (ArbejdsMarkedRegnskabet) og DREAM (Den

Registerbaserede Evaluering af Marginaliseringsomfanget) er begge registre, som inde‐

holder oplysninger om udbetalinger af overførselsindkomster herunder sygedagpenge.

Begge registre administreres af Danmarks Statistik. AMR er nyere og mere detaljeret end

DREAM, men AMR går kun tilbage til 2008. DREAM kan derfor stadig være interessant,

hvis man ønsker oplysninger af ældre dato. Registrene indeholder bl.a. oplysninger om

sygedagpengeudbetalinger. Hvis en arbejdsløs person bliver syg (og har ret til dag‐

penge) betaler kommunen sygedagpenge. Hvis en ansat person bliver syg, betaler virk‐

somheden løn under sygdom i arbejdsgiverperioden; for de dage, personen er syg

udover arbejdsgiverperioden, kan virksomheden få refunderet lønudgifter svarende til

sygedagpengesatsen fra kommunen. Ansatte vil således kun optræde i registeret, hvis de

er sygemeldte i længere tid end arbejdsgiverperioden, som siden 2012 har været 30 dage

(se skema nedenfor med oplysninger om ændringer i arbejdsgiverperiodens længde)

(Danmarks Statistik, 2015; Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, 2019).

Tidsperiode

Fra 2. april 1990 – 1999

Fra 1. januar 2000

Arbejdsgiverperiodens længde

(kalenderdage)

Private: 14 dage

Offentlige: fra første dag

14 dage

Kilde

www.retsinformation.dk*

www.retsinformation.dk**;

www.dst.dk***

www.dst.dk ***

Fra 2. april 2007

15 dage

Fra 2. juni 2008

21 dage

Fra 2. januar 2012

30 dage

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=53868

**) https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=93134&exp=1

***) http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/levevilkaar/offentligt-forsoergede/sygedagpenge

Spørgeskemadata

Arbejdsmiljø og Helbred: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har gennem‐

ført spørgeskemaundersøgelserne den Nationale Arbejdsmiljø Kohorte 1990‐2010 (NAK)

(Burr et al., 2003) og undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred 2012‐2018 (AH) (Det

Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2019a). Oplysningerne er indsamlet via

telefoninterview fra 1990 til 2005 og via post‐ og web‐spørgeskema fra 2005 til 2018.

I forbindelse med metodeskift i 2005 blev en randomiseret del udtaget til telefon‐

interview. I hver runde af Arbejdsmiljø og Helbred har stikprøven bestået af mindst

50.000 lønmodtagere, og svarprocenterne har ligget på mindst 50 %. I 2018 var

svarprocenten 60 % (Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2019b).

NFAʹs spørgeskemaundersøgelser er baseret på repræsentative stikprøver af lønmod‐

tagere mellem 18 og 65 år. Derudover er alle, der svarede i AH2012, blevet genspurgt i

AH2014, AH2016 og AH2018. Undersøgelsen har spurgt til sygefravær 7 gange: 1990,

2000, 2005, 2010, 2014, 2016 og 2018. Undersøgelsen indeholdt ikke spørgsmål om syge‐

fravær i 1995 og 2012. I AH2018 blev spørgeskemaet sendt til ca. 64.000 personer (Det

Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2019a; Det Nationale Forskningscenter for

Arbejdsmiljø, 2019b).

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Orientering om resultater fra NFA’s rapport om lønmodtagernes sygefravær i Danmark, fra beskæftigelsesministeren

Tabeller til ’Sygefravær generelt’

Tabelnumrene følger nummereringen af rapportens figurer.

Tabel 1: Sygefravær opdelt på sygeperiodernes varighed og lønmodtagere opdelt efter deres

længste sygefraværsperiode i løbet af et år.

Fraværsprocenter: Gennemsnit for lønmodtagere fra og med 18 år for perioden 2016-2017.

Periodernes

varighed

0 dage

1-2 dage

3-7 dage

8-30 dage

31-90 dage

91-365 dage

Det samlede sygefravær opdelt efter

sygefraværsperiodernes varighed

–

23,65 %

22,17 %

14,99 %

17,59 %

21,58 %

Andel af lønmodtagere opdelt efter

deres længste sygefraværsperiode

33,25 %

28,33 %

24,19 %

8,60 %

3,63 %

2,01 %

I alt

100 %

’Det samlede sygefravær opdelt efter sygeperiodernes varighed’:

Tallene viser, hvor stor en andel

af det samlede sygefravær, som var henholdsvis kort-, mellemlangt- og langtidssygefravær.

’Andel af lønmodtagere opdelt efter deres længste sygefraværsperiode’:

Tallene viser, hvor stor

en andel af lønmodtagere, som havde kort-, mellemlangt- og langtidssygefravær. En lønmodtager indgår

kun med den længste sygefraværsperiode han/hun havde. For, at en lønmodtager kan indgå i beregnin-

gen, skal han/hun være ansat mindst en fjerdedel af året eller mindst en fjerdedel af en fuldtidsstilling.

Tabel 2: Sygefraværet i procent for mænd og kvinder opdelt på varighed af sygefravær.

Tabellen er suppleret med data for ’Alle’, som ikke indgår i figuren.

Gennemsnit for lønmodtagere fra og med 18 år baseret på data for perioden 2016-2017.

Varighed af sygefravær

Antal

fuldtidsansatte

Kvinder

Mænd

Alle

855.879

919.259

1.775.138

Procent

fravær

4,59 %

2,70 %

3,60 %

1-2

dage

1,02 %

0,70 %

0,85 %

3-7

dage

0,93 %

0,68 %

0,80 %

8-30

dage

0,64 %

0,45 %

0,54 %

31-90

dage

0,86 %

0,43 %

0,63 %

91-

365

dage

1,14 %

0,44 %

0,78 %

Dage

i alt

10,7

6,43

8,50

’Antal fuldtidsansatte’:

Repræsenterer gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger pr. år.

’Procent fravær’:

Er det procentvise sygefravær beregnet som andel af mulige arbejdstimer.

’Varighed af sygefravær’:

Er det procentvise sygefravær beregnet som andel ud af mulige arbejds-

timer, hvor kun sygefraværsperioder af den specifikke længde indgår.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Orientering om resultater fra NFA’s rapport om lønmodtagernes sygefravær i Danmark, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 3: Sygefraværet for kvinder og mænd opdelt på aldersgrupper og varighed af sygefravær.

Baseret på data for perioden 2016-2017.

Kvinder

Alders-

gruppe

18-19 år

20-24 år

25-29 år

30-34 år

35-39 år

40-44 år

45-49 år

50-54 år

55-59 år

60-64 år

65-69 år

Mænd

Alders-

gruppe

18-19 år

20-24 år

25-29 år

30-34 år

35-39 år

40-44 år

45-49 år

50-54 år

55-59 år

60-64 år

65-69 år

Varighed af sygefravær

3-7

8-30

31-90

dage

0,57 %

0,88 %

0,99 %

0,93 %

0,91 %

0,90 %

0,89 %

0,93 %

0,98 %

1,02 %

0,74 %

0,31 %

0,50 %

0,64 %

0,65 %

0,62 %

0,61 %

0,67 %

0,72 %

0,76 %

0,58 %

0,27 %

0,52 %

0,95 %

1,03 %

0,90 %

0,85 %

0,79 %

0,85 %

0,92 %

0,90 %

0,64 %

Antal

fuldtidsansatte

8.058

46.626

78.637

91.183

102.596

115.678

116.589

122.371

100.821

62.198

9.400

Procent

fravær

2,63 %

3,76 %

4,81 %

4,95 %

4,66 %

4,50 %

4,32 %

4,57 %

4,85 %

5,01 %

3,85 %

1-2

dage

1,16 %

1,33 %

1,26 %

1,14 %

1,07 %

1,00 %

0,95 %

0,92 %

0,88 %

0,83 %

0,64 %

91-365

dage

0,32 %

0,53 %

0,98 %

1,21 %

1,14 %

1,09 %

1,21 %

1,35 %

1,50 %

1,25 %

Dage

i alt

6,10

8,84

11,3

11,6

10,9

10,5

10,2

10,7

11,3

11,5

8,96

Antal

fuldtidsansatte

9.478

52.588

83.472

96.505

106.280

120.603

121.595

127.419

104.842

71.944

19.640

Procent

fravær

2,12 %

2,82 %

2,71 %

2,63 %

2,56 %

2,54 %

2,50 %

2,60 %

3,03 %

3,41 %

2,51 %

1-2

dage

0,95 %

1,08 %

0,93 %

0,86 %

0,78 %

0,68 %

0,61 %

0,57 %

0,55 %

0,43 %

Varighed af sygefravær

3-7

8-30

31-90

dage

0,55 %

0,77 %

0,75 %

0,74 %

0,70 %

0,66 %

0,65 %

0,66 %

0,67 %

0,70 %

0,50 %

0,35 %

0,45 %

0,42 %

0,40 %

0,39 %

0,43 %

0,46 %

0,53 %

0,61 %

0,46 %

0,16 %

0,31 %

0,35 %

0,32 %

0,38 %

0,43 %

0,44 %

0,56 %

0,68 %

0,53 %

91-365

dage

0,12 %

0,20 %

0,26 %

0,31 %

0,42 %

0,38 %

0,46 %

0,70 %

0,87 %

0,59 %

Dage

i alt

4,94

6,72

6,43

6,26

6,10

6,06

5,97

6,19

7,17

8,04

5,95

Se forklaring til beregningerne i Tabel 2.

Tabel 4: Sygefravær opdelt på sektorer og varighed af sygefravær.

Gennemsnit for lønmodtagere fra og med 18 år baseret på data for perioden 2016-2017.

Varighed af sygefravær

3-7

8-30

31-90

dage

0,67 %

0,69 %

1,15 %

0,46 %

0,48 %

0,77 %

0,75 %

0,48 %

0,60 %

0,96 %

1,05 %

Sektor

Privat

Stat

Region

Kommune

Antal

fuldtidsansatte

1.125.553

153.682

117.019

378.884

Procent

fravær

2,80 %

3,45 %

5,22 %

5,74 %

1-2

dage

0,75 %

0,73 %

1,20 %

1,12 %

91-365

dage

0,44 %

0,96 %

1,14 %

1,67 %

Dage

i alt

6,77

7,76

11,8

12,9

Se forklaring til beregningerne i Tabel 2.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Orientering om resultater fra NFA’s rapport om lønmodtagernes sygefravær i Danmark, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 5: Sygefravær for kvinder og mænd opdelt på sektorer og varighed af sygefravær.

Gennemsnit for lønmodtagere fra og med 18 år baseret på data for perioden 2016-2017.

Varighed af sygefravær

3-7

8-30

31-90

dage

0,72 %

0,74 %

1,20 %

1,18 %

0,64 %

0,97 %

1,03 %

0,51 % 0,62 %

0,55 % 0,77 %

0,82 % 1,06 %

0,81 % 1,17 %

0,43 % 0,39 %

0,42 % 0,44 %

0,58 % 0,58 %

0,56 % 0,66 %

Sektor

Privat

Stat

Region

Kommune

Privat

Stat

Region

Kommune

Køn

Kvinder

Mænd

Antal

Procent

fuldtidsansatte fravær

400.195

71.421

92.242

292.022

725.358

82.261

24.778

86.862

3,37 %

4,09 %

5,61 %

6,19 %

2,48 %

2,89 %

3,77 %

4,23 %

1-2

dage

0,88 %

0,89 %

1,28 %

1,16 %

0,68 %

0,60 %

0,90 %

0,96 %

91-365

dage

0,64 %

1,14 %

1,25 %

1,87 %

0,33 %

0,79 %

0,75 %

1,03 %

Dage

i alt

8,22

9,22

12,6

13,9

5,97

6,49

8,52

9,56

Se forklaring til beregningerne i Tabel 2.

Tabel 6a-c: Sygefravær opdelt på sektor, socioøkonomisk status og varighed af sygefravær.

Gennemsnit for lønmodtagere fra og med 18 år baseret på data for perioden 2016-2017.

Socioøkonomi er opdelt efter Danmarks Statistiks SOCIO13. De 3 viste niveauer for arbejde, der forud-

sætter færdigheder på grundniveau, mellemniveau og højeste niveau omfatter mere end 70 % af de

beskæftigede i Danmark. Grupper som fx selvstændige, topledere og elever indgår ikke.

Tabel 6a: Sygefravær opdelt på sektor for lønmodtagere i arbejde, der forudsætter færdigheder

på grundniveau. Gennemsnit for lønmodtagere fra og med 18 år baseret på data for perioden

2016-2017.

Lønmodtagere i arbejde, der

forudsætter færdigheder på

grundniveau

Antal

Sektor

fuldtidsansatte

Privat

Stat

Region

Kommune

468.796

45.360

20.111

129.169

Procent

fravær

3,33 %

4,60 %

6,70 %

6,55 %

1-2

dage

0,84 %

0,87 %

1,22 %

1,16 %

Varighed af sygefravær

3-7

8-30

31-90

dage

0,81 %

0,97 %

1,54 %

1,36 %

0,59 %

0,67 %

1,04 %

0,95 %

0,58 %

0,79 %

1,21 %

91-365

dage

0,50 %

1,30 %

1,68 %

1,87 %

Dage

i alt

7,95

10,3

15,1

14,7

Se forklaring til beregningerne i Tabel 2.

Tabel 6b: Sygefravær opdelt på sektor for lønmodtagere i arbejde, der forudsætter færdigheder

på mellemniveau. Gennemsnit for lønmodtagere fra og med 18 år baseret på data for perioden

2016-2017.

Lønmodtagere i arbejde, der

forudsætter færdigheder på

mellemniveau

Antal

Sektor

fuldtidsansatte

Privat

Stat

Region

Kommune

209.576

19.448

60.114

115.725

Procent

fravær

2,53 %

3,74 %

5,69 %

6,11 %

1-2

dage

0,72 %

0,86 %

1,34 %

1,18 %

Varighed af sygefravær

3-7

8-30

31-90

dage

0,63 %

0,83 %

1,28 %

1,20 %

0,35 %

0,56 %

0,85 %

0,75 %

0,41 %

0,66 %

1,06 %

1,16 %

91-365

dage

0,41 %

0,84 %

1,16 %

1,83 %

Dage

i alt

6,27

8,44

12,8

13,7

Se forklaring til beregningerne i Tabel 2.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Orientering om resultater fra NFA’s rapport om lønmodtagernes sygefravær i Danmark, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 6c: Sygefravær opdelt på sektor for lønmodtagere i arbejde, der forudsætter færdigheder

på højeste niveau. Gennemsnit for lønmodtagere fra og med 18 år baseret på data for perioden

2016-2017.

Lønmodtagere i arbejde, der

forudsætter færdigheder på

højeste niveau

Antal

Sektor

fuldtidsansatte

Privat

Stat

Region

Kommune

199.826

77.126

28.651

84.083

Procent

fravær

2,18 %

2,77 %

3,18 %

4,67 %

1-2

dage

0,74 %

0,65 %

0,96 %

1,16 %

Varighed af sygefravær

3-7

8-30

31-90

dage

0,50 %

0,51 %

0,61 %

0,91 %

0,28 %

0,35 %

0,42 %

0,48 %

0,32 %

0,48 %

0,56 %

0,79 %

91-365

dage

0,35 %

0,79 %

0,63 %

1,32 %

Dage

i alt

5,40

6,23

7,17

10,5

Se forklaring til beregningerne i Tabel 2.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Orientering om resultater fra NFA’s rapport om lønmodtagernes sygefravær i Danmark, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 7: Sygefravær opdelt på brancher og varighed af sygefravær. Gennemsnit for

lønmodtagere fra og med 18 år baseret på data for perioden 2016-2017.

Brancherne er opdelt efter den kategorisering af brancher Arbejdstilsynet anvender.

Varighed af sygefravær

3-7

8-30

31-90

dage

0,74 %

0,79 %

0,90 %

0,65 %

0,51 %

0,85 %

0,52 %

0,81 %

0,70 %

0,78 %

0,75 %

0,87 %

0,94 %

0,72 %

0,49 %

0,63 %

0,65 %

0,70 %

0,64 %

0,66 %

0,35 %

0,37 %

0,52 %

0,35 %

0,46 %

0,42 %

0,55 %

0,56 %

0,68 %

0,66 %

0,53 %

0,29 %

0,28 %

0,41 %

0,38 %

0,45 %

0,47 %

0,44 %

0,40 %

0,49 %

0,39 %

0,58 %

0,40 %

0,55 %

0,57 %

0,60 %

0,71 %

0,49 %

0,35 %

0,33 %

0,48 %

Branche

1. Anlægsarbejde

2. Opførelse og nedrivning

af byggeri

3. Færdiggørelse af byggeri

4. Butikker

5. Engros

6. Elektronik

7. Energi og råstoffer

8. Installation og reparation

af maskiner

9. Kemi og medicin

10. Metal og maskiner

11. Plast glas og beton

12. Tekstil og papir

13. Transportmidler

14. Træ og møbler

15. Film presse og bøger

16. IT og telekommunikation

17. Kontor

18. Landbrug skovbrug og

fiskeri*

19. Slagterier

20. Nærings- og

nydelsesmidler

21. Politi beredskab og

fængsler

22. Religiøse institutioner og

begravelsesvæsen

23. Vand kloak og affald

24. Frisører og anden

personlig pleje*

25. Hotel og camping

26. Kultur og sport

27. Rengøring

28, Restauranter og barer

29. Transport af gods

30. Transport af passagerer

31. Daginstitutioner

32. Døgninstitutioner og

hjemmepleje

33. Hospitaler

34. Læger tandlæger og

dyrlæger

35. Undervisning

36. Universiteter og forskning

Antal

Procent

fuldtidsansatte fravær

16.825

44.264

28.084

115.283

104.294

26.223

13.686

4.002

20.098

82.656

29.204

7.729

15.744

14.569

27.701

49.500

321.335

21.085

19.722

49.486

3.417

9.057

19.368

24.468

49.013

18.400

41.115

36.439

109.044

131.760

102.670

24.037

146.704

42.634

2,67 %

2,73 %

3,79 %

3,22 %

2,98 %

3,41 %

5,74 %

6,61 %

5,06 %

4,74 %

4,28 %

2,51 %

3,86 %

2,99 %

3,99 %

2,56 %

3,91 %

2,81 %

2,94 %

3,31 %

2,69 %

2,30 %

3,09 %

2,19 %

2,77 %

2,54 %

3,11 %

3,12 %

3,32 %

3,50 %

2,85 %

2,22 %

2,47 %

2,90 %

1-2

dage

0,65 %

0,71 %

0,89 %

0,73 %

0,64 %

0,81 %

0,62 %

0,75 %

0,71 %

0,81 %

0,75 %

0,81 %

0,72 %

0,77 %

0,92 %

0,82 %

91-365

dage

0,33 %

0,35 %

0,39 %

0,51 %

0,38 %

0,43 %

0,30 %

0,17 %

0,32 %

0,43 %

0,48 %

0,36 %

0,47 %

0,34 %

0,31 %

0,56 %

Dage

i alt

6,55

6,86

8,06

6,55

5,65

7,51

5,38

6,62

6,25

7,41

7,39

7,95

8,19

6,71

5,47

6,17

7,00

0,66 %

0,73 %

0,69 %

0,39 %

0,79 %

1,09 %

0,76 %

0,84 %

0,55 %

0,93 %

0,73 %

0,60 %

0,62 %

0,53 %

0,74 %

0,80 %

0,50 %

0,68 %

0,64 %

0,81 %

0,59 %

0,40 %

1,16 %

0,46 %

0,64 %

8,94

7,13

8,95

6,25

9,27

0,84 %

0,72 %

0,62 %

0,87 %

0,69 %

0,61 %

1,12 %

1,17 %

1,19 %

1,04 %

1,03 %

0,62 %

0,63 %

0,75 %

0,54 %

0,76 %

1,14 %

1,38 %

1,12 %

0,92 %

0,81 %

0,50 %

0,48 %

0,39 %

0,70 %

0,57 %

0,58 %

0,69 %

1,01 %

0,76 %

0,63 %

0,46 %

0,35 %

0,41 %

0,46 %

0,79 %

0,65 %

0,48 %

0,67 %

1,05 %

1,26 %

0,92 %

0,94 %

0,72 %

0,44 %

0,33 %

0,53 %

0,93 %

0,58 %

0,46 %

0,79 %

1,74 %

1,78 %

1,07 %

1,21 %

1,25 %

0,59 %

6,52

6,48

8,73

7,62

7,07

8,01

13,0

15,0

11,4

10,8

9,77

5,76

Se forklaring til beregningerne i Tabel 2.

*) Data ikke vist, da en betydelig del af branchen udgøres af private virksomheder med mindre end 10 ansatte,

som ikke indgår i datagrundlaget.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Orientering om resultater fra NFA’s rapport om lønmodtagernes sygefravær i Danmark, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 8: Sygefravær opdelt på job og varighed af sygefravær. Gennemsnit for lønmodtagere fra

og med 18 år baseret på data for perioden 2016-2017.

Jobgrupperne er opdelt efter NFA's kategorisering af DISCO-koder, der anvendes i AH-undersøgelserne.

Varighed af sygefravær

3-7

8-30

31-90

dage

0,84

0,71

0,38

0,63

0,43

0,98

1,29

0,86

1,38

0,42

0,62

0,26

0,56

0,44

0,73

0,92

0,43

0,91

0,59

0,75

0,45

0,61

2,08

0,79

0,54

0,44

0,88

0,63

0,47

0,76

0,79

0,70

0,77

1,01

0,57

0,83

0,56

0,51

0,31

0,48

0,27

0,48

0,74

0,52

0,93

0,30

0,29

0,22

0,33

0,31

0,44

0,62

0,28

0,58

0,36

0,42

0,26

0,42

0,45

0,56

0,34

0,29

0,57

0,42

0,26

0,33

0,48

0,51

0,43

0,48

0,89

0,47

0,87

0,50

0,75

0,46

0,70

0,39

0,80

1,22

0,84

1,19

0,36

0,34

0,29

0,46

0,33

0,39

0,61

0,99

0,37

0,62

0,37

0,48

0,23

0,43

0,54

0,78

0,42

0,39

0,76

0,47

0,30

0,33

0,62

0,56

0,35

0,84

0,51

1,16

Job

10 Militærpersonale

100 Sundhedsarbejdere uden

nærmere angivelse

110 Undervisere og forskere

ved universiteter

120 Undervisere ved

erhvervsskoler

130 Gymnasielærere

140 Skolelærere

150 Pædagoger

160 Specialundervisere

170 Specialpædagoger

180 Revisorer, rådgivere og

analytikere

190 IT-konsulenter

Ledere

200 Jurister

210 Bibliotekarer og

beskæftigede med kultur

220 Samfundsvidenskabelige

akademikere

230 Psykologer

240 Socialrådgivere

250 Journalister

260 Laboranter

270 Naturvidenskabelige

teknikere

280 Tekniske tegnere

30 Naturvidenskabelige

akademikere

300 Speditører og

ekspeditører mfl.

310 Farmakonomer og

bioanalytikere

320 Klinikassistenter,

sundhed

330 Regnskabsmedarbejdere

340 Salgs- og indkøbsagenter

370 Direktions-, læge-, og

advokatsekretærer

380 Told- og skatte-

medarbejdere

Ingeniører og arkitekter

400 IT-teknikere

410 Kontormedarbejdere og

sekretærer

430 Kundeinformations-

arbejdere

440 Bogholdere

460 Bude og kurerer

470 Passagerservice-

medarbejdere

480 Kokke og tjenere

490 Frisører og kosmetologer

Antal

Procent

fuldtidsansatte fravær

15.308

5.181

28.476

11.208

17.067

60.501

51.081

12.229

28.529

69.432

58.788

85.762

24.395

9.697

9.756

7.287

19.913

11.141

7.928

37.719

6.320

10.815

32.057

15.629

5.528

28.985

41.819

27.255

10.402

56.705

11.846

102.448

19.899

21.494

614

6.530

21.143

572

3,64

3,79

2,29

3,80

2,92

4,95

6,53

4,41

6,37

2,06

2,45

1,52

2,69

2,49

2,27

3,63

5,05

2,20

3,79

2,34

3,03

1,97

2,62

4,87

3,84

2,43

2,21

4,26

2,88

2,02

2,67

3,47

3,61

3,10

2,82

4,85

2,90

4,02

1-2

dage

0,57

0,83

0,43

0,70

0,78

1,31

1,27

0,96

1,15

0,60

0,88

0,34

0,80

0,74

0,63

1,00

1,08

0,78

1,09

0,66

1,03

0,69

0,72

1,31

0,93

0,75

0,63

0,94

0,66

0,67

0,91

1,02

0,91

0,62

0,83

0,72

91-365

dage

1,18

0,98

0,71

1,30

1,06

1,38

2,00

1,23

1,73

0,38

0,33

0,40

0,53

0,54

0,50

0,84

1,44

0,34

0,58

0,36

0,34

0,43

0,48

0,78

0,38

0,47

1,12

0,70

0,32

0,35

0,71

0,66

0,49

0,60

1,28

0,50

0,44

Dage

i alt

8,09

8,84

5,17

8,58

6,58

11,3

14,8

10,2

14,5

5,08

6,07

3,71

6,20

5,97

5,30

8,25

11,6

5,37

9,16

5,74

7,40

4,79

6,38

11,6

9,05

6,02

5,50

9,77

6,69

4,97

6,54

8,26

8,83

7,65

6,72

11,5

7,01

9,76

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Orientering om resultater fra NFA’s rapport om lønmodtagernes sygefravær i Danmark, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 8 – fortsat

Job

500 Ejendoms- og

rengøringsinspektører

510 Servicefag i øvrigt

520 Butikssælgere

540 Kasseassistenter

550 Dagplejere og børne-

omsorgsbeskæftigede

560 Pædagogmedhjælpere

570 Social- og sundheds-

assistenter

580 Portører mfl.

60 Læger

600 Brandmænd, reddere og

sikkerhedsvagter

610 Politi og fængsels-

betjente

630 Gartnere og landmænd

640 Murere, VVS’ere mfl.

660 Tømrere og snedkere

680 Malere

690 Smede

Sygeplejersker

700 Mekanikere

710 Præcisionshåndværkere

720 Elektrikere

740 Slagtere, bagere og

fiskehandlere

750 Maskinoperatører mfl.

790 Nærings- og nydelses-

middelindustri-

medarbejdere

80 Farmaceuter, tandlæger

og dyrlæger

810 Montører

820 Bus- og taxachauffører,

lokoførere mfl.

840 Lastbilchauffører

870 Maskinførere

880 Rengøringsassistenter

90 Fysio- og ergoterapeuter

910 Bygge- og anlægs-

arbejdere

920 Jord- og betonarbejdere

940 Produktions-

medarbejdere

950 Lager- og transport-

arbejdere

960 Køkkenmedhjælpere

970 Manuelt arbejde uden

nærmere angivelse

Se forklaring til beregningerne i Tabel 2.

Antal

Procent

fuldtidsansatte fravær

18.253

2.774

59.324

16.294

12.456

26.231

86.817

17.071

17.631

9.505

12.788

4.268

22.062

18.182

4.537

33.435

53.556

18.920

4.369

19.554

7.787

43.123

20.826

4.910

13.476

19.656

20.760

9.524

53.413

12.820

18.929

13.283

14.338

26.877

16.534

5.234

3,88

2,57

2,78

2,45

5,89

5,54

7,16

5,40

2,85

3,93

4,78

3,61

4,10

3,29

3,41

3,48

5,61

3,28

3,99

3,10

2,35

3,83

4,37

2,48

4,03

3,40

3,23

2,70

4,15

4,87

4,19

3,83

3,62

3,33

4,11

2,75

1-2

dage

0,58

0,62

0,81

0,62

0,68

1,24

1,32

1,22

0,97

0,75

0,79

0,92

0,94

0,90

1,25

0,86

0,89

0,90

0,43

0,91

0,80

0,78

0,92

0,57

0,59

0,53

0,67

1,16

0,78

0,70

0,88

0,86

0,89

0,84

Varighed af sygefravær

3-7

8-30

31-90

dage

0,84

0,57

0,52

0,37

1,01

1,22

1,52

1,23

0,51

0,87

0,89

0,95

1,07

0,89

1,10

0,96

1,23

0,89

1,05

0,93

0,35

1,01

1,28

0,75

1,07

0,88

0,72

0,60

0,85

0,96

1,06

0,98

0,94

0,91

0,71

0,64

0,46

0,40

0,34

0,91

0,64

1,09

0,78

0,37

0,62

0,70

0,63

0,98

0,62

0,81

0,70

0,85

0,66

0,72

0,56

0,45

0,74

0,86

0,24

0,73

0,65

0,75

0,54

0,73

0,61

0,90

0,91

0,68

0,63

0,65

0,43

0,76

0,53

0,49

0,50

1,23

0,89

1,33

0,88

0,49

0,69

0,90

0,61

0,49

0,40

0,59

1,08

0,51

0,65

0,39

0,49

0,66

0,86

0,36

0,70

0,67

0,68

0,64

0,83

0,97

0,68

0,63

0,70

0,56

0,86

0,42

91-365

dage

1,05

0,39

0,56

0,62

2,06

1,55

1,90

1,29

0,52

1,00

1,50

0,50

0,40

0,20

0,33

1,19

0,35

0,67

0,32

0,63

0,51

0,58

0,34

0,62

0,63

0,49

0,39

1,06

1,17

0,76

0,60

0,42

0,38

1,00

0,42

Dage

i alt

9,12

6,17

6,75

5,87

13,2

12,6

16,2

12,3

6,46

9,07

10,6

8,49

9,45

7,53

7,86

8,12

12,6

7,74

9,50

7,69

5,79

8,91

10,0

5,96

9,39

7,93

7,56

6,22

9,55

11,0

9,49

8,78

8,43

7,86

9,53

6,54

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Orientering om resultater fra NFA’s rapport om lønmodtagernes sygefravær i Danmark, fra beskæftigelsesministeren

Tabeller til ’Sygefraværets udvikling’

Tabel 9: Sygefraværet i perioden 2010-2017 opdelt på sygeperiodernes varighed. Gennemsnit

for lønmodtagere fra og med 18 år.

Varighed af sygefravær

3-7

8-30

31-90

dage

0,89 %

0,88 %

0,77 %

0,82 %

0,77 %

0,79 %

0,80 %

0,79 %

0,65 %

0,63 %

0,56 %

0,58 %

0,56 %

0,54 %

0,67 %

0,64 %

0,61 %

0,64 %

0,66 %

0,63 %

0,64 %

År

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Antal

Procent

fuldtidsansatte fravær

1.768.897

1.718.350

1.696.746

1.708.060

1.719.250

1.741.813

1.746.077

1.804.198

3,91 %

3,80 %

3,52 %

3,54 %

3,63 %

3,73 %

3,61 %

3,59 %

1-2

dage

0,89 %

0,86 %

0,84 %

0,81 %

0,82 %

0,84 %

0,85 %

91-365

dage

0,81 %

0,79 %

0,75 %

0,72 %

0,84 %

0,88 %

0,79 %

0,77 %

Dage

i alt

8,82

8,58

8,25

8,47

8,72

8,55

8,46

Se forklaring til beregningerne i Tabel 2.

Tabel 10: Det procentvise sygefravær 2003-2013 og 2015-2017 opdelt på sektorer. Samtlige

lønmodtagere i stat, regioner og kommuner indgår. I den private sektor indgår en vægtet

stikprøve af danske virksomheder. Virksomheder med mindre end 10 ansatte indgår ikke.

Kilde: DST’s Statistikbank (Danmarks Statistik, 2019).

Sygefravær i procent

År 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2015 2016 2017

Egen sygdom

Den statslige

sektor*

Den kommunale og

regionale sektor i alt

Den private sektor*

Sygefravær i procent

3,26

3,22

3,54

5,28

3,70

5,56

3,87

5,93

3,64

3,52

5,71

3,38

3,57

5,81

3,36

3,55

5,46

3,10

3,36

5,37

2,99

3,21

5,36

2,65

0,07

0,05

3,30

5,48

2,65

0,06

0,07

0,04

3,50

5,69

2,81

0,06

0,08

0,05

3,38

5,57

2,27

0,06

0,07

0,05

3,37

5,51

2,76

0,06

0,07

0,05

Arbejdsulykke

Sygefravær i procent

Den statslige sektor

0,07 0,07 0,07 0,07 0,07 0,06 0,07 0,09 0,08

Den kommunale og

- 0,09

0,1 0,09 0,09 0,09 0,09 0,08

regionale sektor i alt

Den private sektor

0,1 0,09 0,06 0,06 0,07

*) Fra 2015 og frem:

’Den statslige sektor’ er ændret til ’Stat (inklusiv sociale kasser og fonde)’;

’Den private sektor’ er ændret til ’Virksomheder og organisationer’.

Bemærk: data for 2014 er ikke tilgængelige i DST’s Statistikbank; se appendiks om

datakilder, side 51.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Orientering om resultater fra NFA’s rapport om lønmodtagernes sygefravær i Danmark, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 11: Tidsudviklingen i sygefravær blandt privatansatte på DA-området 2001-2017.

Data stammer fra indrapporteringer fra en delmængde af danske private virksomheder.

Kilde: Statistik-Nyt 2018 og tidligere udgivelser (Dansk Arbejdsgiverforening, 2018b).

Sygefravær i procent

År

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014*

2015

2016

Procent fravær

4,3 %

4,1 %

3,9 %

3,6 %

4,1 %

4,6 %

4,0 %

3,6 %

3,4 %

3,2 %

3,1 %

3,2 %

Lønmodtagere i alt, der indgår i

DA’s fraværsstatistik

Ikke oplyst

46.883

46.210

46.109

51.838

ca. 280.000

ca. 355.000

ca. 385.000

ca. 330.500

ca. 340.000

ca. 350.000

ca. 380.000

ca. 390.000

ca. 449.000

ca. 516.000

ca. 561.000

2017

3,2 %

ca. 642.000

*) Dansk Arbejdsgiverforening har i oktober 2016 revideret tal for 2014.

Tabel 12: Sygefraværet blandt privatansatte på DA-området i perioden 2001-2017.

Kilde: Statistik-Nyt 2018 og tidligere udgivelser (Dansk Arbejdsgiverforening, 2018b).

Sygefravær i

procent

År

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014*

2015

2016

2017

Arbejdere

Kvindelige

Mandlige

arbejdere

6,8 %

6,7 %

6,6 %

6,0 %

7,0 %

6,3 %

7,0 %

6,7 %

5,4 %

5,6 %

5,4 %

4,9 %

4,6 %

4,2 %

4,0 %

5,3 %

4,8 %

4,5 %

4,4 %

4,9 %

5,4 %

4,9 %

4,8 %

4,3 %

3,9 %

3,7 %

3,6 %

3,3 %

3,6 %

3,5 %

3,6 %

Funktionærer

Kvindelige

Mandlige

funktionærer

3,2 %

3,6 %

3,1 %

2,9 %

3,0 %

4,0 %

3,8 %

3,9 %

3,6 %

3,5 %

3,6 %

3,7 %

3,6 %

1,6 %

1,7 %

1,5 %

1,8 %

2,1 %

2,2 %

2,0 %

2,1 %

1,9 %

2,1 %

2,0 %

2,1 %

*) Dansk Arbejdsgiverforening har i oktober 2016 revideret tal for 2014.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Orientering om resultater fra NFA’s rapport om lønmodtagernes sygefravær i Danmark, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 13: Antal selvrapporterede sygedage det sidste år blandt lønmodtagere i alderen 23–59

år i perioden 1990-2018.

Kilder: NFA's spørgeskemaundersøgelser om Arbejdsmiljø og Helbred (Burr et al., 2003; Det Nationale

Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2019a).

Udvikling fra 1990 til 2018

Alle lønmodtagere: 23-59 år

Indsamlingsmetode

Telefoninterview

Post- eller webspørgeskema

År

1990

2000

2005

2010

2014

2016

Antal

svar

4.701

4.420

998

5.171

8.312

21.586

23.116

dage

37,9 %

32,1 %

30,4 %

31,8 %

32,3 %

30,9 %

27,0 %

Antal sygedage pr. år

1-2

3-7

8-30

dage

16,5 %

20,0 %

21,9 %

20,4 %

21,1 %

21,3 %

19,2 %

23,9 %

27,7 %

27,5 %

27,0 %

28,1 %

29,3%

32,0 %

17,4 %

16,4 %

15,5 %

16,7 %

15,1 %

14,8 %

17,4 %

31+

dage

4,2 %

3,7 %

4,7 %

4,0 %

3,5 %

3,6 %

4,4 %

Post- eller webspørgeskema 2018

28.346 28,4 %

21,0 %

30,7 %

15,7 %

4,2 %

Procentsatserne viser den andel af respondenterne til undersøgelsen, som har besvaret inden for den

ovenstående ’antal sygedage’ kategori.

Stikprøverne fra hvert år er udtrukket tilfældigt, så de tilnærmelsesvis kan repræsentere en generel

lønmodtagergruppe. De anvendte data for perioden 1990 til 2010 omfatter stikprøver baseret på en

kohorte med udvidelser hvert år bl.a. for, at stikprøven fortsat skulle være repræsentativ. Fra 2014 og

frem indgår kun data fra de nye repræsentative stikprøver. Undersøgelsen indeholdt ikke spørgsmål

om sygefravær i 1995 og 2012.

I beregningerne indgår kun besvarelser fra lønmodtagere i alderen 23–59, som havde besvaret via

telefon (i 1990-2005) eller papirspørgeskema/webspørgeskema (i 2005-2018).

Data for 2014, 2016 og 2018 er analyseret med vægte. Der foreligger ikke vægte for data for perioden

1990-2010.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Orientering om resultater fra NFA’s rapport om lønmodtagernes sygefravær i Danmark, fra beskæftigelsesministeren

Tabeller til ’Arbejdsmiljø og sygefravær’

Data i dette kapitel er baseret på selvrapporterede arbejdsmiljøpåvirkninger fra spørge‐

skemaundersøgelsen ’Arbejdsmiljø og Helbred 2016’. Sygefraværet er registeroplysnin‐

ger for de efterfølgende 12 måneder (procent af den mulige arbejdstid) fra DST’s

fraværsregister (ujusterede analyser).

For alle beregninger som anvender data fra både

AH2016 og fraværsregistret er der udført mild trimning af de resulterende vægte, som

ligger over 98,5 % percentilen. Se i øvrigt kommentarer til data og beregninger i kapitlet

Arbejdsmiljø og sygefravær, side 33.

Tabeller til ’Psykosocialt arbejdsmiljø og sygefravær’

Tabel 14a-d: Analyser af sygefravær og spørgeskemasvar fra AH2016 om psykosocialt

arbejdsmiljø blandt danske lønmodtagere i alderen 18–65 år. Antal koblede svar er det antal

besvarelser fra AH2016, der kunne kobles med fraværsregistret.

Tabel 14a: Indflydelse er målt med to spørgsmål* fra spørgeskemaet AH2016. Sygefraværet er

registeroplysninger for de efterfølgende 12 måneder angivet som procent af den mulige

arbejdstid.

Antal

koblede Procent

1-2

3-7

8-30

31-90 91-365 Sygedage

Køn

Indflydelse*

svar

fravær

dage

pr. år

Kvinder

Aldrig

153

5,20

0,92

0,62

0,71

2,16

0,79

12,3

Sjældent

1.075

7,13

1,13

1,32

1,44

0,83

2,41

16,7

Sommetider

1.909

5,11

1,18

1,03

0,85

0,90

1,15

11,9

Ofte

9.272

4,49

1,01

0,80

0,71

0,98

0,99

10,5

Altid

8.360

3,51

0,81

0,72

0,59

0,66

0,74

8,3

Mænd

Aldrig

141

8,94

1,26

1,25

0,94

0,72

4,78

21,1

Sjældent

784

4,93

0,65

0,94

0,46

0,99

1,89

11,7

Sommetider

1.209

3,51

0,84

0,90

0,61

0,53

0,63

8,3

Ofte

5.852

2,58

0,64

0,66

0,43

0,41

0,44

6,2

Altid

6.274

2,28

0,60

0,49

0,42

0,46

0,31

5,5

Alle

Aldrig

294

7,37

1,12

0,98

0,84

1,32

3,10

17,4

Sjældent

1.859

5,92

0,87

1,11

0,90

0,92

2,13

14,0

Sommetider

3.118

4,21

0,99

0,96

0,72

0,69

0,86

9,9

Ofte

15.124

3,47

0,81

0,72

0,56

0,68

0,70

8,2

Altid

14.634

2,83

0,69

0,59

0,50

0,55

0,51

6,8

Spørgsmål:

’Hvor ofte har du indflydelse på, hvordan du løser dine arbejdsopgaver?’

Spørgsmål:

’Hvor ofte har du indflydelse på, hvornår du løser dine arbejdsopgaver?’

Svarkategorier:

Scoren er beregnet som gennemsnit for de to spørgsmål: ’Aldrig’ (Score=1-1,5);

’Sjældent’ (Score=2-2,5); ’Sommetider’ (Score=3); ’Ofte’ (Score=3,5-4); ’Altid’ (Score=4,5-5).

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Orientering om resultater fra NFA’s rapport om lønmodtagernes sygefravær i Danmark, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 14b: Følelsesmæssige krav er målt med to spørgsmål* fra spørgeskemaet AH2016.

Sygefraværet er registeroplysninger for de efterfølgende 12 måneder angivet som procent af

den mulige arbejdstid.

Følelses-

Antal

mæssige

koblede Procent 1-2

3-7

8-30

31-90 91-365 Sygedage

Køn

krav*

svar

fravær dage

dage

pr. år

Kvinder

Aldrig

1.212

2,55

0,76

0,62

0,52

0,53

0,12

6,1

Sjældent

4.644

3,49

0,87

0,62

0,70

0,52

0,76

8,3

Sommetider

4.287

4,05

0,90

0,80

0,58

1,04

0,73

9,5

Ofte

8.366

5,03

1,02

0,98

0,80

1,02

1,21

11,6

Altid

2.259

5,94

1,12

0,99

0,90

0,87

2,06

13,7

Mænd

Aldrig

1.811

2,19

0,66

0,65

0,34

0,21

5,3

Sjældent

5.364

2,61

0,58

0,60

0,49

0,46

0,48

6,3

Sommetider

2.933

3,05

0,68

0,59

0,45

0,57

0,75

7,3

Ofte

3.520

3,06

0,70

0,46

0,61

0,59

7,3

Altid

619

3,27

0,85

0,65

0,46

0,10

1,21

7,7

Alle

Aldrig

3.023

2,30

0,69

0,64

0,39

0,40

0,18

5,5

Sjældent

10.008

2,93

0,69

0,61

0,56

0,48

0,58

7,0

Sommetider

7.220

3,52

0,78

0,69

0,51

0,80

0,74

8,4

Ofte

11.886

4,16

0,88

0,86

0,65

0,84

0,93

9,7

Altid

2.878

5,06

1,03

0,88

0,76

0,62

1,78

11,8

Spørgsmål:

’Hvor ofte har du i dit arbejde kontakt til personer, der befinder sig i vanskelige

situationer (personer, der fx er ramt af alvorlig sygdom, ulykke, sorg, krise eller sociale problemer)?’

Spørgsmål:

‘Hvor ofte bliver du følelsesmæssigt berørt af dit arbejde?’

Svarkategorier:

Scoren er beregnet som gennemsnit for de to spørgsmål: ’Aldrig’ (Score=1-1,5);

’Sjældent’ (Score=2-2,5); ’Sommetider’ (Score=3); ’Ofte’ (Score=3,5-4); ’Altid’ (Score=4,5-5).

Tabel 14c: Anerkendelse er målt med et spørgsmål* fra spørgeskemaet AH2016. Sygefraværet

er registeroplysninger for de efterfølgende 12 måneder angivet som procent af den mulige

arbejdstid.

Antal

Anerken-

koblede Procent 1-2

3-7

8-30

31-90 91-365 Sygedage

Køn

delse*

svar

fravær dage

dage

pr. år

Kvinder

Aldrig

1.285

8,50

1,27

1,33

1,21

2,15

2,55

19,7

Sjældent

4.026

4,91

1,08

0,96

0,70

1,05

1,12

11,5

Sommetider

6.953

3,88

0,95

0,79

0,70

0,64

0,79

9,1

Ofte

5.683

3,75

0,86

0,71

0,66

0,82

0,70

8,9

Altid

2.969

3,83

0,83

0,70

0,68

0,53

1,08

9,0

Mænd

Aldrig

954

4,46

0,82

1,07

0,70

0,42

1,46

10,6

Sjældent

2.688

3,71

0,68

0,82

0,57

0,62

1,02

8,8

Sommetider

4.648

2,38

0,62

0,59

0,44

0,54

0,20

5,7

Ofte

4.347

2,29

0,64

0,50

0,35

0,29

0,51

5,5

Altid

1.760

2,30

0,65

0,49

0,43

0,60

0,13

5,5

Alle

Aldrig

2.239

6,07

1,00

1,18

0,90

1,10

1,89

14,3

Sjældent

6.714

4,23

0,85

0,88

0,62

0,81

1,07

10,0

Sommetider

11.601

3,08

0,77

0,68

0,56

0,59

0,48

7,3

Ofte

10.030

2,93

0,74

0,59

0,48

0,52

0,60

7,0

Altid

4.729

3,05

0,74

0,60

0,56

0,57

0,60

7,3

Spørgsmål:

’Hvor ofte bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af ledelsen?’

Svarkategorier:

’Aldrig’; ’Sjældent’; ’Sommetider’; ’Ofte’; ’Altid’.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Orientering om resultater fra NFA’s rapport om lønmodtagernes sygefravær i Danmark, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 14d: Modsatrettede krav er målt med et spørgsmål* fra spørgeskemaet AH2016. Syge-

fraværet er registeroplysninger for de efterfølgende 12 måneder angivet som procent af den

mulige arbejdstid.

Antal

Modsatret-

koblede Procent 1-2

3-7

8-30

31-90 91-365 Sygedage

Køn

tede krav*

svar

fravær dage

dage

pr. år

Kvinder

Aldrig

1.698

3,64

0,76

0,68

0,74

0,45

1,01

8,5

Sjældent

7.247

3,85

0,91

0,69

0,60

0,77

0,88

9,1

Sommetider

7.842

4,24

0,97

0,85

0,76

0,81

0,86

10,0

Ofte

3.298

5,28

1,02

1,04

0,81

1,13

1,28

12,4

Altid

662

6,13

1,07

0,98

0,83

1,42

1,83

14,3

Mænd

Aldrig

1.082

2,52

0,63

0,68

0,39

0,53

0,29

6,0

Sjældent

4.571

2,72

0,65

0,63

0,47

0,49

6,5

Sommetider

5.113

2,50

0,65

0,59

0,45

0,49

0,33

6,0

Ofte

2.785

3,37

0,65

0,71

0,44

0,53

1,04

8,1

Altid

688

2,71

0,69

0,53

0,49

0,28

0,71

6,5

Alle

Aldrig

2.780

3,03

0,69

0,68

0,55

0,49

0,62

7,2

Sjældent

11.818

3,26

0,77

0,66

0,53

0,62

0,68

7,8

Sommetider

12.955

3,33

0,80

0,71

0,60

0,64

0,58

7,9

Ofte

6.083

4,12

0,80

0,84

0,58

0,76

1,14

9,8

Altid

1.350

3,92

0,83

0,69

0,61

0,69

1,11

9,3

Spørgsmål:

’Hvor ofte bliver der stillet modsatrettede krav til dig i dit arbejde?’

Svarkategorier:

’Aldrig’; ’Sjældent’; ’Sommetider’; ’Ofte’; ’Altid’

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Orientering om resultater fra NFA’s rapport om lønmodtagernes sygefravær i Danmark, fra beskæftigelsesministeren

Tabeller til ’Negative oplevelser og sygefravær’

Tabel 15a-d: Analyser af sygefravær og spørgeskemasvar fra AH2016 vedrørende negative

oplevelser blandt danske lønmodtagere i alderen 18–65 år. Antal koblede svar er det antal

besvarelser fra AH2016, der kunne kobles med fraværsregistret.

Tabel 15a: Udsættelse for vold eller trusler om vold på arbejdspladsen er målt med to

spørgsmål* fra spørgeskemaet AH2016. Sygefraværet er registeroplysninger for de efter-

følgende 12 måneder angivet som procent af den mulige arbejdstid.

Vold eller

Antal

trusler om

koblede Procent 1-2

3-7

8-30

31-90 91-365 Sygedage

Køn

vold*

svar

fravær dage

dage

pr. år

Kvinder

Aldrig

18.491

4,17

Sjældent

1.343

5,77

Månedligt

209

5,82

Ugentligt

208

8,64

Dagligt

11,39

Mænd

Aldrig

13.154

2,69

Sjældent

499

3,68

Månedligt

3,09

Ugentligt

6,43

Dagligt

3,58

Alle

Aldrig

31.645

3,35

0,76

0,70

0,56

0,62

0,72

8,0

Sjældent

1.842

5,03

1,13

1,07

0,77

1,11

0,96

11,5

Månedligt

286

4,96

1,27

1,33

0,52

0,30

1,54

11,2

Ugentligt

272

8,08

1,23

1,29

1,00

2,71

1,84

18,3

Dagligt

108

10,01

1,52

1,00

2,30

0,12

5,06

22,6

Spørgsmål:

’Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for fysisk vold på din arbejds-

plads?’

Spørgsmål:

’Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for trusler om vold på din arbejds-

plads?’

Svarkategorier:

’Ja, dagligt’; ’Ja, ugentligt’; ’Ja, månedligt’; ’Ja, sjældnere’; ’Nej, aldrig’.

Scoren er beregnet som gennemsnit for de to spørgsmål: ’Aldrig’ (Score=1-1,5); ’Sjældent’

(Score=2-2,5); ’Månedligt’ (Score=3); ’Ugentligt’ (Score=3,5-4); ’Dagligt’ (Score=4,5-5).

Tabel 15b: Skænderier eller konflikter på arbejdspladsen er målt med et spørgsmål* fra

spørgeskemaet AH2016. Sygefraværet er registeroplysninger for de efterfølgende 12 måneder

angivet som procent af den mulige arbejdstid.

Skænderier

Antal

eller

koblede Procent 1-2

3-7

8-30

31-90 91-365 Sygedage

Køn

konflikter*

svar

fravær dage

dage

pr. år

Kvinder

Aldrig

9.195

3,87

0,85

0,76

0,60

0,84

0,82

9,1

Sjældent

8.223

4,17

0,99

0,81

0,74

0,89

9,8

Månedligt

1.763

5,18

1,08

0,92

0,98

0,88

1,33

12,2

Ugentligt

997

6,75

0,98

1,04

0,93

1,39

2,42

15,9

Dagligt

252

8,66

1,37

1,23

1,55

2,07

2,45

20,0

Mænd

Aldrig

5.990

2,42

0,62

0,55

0,43

0,37

0,45

5,8

Sjældent

5.453

2,27

0,63

0,64

0,42

0,36

0,23

5,4

Månedligt

1.531

4,04

0,66

0,79

0,56

1,47

0,55

9,7

Ugentligt

737

5,31

0,83

0,78

0,40

0,31

2,99

12,6

Dagligt

147

5,60

1,19

1,11

0,82

0,01

2,47

13,4

Alle

Aldrig

15.185

3,11

0,73

0,65

0,51

0,59

0,63

7,4

Sjældent

13.676

3,13

0,80

0,72

0,56

0,53

7,4

Månedligt

3.294

4,50

0,83

0,84

0,73

1,23

0,86

10,7

Ugentligt

1.734

5,98

0,90

0,65

0,81

2,72

14,1

Dagligt

399

6,91

1,27

1,16

1,13

0,89

2,46

16,3

Spørgsmål:

’Har du inden for de sidste 12 måneder haft skænderier eller konflikter med nogen på

din arbejdsplads?’

Svarkategorier:

’Ja, dagligt’; ’Ja, ugentligt’; ’Ja, månedligt’; ’Ja, sjældnere’; ’Nej, aldrig’.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Orientering om resultater fra NFA’s rapport om lønmodtagernes sygefravær i Danmark, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 15c: Udsættelse for mobning på arbejdspladsen er målt med et spørgsmål* fra

spørgeskemaet AH2016. Sygefraværet er registeroplysninger for de efterfølgende 12 måneder

angivet som procent af den mulige arbejdstid.

Antal

koblede Procent 1-2

3-7

8-30

31-90 91-365 Sygedage

Køn

Mobning*

svar

fravær dage

dage

pr. år

Kvinder

Aldrig

17.947

3,98

0,92

0,80

0,67

0,74

0,86

9,3

Sjældent

1.661

6,27

1,09

0,97

0,90

1,57

1,73

14,7

Månedligt

352

7,35

1,22

1,14

1,30

1,98

1,71

17,0

Ugentligt

323

6,39

0,89

0,82

1,45

0,71

2,52

15,1

Dagligt

137

10,76

1,32

0,64

1,62

3,44

3,74

25,3

Mænd

Aldrig

12.361

2,52

0,64

0,60

0,43

0,42

6,0

Sjældent

1.023

4,32

0,72

0,84

0,64

0,51

1,61

10,3

Månedligt

231

2,85

0,78

0,80

0,75

0,47

0,06

6,8

Ugentligt

182

4,63

0,87

1,25

0,13

2,37

0,01

10,9

Dagligt

14,61

0,91

1,17

0,34

4,83

7,38

34,8

Alle

Aldrig

30.308

3,18

0,76

0,69

0,53

0,57

0,62

7,5

Sjældent

2.684

5,29

0,90

0,77

1,04

1,67

12,5

Månedligt

583

4,85

0,97

0,95

0,99

1,14

0,79

11,4

Ugentligt

505

5,50

0,88

1,04

0,78

1,55

1,25

13,0

Dagligt

195

12,30

1,15

0,85

1,11

3,99

5,19

29,1

Spørgsmål:

’Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for mobning på din arbejdsplads?’

Svarkategorier:

’Ja, dagligt’; ’Ja, ugentligt’; ’Ja, månedligt’; ’Ja, sjældnere’; ’Nej, aldrig’.

Tabel 15d: Vidne til mobning på arbejdspladsen er målt med et spørgsmål* fra spørgeskemaet

AH2016. Sygefraværet er registeroplysninger for de efterfølgende 12 måneder angivet som

procent af den mulige arbejdstid.

Antal

Vidne til

koblede Procent 1-2

3-7

8-30

31-90 91-365 Sygedage

Køn

mobning*

svar

fravær dage

dage

pr. år

Kvinder

Aldrig

14.406

3,92

0,91

0,77

0,64

0,79

0,81

9,2

Sjældent

4.146

4,84

0,99

0,94

0,89

0,87

1,15

11,3

Månedligt

921

5,74

1,09

0,84

1,03

1,09

1,69

13,4

Ugentligt

660

5,80

1,07

1,03

0,80

1,04

1,87

13,8

Dagligt

252

10,61

0,94

1,16

1,38

2,23

4,90

24,7

Mænd

Aldrig

9.599

2,53

0,63

0,59

0,42

0,47

0,42

6,1

Sjældent

2.974

2,51

0,58

0,57

0,41

0,29

0,65

6,0

Månedligt

636

3,18

0,90

0,97

0,64

0,46

0,20

7,5

Ugentligt

481

6,78

0,87

1,20

0,85

1,68

2,19

15,9

Dagligt

141

2,80

1,15

1,22

0,15

0,26

0,02

6,6

Alle

Aldrig

24.005

3,17

0,76

0,67

0,52

0,62

0,60

7,5

Sjældent

7.120

3,57

0,77

0,74

0,63

0,55

0,88

8,4

Månedligt

1.557

4,34

0,99

0,91

0,82

0,75

0,88

10,2

Ugentligt

1.141

6,36

0,95

1,13

0,83

1,40

2,05

15,0

Dagligt

393

6,77

1,04

1,19

0,78

1,26

2,50

15,8

Spørgsmål:

’Har du inden for de sidste 12 måneder været vidne til, at nogen på din arbejdsplads er

blevet udsat for mobning?’

Svarkategorier:

’Ja, dagligt’; ’Ja, ugentligt’; ’Ja, månedligt’; ’Ja, sjældnere’; ’Nej, aldrig’.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Orientering om resultater fra NFA’s rapport om lønmodtagernes sygefravær i Danmark, fra beskæftigelsesministeren

Tabeller til ’Fysisk arbejdsmiljø og sygefravær’

Tabel 16: Analyser af sygefravær og spørgeskemasvar fra AH2016 om fysisk anstrengelse

blandt danske lønmodtagere i alderen 18–65 år. Fysisk anstrengelse er målt med et spørgsmål

om fysisk hårdt arbejde* fra spørgeskemaet AH2016. Sygefraværet er registeroplysninger for

de efterfølgende 12 måneder angivet som procent af den mulige arbejdstid.

Antal

Fysisk

koblede Procent 1-2

3-7

8-30

31-90 91-365 Sygedage

Køn

anstrengelse*

svar

fravær dage

dage

pr. år

Kvinder

0 point

4.929

2,80

0,79

0,65

0,39

0,52

0,45

6,7

1-2 point

5.159

3,81

0,92

0,67

0,61

0,79

0,81

9,0

3-4 point

3.252

5,08

1,02

0,86

0,64

1,13

1,43

11,8

5-7 point

4.778

4,98

1,01

0,99

0,87

0,94

1,17

11,5

8-10 point

2.215

6,83

1,08

1,16

1,58

1,24

1,78

15,8

Mænd

0 point

3.319

1,77

0,64

0,44

0,23

0,18

0,28

4,3

1-2 point

3.602

2,10

0,53

0,49

0,26

0,41

0,42

5,1

3-4 point

2.097

2,49

0,70

0,68

0,43

0,47

0,21

5,9

5-7 point

3.179

3,69

0,73

0,72

0,66

0,75

0,84

8,7

8-10 point

1.605

3,92

0,68

0,98

0,71

0,67

0,87

9,3

Alle

0 point

8.248

2,28

0,71

0,55

0,31

0,35

0,36

5,5

1-2 point

8.761

2,89

0,71

0,57

0,42

0,58

0,60

6,9

3-4 point

5.349

3,71

0,85

0,77

0,53

0,78

0,79

8,7

5-7 point

7.957

4,25

0,85

0,83

0,75

0,83

0,98

10,0

8-10 point

3.820

5,08

0,84

1,05

1,06

0,90

1,23

11,9

Spørgsmål:

Hvor fysisk hårdt opfatter du normalt dit nuværende arbejde?

Svarkategorier:

Sæt kun ét kryds på skalaen fra 0 (Ikke hårdt) til 10 (Maksimalt hårdt).

Tabel 17a-d: Analyser af sygefravær og spørgeskemasvar fra AH2016 vedrørende uhensigts-

mæssige arbejdsstillinger blandt danske lønmodtagere i alderen 18–65 år. Antal koblede svar

er det antal besvarelser fra AH2016, der kunne kobles med fraværsregistret.

Tabel 17a: Ryggen vredet eller foroverbøjet er målt med et spørgsmål* fra spørgeskemaet

AH2016. Sygefraværet er registeroplysninger for de efterfølgende 12 måneder angivet som

procent af den mulige arbejdstid.

Ryggen

Antal

vredet eller

koblede Procent 1-2

3-7

8-30

31-90 91-365 Sygedage

Køn

foroverbøjet *

svar

fravær dage

dage

pr. år

Kvinder

Aldrig

7.912

3,42

0,85

0,64

0,53

0,68

0,72

8,1

Sjældent

6.931

4,41

0,95

0,88

0,73

0,91

0,94

10,3

1/4 tid

2.673

5,56

1,10

0,93

1,05

1,02

1,46

12,9

1/2 tid

1.275

5,46

1,11

1,03

0,92

0,99

1,40

12,5

3/4+ tid

1.494

5,55

0,99

1,11

0,97

1,09

1,39

12,9

Mænd

Aldrig

5.095

1,98

0,62

0,50

0,31

0,21

0,34

4,8

Sjældent

5.411

2,77

0,58

0,61

0,40

0,61

0,58

6,6

1/4 tid

1.565

3,45

0,73

0,83

0,71

0,79

0,40

8,2

1/2 tid

800

4,05

0,91

0,76

0,36

0,79

1,23

9,6

3/4+ tid

891

3,67

0,75

0,89

0,81

0,38

0,83

8,7

Alle

Aldrig

13.007

2,70

0,73

0,57

0,42

0,44

0,53

6,5

Sjældent

12.342

3,47

0,74

0,72

0,54

0,74

0,73

8,2

1/4 tid

4.238

4,35

0,88

0,87

0,86

0,89

0,85

10,2

1/2 tid

2.075

4,70

1,00

0,89

0,62

0,88

1,31

10,9

3/4+ tid

2.385

4,53

0,86

0,99

0,89

0,70

1,08

10,6

Spørgsmål:

’Hvor stor en del af din arbejdstid arbejder du med ryggen vredet eller foroverbøjet

uden at støtte med hænder og arme?’

Svarkategorier:

’Aldrig’; ’Sjældent’; ’Ca. ¼ af tiden’; ’Ca. �½ af tiden’; ’Ca. ¾ af tiden’; ’Næsten

hele tiden’.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Orientering om resultater fra NFA’s rapport om lønmodtagernes sygefravær i Danmark, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 17b: Arbejde med armene løftet over skulderhøjde er målt med et spørgsmål* fra

spørgeskemaet AH2016. Sygefraværet er registeroplysninger for de efterfølgende 12 måneder

angivet som procent af den mulige arbejdstid.

Antal

koblede Procent 1-2

3-7

8-30

31-90 91-365 Sygedage

Køn

Arme løftet*

svar

fravær dage

dage

pr. år

Kvinder

Aldrig

8.813

3,43

0,87

0,68

0,48

0,67

0,72

8,2

Sjældent

8.459

4,65

0,93

0,86

0,75

1,04

1,06

10,8

1/4 tid

1.859

6,02

1,20

1,08

1,29

1,02

1,42

14,0

1/2 tid

577

6,47

1,15

1,28

1,86

0,74

1,43

15,0

3/4+ tid

587

5,60

0,92

0,90

0,92

1,94

13,0

Mænd

Aldrig

5.510

2,18

0,60

0,49

0,32

0,44

5,3

Sjældent

6.185

2,88

0,66

0,43

0,62

0,51

6,9

1/4 tid

1.285

3,53

0,72

0,83

0,82

0,38

0,78

8,4

1/2 tid

411

3,18

0,65

0,93

0,44

1,05

0,12

7,4

3/4+ tid

368

4,13

0,87

0,94

0,61

0,24

1,46

9,7

Alle

Aldrig

14.323

2,80

0,74

0,59

0,40

0,50

0,58

6,7

Sjældent

14.644

3,63

0,77

0,74

0,57

0,80

0,74

8,5

1/4 tid

3.144

4,61

0,93

0,94

1,02

0,66

1,06

10,8

1/2 tid

988

4,52

0,85

1,07

1,02

0,92

0,65

10,5

3/4+ tid

955

4,81

0,90

0,93

0,74

0,55

1,69

11,3

Spørgsmål:

’Hvor stor en del af din arbejdstid har du armene løftet i eller over skulderhøjde?’

Svarkategorier:

’Aldrig’; ’Sjældent’; ’Ca. ¼ af tiden’; ’Ca. �½ af tiden’; ’Ca. ¾ af tiden’; ’Næsten

hele tiden’.

Tabel 17c: Arbejde på hug/knæ er målt med et spørgsmål* fra spørgeskemaet AH2016.

Sygefraværet er registeroplysninger for de efterfølgende 12 måneder angivet som procent af

den mulige arbejdstid.

Antal

Arbejde på

koblede Procent 1-2

3-7

8-30

31-90 91-365 Sygedage

Køn

hug/knæ*

svar

fravær dage

dage

pr. år

Kvinder

Aldrig

11.112

3,55

0,86

0,70

0,59

0,67

0,73

8,4

Sjældent

6.229

5,39

1,04

0,96

0,88

1,17

1,34

12,4

1/4 tid

2.124

5,35

1,01

0,98

0,89

0,97

1,50

12,3

1/2 tid

458

5,92

1,30

1,31

1,12

1,31

0,87

13,7

3/4+ tid

382

5,88

1,22

0,99

1,19

0,91

1,57

13,4

Mænd

Aldrig

7.440

2,18

0,60

0,53

0,33

0,27

0,45

5,3

Sjældent

4.417

3,24

0,66

0,68

0,55

0,72

0,63

7,7

1/4 tid

1.336

3,29

0,70

0,83

0,59

0,80

0,37

7,8

1/2 tid

337

3,53

1,25

0,94

0,81

0,29

0,24

8,2

3/4+ tid

233

5,39

0,69

1,02

0,30

1,07

2,31

12,7

Alle

Aldrig

18.552

2,85

0,73

0,61

0,46

0,59

6,8

Sjældent

10.646

4,16

0,82

0,80

0,69

0,91

0,93

9,7

1/4 tid

3.460

4,10

0,82

0,89

0,71

0,87

0,81

9,6

1/2 tid

795

4,52

1,27

1,09

0,94

0,72

0,50

10,5

3/4+ tid

615

5,60

0,92

1,01

0,69

1,00

1,98

13,0

Spørgsmål:

’Hvor stor en del af din arbejdstid sidder du på hug eller ligger på knæ, når du

arbejder?’

Svarkategorier:

’Aldrig’; ’Sjældent’; ’Ca. ¼ af tiden’; ’Ca. �½ af tiden’; ’Ca. ¾ af tiden’; ’Næsten

hele tiden’.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Orientering om resultater fra NFA’s rapport om lønmodtagernes sygefravær i Danmark, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 17d: Bærer/løfter i arbejdet er målt med et spørgsmål* fra spørgeskemaet AH2016

Sygefraværet er registeroplysninger for de efterfølgende 12 måneder angivet som procent af

den mulige arbejdstid.

Antal

Bærer/løfter

koblede Procent 1-2

3-7

8-30

31-90 91-365 Sygedage

Køn

i arbejdet*

svar

fravær dage

dage

pr. år

Kvinder

Aldrig

8.083

3,43

0,86

0,69

0,51

0,72

0,66

8,2

Sjældent

7.317

4,52

0,99

0,88

0,72

0,95

0,98

10,5

1/4 tid

2.959

5,30

1,01

0,93

0,90

1,01

1,46

12,3

1/2 tid

927

5,68

1,11

1,05

1,08

0,99

1,46

13,2

3/4+ tid

991

5,94

0,95

0,94

1,53

0,74

1,78

13,8

Mænd

Aldrig

5.138

2,04

0,64

0,47

0,24

0,25

0,45

5,0

Sjældent

4.988

2,48

0,62

0,60

0,42

0,49

0,35

5,9

1/4 tid

2.061

3,49

0,62

0,79

0,68

0,79

0,61

8,3

1/2 tid

779

4,62

0,79

0,85

0,86

0,97

1,15

10,9

3/4+ tid

788

3,40

0,77

0,99

0,56

0,42

0,66

8,1

Alle

Aldrig

13.221

2,74

0,75

0,58

0,37

0,49

0,55

6,6

Sjældent

12.305

3,42

0,79

0,73

0,56

0,70

0,64

8,0

1/4 tid

5.020

4,21

0,77

0,85

0,77

0,88

0,95

9,9

1/2 tid

1.706

5,04

0,92

0,93

0,95

0,98

1,27

11,9

3/4+ tid

1.779

4,41

0,84

0,97

0,94

0,55

1,10

10,4

Spørgsmål:

’Hvor stor en del af din arbejdstid bærer eller løfter du?’

Svarkategorier:

’Aldrig’; ’Sjældent’; ’Ca. ¼ af tiden’; ’Ca. �½ af tiden’; ’Ca. ¾ af tiden’; ’Næsten

hele tiden’.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Orientering om resultater fra NFA’s rapport om lønmodtagernes sygefravær i Danmark, fra beskæftigelsesministeren

Tabeller til ’Udsættelse for hudpåvirkninger, udsættelse for støj og

sygefravær’

Tabel 18a-d: Analyser af sygefravær og spørgeskemasvar fra AH2016 vedrørende vådt arbejde,

hudkontakt med kemikalier, udsættelse for forstyrrende støj og meget høj støj blandt danske

lønmodtagere i alderen 18–65 år. Antal koblede svar er det antal besvarelser fra AH2016, der

kunne kobles med fraværsregistret.

Tabel 18a: Vådt arbejde er målt med et spørgsmål* fra spørgeskemaet AH2016. Sygefraværet

er registeroplysninger for de efterfølgende 12 måneder angivet som procent af den mulige

arbejdstid.

Antal

koblede Procent 1-2

3-7

8-30

31-90 91-365 Sygedage

Køn

Vådt arbejde*

svar

fravær dage

dage

pr. år

Kvinder

Aldrig

10.955

3,46

0,86

0,68

0,51

0,68

0,72

8,2

Sjældent

4.044

5,45

0,99

0,96

0,97

1,23

1,30

12,7

1/4 tid

2.475

5,32

1,05

0,95

1,01

0,91

1,40

12,2

1/2 tid

1.132

4,48

1,06

0,87

0,83

0,85

0,87

10,4

3/4+ tid

1.717

6,25

1,12

1,19

1,18

1,07

1,70

14,4

Mænd

Aldrig

7.506

2,32

0,62

0,53

0,35

0,42

0,40

5,6

Sjældent

4.209

2,96

0,64

0,65

0,53

0,49

0,65

7,0

1/4 tid

1.120

3,54

0,76

0,87

0,58

0,79

0,54

8,4

1/2 tid

467

2,33

0,79

1,01

0,33

0,13

0,09

5,5

3/4+ tid

499

4,72

0,79

0,93

0,71

0,89

1,41

11,2

Alle

Aldrig

18.461

2,86

0,73

0,60

0,43

0,55

0,56

6,9

Sjældent

8.253

3,81

0,76

0,68

0,74

0,87

9,0

1/4 tid

3.595

4,43

0,91

0,79

0,85

0,97

10,3

1/2 tid

1.599

3,53

0,94

0,93

0,61

0,53

0,52

8,2

3/4+ tid

2.216

5,68

1,00

1,09

1,01

1,00

1,59

13,2

Spørgsmål:

’Hvor stor en del af din arbejdstid er du udsat for at have våde eller fugtige hænder?’

Svarkategorier:

’Aldrig’; ’Sjældent’; ’Ca. ¼ af tiden’; ’Ca. �½ af tiden’; ’Ca. ¾ af tiden’; ’Næsten

hele tiden’.

Tabel 18b: Hudkontakt med kemikalier er målt med et spørgsmål* fra spørgeskemaet AH2016.

Sygefraværet er registeroplysninger for de efterfølgende 12 måneder angivet som procent af

den mulige arbejdstid.

Hudkontakt

Antal

med

koblede Procent 1-2

3-7

8-30

31-90 91-365 Sygedage

Køn

kemikalier*

svar

fravær dage

dage

pr. år

Kvinder

Aldrig

12.018

3,73

0,85

0,71

0,61

0,72

0,84

8,8

Sjældent

4.400

4,82

1,06

0,89

0,81

1,14

0,92

11,2

1/4 tid

1.920

4,87

0,97

0,93

0,89

1,01

1,08

11,2

1/2 tid

733

6,12

1,17

1,30

0,88

0,54

2,23

14,0

3/4+ tid

1.259

7,08

1,30

1,32

1,27

1,18

2,01

16,2

Mænd

Aldrig

8.378

2,31

0,64

0,58

0,35

0,37

0,39

5,6

Sjældent

4.061

3,35

0,65

0,69

0,55

0,61

0,85

7,9

1/4 tid

768

3,07

0,54

0,64

0,39

1,21

0,29

7,3

1/2 tid

280

2,20

0,89

0,91

0,35

0,04

0,01

5,2

3/4+ tid

316

4,70

0,88

0,95

1,47

0,30

1,10

11,1

Alle

Aldrig

20.396

2,98

0,74

0,64

0,47

0,54

0,60

7,1

Sjældent

8.461

3,88

0,80

0,76

0,64

0,80

0,88

9,1

1/4 tid

2.688

4,00

0,76

0,79

0,64

1,10

0,70

9,3

1/2 tid

1.013

4,33

1,04

1,13

0,64

0,31

1,21

10,1

3/4+ tid

1.575

6,23

1,15

1,19

1,34

0,87

1,69

14,4

Spørgsmål:

’Hvor stor en del af din arbejdstid er du udsat for hudkontakt med kemikalier (fx

rengøringsmidler og desinfektionsmidler)?’

Svarkategorier:

’Aldrig’; ’Sjældent’; ’Ca. ¼ af tiden’; ’Ca. �½ af tiden’; ’Ca. ¾ af tiden’; ’Næsten

hele tiden’.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Orientering om resultater fra NFA’s rapport om lønmodtagernes sygefravær i Danmark, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 18c: Udsættelse for forstyrrende støj er målt med et spørgsmål* fra spørgeskemaet

AH2016. Sygefraværet er registeroplysninger for de efterfølgende 12 måneder angivet som

procent af den mulige arbejdstid.

Antal

Forstyrrende koblede Procent 1-2

3-7

8-30

31-90 91-365 Sygedage

Køn

støj*

svar

fravær dage

dage

pr. år

Kvinder

Aldrig

3.177

4,09

0,80

0,83

0,71

0,84

0,91

9,5

Sjældent

6.536

3,97

0,90

0,77

0,68

0,70

0,91

9,3

1/4 tid

4.649

3,79

0,89

0,75

0,65

0,77

0,73

8,9

1/2 tid

2.710

4,43

0,97

0,84

0,69

0,91

1,02

10,4

3/4+ tid

3.264

5,78

1,16

0,95

0,93

1,18

1,55

13,5

Mænd

Aldrig

2.148

2,15

0,59

0,55

0,42

0,23

0,36

5,2

Sjældent

5.644

2,36

0,66

0,59

0,40

0,53

0,19

5,6

1/4 tid

2.946

2,76

0,58

0,64

0,46

0,43

0,66

6,6

1/2 tid

1.534

2,95

0,62

0,66

0,33

0,71

0,63

7,1

3/4+ tid

1.534

4,51

0,83

0,85

0,70

0,54

1,59

10,7

Alle

Aldrig

5.325

3,02

0,69

0,67

0,55

0,50

0,61

7,2

Sjældent

12.180

2,99

0,75

0,66

0,51

0,60

0,47

7,1

1/4 tid

7.595

3,26

0,73

0,69

0,55

0,60

0,69

7,8

1/2 tid

4.244

3,69

0,80

0,75

0,51

0,81

0,82

8,8

3/4+ tid

4.798

5,21

1,01

0,91

0,83

0,90

1,57

12,3

Spørgsmål:

’Hvor stor en del af din arbejdstid er du udsat for støj, der forstyrrer dig i dit arbejde (fx

andre menneskers tale, ventilation, trafik)?’

Svarkategorier:

’Aldrig’; ’Sjældent’; ’Ca. ¼ af tiden’; ’Ca. �½ af tiden’; ’Ca. ¾ af tiden’; ’Næsten

hele tiden’.

Tabel 18d: Udsættelse for meget høj støj er målt med et spørgsmål* fra spørgeskemaet

AH2016. Sygefraværet er registeroplysninger for de efterfølgende 12 måneder angivet som

procent af den mulige arbejdstid.

Antal

Meget høj

koblede Procent 1-2

3-7

8-30

31-90 91-365 Sygedage

Køn

støj*

svar

fravær dage

dage

pr. år

Kvinder

Aldrig

9.822

3,63

0,86

0,71

0,55

0,72

0,79

8,5

Sjældent

7.328

4,56

0,94

0,84

0,80

0,91

1,07

10,7

1/4 tid

1.617

5,08

1,20

1,01

1,10

0,80

0,97

11,8

1/2 tid

739

5,98

1,18

1,07

0,93

0,86

1,93

13,9

3/4+ tid

830

7,49

1,16

1,36

1,22

1,90

1,86

17,4

Mænd

Aldrig

5.326

2,09

0,64

0,50

0,33

0,26

0,35

5,1

Sjældent

5.726

2,68

0,58

0,62

0,45

0,62

0,41

6,4

1/4 tid

1.414

4,36

0,69

0,74

0,70

0,44

1,78

10,3

1/2 tid

661

4,37

0,96

1,10

0,26

1,35

0,70

10,3

3/4+ tid

680

3,23

0,87

1,01

0,83

0,28

0,24

7,6

Alle

Aldrig

15.148

2,89

0,75

0,61

0,44

0,50

0,58

6,9

Sjældent

13.054

3,46

0,73

0,71

0,59

0,74

0,68

8,2

1/4 tid

3.031

4,65

0,90

0,85

0,86

0,59

1,46

10,9

1/2 tid

1.400

5,01

1,05

1,09

0,53

1,16

1,19

11,7

3/4+ tid

1.510

4,85

0,98

1,14

0,98

0,89

0,85

11,3

Spørgsmål:

’Hvor stor en del af din arbejdstid er du udsat for støj, der er så høj, at du må råbe for

at tale sammen med en, der står lige ved siden af dig?’

Svarkategorier:

’Aldrig’; ’Sjældent’; ’Ca. ¼ af tiden’; ’Ca. �½ af tiden’; ’Ca. ¾ af tiden’; ’Næsten

hele tiden’.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Orientering om resultater fra NFA’s rapport om lønmodtagernes sygefravær i Danmark, fra beskæftigelsesministeren

Tabeller til ’Selvvurderet helbred og sygefravær’

Tabel 19: Selvvurderet helbred er målt med et spørgsmål* fra spørgeskemaet AH2016. Syge-

fraværet er registeroplysninger for de efterfølgende 12 måneder angivet som procent af den

mulige arbejdstid. Antal koblede svar er det antal besvarelser fra AH2016, der kunne kobles

med fraværsregistret.

Antal

Selvvurderet koblede Procent

1-2

3-7

8-30 31-90 91-365

Køn

helbred*

svar

fravær dage dage dage

dage

Kvinder

Dårligt

125

15,11

0,69

1,09

0,95

1,74

10,63

Mindre godt

1.683

9,63

1,25

1,39

1,38

2,30

3,31

Godt

7.559

4,72

1,03

0,89

0,87

1,08

Vældig godt

8.590

3,12

0,84

0,70

0,54

0,56

0,48

Fremragende

2.260

2,29

0,76

0,56

0,36

0,49

0,11

Mænd

Dårligt

12,86

2,60

0,67

1,76

1,87

5,96

Mindre godt

1.066

6,91

0,87

1,09

1,06

1,69

2,20

Godt

5.330

2,97

0,72

0,73

0,44

0,45

0,62

Vældig godt

5.582

2,04

0,55

0,54

0,39

0,32

0,25

Fremragende

1.690

1,56

0,57

0,38

0,21

0,39

0,00

Alle

Dårligt

195

14,00

1,63

0,88

1,35

1,80

8,34

Mindre godt

2.749

8,28

1,06

1,24

1,22

2,00

2,76

Godt

12.889

3,76

0,86

0,80

0,63

0,64

0,83

Vældig godt

14.172

2,53

0,68

0,61

0,45

0,43

0,35

Fremragende

3.950

1,89

0,66

0,46

0,28

0,44

0,05

Spørgsmål:

’Hvordan synes du, at dit helbred er alt i alt?’

Svarkategorier:

’Fremragende’; ’Vældig godt’; Godt’; Mindre godt’; ’Dårligt’.

Sygedage

pr. år

35,5

22,5

11,1

7,3

5,4

31,1

16,4

7,1

4,9

3,7

33,4

19,5

8,9

6,0

4,5

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Orientering om resultater fra NFA’s rapport om lønmodtagernes sygefravær i Danmark, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 20: Depressionssymptomer er målt med en serie spørgsmål* fra spørgeskemaet AH2016.

Sygefraværet er registeroplysninger for de efterfølgende 12 måneder angivet som procent af

den mulige arbejdstid. Antal koblede svar er det antal besvarelser fra AH2016, der kunne

kobles med fraværsregistret.

Depressions-

Antal

symptomer

koblede Procent 1-2

(MDI-score)*

svar

fravær dage

MDI=0-2

2.738

2,56

0,65

MDI=3-5

5.680

2,90

0,76

MDI=6-9

3.623

3,85

0,90

MDI=10-15

4.620

4,16

1,04

MDI=16-50

3.495

7,93

1,29

MDI=0-2

2.279

2,03

0,48

MDI=3-5

4.031

1,88

0,51

MDI=6-9

2.468

2,50

0,64

MDI=10-15

3.083

2,98

0,74

MDI=16-50

1.842

5,09

0,99

MDI=0-2

5.017

2,26

0,56

MDI=3-5

9.711

2,32

0,62

MDI=6-9

6.091

3,12

0,76

MDI=10-15

7.703

3,52

0,88

MDI=16-50

5.337

6,57

1,15

Køn

Kvinder

Mænd

Alle

3-7

dage

0,53

0,69

0,80

0,92

1,08

0,51

0,52

0,57

0,73

0,89

0,52

0,59

0,68

0,81

0,99

8-30

dage

0,49

0,52

0,71

0,69

1,17

0,50

0,30

0,48

0,39

0,70

0,49

0,40

0,58

0,53

0,95

31-90

dage

0,31

0,56

0,76

0,86

1,58

0,41

0,40

0,38

0,61

0,68

0,37

0,47

0,56

0,72

1,15

91-365

dage

0,58

0,37

0,68

0,65

2,81

0,13

0,15

0,42

0,51

1,83

0,32

0,25

0,54

0,58

2,34

Sygedage

pr. år

6,0

6,8

9,0

9,8

18,6

4,9

4,5

6,0

7,1

12,1

5,3

5,5

7,4

8,4

15,6

Spørgsmål:

’Hvor stor en del af tiden i de sidste 2 uger ...’

1. har du følt dig trist til mode, ked af det?

2. har du manglet interesse for dine daglige gøremål?

3. har du følt, at du manglede energi og kræfter?

4. har du haft mindre selvtillid?

5. har du haft dårlig samvittighed eller skyldfølelse?

6. har du følt, at livet ikke var værd at leve?

7. har du haft besvær med at koncentrere dig, fx om at læse avis eller følge med i fjernsyn?

8. har du følt dig rastløs?

9. har du følt dig stille eller fåmælt?

10. har du haft besvær med at sove om natten?

11. har du haft nedsat appetit?

12. har du haft øget appetit?

Svarkategorier:

’Hele tiden’ (Score=5); ’Det meste af tiden’ (Score=4); ’En hel del af tiden’

(Score=3); Noget af tiden’ (Score=2); Lidt af tiden’ (Score=1); ’På intet tidspunkt’ (Score=0).

Depressionsscore (MDI-score):

Samlet MDI-score (0-50) er beregnet ud fra de 12 spørgsmål i

skalaen. Alle spørgsmål tæller lige meget, bortset fra spørgsmål 8-9 samt spørgsmål 11-12, hvor det

kun er spørgsmålet med den højeste score, der indgår i gennemsnittet, jf. retningslinjer for scoring

(Bech et al., 2001).

Lersø Parkallé 105

2100 København Ø

T 39 16 52 00

F 39 16 52 01

E [email protected]

W www.nfa.dk