Kommuner, Regioner, Udbetaling Danmark og Ankestyrelsen
Styrelsen for
Arbejdsmarked
og Rekruttering
Njalsgade 72A
2300 København S
T: 72 21 74 00
www.star.dk
Dato: 20. December 2019
Orientering om lov om ændring af lov om social pen-
sion og forskellige andre love (Indførelse af senior-
pension)
Folketinget har den 20. december 2019 vedtaget lovforslag L 67, Forslag til lov om
ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af seniorpen-
sion). Det forventes, at lovforslaget bliver stadfæstet inden årets udgang.
Lovforslaget, som fremsat, kan findes på Folketingets hjemmeside
www.ft.dk.,
som
L 67 Folketinget 2019-2020. Lovforslaget som vedtaget vil kunne findes på
www.retsinformation.dk, når det er stadfæstet.
Loven træder i kraft den 1. januar 2020.
Med loven indføres en ny ydelse - seniorpension. Reglerne om seniorpension er
indsat som et nyt kapitel 3 a i lov om social pension. Samtidig ophæves de gæl-
dende regler om seniorførtidspension, jf. dog overgangsreglerne.
Seniorpension er en helbredsbetinget forsørgelsesydelse for personer med højst 6 år
til folkepensionsalderen. Seniorpension modtages som udgangspunkt fra tilkendel-
sen og frem til folkepensionsalderen.
Denne skrivelse gennemgår betingelserne for ret til seniorpension, som de er be-
skrevet i lovforslaget og høringsnotatet.
Målgruppen
Ifølge lovens § 26 a., stk. 1 og 2, er det en betingelse for at få tilkendt seniorpen-
sion, at:
1)
personen har højst 6 år til folkepensionsalder,
2) personen har haft en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet med sammenlagt
mindst 20-25 års beskæftigelse, og
3) personens arbejdsevne er varigt nedsat til højst 15 timer om ugen i forhold til
seneste job.
Tidspunkt for ansøgning
Ansøgning om seniorpension indgives til bopælskommunen. Ansøgning kan tid-
ligst indgives 6 måneder før, betingelsen om højst 6 år til folkepensionsalderen er
opfyldt.
J. Nr. 19/19134