Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del Bilag 10
Offentligt
UDKAST 031019
til
Forslag
til
Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskelige andre love
(Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.)
§1
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. september 2019, som bl.a. ændret ved § 6 i
lov nr. 174 af 27. februar 2019, § 8 i lov nr. 339 af 2. april 2019, og senest ved § 2 i lov nr. 551 af 7. maj
2019, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 8, stk. 2, 1. pkt., § 8 a, stk. 1
og
2, § 10 e, 1. pkt., § 11, stk. 1, stk. 5, 1. pkt.,
og
stk. 11, 1. pkt., § 13 a,
stk. 1, 3. pkt., § 13 b, stk. 1, 1. pkt., § 13 f, stk. 10, nr. 1, § 25 a, stk. 1, 1.
og
2. pkt., § 25 b, stk. 6, nr. 1,
og
stk. 8, § 25 c, stk. 4, § 31, stk. 1, 1. pkt., § 34, stk. 7, § 44 a, 1. pkt.,
to steder i
§ 82 a, stk. 1, 3. pkt.,
i
§ 89,
stk. 3, 1. pkt.,
og
§ 96 a, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »integrationsydelse« til: »selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse, overgangsydelse«.
2.
I
§ 10, stk. 3, 2. pkt.,
ændres »§ 2, nr. 6« til: »§ 6, nr. 11«.
3.
I
§ 10 f, stk. 1, § 10 g, stk. 1, § 10 h, stk. 1, § 10 i, stk. 1, § 11, stk. 4, 1.
og
2. pkt., stk. 6, 2. pkt.,
og
stk.
11, 3. pkt., § 12, stk. 2, 1. pkt., § 13, stk. 13, § 13 f, stk. 3, stk. 4, 2. pkt., stk. 5
og
stk. 7, 3. pkt., § 22, stk. 1,
to
steder i
§ 25 b, stk. 11,
to steder i
§ 26, stk. 2
og i
stk. 8, 1. pkt.,
i
§ 82 a, stk. 3,
og
§ 91, stk. 3,
ændres
»integrationsydelse« til: »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse«.
4.
I
§ 10 f, stk. 1, nr. 7,
indsættes efter »Integrationsydelse,«: »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,
overgangsydelse,«.
5.
§ 13, stk. 7,
affattes således:
»Stk.
7.
Ønsker ansøgeren eller dennes ægtefælle at modtage eller modtager ansøgeren eller dennes
ægtefælle hjælp som uddannelses- eller jobparat, har de dog ikke pligt til at udnytte deres uddannelses- eller
arbejdsmuligheder ved at deltage i tilbud om uddannelse eller arbejde efter stk. 1, tilbud eller
beskæftigelsesfremmende foranstaltninger m.v. efter stk. 5 eller beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i
form af aktiviteter pålagt efter § 30 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats efter stk. 6, hvis pågældende har
en rimelig grund til ikke at deltage.«
1
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
6.
I
§ 13, stk. 8,
ændres »i stk. 7 nævnte« til: »rimelige grunde, som kan indgå i vurderingen efter stk. 7, og
regler fastsat i medfør af stk. 15«.
7.
I
§ 13, stk. 15,
ændres »stk. 1-7« til: »stk. 1-8«, og som
2. pkt.
indsættes: »Beskæftigelsesministeren
fastsætter efter forhandling med integrationsministeren nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i
stk. 1-8, for personer, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, og som er
omfattet af et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram efter integrationsloven.«
8.
I
§ 13 a, stk. 3,
indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer:
»Ved første jobsamtale hos kommunen skal personen indgå en aftale med kommunen om krav til
jobsøgningsaktiviteter, og kommunen skal fastsætte en frist for at lægge jobsøgningsaktiviteterne i en joblog
på Jobnet. Kommunen skal efter udløb af en aftale om jobsøgningsaktiviteter indgå en ny aftale om
jobsøgningsaktiviteter med personen.«.
9.
I
§ 13 a, stk. 3, 4. pkt.,
som bliver 6. pkt., ændres »1.-3. pkt.« til: »1.-5. pkt.«.
10.
I
§ 13 a
indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk.
4.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om jobsøgningsaktiviteter, jf. stk. 3,
herunder indgåelsen af aftaler om jobsøgningsaktiviteter m.v.«
11.
§ 13 d
affattes således:
Ȥ 13 d.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fører tilsyn med kommunernes vurdering af en
persons rådighed, når den pågældende har ansøgt om eller modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,
overgangsydelse eller kontanthjælp som jobparat.
Stk. 2.
Tilsynet omfatter
1) kommunernes afgørelser om rådighed efter §§ 13-13 c og
2) kommunernes afgørelser om konsekvenser og sanktioner efter §§ 36-40 a.
Stk. 3.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fører sit tilsyn på grundlag af nøgletal baseret på de
lediges registrering af jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på Jobnet og kommunernes indberetninger af
rådighedssanktioner efter §§ 36-40 a. Styrelsen indhenter en udtalelse fra kommuner med mindre gode
nøgletal eller med en andel af sanktioner, der afviger væsentligt fra landsgennemsnittet. Styrelsen kan
herunder anmode kommunen om at redegøre for, hvilke foranstaltninger kommunen har iværksat eller vil
iværksætte for at forbedre kvaliteten af sagsbehandlingen.
Stk. 4.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan i særlige tilfælde indhente sager til gennemsyn fra
kommunerne til brug for tilsynet. Styrelsen kan endvidere ved tilsynsbesøg i den enkelte kommune få
udleveret sager til gennemsyn.
Stk. 5.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering meddeler kommunen, om de gennemgåede afgørelser,
jf. stk. 4, vurderes at være i overensstemmelse med gældende rådigheds- og sanktionsregler, herunder om der
fejlagtigt er udbetalt selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp med den
virkning, at udgiften ikke kan anmeldes til statsrefusion.«
12.
I
§ 13 f, stk. 10, nr. 3,
og
§ 44,
ændres »§§ 35-43« til: »§§ 35-40 a, 42 og 43«.
13.
I
§ 25 b, stk. 6, nr. 1,
og
§ 44 a,
ændres »§§ 36-43« til: »§§ 36-40 a, 42 og 43«.
14.
I
§ 34, stk. 5,
og
§ 96 a, stk. 1,
ændres »§§ 36-42« til: »§§ 36-40 a, 42 og 43«.
2
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
15.
§ 35
affattes således:
Ȥ
35.
Fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen efter §§ 36-40 a er betinget af, at kommunen
senest ved første jobsamtale efter ansøgning om hjælp vejleder ansøgeren eller modtageren af hjælp om alle
rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner forbundet med hjælpen. Kommunen skal
1) senest ved første jobsamtale drøfte og gennemgå vejledningen med personen på en måde, så personen
forstår sine rettigheder og pligter,
2) senest ved første jobsamtale sikre, at vejledningen udleveres skriftligt til personen, og at vejledningen
umiddelbart herefter sendes til personen,
3) sikre, at vejledningen gennemgås og gøres tilgængelig for personen hvert halve år, og
4) sikre, at vejledningen gennemgås hyppigere, hvis
a) kommunen konkret vurderer, at personen har behov for det, eller
b) personen anmoder kommunen om vejledning.
Stk. 2.
En sanktion efter § 40 a er endvidere betinget af, at kommunen skriftligt har vejledt personen og
dennes ægtefælle om den skærpede rådighedssanktion, hvis kommunen i forbindelse med en afgørelse om en
forudgående sanktion påtænker at træffe afgørelse om en skærpet rådighedssanktion næste gang, personen
ikke overholder sin rådighedsforpligtelse, fordi personen i så fald med sin adfærd udviser en manglende vilje
til at stå til rådighed for arbejde, uddannelse, tilbud m.v. Kommunen skal vejlede om
1) konsekvensen for hjælpen, hvis personen igen uden rimelig grund afslår et arbejde, afviser eller
udebliver fra tilbud, ikke møder til samtale m.v.,
2) at personen kun får udbetalt hjælp for de dage, hvor personen opfylder sin rådighedsforpligtelse ved at
deltage i tilbud, møde til samtale eller møde frem i jobcenteret m.v., som anvist af jobcenteret, jf. § 40 a, stk.
2,
3) at personens sag lukkes og hjælpen ophører, hvis personen i en hel kalendermåned ikke møder frem til
aktiviteter, jf. § 40 a, stk. 2, og
4) at ægtefællens sag ligeledes lukkes og hjælpen til ægtefællen ophører, hvis personen er omfattet af nr. 3.
Stk. 3.
Fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen sker med virkning fra den dag, hvor ansøgeren
eller modtageren af hjælp uden rimelig grund har undladt at opfylde sine pligter efter §§ 8 a, 13 eller 13 a, jf.
dog § 40 a, stk. 1 og 2. Fradrag og nedsættelser i hjælpen skal ske inden for 3 hele kalendermåneder efter
hændelsestidspunktet. Opgørelse af omfanget af udeblivelse fra tilbud efter §§ 36-40 kan ske som en samlet
opgørelse for en måned. Partshøring foretages i forbindelse med den samlede månedlige opgørelse. Den
samlede månedlige opgørelse efter 3. pkt., er betinget af, at kommunen i umiddelbar tilknytning til forseelsen
oplyser personen om forseelsen og den forestående sanktionering.
Stk. 4.
Fradrag efter § 36, stk. 2, og §§ 37-38 sker med en sanktionssats pr. dag, hvor personen er udeblevet
fra tilbud m.v. Fradraget i hjælpen sker med satsen efter nr. 1-4, uanset om personen får foretaget fradrag i
hjælpen som følge af indtægter m.v. Fradraget i en kalendermåned kan ikke overstige hjælpen efter §§ 22-25
for samme måned. Sanktionssatsen udgør i 2019-niveau:
1) 200 kr. for personer, som modtager hjælp efter §§ 22-25 på mindre end 5.500 kr. pr. måned.
2) 400 kr. for personer, som modtager hjælp efter §§ 22-25 på mindst 5.500 kr. og højst 9.700 kr. pr.
måned.
3) 600 kr. for personer, som modtager hjælp efter §§ 22-25 på mere end 9.700 kr. og højst 13.200 kr. pr.
måned.
4) 700 kr. for personer, som modtager hjælp efter §§ 22-25 på mere end 13.200 kr. kr. pr. måned.
Stk. 5.
Nedsættelse af hjælpen efter §§ 39 og 40 sker med tre gange sanktionssatsen, jf. stk. 4.
Stk. 6.
Når kommunen træffer afgørelse om sanktioner efter §§ 36-40, kan kommunen i forhold til en
uddannelsesparat eller jobparat modtager af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse,
3
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
uddannelseshjælp eller kontanthjælp foretage partshøring og afgørelse samlet i en agterskrivelse. Ved brug af
agterskrivelse er fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen efter §§ 36-40 betinget af, at det klart
fremgår af agterskrivelsen,
1) at der er tale om en partshøring,
2) hvornår der er frist for bemærkninger,
3) hvilken afgørelse kommunen agter at træffe, hvis ikke personen inden for en angiven frist kommer med
yderligere oplysninger til sagen,
4) at agterskrivelsen skal anses som den endelige afgørelse, og
5) at afgørelsen vil blive effektueret uden yderligere meddelelser til personen, hvis den pågældende ikke
fremkommer med bemærkninger inden for fristen.
Stk.7.
Forud for fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen efter §§ 36-40 a til en aktivitetsparat
modtager af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp
skal kommunen have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med personen med
henblik på en vurdering af, om der forelå en rimelig grund til udeblivelsen m.v. Har kommunen vanskeligt
ved at opnå personlig kontakt med personen, kan kommunen etablere kontakt til personen via f.eks. en
mentor eller et tilbudssted m.v., som personen allerede er i forbindelse med, således at kommunen kan
tilvejebringe oplysninger med henblik på en vurdering af, om personen havde en rimelig grund til
udeblivelsen m.v. Kontakt kan ligeledes etableres via et familiemedlem, en partsrepræsentant, en værge eller
anden kontaktperson forudsat, at personen og familiemedlem m.v. på forhånd har givet samtykke hertil.
Stk. 8.
Den enkelte kommune tilrettelægger opgavefordelingen mellem den del af kommunen, der
udbetaler ydelsen, og jobcenteret i sager efter §§ 35-40 a, 42 og 43.
Stk. 9.
Beskæftigelsesministeren offentliggør størrelsen af beløbene efter stk. 4 og 5.«
16.
I
§ 37, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »åbenlyst uddannelsesparat integrationsydelses- eller
uddannelseshjælpsmodtager« til: »åbenlyst uddannelsesparat modtager af overgangsydelse, som ikke er
omfattet af integrationsloven, eller uddannelseshjælp« og »jobparat integrationsydelses- eller
kontanthjælpsmodtager« ændres til: »jobparat modtager af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,
overgangsydelse eller kontanthjælp«.
17.
I
§ 39, nr. 1,
indsættes efter »sit arbejde«: »eller ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats«.
18.
I
§ 39
indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:
»3) uden rimelig grund afviser tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov
om kompensation til handicappede i erhverv m.v., en eller flere dele af selvforsørgelses- og
hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven eller anden
beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder foranstaltninger som led i sygeopfølgning, eller har
gentagne udeblivelser herfra, og udeblivelserne har et så betydeligt omfang, at det kan sidestilles med en
afvisning af tilbuddet, en eller flere dele af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller
introduktionsprogrammet m.v.«
Nr. 3-8 bliver herefter nr. 4-9.
19.
§ 39, nr. 6
og
7,
der bliver nr. 7 og 8, affattes således:
»7) uden rimelig grund ophører med en uddannelse, der er påbegyndt på baggrund af et uddannelsespålæg,
jf. § 30 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 16 a eller uddannelse, der er
påbegyndt som led i et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 16 a, eller
4
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
8) uden rimelig grund har undladt at overholde aftaler om jobsøgningsaktiviteter, jf. § 13 a, stk. 3, 4. pkt.,
eller uden rimelig grund har undladt at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog inden for den af
kommunen fastsatte frist, jf. § 13 a, stk. 3, 5. pkt.«
20.
§ 39, nr. 8,
ophæves.
21.
§ 40
affattes således:
Ȥ
40.
Hjælpen efter §§ 22-25 til personer, der er omfattet af § 39, nedsættes med tre gange sanktionssatsen
efter § 35, stk. 4, jf. § 35, stk. 5.
Stk. 2.
Der kan i en kalendermåned kun ske en enkelt nedsættelse efter stk. 1.«
22.
Før § 40 a indsættes:
»Skærpet rådighedssanktion«
23.
§ 40 a
affattes således:
Ȥ 40 a.
Kommunen kan træffe afgørelse om, at en person mister retten til hjælp efter §§ 22-25 i en
periode på op til 3 måneder, hvis personen har fået en afgørelse om sanktion efter §§ 36-40, og personen på
ny uden rimelig grund tilsidesætter pligten til at stå til rådighed efter reglerne i §§ 13 og 13 a. Det er en
betingelse, at kommunen konkret vurderer, at personen med sin adfærd udviser en manglende vilje til at stå
til rådighed for arbejde, uddannelse, tilbud m.v.
Stk. 2.
Kommunen skal samtidig med afgørelsen efter stk. 1 give personen et tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., tilbud i
medfør af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven
eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, daglige samtaler eller pligt til at møde dagligt i
jobcenteret m.v. Aktiviteter efter 1. pkt. skal kunne påbegyndes samme dag, som afgørelsen efter stk. 1 har
virkning fra. Personen modtager hjælp efter §§ 22-25 for de dage, hvor den pågældende deltager i tilbud,
møder til samtaler eller møder i jobcenteret m.v.
Stk. 3.
Det er en betingelse for at pålægge en person, som er aktivitetsparat, en sanktion efter stk. 1, at
kommunen vurderer, at sanktionen vil fremme personens rådighed, jf. § 13, stk. 8, samt regler fastsat i
medfør af § 13, stk. 15.
Stk. 4.
Inden kommunen træffer afgørelse om, at en person, som er aktivitetsparat, ikke kan modtage hjælp
for en eller flere dage, hvor personen ikke er mødt frem i den aktivitet, som kommunen har tilbudt, jf. stk. 1
og 2, skal kommunen foretage partshøring af personen med henblik på en vurdering af årsagen til
udeblivelsen fra tilbud m.v., herunder om personen har en rimelig grund til ikke at deltage, eller der er andre
forhold, der kan begrunde, at personen ikke skal pålægges en sanktion, jf. § 13, stk. 7 eller 8, samt regler
fastsat i medfør af § 13, stk. 15.
Stk. 5.
Hvis en person er syg eller har børnepasningsproblemer, skal personen meddele dette på den måde,
som jobcenteret har angivet forud for det tidspunkt, som den pågældende skal møde i tilbuddet, møde til
samtalen eller møde på jobcenteret m.v., jf. stk. 2.
Stk. 6.
Hvis en person udebliver fra et tilbud m.v., jf. stk. 2, kan kommunen i helt særlige situationer
udbetale hjælp for de dage, hvor den pågældende er udeblevet. Dette gælder også, hvis personen ikke har
givet meddelelse om fraværet forud for mødetidspunktet, jf. stk. 5. Personen skal, så snart det er muligt, tage
kontakt til jobcenteret og oplyse om årsagen til udeblivelsen.
Stk. 7.
Opgørelsen af de dage, der kan udbetales hjælp for, jf. stk. 2, 5 og 6, sker som en samlet opgørelse
for en måned. Hjælpen beregnes som en forholdsmæssig andel af månedens hjælp svarende til antallet af
kalenderdage, hvor personen har opfyldt betingelserne for at modtage hjælp, sat i forhold til månedens
kalenderdage. Hjælpen udbetales efter § 89, stk. 1.
5
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Stk. 8.
Kommunen træffer samtidigt med afgørelsen efter stk. 1 afgørelse om, at hvis en person i en hel
kalendermåned udebliver fra de aktiviteter, som kommunen har givet personen efter stk. 2, ophører hjælpen
helt, og personens sag lukkes. Hvis personen er gift, skal kommunen samtidig med afgørelsen efter 1. pkt.
træffe afgørelse om, at hjælpen til ægtefællen ophører, og pågældendes sag lukkes. Personen og dennes
ægtefælle kan ansøge om og modtage hjælp på ny, såfremt de opfylder betingelserne for hjælpen.«
24.
Overskriften
før § 41 og
§ 41
ophæves.
25.
§ 42, stk. 1-4,
ophæves, og i stedet indsættes:
»En person, som modtager hjælp efter §§ 22-25, dog undtaget § 23, stk. 3 og § 25, stk. 4, på mindst 11.423
kr. pr. måned, skal have hjælpen nedsat med 1/3 i 20 uger, og skal herudover tilbagebetale den nedsatte
hjælp, hvis den pågældende mod bedre vidende
1) har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven eller
2) uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet.«
Stk. 5-8 bliver herefter stk. 2-5.
26.
I
§ 42, stk. 5,
der bliver stk. 2, udgår: »eller dennes ægtefælle«, to steder ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1«
og tre steder ændres »§§ 36-41« til: »§§ 36-40 a«.
27.
I
§ 42, stk. 6,
der bliver stk. 3, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1«.
28.
I
§ 42, stk. 7,
der bliver stk. 4, ændres »eller« til: »og«, og »stk. 1-5« ændres til: »stk. 1 og 2«.
29.
I
§ 42, stk. 8,
der bliver stk. 5, ændres »stk. 3 og 4« til: »stk. 1«.
30.
§ 43, stk. 1-3,
ophæves, og i stedet indsættes:
»En person, som modtager hjælp efter §§ 22-25 a, dog undtaget § 23, stk. 3 og § 25, stk. 4, på mindre end
11.423 kr. pr. måned, skal have hjælpen nedsat med 3 sanktionssatser efter § 35, stk. 4, pr. måned i 3
måneder, og skal herudover tilbagebetale den nedsatte hjælp i 20 uger, hvis den pågældende mod bedre
vidende
1) har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven eller
2) uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet.«
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 2-4.
31.
I
§ 43, stk. 4,
der bliver stk. 2, udgår: »eller dennes ægtefælle«, to steder ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1«,
og tre steder ændres »§§ 36-41« til: »§§ 36-40 a«.
32.
I
§ 43, stk. 5,
der bliver stk. 3, ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1 og 2«.
33.
I
§ 43, stk. 6,
der bliver stk. 4, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1«.
34.
I
§ 69, stk. 4, § 69 k, stk. 4, § 75, stk. 3, § 76, stk. 1,
og
§ 77 a, stk. 1-4,
indsættes efter »§ 13, stk. 7 og
8«: », samt regler fastsat i medfør af § 13, stk. 15«.
6
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
35.
§ 69 a, stk. 1,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Fradrag i eller nedsættelse eller ophør af ressourceforløbsydelse efter §§ 69 b-69 e er betinget af, at
kommunen senest ved første jobsamtale, efter at personen er blevet berettiget til ressourceforløbsydelse,
vejleder modtageren af ydelsen om alle rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner forbundet
med ydelsen. Kommunen skal
1) senest ved første jobsamtale drøfte og gennemgå vejledningen med personen på en måde, så personen
forstår sine rettigheder og pligter,
2) senest ved første jobsamtale sikre, at vejledningen udleveres skriftligt til personen, og at vejledningen
umiddelbart herefter sendes til personen,
3) sikre, at vejledningen gennemgås og gøres tilgængelig for personen hvert halve år, og
4) sikre, at vejledningen gennemgås hyppigere, hvis
a) kommunen konkret vurderer, at personen har behov for det, eller
b) personen anmoder kommunen om vejledning.«
36.
§ 69 a, stk. 3,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk.
3.
Fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen sker med virkning fra den dag, hvor modtageren
af ressourceforløbsydelse uden rimelig grund har undladt at opfylde sine pligter efter §§ 69 b-69 e. Fradrag
og nedsættelser i ressourceforløbsydelsen skal ske inden for 3 hele kalendermåneder efter
hændelsestidspunktet. Opgørelse af omfanget af udeblivelse fra tilbud efter § 69 b kan ske som en samlet
opgørelse for en måned. Partshøring foretages i forbindelse med den samlede månedlige opgørelse.
Stk. 4.
Fradrag efter §§ 69 b-69 c sker med en gennemsnitssats pr. dag, hvor personen er udeblevet fra
tilbud m.v. Hvis den månedlige ressourceforløbsydelse til en person er nedsat, nedsættes fradraget pr. dag
med samme andel. Gennemsnitssatsen fastsættes på grundlag af den årlige hjælp efter § 68 og fastsættes pr.
dag beregnet på grundlag af en 5-dages-uge.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren offentliggør størrelsen af fradraget efter stk. 4.«
37.
§ 69 b, stk. 2,
og
§ 69 m, stk. 2,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk.
2.
Fradraget i ressourceforløbsydelsen efter stk. 1 foretages for det antal dage, hvor den pågældende
er udeblevet helt eller delvis.
Stk. 3.
Kommunen kan foretage et forholdsmæssigt fradrag i godtgørelsen efter § 176 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, når deltageren uden rimelig grund udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning.«
38.
§ 69 f
affattes således:
Ȥ 69 f.
En person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 68, stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 4 og 5, skal
have ressourceforløbsydelsen nedsat med 1/3 i 3 uger, hvis den pågældende mod bedre vidende
1) har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område eller
2) uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet.
Stk. 2.
En person omfattet af stk. 1, som to gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat
sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, eller uberettiget og mod bedre vidende har modtaget ressourceforløbsydelse under ophold i
udlandet, skal have ressourceforløbsydelsen nedsat med 1/3 i 20 uger.
Stk. 3.
En person omfattet af stk. 1, som tre eller flere gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende
har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område, eller uberettiget og mod bedre vidende har modtaget ressourceforløbsydelse under
7
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
ophold i udlandet, skal have ressourceforløbsydelsen nedsat med 1/3 i 20 uger, for hver gang
oplysningspligten er tilsidesat eller den pågældende har været i udlandet, og skal herudover tilbagebetale den
nedsatte ressourceforløbsydelse.
Stk. 4.
Nedsættelsen af ressourceforløbsydelsen efter stk. 1-3 bortfalder, hvis den ikke er afviklet inden for
5 år fra det tidspunkt, hvor kommunen har konstateret forseelsen.
Stk. 5.
En person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 68, stk. 2, nr. 3 og 4, skal tilbagebetale 1/3
af ressourceforløbsydelsen for 3 uger, hvis den pågældende mod bedre vidende
1) har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område, eller
2) uberettiget har modtaget ressourceforløbsydelse under ophold i udlandet.
Stk. 6.
En person omfattet af stk. 5, som to gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat
sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, eller uberettiget og mod bedre vidende har modtaget ressourceforløbsydelse under ophold i
udlandet, skal tilbagebetale 1/3 af ressourceforløbsydelsen for 20 uger.
Stk. 7.
En person omfattet af stk. 5, som tre eller flere gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende
har tilsidesat sin oplysningspligt efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område eller uberettiget har modtaget ressourceforløbsydelse under ophold i udlandet, skal tilbagebetale hele
ressourceforløbsydelsen for 20 uger, for hver gang oplysningspligten er tilsidesat eller den pågældende har
været i udlandet.
Stk. 8.
Tilbagebetalingskravet beregnes på grundlag af ressourceforløbsydelsen for første hele
kalendermåned efter afgørelsen og de efterfølgende måneder. Ressourceforløbsydelsen afrundes til nærmeste
hele kronebeløb. Hvis en person tillige er omfattet af en sanktion efter §§ 69 a-69 e eller i øvrigt ikke er
berettiget til ressourceforløbsydelse, udskydes sanktionen om nedsættelse eller tilbagebetaling af
ressourceforløbsydelsen efter stk. 1-3 og 5-7, indtil sanktionen efter §§ 69 a-69 e er afviklet eller bortfaldet,
eller der på ny ydes ressourceforløbsydelse. Hvis sanktionen efter stk. 1-3 og 5-7 allerede er påbegyndt,
udskydes den resterende del af sanktionen, indtil sanktionen efter §§ 69 a-69 e er afviklet, eller der på ny
ydes ressourceforløbsydelse. Nedsættelsen efter stk. 1-3 sker i ressourceforløbsydelse fra første hele
kalendermåned efter afgørelsen
Stk. 9.
Kommunen træffer afgørelse om nedsættelse af ressourceforløbsydelsen efter stk. 1-3 eller
tilbagebetaling af ressourceforløbsydelsen efter stk. 3 og 5-7.
Stk. 10.
Tilbagebetaling af ressourceforløbsydelsen efter stk. 3 og 5-9 sker efter § 95.
Stk. 11.
Hvis Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering modtager oplysninger om, at en person kan
være omfattet af stk. 1-3 og 5-7, kan styrelsen indhente en redegørelse fra kommunen om, hvorvidt
kommunen har taget stilling til muligheden for en sanktion efter disse bestemmelser.«
39.
§ 69 l, stk. 1,
ophæves og i stedet indsættes:
»Fradrag i eller nedsættelse eller ophør af ressourceforløbsydelse efter §§ 69 m-69 p er betinget af, at
kommunen senest ved første jobsamtale, efter at personen er blevet berettiget til ressourceforløbsydelse,
vejleder modtageren af ydelsen om alle rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner forbundet
med ydelsen. Kommunen skal
1) senest ved første jobsamtale drøfte og gennemgå vejledningen med personen på en måde, så personen
forstår sine rettigheder og pligter,
2) senest ved første jobsamtale sikre, at vejledningen udleveres skriftligt til personen, og at vejledningen
umiddelbart herefter sendes til personen,
3) sikre, at vejledningen gennemgås og gøres tilgængelig for personen hvert halve år, og
4) sikre, at vejledningen gennemgås hyppigere, hvis
8
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
a) kommunen konkret vurderer, at personen har behov for det, eller
b) personen anmoder kommunen om vejledning.«
40.
§ 69 l, stk. 3,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk.
3.
Fradrag i eller nedsættelse eller ophør af ressourceforløbsydelsen sker med virkning fra den dag,
hvor modtageren af ressourceforløbsydelse uden rimelig grund har undladt at opfylde sine pligter efter §§ 69
m-69 p. Fradrag og nedsættelser i ressourceforløbsydelsen skal ske inden for 3 hele kalendermåneder efter
hændelsestidspunktet. Opgørelse af omfanget af udeblivelse fra tilbud efter § 69 k kan ske som en samlet
opgørelse for en måned. Partshøring foretages i forbindelse med den samlede månedlige opgørelse.
Stk. 4.
Fradrag efter §§ 69 m-69 p sker med en gennemsnitssats pr. dag, hvor personen er udeblevet fra
tilbud m.v. Hvis den månedlige ressourceforløbsydelse til en person er nedsat, nedsættes fradraget pr. dag
med samme andel. Gennemsnitssatsen fastsættes på grundlag af den årlige hjælp efter § 69 j og fastsættes pr.
dag beregnet på grundlag af en 5-dages-uge.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren offentliggør størrelsen af fradraget efter stk. 4.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 6.
41.
§ 69 q
affattes således:
Ȥ
69 q.
En person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 69 j, stk. 2, nr. 1 og 2, skal have
ressourceforløbsydelsen nedsat med 1/3 i 3 uger, hvis den pågældende mod bedre vidende
1) har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område, eller
2) uberettiget har modtaget ressourceforløbsydelse under ophold i udlandet.
Stk. 2.
En person omfattet af stk. 1, som to gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat
sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område eller uberettiget og mod bedre vidende har modtaget ressourceforløbsydelse under ophold i udlandet,
skal have ressourceforløbsydelsen nedsat med 1/3 i 20 uger.
Stk. 3.
En person omfattet af stk. 1, som tre eller flere gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende
har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område, eller uberettiget og mod bedre vidende har modtaget ressourceforløbsydelse under
ophold i udlandet, skal have ressourceforløbsydelsen nedsat med 1/3 i 20 uger, for hver gang
oplysningspligten er tilsidesat, eller den pågældende har været i udlandet, og skal herudover tilbagebetale
den nedsatte ressourceforløbsydelse.
Stk. 4.
Nedsættelsen af ressourceforløbsydelsen efter stk. 1-3 bortfalder, hvis den ikke er afviklet inden for
5 år fra det tidspunkt, hvor kommunen har konstateret forseelsen.
Stk. 5.
En person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 69 j, stk. 2, nr. 3 og 4, skal tilbagebetale 1/3
af ressourceforløbsydelsen for 3 uger, hvis den pågældende mod bedre vidende
1) har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område, eller
2) uberettiget har modtaget ressourceforløbsydelse under ophold i udlandet.
Stk. 6.
En person omfattet af stk. 5, som to gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat
sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område eller uberettiget og mod bedre vidende har modtaget ressourceforløbsydelse under ophold i udlandet,
skal tilbagebetale 1/3 af ressourceforløbsydelsen for 20 uger.
Stk. 7.
En person omfattet af stk. 5, som tre eller flere gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende
har tilsidesat sin oplysningspligt eller uberettiget har modtaget ressourceforløbsydelse under ophold i
9
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
udlandet, skal tilbagebetale hele ressourceforløbsydelsen for 20 uger, for hver gang oplysningspligten er
tilsidesat, eller den pågældende har været i udlandet.
Stk. 8.
Tilbagebetalingskravet beregnes på grundlag af ressourceforløbsydelsen for første hele
kalendermåned efter afgørelsen og de efterfølgende måneder. Ressourceforløbsydelsen afrundes til nærmeste
hele kronebeløb. Hvis en person tillige er omfattet af en sanktion efter §§ 69 l-69 p eller i øvrigt ikke er
berettiget til ressourceforløbsydelse, udskydes sanktionen om nedsættelse eller tilbagebetaling af
ressourceforløbsydelsen efter stk. 1-3 og 5-7, indtil sanktionen efter §§ 69 l-69 p er afviklet eller bortfaldet,
eller der på ny ydes ressourceforløbsydelse. Hvis sanktionen efter stk. 1-3 og 5-7 allerede er påbegyndt,
udskydes den resterende del af sanktionen, indtil sanktionen efter §§ 69 l-69 p er afviklet, eller der på ny
ydes ressourceforløbsydelse. Nedsættelsen efter stk. 1-3 sker i ressourceforløbsydelse fra første hele
kalendermåned efter afgørelsen
Stk. 9.
Kommunen træffer afgørelse om nedsættelse af ressourceforløbsydelsen efter stk. 1-3 eller
tilbagebetaling af ressourceforløbsydelsen efter stk. 3 og 5-7.
Stk. 10.
Tilbagebetaling af ressourceforløbsydelsen efter stk. 3 og 5-9 sker efter § 95.
Stk. 11.
Hvis Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering modtager oplysninger om, at en person kan
være omfattet af stk. 1-3, og 5-7, kan styrelsen indhente en redegørelse fra kommunen om, hvorvidt
kommunen har taget stilling til muligheden for en sanktion efter disse bestemmelser.«
42.
I
§ 74 a, stk. 5,
ændres »§ 70 a« til: »§ 118«.
43.
I
§ 74 a, stk. 8,
ændres »stk. 1 og 3« til: »Stk. 1-3«.
44.
I
§ 74 g, stk. 2,
indsættes efter »§ 13, stk. 7«: »og i regler udstedt i medfør af § 13, stk. 15«.
45.
I
§ 75, stk. 4, 1. pkt.,
ændres »personen er omfattet af § 13, stk. 7, nr. 2, eller 4-6« til: »personen ikke
kan deltage i uddannelse eller arbejde på grund af sygdom, eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis
den hidtidige uddannelse eller det hidtidige arbejde fortsættes, personen har ret til fravær ved graviditet,
barsel og adoption, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, §
8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption, personen er
nødt til at passe sine børn, og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed, eller personen modtager støtte
efter lov om social service til pasning af handicappet barn, handicappet voksen eller døende nærtstående eller
efter barselsloven til pasning af alvorligt sygt barn«.
46.
Efter § 75 indsættes:
Ȥ
75 a.
Fradrag i eller nedsættelse eller ophør af ledighedsydelse efter §§ 76-77 b er betinget af, at
kommunen senest ved første jobsamtale efter at personen er blevet berettiget til ledighedsydelse vejleder
modtageren af ydelsen om alle rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner forbundet med
ydelsen. Kommunen skal
1) senest ved første jobsamtale drøfte og gennemgå vejledningen med personen på en måde, så personen
forstår sine rettigheder og pligter,
2) senest ved første jobsamtale sikre, at vejledningen udleveres skriftligt til personen, og at vejledningen
umiddelbart herefter sendes til personen,
3) sikre, at vejledningen gennemgås og gøres tilgængelig for personen hvert halve år, og
4) sikre, at vejledningen gennemgås hyppigere, hvis
a) kommunen konkret vurderer, at personen har behov for det, eller
b) personen anmoder kommunen om vejledning.«
10
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
47.
I
§ 77, stk. 1, 3
og
4,
indsættes efter »§ 13 stk. 7 eller 8«: », samt regler fastsat i medfør af § 13, stk.
15«.
48.
I
§ 77, stk. 5, 1. pkt.,
ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1-4«.
49.
I
§ 80, stk. 1,
ændres »§§ 30-33, 36-43,« til: »§§ 30-33, 36-40 a, 42, 43,«.
50.
I
§ 81
indsættes som
4. pkt.:
»Hjælp til enkeltudgifter i forbindelse med flytning kan alene ydes efter § 85.«
51.
I
§ 82 a, stk. 1, 1.
og
2. pkt.,
og
§ 110, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »integrationsydelses-« til:
»selvforsørgelses- og hjemrejseydelses-, overgangsydelses-«.
52.
I
§ 85
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk.
2.
En kommune kan derudover yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter i forbindelse med
flytning til en person, som har været ude for ændringer i sine forhold, hvis den pågældendes egen afholdelse
af udgifter i afgørende grad vil vanskeliggøre den pågældendes og familiens muligheder for at klare sig i
fremtiden. Hjælpen kan normalt kun ydes, hvis udgiften er opstået som følge af behov, der ikke har kunnet
forudses. Kommunen kan dog efter en konkret vurdering undtagelsesvis yde hjælp til en udgift, der har
kunnet forudses, hvis afholdelsen af udgiften er af helt afgørende betydning for den pågældendes eller
familiens livsførelse.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
53.
I
§ 85
indsættes efter stk. 2, som bliver stk. 3, som stk. 4:
»Stk.
4.
Hjælpen efter stk. 1 og 2 ydes af den kommune, hvori boligen ligger, jf. § 9, stk. 12, i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område. Hvis boligen ligger i udlandet, ydes hjælpen af
opholdskommunen, jf. § 9, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.«
54.
I
§ 91
indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk.
5.
Kommunen skal indgive politianmeldelse, hvis kommunen træffer afgørelse om tilbagebetaling
efter stk. 1, nr. 1 og 2, fordi personen mod bedre vidende uberettiget har modtaget
1) ydelser efter denne lovs kapitel 4, 6 a og 6 b, og tilbagebetalingskravet er begrundet i et udlandsophold
på mere end 14 sammenhængende kalenderdage, eller
2) ydelser efter denne lovs kapitel 4, 6 a-6 c eller 7, og tilbagebetalingskravet udgør mere end 30.000 kr.
for afgørelser truffet før den 1. januar 2023, og mere end 21.500 kr. for afgørelser truffet fra den 1. januar
2023.«
55.
§ 106, 2.-4. pkt.,
ophæves, og i stedet indsættes som 2. pkt.:
»Staten afholder udgifterne til efterlevelseshjælp efter kapitel 10 a.«
56.
§ 109, stk. 1, nr. 9,
affattes således:
»9) § 35, stk. 4, om sanktionssatser, og §§ 42 og 43 om sanktioner ved uberettiget modtagelse af hjælp
samtidig med arbejde eller ophold i udlandet.«
11
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
57.
I
§ 109, stk. 1, nr. 12,
indsættes efter »§ 69 d, stk. 2«: »og stk. 3«, og efter »§ 69 o, stk. 2« indsættes:
»og stk. 3«
58.
I
§ 109, stk. 3,
ændres »10-13« til: »9-13«, og som
2. pkt.
indsættes:
»Ved den årlige regulering af sanktionssatserne nævnt i § 35, stk. 4, jf. § 109, stk. 1, nr. 9, afrundes de
regulerede beløb til nærmeste hele beløb deleligt med 50.«
§2
I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 48 af 16. januar 2019, som ændret ved § 11 i lov
nr. 337 af 2. april 2019 og l§ 12 i lov nr. 551 af 7. maj 2019, foretages følgende ændring:
I.
I
§ 8, stk. 5,
ændres »§§ 13 g eller 42« til: »§ 13 g, §§ 36-40 a og §§ 42 og 43«.
§3
I lov om Udbetaling Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr. 49 af 16. januar 2019, som ændret ved § 11 i lov
nr. 337 af 2. april 2019 og § 12 i lov nr. 551 af 7. maj 2019, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 12 a, stk. 5,
indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer:
»Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om, at brugen af dataenhedens
leverancer og resultaterne af kommunernes og Udbetaling Danmarks kontrolindsats, jf. stk. 1-4, løbende
offentliggøres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering på en offentlig tilgængelig hjemmeside på en
sådan måde, at resultaterne skal kunne sammenlignes på tværs af kommunerne og Udbetaling Danmark og
vise udviklingen over tid. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan fastsætte regler om, at
kommunerne og Udbetaling Danmark løbende har pligt til at indsende resultaterne af kontrolindsatsen til
styrelsen til brug for offentliggørelsen, jf. 2. pkt.«
2.
I
§ 12 i, stk. 3,
ændres »integrationsydelse« til: »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller
overgangsydelse«.
3.
I
§ 12 j, stk. 2, nr. 3,
ændres »og integrationsydelse« til: », integrationsydelse, selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse eller overgangsydelse«.
4.
I
§ 19
indsættes som
stk. 5-7:
»Stk.
5.
Beskæftigelsesministeren kan anmode Ankestyrelsen om at foretage generelle undersøgelser af
praksis på de sagsområder, som Udbetaling Danmark varetager, og hvor der efter lovgivningen er
klageadgang til Ankestyrelsen. De faglige og ressourcemæssige rammer for den enkelte undersøgelse
fastlægges ved aftale mellem Beskæftigelsesministeriet og Ankestyrelsen.
Stk. 6.
Ankestyrelsen skal samtidigt med fremsendelse af den årlige redegørelse om sagsbehandlingen i
Udbetaling Danmark, jf. stk. 4, indsende 1-3 forslag til områder, der kan foretages en undersøgelse af, jf. stk.
5.
Stk. 7.
Ankestyrelsen kan fra Udbetaling Danmark indhente sager og øvrige oplysninger, der er nødvendige
for, at Ankestyrelsen kan foretage undersøgelser, som beskæftigelsesministeren rekvirerer i medfør af stk. 5.
Oplysninger om afgørelser kan indhentes i såvel skriftlig som elektronisk form.«
§4
12
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af 16. august
2019, som ændret ved § 8 i lov nr. 1430 af 5. december 2018, § 3 i lov nr. 550 af 7. maj 2019 og § 14 i lov
nr. 551 ag 7. maj 2019, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 9, stk. 1,
ændres »og 9« til: », 9 og 12«.
2.
I
§ 9
indsættes efter stk. 11 som nyt stykke:
»Stk.
12.
Søger en person om hjælp til flytning til en anden kommune efter § 85, stk. 1 og 2, i lov om aktiv
socialpolitik, er det den nye kommune, hvori boligen ligger, der har pligt til at træffe afgørelse om denne
hjælp uanset stk. 1.«
Stk. 12 og 13 bliver herefter stk. 13 og 14.
3.
I
§ 9, stk. 13,
der bliver stk. 14, ændres »12« til: »13«.
4.
I
§ 9 a, stk. 7
og
8,
ændres »13« til: »14«.
§5
I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1127 af 11. oktober 2017, som ændret blandt andet ved § 2 i
lov nr. 174 af 27. februar 2019 og senest ved § 26 i lov nr. 551 af 7. maj 2019, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 35
indsættes som
4. pkt.:
»Hjælp til enkeltudgifter i forbindelse med flytning kan alene ydes efter § 39.«
2.
I
§ 39
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk.
2.
Kommunalbestyrelsen kan derudover yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter i forbindelse
med flytning til en udlænding, såfremt den pågældendes egen afholdelse af udgifterne vil vanskeliggøre den
pågældendes og familiens muligheder for at klare sig selv i fremtiden. Hjælpen kan normalt kun ydes, hvis
udgiften er opstået som følge af behov, der ikke har kunnet forudses. Kommunalbestyrelsen kan dog efter en
konkret vurdering undtagelsesvis yde hjælp til en udgift, der har kunnet forudses, hvis afholdelsen af
udgiften er af helt afgørende betydning for den pågældendes eller familiens livsførelse.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
3.
I
§ 39, stk. 2,
som bliver stk. 3, indsættes efter »stk. 1«: »og 2«
4.
I
§ 39, stk. 2,
som bliver stk. 3, ændres »fraflytter« til: »flytter til, jf. dog stk. 5«.
5.
I
§ 39, stk. 4,
som bliver stk. 5, indsættes efter »stk. 1«: »og 2«.
6.
I
§ 39, stk. 4,
som bliver stk. 5, indsættes efter 1. pkt.: »Hjælpen ydes af den kommune, udlændingen
fraflytter.«
7.
Før kapitel 11 indsættes som nyt kapitel:
»Kapitel 10 a
Sanktioner m.v.
13
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
§ 52.
Underskriver en modtager af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, jf. § 2, stk.
2-4, der har pligt til at underskrive en opholds- og selvforsørgelseserklæring, jf. § 19, stk. 1, 3. pkt., ikke
erklæringen, foretager kommunen fradrag i selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen eller overgangsydelsen.
Der kan alene foretages fradrag i selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen eller overgangsydelsen én gang.
Stk. 2.
Kommunen skal forud for underskrivelsen i fornødent omfang vejlede modtageren af
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse om pligten til at underskrive erklæringen og om
konsekvensen for selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen eller overgangsydelsen, hvis modtageren af
selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen eller overgangsydelsen afslår at underskrive erklæringen.
Stk. 3.
Fradraget i medfør af stk. 1 sker med:
1) Tre gange sanktionssatsen efter § 35, stk. 4, nr. 1, i lov om aktiv socialpolitik for personer, som
modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 3, nr. 4, i samme lov.
2) Tre gange sanktionssatsen efter § 35, stk. 4, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik for personer, som
modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 3, nr. 3, i samme lov.
3) Tre gange sanktionssatsen efter § 35, stk. 4, nr. 3, i lov om aktiv socialpolitik for personer, som
modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 3, nr. 2, i samme lov.
4) Tre gange sanktionssatsen efter § 35, stk. 4, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik for personer, som
modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 3, nr. 1, i samme lov.«
§6
I lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.,
som ændret senest ved § 1 i lov nr. 551 af 7. maj 2019, foretages følgende ændring:
1.
Efter kapitel 3 a indsættes i ”Afsnit II”:
»Kapitel 3 b
Fokusrevision
§ 22 g.
Beskæftigelsesministeriet kan iværksætte særlige fokusrevisioner af kommunernes regnskaber for
ordninger på ministeriets områder og fastsætte retningslinjer herfor. Retningslinjerne kan angive følgende:
1) Typer af sager, der skal revideres.
2) Revisionsmetoden, som skal anvendes, for eksempel systemrevision, substansrevision,
forvaltningsrevision m.v.
3) Kriterierne for udvælgelsen af de relevante stikprøver på områderne samt stikprøvernes størrelse.
4) Rapporteringsgrundlaget for fokusrevision, herunder afrapporteringens indhold, afrapporteringens form,
detaljeringsniveau og skematik.
Stk. 2.
Fokusrevision efter stk. 1 udføres efter Beskæftigelsesministeriets bestemmelse af en statsautoriseret
eller registreret revisor, som skal være sagkyndig og uafhængig.«
§7
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 983 af 25. september 2019,, som ændret ved § 6 i lov nr.
339 af 2. april 2019 og § 11 i lov nr. 551 af 7. maj 2019, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 29, stk. 5, § 32 a, stk. 3, nr. 4, § 32 d, stk. 1
og
§ 46 d, stk. 1, nr. 7,
indsættes efter
»integrationsydelse,«: »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse,«.
14
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
2.
I
§ 31, stk. 4, § 32 c, stk. 2, § 46 d, stk. 1
og
3,
og
§ 46 f, stk. 1
og
3,
ændres »integrationsydelse« til:
»selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse«.
§8
I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 982 af 23. september 2019, som ændret ved § 7 i lov nr. 339 af 2. april 2019 og ved § 28 i lov nr. 551 af
7. maj 2019, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 26, stk. 3,
indsættes efter »integrationsydelse«: », selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,
overgangsydelse«.
2.
I
§ 29, stk. 5, § 45 d, stk. 1
og
3,
og
§ 45 f, stk. 1
og
3,
ændres »integrationsydelse« til: »selvforsørgelses-
og hjemrejseydelse eller overgangsydelse«.
3.
I
§ 45 d, stk. 1, nr. 7,
indsættes efter »Integrationsydelse,«: »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,
overgangsydelse,«.
§9
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1213 af 11. oktober 2018, som ændret
senest ved § 7 i lov nr. 551 af 7. maj 2019, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 87 a, stk. 1, nr. 7,
indsættes efter »Integrationsydelse,«: »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,
overgangsydelse,«.
§ 10
I barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 67 af 25. januar 2019, som ændret senest ved § 5 i lov nr. 551 af 7.
maj 2019, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 49 b, stk. 1, nr. 7,
indsættes efter »Integrationsydelse,«: »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,
overgangsydelse,«.
§ 11
I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 68 af 25. januar 2019, som ændret ved § 3 i lov nr. 701 af
8. juni 2018, § 3 i lov nr. 339 af 2. april 2019, § 1 i lov nr. 495 af 1. maj 2019 og § 3 i lov nr. 551 af 7. maj
2019, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 71 b, stk. 1, nr. 7,
indsættes efter »Integrationsydelse,«: »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,
overgangsydelse,«.
§ 12
15
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af 17. september 2015, som ændret senest ved § 8 i lov
nr. 551 af 7. maj 2019, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 22 a, stk. 1, nr. 7,
indsættes efter »Integrationsydelse,«: »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,
overgangsydelse,«.
§ 13
I lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling
Danmark og arbejdsløshedskasserne, jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 19. september 2017, som ændret ved §
4 i lov nr. 288 af 29. marts 2017, § 11 i lov nr. 503 af 23. maj 2018 og § 10 i lov nr. 551 af 7. maj 2019,
foretages følgende ændring:
1.
I
§ 3, stk. 1, nr. 14,
indsættes efter »integrationsydelse«: », selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,
overgangsydelse«.
§ 14
I lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 727 af 7. juli 2009, som
ændret senest ved § 6 i lov nr. 551 af 7. maj 2019, foretages følgende ændring:
1.
Kapitel 5
ophæves, og i stedet indsættes:
»Kapitel 5
Løntilskud ved ansættelse af nyuddannede personer med handicap
§ 15.
Jobcenteret kan give tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige eller private arbejdsgivere til
personer, der har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, som kan berettige til optagelse
i en arbejdsløshedskasse, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som ikke har opnået ansættelse op til 2
år efter uddannelsens afslutning og mangler erhvervserfaring inden for det område, som uddannelsen
kvalificerer til.
Stk. 2.
Tilbud om ansættelse med løntilskud gives medhenblik på indslusning på arbejdsmarkedet.
§ 15 a.
§§ 77-79 om drøftelse af ansættelsen, merbeskæftigelse og forholdstalskrav i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats og regler herom udstedt i medfør af §§ 81 og 182 i samme lov finder tilsvarende
anvendelse ved tilbud efter §15.
Løn- og arbejdsvilkår samt tilskud
§ 15 b.
Ved tilbud efter § 15 skal løn- og arbejdsvilkår være overenskomstmæssige eller de for tilsvarende
arbejde sædvanligt gældende vilkår.
Stk. 2.
Personer, der ansættes med løntilskud, er i øvrigt omfattet af den lovgivning, der gælder for
lønmodtagere.
Stk. 3.
Tilbud om ansættelse med løntilskud kan gives i op til 1 år.
Stk. 4.
Løntilskuddet kan pr. time udgøre (2019-niveau):
1) 28,56 kr.,
2) 50,01 kr.,
16
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
3) 79,68 kr.,
4) 115,73 kr. eller
5) 154,02 kr.
Stk. 5.
Udbetaling af tilskud må ikke være konkurrenceforvridende.
Stk. 6.
Satserne efter stk. 4 reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om
en satsreguleringsprocent.
§ 15 c.
Personer, der deltager i tilbud efter § 15, skal registrere cv-oplysninger på Jobnet, og oplysningerne
skal gøres tilgængelige for søgning.
Stk. 2.
Har personen en plan efter kapitel 8 om planer m.v. i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal
tilbud efter § 15 indgå heri.
Stk. 3.
Tilbuddet kan gøre det ud for et ret og pligt-tilbud efter kapitel 15 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats om ret og pligt til tilbud for personer, der modtager dagpenge, kontanthjælp eller
overgangsydelse.
Kapitel 5 a
Opkvalificering i forbindelse med ansættelse
§ 15 d.
Jobcenteret kan yde tilskud til udgifter til opkvalificering i forbindelse med ansættelse uden
løntilskud til samme personkreds, som kan få ansættelse med løntilskud efter § 15.
§ 15 e.
Det er en betingelse for at give tilskud, at opkvalificeringen ligger ud over den opkvalificering, som
arbejdsgiveren forudsættes at give.
Stk. 2.
Tilskud til udgifter ved opkvalificering bevilges på baggrund af arbejdsgiverens ansøgning herom til
jobcenteret og udbetales på baggrund af dokumenterede udgifter.
Kapitel 6
Hjælpemidler i forbindelse med løntilskudsansættelse efter denne lov eller tilbud efter lov om en
aktivbeskæftigelsesindsats
§ 15 f.
Til personer omfattet af § 2, der deltager i tilbud efter § 15 eller kapitel 11-14 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, kan der gives tilskud til hjælpemidler med henblik på at understøtte, at personen kan
deltage i tilbuddet.
Stk. 2.
Det er en betingelse for at give tilskud, at hjælpemidlet er af afgørende betydning for, at personen
kan deltage i tilbuddet, eller kompenserer for personens begrænsninger i arbejdsevnen.
Stk. 3.
Tilskud til hjælpemidler kan gives til en person i form af tilskud til arbejdsredskaber og
undervisningsmaterialer og til en virksomhed i form af mindre arbejdspladsindretninger.
§ 15 g.
Til personer omfattet af § 2, der tillige er omfattet af § 6, nr. 7, 8 og 10, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, og som deltager i tilbud efter kapitel 11-14 i samme lov, kan der gives støtte til
særlige udgifter, der er en nødvendig følge af deltagelse i uddannelse efter kapitel 14 i samme lov eller af en
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det samme gælder for personer, der er omfattet af § 6, nr. 6, i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som, jf. kapitel 21 i samme lov, deltager i tilbud som led i afklaringen
af personens arbejdsevne.
17
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
§ 15 h.
Det er en betingelse for at give tilskud efter §§ 15 f og 15 g, at udgiften ligger ud over, hvad
arbejdsgiveren, den selvstændigt erhvervsdrivende eller uddannelsesinstitutionen forudsættes at afholde, og
at hjælpemidlet ikke er sædvanligt forekommende på arbejdspladsen eller uddannelsesinstitutionen.
Stk. 2.
Tilskud til hjælpemidler gives på baggrund af dokumenterede udgifter. Jobcenteret kan dog beregne
tilskud til undervisningsmateriale på grundlag af de gennemsnitlige udgifter ved uddannelsen på den enkelte
uddannelsesinstitution.
Stk. 3.
Hjælpemidler kan gives som udlån, når det udlånte i fuldt omfang tilgodeser behovet.
Stk. 4.
Tilskud til hjælpemidler kan gives uden hensyn til personens og ægtefællens indtægts- og
formueforhold.
Hjælpemidler i forbindelse med ansættelse og beskæftigelse m.v.
§ 15 i.
Jobcenteret kan for at fremme, at personer omfattet af § 2 opnår eller fastholder ordinær ansættelse
eller ansættelse efter lov om seniorjob, eller at personer kan drive selvstændig virksomhed, give tilskud til
hjælpemidler, når hjælpemidlet
1) er af afgørende betydning for ansættelsen eller beskæftigelsen i egen virksomhed eller
2) kompenserer for personens begrænsning i arbejdsevnen.
Stk. 2.
Det er en betingelse for at give tilskud til et hjælpemiddel, at udgiften til hjælpemidlet ligger ud
over, hvad arbejdsgiveren eller den selvstændigt erhvervsdrivende forudsættes at afholde, og at hjælpemidlet
ikke er sædvanligt forekommende på arbejdspladsen.
Stk. 3.
Tilskud til hjælpemidler kan gives til en person i form af tilskud til arbejdsredskaber og til en
virksomhed i form af mindre arbejdspladsindretninger.
Stk. 4.
Tilskud til hjælpemidler gives på baggrund af dokumenterede udgifter.
Stk. 5.
Hjælpemidler kan i stedet for tilskud gives som udlån, når det udlånte i fuldt omfang tilgodeser
behovet.
Stk. 6.
Tilskud til hjælpemidler kan gives uden hensyn til personens og ægtefællens indtægts- og
formueforhold.
§ 15 j.
Jobcenteret kan give en person, der er omfattet af § 2, og som er ansat, eller som skal ansættes i
fleksjob, tilskud til hjælpemidler, når hjælpemidlet er af afgørende betydning for, at den pågældende kan
fastholde eller opnå ansættelse i fleksjob, og kompenserer for personens begrænsninger i arbejdsevnen.
Stk. 2.
Det er en betingelse, at hjælp efter anden lovgivning ikke er tilstrækkelig til at kompensere for
personens begrænsninger i arbejdsevnen. Opfylder personen betingelserne for tilskud til hjælpemidler både
efter stk. 1 og efter § 179 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, gives hjælpen efter stk. 1.
Stk. 3.
Tilskud til hjælpemidler kan gives til en person i form af tilskud til arbejdsredskaber og til en
virksomhed i form af mindre arbejdspladsindretninger.
Stk. 4.
Tilskud til hjælpemidler kan gives uden hensyn til personens og ægtefællens indtægts- og
formueforhold.
Sagsbehandlingsfrist
§ 16.
Jobcenteret skal træffe afgørelse om hjælpemidler senest 4 uger efter tidspunktet for jobcenterets
modtagelse af ansøgning om hjælpemidler efter dette kapitel.«
§ 15
18
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
I lov om frikommunenetværk, jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 25. juni 2018, som ændret ved § 16 i lov nr.
551 af 7. maj 2019, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 9,
ændres »§ 2, nr. 2, bortset fra integrationsydelsesmodtagere, § 2, nr. 10, og § 2, nr. 12, bortset fra
integrationsydelsesmodtagere« til: »§ 6, nr. 2, bortset fra overgangsydelsesmodtagere, § 6, nr. 4, bortset fra
overgangsydelsesmodtagere, og § 6, nr. 12«.
§ 16
I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 329 af 24. marts
2017, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 705 af 8. juni 2017, § 10 i lov nr. 699 af 8. juni 2018, og senest ved §
3 i lov nr. 1527 af 18. december 2018, og senest ved lov nr. 513 af 1. maj 2019, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 14, stk. 2, nr. 5, litra a,
ændres »integrationsydelse« til: »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,
overgangsydelse«.
2.
I
§ 14, stk. 2, nr. 5, litra b,
ændres »integrationsydelses-« til: » overgangsydelses-«.
§ 17
I lov nr. 174 af 27. februar 2019 om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og
forskellige andre love (Videre adgang til inddragelse af opholdstilladelser for flygtninge, loft over antallet af
familiesammenføringer, skærpet straf for overtrædelse af indrejseforbud og overtrædelse af opholds-,
underretnings og meldepligt, ydelsesnedsættelse for forsørgere m.v.), foretages følgende ændring:
1.
§ 6, nr. 2 og 22, ophæves.
§ 18
I lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og
forskellige andre love (Konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.), foretages
følgende ændring:
1.
§ 2, nr. 8, 15,
og
80, § 6, nr. 9,
og
§ 16, nr. 1,
ophæves.
§ 19
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2020.
Stk. 2.
De hidtil gældende regler i lov om aktiv socialpolitik i §§ 13-13 d, §§ 35-43, § 80, stk. 1, § 91 og §
109 finder fortsat anvendelse for hændelser, der er sket før lovens ikrafttræden.
Stk. 3.
For personer, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden modtager hjælp efter §§ 22-25, 68, 69 j og
74 a, i lov om aktiv socialpolitik, finder lovens § 1, nr. 15-23, 35-37, 39, 40 og 46, først anvendelse, når
kommunen har givet vejledning i overensstemmelse med §§ 35, stk. 1, § 69 a, stk. 1, § 69 l, stk. 1 eller § 75
a, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovens § 1, nr. 15, 35, 39 og 46.
19
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
20
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
Indledning
1.1.
Baggrund
2.
Lovforslagets indhold
2.1.
Klare og konsekvente sanktioner udlandsophold og uoplyst arbejde
2.1.1.
Gældende ret
2.1.2.
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.
Krav om aftale om jobsøgning og frist for at joblogge
2.2.1.
Gældende ret
2.2.2.
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3.
Rimelige grunde for udeblivelser skal tænkes ind ved anvisning af tilbud
2.3.1.
Gældende ret
2.3.2.
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4.
Færre sanktionssatser
2.4.1.
Gældende ret
2.4.2.
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5.
Udvidet og forenklet brug af skærpede rådighedssanktioner
2.5.1.
Gældende ret
2.5.2.
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5.2.1. Forslag om skærpet rådighedssanktion
2.5.2.2. Forslag om ophævelse af ophørssanktionen i § 41
2.6.
Udvidelse af muligheden for månedsvis opgørelse af sanktioner
2.6.1.
Gældende ret
2.6.2.
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.7.
Sanktioner skal ikke kompenseres via boligstøtten
2.7.1.
Gældende ret
2.7.2.
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.8.
Hurtigere sanktionsafgørelser
2.8.1.
Gældende ret
2.8.2.
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.9.
Forenklet vejledning for modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse
uddannelseshjælp, kontanthjælp, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb og
jobafklaringsforløb samt ledighedsydelse
2.9.1.
Gældende ret
2.9.2.
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.10.
Klare rammer for udvidet partshøring af aktivitetsparate
2.10.1. Gældende ret
2.10.2
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.11.
Sanktion ved manglende underskrivelse af opholds- og selvforsørgelseserklæring
2.11.1
Gældende ret
2.11.2
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.12.
Pligt til at politianmelde personer, som begår socialt bedrageri
2.12.1. Gældende ret
2.12.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.13.
Ændring af rådighedstilsynet
21
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
2.13.1.
2.13.2.
2.14.
2.14.1
2.14.2.
2.15.
2.15.1.
2.15.2.
2.16.
2.16.1.
2.16.2.
2.17.
2.17.1.
2.17.2.
2.18.
2.18.1.
2.18.2.
2.19.
2.19.1.
2.19.2.
2.20.
2.20.1.
2.20.2.
2.21.
2.21.1.
2.21.2.
2.22.
2.22.1.
2.22.2.
3.
3.1.
3.2.
3.3.
3.4.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
Gældende ret
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Generelle undersøgelser af praksis på Udbetaling Danmarks område
Gældende ret
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Rådigheds- og sanktionsreglerne for modtagere af ressourceforløbsydelse i ressourceforløb
og jobafklaringsforløb
Gældende ret
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Rådighedsregler for modtagere af ledighedsydelse
Gældende ret
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Stop for social eksport via reglen om flyttehjælp (Lov om aktiv socialpolitik, lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven)
Gældende ret
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Fokusrevisioner
Gældende ret
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Benchmarking og monitorering af kommunernes og Udbetaling Danmarks registerbaserede
kontrolresultater i Den Fælles Dataenhed
Gældende ret
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Statslig finansiering af efterlevelseshjælp
Gældende ret
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Konsekvensændringer i love, der henviser til integrationsydelse
Gældende ret
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Forholdet til Databeskyttelsesforordningen
Gældende ret
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Økonomiske- og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Færre sanktionssatser
Sanktioner skal ikke kompenseres via boligstøtten
Statslige it-udgifter
Statslige driftsudgifter
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Administrative konsekvenser for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Sammenfattende skema
1. Indledning
Den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, og
Socialdemokratiet indgik den 16. november 2018 »Aftale om mere enkle og skærpede sanktioner, styrket
kontrol med snyd og færre fejludbetalinger«. Regeringen (Socialdemokratiet) vil med indeværende
lovforslag udmønte aftalen.
22
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Formålet med aftalen er at bevare tilliden og opbakningen til det danske velfærdssystem, hvor man tilbyder
et økonomisk sikkerhedsnet til borgere, som har brug for hjælp. Det svækker opbakningen og tilliden til
vores velfærdssystem, hvis vi oplever, at skattefinansierede velfærdsydelser udbetales til personer, der ikke
har ret til dem. Det er helt centralt, at borgere i det danske samfund får udbetalt den ydelse, som de har ret til
– hverken mere eller mindre.
Det danske velfærdssystem bygger på et princip om ret og pligt. Det betyder, at når man er ledig og
modtager en overførselsindkomst fra det offentlige, hvor der stilles krav om, at man skal opfylde en
rådighedsforpligtelse, så skal man stå til rådighed for arbejdsmarkedet og gøre, hvad man kan for at finde et
job.
Aftalen indeholder derfor en række initiativer, som skal medvirke til at forenkle og skærpe reglerne om
sanktioner i kontanthjælpssystemet, så kommunerne får lettere ved at administrere reglerne og begår færre
fejl. Reglerne skal endvidere understøtte, at borgerne reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet eller en
indsats, der kan bringe dem tættere herpå. Initiativerne i aftalen sigter endvidere på at skabe mere og bedre
kontrol med udbetaling af offentlige forsørgelsesydelser med det formål at forhindre misbrug og
fejludbetalinger.
Nedenfor beskrives de elementer, som indgår i aftalen. Det er dels elementer, som udmøntes i lovforslaget
dels elementer, som udmøntes administrativt.
Klare og konsekvente sanktioner for udlandsophold og uoplyst arbejde
Sanktionerne for personer, der uberettiget og mod bedre vidende har modtaget hjælp under ophold i
udlandet, eller som ikke har oplyst om arbejde, skal skærpes således, at ydelsen nedsættes med 1/3 i 20 uger,
og den nedsatte hjælp gøres tilbagebetalingspligtig i 20 uger for personer på høje ydelser. For personer på
lave ydelser nedsættes hjælpen med tre sanktionssatser pr. måned i tre måneder, og den nedsatte hjælp gøres
tilbagebetalingspligtig i 20 uger. Sanktionen vil ikke være ægtefælleafhængig.
Sanktion ved manglende underskrivelse af medborgerskabserklæring
Hvis en person ikke vil underskrive sin medborgerskabserklæring, nedsættes den pågældendes ydelse med
600, 1.200, 1.800 eller 2.100 kr. afhængigt af ydelsesniveau.
•
•
•
Færre sanktionssatser
De nuværende 80 satser ændres til fire faste sanktionssatser på 200, 400, 600 og 700 kr.
Rimelige grunde for udeblivelse skal tænkes ind ved tilbud
Den udtømmende liste af rimelige grunde afskaffes, så kommunerne allerede ved afgivelsen af tilbud skal
tage højde for og angive, hvilke rimelige grunde en person har til ikke at tage imod et tilbud. Dermed vil
personen fra start få en indsats, som den pågældende har forudsætninger for og pligt til at deltage i.
Fremadrettet vil der endvidere kunne være andre rimelige grunde til ikke at deltage i et tilbud m.v. end i
dag.
Krav om jobsøgning og frist for at joblogge
Kommunerne skal ved første samtale med jobparate og åbenlyst uddannelsesparate indgå en aftale om
jobsøgningsaktiviteter. Kommunerne tilrettelægger selv og i samarbejde med personen det konkrete indhold
af aftalen ud fra en individuel og konkret vurdering af, hvad der er meningsfyldt i den enkelte situation.
•
•
23
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Udvidet og forenklet brug af skærpede rådighedssanktioner
Kommunerne får mulighed for at træffe afgørelse om en skærpet rådighedssanktion, når personen har fået
én afgørelse om en sanktion på grund af manglende opfyldelse af personens rådighedsforpligtelse. Det er en
betingelse, at kommunen konkret vurderer, at personen med sin adfærd udviser en manglende vilje til at stå
til rådighed. Den skærpede rådighedssanktion udvides samtidig til også at omfatte aktivitetsparate modtagere
af hjælp.
Personens ydelsessag lukkes helt, hvis personen ikke møder op i den aktivitet, som kommunen har anvist,
f.eks. fremmøde i jobcenteret i en hel kalendermåned. Personens ægtefælles sag lukkes ligeledes. Hjælpen
kan genoptages, hvis personen eller ægteparret søger hjælp på ny, og begge opfylder deres
rådighedsforpligtelse.
Sanktioner skal ikke kompenseres via boligstøtten
Personer, som får nedsat hjælpen som følge af en sanktion, må ikke kompenseres ved at modtage mere i
boligstøtte.
Hurtigere sanktionsafgørelser
Kommunerne skal have mulighed for at sende agterskrivelse (partshøring og afgørelse i samme brev) til
jobparate og uddannelsesparate modtagere af hjælp. Agterskrivelsen udgør den endelige afgørelse, som vil
blive effektueret uden yderligere meddelelse til personen, med mindre personen kommer med bemærkninger
inden for fristen.
Forenklet vejledning
Kommunernes vejledningsindsats forenkles både i form og indhold. Kommunen skal senest ved første
jobsamtale efter ansøgningen om hjælp drøfte og gennemgå vejledningen med personen på en måde, så
personen forstår sine rettigheder og pligter. Kommunen skal sikre, at den skriftlige vejledning udleveres til
personen ved første henvendelse, og at vejledningen tillige sendes til personen. Kommunen skal endelig
sikre, at vejledningen gennemgås og gøres tilgængelig for personen hvert halve år. Kommunen skal give
vejledningen hyppigere, hvis kommunen konkret vurderer, at en person har behov for dette.
•
•
•
•
•
Klare rammer for udvidet partshøring af aktivitetsparate
Reglerne om udvidet partshøring af aktivitetsparate skal i praksis gennemføres af hensyn til personens
retssikkerhed. Regelsættet præciseres, således at det fremgår klart, hvad der er en tilstrækkelig indsats fra
kommunernes side for at komme i kontakt med en aktivitetsparat person.
Udvidelse af muligheden for månedsvis opgørelse af sanktioner
Muligheden for at opgøre udeblivelser månedsvis i forbindelse med afgørelser om sanktioner udvides til
alle sanktioner. Det er en forudsætning for, at kommunen kan opgøre sanktionerne månedsvis, at kommunen
i umiddelbar tilknytning til hver forseelse tager kontakt til personen.
Pligt til at politianmelde borgere
Kommunerne forpligtes til at politianmelde personer, der uberettiget og mod bedre vidende har modtaget
integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp eller ressourceforløbsydelse under ophold i udlandet i
mere end 14 dage. Det skal gælde uanset, hvor personen har opholdt sig og uanset grunden til, at personen
har opholdt sig i udlandet. Kommunerne forpligtes endvidere til at politianmelde personer, hvis kommunen
inden den 1. januar 2023 træffer afgørelse om tilbagebetaling af beløb på mere end 30.000 kr., og fra den 1.
•
•
24
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
januar 2013 træffer afgørelse om tilbagebetaling af beløb på mere end 21.500 kr., hvor tilbagebetalingskravet
beror på, at personen uberettiget og mod bedre vidende har modtaget integrationsydelse, uddannelseshjælp,
kontanthjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse eller ledighedsydelse.
Stop for social eksport via reglen om flyttehjælp
Fremadrettet skal det være tilflytterkommunen, der administrerer reglerne om flyttehjælp, så den aktuelle
opholdskommune ikke har mulighed for at tilskynde personer på overførselsindkomst til at flytte til en anden
kommune. Samtidig sikres det, at tilflytterkommunen allerede ved tilflytningen er opmærksom på personens
behov.
Ankestyrelsen skal kunne undersøge Udbetaling Danmarks sagsområder
Med henblik på at forbedre beskæftigelsesministerens muligheder for at føre tilsyn med Udbetaling
Danmarks bestyrelse skal beskæftigelsesministeren som en del af sit tilsyn kunne bede Ankestyrelsen
foretage generelle undersøgelser på de områder, som Udbetaling Danmark varetager. Dette betyder, at
Ankestyrelsens kompetence til at foretage undersøgelser af Udbetaling Danmarks sagsbehandling
harmoniseres med den kompetence, som Ankestyrelsen har til at foretage undersøgelser af sagsbehandlingen
i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Hjemmel til fokusrevision på ikke refusionsberettigede områder
Der skal etableres en udvidet og systematisk adgang til at gennemføre fokusrevisioner på udvalgte
indsatsområder, som Beskæftigelsesministeriet udvælger på baggrund af en nærmere vurdering af
ordningernes risiko, væsentlighed og kompleksitet. Med henblik på at kunne foretage fokusrevisioner på ikke
refusionsberettigede tilbud fastsættes der regler om, at Beskæftigelsesministeriet kan udføre fokusrevisioner
på disse områder i lighed med, hvad der gælder i forhold til refusionsberettigede områder.
Yderligere aftaleelementer, som udmøntes administrativt
Der skal være en tæt opfølgning på brugen af sanktioner, herunder for udsatte personer, og aftalepartierne
modtager to gange årligt en opgørelse af kommunernes sanktionering.
Ankestyrelsen skal udarbejde tre praksisundersøgelser om kommunernes brug af sanktionsreglerne i 2020-
2022, hvor der skal være et særligt fokus på sanktioner over for aktivitetsparate.
Der indføres en skærpet opfølgning for kommuner med utilfredsstillende resultater, således at kommuner,
der har en markant højere eller lavere andel af personer, som sanktioneres, end landsgennemsnittet, skal
indsende en redegørelse, som drøftes med aftalepartierne. I alvorligere sager vil kommunen endvidere blive
indkaldt til en samtale med beskæftigelsesministeren.
Der oprettes en hotline i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som skal rådgive og vejlede
kommunerne og a-kasserne om, hvordan de bedst muligt oplyser sager, hvor styrelsen har videreformidlet
oplysninger fra PET om kontanthjælps- og dagpengemodtagere, som er udrejst i relation til konflikten i
Syrien og Irak. Hotlinen skal også give kommunerne bedre viden om socialt bedrageri og vejledning i
forbindelse med politianmeldelse af sager om socialt bedrageri.
Love/lovforslag som lovforslaget i øvrigt skal ses i sammenhæng med m.v.
Lovforslaget skal i øvrigt ses i sammenhæng med lov nr. 174 af 27. februar 2019 om ændring af
udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love. Med lov nr. 174 ændres
•
•
•
•
25
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
bl.a. integrationsydelse til henholdsvis selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse. Disse
ændringer træder i kraft den 1. januar 2020.
Ved beskrivelsen af gældende regler er der efter aftale med Justitsministeriet og Folketingets lovsekretariat
taget udgangspunkt i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov nr. 551 af 7 maj
2019 om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv
socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre love.
Det betyder, at henvisninger i § 1, nr. 5, 17, 19 og 37 og i § 14, nr. 1, tager udgangspunkt i lov nr. 548 af 7.
maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, mens forslagene i § 1, nr.5, 8, 9, 18-20, 47, 48 og 54 tager
udgangspunkt i lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og
forskellige andre love. Hvor der ikke er sket ændringer som følge af disse love, er der taget udgangspunkt i
gældende ret i lov om aktiv socialpolitik.
1.1. Baggrund
1.1.1. Forslag om en mere konsekvent og ensartet sanktionering
Tre praksisundersøgelser fra Ankestyrelsen om anvendelsen af sanktioner i kommunerne og en evaluering
af sanktionsområdet, som Beskæftigelsesministeriet har fået gennemført, tegner et billede af, at kommunerne
har en række udfordringer i forhold til at anvende reglerne korrekt og efter intentionen med lovgivningen.
Der er derudover en række forhold, der kan medvirke til at begrænse sanktioners tiltænkte virkning. For
det første kan der gå lang tid, fra en modtager af hjælp begår en forseelse, der udløser en sanktion, til den
pågældende bliver pålagt en sanktion. For det andet er området præget af kompleksitet. Der er f.eks. 80
sanktionssatser på kontanthjælpsområdet (integrationsydelse og uddannelses- og kontanthjælp). Selvom der
beløbsmæssigt er flere gengangere, kan den konkrete sanktion for manglende opfyldelse af
rådighedsforpligtelsen derfor være uigennemskuelig for en person, der først ved den månedlige udbetaling
kan se sanktionen udmålt i et kronebeløb. Tilsvarende kan jobcenteret have vanskelligt ved at vejlede
personen præcist om en sanktions størrelse og dermed om konsekvensen ved manglende rådighed.
Forenklingen af reglerne forventes at betyde, at kommunerne får lettere ved at administrere reglerne og
som følge heraf vil begå færre fejl. Det vil styrke personens retssikkerhed og gøre det lettere for personen at
forstå reglerne og konsekvenserne af ikke at stå til rådighed. Samtidig skærpes reglerne, hvilket – sammen
med regelforenklingen – forventes at bidrage til at øge reglernes adfærdsregulerende virkning og derved
sikre, at en modtager af hjælp reelt står til rådighed.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Klare og konsekvente sanktioner ved udlandsophold og uoplyst arbejde
2.1.1. Gældende ret
Efter de gældende regler i §§ 42 og 43 i lov om aktiv socialpolitik sanktioneres en modtager af
integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, hvis den pågældende mod bedre vidende
1) har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven, eller
2) uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet.
26
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Sanktionens størrelse afhænger af hvilken ydelse, den pågældende modtog på forseelsestidspunktet.
Personer på de højere ydelser sanktioneres efter § 42 med nedsættelse af ydelsen i en periode. Personer på de
lavere ydelser, dvs. hjælp under 11.423 kr. (2019-niveau), sanktioneres efter § 43 med et
tilbagebetalingskrav. Derudover øges sanktionens størrelse efter §§ 42 og 43, hvis den pågældende
sanktioneres to, tre eller flere gange inden for de seneste 5 år.
I tilfælde hvor kommunen har truffet afgørelse efter § 91 i lov om aktiv socialpolitik om tilbagebetaling af
ydelser, som er modtaget uberettiget og mod bedre vidende på grund af ophold i udlandet eller uoplyst
arbejde, skal personen endvidere sanktioneres efter §§ 42 og 43 i lov om aktiv socialpolitik.
Efter § 42 i lov om aktiv socialpolitik skal en person, som modtager hjælp i form af integrationsydelse,
uddannelseshjælp og kontanthjælp på mindst 11.423 kr. (2019-niveau) pr. måned efter §§ 22-25 i lov om
aktiv socialpolitik, have hjælpen nedsat med 1/3 i 3 uger, hvis den pågældende mod bedre vidende
1) har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven, eller
2) uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet.
En person skal have hjælpen nedsat med 1/3 i 20 uger, hvis personen to gange inden for de seneste 5 år
mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven, eller uberettiget og mod
bedre vidende har modtaget integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp under ophold i udlandet.
En person skal have hjælpen nedsat med 1/3 i 20 uger, for hver gang oplysningspligten er tilsidesat, eller
den pågældende har været i udlandet, og skal herudover tilbagebetale den nedsatte hjælp, hvis personen tre
eller flere gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde
efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller efter § 49, stk. 2, i
integrationsloven, eller uberettiget og mod bedre vidende har modtaget integrationsydelse eller uddannelses-
eller kontanthjælp under ophold i udlandet.
Nedsættelsen sker tilsvarende i hjælpen til ægtefællen. Den nedsatte hjælp til ægtefællen er ligeledes
tilbagebetalingspligtig.
Nedsættelsen sker i hjælpen fra første hele kalendermåned efter afgørelsen. Tilbagebetalingskravet efter §
42 i lov om aktiv socialpolitik beregnes på grundlag af hjælpen for første hele kalendermåned efter
afgørelsen og de efterfølgende måneder, og hjælpen afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Hvis en person
eller dennes ægtefælle tillige er omfattet af en sanktion efter §§ 36-41 i lov om aktiv socialpolitik eller i
øvrigt ikke er berettiget til hjælp, udskydes sanktionen om nedsættelse eller tilbagebetaling af hjælpen som
følge af uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde eller ophold i udlandet, indtil sanktionen efter
§§ 36-41 er afviklet eller bortfaldet, eller der på ny ydes hjælp. Hvis sanktionen for uberettiget modtagelse af
hjælp samtidig med arbejde eller ophold i udlandet allerede er påbegyndt, udskydes den resterende del af
sanktionen, indtil sanktionen efter §§ 36-41 er afviklet, eller der på ny ydes hjælp.
Nedsættelsen af hjælpen bortfalder, hvis den ikke er afviklet inden for 5 år fra det tidspunkt, hvor
kommunen har konstateret forseelsen. Kommunen træffer afgørelse om nedsættelse eller tilbagebetaling af
hjælpen ved uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde eller ophold i udlandet.
27
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Efter § 43 i lov om aktiv socialpolitik skal en person, som modtager integrationsydelse efter § 22, stk. 2,
nr. 2, 3 eller 4, integrationsydelse og danskbonus efter § 22, stk. 2, nr. 2, 3 eller 4, samt stk. 4,
uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 2, 6, 7, 8 eller 9, uddannelseshjælp og aktivitetstillæg efter § 23, stk.
2, nr. 8, og § 24, stk. 3, nr. 5, eller § 23, stk. 2, nr. 9, og § 24, stk. 3, nr. 6, eller kontanthjælp efter § 25, stk.
3, nr. 2, 6, 7, 8 eller 9, eller § 25 a i lov om aktiv socialpolitik, tilbagebetale 1/3 af hjælpen for 3 uger, hvis
den pågældende mod bedre vidende
1) har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven, eller
2) uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet.
En person skal tilbagebetale 1/3 af hjælpen for 20 uger, hvis personen to gange inden for de seneste 5 år
mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven, eller uberettiget og mod
bedre vidende har modtaget integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp under ophold i udlandet.
En person skal tilbagebetale hele hjælpen for 20 uger, for hver gang oplysningspligten er tilsidesat, eller
den pågældende har været i udlandet, hvis personen tre eller flere gange inden for de seneste 5 år mod bedre
vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven, eller uberettiget og mod
bedre vidende har modtaget integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp under ophold i udlandet.
Tilbagebetaling sker tilsvarende for så vidt angår hjælpen til ægtefællen.
Beregningen af tilbagebetalingskravet efter § 43 i lov om aktiv socialpolitik sker på grundlag af hjælpen
for første hele kalendermåned efter afgørelsen og de efterfølgende måneder, og hjælpen afrundes til
nærmeste hele kronebeløb. Hvis en person eller dennes ægtefælle tillige er omfattet af en sanktion efter §§
36-41 i lov om aktiv socialpolitik eller i øvrigt ikke er berettiget til hjælp, udskydes sanktionen om
tilbagebetaling af hjælpen som følge af uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde eller ophold i
udlandet, indtil sanktionen efter §§ 36-41 er afviklet eller bortfaldet, eller der på ny ydes hjælp. Hvis
sanktionen som følge af uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde eller ophold i udlandet
allerede er påbegyndt, udskydes den resterende del af sanktionen, indtil sanktionen efter §§ 36-41 er afviklet,
eller der på ny ydes hjælp.
Tilbagebetaling af hjælpen efter §§ 42 og 43 sker efter § 95 i lov om aktiv socialpolitik.
Tilbagebetalingskravet opkræves således af kommunen eller af Udbetaling Danmark efter reglerne i
bekendtgørelse nr. 1644 af 18. december 2018 om kommunernes opkrævning af tilbagebetalingskrav efter
lov om aktiv socialpolitik, lov om kontantydelse, § 70 f, stk. 10, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og
lov om en midlertidig jobpræmie til langtidsledige m.v., som er fastsat af beskæftigelsesministeren i samråd
med skatteministeren.
2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af ”Aftale om mere enkle og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre
fejludbetalinger”, at aftalepartierne er enige om at skærpe de gældende sanktioner for personer, der
uberettiget og mod bedre vidende har modtaget hjælp under ophold i udlandet.
28
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås, at de nuværende sanktioner afskaffes for 1. og 2. forseelse inden for 5 år. Det foreslås videre,
at den nuværende sanktion for tredje gentagelse allerede skal indtræde første gang, hvor personerne
uberettiget og mod bedre vidende har modtaget hjælp under ophold i udlandet, eller hvor personerne mod
bedre vidende har tilsidesat pligten til at oplyse om arbejde.
Det foreslås endvidere, at sanktionen skal være en nedsættelse af hjælpen med 1/3 i 20 uger for personer
med høje ydelser, og at den nedsatte hjælp i 20 uger skal tilbagebetales. For personer med lave ydelser
foreslås det at indføre en sanktion på tre sanktionssatser pr. måned i tre måneder, og at hjælpen i 20 uger skal
tilbagebetales.
Det foreslås endvidere, at sanktionen ikke skal være ægtefælleafhængig. Det vil således alene være den
ægtefælle, der har opholdt sig i udlandet og samtidigt uberettiget og mod bedre vidende har modtaget
ydelser, som vil blive ramt af sanktionen. Det samme vil gøre sig gældende i forhold til et ægtepar, hvor en
af ægtefællerne ikke har oplyst, at pågældende har haft arbejde.
Dette ligger i tråd med, at ægtefælleafhængigheden i forhold til de andre rådighedssanktioner er afskaffet.
Dette gælder dog ikke for forslaget til den skærpede rådighedssanktion, hvor begge ægtefællers sag vil kunne
blive lukket, hvis betingelserne i forslaget til § 40 a er opfyldt.
Det vurderes, at forslaget vil være administrativt enkelt for kommunerne at håndtere, dels i forbindelse
med vejledningsforpligtelsen, dels fordi der ikke samtidigt vil skulle træffes afgørelse om en sanktion til
ægtefællen. Forslaget vil endvidere være en forenkling af udmålingen af sanktioner, idet ægtefællen tillige
kan være ramt af en anden sanktion, der bevirker, at en eventuel ægtefælleafhængighed i sanktionen vil
komplicere udmålingen af den tidsmæssige udstrækning af sanktionerne.
Hvis begge ægtefæller modtager ydelser på de høje satser, og de begge mod bedre vidende uberettiget har
modtaget ydelser under udlandsophold, vil begge ægtefællers hjælp blive nedsat med 1/3 i 20 uger, og
begges nedsatte hjælp i de 20 uger vil skulle tilbagebetales.
Hvis en af ægtefællerne f.eks. uberettiget og mod bedre vidende har modtaget hjælp under ophold i
udlandet, og den anden f.eks. 6 uger senere skal have en sanktion for uoplyst arbejde, vil de begge få en
sanktion, idet de begge har begået en forseelse, som skal sanktioneres.
Reglerne om tilbagebetaling fortsættes uændret, jf. ovenfor under afsnit 2.1.1.
2.2. Krav om jobsøgning og frist for at joblogge
2.2.1. Gældende ret
Det er efter den gældende regel i § 13 i lov om aktiv socialpolitik en betingelse for at få kontanthjælp efter
lovens § 11, at ansøgeren eller modtageren af hjælp ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, og at personen
aktivt søger at udnytte sine arbejdsmuligheder. Det er en betingelse for at få uddannelseshjælp, at ansøgeren
eller modtageren af hjælp står til rådighed for ordinær uddannelse eller en indsats rettet mod ordinær
uddannelse. Ansøgerens ægtefælle skal også udnytte sine arbejds- eller uddannelsesmuligheder.
Det er en betingelse for at få integrationsydelse, at ansøgeren eller modtageren af hjælp deltager i tilbud
m.v. som led i selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter
integrationsloven. For en person, der modtager integrationsydelse, men som ikke er omfattet af
29
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet, er det en betingelse, at personen
aktivt søger at udnytte sine arbejds- eller uddannelsesmuligheder.
For en person, der er åbenlyst uddannelsesparat eller jobparat, er det endvidere en betingelse, at den
pågældende udnytter sine arbejdsmuligheder ved at søge arbejde på den måde, der er sædvanlig inden for det
pågældende område. Personen skal efter krav fra jobcenteret søge konkrete job. En person, der modtager
integrationsydelse eller uddannelseshjælp som åbenlyst uddannelsesparat, skal udnytte sine
arbejdsmuligheder, indtil den pågældende skal påbegynde ordinær uddannelse.
En person, der modtager hjælp som åbenlyst uddannelsesparat eller jobparat, skal endvidere være aktivt
jobsøgende. Personen skal overholde de aftaler om jobsøgning, der fremgår af Jobnet, og som er indgået med
kommunen om hvordan og inden for hvilke områder, den pågældende skal søge job. Personen skal endvidere
løbende registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet, jf. § 13 a, stk. 3.
Efter gældende regler er der ikke noget krav om, at kommunerne – i modsætning til
arbejdsløshedskasserne – ved første samtale skal indgå aftale om, hvilke og hvor mange job en person skal
søge og inden for hvilken frist, jobsøgningsaktiviteterne skal lægges i en joblog på Jobnet. Derimod indgås
der først konkrete aftaler, hvis kommunerne bliver i tvivl om personernes jobsøgningsaktiviteter.
En person, der er åbenlyst uddannelsesparat eller jobparat, og som deltager i tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller integrationsloven, skal som hovedregel under deltagelsen i tilbud kunne overtage
og søge arbejde, medmindre jobcenteret udtrykkeligt har fraveget kravet efter de regler, der følger af lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationsloven.
En person, der modtager hjælp som åbenlyst uddannelsesparat eller jobparat, skal løbende registrere alle
jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet. Tilsvarende gælder for jobparate integrationsydelsesmodtagere,
som er omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet i
integrationsloven, medmindre jobcenteret har besluttet, at personen undtages fra kravet om at registrere sin
jobsøgning i jobloggen på Jobnet, fordi personens sproglige og it-mæssige forudsætninger ikke er
tilstrækkelige til, at personen kan opfylde kravet, jf. § 26 a, stk. 4, i integrationsloven.
I jobloggen skal der registreres oplysninger om søgte stillinger, herunder bl.a. om virksomheden og
ansøgningsform. Ved jobsøgningsaktiviteter forstås en jobsøgning rettet mod et specifikt job eller jobsøgning
generelt, herunder deltagelse i jobmesser m.v. Jobcenteret skal løbende følge op på, om den enkelte søger job
tilstrækkeligt bredt, intensivt og realistisk gennem jobloggen. Aftaler mellem jobcenteret og den pågældende
person om jobsøgning og konkrete henvisninger til job fremgår af »Min side« på Jobnet, så der ikke er tvivl
om aftalerne.
Vurderer kommunen, at en persons jobsøgning ikke er tilstrækkelig, kan kommunen indgå en aftale med
personen om jobsøgning, som den pågældende er forpligtet til at overholde, samt fastsætte en frist for,
hvornår den pågældende skal have lagt sine jobsøgningsaktiviteter ind i jobloggen på Jobnet, jf. § 13 a, stk.
3, i lov om aktiv socialpolitik.
Afslår en person, der modtager hjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik, uden rimelig grund et tilbud
om arbejde, eller afviser eller udebliver en person uden rimelig grund fra et beskæftigelsesfremmende tilbud,
30
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
en samtale eller lignende, sker der fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen efter reglerne om
sanktioner i §§ 35-41 i lov om aktiv socialpolitik.
Hvis en person uden rimelig grund undlader efter krav fra jobcenteret at søge konkrete job, uden rimelig
grund har undladt at overholde aftaler om jobsøgning, eller uden rimelig grund har undladt at registrere sine
jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på Jobnet inden for den frist, som kommunen har fastsat eller uden rimelig
grund har undladt at dokumentere sine jobsøgningsaktiviteter som aftalt med jobcenteret, nedsættes hjælpen
efter gældende regler i §§ 39-40 i lov om aktiv socialpolitik.
2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af ”Aftale om mere enkle og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre
fejludbetalinger”, at kommunerne ved den første samtale med jobparate modtagere af kontanthjælp og
integrationsydelse samt åbenlyst uddannelsesparate modtagere af uddannelseshjælp eller integrationsydelse
får pligt til at indgå en aftale om jobsøgningsaktiviteterne.
Det foreslås som en konsekvens heraf, at kommunerne får pligt til at indgå en aftale om
jobsøgningsaktiviteter ved den første samtale med jobparate modtagere af selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse, overgangydelse eller kontanthjælp, samt åbenlyst uddannelsesparate modtagere af
overgangsydelse, som ikke er omfattet af integrationsloven, eller uddannelseshjælp.
Aftalen kan f.eks. indeholde oplysninger om:
Hvor mange job personen skal søge.
Hvilken frist personen har for at søge og dokumentere søgte job i jobloggen.
Inden for hvilke faglige områder personen skal søge.
Konkrete job fra Jobnet som personen kan søge.
Geografisk område der skal søges i.
Andet, f.eks. konkrete job der skal søges, eller andre jobsøgningsaktiviteter.
Om og hvor mange ansøgninger, som personen skal lægge i jobloggen.
•
•
•
•
•
•
•
Kommunen skal i samarbejde med personen tilrettelægge det konkrete indhold af aftalerne ud fra en
individuel og konkret vurdering af, hvad der er meningsfuldt i den enkeltes situation. Der bliver dermed ikke
fra centralt hold stillet krav om, at alle ledige skal søge et bestemt antal job inden for en vis periode.
Kommunen skal give personen individuel støtte, således at det sikres, at kravene til personens jobsøgning
og personens kompetencer matcher, herunder også i forbindelse med kommunens formidling af kontakt til
arbejdsgivere m.v. Kommunen skal endvidere hjælpe personen med jobsøgning, herunder i forhold til at
anvende jobloggen og udarbejde cv. Kommunen skal registrere de individuelle krav til jobsøgning. De
registrerede krav vil skulle indgå i ”Min Plan” på Jobnet. Kommunen skal samtidig sende aftalen digitalt til
personen, således at det er klart for personen, hvilke krav der stilles til personens jobsøgning.
Det foreslås videre, at hvis personen ikke har opfyldt betingelserne i aftalen om jobsøgningsaktiviteter, vil
kommunen skulle indkalde personen til en jobsamtale som led i kontaktforløbet. Ved samtalen skal den
manglende overholdelse af jobsøgningsaftalen drøftes, herunder om personen har haft en rimelig grund til
ikke at opfylde aftalen om jobsøgningsaktiviteter, f.eks. på grund af længerevarende sygdom. Kommunen
skal træffe afgørelse om sanktionering, hvis personen ikke har haft en rimelig grund til den manglende
opfyldelse af jobsøgningsaftalen.
31
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Hvis kommunen fremover vurderer, at personen ikke har haft en rimelig grund til ikke at overholde
jobsøgningsaftalen m.v., foreslås det, at hjælpen til personen vil skulle nedsættes med tre gange
sanktionssatsen.
Forslaget betyder, at kommunerne fremover skal indgå en aftale med åbenlyst uddannelsesparate og
jobparate modtagere af hjælp om jobsøgningsaktiviteter, og at personerne vil have pligt til at overholde den
indgåede aftale og registrere sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog. Hvis kommunen konstaterer, at en
person ikke har overholdt kravene i aftalen om jobsøgningsaktiviteter, skal kommunen rådighedsvurdere
pågældende.
Forslaget betyder videre, at kommunerne f.eks. i forbindelse med en jobsamtale i kontaktforløbet vil kunne
vælge at foretage en mundtlig partshøring i relation til sanktionen for manglende opfyldelse af aftalen. Under
samtalen skal den manglende overholdelse af jobsøgningsaftalen drøftes, herunder om personen har haft en
rimelig grund til ikke at opfylde aftalen om jobsøgning, f.eks. som følge af længerevarende sygdom.
Kommunen vil også kunne foretage partshøring via en agterskrivelse, jf. forslaget om agterskrivelse.
Kommunen vil herefter kunne træffe afgørelse om en sanktion, hvis personen ikke har haft en rimelig grund
til den manglende opfyldelse af aftalen.
Sanktionen vil bestå i, at personens hjælp nedsættes med tre gange sanktionssatsen, jf. forslaget om færre
sanktionssatser.
2.3. Rimelige grunde skal tænkes ind ved anvisning af tilbud m.v.
2.3.1. Gældende ret
Det er en grundlæggende betingelse efter § 13, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at personen for at få
integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik skal stå til
rådighed for uddannelse eller arbejde og aktivt udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder, herunder
tage imod rimelige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, rimelige tilbud efter integrationsloven
og andre beskæftigelsesfremmende tilbud eller medvirke ved beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i
form af aktiviteter pålagt i et uddannelsespålæg. Ansøgers ægtefælle skal også udnytte sine uddannelses-
eller arbejdsmuligheder.
Der er dog situationer, hvor en modtager af hjælp ikke skal stå til rådighed. Modtager personen eller
dennes ægtefælle hjælp som uddannelses- eller jobparat, har de ikke pligt til at udnytte deres uddannelses-
eller arbejdsmuligheder ved at tage imod et tilbud om uddannelse eller arbejde eller tilbud eller
beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i visse tilfælde, jf. § 13, stk. 7, i loven. Det gælder, hvis
1) tilbuddet ikke kan anses for et rimeligt tilbud på grund af forhold, der vedrører tilbuddets indhold,
2) den pågældende ikke kan deltage i uddannelse eller arbejde på grund af sygdom eller der er risiko for, at
helbredet forringes, hvis den hidtidige uddannelse eller det hidtidige arbejde fortsættes,
3) afstanden mellem bopæl og uddannelses- eller arbejdssted medfører en urimelig belastning af den
pågældende på grund af transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport,
4) den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption,
5) den pågældende er nødt til at passe sine børn, og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed,
6) den pågældende modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn, handicappet
voksen eller døende nærtstående eller efter barselsloven til pasning af alvorligt sygt barn,
7) den pågældende har ret til ferie,
32
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
8) den pågældende aftjener værnepligt,
9) arbejdet er omfattet af en overenskomstmæssig konflikt eller
10) arbejdet omfatter udvikling og fremstilling af krigsmateriel.
At en person har en rimelig grund betyder, at personen uden at få en sanktion kan handle på en måde, der i
andre sammenhænge ville have medført en sanktion, f.eks. hvis personen afslår et henvist arbejde eller et
aktivt tilbud.
I forbindelse med udeblivelse fra tilbud, henvist arbejde, jobsamtaler m.v. skal kommunen partshøre
personen om, hvorvidt den pågældende havde en rimelig grund til at udeblive fra tilbuddet m.v.
Det er kommunen, der vurderer, om personen fortsat opfylder betingelserne for hjælpen, hvis personen
f.eks. afslår et arbejde, som personen er henvist til, udebliver fra en jobsamtale, undlader at give meddelelse
til jobcenteret eller arbejdsgiveren om sygdom eller afviser eller udebliver fra foranstaltningerne som led i
sygeopfølgning, afviser eller udebliver fra eller ophører i tilbud eller beskæftigelsesfremmende
foranstaltninger m.v. Kommunen skal samtidigt vurdere, om personen har en rimelig grund til ikke at
udnytte sine arbejdsmuligheder. Hvis personen ikke har en rimelig grund til f.eks. at afslå arbejde, skal
personen sanktioneres. Det betyder, at det kun er de oplistede grunde, der kan anses for rimelige grunde til
fravær m.v.
Listen i § 13, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik, med de 10 rimelige grunde til, at en person ikke skal stå til
rådighed, er udtømmende.
Det fremgår af den gældende regel i § 13, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik, at ønsker ansøgeren at
modtage eller modtager ansøgeren hjælp som aktivitetsparat, skal kommunen vurdere, om der i det enkelte
tilfælde foreligger andre forhold end de i stk. 7 nævnte, der kan begrunde, at den pågældende ikke har pligt
til at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse for
ansøgerens eller modtagerens ægtefælle.
Kommunen skal således altid foretage en konkret vurdering af, om der for en aktivitetsparat person
foreligger andre forhold end de 10 rimelige grunde, der kan begrunde, at den pågældende ikke har pligt til at
udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder. Alvorlige psykiske lidelser kan f.eks. i det konkrete
tilfælde betyde, at der ikke skal gives en sanktion for ikke at stå til rådighed. Der, hvor en sanktion ikke
fremmer rådigheden hos en aktivitetsparat integrationsydelses-, uddannelseshjælps- eller
kontanthjælpsmodtager, skal der ikke gives en sanktion.
For at kunne give en aktivitetsparat person en sanktion, er det endvidere en betingelse, at kommunen har
været i personlig kontakt (dialog) med personen forud for sanktionen. Kommunen kan således først træffe
afgørelse om at give en person, der er aktivitetsparat, en sanktion, når kommunen har udtømt alle rimelige
muligheder for at komme i personlig kontakt med personen med henblik på en vurdering af, om der forelå en
rimelig grund til udeblivelsen m.v.
2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
I det nuværende regelsæt er der en udtømmende liste på 10 rimelige grunde – dvs. forklaringer – der gør det
acceptabelt at afslå et tilbud om arbejde eller undlade at deltage i en aktiv indsats.
33
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Det følger af ”Aftalen om mere enkle og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre
fejludbetalinger”, at den udtømmende liste med rimelige grunde for modtagere af integrationsydelse,
uddannelseshjælp eller kontanthjælp skal afskaffes.
Baggrunden for forslaget er, at personen fra start skal have en indsats, som pågældende har forudsætninger
for og pligt til at deltage i.
Det foreslås derfor, at reglen med den udtømmende opremsning af rimelige grunde bliver afskaffet, og at
kommunerne allerede ved afgivelsen af tilbud m.v. skal tage højde for, om personen har en rimelig grund til
ikke at tage imod tilbuddet m.v.
Selvom den udtømmende liste bliver afskaffet, vil kommunen fortsat ved afgivelsen af tilbud og ved
vurdering af udeblivelser m.v. skulle iagttage de 10 rimelige grunde, men andre forhold vil også kunne
udgøre en rimelig grund f.eks. dødsfald hos nærtstående. Der vil dermed ikke længere være en udtømmende
liste af rimelige grunde.
Det foreslås, at de forhold, som hidtil har været betragtet som rimelige grunde, fremover fortsat skal gælde,
men at beskæftigelsesministeren med hjemmel i lov om aktiv socialpolitik vil få bemyndigelse til at fastsætte
nærmere regler om de rimelige grunde i bekendtgørelsesform.
Det foreslås således, at der med hjemmel i forslaget til § 13, stk. 15, i lov om aktiv socialpolitik vil blive
fastsat nærmere regler i bekendtgørelsesform om, at kommunen allerede ved henvisning til arbejde,
afgivelsen af tilbud m.v. skal tage hensyn til de forhold, som i dag er rimelige grunde for afslag eller ophør
ved henvist arbejde, tilbud m.v. Der vil således bl.a. blive fastsat nærmere regler om, at henvisning til
arbejde og afgivelsen af tilbud m.v. skal ske i overensstemmelse med den transporttid, personen med
rimelighed må acceptere, samt at kommunerne skal tage hensyn til oplysninger om børnepasningsproblemer,
og helbredsmæssige problemer i forhold til arbejdet eller tilbuddet m.v.
Det foreslås endvidere, at bemyndigelsen i § 13, stk. 15, bruges til at fastsætte regler om, at hvis en person
i perioden efter afgivelsen af tilbuddet, henvisningen til arbejde, indkaldelsen til jobsamtale m.v. udebliver
fra tilbuddet, samtalen m.v., skal kommunen vurdere, om der har været en rimelig grund til ikke at møde
frem. Det fastsættes endvidere, at kommunen også i denne situation skal vurdere, om personen er omfattet af
en af de grunde, som hidtil har været betragtet som rimelige grunde, samt om der er andre grunde til, at
personen ikke skal have en sanktion. Det vil f.eks. kunne være egen opstået sygdom,
børnepasningsproblemer, begravelse m.v. I disse situationer skal kommunen ikke sanktionere personen, hvis
den pågældende havde en rimelig grund til ikke at møde frem.
Bemyndigelsen i § 13, stk. 15, vil endvidere blive brugt til at fastsætte regler om, at hvis der under
deltagelsen i tilbuddet m.v. opstår forhold, som medfører, at en modtager af hjælp har en rimelig grund til
ikke at deltage, f.eks. sygdom eller andre særlige forhold, som kommunen ikke kan tage højde for ved
afgivelsen af tilbuddet, skal kommunen vurdere, om personen har en rimelig grund til f.eks. udeblivelse. I
kommunens vurdering vil endvidere kunne indgå forhold, som ikke er indeholdt i den nuværende
udtømmende liste over rimlige grunde, f.eks. begravelse af nærtstående, eller at personen skal til jobsamtale.
2.4. Færre sanktionssatser
2.4.1. Gældende ret
34
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Efter gældende regler sanktioneres manglende opfyldelse af rådighed med periodesanktioner eller
punktsanktioner efter §§ 36-40 i lov om aktiv socialpolitik. Periodesanktioner efter §§ 36-38 gives som et
fradrag i hjælpen (dagssats), når en forseelse løber over tid, f.eks. hvis personen udebliver fra tilbud, hvor der
sanktioneres med én dagssats pr. dag, den pågældende udebliver helt eller delvist, mens udeblivelse fra
samtaler, sanktioneres med én dagssats pr. dag fra udeblivelsen, og indtil vedkommende igen kontakter
jobcenteret. Punktsanktioner efter §§ 39-40 gives som nedsættelse af hjælpen med et fast beløb (tre
dagssatser) i de tilfælde, hvor en forseelse ikke løber over tid, f.eks. hvis personen uden rimelig grund afviser
tilbud om arbejde.
Det fremgår af den gældende regel i § 35, stk. 3, at fradrag efter §§ 36-38 (periodesanktioner) sker med en
gennemsnitssats pr. dag, hvor personen udebliver fra tilbud m.v. Gennemsnitssatsen (dagssatsen) fastsættes
på grundlag af den årlige hjælp efter §§ 22-25 og fastsættes pr. dag på grundlag af en 5-dages uge. Hvis den
månedlige hjælp til en person er nedsat, f.eks. på grund af egen eller ægtefælles supplerende indtægt,
nedsættes fradraget pr. dag med samme andel.
Det fremgår ligeledes af § 35, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, at nedsættelsen af hjælpen efter §§ 39-40
(punktsanktioner) sker med tre gange dagssatsen.
Efter gældende regler om sanktioner eksisterer der i dag 80 sanktionssatser på kontanthjælpsområdet
(integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp). Systemet med dagssatser kompliceres ydermere
af, at hvis den månedlige hjælp til en modtager af integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp er
nedsat, eksempelvis grundet egne eller ægtefælles supplerende indtægter, nedsættes dagssatsen med samme
andel.
2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af ”Aftale om mere enkle og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre
fejludbetalinger”, at det store antal sanktionssatser gør det vanskeligt for borgerne at gennemskue
konsekvensen af manglende overholdelse af pligter i beskæftigelsesindsatsen og vanskeligt for kommunerne
at administrere.
Det foreslås derfor at reducere de nuværende 80 satser til fire faste sanktionssatser på henholdsvis 200,
400, 600 og 700 kr. Samtidig foreslås det, at de fire sanktionssatser ikke vil skulle nedsættes, selv om
personens hjælp bliver sat ned f.eks. som følge af egen eller ægtefælles supplerende indtægt. De fire
sanktionssatser skal reguleres én gang årligt med samme procentsats som øvrige ydelser efter lov om aktiv
socialpolitik dog således, at de regulerede satser vil blive afrundet til nærmeste hele kronebeløb deleligt med
50 kr.
Størrelsen af sanktionssatsen vil afhænge af den pågældendes indplacering på fire ydelsesintervaller. De
fire forslåede sanktionssatser vil, grundet indplacering i ydelsesintervaller, for nogle være en skærpelse i
forhold til gældende regler, fordi sanktionssatsen vil blive forhøjet.
Den største procentuelle skærpelse vil være for hjemmeboende unge under 30 år, der modtager
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse. De vil få satsen forhøjet fra 120 kr. pr. dag til
200 kr. pr. dag svarende til en forhøjelse på 67 pct. Forhøjelsen vil for denne målgruppe medføre, at
sanktionen for uden rimelig grund at afvise et tilbud om arbejde forhøjes fra tre gange dagssatsen på 120 kr.,
dvs. 360 kr., til tre gange sanktionssatsen på 200 kr., dvs. 600 kr. Der vil som hidtil kun kunne gives en
35
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
sanktion af tre gange dagssatsen pr. måned. Derudover vil der kunne sanktioneres for det antal dage, den
pågældende eksempelvis er udeblevet fra et tilbud.
For andre vil der alene ske en mindre ændring. Det vil eksempelvis gælde hjemmeboende unge under 30
år, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse og danskbonus. De vil få satsen
forhøjet fra 193 kr. pr. dag til 200 kr. pr. dag svarende til en forhøjelse på 4 pct.
Fradraget i en kalendermåned vil imidlertid ikke kunne overstige hjælpen for den samme måned.
Hvis en person uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale en mandag og først den følgende mandag
henvender sig til kommunen, vil personen blive sanktioneret med syv sanktionssatser, da personen ikke har
været i kontakt med kommunen i syv dage. Hvis personen modtager f.eks. 11.423 kr. (2019-niveau) i
kontanthjælp, vil personen få foretaget et fradrag i hjælpen på syv gange 600 kr. dvs. 4.200 kr. Hjælpen vil
herefter udgøre 7.223 kr. Efter gældende regler udgør dagssatsen 527 kr., fradraget vil være 3.689 kr., og
hjælpen vil herefter udgøre 7.734 kr.
Hvis personen derimod havde taget kontakt dagen efter udeblivelsen fra jobsamtalen, ville personen blive
sanktioneret med én sanktionssats, svarende til 600 kr., og hjælpen ville herefter udgøre 10.823 kr.
Hvis personen i samme situation modtog 3.553 kr. i hjælp, ville der blive foretaget fradrag i hjælpen med
syv sanktionssatser af 200 kr., svarende til 1.400 kr. Hjælpen vil herefter udgøre 2.153 kr.
Hvis personen derimod havde taget kontakt dagen efter udeblivelsen fra jobsamtalen, vil personen blive
sanktioneret med én sanktionssats, svarende til 200 kr., og hjælpen ville herefter udgøre 3.353 kr.
I forhold til tilbud vil fradraget i hjælpen blive beregnet på baggrund af dage med hel eller delvis
udeblivelse fra tilbud ganget med den relevante sanktionssats.
Anvendelsen af de foreslåede satser vil kunne medføre, at en person, der alene er udeblevet i f.eks. 14
dage, ikke vil være berettiget til hjælp for den pågældende måned, da sanktionssatserne for nogle
ydelsesniveauer vil være højere end den beregnede dagssats.
Efter grundlovens § 75, stk. 2, er den, der ikke selv kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke
påhviler nogen anden, berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtelser, som
loven herom påbyder.
Forslaget vurderes at være foreneligt med grundlovens § 75, stk. 2, da personen selv vil have mulighed for
at bringe sig ud af sanktionen ved f.eks. at møde frem i tilbuddet eller tage kontakt til kommunen ved
udeblivelse fra en jobsamtale.
Niveauet for de foreslåede sanktionssatser vil blive fastsat således, at alle ydelsesmodtagere vil kunne sikre
sig tilstrækkelige midler til at forsørge sig selv.
2.5. Udvidet og forenklet adgang til brug af skærpede rådighedssanktioner
2.5.1. Gældende ret
36
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Efter den gældende regel i § 40 a i lov om aktiv socialpolitik om skærpet rådighedssanktion mister en
person, der er uddannelses- eller jobparat, retten til integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp i
en periode på op til 3 måneder, hvis personen gentagne gange uden rimelig grund har undladt at opfylde sin
pligt til at stå til rådighed efter reglerne i lovens §§ 13 og 13 a, og kommunen konkret vurderer, at personen
med sin adfærd udviser en manglende vilje til at stå til rådighed for arbejde, uddannelse, tilbud m.v.
Kommunen kan således give en skærpet rådighedssanktion efter § 40 a, hvis jobparate eller
uddannelsesparate ydelsesmodtagere gentagne gange – hvilket efter Ankestyrelsens praksis skal være mere
end to gange – har undladt at opfylde deres rådighedsforpligtelse ved f.eks. at udeblive fra en samtale eller et
tilbud, og kommunen vurderer, at personen med sin adfærd udviser en manglende vilje til at stå til rådighed
for arbejde m.v.
Kommunen skal samtidig med afgørelsen om sanktion give personen et tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller
introduktionsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning,
daglige samtaler eller pligt til at møde dagligt i jobcenteret, der skal kunne påbegyndes samme dag, som
afgørelsen om sanktionen har virkning fra efter § 40 a, stk. 2, i loven.
Den skærpede rådighedssanktion består i, at personen i op til tre måneder alene får udbetalt hjælp for de
dage, hvor den pågældende opfylder sin rådighedsforpligtelse ved at deltage i tilbud, møde til samtale eller
møde frem i jobcenteret, således som jobcenteret har anvist. Ved vurderingen af om en person skal have en
skærpet sanktion på en, to eller tre måneder, kan indgå flere forskellige forhold, herunder hvor lang en
periode, forseelserne strækker sig over, f.eks. om personen har begået flere forseelser over en kortere periode
på to måneder eller over en længere periode på fire eller seks måneder.
Kommunen skal ved afgivelsen af tilbud, indkaldelse til samtaler eller daglig pligt til at møde frem i
jobcenteret sikre, at personen kan møde i aktiviteten, og at den pågældende ikke i forhold til den eller de
konkrete aktiviteter er omfattet af en af de rimelige grunde, jf. § 13, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik f.eks.
transporttid eller barsel.
Hvis personen er forhindret i at deltage i tilbuddet, møde til samtalen eller møde frem i jobcenteret, fordi
den pågældende er syg eller har børnepasningsproblemer, skal personen ifølge § 40 a, stk. 3, i loven meddele
dette på den måde, som jobcenteret har angivet. Personen skal give meddelelsen herom forud for det
tidspunkt, hvor den pågældende skal møde i tilbuddet, møde til samtalen eller møde på jobcenteret.
Hvis en person udebliver fra et tilbud, en samtale m.v., som er anvist af jobcenteret, kan kommunen ifølge
§ 40 a, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik i helt særlige situationer udbetale hjælp for de dage, hvor den
pågældende er udeblevet. Dette gælder også, hvis personen ikke har givet meddelelse om fraværet forud for
mødetidspunktet, f.eks. hvis den pågældende har været forhindret, og det har været umuligt for den
pågældende at give besked om fraværet til kommunen. Personen skal, så snart det er muligt, tage kontakt til
jobcenteret og oplyse om årsagen til udeblivelsen.
Opgørelsen af de dage, der kan udbetales hjælp for, sker som en samlet opgørelse for en måned. Hjælpen
beregnes som en forholdsmæssig andel af månedens hjælp svarende til antallet af kalenderdage, hvor
personen har opfyldt betingelserne for at modtage hjælp, sat i forhold til månedens kalenderdage. Hjælpen
37
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
udbetales efter § 89, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, og udbetales således normalt som et månedligt beløb.
Udbetalingen sker bagud for en måned.
Personens eventuelle ægtefælle berøres ikke af den skærpede sanktion i § 40 a.
Den gældende regel i § 40 a finder ikke anvendelse for personer, der modtager integrationsydelse,
uddannelseshjælp eller kontanthjælp som aktivitetsparate.
Efter den gældende regel i § 41 i lov om aktiv socialpolitik får en person, der modtager integrationsydelse,
uddannelseshjælp eller kontanthjælp, en ophørssanktion, hvis den pågældende uden rimelig grund afviser
tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, en eller flere dele af selvforsørgelses- og
hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven eller anden
beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder foranstaltninger som led i sygeopfølgning.
Det samme gælder, hvis en person uden rimelig grund har gentagne udeblivelser fra et tilbud efter lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, en eller flere dele af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller
introduktionsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning,
herunder foranstaltninger som led i sygeopfølgning, og udeblivelserne har et så betydeligt omfang, at det skal
sidestilles med en afvisning af tilbuddet.
Hjælpen til personen ophører, så længe personen afviser eller udebliver fra tilbuddet m.v. Hvis personen er
gift, ophører hjælpen tilsvarende hos ægtefællen, jf. § 41, stk. 2, i loven.
Det er en betingelse for, at hjælpen kan ophøre, at kommunen samtidig sikrer, at der er et åbent tilbud, som
personen kan tage imod og dermed opfylde sin pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. § 41, stk. 3, i
loven således, at personen kan modtage hjælp igen, hvis vedkommende møder frem i tilbuddet.
Kommunens vurdering af, om en person uden rimelig grund har afvist et tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, skal foretages efter en konkret stillingtagen til sagens omstændigheder, herunder
personens adfærd. Ved kommunens vurdering indgår bl.a., om den pågældende har afvist at tage imod et
tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.v. Heri indgår også situationer, hvor personens adfærd
er af en sådan karakter, at personen må anses for at have afvist tilbuddet, f.eks. hvis personen i forbindelse
med afgivelsen af tilbuddet har så mange forbehold eller krav til tilbuddet, at det reelt må sidestilles med en
afvisning af dette.
Ved kommunens vurdering af, om gentagne udeblivelser skal sidestilles med afvisning af tilbud efter lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats m.v., indgår udeblivelsernes omfang i forhold til månedens tilbud som en
vigtig del i denne vurdering. Derudover indgår, om personen møder i tilbuddet, men ikke vil deltage i
aktiviteterne eller opfører sig på en sådan måde, at det virker forstyrrende for f.eks. andre kursister, eller hvis
personen møder ruspåvirket op i tilbuddet.
Der skal således foretages en konkret vurdering af dels udeblivelsernes omfang, dels af om personen
vurderes at deltage i tilbuddet. Det skal også vurderes, om der er en rimelig grund til udeblivelserne, jf. § 13,
stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik, f.eks. på grund af sygdom eller fordi personen er nødt til at passe sine
børn, og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed.
38
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
I forhold til en person, der ansøger om eller modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller
kontanthjælp som aktivitetsparat, skal kommunen altid foretage en konkret vurdering af, om der i det enkelte
tilfælde foreligger andre forhold end de rimelige grunde, der er nævnt i § 13, stk. 7, i loven, der kan
begrunde, at personen ikke har pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. den gældende regel i § 13, stk.
8, i lov om aktiv socialpolitik. Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er karakteriseret ved ikke
umiddelbart at kunne påtage sig et ordinært arbejde, f.eks. fordi de har sammensatte og/eller komplekse
problemer af faglig, social eller helbredsmæssig karakter. For aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er der
således ofte flere fælles snitflader mellem beskæftigelsesindsatsen og den sociale indsats. Det kan f.eks. være
problemer med stofmisbrug, psykisk sygdom og/eller hjemløshed, der enkeltvis eller i sammenhæng
indebærer, at personen ikke er i stand til at reagere på en økonomisk sanktion. Der, hvor en sanktion ikke
fremmer rådigheden hos en aktivitetsparat integrationsydelses-, uddannelseshjælps- eller
kontanthjælpsmodtager, skal der ikke gives en sanktion.
En person under 30 år, der har fået et uddannelsespålæg efter § 30 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
eller en person under 25 år, der har fået et uddannelsespålæg efter § 16 a i integrationsloven, og som afviser
uddannelsespålægget, er omfattet af § 41.
Hvis den unge ikke samarbejder om at søge ind på eller påbegynder en uddannelse efter § 30 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats og § 16 a i integrationsloven, og der ikke er en rimelig grund hertil, ophører
hjælpen. Hjælpen skal standses, så længe muligheden for at søge ind på eller begynde på uddannelsen består.
Kommunen kan beslutte, at den unge skal søge ind på en konkret uddannelse, så længe muligheden for at
søge ind på eller begynde på uddannelsen består. Den unge kan således ikke få ret til hjælp igen ved blot at
henvende sig i en af kommunens andre åbne tilbud.
Er muligheden for at søge ind på en given uddannelse forpasset, eller er den unge ophørt i en uddannelse,
er der som udgangspunkt ingen begrænsning på, hvor ofte jobcenteret kan give den unge et
uddannelsespålæg.
2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af en evaluering af sanktionsområdet, som Deloitte har foretaget for Beskæftigelsesministeriet
i maj 2016, at kommunerne har svært ved at skelne mellem de forskellige sanktioner og finder det
bureaukratisk, at der skal stilles et åbent tilbud til rådighed, når kommunen træffer afgørelse om ophør af
hjælpen. Det giver kommunerne meget arbejde samtidig med, at det er dyrt at have tilbud stående alene i
forhold til denne sanktion.
Af ”Aftale om mere enkle og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger”
fremgår det, at kommunernes muligheder for at give skærpede sanktioner ved manglende rådighed skal
forbedres. Kommunerne får derfor mulighed for at træffe afgørelse om en skærpet rådighedssanktion
allerede, når en person har fået én afgørelse om en sanktion på grund af manglende opfyldelse af personens
rådighedsforpligtelse. Det betyder, at anden gang en person får en sanktion for diverse forseelser, kan der
gives en skærpet rådighedssanktion.
Videre fremgår det af ”Aftale om mere enkle og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre
fejludbetalinger”, at anvendelsen af den skærpede rådighedssanktion udvides til også at omfatte
aktivitetsparate modtagere af hjælp.
39
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Herudover foreslås det, at en persons ydelsessag kan lukkes helt, hvis personen, efter at have fået en
afgørelse om en skærpet rådighedssanktion, i en hel kalendermåned ikke møder op til en aktivitet eller
alternativt møder på rådhuset eller en anden kommunal adresse. En ægtefælles sag om hjælp vil i den
situation ligeledes blive lukket, således at ægtefællens hjælp også ophører.
2.5.2.1. Forslag om forenkling af den skærpede rådighedssanktion
Det foreslås, at den gældende regel i § 40 a i lov om aktiv socialpolitik ændres således, at kommunen vil
kunne træffe afgørelse om, at en person mister retten til hjælp efter §§ 22-25 i en periode på op til 3 måneder,
hvis personen har fået en eller flere afgørelser om sanktion efter §§ 35-40 i loven, og personen derefter på ny
uden rimelig grund tilsidesætter pligten til at stå til rådighed efter §§ 13 og 13 a. Kommunen skal dog
konkret have vurderet, at personen med sin adfærd udviser en manglende vilje til at stå til rådighed for
arbejde, uddannelse, tilbud m.v., som medfører en afgørelse om sanktion efter §§ 35-40.
Forslaget vil omfatte både uddannelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsesparate, samt jobparate og
aktivitetsparate modtagere af hjælp. Den skærpede rådighedssanktion bliver dermed udvidet til også at
omfatte aktivitetsparate modtagere af hjælp efter §§ 22-25.
Forslaget betyder, at kommunen både i forhold til uddannelsesparate, jobparate og aktivitetsparate
modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp vil
kunne træffe afgørelse om en skærpet rådighedssanktion efter de gældende principper. Dette vil allerede
kunne ske, når personen har fået én afgørelse om en sanktion efter §§ 35-40 for ikke at overholde sine
rådighedsforpligtelser, og personen derefter igen uden rimelig grund tilsidesætter rådighedspligten. Det vil
være en betingelse, at kommunen konkret vurderer, at personen med sin adfærd udviser en manglende vilje
til at stå til rådighed for arbejde, uddannelse, tilbud m.v.
Kommunen vil således efter forslaget kunne træffe afgørelse om skærpet rådighedssanktion overfor en
person, som har fået en afgørelse om sanktion efter bestemmelserne i §§ 35-40 i loven, f.eks. for udeblivelse
uden rimelig grund fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvis personen derefter på ny
uden rimelig grund ikke har overholdt sine rådighedsforpligtelser, dvs. anden gang personen får en sanktion
efter §§ 35-40, og hvor kommunen samtidig konkret vurderer, at personen med sin adfærd udviser en
manglende vilje til at stå til rådighed for arbejde, uddannelse, tilbud m.v.
Sanktionen vil uændret bestå i, at personen i op til tre måneder alene vil kunne få udbetalt hjælp for de
dage, hvor vedkommende opfylder sin rådighedsforpligtelse ved at møde op i den aktivitet (tilbud, samtale
eller fremmøde på jobcentret), som jobcenteret har anvist.
Forslaget betyder, at der ved vurderingen af, om en person skal have en skærpet sanktion på en, to eller tre
måneder, vil kunne indgå flere forskellige momenter, herunder over hvor lang en periode, forseelserne
strækker sig, f.eks. om personen har begået flere forseelser over en kortere periode på to måneder eller over
en længere periode på fire eller seks måneder. Kommunen skal altid foretage en konkret vurdering af, om en
person skal have en, to eller tre måneders skærpet sanktion, og kommunen skal altid vurdere, om sanktionen
står i et rimeligt forhold til forseelserne, dvs. om der er proportionalitet mellem sanktion og forseelse.
Kommunen skal desuden iagttage de særlige regler, der gælder i forhold til sanktionering af aktivitetsparate
(jf. nedenfor).
40
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Derudover foreslås det, at den skærpede rådighedssanktion ved den eller de afgørelser efter §§ 36-40 om
sanktion for manglende overholdelse af rådighedsforpligtelserne vil være betinget af, at kommunen i
forbindelse med afgørelsen om den forudgående sanktion efter §§ 35-40 skriftligt har vejledt personen og
dennes eventuelle ægtefælle om den skærpede rådighedssanktion. Kommunen skal således vejlede om
konsekvensen for hjælpen, hvis personen to eller flere gange uden rimelig grund afslår et arbejde, afviser
eller udebliver fra tilbud, ikke møder til samtale m.v., og om, at personen kun vil kunne få udbetalt hjælp for
de dage, hvor personen opfylder sin rådighedsforpligtelse ved at deltage i tilbud, møde til samtale eller møde
frem i jobcenteret m.v., som anvist af jobcenteret, jf. § 40 a, stk. 2, samt om, at personen og en eventuel
ægtefælles ydelsessager vil blive lukket, hvis personen i en hel kalendermåned ikke er mødt til den aktivitet,
som jobcenteret har anvist.
Reglerne om udvidet vejledningspligt i forbindelse med den skærpede rådighedssanktion findes i forslaget
til § 35, stk. 2. Der henvises til bemærkningerne til forslaget til § 35, stk. 2.
Forslaget om udvidet vejledningspligt i forbindelse med den skærpede rådighedssanktion vil være en
skærpelse af den foreslåede generelle vejledningspligt i § 35, stk. 1, hvorefter kommunen ved første
henvendelse om hjælp skriftligt skal vejlede ansøgeren eller modtageren af hjælp om alle rettigheder og
pligter forbundet med hjælpen. Der henvises til bemærkningerne til afsnit 2.9.
Baggrunden for den udvidede vejledningsforpligtelse er, at afgørelser om ophør m.v. af selvforsørgelses-
og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp i op til 3 måneder vil være af
meget indgribende betydning for personen og dennes eventuelle families forsørgelsesgrundlag og
økonomiske situation. Navnlig vil en afgørelse om ophør af hjælp, der strækker sig over tid, kunne være
velfærdstruende for personen og evt. familie, og det vil i særlig grad gælde i forhold til aktivitetsparate. Det
vil derfor være vigtigt af retssikkerhedsmæssige grunde, at personen skriftligt er blevet vejledt om
konsekvenserne for hjælpen af gentagne udeblivelser m.v., der vil kunne føre til en skærpet
rådighedssanktion, og om hvad personen vil skulle gøre for at få hjælp igen.
Kommunen skal dokumentere på personens sag, at skriftlig vejledning er givet, herunder hvordan den er
givet, hvornår den er givet, og hvilken ordlyd den givne vejledning har haft.
Særligt i forhold til personer, der er aktivitetsparate, skal kommunen i forbindelse med den skriftlige
vejledning derfor også være opmærksom på, om personen har forstået vejledningen, således at det sikres, at
personen kender til og forstår sine rettigheder og pligter.
De særlige hensyn til aktivitetsparate, som er indeholdt i gældende regler om sanktioner, vil blive
opretholdt. Kommunerne skal derfor fortsat foretage en række ekstra skridt, før de vil kunne sanktionere
aktivitetsparate modtagere af hjælp, både i forhold til at vurdere, om personerne skal være omfattet af den
skærpede rådighedssanktion, og i forhold til eventuelle udeblivelser fra den aktivitet, som personerne skal
møde op i, når personerne er omfattet af en skærpet sanktion.
Det foreslås, at det kommer til at fremgå af § 40 a, at det vil være en betingelse for at pålægge en
aktivitetsparat modtager af hjælp en skærpet rådighedssanktion, at kommunen har vurderet, at sanktionen vil
fremme personens rådighed.
41
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Forslaget betyder, at kommunerne i forhold til aktivitetsparate altid skal vurdere, om den skærpede
sanktion fremmer personens rådighed. Alvorlige psykiske lidelser vil f.eks. i det konkrete tilfælde kunne
betyde, at der ikke skal gives en skærpet rådighedssanktion. Det kan f.eks. være, hvis personen som følge af
den psykiske sygdom ikke vil være i stand til at tilrettelægge og strukturere sin hverdag, og en økonomisk
sanktion derfor ikke vil fremme personens rådighed. Der, hvor den skærpede rådighedssanktion ikke vil
medvirke til at fremme rådigheden hos en aktivitetsparat modtager af hjælp, skal der således ikke gives en
skærpet rådighedssanktion. Dette følger af § 13, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik.
Forud for den skærpede rådighedssanktion skal kommunerne i lighed med den gældende regel i § 35, stk.
5, i lov om aktiv socialpolitik desuden have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig
kontakt med en aktivitetsparate person for dermed at sikre, at personen ikke havde en rimelig grund til
udeblivelsen. Hvis kommunen har vanskeligt ved at opnå personlig kontakt med personen, vil kravet om
personlig kontakt ifølge forslaget også kunne opfyldes ved, at kommunen etablerer kontakt via f.eks. en
mentor, eller et tilbudssted, som vil kunne skabe kontakt mellem kommunen og den aktivitetsparate person,
således at kommunen kan få oplysninger om en eventuel udeblivelse, der vil kunne danne grundlag for
vurderingen af, om personen skal have en sanktion i det konkrete tilfælde.
Baggrunden for de særlige værnsregler for aktivitetsparate er, at aktivitetsparate modtagere af
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp kan være meget
udsatte og skrøbelige personer, der kan have svært ved at overskue de betingelser, som kommunen stiller til
personen for, at denne vil kunne modtage en ydelse. Der vil også ofte være tale om personer, som ikke vil
kunne reagere på en økonomisk sanktion i form af fradrag i eller ophør af deres forsørgelsesgrundlag. Nogle
vil også på grund af psykiske problemer, manglende bolig eller andre faste rammer omkring deres tilværelse
have svært ved at forholde sig til skriftlige henvendelser fra kommunen, f.eks. indkaldelser til samtaler eller
partshøringer i forbindelse med evt. sanktioner for manglende fremmøde og lignende.
Der er i gældende ret ikke regler om, at en persons ret til hjælp automatisk ophører, hvis personen ikke har
været i kontakt med kommunen i en hel kalendermåned samtidig med, at kommunen har stillet en aktivitet til
rådighed på alle hverdage.
Det foreslås, at såfremt en person – efter at have fået en afgørelse om skærpet rådighedssanktion - i en hel
kalendermåned ikke møder op i pålagte tilbud, aktiviteter, samtaler, møder m.v., vil kommunen kunne lukke
personens sag, hvorefter hjælpen til personen vil ophøre. Dette vil være en yderligere skærpelse for
manglende opfyldelse af sin rådighedsforpligtelse.
Det betyder, at kommunen med forslaget samtidig med afgørelsen om skærpet sanktion skal træffe
afgørelse om, at personens sag vil skulle lukkes, og at hjælpen vil skulle ophøre, hvis personen i en hel
kalendermåned ikke møder frem i den aktivitet, som kommunen har anvist.
Det vurderes, at det vil være både proportionalt og sagligt begrundet, at hjælpen vil ophøre, og personens
sag lukkes, når en person, der er omfattet af en skærpet sanktion, i en hel kalendermåned uden rimelig grund
ikke er mødt frem i den aktivitet, som kommunen har givet den pågældende.
Baggrunden for denne vurdering er, at personen i hele perioden har haft mulighed for at kunne modtage
hjælp f.eks. ved at møde op i jobcenteret, men har valgt ikke at deltage i aktiviteten. Kommunen kan derfor
gå ud fra, at personen er selvforsørgende og derfor ikke længere opfylder betingelserne for kontanthjælp m.v.
42
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås endvidere, at den skærpede rådighedssanktion gøres ægtefælleafhængig i forhold til, at
ægtefællens ydelsessag ligeledes bliver lukket, og hjælpen dermed også vil ophøre for personens ægtefælle,
hvis personen i en hel kalendermåned ikke er mødt frem i den aktivitet, som jobcenteret har anvist.
Kommunen skal træffe afgørelse om, at ægtefællens sag lukkes og hjælpen dermed ophører samtidigt med
afgørelsen om skærpet sanktion for den ægtefælle, som ikke har levet op til sin rådighedsforpligtelse.
Forslaget betyder, at hvis personen er gift, skal kommunen samtidig med afgørelsen om lukning af sagen
træffe afgørelse over for personens ægtefælle om, at dennes hjælp ligeledes vil ophøre, hvis personen, som er
omfattet af den skærpede sanktion, ikke møder i den aktivitet, som kommunen har anvist, i en hel
kalendermåned. Det samme gælder efter de nugældende regler i forbindelse med en ophørssanktion efter §
41.
Baggrunden for forslaget er, at det - i lighed med, hvad der tidligere var gældende for ophør af ydelsen
efter § 41, hvorefter ægtefællens ydelse ligeledes ophørte – vurderes at ville være proportionalt og sagligt, at
ydelsen også skal ophøre for ægtefællen, da denne også vil have fået besked om, at den pågældendes ydelse
vil ophøre, hvis dennes ægtefælle ikke møder i den aktivitet, som personen er blevet tilbudt af kommunen, i
en hel kalendermåned.
Baggrunden for dette er, at det er en forudsætning for at få hjælp i kontanthjælpssystemet, at begge
ægtefæller udnytter deres arbejds- og uddannelsesmuligheder aktivt.
Personen og dennes ægtefælle kan ansøge om og modtage hjælp på ny, såfremt de opfylder betingelserne
for hjælpen. Begge ægtefæller vil således igen kunne få hjælp, hvis de ansøger om selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, og kommunen fortsat finder, at de
opfylder betingelserne for ydelsen, herunder at de opfylder deres rådighedsforpligtelse.
Den sanktioneredes ægtefælle vil endvidere kunne få hjælp igen, hvis pågældendes ægtefælle efter
afgørelsen om, at sagen skal lukkes, er kommet i arbejde eller er påbegyndt en uddannelse og dermed på ny
udnytter sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder aktivt.
Forslaget vil imødekomme kommunernes ønske om mere enkle og lettere administrerbare regler for den
skærpede rådighedssanktion, herunder for hvornår en personsag om selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,
overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp vil kunne lukkes, når en person igennem en længere
periode ikke overholder sine pligter til at stå til rådighed og ikke møder op i aktiviteter eller til samtaler,
møder m.v., som er pålagt af kommunen.
De øvrige regler i § 40 a videreføres uændret, jf. afsnit 2.5.1. om gældende ret.
2.5.2.2. Forslag om ophævelse af ophørssanktionen i § 41
Forslaget om den skærpede rådighedssanktion vil gøre det muligt at ophæve § 41 i lov om aktiv
socialpolitik om ophør af integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, hvorefter kommunen kan
træffe afgørelse om, at hjælpen ophører, hvis en person afviser et tilbud uden rimelig grund eller har
gentagne udeblivelser fra et tilbud, der kan sidestilles med en afvisning af tilbuddet.
43
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Forslaget vil imødekomme kommunernes ønske om, at der ikke længere vil skulle stilles et åbent tilbud til
rådighed ud over en kalendermåned.
Det foreslås på den baggrund at ophæve ophørssanktionen i § 41.
Forslaget om ophævelse af § 41 om ophør af hjælp ved afvisning af tilbud betyder, at kommunen ikke
længere vil kunne bringe hjælpen til ophør efter § 41, stk. 1, første gang en modtager af hjælp uden rimelig
grund afviser et tilbud, eller hvis personen uden rimelig grund har gentagne udeblivelser fra tilbud, og
udeblivelserne har et så betydeligt omfang, at det kan sidestilles med en afvisning af tilbuddet eller en eller
flere dele af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet m.v.
Hvis personen f.eks. afviser et rimeligt tilbud om arbejde, som jobcenteret har henvist personen til,
sanktioneres den pågældende efter gældende regler med en punktsanktion efter §§ 39 og 40 i lov om aktiv
socialpolitik, der gives som en nedsættelse af hjælpen med tre dagssatser i de tilfælde, hvor en forseelse ikke
løber over tid.
Det forslås derfor, at sanktionsbestemmelsen i § 41, stk. 1, nr. 1 og 2, om sanktion ved afvisning af og
gentagne udeblivelser fra tilbud flyttes til § 39, i loven, således at afvisning af tilbud og gentagne
udeblivelser fra tilbud fremover vil blive sanktioneret med tre gange sanktionssatsen efter §§ 39-40, jf.
forslaget til § 35, stk. 5.
Som følge heraf forslås det, at der i § 39 indsættes et nyt nr. 3 om, at hjælpen vil blive nedsat efter § 40,
hvis personen uden rimelig grund afviser tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter
kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., en eller flere dele af selvforsørgelses- og
hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven eller anden
beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder foranstaltninger som led i sygeopfølgning, eller har
gentagne udeblivelser herfra, og udeblivelserne har et så betydeligt omfang, at det kan sidestilles med en
afvisning af tilbuddet eller selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet m.v.
Forslaget betyder, at hjælpen efter §§ 22-25 til personer, der er omfattet af § 39, vil blive nedsat med tre
gange sanktionssatsen, jf. § 40. Der vil i en kalendermåned kun kunne ske en enkelt nedsættelse efter stk. 1.
Der er tale om en konsekvensændring, således at personer, der modtager selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, efter ophævelsen af § 41 forstsat vil
kunne sanktioneres for afvisning af tilbud og gentagne udeblivelser fra tilbud, hvis udeblivelserne har et så
betydeligt omfang, at det kan sidestilles med en afvisning af tilbuddet eller en eller flere dele af
selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet m.v. Fremover vil en
ydelsesmodtager således blive sanktioneret med tre gange sanktionssatsen i stedet for en ophørssanktion, jf.
forslaget til § 39, nr. 3, og § 40. Forslaget indebærer i øvrigt ikke indholdsmæssige ændringer.
I forbindelse med sanktion for afvisning af tilbud skal kommunen samtidig vejlede om, at en eventuel
efterfølgende afvisning af eller udeblivelse fra tilbud efter forslaget vil kunne medføre en skærpet
rådighedssanktion, hvis kommunen er i tvivl om, hvorvidt personen med sin adfærd udviser manglende vilje
til at stå til rådighed, og kommunen ved en senere udeblivelse eller afvisning af tilbud m.v., ønsker at træffe
afgørelse efter forslaget til § 40 a.
44
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
2.6. Udvidelse af mulighed for månedsvis opgørelse af sanktioner
2.6.1. Gældende ret
Efter den gældende regel i § 36 i lov om aktiv socialpolitik får en person, der modtager integrationsydelse,
uddannelseshjælp eller kontanthjælp, en sanktion, hvis den pågældende uden en rimelig grund udebliver helt
eller delvist fra tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v., en eller flere dele af selvforsørgelses- og
hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven eller anden
beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder tilbud eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning
eller en læse-, skrive- eller regnetest.
Kommunen kan også give en person, der uden rimelig grund udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller fra
en eller flere dele af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter
integrationsloven, en sanktion i form af et forholdsmæssigt fradrag i godtgørelsen efter § 176 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats eller hjælp efter integrationslovens § 23 f.
Det fremgår af gældende § 35, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen i forbindelse med
afgørelser om udeblivelse fra tilbud efter § 36 kan foretage opgørelsen som en samlet opgørelse for en
måned. Partshøring foretages i forbindelse med den samlede månedlige opgørelse.
Kommunerne kan således efter gældende regler i forbindelse med afgørelser om udeblivelser fra tilbud
efter § 36 foretage en samlet opgørelse af dage med udeblivelse, partshøring og afgørelse om sanktioner én
gang om måneden. Kommunen har samtidig mulighed for at fastlægge tidspunktet for den månedlige
opgørelse fleksibelt og kan derfor foretage den månedlige opgørelse i slutningen af måneden, så kommunen
så vidt muligt kan nå at effektuere sanktionen i samme måned, som udeblivelsen har fundet sted i.
Ifølge gældende regler om skærpet rådighedssanktion i § 40 a i lov om aktiv socialpolitik mister en person,
der er uddannelses- eller jobparat, retten til integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp i en
periode på op til 3 måneder, hvis personen gentagne gange uden rimelig grund har undladt at opfylde sin
pligt til at stå til rådighed efter reglerne i lovens §§ 13 og 13 a, og kommunen konkret vurderer, at personen
med sin adfærd udviser en manglende vilje til at stå til rådighed for arbejde, uddannelse, tilbud m.v.
Det fremgår af § 40 a, stk. 5, at opgørelsen af de dage, der kan udbetales hjælp for, sker som en samlet
opgørelse for en måned. Hjælpen beregnes som en forholdsmæssig andel af månedens hjælp svarende til
antallet af kalenderdage, hvor personen har opfyldt betingelserne for at modtage hjælp sat i forhold til
månedens kalenderdage. Hjælpen udbetales efter § 89, stk. 1, lov om aktiv socialpolitik.
I forbindelse med den skærpede rådighedssanktion foretager kommunen således efter gældende regler
opgørelsen af de dage, hvor personen er mødt frem i den aktivitet, som kommunen skal anvise
vedkommende, én gang om måneden, f.eks. fra den 15. i én måned til den 14. i den efterfølgende måned.
For øvrige udeblivelser eller undladelser m.v., der kan medføre sanktioner, må kommunerne efter
gældende regler ikke foretage en samlet opgørelse, men skal foretage partshøring og træffe afgørelse i
tilknytning til, at den enkelte forseelse har fundet sted.
2.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
45
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Aftalepartierne er enige om at udvide muligheden for månedsvis opgørelse af sanktioner.
Månedsvis opgørelse af sanktioner vil give kommunerne en større frihed til at tilrettelægge
administrationen af sanktionsområdet på en hensigtsmæssig måde, herunder på en måde, der kan spare
antallet af breve m.v. til personer, der begår flere forseelser inden for en periode på en måned.
Det foreslås derfor, at de gældende regler om opgørelse af sanktioner i § 35, stk. 2, i lov om aktiv
socialpolitik, nyaffattes, således at det kommer til at fremgå af bestemmelsen, at kommunen ud over at kunne
opgøre udeblivelser fra tilbud månedsvis efter § 36 tillige kan vælge at opgøre omfanget af undladelser,
afvisninger, udeblivelser m.v. efter §§ 37-40 som en samlet opgørelse en gang om måneden.
Da forslaget vil svække den tidsmæssige sammenhæng mellem forseelse og kontakt til personen om
forseelsen og den ydelsesmæssige effektuering af sanktionen, foreslås det desuden, at det gøres til en
betingelse for at kunne sanktionere en person, at kommunen i umiddelbar tilknytning til forseelsen oplyser
personen om forseelsen og den forestående sanktionering.
Baggrunden for dette er, at personen skal have mulighed for hurtigt at reagere på en udeblivelse, således at
den pågældende har mulighed for hurtigt at opfylde sin rådighedsforpligtelse igen og derved minimere
størrelsen af sanktionen.
Forslaget betyder, at den mulighed for at foretage en samlet månedlig opgørelse af hjælpen, der gælder for
opgørelse af sanktioner ved udeblivelse fra tilbud og i forbindelse med den skærpede rådighedssanktion,
bliver udvidet til så vidt muligt også at gælde for de øvrige typer af sanktioner. Forslaget vil således give
kommunerne en større frihed til at tilrettelægge administrationen af sanktionsområdet på en hensigtsmæssig
måde, herunder på en måde, der kan spare antallet af breve m.v. til personer, der begår flere forseelser inden
for en periode på en måned.
Tidspunktet for den ydelsesmæssige effektuering af sanktionen påvirkes ikke af forslaget.
2.7. Sanktioner skal ikke kompenseres via boligstøtten
2.7.1. Gældende ret
Efter gældende regler i lov om individuel boligstøtte skal hjælp efter lov om aktiv socialpolitik indgå med
det beløb, som ville være blevet udbetalt, hvis et husstandsmedlem ikke havde været omfattet af en sanktion
for uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde eller ophold i udlandet, jf. § 42 i lov om aktiv
socialpolitik, eller hjælpen ikke var nedsat til ugifte personer som følge af 225-timersreglen, jf. § 13 g i lov
om aktiv socialpolitik.
Der gælder ikke tilsvarende regler i boligstøtteloven, når der sker nedsættelse af hjælpen efter §§ 36-40 a
og § 43 i lov om aktiv socialpolitik. Når en borger får en sanktion efter §§ 36-40 a og § 43 i lov om aktiv
socialpolitik, kan nedsættelsen af hjælpen således blive delvist kompenseret ved en højere boligstøtte.
2.7.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af ”Aftale om mere enkle og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre
fejludbetalinger”, at personer, som får nedsat hjælpen som følge af en sanktion, ikke må kompenseres ved at
modtage mere i boligstøtte.
46
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås, at hjælp efter lov om aktiv socialpolitik skal indgå med det beløb i beregningen af boligstøtte,
der ville være udbetalt, hvis et husstandsmedlem ikke havde været omfattet af § 13 g, §§ 36-40 a, og §§ 42
og 43 i lov om aktiv socialpolitik.
Forslaget betyder, at boligstøttereglerne bliver ændret således, at også personer, der får nedsat hjælpen
efter sanktionsreglerne i §§ 36-38 og de foreslåede §§ 39-40 a og § 43 i lov om aktiv socialpolitik, i alle
tilfælde vil få boligstøtte med det beløb, der ville være udbetalt, hvis pågældende ikke havde været omfattet
af en sanktion.
Forslaget betyder således en udvidelse af de bestemmelser, hvorefter den beregnede boligstøtte vil skulle
holdes uændret således, at boligstøtten ikke vil stige som følge af de pågældende nedsættelser af hjælpen
efter lov om aktiv social politik. Dermed vil sanktioner efter §§ 36-40 a og § 43 i lov om aktiv socialpolitik
med forslaget ikke kunne blive delvist kompenseret ved en højere boligstøtte.
2.8. Hurtigere sanktionsafgørelser – mulighed for agterskrivelser
2.8.1. Gældende ret
Efter gældende regler skal kommunerne foretage partshøring af en person, der modtager
integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp forud for, at kommunen træffer afgørelse om
sanktion.
De gældende regler om partshøring findes i forvaltningslovens § 19, der gælder for behandlingen af sager,
hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed (afgørelsessager).
Reglerne om partshøring har sammenhæng med undersøgelsesprincippet og skal medvirke til at sikre, at
sagen er tilstrækkeligt oplyst, inden kommunen træffer afgørelse.
Reglerne betyder, at inden kommunen træffer afgørelse i en sag, skal kommunen sikre, at personer, der
ansøger om eller modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, har haft lejlighed til at
udtale sig om de faktiske omstændigheder, som kommunen agter at lægge til grund ved afgørelsen, og som
den pågældende ikke i forvejen må antages at være bekendt med. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne er
til ugunst for den pågældende og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse, eller personen ikke er
bekendt med, at kommunen er i besiddelse af de pågældende oplysninger. F.eks. vil oplysninger om
udeblivelse m.v., der kan føre til nedsættelse eller bortfald af integrationsydelsen, uddannelses- eller
kontanthjælpen, være til ugunst for personen.
Det er en forudsætning for, at partshøring er foretaget i overensstemmelse med § 19 i forvaltningsloven, at
det klart fremgår af partshøringen, at der er tale om en partshøring, hvor parten har mulighed for at
fremkomme med eventuelle bemærkninger, inden der træffes en afgørelse.
Efter gældende regler kan kommunen i forbindelse med partshøringen oplyse personen om, hvilken
afgørelse kommunen forventer at træffe på baggrund af de oplysninger, som kommunen er i besiddelse af,
dvs. en foreløbig afgørelse – en såkaldt agterskrivelse. Det kan f.eks. være, at personen er udeblevet fra en
jobsamtale. I den situation kan kommunen oplyse, at kommunen vil træffe afgørelse om, at der vil blive
foretaget fradrag i hjælpen til personen fra den dag, hvor den pågældende skulle være mødt til samtalen og
frem til den dag, hvor personen igen kontakter kommunen, med mindre den pågældende har en rimelig grund
til udeblivelsen. Kommunen skal samtidig gøre personen bekendt med, at kommunen ikke har oplysninger
om, at den pågældende havde en rimelig grund til udeblivelsen.
47
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Partshøring skal ske, før kommunen træffer afgørelse. Partshøring skal i øvrigt ske på en måde, i en form
og med en frist, der stemmer overens med formålet med partshøringen.
Partshøring er en garantiforskrift. Manglende iagttagelse af pligten til partshøring medfører, at kommunen
ikke kan træffe afgørelse om fradrag, nedsættelse eller ophør af integrationsydelse, uddannelseshjælp eller
kontanthjælp efter sanktionsbestemmelserne i §§ 36-41, i lov om aktiv socialpolitik. Det gælder også, hvis
kommunen ikke kan dokumentere, at partshøringspligten er opfyldt.
For aktivitetsparate modtagere af integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp gælder der
særlige regler om partshøring i lov om aktiv socialpolitik - såkaldt udvidet partshøring. Der henvises til afsnit
2.10.
2.8.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det vurderes at være afgørende, at der er en tæt tidsmæssig sammenhæng mellem pligter og sanktioner for,
at sanktioner over for en modtager af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse,
uddannelseshjælp eller kontanthjælp skal have den ønskede adfærdsregulerende effekt. Efter de gældende
regler kan der gå lang tid, fra en modtager af hjælp begår en forseelse, til den pågældende bliver pålagt en
sanktion. Det fremgår af en evaluering af sanktionsområdet, som Deloitte har foretaget for
Beskæftigelsesministeriet i maj 2016, at der i gennemsnit går 34 dage, fra forseelsen sker, til sanktionen
udmøntes ved et fradrag i eller nedsættelse eller ophør af den pågældendes hjælp.
Kravet om partshøring forud for en afgørelse om sanktioner indebærer en forlængelse af den samlede
sagsbehandlingstid. Med den tid, der medgår til partshøring, kan sanktioner for forseelser i én
kalendermåned derfor typisk først effektueres i forbindelse med udbetalingen af hjælp i den efterfølgende
kalendermåned.
Det fremgår af ”Aftale om mere enkle og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre
fejludbetalinger”, at aftalepartierne finder, at jo hurtigere kommunerne efter en forseelse træffer afgørelse om
en sanktion, des lettere er det for borgerne at forstå reglerne og konsekvenserne af ikke at stå til rådighed.
Det foreslås derfor, at det kommer til at fremgå af § 35 i lov om aktiv socialpolitik, at kommunerne skal
have mulighed for at sende agterskrivelser i form af partshøring og afgørelse i samme brev i sager om
sanktionering efter §§ 36-40 i loven til jobparate og uddannelsesparate modtagere af hjælp. Agterskrivelsen
vil udgøre den endelige afgørelse, som vil blive effektueret uden yderligere meddelelser til personen, hvis
personen ikke fremkommer med bemærkninger inden for fristen.
Forslaget vil i forhold til jobparate og uddannelsesparate modtagere af hjælp betyde, at kommunen vil
kunne foretage partshøring og afgørelse i samme brev, idet kommunen med en agterskrivelse vil kunne
meddele personen, hvordan sagen vil blive afgjort (f.eks. nedsættelse eller bortfald af hjælpen), hvis
personen ikke inden for en nærmere angiven frist fremkommer med yderligere oplysninger i sagen, samt at
agterskrivelsen vil skulle anses som den endelige afgørelse, hvis ikke den pågældende inden fristen kommer
med bemærkninger.
Af agterskrivelsen vil det klart og tydeligt skulle fremgå, at der er tale om en partshøring, hvornår der er
frist for bemærkninger, og hvilken afgørelse kommunen agter at træffe (f.eks. nedsættelse eller bortfald af
48
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
hjælpen), hvis ikke vedkommende inden for en angiven frist kommer med yderligere oplysninger til sagen.
Det vil endvidere skulle fremgå, at agterskrivelsen skal anses som den endelige afgørelse, og at afgørelsen
vil blive effektueret uden yderligere meddelelser til personen, hvis den pågældende ikke fremkommer med
bemærkninger inden for fristen.
2.9. Forenklet vejledning
2.9.1. Forenklet vejledning for modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse,
uddannelseshjælp, kontanthjælp, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb og jobafklaringsforløb samt
ledighedsydelse
2.9.1.1. Gældende ret
Efter den gældende regel i § 35, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik er fradrag i eller nedsættelse eller ophør
af hjælpen efter lovens §§ 36-41 betinget af, at kommunen samtidig med henvisningen til arbejde, afgivelsen
af tilbud, indkaldelsen til samtale m.v. skriftligt har informeret ansøgeren eller modtageren af hjælp om
konsekvensen for hjælpen, hvis en person uden rimelig grund afslår arbejdet, afviser eller udebliver fra
tilbuddet, ikke møder til samtalen m.v. Kommunen skal ligeledes informere om, hvilke skridt personen skal
tage for igen at blive berettiget til hjælp, f.eks. at personen skal henvende sig til kommunen.
Den skriftlige vejledning skal rette sig specifikt mod den konkrete aktivitet, som kommunen tilbyder eller
indkalder personen til.
Vejledningen skal efter gældende regler gives, hver gang personen får et tilbud, en henvisning til arbejde,
en indkaldelse til samtale m.v. Vejledningen kan f.eks. fremgå af »Min Plan« eller af kommunens
indkaldelse til samtale. Vejledningspligten kan ikke opfyldes ved at gøre det muligt for en borger selv at
finde oplysninger, herunder at personerne på en hjemmeside kan klikke sig frem til et underpunkt på
hjemmesiden, hvori yderligere oplysninger om personernes situation eventuelt kan findes, jf. Ankestyrelsens
principafgørelse 143-11. Vejledningspligten kan heller ikke opfyldes ved, at kommunen har udfærdiget og
trykt en pjece eller lignende, som personerne selv kan hente på kommunen.
Kommunen skal dokumentere på personens sag, at skriftlig vejledning er givet, herunder hvornår den er
givet, og hvilken ordlyd den givne vejledning har, jf. Ankestyrelsens principafgørelse 86-14.
Det skal således klart fremgå af kommunens vejledning, at personen vil få en sanktion, hvis personen f.eks.
uden rimelig grund afslår et arbejde, afviser eller udebliver fra et tilbud, ikke møder til en samtale m.v. Det
skal ligeledes fremgå, hvilke skridt personen skal tage for igen at blive berettiget til hjælp, f.eks. at personen
skal henvende sig til kommunen for igen at kunne få hjælp.
Manglende iagttagelse af vejledningspligten medfører, at kommunen ikke kan træffe afgørelse om fradrag,
nedsættelse eller ophør af integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter
sanktionsbestemmelserne i §§ 36-41 i lov om aktiv socialpolitik. Det gælder også, hvis kommunen ikke kan
dokumentere, at vejledningspligten er opfyldt.
Tilsvarende regler om vejledningspligt gælder for modtagere af ressourceforløbsydelse i henholdsvis
ressourceforløb og jobafklaringsforløb. Ifølge gældende regler i §§ 69 a, stk. 1, og 69 l, stk. 1, i lov om aktiv
socialpolitik, er fradrag i eller nedsættelse eller ophør af ressourceforløbsydelsen til personer i
ressourceforløb og jobafklaringsforløb således betinget af, at kommunen samtidig med henvisningen til
arbejde, afgivelsen af tilbud m.v. eller indkaldelsen til samtale m.v. skriftligt har informeret personen om
49
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
konsekvensen for ydelsen, hvis personen uden rimelig grund afslår arbejdet, afviser eller udebliver fra
tilbuddet eller ikke møder til samtalen m.v. Kommunen skal endvidere samtidig skriftligt informere om,
hvilke skridt en person, der uden rimelig grund afslår arbejdet, afviser eller udebliver fra tilbuddet eller ikke
møder til samtalen m.v., skal tage for igen at blive berettiget til ydelsen.
Der er ikke fastsat særlige regler om vejledningspligt i lov om aktiv socialpolitik for personer, der
modtager ledighedsydelse.
2.9.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Når kommunerne træffer afgørelse om sanktioner, bliver afgørelsen ofte hjemvist eller ændret af
Ankestyrelsen, fordi kommunerne ikke har levet op til deres vejledningsforpligtelse. Ankestyrelsens
praksisundersøgelser har ligeledes peget på, at kommunerne har svært ved at efterleve
vejledningsforpligtelsen.
Det fremgår af ”Aftale om mere enkle og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre
fejludbetalinger”, at aftalepartierne er enige om at forenkle tilrettelæggelsen af kommunernes
vejledningsindsats i forhold til rådighed og sanktioner både i forhold til indhold og omfang. Aftalepartierne
er enige om, at den forenklede vejledningsindsats skal omfatte modtagere af selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse, overgangsydelse uddannelseshjælp, kontanthjælp, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb
og jobafklaringsforløb samt modtagere af ledighedsydelse.
Det foreslås derfor, at kommunen altid senest ved første jobsamtale vil skulle drøfte og gennemgå
vejledningen med en person på en måde, så personen forstår sine rettigheder og pligter, ligesom kommunen
vil skulle sikre sig, at personen har forstået sine rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner.
Kommunen vil desuden skulle sikre, at den skriftlige vejledning udleveres til personen senest ved første
jobsamtale, og at vejledningen tillige bliver sendt til personen. Ligeledes vil kommunen skulle sikre, at
vejledningen bliver gennemgået og gjort tilgængelig for personen hvert halve år. Vejledningen vil skulle
gennemgås hyppigere, hvis kommunen konkret vurderer, at personen har behov for det eller personen
anmoder om vejledning.
Forslaget betyder, at kommunen altid vil skulle vejlede personen om rettigheder og pligter i forhold til
rådighed og sanktioner senest ved første jobsamtale efter, at den pågældende henvender sig til kommunen
om hjælp eller er blevet berettiget til ressourceforløbsydelse eller ledighedsydelse. Kommunen vil således
altid senest ved første jobsamtale skulle drøfte og gennemgå vejledningen med personen på en måde, så det
sikres, at personen har forstået sine rettigheder og pligter.
Kommunen vil skulle vejlede i forhold til alle rettigheder og pligter vedrørende rådighed og sanktioner.
Vejledningen vil derfor ikke længere kun skulle rette sig specifikt mod den konkrete aktivitet, som
kommunen tilbyder eller indkalder personen til, og vil således ikke længere kun skulle målrettes i forhold til,
om personen indkaldes til en samtale, et tilbud m.v., hvor vejledningen efter gældende regler har forskelligt
indhold.
Kommunen vil samtidig skulle sikre, at den skriftlige vejledning udleveres til personen senest ved første
jobsamtale, og at vejledningen umiddelbart herefter sendes til personen.
50
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Kommunen vil herefter skulle sikre, at vejledningen gennemgås og gøres tilgængelig for personen mindst
hvert halve år afhængigt af personens situation. På denne måde nedsættes vejledningskadencen.
Kommunen vil skulle dokumentere på sagen, hvilken vejledning kommunen har givet til personen, og at
vejledningen er udleveret til og gjort tilgængelig for personen, herunder hvornår den er givet, og hvilken
ordlyd den givne vejledning har.
Den forenklede vejledning vil skulle være lettere for personen at forstå, så personens retssikkerhed sikres.
Det foreslås derfor, at der skal udarbejdes en brugervenlig pjece, der – blandt andet ved brug af illustrationer
– skal bidrage til at sikre, at personen får den nødvendige vejledning. Kommunen kan anvende pjecen som
vejledning, men skal være opmærksom på, at der er en udvidet forpligtelse til at vejlede personer forud for,
at kommunen vurderer, at en person skal omfattes af den skærpede sanktion efter den foreslåede § 40 a.
Med forslaget vil kommunernes tilrettelæggelse af vejledningsindsatsen i forhold til rådighed og sanktioner
over for personer, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp,
kontanthjælp, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb og jobafklaringsforløb eller ledighedsydelse, blive
forenklet både i forhold til indhold og omfang. Med forslaget fastsættes samtidig regler om, at personer, der
har behov for hyppigere vejledning end hvert halve år, vil skulle have vejledning efter behov. Herved sikres
retssikkerheden for personer, der måtte have særlige behov for vejledning.
2.10. Præcisering af regler om udvidet partshøring af aktivitetsparate
2.10.1. Gældende ret
For aktivitetsparate modtagere af integrationsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp gælder der særlige
regler om personlig kontakt (”udvidet partshøring”) forud for sanktionering. Det fremgår af den gældende
regel i § 35, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen forud for fradrag i eller nedsættelse eller ophør
af hjælpen til en aktivitetsparat modtager af integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp skal
have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med personen med henblik på en
vurdering af, om der forelå en rimelig grund til udeblivelsen m.v.
Kommunen kan derfor først træffe afgørelse om at give en aktivitetsparat person en sanktion, når
kommunen har udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt (dialog) med personen med
henblik på en vurdering af, om der forelå en rimelig grund til udeblivelsen m.v.
At kommunen skal have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med en
aktivitetsparat person betyder, at kommunen aktivt skal forsøge at indhente personens forklaring, hvis
personen f.eks. ikke har reageret på en partshøring, eller hvis oplysningerne om grunden til udeblivelsen ikke
er sikre nok til, at kommunen kan vurdere, om personen havde en rimelig grund til at udeblive. Hvis
personen ikke selv, f.eks. i forbindelse med en skriftlig partshøring, har oplyst noget om grunden til
udeblivelsen, skal kommunen forsøge at få personlig kontakt med personen om grunden til udeblivelsen. Det
samme gælder, hvis oplysningerne om grunden til udeblivelsen ikke er sikre nok til, at kommunen kan
vurdere, om personen havde en rimelig grund til udeblivelsen.
Bestemmelsen blev indført med kontanthjælpsreformen den 1. januar 2014. Baggrunden for bestemmelsen
er, at aktivitetsparate modtagere af integrationsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp kan være meget
udsatte og skrøbelige personer, der kan have svært ved at overskue de betingelser, som kommunen stiller for,
at personerne kan modtage en ydelse. Der vil også ofte være tale om personer, som ikke kan reagere på en
51
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
økonomisk sanktion i form af fradrag i eller ophør af deres forsørgelsesgrundlag. Det kan f.eks. være på
grund af svær psykisk sygdom, misbrugsproblemer, hjemløshed eller lignende. Nogle vil også på grund af
psykiske problemer, manglende bolig eller andre faste rammer omkring deres tilværelse, have svært ved at
forholde sig til skriftlige henvendelser fra kommunen, f.eks. indkaldelser til samtaler eller partshøringer i
forbindelse med eventuelle sanktioner for manglende fremmøde m.v.
Den personlige kontakt kan f.eks. være telefonisk eller personlig kontakt på bopæl eller opholdssteder,
herunder behandlingssteder.
Hvis kommunen har vanskeligt ved at opnå personlig kontakt med personen, og vedkommende har en
mentor m.v., vil kontakten eventuelt kunne etableres via mentoren m.v. F.eks. kan kommunen kontakte
mentoren med henblik på, at mentoren hjælper personen med at komme i kontakt med kommunen, eller
kommunen kan via mentoren efter omstændighederne få oplysninger til belysning af baggrunden for fraværet
eller lignende, der kan danne grundlag for vurderingen af, hvorvidt der skal pålægges en sanktion i det
konkrete tilfælde.
Dermed sikres det, at der skabes klarhed over, om der er omstændigheder, som gør, at personen skal eller
ikke skal sanktioneres. Først når kommunen har udtømt alle rimelige muligheder i forsøget på at skabe
kontakt til personen, vil der kunne pålægges en sanktion, hvis kommunen vurderer, at der er grundlag for at
give en sanktion.
Det beror på en konkret vurdering af oplysningerne i den enkelte borgers sag, hvilke og hvor mange forsøg
på personlig kontakt kommunen skal gøre, før kommunen har udtømt alle rimelige muligheder for personlig
kontakt med personen. Kommunen skal dokumentere på sagen hvordan, hvornår og hvor mange gange,
kommunen har forsøgt at komme i personlig kontakt med personen forud for en afgørelse om sanktion.
Kommunerne skal endvidere altid foretage en konkret vurdering af, om der er andre forhold end de
udtrykkeligt nævnte rimelige grunde i den gældende regel i § 13, stk. 7, i loven, der kan føre til, at en person,
der er aktivitetsparat, ikke skal have en sanktion, jf. den gældende regel i § 13, stk. 8, i lov om aktiv
socialpolitik. Det kan f.eks. være på grund af svær psykisk sygdom, hjemløshed eller misbrugsproblemer.
Der, hvor en sanktion ikke fremmer rådigheden for en aktivitetsparat integrationsydelses-,
uddannelseshjælps- eller kontanthjælpsmodtager, skal der ikke gives en sanktion.
2.10.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Reglerne om udvidet partshøring af aktivitetsparate udgør en barriere for, at kommunerne kan føre en
hurtig og konsekvent sanktionspraksis.
Ankestyrelsens praksisundersøgelser viser samtidig, at kommunerne i langt størstedelen af sagerne opnår
kontakt til personen, inden kommunen træffer afgørelse, men at kommunerne i den forbindelse ikke altid
sørger for at få fyldestgørende oplysninger om personens begrundelse for udeblivelsen eller at dokumentere
personens oplysninger i tilstrækkelig grad. Kommunerne laver således mange fejl i sager om den udvidede
partshøring af aktivitetsparate, hvilket formentlig skyldes de yderligere processkridt og dokumentationskrav,
som er en forudsætning for kunne sanktionere denne gruppe af personer.
52
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Det fremgår af ”Aftale om mere enkle og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre
fejludbetalinger”, at regelsættet for, hvad der er en tilstrækkelig indsats fra kommunens side for at komme i
personlig kontakt med en aktivitetsparat borger, skal præciseres.
Det er ikke intentionen, at der skal ske en stramning i forhold til kommunernes sanktionering af
aktivitetsparate personer, herunder syge og udsatte personer. Det er derimod intentionen, at retssikkerheden
for udsatte personer skal styrkes.
Kommunerne vil fortsat have pligt til at vurdere, om en sanktion fremmer rådigheden hos personerne og
bringer personerne tættere på arbejdsmarkedet. Forud for sanktionering vil kommunerne også som hidtil
have pligt til at have udtømt alle muligheder for at komme i personlig kontakt med personerne.
Det vil fortsat være vigtigt, at kommunerne har fokus på, hvordan kommunerne bedst vil kunne understøtte
aktivitetsparate personernes muligheder for at komme tættere på arbejdsmarkedet eller uddannelse og stille
de fornødne foranstaltninger og hjælpemidler til rådighed for aktivitetsparate personer.
Det foreslås, at det i regelsættet præciseres, hvad der vil være en tilstrækkelig indsats fra kommunens side
for at komme i personlig kontakt med aktivitetsparate personer.
Forslaget betyder, at hvis kommunen har vanskeligt ved at opnå personlig kontakt med personen, vil kravet
om personlig kontakt også kunne opfyldes ved, at kommunen etablerer kontakt via f.eks. en mentor eller et
tilbudssted, som personen allerede er i forbindelse med for på den måde at komme i kontakt med personen,
således at kommunen kan tilvejebringe oplysninger om fraværet m.v., der kan danne grundlag for
vurderingen af, om personen skal have en sanktion i det konkrete tilfælde. Kontakt vil ligeledes kunne
etableres via et familiemedlem, en partsrepræsentant, en værge eller anden kontaktperson forudsat, at
personen på forhånd har givet samtykke til kontakten. Et familiemedlem m.v. vil dog ikke kunne forpligtes
til at skabe kontakt til personen.
2.11. Sanktion for manglende underskrift af opholds- og selvforsørgelseserklæringen (Integrationsloven)
2.11.1. Gældende ret
Det fremgår af integrationslovens § 19, stk. 1, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen inden 1 måned efter at have
overtaget ansvaret for en udlænding omfattet af § 2, stk. 2, 3 og 4, i samarbejde med udlændingen skal
udarbejde en kontrakt. Udlændingen og kommunalbestyrelsen skal underskrive kontrakten, jf. § 19, stk. 1, 2.
pkt., i integrationsloven. Udlændingen skal samtidig underskrive en opholds- og selvforsørgelseserklæring,
jf. § 19, stk. 1, 3. pkt.
Opholds- og selvforsørgelseserklæringen udformes af udlændinge- og integrationsministeren, jf. § 19, stk.
1, 4. pkt., og indeholder blandt andet oplysninger om, at udlændingen erklærer at ville arbejde aktivt for at
sikre sin egen og sine herboende børns og ægtefælles/samlevers selvforsørgelse og aktive deltagelse i og
bidrag til det danske samfund. Herunder indgår eksempelvis at udlændingen på alle måder vil overholde
dansk lovgivning og respektere danske demokratiske principper samt at anerkende, at det danske sprog og
kendskab til det danske samfund er nøglen til en god og aktiv tilværelse i Danmark.
Erklæringen afspejler alle de persongrupper, som underskriver erklæringen og er opdelt i to dele. Første del
vedrører alle de udlændinge, som i forskellige situationer skal underskrive erklæringen. Dvs. både
nyankomne udlændinge og udlændinge, der skal underskrive erklæringen som betingelse for at opnå
53
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
permanent opholdstilladelse og ægtefællesammenføring. Anden del vedrører de særlige forhold, som
derudover gør sig gældende for nyankomne udlændinge. Anden del er markeret med en overskrift for
nyankomne for at understrege, at dele af erklæringen er særligt rettet til nyankomne. Det følger af § 19, stk.
1, 5. pkt., at en udlænding ikke skal underskrive kontrakten eller opholds- og selvforsørgelseserklæringen,
hvis der foreligger ganske særlige omstændigheder. Er udlændingen således af fysiske grunde ikke i stand til
at underskrive opholds- og selvforsørgelseserklæringen, men forstår indholdet heraf, skal udlændingens
accept på anden vis markeres. Hvis udlændingen er handicappet på en sådan måde eller lider af en psykisk
sygdom, der bevirker, at den pågældende ikke forstår betydningen af erklæringen, skal kommunalbestyrelsen
anføre dette i kontrakten som begrundelse for den manglende underskrift af erklæringen.
Det fremgår i den forbindelse endvidere af § 6, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 911 af 30. august 2019 om
udarbejdelse af kontrakt og om selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet
efter integrationsloven, at hvis det som følge af den pågældende udlændings personlige forhold ikke vil være
hensigtsmæssigt inden for en måned at indgå en kontrakt med nærmere fastlæggelse af indholdet af og målet
for et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram, kan kontrakten bestå af en
konstatering af dette samt en dato for, hvornår selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammets eller
introduktionsprogrammets indhold forventes at kunne aftales eller fastsættes nærmere. Personlige forhold
kan være ganske særlige grunde, som f.eks. fysisk eller psykisk handicap, torturoplevelser, stærke traumer
eller lignende, som gør, at den pågældende ikke er i stand til at deltage i et program med udbytte.
Opholds- og selvforsørgelseserklæringen underskrives både af nyankomne udlændinge, som tilbydes et
program efter integrationsloven, og af forskellige persongrupper under udlændingeloven som betingelse for
henholdsvis at opnå permanent opholdstilladelse og for at få ægtefællesammenføring. Efter
udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 6, er det således en betingelse for at få permanent (tidsubegrænset)
opholdstilladelse, at udlændingen har underskrevet en opholds- og selvforsørgelseserklæring, jf.
integrationslovens § 19, stk. 1, 3. pkt., eller på anden vis tilkendegivet at acceptere indholdet heraf.
Udlændinge kan således – bortset fra tilfælde, hvor Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN´s
Handicapkonvention, måtte tilsige det – ikke få permanent opholdstilladelse, uden at afgive en sådan
tilkendegivelse. Kan udlændingen ikke underskrive erklæringen, f.eks. af fysiske grunde, skal udlændingen
på anden vis tilkendegive at acceptere indholdet heraf.
Det har i dag ikke ydelsesmæssige konsekvenser, hvis en udlænding undlader at opfylde sin pligt til at
underskrive en opholds- og selvforsørgelseserklæring.
Efter gældende regler sanktioneres manglende opfyldelse af kontrakten (rådighed) med periodesanktioner
eller punktsanktioner efter §§ 36-40 i lov om aktiv socialpolitik.
Om gældende ret og de i dette lovforslag foreslåede ændringer af sanktionsbestemmelser henvises til
bemærkningerne ovenfor om ændring af lov om aktiv socialpolitik.
2.11.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Opholds- og selvforsørgelseserklæringen er et vigtigt redskab til at sikre, at udlændinge bakker op om det
danske samfunds værdier og udviser vilje til at yde til fællesskabet. Det fremgår af ”Aftale om mere enkle og
skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger”, at aftalepartierne er enige om at
indføre en sanktion for nyankomne udlændinge ved manglende underskrivelse af erklæringen inden for den
fastsatte tidsfrist i integrationsloven på en måned.
54
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås på den baggrund at der indføres et nyt kapitel i integrationsloven om sanktioner. Der vil
herefter være mulighed for med direkte hjemmel i integrationsloven at foretage én engangssanktion ved
manglende underskrivelse af opholds- og selvforsørgelseserklæringen, jf. § 19, stk. 1, 3. pkt., i
integrationsloven. Udgangspunktet vil være, at erklæringen skal underskrives inden for den første måned
efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for udlændingen, men at sanktionen vil kunne falde på
et senere tidspunkt, hvis underskrivelsen ikke er sket inden for en måned.
Målgruppen for en engangssanktion ved manglende underskrivelse af erklæringen vil alene være
modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, som i medfør af integrationslovens
§ 19, stk. 1, vil have pligt til at underskrive erklæringen.
Det foreslås dertil, at kommunen fremover – samtidig med vejledningen om pligten til at underskrive
erklæringen – ligeledes skal vejlede om konsekvensen ved manglende underskrivelse af opholds- og
selvforsørgelseserklæringen. Kommunen skal således udtrykkelig vejlede udlændingen om, at såfremt han
eller hun ikke overholder sin pligt, vil konsekvenserne af at afslå og ikke underskrive erklæringen være, at
der vil skulle ske fradrag i selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen eller overgangsydelsen.
Det foreslås endvidere, at muligheden for sanktion knyttes op på bestemmelserne om fradrag for
manglende opfyldelse af kontrakten/rådighed i medfør af lov om aktiv socialpolitik. Der henvises herved til
den ved dette lovforslag foreslåede affattelse af § 35, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovforslagets § 1,
nr. 15, samt bemærkningerne hertil, jf. afsnit 2.4.
Det fremgår af ”Aftale om mere enkle og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre
fejludbetalinger”, at sanktionsniveauet for manglende underskrivelse af opholds- og
selvforsørgelseserklæringen vil blive fastsat til henholdsvis 600 kr., 1.200 kr., 1.800 kr. eller 2.100 kr.
afhængigt af ydelsesniveauet, hvilket kommer til at svare til niveauet for den sanktion, der efter nærværende
forslag til ændring af lov om aktiv socialpolitik f.eks. vil blive givet ved afvisning af et jobtilbud. Til forskel
fra nævnte sanktion, der vil skulle gives ved hver afvisning af et jobtilbud, vil kommunen efter forslaget om
sanktion ved manglende underskrift af en opholds- og selvforsørgelseserklæring i medfør af
integrationsloven alene kunne foretage fradrag i ydelsen én gang.
De fire sanktionssatser vil være knyttet til integrationsydelsens fire satser, der pr. 1. januar 2020 bliver
erstattet af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse. Disse udgør, jf. § 22, i lov om aktiv
socialpolitik et månedligt beløb på:
1) 2.616 kr. (2019-niveau) for personer under 30 år, der bor hos en eller begge forældre.
2) 6.072 kr. (2019-niveau) for personer, der er fyldt 30 år, og personer under 30 år, der ikke bor hos en
eller begge forældre, og
3) 8.498 kr. (2019-niveau) for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og ikke har erhvervet ret til
ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,
4) 12.143 kr. (2019-niveau) for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra
børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,
Det foreslås derfor, at det i den foreslåede § 52, stk. 3, i integrationsloven fastsættes, at engangssanktionen
for ikke at overholde pligten til at underskrive opholds- og selvforsørgelseserklæringen udgør:
55
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
1) Tre gange sanktionssatsen efter § 35, stk. 4, nr. 1, i lov om aktiv socialpolitik for personer, som
modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 3, nr. 4, i samme lov.
(600 kr. i 2019 niveau).
2) Tre gange sanktionssatsen efter § 35, stk. 4, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik for personer, som
modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 3, nr. 3, i samme lov.
(1.200 kr. i 2019 niveau).
3) Tre gange sanktionssatsen efter § 35, stk. 4, nr. 3, i lov om aktiv socialpolitik for personer, som
modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 3, nr. 2, i samme lov.
(1.800 kr. i 2019 niveau).
4) Tre gange sanktionssatsen efter § 35, stk. 4, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik for personer, som
modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 3, nr. 1, i samme lov.«
(2.100 kr. i 2019-niveau).
Hvis en person – under 30 år, der bor hos en eller begge forældre og modtager 2.616 kr. om måneden i
ydelse – uden rimelig grund ikke underskriver erklæringen, vil personen få foretaget et fradrag i hjælpen på
tre gange 200 kr., dvs. i alt 600 kr.
2.12. Pligt til at politianmelde borgere, som begår socialt bedrageri
2.12.1. Gældende ret
Groft uagtsomt bedrageri er strafbart efter § 12 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område (retssikkerhedsloven). Det fremgår af bestemmelsen, at medmindre højere straf kan idømmes efter
anden lovgivning, eksempelvis straffelovens § 289 a, straffes med bøde den, der ved grov uagtsomhed
fremkalder, bestyrker eller udnytter en vildfarelse hos myndigheden ved at afgive urigtige eller vildledende
oplysninger eller ved at undlade at give oplysninger om forhold, der har betydning for hjælpen, og derved
påfører myndigheden et formuetab.
Det betyder, at der kun kan idømmes straf efter bestemmelsen i retssikkerhedsloven, hvis personerne ikke
kan idømmes en hårdere straf efter anden lovgivning for den samme forbrydelse.
Kommunerne har ikke pligt til at anmelde socialt bedrageri, men hvis der er mistanke herom, bør der ske
politianmeldelse. Det er politiet, der vurderer, om der er grundlag for at rejse sigtelse efter
retssikkerhedsloven eller straffeloven.
2.12.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
I dag sker der kun politianmeldelse for et begrænset antal af de personer, der uberettiget har modtaget
ydelser under ophold i udlandet. Det fremgår af ”Aftale om mere enkle og skærpede sanktioner, styrket
kontrol med snyd og færre fejludbetalinger”, at aftalepartierne derfor er enige om, at kommunerne skal
forpligtes til at politianmelde borgere, der uberettiget og mod bedre vidende har modtaget forsørgelsesydelse
under ophold i udlandet i mere end 14 dage. Det skal gælde uanset, hvor personen har opholdt sig, og uanset
omstændighederne for opholdet.
Det fremgår endvidere af aftalen, at der skal fastlægges en fast beløbsgrænse for, hvornår kommunerne har
pligt til at politianmelde borgere i sager, hvor kommunerne har truffet afgørelse om, at ydelserne er modtaget
uberettiget og mod bedre vidende. Aftalepartierne har i september 2019 aftalt, at beløbsgrænsen skal være
30.000 kr. i perioden 2020-2022 og 21.500 kr. fra 2023. Kommunerne skal således forpligtes til at
politianmelde borgere i de tilfælde, hvor kommunerne inden den 1. januar 2023 træffer afgørelse om
56
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
tilbagebetaling af beløb på mere end 30.000 kr., og fra den 1. januar 2023 træffer afgørelse om
tilbagebetaling på mere end 21.500 kr., hvor tilbagebetalingskravet beror på, at personen uberettiget og mod
bedre vidende har modtaget selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp,
kontanthjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse eller ledighedsydelse.
Det foreslås, at kommunen skal indgive politianmeldelse, hvis kommunen træffer afgørelse om
tilbagebetaling, fordi personen mod bedre vidende uberettiget har modtaget
1) ydelser efter kapitel 4, 6 a og 6 b i lov om aktiv socialpolitik, dvs. integrationsydelse, selvforsørgelses-
og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp eller ressourceforløbsydelse, hvis
tilbagebetalingskravet er begrundet i et udlandsophold på mere end 14 sammenhængende kalenderdage, eller
2) ydelser efter denne lovs kapitel 4, 6, 6 a, 6 b eller 7, dvs. integrationsydelse, selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, revalideringsydelse,
ressourceforløbsydelse eller ledighedsydelse, og tilbagebetalingskravet udgør mere end 30.000 kr. for
afgørelser truffet før den 1. januar 2023 og mere end 21.500 kr. for afgørelser truffet fra den 1. januar 2023.
Pligten til at politianmelde borgeren ved udlandsophold skal gælde, uanset hvor personen har opholdt sig i
udlandet, og uanset omstændighederne for opholdet. Det afgørende vil være, om personen uberettiget og
mod bedre vidende har modtaget ydelser efter kapitel 4, 6 a og 6 b i lov om aktiv socialpolitik under ophold i
udlandet i mere end 14 sammenhængende kalenderdage.
Pligten til at politianmelde borgeren ved tilbagebetalingskrav på mere end 30.000 kr. for afgørelser truffet
før den 1. januar 2023 og mere end 21.500 kr. for afgørelser truffet fra den 1. januar 2023 skal gælde, uanset
om tilbagebetalingskravet vedrører ydelser efter kapitel 4, 6, 6 a, 6 b eller 7 i lov om aktiv socialpolitik
modtaget under udlandsophold eller skyldes uoplyst arbejde. Tilbagebetalingskravet vil kunne vedrøre flere
perioder og vil kunne vedrøre både uoplyst arbejde og ophold i udlandet. Det afgørende for, om kommunen
vil være forpligtet til at indgive politianmeldelse, vil være, om den konkrete afgørelse om tilbagebetaling
indeholder et samlet tilbagebetalingskrav på mere end 30.000 kr. for afgørelser truffet før den 1. januar 2023
og mere end 21.500 kr. for afgørelser truffet fra den 1. januar 2023 vedrørende ydelser efter kapitel 4, 6, 6 a,
6 b eller 7 i lov om aktiv socialpolitik, som er modtaget uberettiget og mod bedre vidende.
Hvis kommunen træffer afgørelse om tilbagebetaling vedrørende ydelser efter kapitel 4, 6, 6 a, 6 b eller 7 i
lov om aktiv socialpolitik inden den 1. januar 2023, vil kommunen skulle indgive politianmeldelse, hvis det
samlede tilbagebetalingskrav udgør mere 30.000 kr. Fra 1. januar 2023 vil kommune skulle indgive
politianmeldelse allerede hvis det samlede tilbagebetalingskrav udgør mere end 21.500 kr. Det er således
tidspunktet for kommunens afgørelse om tilbagebetaling, der er afgørende for, om pligten til
politianmeldelse indtræder ved et samlet tilbagebetalingskrav på 30.000 kr. eller 21.500 kr.
Kommunerne bør fortsat indgive politianmeldelse i andre situationer, hvis der er mistanke om socialt
bedrageri. Hvis en kontanthjælpsmodtager eksempelvis gennem 4 måneder har undladt at oplyse om lønnet
deltidsarbejde, og kommunen efterfølgende træffer afgørelse om tilbagebetaling af 20.000 kr., vil der efter en
konkret vurdering, henset til den lange periode hvor kontanthjælpsmodtageren har undladt at oplyse om
arbejde, kunne være grundlag for en politianmeldelse.
2.13. Ændring af rådighedstilsynet
2.13.1. Gældende ret
57
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Efter den gældende regel i § 13 d i lov om aktiv socialpolitik fører Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering tilsyn med kommunernes rådighedsadministration i sager om jobparate personer på
integrationsydelse og kontanthjælp.
Rådighedstilsynet omfatter sager med negative hændelser, dvs. tilfælde, hvor ydelsesmodtageren ikke har
bekræftet sin tilmelding som jobsøgende, er udeblevet fra et tilbud eller en jobsamtale, eller på anden måde
har handlet i strid med rådighedsreglerne, så kommunen skal tage stilling til, om hjælpen skal reduceres
og/eller ophøre efter reglerne i lovens §§ 36-41.
Tilsynet består i en stikprøvebaseret gennemgang af sager med negative hændelser, som Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering enten får tilsendt eller får udleveret ved tilsynsbesøg i kommunen.
Tilsynssagerne udtrækkes på baggrund af kommunens indberetninger til det fælles datagrundlag af
rådighedssanktioner til jobparate ydelsesmodtagere.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering gennemgår kommunens sagsmateriale for at vurdere, om
kommunens afgørelser har været i overensstemmelse med gældende rådigheds- og sanktionsregler i lov om
aktiv socialpolitik. Tilsynet omfatter ikke en vurdering af, om kommunerne har overholdt de
forvaltningsprocessuelle regler i forvaltningsloven, lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område m.v.
For hver rådighedssag, der er gennemgået i tilsynet, får kommunen en skriftlig tilbagemelding med
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings vurdering af, om kommunens afgørelse er korrekt eller
behæftet med fejl, herunder om der fejlagtigt har været udbetalt integrationsydelse eller kontanthjælp med
den virkning, at udgiften ikke kan anmeldes til statsrefusion. Styrelsen sender endvidere en afrapportering
med det samlede resultat af tilsynet til kommunen, og afrapporteringen skal efter den gældende regel i § 13
d, stk. 5, behandles på et møde i kommunalbestyrelsen.
2.13.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det eksisterende kommunale rådighedstilsyn blev indført i 2004, hvor der i forhold til nutidens standarder
var meget begrænsede muligheder for at udnytte registeroplysninger i de kommunale og statslige it-systemer
tilsynsmæssigt.
Med de senere års tekniske udvikling er tilsynet med manuel enkeltsagsgennemgang baseret på stikprøver
dog efterhånden blevet utidssvarende, hvilket bl.a. blev påpeget i ”Trepartsaftale om tilstrækkelig og
kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser” fra august 2016. I aftalen var der enighed mellem
regeringen og arbejdsmarkedets parter om, at der er behov for et tilsyn, der omfatter alle jobparate ledige, og
hvor der er bedre mulighed for at følge op på uhensigtsmæssig søgeadfærd eller sanktionspraksis på a-kasse-
eller kommuneniveau. Det blev i den forbindelse aftalt, at:
”STAR’s tilsyn med a-kasserne og kommunernes administration af rådighedsreglerne skal moderniseres.
Det vil bl.a. ske ved hjælp af nøgletal på tværs af a-kasser og kommuner, som gør brug af registerdata
baseret på de lediges registrering i JobLoggen samt a-kasserne og kommunernes nuværende indberetninger.
STAR lægger nøgletallene på jobindsats.dk, overvåger tallene og går i dialog med a-kasser og kommuner
med mindre gode nøgletal. Udviklingen og anvendelsen af nøgletallene drøftes med Tilsynsrådet. Dermed
ophører det nuværende stikprøvebaserede rådighedstilsyn, men STAR bevarer muligheden for i særlige
tilfælde at kunne gennemføre stikprøvebaseret tilsyn. Moderniseringen skal sikre et mere effektivt
58
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
rådighedstilsyn og tilvejebringe øget viden om jobsøgningen i den enkelte a-kasse og i det enkelte jobcenter
samt om deltagelsen i den aktive beskæftigelsesindsats, herunder sanktionspraksis. STAR vil beholde
muligheden for enkeltsagsgennemgang.”
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har efterfølgende omlagt sit rådighedstilsyn på a-
kasseområdet, så tilsynet i dag er baseret på en benchmarking af jobsøgningen blandt samtlige ledige a-
kassemedlemmer. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har endvidere i samarbejde med KL udviklet
en tilsvarende benchmarking af søgeadfærden for alle jobparate kontanthjælpsmodtagere på tværs af
kommuner ved brug af 3 smiley-kategorier. Den offentligt tilgængelige måling giver mulighed for løbende at
følge op på uhensigtsmæssig søgeadfærd samt at sammenligne jobsøgningen på tværs af kommuner.
Det er efter § 21 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Beskæftigelsesministeriets opgave at overvåge og analysere udviklingen på arbejdsmarkedet samt overvåge
og følge op på beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene. Det fremgår endvidere af lovens § 42, nr. 4, at
oplysningerne, som indberettes til det fælles it-baserede datagrundlag og Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekrutterings statistiske datavarehus, kan anvendes til statistisk opfølgning på beskæftigelsesindsatsen.
Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, og databeskyttelseslovens § 5, stk. 1, at
personoplysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og ikke må viderebehandles på
en måde, der er uforenelig med disse formål.
På den baggrund vurderer Beskæftigelsesministeriet, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings
statistiske opfølgning med benchmarking af søgeadfærden blandt ydelsesmodtagere i de enkelte kommuner
vil kunne foretages inden for rammerne af den gældende lovgivning, hvorimod der ikke vil være hjemmel til,
at styrelsen vil kunne anvende de indberettede oplysninger om enkeltpersoners søgeadfærd til at føre tilsyn
med kommunernes rådighedsvurderinger.
Derfor foreslås det at gennemføre trepartsaftalens element om omlægning af det kommunale
rådighedstilsyn. Dette vil blive gennemført ved en ændring af § 13 d i lov om aktiv socialpolitik, hvorefter
tilsynet vil skulle føres på grundlag af nøgletal om samtlige jobparate modtagere af selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse, overgangsydelse og kontanthjælps registrering af jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på
Jobnet og kommunernes indberetninger af rådighedssanktioner. Benchmarkingens resultater vil blive
anvendt i dialogen med de enkelte kommuner.
Det foreslås, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering som opfølgning på benchmarkingens
resultater vil skulle indhente en udtalelse fra kommuner med mindre gode nøgletal eller med en andel af
sanktioner, der afviger væsentligt fra landsgennemsnittet. Styrelsen vil herunder kunne anmode kommunen
om at redegøre for, hvilke foranstaltninger kommunen har iværksat eller vil iværksætte for at forbedre
kvaliteten af sagsbehandlingen.
I overensstemmelse med intentionen om, at det eksisterende manuelle stikprøvetilsyn skal ophøre, foreslås
det, at reglerne herom i § 13 d ændres, således at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kun i særlige
tilfælde vil skulle indhente sager til gennemsyn fra kommunerne til brug for tilsynet eller få udleveret sager
til gennemsyn ved besøg i den enkelte kommune. Muligheden for kontrol af enkeltsager vil f.eks. kunne
være relevant, hvis resultaterne af benchmarkingen og den opfølgende dialog med kommunen giver
59
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
formodning om, at kommunens administration ikke er i overensstemmelse med rådigheds- og
sanktionsreglerne.
Ved den særlige stikprøvekontrol af enkeltsager skal Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vurdere,
om de gennemgåede afgørelser er i overensstemmelse med gældende rådigheds- og sanktionsregler, herunder
om der fejlagtigt er udbetalt selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp med
den virkning, at udgiften ikke vil kunne anmeldes til statsrefusion. Kontrollen vil ikke være rettet mod de
enkelte ydelsesmodtagere, men alene mod kommunernes administration af rådigheds- og sanktionsreglerne,
og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering tildeles ikke kompetence til at kunne ændre kommunernes
afgørelser i kontrolsagerne. Dette er helt tilsvarende den hidtidige tilsynsordning.
Kontrollen af enkeltsager vil endvidere i lighed med den hidtidige ordning alene omfatte kommunernes
rådighedsvurderinger og vil således ikke omfatte en vurdering af, om kommunerne har overholdt de
forvaltningsprocessuelle regler i forvaltningsloven, lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område m.v. I det omfang en konkret sag, der vil blive udtaget til stikprøvekontrol, har været, er eller
kommer under behandling i Ankestyrelsen, vil sagen ikke blive behandlet i kontrollen.
Sigtet med den særlige kontrol vil efter forslaget først og fremmest være fremadrettet, og resultaterne skal
anvendes til at sikre, at der fremover rettes op på eventuelle fejl i administrationen.
2.14. Generelle undersøgelser af praksis på Udbetaling Danmarks sagområder
2.14.1. Gældende ret
Efter de gældende regler er der ikke hjemmel til, at Ankestyrelsen kan foretage generelle undersøgelser af
praksis på Udbetaling Danmarks sagsområder. Ankestyrelsen har således efter de gældende regler ikke
mulighed for at vurdere de sager, som Udbetaling Danmark behandler, som ikke bliver påklaget, eller hvor
Udbetaling Danmark giver borgeren medhold i klagen, og afgørelsen derfor ikke bliver videresendt til
Ankestyrelsen.
2.14.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Ankestyrelsen er klageinstans for Udbetaling Danmarks afgørelser. Som led i tilsynet med Udbetaling
Danmark udarbejder Ankestyrelsen én gang årligt en redegørelse til beskæftigelsesministeren om
sagsbehandlingen i Udbetaling Danmark på baggrund af de sager, der indbringes for Ankestyrelsen i løbet af
året, jf. § 19, stk. 4, i lov om Udbetaling Danmark. Ankestyrelsens årlige redegørelse om sagsbehandlingen i
Udbetaling Danmark giver et billede af Udbetaling Danmarks sager, som bliver påklaget, og som efter
Udbetaling Danmarks genvurdering bliver sendt videre til Ankestyrelsen.
Ankestyrelsen har på baggrund af de sager, som sendes til Ankestyrelsen i forbindelse med udarbejdelse af
redegørelsen, set en række tendenser i Udbetaling Danmarks sagsbehandling, som kunne være relevante at få
belyst nærmere ved en generel undersøgelse af Udbetaling Danmarks praksis. Det gælder også
problemstillinger, som ikke har karakter af egentlige afgørelser, og som derfor ikke påklages af borgeren.
Det kan f.eks. være manglende overholdelse af frister for genvurderingen af klagesager m.v.
Det er imidlertid efter gældende regler ikke muligt at undersøge udvalgte områder af praksis yderligere, og
tilsynet kan derfor have svært ved at vurdere og få af- eller bekræftet, om der på et sagsområde er tale om
systematiske fejl, som Udbetaling Danmarks bestyrelse bør gøres opmærksom på som led i
beskæftigelsesministerens tilsyn.
60
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Af hensyn til borgernes retssikkerhed er det vigtigt, at der træffes korrekte afgørelser i første instans i
Udbetaling Danmark. En vej til at opnå dette vil kunne være ved at skabe mulighed for, at
beskæftigelsesministeren som led i sit tilsyn med Udbetaling Danmarks bestyrelse vil kunne anmode
Ankestyrelsen om at foretage generelle undersøgelser af praksis på Udbetaling Danmarks sagsområder.
Det foreslås, at Ankestyrelsen skal kunne gennemføre generelle undersøgelser af praksis og
sagsbehandling på Udbetaling Danmarks sagsområder. Forslaget vil i det væsentligste svare til hjemlen i lov
om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der giver Ankestyrelsen adgang til at
foretage undersøgelser af institutionen Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Forslaget betyder, at der vil ske en øget harmonisering af beskæftigelsesministerens tilsyn med
Udbetaling Danmark og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
De faglige og ressourcemæssige rammer for den enkelte undersøgelse foreslås at blive fastlagt ved aftale
mellem Beskæftigelsesministeriet og Ankestyrelsen, ligesom det er tilfældet for undersøgelser vedrørende
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Derudover foreslås det, at der bliver tilvejebragt hjemmel til, at
Ankestyrelsen får mulighed for at indhente de sager og andre oplysninger fra Udbetaling Danmark, som er
nødvendige for, at Ankestyrelsen vil kunne foretage undersøgelserne.
Forslaget vil udgøre et væsentligt led i tilsynet med Udbetaling Danmarks bestyrelse og vil medvirke til at
sikre tilstrækkelig kvalitet og høj retssikkerhed for borgerne, idet beskæftigelsesministerens muligheder for
at føre tilsyn med Udbetaling Danmarks bestyrelse vil blive forbedret.
2.15. Rådigheds- og sanktionsreglerne for modtagere af ressourceforløbsydelse i ressourceforløb og
jobafklaringsforløb
2.15.1. Gældende ret
Det fremgår af den gældende regel i § 69, stk. 4, og § 69 k, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, at lovens §
13, stk. 7, om rimelige grunde til, at personer ikke skal opfylde rådighedsforpligtelsen, og lovens § 13, stk. 8,
om, at kommunen skal foretage en vurdering af, om der foreligger andre forhold, der kan begrunde, at
personen ikke skal opfylde sin rådighedsforpligtelse finder tilsvarende anvendelse for modtagere af
ressourceforløbsydelse i ressourceforløb og jobafklaringsforløb.
For modtagere af ressourceforløbsydelse i ressourceforløb og jobafklaringsforløb fremgår det af den
gældende regel i § 69 a, stk. 3, og § 69 l, stk. 3, at reglerne om fradrag, nedsættelse eller ophør af
kontanthjælp m.v. i lovens § 35, stk. 2, 3 og 7, finder tilsvarende anvendelse for personens undladelse af at
opfylde sine pligter efter lovens § 69 og § 69 k. Det fremgår af den gældende regel i lovens § 69 b, stk. 2, og
§ 69 m, stk. 2, at reglerne om fradrag i kontanthjælp m.v. i lovens § 36, stk. 2 og 3, finder tilsvarende
anvendelse.
Ifølge den gældende regel i § 35, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik sker fradrag, nedsættelse eller ophør
med virkning fra og med den dag, hvor ansøgeren eller modtageren af ydelsen uden rimelig grund har
undladt at opfylde sine pligter. Fradrag og nedsættelser i ressourceforløbsydelsen skal ske inden for 3 hele
kalendermåneder efter hændelsestidspunktet.
Opgørelsen af omfanget af udeblivelser fra tilbud kan efter den gældende regel i § 35, stk. 2, i lov om aktiv
socialpolitik ske som en samlet opgørelse for en måned. Partshøringen foretages i forbindelse med den
samlede månedlige opgørelse.
61
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Fradrag i ydelsen for udeblivelser fra samtaler, tilbud, rådighedsvurdering m.v. sker med en
gennemsnitssats pr. dag, hvor personen er udeblevet, jf. den gældende regel i § 35, stk. 3, i lov om aktiv
socialpolitik. Gennemsnitssatsen fastsættes på grundlag af den årlige ressourceforløbsydelse og beregnes på
grundlag af en 5-dages-uge. Ydelsen pr. måned x 12/260, dvs. ydelsen pr. år divideret med det
gennemsnitlige antal arbejdsdage pr. år.
Fradraget sker pr. dag med udeblivelse uanset omfanget af udeblivelsen. Hvis den månedlige ydelse er
nedsat, nedsættes fradraget pr. dag med samme andel.
Beskæftigelsesministeren offentliggør størrelsen af fradraget efter § 35, stk. 3, jf. den gældende regel i §
35, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik.
De gældende regler i§ 36, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse for fradrag
i ressourceforløbsydelse under ressourceforløb. Det medfører, at der foretages fradrag i ydelsen for den eller
de dage, hvor personen helt eller delvis er udeblevet uden rimelig grund. Hvis personen f.eks. er udeblevet
uden rimelig grund fra et tilbud i sammenlagt 6 dage, foretager kommunen et fradrag på 6 gange dagsatsen i
ydelsen.
Eksempel 1
En person, der har et tilbud på 20 timer fordelt på 4 dage af 5 timer, udebliver uden rimelig grund en dag.
Personen får et fradrag i ydelsen for en hel dag (dagssats).
Eksempel 2
En person, der har et tilbud på 35 timer fordelt på 5 dage af 7 timer, udebliver uden rimelig grund 1 time 3
gange på en uge. Personen får et fradrag i hjælpen for tre hele dage.
Det fremgår af den gældende regel i lovens § 69 f, stk. 1-3, og § 69 q, stk. 1-3, at reglerne om nedsættelse
af kontanthjælp m.v. som følge af uberettiget modtagelse af hjælp i lovens § 42, stk. 1-3 og 5-8, finder
tilsvarende anvendelse for modtagere af ressourceforløbsydelse under ressourceforløb og jobafklaringsforløb
efter lovens § 68, stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 4 og 5 og § 69 j, stk. 2, nr. 1 og 2. Reglerne om tilbagebetaling af
kontanthjælp m.v. som følge af uberettiget modtagelse af hjælp i lovens § 43, stk. 1 og 2 og 4-6, finder
tilsvarende anvendelse for modtagere af ressourceforløbsydelse efter lovens § 68, stk. 2, nr. 3 og 4 og § 69 j,
stk. 2, nr. 2 og 4 . Hvis Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering modtager oplysninger om, at en person
kan være omfattet af lovens § 42, stk. 1-3 og 5-8, eller lovens § 43, kan styrelsen indhente en redegørelse fra
kommunen om, hvorvidt kommunen har taget stilling til muligheden for en sanktion efter disse
bestemmelser.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.1.1.
2.15.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår ikke af ”Aftale om mere enkle og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre
fejludbetalinger”, at modtagere af ressourceforløbsydelse i ressourceforløb og i jobafklaringsforløb skal
omfattes af de aftalte ændringer i rådigheds- og sanktionsreglerne for modtagere af selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelses- og kontanthjælp. Dette er ikke hensigtsmæssigt, idet der
henvises til de gældende regler i § 13, stk. 7 og 8, om rimelige grunde, § 35, stk. 2, 3 og 7, om opgørelse af
udeblivelse fra tilbud og beregning af dagsatsen på periodesanktioner, § 36, stk. 2 og 3, vedrørende
62
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
størrelsen på sanktioner samt §§ 42 og 43 vedrørende sanktioner for uberettiget og mod bedre vidende at
have modtaget hjælp under ophold i udlandet eller uoplyst arbejde.
Det foreslås, at reglen med en udtømmende opremsning af rimelige grunde afskaffes for modtagere af
ressourceforløbsydelse i ressourceforløb og jobafklaringsforløb, og at kommunerne allerede ved afgivelsen
af tilbud m.v. skal tage højde for, om personen har en rimelig grund til ikke at tage imod tilbuddet. Selv om
den udtømmende liste afskaffes, vil kommunen fortsat ved afgivelsen af tilbud og udeblivelser m.v. skulle
tage højde for de 10 rimelige grunde, men andre forhold vil også kunne udgøre en rimelig grund f.eks.
dødsfald hos nærtstående. Der vil dermed ikke længere være tale om en udtømmende liste af rimelige grunde
ved udeblivelse fra tilbud m.v., men kommunen skal ud over de eksisterende opregnede rimelige grunde,
kunne lægge andre forhold til grund, f.eks. begravelse af nærtstående m.v.
Det foreslås, at personer, der modtager ressourceforløbsydelse i ressourceforløb og jobafklaringsforløb,
fortsat skal være omfattet af de nugældende sanktionsbestemmelser for disse målgrupper. Det foreslås derfor,
at bestemmelserne om sanktionering af modtagere af ressourceforløbsydelse i ressourceforløb og
jobafklaringsforløb bliver nyaffattet i loven, da der ikke længere blot vil kunne henvises til de bestemmelser,
der omfatter modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller
kontanthjælp. Forslaget vil ikke indebære indholdsmæssige ændringer i sanktionsreglerne for modtagere af
ressourceforløbsydelse i ressourceforløb og jobafklaringsforløb, og den gældende retsstilling for personerne
vil blive bibeholdt.
Der henvises til bemærkningerne til afsnit 2.3.
2.16. Rådighedsreglerne for modtagere af ledighedsydelse
2.16.1. Gældende ret
Det fremgår af de gældende regler i § 75, stk. 3 og 4, § 77, stk. 1, og § 77 a, stk. 1-4, at reglerne i lovens §
13, stk. 7, om rimelige grunde til, at personen ikke skal opfylde rådighedsforpligtelsen, og lovens § 13, stk.
8, om, at kommunen har pligt til at vurdere, om der er andre forhold, der kan begrunde, at personen ikke skal
opfylde sin rådighedsforpligtelse, finder tilsvarende anvendelse for modtagere af ledighedsydelse.
2.16.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår ikke af ”Aftale om mere enkle og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre
fejludbetalinger”, at modtagere af ledighedsydelse skal omfattes af de aftalte ændringer i rådighedsreglerne
for modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller
kontanthjælp. Dette er ikke hensigtsmæssigt, da der i reglerne om sanktioner for ledighedsydelsesmodtagere
henvises til reglerne i lovens § 13, stk. 7 og 8.
Det foreslås, at reglen med en udtømmende opremsning af rimelige grunde afskaffes for modtagere af
ledighedsydelse, og at kommunerne allerede ved afgivelsen af tilbud m.v. skal tage højde for, om personen
har en rimelig grund til ikke at tage imod tilbuddet. Selv om den udtømmende liste afskaffes, vil kommunen
fortsat ved afgivelsen af tilbud og udeblivelser m.v. skulle iagttage de 10 rimelige grunde, men andre forhold
vil også kunne udgøre en rimelig grund f.eks. dødsfald hos nærtstående. Der vil dermed ikke længere være
tale om en udtømmende liste af rimelige grunde i forhold til udeblivelse fra tilbud m.v., idet kommunen vil
kunne lægge andre forhold til grund, f.eks. begravelse af nærtstående m.v.
63
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Forslaget betyder, at der skabes parallelitet til de tilsvarende regler om rimelige grunde, der forslås for
modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp.
Det foreslås således, at reglen med en udtømmende opremsning af rimelige grunde for modtagere af
ledighedsydelse afskaffes, og at kommunerne allerede ved afgivelsen af tilbud m.v. skal tage højde for, om
personen har en rimelig grund til ikke at tage imod tilbuddet. Selv om den udtømmende liste afskaffes, vil
kommunen fortsat ved afgivelsen af tilbud og udeblivelser m.v. skulle iagttage de 10 rimelige grunde, men
andre forhold vil også kunne udgøre en rimelig grund f.eks. dødsfald hos nærtstående. Der vil dermed ikke
længere være tale om en udtømmende liste af rimelige grunde.
Der henvises til de almindelige bemærkninger til afsnit 2.3.
2.17. Stop for social eksport via reglen om flyttehjælp
2.17.1. Gældende ret
Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Retssikkerhedsloven) fastlægger, hvilken
kommune der har pligt til at yde hjælp til en person. Retssikkerhedslovens hovedregel er, at det er
opholdskommunen, der har pligt til at yde hjælp, jf. den gældende regel i retssikkerhedslovens § 9, stk. 1.
Det er således opholdskommunen, der er handlekommune. Opholdskommunen er den kommune, hvor
personen har sin bopæl eller sædvanligvis opholder sig, jf. i retssikkerhedslovens § 9, stk. 2.
Det følger af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 227 af 11. marts 2019 om retssikkerhed og administration på
det sociale område, at reglerne i retssikkerhedsloven gælder, når kommunerne behandler og afgør sager efter
lov om aktiv socialpolitik, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 5. Det er således den kommune, hvor personen
bor eller sædvanligvis opholder sig, der har pligten til at sørge for, at den enkelte eller familien får hjælp
efter kapitel 10 i lov om aktiv socialpolitik.
Der kan ydes hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter efter § 81 i lov om aktiv socialpolitik. For den
persongruppe, der er omfattet af integrationsloven, ydes der hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter efter
§ 35 i integrationsloven i de første 5 år efter at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for udlændingen,
jf. § 34 i integrationsloven.
Hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter kan ydes efter § 81 i lov om aktiv socialpolitik, såfremt
personen har været ude for ændringer i sine forhold, hvis den pågældendes egen afholdelse af udgifterne i
afgørende grad vil vanskeliggøre den pågældendes og familiens muligheder for at klare sig selv i fremtiden.
Hjælpen kan normalt kun ydes, hvis udgiften er opstået som følge af behov, der ikke har kunnet forudses.
Hvad der normalt forstås ved rimeligt begrundede enkeltudgifter, vil afhænge af en konkret vurdering i det
enkelte tilfælde. Kommunen skal endvidere vurdere, hvorvidt at ansøgeren har været ude for ændringer i sine
forhold (social begivenhed), ansøgerens egen afholdelse af udgifterne i afgørende grad vil vanskeliggøre den
pågældendes og familiens muligheder for at klare sig selv i fremtiden (forebyggende sigte), og hvorvidt
udgiften er opstået som følge af behov, der ikke har kunnet forudses (uforudsigelighed).
Kravet om en social begivenhed svarer til kravet for at modtage kontanthjælp m.v. efter § 11 i lov om aktiv
socialpolitik. Da hjælpen skal have et forebyggende sigte, er det en forudsætning, at ansøgeren ikke vil have
brug for hjælp måned efter måned. Det bemærkes i den forbindelse, at der undtagelsesvis kan ydes hjælp til
løbende udgifter, hvis der kun er behov for hjælpen i en kort afgrænset periode.
64
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Bestemmelsen i § 35 i integrationsloven om hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter svarer til § 81 i
lov om aktiv socialpolitik, idet det dog ikke er en betingelse for at få hjælp efter § 35 i integrationsloven, at
udlændingen har været ude for ændringer i sine forhold. Der kan ydes hjælp til alle udlændinge, der er
omfattet af loven, og det er således uden betydning, om udlændingen er berettiget til integrationsydelse.
Efter begge bestemmelser skal der foretages en konkret og individuel vurdering af, om den ansøgte
enkeltudgift er forudsigelig. Vurderingen skal ske på baggrund af det konkrete informationsniveau,
ansøgeren havde adgang til samt ansøgerens konkrete forudsætninger for at forudse udgiften.
Det behøver ikke nødvendigvis at være udgiftsbehovet, som ikke har kunnet forudses. Der kan også være
tale om likviditetsmæssige problemer, som bevirker, at der er behov for hjælp til enkeltudgifter, som under
normale forhold kan afholdes inden for den løbende indtægt.
Kommunen kan efter en konkret vurdering undtagelsesvis yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter,
der har kunnet forudses, hvis afholdelsen er af helt afgørende betydning for ansøgerens eller familiens
livsførelse.
Efter de gældende regler i § 85 i lov om aktiv socialpolitik, kan opholdskommunen yde hjælp til en
flytning, som forbedrer ansøgerens eller familiens bolig- eller erhvervsforhold. Det gælder også en flytning,
hvor der flyttes fra en bolig med en boligudgift, der ikke svarer til ansøgerens eller familiens økonomiske
formåen, til en bolig med lavere boligudgift.
Efter § 39 i integrationsloven kan kommunalbestyrelsen yde hjælp til flytning, som forbedrer bolig- eller
erhvervsforhold for en udlænding eller dennes familie. Bestemmelsens stk. 1 og 4 svarer til § 85 i lov om
aktiv socialpolitik.
For begge bestemmelser gælder det, at det eren betingelse for hjælpen, at hverken ansøgeren eller
ægtefællen har økonomisk mulighed for at betale udgifterne, herunder at hverken ansøgeren eller ægtefællen
har indtægter eller formue, som kan dække behovet. Det er derimod ikke en betingelse, at ansøgeren har
været ude for en social begivenhed, og ansøger skal således ikke opfylde betingelserne for ret til
kontanthjælp m.v. i § 11 i lov om aktiv socialpolitik for at være berettiget til hjælp efter samme lovs § 85,
stk. 1.
Bestemmelsen forudsætter, at der er tale om en bolig- eller erhvervsmæssig forbedring. I de tilfælde, hvor
flytningen skyldes andre forhold end bolig- og erhvervsmæssige forhold, kan der ydes hjælp efter § 81 i lov
om aktiv socialpolitik, hvis personen er omfattet af personkredsen for § 81.
Kommunen kan f.eks. yde hjælp til udgifter til depositum/indskud, transport af indbo og rejseudgifter for
ansøgeren og familien.
Det er ikke enhver forbedring af boligforholdene, som er en boligmæssig forbedring i lovens forstand. Det
må tillige kræves, at dispositionen er rimelig set i forhold til ansøgerens samlede situation, herunder den
pågældendes mulighed for selv at afholde den fremtidige husleje. For at dispositionen er rimelig, må det
kræves, at den ansøgte bolig er passende i forhold til ansøgers behov. Det er en konkret vurdering i det
enkelte tilfælde, om der er tale om en passende bolig.
65
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Såfremt en person flytter mellem to kommuner, er det således fraflytningskommunen, der afgør, om
personen opfylder betingelserne for økonomisk hjælp i forbindelse med flytning, herunder om flytningen vil
forbedre ansøgerens bolig- eller erhvervsforhold. At det er fraflytningskommunen, der træffer afgørelse efter
flyttebestemmelsen og yder flyttehjælp, er i modsætning til § 85 i lov om aktiv socialpolitik præciseret i
gældende§ 39, stk. 2 i integrationsloven.
Endvidere fremgår det af den gældende regel i § 39 i integrationsloven, at kommunalbestyrelsen kan yde
hjælp til flytning for at forbedre bolig- eller erhvervsforhold, herunder en flytning, hvor der flyttes fra en
bolig med en boligudgift, der ikke svarer til udlændingens eller dennes families økonomiske formåen, til en
bolig med en lavere boligafgift for en udlænding og dennes familie. Det er en betingelse for hjælpen, at
hverken den pågældende eller dennes ægtefælle har økonomiske muligheder for at betale udgiften.
Bestemmelsen svarer i det væsentlige til den gældende regel i § 85 i lov om aktiv socialpolitik. Dog er det i
integrationslovens § 39, stk. 2, præciseret, at hjælpen ydes af den kommune, ansøgeren fraflytter.
Det fremgår af den gældende regel i integrationslovens § 39, stk. 3, at flytter udlændingen til en anden
kommune, kan flyttehjælp kun ydes, såfremt kommunalbestyrelsen i denne kommune har godkendt at
overtage ansvaret for selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet.
Det fremgår af den gældende regel i integrationslovens § 39, stk. 4, at hvis flytningen sker til udlandet, kan
flyttehjælpen kun ydes, såfremt den pågældende udlænding er statsborger i eller har særlig tilknytning til
vedkommende land eller er sikret varige arbejdsmuligheder i landet. Bestemmelsen svarer til § 85, stk. 2, i
lov om aktiv socialpolitik.
I forhold til den beskæftigelsesrettede indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats gælder, at når en
person flytter til en anden kommune, videregiver Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, oplysninger
til tilflytningskommunen om personens aktuelle »Min Plan«. Det kan være jobplan, uddannelsespålæg, aftale
med sygedagpengemodtagere i kategori 2, rehabiliteringsplanens indsatsdel, igangværende og aftalte
fremtidige beskæftigelsesforanstaltninger mv.
Tilflytningskommune skal herefter sammen med personen vurdere, om »Min Plan« skal revideres. Hvis
personen har en helhedsorienteret plan, jf. § 30 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal
tilflytningskommunen sammen med personen vurdere, om planens beskæftigelsesrettede indsats skal
revideres.
Hvis personen har en aftale med et jobcenter om et konkret tilbud, bevarer personen så vidt muligt retten til
tilbuddet, selv om personen flytter til en anden kommune.
Hvis personen gennemfører et konkret tilbud, der er aftalt med jobcenteret i fraflytningskommunen, skal
udgifterne hertil afholdes af jobcenteret i den nye kommune.
2.17.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgå af ”Aftale om mere enkle og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre
fejludbetalinger”, at det fremadrettet skal være den kommune, som ansøgeren eller familien flytter til, der
skal træffe afgørelse om hjælp til dækning af udgifter ved flytning efter lov om aktiv socialpolitik og
integrationsloven, så fraflytningskommunen ikke har mulighed for at tilskynde personer på
66
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
overførselsindkomst til at flytte til en anden kommune. Således skal det fremadrettet være den kommune, der
vil blive ansøgerens opholdskommune efter flytningen, der skal træffe sådanne afgørelser.
Det foreslås, at § 9 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område ændres således, at det
bliver den kommune, hvori boligen ligger, der vil have pligt til at træffe afgørelse om flyttehjælp, hvis en
person ansøger om hjælp til flytning efter lov om aktiv socialpolitik. Den foreslåede bestemmelse vil udgøre
en undtagelse til hovedreglen i retssikkerhedslovens § 9, stk. 1, idet det med forslaget vil være den
kommune, hvor boligen ligger, der får pligt til at træffe afgørelse om hjælp til flytning efter lov om aktiv
socialpolitik.
Det foreslås endvidere, at hjælp til enkeltudgifter i forbindelse med flytning ikke længere skal ydes efter §
81 i lov om aktiv socialpolitik eller § 35 i integrationsloven for så vidt angår personer, der er omfattet af
integrationsloven. I stedet foreslås det, at enkeltudgifter i forbindelse med flytning i stedet fremover vil
skulle ydes efter § 85 i lov om aktiv socialpolitik eller § 39, stk. 2 i integrationsloven for så vidt angår
personer, der er omfattet af integrationsloven. Forslaget indebærer, at hjælp i forbindelse med flytningen,
uanset om der søges på baggrund af en bolig- eller erhvervsmæssig forbedring eller (for så vidt angår hjælp
efter lov om aktiv socialpolitik) en social begivenhed, udbetales af den kommune, hvori boligen, ansøgeren
flytter til, ligger. Dette skal sikre, at det er tilflytningskommunen, der vurderer, hvorvidt ansøgeren opfylder
betingelserne i loven for at få hjælp til udgifter i forbindelse med flytning, herunder om flytningen forbedrer
ansøgerens eller familiens bolig- eller erhvervsforhold.
Med det formål at sikre fortsat overensstemmelse mellem integrationsloven og lov om aktiv socialpolitik,
for så vidt angår bestemmelserne om hjælp til flytning, foreslås et nyt stk. 2 i § 39 i integrationsloven således
at bestemmelsen i det væsentlige spejler den foreslåede § 85, stk. 2 i lov om aktiv socialpolitik. Endvidere
foreslås det at ændre integrationslovens nuværende § 39, stk. 2, således at flyttehjælpen til udlændinge også
skal ydes af kommunalbestyrelsen i den kommune, som ansøgeren flytter til.
Tilflytningskommunen skal i medfør af integrationslovens § 39, stk. 3, fortsat godkende at overtage
ansvaret for selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet, men skal efter
forslaget yderligere afholde udgifterne til flytningen.
For så vidt angår flytning til udlandet, jf. nuværende § 39, stk. 4, i integrrationsloven vil adgangen for
fraflytterkommunen til at yde hjælp til flytning blive bibeholdt. Det vil fortsat være en betingelse, at den
pågældende udlænding er statsborger i eller har særlig tilknytning til vedkommende land eller er sikret varige
arbejdsmuligheder i landet.
Forslagene ændrer ikke ved ansvarsfordelingen i forhold til den beskæftigelsesrettede indsats som
beskrevet i afsnit 2.17.1
2.18. Fokusrevisioner
2.18.1 Gældende ret
Efter § 85 i lov om administration og retssikkerhed på det sociale område fastsætter
beskæftigelsesministeren efter forhandling med social- og indenrigsministeren nærmere regler om anvisning
af statsrefusion og statstilskud, regnskabsaflæggelse og revision. Tilsvarende bemyndigelse for
beskæftigelsesministeren til at fastsætte nærmere regler om anvisning af refusion og tilskud,
regnskabsaflæggelse og revision efter forhandling med ressortministeren findes i § 47 i lov om integration af
udlændinge i Danmark (integrationsloven), § 13, stk. 3, i repatrieringsloven, § 64, stk. 1, og § 75 i lov om
67
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
almene boliger m.v., § 33 i lov om boliger for ældre og personer med handicap, § 19, stk. 4, i lov om
friplejeboliger, og § 10, stk. 10, i lov om integrationsgrunduddannelse (igu).
De nævnte bemyndigelser til at fastsætte nærmere regler vedrørende ordninger med refusion eller tilskud
fra staten til kommuner er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1591 af 15. december 2017 om statsrefusion og
tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på visse områder inden for Børne- og Socialministeriets,
Beskæftigelsesministeriets, Udlændinge- og Integrationsministeriets og Transport-, Bygnings- og
Boligministeriets ressortområder (regnskabsbekendtgørelsen).
Regnskabsbekendtgørelsen anvendes for udbetaling af refusion og tilskud til kommuner og regioner,
regnskabsaflæggelse i kommuner og regioner samt revision af kommuners og regioners regnskaber for
udgifter omfattet af ordninger om refusion eller tilskud fra staten, herunder Beskæftigelsesministeriets
ordninger efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, lov
om kompensation til handicappede i erhverv m.v., lov om seniorjob, lov om kontantydelse, lov om social
pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
Revisionen af kommunernes regnskaber vedrørende de områder, der er omfattet af
regnskabsbekendtgørelsen, udføres af den revision, som kommunalbestyrelsen har antaget til at revidere
kommunens regnskaber i henhold til lov om kommunernes styrelse. Revisionen udføres i overensstemmelse
med god offentlig revisionsskik, som er fastlagt i § 3 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m., og
regnskabsbekendtgørelsen indeholder desuden nærmere regler om revisionens udførelse.
Det er som hovedregel overladt til den enkelte kommunes revisor at planlægge og gennemføre revisionen
ud fra revisors faglige vurdering af kommunens systemer, forretningsgange, kontrolmiljø m.v., og ud fra
revisors faglige vurdering af væsentlighed og risiko for ydelser og tilskud omfattet af bekendtgørelsen. Dog
kan ressortministeriet på baggrund af ministeriets analyser og vurderinger forlange, at revisor foretager
revision på et eller flere sagsområder udmeldt af ministeriet (temarevision), jf. bekendtgørelsens § 66, stk. 7.
De udmeldte sagsområder indgår i revisors planlægning af den samlede årlige revision af sagsområder
omfattet af bekendtgørelsen.
Desuden kan Beskæftigelsesministeriet efter regnskabsbekendtgørelsens § 78 iværksætte særlige
fokusrevisioner af sagsområder på ministeriets områder og fastsætte retningslinjer herfor. Retningslinjerne
kan angive følgende:
1) Typer af sager, der skal revideres.
2) Revisionsmetoden, som skal anvendes, for eksempel systemrevision, substansrevision,
forvaltningsrevision m.v.
3) Kriterierne for udvælgelsen af de relevante stikprøver på områderne samt stikprøvernes størrelse.
4) Rapporteringsgrundlaget for fokusrevision, herunder afrapporteringens indhold, afrapporteringens form,
detaljeringsniveau og skematik.
I modsætning til temarevision gennemføres fokusrevision uafhængigt af den sædvanlige, årlige revision af
de kommunale regnskaber. Beskæftigelsesministeriet afholder udgifterne til fokusrevision.
Fokusrevision giver Beskæftigelsesministeriet mulighed for at målrette revisionen og fastlægge
revisionsopgaven ud fra, hvad der i det enkelte tilfælde vurderes mest hensigtsmæssigt for at opnå den
68
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
ønskede afklaring og få belyst de relevante problemstillinger på det pågældende sagsområde. Ministeriet er
også frit stillet med hensyn til, hvor mange og hvilke kommuner der skal omfattes af en fokusrevision.
Som led i forenklingen af den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen er der ved lov nr. 1527 af 18.
december gennemført regler om afskaffelse af statslig refusion af driftsudgifter ved aktivering m.v. og
udgifter til mentorstøtte til modtagere af kontant- og uddannelseshjælp, integrationsydelse, som ikke er
omfattet af integrationsprogrammet, og ledighedsydelse samt revalidender pr. 1. januar 2019. For dagpenge-
og sygedagpengemodtagere er refusion afskaffet pr. 1. juli 2019.
Samtidig med afskaffelsen af refusion er driftsudgifter ved aktivering m.v. og udgifter til mentorstøtte,
bortset fra udgifter til mentorstøtte til dagpengemodtagere, blevet omfattet af reglerne om den kommunale
budgetgaranti i § 14 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.
Regelændringerne om budgetgaranti i stedet for statsrefusion indebærer, at Beskæftigelsesministeriet ikke
længere har mulighed for at iværksætte fokusrevision af alle ordninger på ministeriets ressort, idet der ikke
foreligger lovhjemmel til at gennemføre fokusrevision af ordninger, der er omfattet af budgetgaranti.
2.18.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af ”Aftale om mere enkle og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre
fejludbetalinger”, at der skal etableres en udvidet og systematisk adgang til at gennemføre fokusrevisioner på
udvalgte indsatsområder, som Beskæftigelsesministeriet udvælger på baggrund af en nærmere vurdering af
ordningernes risiko, væsentlighed og kompleksitet. I aftalen fremhæves det, at fokusrevisioner vil styrke
kommunernes mulighed for hurtigere at kunne følge op på fejladministration, så det sikres, at
beskæftigelseslovgivningen, herunder velfærdsydelser, administreres i overensstemmelse med de politiske
intentioner, og kun udbetales til de personer, der har ret til dem.
Efter Beskæftigelsesministeriets vurdering er det ikke i tråd med intentionen om udvidet adgang til at
gennemføre fokusrevisioner, at der kun kan gennemføres fokusrevisioner på områder med statsrefusion eller
-tilskud og ikke på områder med budgetgaranti. Fokusrevision bør kunne anvendes som redskab til at få
nødvendig viden om kommunernes administration af beskæftigelsesrettede ordninger, uanset om ordningerne
er omfattet af statsrefusion eller budgetgaranti.
De gældende regler om fokusrevision i regnskabsbekendtgørelsen er udstedt i medfør af § 85 i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område, som alene tager sigte på ordninger med statsrefusion
og statstilskud. Lovens § 85 kan dermed ikke antages at indeholde tilstrækkelig hjemmel til at udvide
anvendelsesområdet for regnskabsbekendtgørelsens regler om fokusrevision med ordninger under den
kommunale budgetgaranti. Det vil være nødvendigt at ændre lovgivningen for at skabe hjemmel til at
gennemføre fokusrevision på alle Beskæftigelsesministeriets områder.
Da fokusrevision alene anvendes på Beskæftigelsesministeriets områder og gennemføres uafhængigt af den
løbende, årlige revision af kommunernes regnskaber, findes det mest hensigtsmæssigt, at reglerne om
fokusrevision kommer til at fremgå direkte af lovgivningen på Beskæftigelsesministeriets område, frem for
som særregler i ministeriernes fælles regnskabsbekendtgørelse. Det foreslås derfor at indsætte en ny
bestemmelse om fokusrevision som § 22 g i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v., der indholdsmæssigt svarer til regnskabsbekendtgørelsens § 78. Bekendtgørelsens § 78 kan derfor
ophæves.
69
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
2.19. Benchmarking og monitorering af kommunernes og Udbetaling Danmarks registerbaserede
kontrolresultater i Den Fælles Dataenhed
2.19.1 Gældende ret
Der findes ikke regler eller bemyndigelsesbestemmelser i lov om Udbetaling Danmark om sammenligning
og monitorering af kommunernes kontrolresultater som følge af brugen af registersamkøringer fra Den
Fælles Dataenhed i Udbetaling Danmark.
2.19.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af "Aftale om mere enkle og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre
fejludbetalinger", at aftalepartierne er enige om at etablere en model til benchmarking og monitorering af
kommunernes brug af dataenhedens leverancer og kontrolresultater, der løbende vil blive udstillet for
kommunerne.
Initiativet skal optimere kommunernes kontrolindsats med sociale ydelser ved at understøtte øget
kommunal videndeling, læring og ledelsesfokus på baggrund af Udbetaling Danmarks registerbaserede
udsøgning af risikosager, hvor der er en formodning om snyd med overførselsindkomster. Initiativet bygger
videre på økonomiaftalen for 2019 mellem regeringen og KL.
Der foreslås på den baggrund fastsat en bemyndigelsesbestemmelse, der vil give mulighed for at fastsætte
nærmere regler om dette, herunder om offentliggørelse af kommunernes kontrolresultater og brug af Den
Fælles Dataenheds leverancer. Det foreslås, at Udbetaling Danmarks kontrolresultater også vil kunne
offentliggøres. Derudover foreslås det, at der vil kunne fastsættes nærmere regler om, at Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering skal drive og udvikle benchmarking- og monitoreringsværktøjet.
2.20. Statslig refusion af efterlevelseshjælp
2.20.1. Gældende ret
Efter den gældende regel § 85 a i kapitel 10 a i lov om aktiv socialpolitik kan Udbetaling Danmark efter
ansøgning yde efterlevelseshjælp i henhold til betingelserne i § 85 a, stk. 2-8, til personer, hvis ægtefælle
eller samlever er afgået ved døden.
Efter § 106, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik afholder staten og kommunen hver 50 pct. af udgifterne til
efterlevelseshjælp efter kapitel 10 a.
§ 106, 3. pkt., og § 106, 4. pkt., i loven indeholder regler om refusion af udgifter til særlig støtte til
deltagerbetaling efter § 34 a og § 34 b. § 34 a og § 34 b blev ophævet 1. januar 2017.
2.20.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Der er relativt få sager med udbetaling af efterlevelseshjælp, hvilket betyder et uforholdsmæssigt stort
kontoapparat med tilhørende afstemning og rutiner. Der ydes efterlevelseshjælp til ca. 500 personer årligt.
Det vurderes at være hensigtsmæssigt at afskaffe den kommunale medfinansiering, idet der er tale om en
lille ydelsesgruppe, hvor Udbetaling Danmark modtager relativt få ansøgninger årligt, hvilket ikke står mål
med de udgifter, der er til at understøtte administrationen af den delte finansiering. En afskaffelse af den
kommunale medfinansiering vil lette UDK’s administration af finansieringen og desuden medføre en
økonomisk besparelse for Udbetaling Danmark på ca. 2. mio. kr. i engangsudgifter til it-tilpasning.
Det foreslås derfor, at udgifterne til efterlevelseshjælp efter kapitel 10 a i lov om aktiv socialpolitik
fremover finansieres 100 pct. af staten. Det foreslås videre, at § 106, 3. og 4. pkt., om refusion af udgifter til
§ 34 a og § 34 b ophæves, da § 34 a og § 34 b er blevet ophævet.
70
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 56.
2.21. Konsekvensændringer i love, der henviser til integrationsydelse
2.21.1. Gældende ret
Ved lov nr. 174 af 27. februar 2019 blev det vedtaget, at integrationsydelsen pr. 1. januar 2020 ændrer
navn til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse. For udlændinge, der er omfattet af
selvforsørgelses- og hjemrejseprogram benævnes ydelsen fremover selvforsørgelses- og hjemrejseydelse.
For øvrige personer ændres ydelsens navn til overgangsydelse.
Ved lov nr. 551 af 7. maj 2019 blev navneændringen som vedtaget ved lov nr. 174 af 27. februar 2019
konsekvensændret i lov om aktiv socialpolitik. Konsekvensændringerne træder i kraft den 1. januar 2020.
Benævnelsen integrationsydelse anvendes imidlertid fortsat enkelte steder i følgende love:
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Lov om aktiv socialpolitik
Lov om Udbetaling Danmark
Lov om social pension
Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Barselsloven
Lov om sygedagpenge
Lov om fleksydelse
Lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling
Danmark og arbejdsløshedskasserne
Lov om kompensation til handicappede i erhverv
Lov om frikommunenetværk
Lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner
2.21.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Ved lov nr. 174 af 27. februar 2019 om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven
og forskellige andre love blev det vedtaget, at integrationsydelsen pr. 1. januar 2020 ændrer navn til
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse. For udlændinge, der er omfattet af
selvforsørgelses- og hjemrejseprogram benævnes ydelsen fremover selvforsørgelses- og hjemrejseydelse.
For øvrige personer ændres ydelsens navn til overgangsydelse.
Navneændringen blev ikke samtidig konsekvensrettet i øvrig lovgivning. Der foreslås derfor en række
konsekvensændringer i forskellige love som følge af den ved lov nr. 174 af 27. februar 2019 gennemførte
navneændringen fra integrationsydelse til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.
Konsekvensændringerne foreslås i følgende love:
Lov om aktiv socialpolitik
Lov om Udbetaling Danmark
Lov om social pension
Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Barselsloven
Lov om sygedagpenge
Lov om fleksydelse
Lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling
Danmark og arbejdsløshedskasserne
Lov om kompensation til handicappede i erhverv
Lov om frikommunenetværk
Lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
71
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
-
-
Lov nr. 174 af 27. februar 2019 om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven
og forskellige andre love
Lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og
forskellige andre love
De foreslåede ændringer af integrationsydelse til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller
overgangsydelse er en konsekvens af lov nr. 174 af 27. februar 2019, og der er således med ændringerne ikke
tilsigtet en ændring af retstilstanden.
Ved § 6, nr. 9, i lov nr. 551 af 7. maj 2019, blev der bl.a. indsat et nyt kapitel 5, 5a og 6, i lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v. Kapitlerne omhandler ansættelse med løntilskud.
Af lovtekniske årsager foreslås det, at kapitel 5, 5 a og 6, i lov om kompensation til handicappede i erhverv
m.v., som indsat ved § 6, nr. 9, i lov nr. 551 af 7. maj 2019, ophæves, og at kapitlerne genindsættes med den
ene ændring, at "integrationsydelse i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats" i § 15 c, stk. 3, i lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v., ændres til "overgangsydelse". Den foreslåede ændring er en
konsekvens af lov nr. 174 af 27. februar 2019, og der er således med ændringen ikke tilsigtet en ændring af
retstilstanden.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4, § 3, nr. 2 og 3 og §§ 7-16.
2.22. Forholdet til Databeskyttelsesforordningen.
2.22.1. Gældende ret
Den 25. maj 2018 trådte Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om
beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af
sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) og lov om
supplerende bestemmelser til forordningen om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling
af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven) i kraft.
I forbindelse med indførelsen af databeskyttelsesforordningen samt databeskyttelsesloven blev det
vurderet, at reglerne i lov om aktiv socialpolitik om indhentning, registrering og videregivelse af oplysninger
lå inden for rammerne af forordningens artikel 6, stk. 1, litra a, c og e samt artikel 9, stk. 2, litra a, f og g.
Lov om aktiv social politik forudsætter endvidere, at der behandles personoplysninger for at intentionerne
bag loven i praksis kan gennemføres, uden at loven i sig selv regulerer behandling af personoplysninger.
Databeskyttelsesforordningen finder efter forordningens artikel 2, stk. 1, anvendelse på behandling af
personoplysninger, der helt eller delvist foretages ved hjælp af automatisk databehandling, og på anden ikke-
automatisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register. Ved behandling
forstås enhver aktivitet eller række af aktiviteter – med eller uden brug af automatisk behandling – som
personoplysninger eller en samling af personoplysninger gøres til genstand for, f.eks. indsamling,
registrering, organisering, systematisering, opbevaring, tilpasning eller ændring, genfinding, søgning, brug,
videregivelse ved transmission, formidling eller enhver anden form for overladelse, sammenstilling eller
samkøring, begrænsning, sletning eller tilintetgørelse, jf. artikel 4, nr. 2.
De grundlæggende principper for behandling af personoplysninger fremgår af forordningens artikel 5, stk.
1, og gælder for alle behandlinger af personoplysninger omfattet af forordningen. Bestemmelsen fastsætter
bl.a., at personoplysninger skal behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den
registrerede (»lovlighed, rimelighed og gennemsigtighed«), at personoplysninger skal indsamles til
udtrykkeligt angivne og legitime formål og ikke må viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse
72
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
formål (»formålsbegrænsning«), og at personoplysninger behandles på en måde, der sikrer tilstrækkelig
sikkerhed for de pågældende personoplysninger, herunder beskyttelse mod uautoriseret eller ulovlig
behandling og mod hændeligt tab, tilintetgørelse eller beskadigelse, under anvendelse af passende tekniske
eller organisatoriske foranstaltninger (»integritet og fortrolighed«).
Behandlingsgrundlaget for almindelige personoplysninger fremgår af forordningens artikel 6. Der kan
blandt andet ske behandling af almindelige oplysninger, hvis behandlingen er nødvendig for at overholde en
retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, jf. forordningens artikel 6, stk. 1, litra c, eller hvis
behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse, eller som henhører
under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf. forordningens artikel 6, stk.
1, litra e.
Efter forordningens artikel 6, stk. 3, skal grundlaget for behandlingen i henhold til stk. 1, litra c og e,
fremgå af EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret. Formålet med behandlingen skal være fastlagt i
dette retsgrundlag eller for så vidt angår den behandling, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra e, være
nødvendig for udførelsen af en opgave i samfundets interesse, eller som henhører under offentlig
myndighedsudøvelse. Dette retsgrundlag kan indeholde specifikke bestemmelser med henblik på at tilpasse
anvendelsen af bestemmelserne i forordningen, blandt andet de generelle betingelser for lovlighed af den
dataansvarliges behandling, hvilke typer oplysninger der skal behandles, berørte registrerede, hvilke enheder
personoplysninger må videregives til og formålet hermed, formålsbegrænsninger, opbevaringsperioder og
behandlingsaktiviteter samt behandlingsprocedurer, herunder foranstaltninger til sikring af lovlig og rimelig
behandling såsom i andre specifikke databehandlingssituationer som omhandlet i forordningens kapitel IX.
EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret skal opfylde et formål i samfundets interesse og stå i rimeligt
forhold til det legitime mål, der forfølges. Efter forordningen er det således muligt at opretholde og indføre
mere specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen i forbindelse med artikel 6, stk. 1, litra c og e,
vedrørende behandling på baggrund af en retlig forpligtelse eller i samfundets interesse.
Efter databeskyttelseslovens § 6, stk. 1, må behandling af personoplysninger finde sted, hvis mindst en af
betingelserne i forordningens artikel 6, stk. 1, litra a-f, er opfyldt. En behandling vil eksempelvis være lovlig
efter forordningens artikel 6, stk. 1, litra a, hvis den registrerede har givet samtykke til behandling af sine
personoplysninger til et eller flere specifikke formål. En behandling vil endvidere eksempelvis være lovlig,
hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse, jf. forordningens
artikel 6, stk. 1, litra e, eller behandlingen er nødvendig for, at den dataansvarlige kan forfølge en legitim
interesse, jf. forordningens artikel 6, stk. 1, litra f.
For så vidt angår personnumre er det fastsat i forordningens artikel 87, at medlemsstaterne nærmere kan
fastsætte de specifikke betingelser for behandling af et nationalt identifikationsnummer. Efter
databeskyttelseslovens § 11, kan offentlige myndigheder behandle oplysninger om personnummer med
henblik på en entydig identifikation eller som journalnummer.
Forordningens artikel 13 og 14 indeholder regler om oplysningspligt for den dataansvarlige.
Det fremgår af forordningens artikel 13, stk. 1, at den dataansvarlige, ved indsamling af personoplysninger
hos den registrerede, på tidspunktet for denne indsamling skal give den registrerede de oplysninger, der
følger af bestemmelsens litra a–f. Den registrerede skal bl.a. have besked om, hvem der er dataansvarlig, om
formålet med behandlingen, om eventuelle modtagere af oplysningerne m.v. Oplistningen i bestemmelsen er
udtømmende. Derudover følger det af artikel 13, stk. 2, at den dataansvarlige skal give den registrerede en
73
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
række yderligere oplysninger for at sikre en rimelig og gennemsigtig behandling, herunder oplysning om
indsigtsret og klageret m.v.
Artikel 14 indeholder en tilsvarende oplysningspligt, hvis personoplysninger ikke er indsamlet hos den
registrerede. Artikel 14, stk. 1 og 2, er i hovedparten identisk med, hvad der følger af artikel 13, stk. 1 og 2,
men indeholder derudover krav om, at der skal gives oplysning om de berørte kategorier af
personoplysninger, jf. artikel 14, stk. 1, og hvilken kilde personoplysningerne hidrører fra, jf. artikel 14, stk.
2.
Opdelingen i forordningen med en stk. 1, med oplysninger, der altid skal meddeles den registrerede, og en
stk. 2, med oplysninger, der er nødvendige for at sikre en rimelig og gennemsigtig behandling, betyder, at
den dataansvarlige i medfør af artikel 13, stk. 2, og artikel 14, stk. 2, skal foretage en konkret vurdering af,
om der skal gives den registrerede yderligere oplysninger, end hvad der allerede kræves af henholdsvis
artikel 13, stk. 1, og artikel 14, stk. 1.
Det følger af forordningens artikel 13, stk. 3, og artikel 14, stk. 4, om oplysningspligt, at hvis den
dataansvarlige agter at viderebehandle personoplysningerne til et andet formål end det, hvortil de er
indsamlet, giver den dataansvarlige, forud for denne viderebehandling, den registrerede oplysninger om dette
andet formål og andre relevante yderligere oplysninger, jf. henholdsvis artikel 13, stk. 2, og artikel 14, stk. 2.
Efter artikel 14, stk. 5, litra c, finder artikel 14, stk. 1-4, ikke anvendelse, hvis en indsamling eller
videregivelse er udtrykkelig fastsat i EU-ret eller medlemsstaternes nationale ret, som den dataansvarlige er
underlagt, og som fastsætter passende foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes legitime interesser.
Den generelle sletteret følger af artikel 5, stk. 1, litra e, hvorefter personoplysninger skal opbevares på en
sådan måde, at det ikke er muligt at identificere de registrerede i et længere tidsrum end det, der er
nødvendigt til de formål, hvortil de pågældende personoplysninger behandles. Det fremgår af
præambelbetragtning nr. 39, at for at sikre, at personoplysninger ikke opbevares i længere tid end
nødvendigt, bør den dataansvarlige indføre tidsfrister for sletning eller periodisk gennemgang.
2.22.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
I forbindelse med indførelsen af databeskyttelsesforordningen samt databeskyttelsesloven blev det
vurderet, at reglerne i lov om aktiv socialpolitik om indhentning, registrering og videregivelse af oplysninger
lå inden for rammerne af forordningens artikel 6, stk. 1, litra a, c og e samt artikel 9, stk. 2, litra a, f og g.
Lov om aktiv social politik forudsætter endvidere, at der behandles personoplysninger for, at intentionerne
bag loven i praksis kan gennemføres, uden at loven i sig selv regulerer behandling af personoplysninger.
Efter de gældende regler skal jobparate og åbenlyst uddannelsesparate modtagere af hjælp registrere deres
jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet og kommunerne anvender disse data i forbindelse med vurdering
af, om ydelsesmodtager har været aktivt jobsøgende. Disse regler vil blive videreført med forslaget til § 1, nr.
8-10 og 19.
Hvis kommunen har vanskeligt ved at opnå personlig kontakt med personen, vil kravet om personlig
kontakt også kunne opfyldes ved, at kommunen via kontakt til f.eks. en mentor, eller et tilbudssted etablerer
kontakt til personen med henblik på at fremskaffe oplysninger, der vil kunne danne grundlag for vurderingen
af, om personen skal have en sanktion i det konkrete tilfælde.
Oplysningerne fra personen skal indgå i kommunernes vurdering af, om personen har en rimelig grund til
ikke at have opfyldt sin rådighedsforpligtelse. Det kan f.eks. være på grund af sygdom eller misbrug.
74
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Adgangen til oplysningerne vil kunne ske til brug i en aktuel sag, hvor jobcentre og ydelseskontorer har
behov for at indhente oplysninger om en persons jobsøgningsaktiviteter i jobloggen, og til brug for
sagsbehandling i forbindelse med partshøring og afgørelser, når en person ikke har overholdt sin pligt til at
stå til rådighed, jf. lov om aktiv socialpolitik §§ 36-40 a.
Beskæftigelsesministeriet vurderer, at de foreslåede bestemmelser opfylder kravene i
databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, og at der med forslaget består et behandlingsgrundlag, jf.
artikel 6, stk. 1, litra c og e.
Endelig fremgår det af forordningens artikel 9, stk. 2, litra f, at behandling af oplysninger om helbred kan
behandles, hvis behandlingen er nødvendig for, at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares.
Det er Beskæftigelsesministeriet vurdering, at de foreslåede bestemmelser i § 1, nr. 8-10, 15 og 19 opfylder
kravene i databeskyttelsesforordningen til behandling af personoplysninger.
Datatilsynet forudsætter i sin praksis, at myndigheder i forbindelse med sammenstilling og samkøring i
kontroløjemed bl.a. har et klart og utvetydigt retsgrundlag at arbejde på, og at de personer, der berøres af
kontrolordningen, skal have forudgående information om kontrolordningen.
Det foreslås i § 1, nr. 11, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fremadrettet skal føre sit tilsyn
med kommunernes rådighedsvurderinger på grundlag af nøgletal baseret på de lediges registrering af
jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på Jobnet og kommunernes indberetninger af rådighedssanktioner efter §§
36-40 a. Det er således intentionen, at styrelsen skal sammenstille oplysninger fra jobloggen om de enkelte
lediges jobsøgningsaktiviteter med de gældende krav til jobsøgning og kommunernes oplysninger om
sanktionering.
Beskæftigelsesministeren har i medfør af § 32 i lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v. etableret et fælles it-baseret datagrundlag i Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering til brug for administrationen af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge, lov om aktiv socialpolitik og den øvrige
arbejdsmarkedslovgivning samt til brug for kontrol og til statistisk opfølgning på beskæftigelsesindsatsen.
Det er desuden fastsat i § 36 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at
oplysninger, som er registreret på Jobnet og andre selvbetjeningsløsninger, herunder tilmelding, cv-
oplysninger for personer, der efter § 23, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lov nr. 551 af 7.
maj 2019 om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv
socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre love (Konsekvenser af aftale om
en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) har pligt til at indlægge et cv i Jobnet, joblog, fraværsperioder,
bekræftelse af jobsøgning, afklaring og andre oplysninger til brug for sagsbehandling i kommunerne og
arbejdsløshedskasserne vedrørende beskæftigelsesindsatsen, indgår i det fælles it-baserede datagrundlag.
Det følger endvidere af § 45, nr. 1, i lov om organisering af beskæftigelsesindsatsen m.v., at der kan
udveksles oplysninger mellem relevante offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner,
arbejdsløshedskasser, ATP og Udbetaling Danmark, herunder oplysninger om relevante uddannelsesmæssige
og social- og sundhedsrettede aktiviteter og indsatser, udskrivelse fra sundhedsvæsenet, frihedsberøvelse,
unddragelse fra frihedsberøvelse og løsladelse fra afsoningsinstitution, der er nødvendige til brug for
varetagelse af beskæftigelsesindsatsen efter lovgivningen,
På den baggrund er det Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den foreslåede bestemmelse til § 1, nr. 11,
sammenholdt med § 32, § 36 og § 45, nr. 1, i lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v., opfylder kravene til et klart og utvetydigt retsgrundlag, og at behandlingen af
oplysninger i forbindelse med det kommunale rådighedstilsyn ligger inden for rammerne af forordningens
artikel 6, stk. 1, c og e, idet behandlingen er nødvendig for at fastlæge en retlig forpligtelse, som påhviler den
75
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
2085077_0076.png
dataansvarlige, og at behandlingen er nødvendig af hensyn til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings
udførelse af en opgave, der henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som styrelsen er pålagt.
Samkøringen skal overholde databeskyttelsesforordningens artikel 5, hvorefter indsamling af oplysninger
skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senere behandling må ikke være uforenelig med disse
formål (formålsbegrænsning). Der må herudover kun indhentes og videregives oplysninger, der er
tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendige i forhold til de formål, hvortil de behandles
(dataminimering).
Udmøntningen af forslagets § 1, nr. 11, og kommunens administration af § 1, nr. 8-10, 15, 18 og 19, vil
skulle ske inden for disse rammer.
Kommunerne skal endvidere leve op til kravene i forordningens artikel 13 og 14 om oplysningspligt.
Det vurderes, at det registerbaserede kommunale rådighedstilsyn på baggrund af nøgletal om
jobsøgningsaktiviteter, jf. forslaget til § 1, nr. 11, er omfattet af forordningens artikel 14, stk. 5, om, at artikel
14, stk. 1-4, ikke finder anvendelse, hvis en indsamling eller videregivelse er udtrykkelig fastsat i EU-ret
eller medlemsstaternes nationale ret, som den dataansvarlige er underlagt, og som fastsætter passende
foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes legitime interesser. I de særlige tilfælde hvor Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering beslutter at indhente sager til gennemsyn fra kommunerne til brug for
tilsynet, vil de pågældende personer skulle oplyses herom i overensstemmelse med retningslinjerne i
forordningens artikel 14, stk. 1-4.
Beskæftigelsesministeriet vil høre Datatilsynet i det omfang, der vil blive fastsat nærmere regler i
bekendtgørelsesform, jf. databeskyttelseslovens § 28.
3. Økonomiske og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Forslaget skønnes samlet set at medføre offentlige mindreudgifter på 17,3 mio. kr. i 2020, 16,3 mio. kr.
årligt i 2021-2022 og 16,9 mio. kr. i 2023, jf. nedenstående tabel 2, før skat og tilbageløb af afgifter. Heraf
vil staten samlet set have merudgifter på 3,3 mio. kr. i 2020, 4,4 mio. kr. årligt i 2021-2022 og 3,8 mio. kr. i
2023, og kommunerne vil samlet set have mindreudgifter på 20,7 mio. kr. årligt i 2020-2023.
I nedenstående tabel fremgår de samlede økonomiske konsekvenser fordelt på stat og kommuner.
Tabel 1: Samlede økonomiske konsekvenser
Udgifter, Mio. kr. 2020-pl
Stat
Drifts- og it-udgifter
Forsørgelsesudgifter
Kommune
Heraf budgetgaranti
Heraf øvrige indkomstoverførsler
I alt (før skat og tilbageløb)
I alt (efter skat og tilbageløb)
2020
3,4
8,6
-5,2
-20,7
-18,7
-2,00
-17,3
-4,3
2021
4,4
9,6
-5,2
-20,7
-18,7
-2,00
-16,3
-3,3
2022
4,4
9,6
-5,2
-20,7
-18,7
-2,00
-16,3
-3,3
2023
3,8
9
-5,2
-20,7
-18,7
-2,00
-16,9
-3,9
76
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
2085077_0077.png
3.1 Økonomiske og implementeringskonsekvenser for det offentlige af forslaget om enklere og mere
konsekvente sanktioner og styrket kontrol med det offentlige
Forslaget skønnes samlet set at medføre offentlige mindreudgifter på 17,3 mio. kr. i 2020, 16,3 mio. kr.
årligt i 2021-2022 og 16,9 mio. kr. i 2023, jf. nedenstående tabel 2, før skat og tilbageløb af afgifter. Heraf
vil staten samlet set have merudgifter på 2,2 mio. kr. i 2020, 3,2 mio. kr. årligt i 2021-2022 og 2,6 mio. kr. i
2023, og kommunerne vil samlet set have mindreudgifter på 19,5 mio. kr. årligt i 2020-2023.
I nedenstående tabel fremgår de samlede økonomiske konsekvenser fordelt på stat og kommuner.
Tabel 2: Samlede økonomiske konsekvenser
Udgifter, Mio. kr. 2020-pl
Stat
Drifts- og it-udgifter
Forsørgelsesudgifter
Kommune
Heraf budgetgaranti
Heraf øvrige indkomstoverførsler
I alt (før skat og tilbageløb)
I alt (efter skat og tilbageløb)
2020
2,2
8,6
-6,4
-
19,5
-
18,7
-0,8
-
17,3
-4,3
2021
3,2
9,6
-6,4
-
19,5
-
18,7
-0,8
-
16,3
-3,3
2022
3,2
9,6
-6,4
-
19,5
-
18,7
-0,8
-
16,3
-3,3
2023
2,6
9
-6,4
-
19,5
-
18,7
-0,8
-
16,9
-3,9
Fuldt indfaset i 2024 forventes lovforslaget at medføre mindreudgifter på 15,6 mio. kr. før skat og
tilbageløb, svarende til mindreudgifter på 2,6 mio. kr. efter skat og tilbageløb.
Lovforslaget vurderes ikke at medføre administrative konsekvenser i kommuner og regioner. I staten
forventes øgede udgifter til administration som følge af, at der skal oprettes en hotline i Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering, samt at styrelsen skal opsøge og vejlede kommuner, der har vedvarende
problemer på sanktionsområdet m.v. Hertil kommer, at der vil være statslige udgifter til politi,
anklagemyndighed samt domstole som følge af forslag om pligt til at politianmelde personer, som begår
socialt bedrageri.
De økonomiske konsekvenser for kommunerne af lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter.
Forslaget medfører ikke økonomiske konsekvenser for regionerne.
I det følgende gennemgås de økonomiske konsekvenser af de enkelte delforslag. For forslag, der har
statslige it-økonomiske konsekvenser, beskrives de samlet, jf. 3.1.3 Statslige it-udgifter. Det gør sig ligeledes
gældende for forslag, der har statslige driftsøkonomiske konsekvenser, jf. 3.1.4. Statslige driftsudgifter.
3.1.1. Klare og konsekvente sanktioner ved udlandsophold og uoplyst arbejde
Forslaget om klare og konsekvente sanktioner ved uoplyst arbejde medfører, at den nuværende sanktion for
tredje gentagelse allerede skal indtræde første gang, hvor personerne uberettiget og mod bedre vidende har
modtaget hjælp under ophold i udlandet, eller hvor personerne mod bedre vidende har tilsidesat pligten til at
77
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
2085077_0078.png
oplyse om arbejde. Ændringen forventes at medføre mindreudgifter til kontant- og uddannelseshjælp samt til
integrationsydelse, da størrelsen på den første sanktion stiger.
Tabel 3. Økonomiske konsekvenser af ændringen i sanktioner ved udlandsophold og uoplyst arbejde
Mio. kr. 2020-pl
2020
2021
2022
2023
Stat
-3,0
-3,0
-3,0
-3,0
Kontanthjælp
-2,5
-2,5
-2,5
-2,5
Uddannelseshjælp
-0,4
-0,4
-0,4
-0,4
Integrationsydelse for øvrige
-0,1
-0,1
-0,1
-0,1
Kommune
-10,3
-10,3
-10,3
-10,3
Heraf budgetgaranti
-10,3
-10,3
-10,3
-10,3
I alt (før skat og tilbageløb)
-13,3
-13,3
-13,3
-13,3
3.1.2. Færre sanktionssatser
Forslaget om færre sanktionssatser medfører, at de nuværende 80 beregnede dagssatser erstattes med fire
faste sanktionssatser på henholdsvis 200, 400, 600 og 700 kr. Ændringen i sanktionssatserne betyder, at der i
gennemsnit vil ske en forhøjelse af dagssanktionen for alle målgrupper, hvilket medfører mindreudgifter til
kontant- og uddannelseshjælp samt integrationsydelse, jf. tabel 4.
Tabel 4. Økonomiske konsekvenser af færre sanktionssatser
Mio. kr. 2020-pl
2020
Stat
-2,6
Kontanthjælp
-0,6
Uddannelseshjælp
-1,4
Integrationsydelse for øvrige
-0,6
Kommune
-8,4
Heraf budgetgaranti
-8,4
I alt (før skat og tilbageløb)
-11,0
2021
-2,6
-0,6
-1,4
-0,6
-8,4
-8,4
-11,0
2022
-2,6
-0,6
-1,4
-0,6
-8,4
-8,4
-11,0
2023
-2,6
-0,6
-1,4
-0,6
-8,4
-8,4
-11,0
3.1.3. Sanktioner skal ikke kompenseres via boligstøtten
Det foreslås at ændre boligstøttereglerne, så personer, der får nedsat deres ydelse som følge af en sanktion,
ikke kan blive kompenseret herfor ved at modtage en højere boligstøtte. Ændringen forventes at medføre
mindreudgifter til boligsikring, jf. tabel 5.
Tabel 5. Økonomiske konsekvenser af en ændring i boligstøttereglerne
Mio. kr. 2020-pl
2020
2021
Stat
-0,8
-0,8
Boligsikring
-0,8
-0,8
Kommune
-0,8
-0,8
Heraf øvrige indkomstoverførsler
-0,8
-0,8
I alt (før skat og tilbageløb)
-1,6
-1,6
2022
-0,8
-0,8
-0,8
-0,8
-1,6
2023
-0,8
-0,8
-0,8
-0,8
-1,6
3.1.4. Statslige IT-udgifter
Forslag om krav om jobsøgning og frist for at joblogge samt forslag om, at rimelige grunde skal tænkes ind
ved anvisning af tilbud forudsætter afholdelse af statslige IT-udgifter, jf. tabel 6. Udgifterne vedrører
tilpasning af IT-systemer i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Der er yderligere IT-udgifter på 0,1
mio. kr. i 2024.
78
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
2085077_0079.png
Tabel 6: Statslige IT-udgifter
Mio. kr. 2020-pl
Stat
Kommune
I alt (før skat og tilbageløb)
Der er foretaget afrundinger
2020
0,2
0,0
0,2
2021
0,2
0,0
0,2
2022
0,2
0,0
0,2
2023
0,1
0,0
0,1
3.1.6. Statslige driftsudgifter
Det indgår i aftalen, at der skal foretages en opfølgning på sanktionsaftalens virkninger ved at gennemføre
fokusrevisioner på udvalgte indsatsområder, som Beskæftigelsesministeriet udvælger på baggrund af en
nærmere vurdering af ordningernes risiko, væsentlighed og kompleksitet. Der er afsat 4 mio. kr. årligt i
2020-2022 til at gennemføre to årlige fokusrevisioner, jf. tabel 5.
Det er endvidere aftalt, at der skal være en tæt opfølgning på kommunernes brug af sanktioner. Der er
derfor afsat 1 mio. kr. årligt i 2020-2022 til, at Ankestyrelsen skal udarbejde tre praksisundersøgelser om
kommunernes brug af sanktionsreglerne.
I aftalen indgår der et forslag om at oprette en hotline i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samt
at styrelsen skal opsøge og vejlede kommuner, der har vedvarende problemer på sanktionsområdet m.v.
Forslaget om pligt til at politianmelde vil medføre merudgifter til politi, anklagemyndighed samt domstole
på 2,4 mio. kr. i 2020, 3,4 mio. kr. i 2021-2022 og 7,9 mio. kr. i 2023. Fuldt indfaset i 2024 forventes
forslaget at medføre merudgifter på 9,3 mio. kr.
Tabel 7. Statslige driftsudgifter
Mio. kr. 2020 pl
Stat
Opfølgning på sanktionsaftalens virkninger (øvrig drift)
Tæt opfølgning på brugen af sanktioner (øvrig drift)
Oprettelse af hotline samt opsøgning og vejledning til kommuner (løn)
Pligt til at politianmelde
Kommune
I alt (før skat og tilbageløb)
2020
8,4
4,0
1,0
1,0
2,4
0,0
8,4
2021
9,4
4,0
1,0
1,0
3,4
0,0
9,4
2022
9,4
4,0
1,0
1,0
3,4
0,0
9,4
2023
8,9
0,0
0,0
1,0
7,9
0,0
8,9
3.2 Økonomiske og implementeringskonsekvenser for det offentlige af forslaget om at afskaffe den
kommunale medfinansiering af efterlevelseshjælp
Forslaget om at afskaffe den kommunale medfinansiering af efterlevelseshjælp efter kapitel 10 a i lov om
aktiv socialpolitik vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for det offentlige samlet set, i det
ændringen til 100 pct. statsfinansiering modregnes i bloktilskuddet til kommunerne, som vil reduceres
tilsvarende. Det er skønnet at forslaget vil medføre mindreudgifter på 1,2 mio. kr. årligt i kommunerne og
tilsvarende medføre statslige merudgifter på 1,2 mio. kr. årligt.
79
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
2085077_0080.png
Forslaget vil lette administrationen i forbindelse med finansieringen for kommunerne og Udbetaling
Danmark.
Tabel 8: Samlede økonomiske konsekvenser af forslaget
Mio. kr. 2020-pl
Stat
Kommune
I alt (før skat og tilbageløb)
2020
1,2
-1,2
0,0
2021
1,2
-1,2
0,0
2022
1,2
-1,2
0,0
2023
1,2
-1,2
0,0
Lovforslaget lever op til de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning, jf. aftale om
digitaliseringsklar lovgivning indgået af Folketingets partier i januar 2018, idet lovforslagets ovennævnte
indhold understøtter muligheden for digital administration under hensyntagen til borgernes data- og
retssikkerhed.
Lovforslaget er udformet under hensyntagen til ambitionen i aftale om en digitaliseringsklar lovgivning, så
loven kan understøttes digitalt. Lovteksten er i videst muligt omfang udformet med objektive kriterier, så
lovgivningen er digitaliseringsklar og der er mulighed for effektiv it-anvendelse i kontroløjemed.
Reglerne er formuleret teknologineutralt, så de også kan rumme fremtidig teknologisk udvikling og med
lovforslaget bliver flere ordninger understøttet af digitale løsninger.
Ved udarbejdelse af lovforslaget, er der taget højde for at anvende den eksisterende offentlige it-
infrastruktur, herunder f.eks. Jobnet, og at behandlingen af borgernes oplysninger kan finde sted inden for
rammerne af databeskyttelsesreglerne.
Hensigten er, at de mange data på beskæftigelsesområdet bringes bedre i spil til gavn for kommuner,
borgere og virksomheder.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.
De fem principper for agil, erhvervsrettet regulering, som skal gøre det lettere at anvende nye digitale
teknologier og forretningsmodeller, herunder 1) muliggør anvendelse af nye forretningsmodeller, 2)
teknologineutral, 3) mere enkel og formålsbestemt, 4) helhedstænkende og 5) sikrer brugervenlig
digitalisering, vurderes ikke at være relevante i forhold til indeværende lovforslag.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har administrative konsekvenser for jobparate og åbenlyst uddannelsesparate borgere, da der
fremover stilles krav om, at disse personer skal indgå en aftale om jobsøgning med kommunen ved første
jobsamtale og derefter skal der løbende indgås aftaler om jobsøgning.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
80
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
2085077_0081.png
7. Forholdet til EU-retten
Forslaget vurderes ikke at have EU-retlige konsekvenser.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 28. januar til og med den 25. februar 2019 været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Ankestyrelsen, ATP, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE),
Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Business Danmark, DAK, Danmarks Frie Fagforening, Danske
Advokater, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Dansk
Retspolitisk Forening, Danske Revisorer, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Det faglige hus,
Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og
arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forhandlingsfællesskabet, Frie
Funktionærer, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, KL, Landsforeningen af
nuværende og tidligere Psykiatribrugere (LAP), Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse,
Rigsrevisionen, Rådet for Psykisk Sårbare på arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, SAND – De
hjemløses landsorganisation, Udbetaling Danmark og Ældresagen.
Et tilrettet udkast til lovforslaget har i perioden fra den 3. til og med den 18. oktober 2019 været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Ankestyrelsen, ATP, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE),
Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Business Danmark, DAK, Danmarks Frie Fagforening, Danske
Advokater, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Dansk
Retspolitisk Forening, Danske Revisorer, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Det faglige hus,
Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og
arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forhandlingsfællesskabet, Frie
Funktionærer, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, KL, Landsforeningen af
nuværende og tidligere Psykiatribrugere (LAP), Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse,
Rigsrevisionen, Rådet for Psykisk Sårbare på arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, SAND – De
hjemløses landsorganisation, Udbetaling Danmark og Ældresagen.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/-
mindreudgifter (hvis ja, angiv
omfang)
Stat:
2020: -6,4 mio. kr.
2021: -6,4 mio. kr.
2022: -6,4 mio. kr.
2023: -6,4 mio. kr.
Kommuner:
2020: -20,7 mio. kr.
2021: -20,7 mio. kr.
2022: -20,7 mio. kr.
2023: -20,7 mio. kr.
Regioner: Ingen
Negative
konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang)
Stat:
2020: 9,8 mio. kr.
2021: 10,8 mio. kr.
2022: 10,8 mio. kr.
2023: 10,2 mio. kr.
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Kommuner: Ingen
Regioner: Ingen
81
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
2085077_0082.png
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Er i strid med de fem principper
for implementering af
erhvervsrettet EU-regulering /Går
videre end minimumskrav i EU-
regulering
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
JA
NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
I lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og
forskellige andre love blev § 2, nr. 8, nyaffattet som følge af konsekvensændringer i denne lov i forhold til
affattelsen i § 6, nr. 3, i lov nr. 174 af 27. februar 2019 om ændring af udlændingeloven, integrationsloven,
repatrieringsloven og froskellige andre love, hvor integrationsydelsen ændrer betegnelse til selvforsørgelses-
og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.
Som følge af nogle af de foreslåede ændringer i nærværende lovforslag er der behov for at nyaffatte
bestemmelsen igen og samtidigt ophæve § 2, nr. 8, i lov nr. 551 af 7. maj 2019.
Baggrunden er, at ændringen af betegnelsen for integrationsydelse er indarbejdet i forslaget til § 13 d, stk.
1 og 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 11.
§ 35, stk. 5, foreslås nyaffattet, jf. lovforslagets § 1, nr. 15, hvorfor ændringen af betegnelsen for
integrationsydelse er medtaget her.
§ 42, stk. 2 og 3 samt § 43, stk. 2, er ophævet i bestemmelserne, idet § 42, stk. 1-4, og § 43, stk. 1-3, er
foreslået nyaffattet ved dette lovforslags § 1, nr. 25 og 30.
Bestemmelsen foreslås derfor affattet således, at i
§ 8, stk. 2, 1. pkt., § 8 a, stk. 1 og 2, § 10 e, 1. pkt., § 11,
stk. 1, stk. 5, 1. pkt.,
og
stk. 11, 1. pkt., § 13 a, stk. 1, 3. pkt., § 13 b, stk. 1, 1. pkt., § 13 f, stk. 10, nr. 1, § 25 a,
stk.1, 1. og 2. pkt., § 25 b, stk. 6, nr. 1,
og
stk. 8, § 25 c, stk. 4, § 31, stk. 1, 1. pkt., § 34, stk. 7, § 44 a, 1. pkt.,
82
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
to steder i
§ 82 a, stk. 1, 3. pkt.,
i
§ 89, stk. 3, 1. pkt.,
og
§ 96 a, stk. 1, 1. pkt.,
ændres betegnelsen
integrationsydelse til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse.
For denne del af forslaget er der tale om en lovteknisk ændring.
Til nr. 2 (§ 10, stk. 3)
Efter den gældende regel i § 10, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik fremgår det, at i sager efter kapitel 7
skal kommunen foretage opfølgning senest 6 måneder efter, at der er udbetalt ledighedsydelse første gang.
Tilsvarende gælder i sager, hvor personer, der er omfattet af § 2, nr. 6, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, får tilbud om ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i samme lov. Herefter skal
opfølgningen ske senest 12 måneder efter, at sagen sidst har været vurderet. I sager om ledighedsydelse, hvor
der skal ske en revurdering efter § 74 c, stk. 1, 2. pkt., træder denne revurdering i stedet for opfølgning efter
3. pkt.
Ved en fejl blev der i § 10, stk. 3, ikke foretaget en ændring af henvisningen til § 2, nr. 6, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats til § 6, nr. 11, i forbindelse med lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om
organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om
sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre love, hvori der blev foretaget konsekvensændringer
som følge af lov nr. 548 af 7. maj 2019 om lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at henvisningen i § 10, stk. 3, 2. pkt., ændres fra § 2, nr. 6 til § 6, nr. 11.
Med ændringen vil henvisningen herefter henvise til den korrekte bestemmelse vedrørende målgrupper i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Til nr. 3
I lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og
forskellige andre love blev § 2, nr. 15, nyaffattet som følge af konsekvensændringer i denne lov i forhold til
affattelsen i § 6, nr. 5, i lov nr. 174 af 27. februar 2019 om ændring af udlændingeloven, integrationsloven,
repatrieringsloven og forskellige andre love, hvor integrationsydelsen ændrer betegnelse til selvforsørgelses-
og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.
Som følge af nogle af de foreslåede ændringer i nærværende lovforslag er der behov for at nyaffatte
bestemmelsen igen og samtidigt ophæve § 2, nr. 15, i lov nr. 551 af 7. maj 2019.
§ 43, stk. 1, er foreslået nyaffattet ved dette lovforslags § 1, nr. 26, hvorfor denne bestemmelse ikke skal
fremgå af opremsningen i § 2, nr. 15, i lov nr. 551 af 7. maj 2019.
Bestemmelsen foreslås derfor affattet således, at i
§ 10 f, stk. 1, § 10 g, stk. 1, § 10 h, stk. 1, § 10 i, stk. 1, §
11, stk. 4, 1.
og
2. pkt., stk. 6, 2. pkt.,
og
stk. 11, 3. pkt., § 12, stk. 2, 1. pkt., § 13, stk. 13, § 13 f, stk. 3, stk. 4,
2. pkt., stk. 5
og
stk. 7, 3. pkt., § 22, stk. 1,
to steder i
§ 25 b, stk. 11,
to steder i
§ 26, stk. 2
og i
stk. 8, 1. pkt.,
i
§ 82 a, stk. 3,
og
§ 91, stk. 3,
ændres betegnelsen integrationsydelse til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse
eller overgangsydelse.
For denne del af lovforslaget er der tale om en lovteknisk ændring.
83
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Til nr. 4
Efter den gældende regel § 10 f i lov om aktiv socialpolitik, kan en ydelsesmodtager alene modtage ydelser
efter kapitel 4, 6 a, 6 b, 6 c og 7 med et beløb, der svaret til satsen for integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og
3, i lov om aktiv socialpolitik i en periode på 3 år, når personen ved endelig dom findes at have overtrådt
straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet,
straffelovens § 114 j, stk. 1, eller for at have været i udlandet i strid med et udrejseforbud fastsat i medfør af
paslovens § 2 b i lov om pas til danske statsborgere m.v., og personen for den periode, dommen omfatter, har
fået udbetalt en eller flere af en række udtømmende nævnte ydelser, herunder integrationsydelse og andre
ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, jf. den gældende § 10 f, stk. 1, nr. 7.
Det foreslås, at modtagelse af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse – ligesom
modtagelse af integrationsydelse efter de gældende regler – i en periode, hvor ydelsesmodtageren ved
endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g
for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk.
1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., alene vil kunne modtage ydelser efter kapitel 4, 6 a, 6 b, 6 c og 7
i loven med et beløb, der svaret til satsen for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse i en
periode på 3 år.
Forslaget er en konsekvens af lov nr. 174 af 27. februar 2019 om ændring af udlændingeloven,
integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love, hvorefter integrationsydelse fra 1. januar
2020 ændrer betegnelse til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.
Henvisningen til kapitel 4, 6 a, 6 b, 6 c og 7 tager udgangspunkt i lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af
lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om
sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre love.
Der er med ændringen ikke tilsigtet en ændring af retstilstanden. Der henvises til punkt 2.22 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 5 (§ 13, stk. 7)
Det følger af den gældende regel i § 13, stk. 2, og 3, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen har pligt til
at vurdere, om en modtager af hjælp fortsat opfylder betingelserne for at få hjælpen ved at udnytte sine
arbejds- eller uddannelsesmuligheder, hvis personen afslår henvist arbejde, udebliver fra jobsamtaler,
undlader at give meddelelse om sygdom i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller skal deltage i en samtale om led i sygeopfølgning m.v.
Videre fremgår det af den gældende regel i § 13, stk. 5, i loven, at det er en betingelse for at få hjælp, at
ansøgeren og dennes ægtefælle tager imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., beskæftigelsesfremmende
foranstaltninger eller deltager i de enkelte dele af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller
introduktionsprogrammet efter integrationsloven, medmindre ansøgeren i medfør af § 105 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller § 16, stk. 4, 1. pkt., i integrationsloven ikke er forpligtet til at tage imod tilbud.
Har ansøgeren om uddannelseshjælp ikke en ungdomsuddannelse, er det endvidere en betingelse for at få
uddannelseshjælp, at personen deltager i en læse-, skrive- og regnetest. Har ansøgeren om kontanthjælp ikke
en ungdomsuddannelse, skal jobcenteret tilbyde personen at deltage i en læse-, skrive- og regnetest, hvis
84
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
personen efterspørger testen, medmindre kommunen vurderer, at personen åbenlyst ikke har behov for
testen, eller hvis personen er omfattet af et selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller
introduktionsprogram efter integrationsloven.
Det fremgår desuden af den gældende regel i § 13, stk. 6, i loven, at for ansøgere, der modtager
uddannelseshjælp efter § 23 i loven, er det en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren medvirker ved
beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i form af aktiviteter pålagt efter § 30 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Herudover fremgår det af den gældende regel i § 13, stk. 7, i loven, at ønsker ansøgeren eller dennes
ægtefælle at modtage eller modtager ansøgeren eller dennes ægtefælle hjælp som uddannelses- eller jobparat,
har de dog ikke pligt til at udnytte deres uddannelses- eller arbejdsmuligheder ved at tage imod et tilbud om
uddannelse eller arbejde efter stk. 1 eller tilbud eller beskæftigelsesfremmende foranstaltninger efter stk. 5,
hvis
1) tilbuddet ikke kan anses for et rimeligt tilbud på grund af forhold, der vedrører tilbuddets indhold,
2) den pågældende ikke kan deltage i uddannelse eller arbejde på grund af sygdom eller der er risiko for, at
helbredet forringes, hvis den hidtidige uddannelse eller det hidtidige arbejde fortsættes,
3) afstanden mellem bopæl og uddannelses- eller arbejdssted medfører en urimelig belastning af den
pågældende på grund af transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport,
4) den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption,
5) den pågældende er nødt til at passe sine børn og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed,
6) den pågældende modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn, handicappet
voksen eller døende nærtstående eller efter barselsloven til pasning af alvorligt sygt barn,
7) den pågældende har ret til ferie,
8) den pågældende aftjener værnepligt,
9) arbejdet er omfattet af en overenskomstmæssig konflikt eller
10) arbejdet omfatter udvikling og fremstilling af krigsmateriel.
I de gældende regler er der således en udtømmende liste på 10 rimelige grunde (forklaringer), der
medfører, at personen ikke har pligt til at opfylde sin rådighedsforpligtelse og derfor ikke skal have en
sanktion, hvis den pågældende afslår et tilbud om arbejde, ophører i et arbejde, undlader at deltage i en aktiv
indsats eller ikke møder til indkaldte jobsamtaler, sygeopfølgningssamtaler, rådighedsvurderinger m.v. Det
gælder både, hvis personen afviser et henvist arbejde eller aktivt tilbud m.v., hvis personen f.eks. ophører i et
aktivt tilbud, eller hvis personen ikke medvirker i tilbud eller aktiviteter, som det forudsættes i lovgivningen.
Det er kommunen, der vurderer, om personen har en rimelig grund.
En del af de rimelige grunde kan være overlappende eller forældede. Mange forekommer at være
overflødige, da deres indhold mere hensigtsmæssigt burde være reguleret i forbindelse med afgivelse af
tilbud, henvisning til arbejde eller indkaldelsen til jobsamtale m.v. og ikke først i forbindelse med den
efterfølgende pålæg af en sanktion.
Det foreslås derfor, at den udtømmende liste med rimelige grunde afskaffes, så kommunerne allerede
ved afgivelsen af tilbud, henvisningen til arbejde, indkaldelsen til jobsamtale m.v. vil skulle tage højde for,
om personen vil kunne deltage i tilbuddet m.v. Hvis personen f.eks. på grund af sit helbred ikke vil kunne
deltage i et konkret tilbud, skal kommunen slet ikke afgive tilbuddet, men finde et andet tilbud eller en
85
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
beskæftigelsesfremmende foranstaltning eller lignende, som personen kan deltage i. Hermed er det
hensigten, at personen fra start får en indsats, som pågældende har forudsætninger for og pligt til at deltage i.
Det foreslås som konsekvens heraf, at oplistningen af de 10 rimelige grunde i
§ 13, stk. 7,
i lov om aktiv
socialpolitik udgår i forbindelse med afgivelsen af tilbud, henvisningen til arbejde, indkaldelsen til
jobsamtaler m.v. Der vil med hjemmel i forslaget til § 13, stk. 15, blive fastsat nærmere regler i
bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om, at ved henvisning til arbejde, afgivelsen af tilbud m.v.,
skal dette ske under hensyn til de forhold, som i dag er rimelige grunde for afslag eller ophør ved henvist
arbejde, tilbud m.v. I bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats vil der således blive fastsat nærmere
regler om, at henvisning til arbejde og afgivelsen af tilbud m.v. skal ske i overensstemmelse med den
transporttid, personen må acceptere, samt tage hensyn til oplysninger om børnepasningsproblemer og
helbredsmæssige problemer i forhold til arbejdet eller tilbuddet m.v.
Det foreslås endvidere, at hvis en person i perioden efter afgivelsen af tilbuddet, henvisningen til arbejde,
indkaldelsen til jobsamtale m.v. udebliver fra tilbuddet, samtalen m.v., vil kommunen skulle vurdere, om der
foreligger en rimelig grund til ikke at møde frem, f.eks. egen opstået sygdom, børnepasningsproblemer m.v. I
disse situationer vil kommunen ikke skulle sanktionere personen, hvis den pågældende havde en rimelig
grund til ikke at møde frem. Der vil blive fastsat nærmere regler herom i bekendtgørelsesform, jf. forslagets
§ 1, nr. 7.
Det foreslås således, at det af forslaget til § 13, stk. 7, kommer til at fremgå, at ønsker ansøgeren eller
dennes ægtefælle at modtage eller modtager ansøgeren eller dennes ægtefælle hjælp som uddannelses- eller
jobparat, vil de dog ikke have pligt til at udnytte deres uddannelses- eller arbejdsmuligheder ved at deltage i
tilbud om uddannelse eller arbejde efter stk. 1, tilbud eller beskæftigelsesfremmende foranstaltninger m.v.
efter stk. 5, eller beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i form af aktiviteter pålagt efter § 30 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats efter stk. 6, hvis den pågældende har en rimelig grund til ikke at deltage.
Forslaget indebærer, at kommunen allerede ved afgivelsen af tilbud, henvisning af arbejde, indkaldelsen til
jobsamtaler m.v. vil skulle tage stilling til, om der foreligger en rimelig grund til, at personen ikke skal
opfylde sin rådighedsforpligtelse. I forhold til afgivelsen af tilbud m.v. vil kommunen skulle tage stilling til,
om tilbuddet er rimeligt og tilpasset personens konkrete situation. Det vil være kommunens ansvar at sikre,
at tilbuddet er rimeligt og tilpasset personens konkrete situation, inden tilbuddet afgives. Der vil blive fastsat
nærmere regler herom i bekendtgørelsesform, jf. forslagets § 1, nr. 7.
Personen vil i perioden fra indkaldelsen til jobsamtale, inden påbegyndelsen af tilbud m.v. kunne få en
rimelig grund til ikke at møde frem f.eks. som følge af egen opstået sygdom, børnepasningsproblemer m.v. I
disse tilfælde vil kommunen skulle vurdere, om personen har fået en rimelig grund til ikke at møde frem.
Mens personen deltager i tilbuddet m.v., vil der endvidere kunne opstå forhold, som medfører, at den
pågældende får en rimelig grund til ikke at deltage. Det vil f.eks. kunne være sygdom og andre særlige
omstændigheder, som kommunen ikke har kunnet tage højde for ved afgivelsen af tilbuddet, og som
kommunen vil skulle tage stilling til, når situationen opstår. I denne vurdering vil kommunen kunne lade
andre rimelige grunde indgå, som ikke er indeholdt i den nuværende udtømmende liste. Det kan f.eks. være
begravelse af nærtstående, eller at personen skal til jobsamtale.
86
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Med forslaget vil kommunen ikke skulle gennemgå en tjekliste af udtømmende rimelige grunde, men skal
tage udgangspunkt i en konkret vurdering af den enkelte persons situation.
Bemyndigelsen i forslagets § 1, nr. 7, i loven vil bl.a. blive anvendt til i bekendtgørelsesform at fastsætte
nærmere regler om de rimelige grunde til, at en modtager af hjælp uden sanktionsmæssige konsekvenser kan
ophøre med at deltage i et aktivt tilbud m.v. Det vil blive nærmere præciseret, at kommunen skal tage
udgangspunkt i den enkelte persons situation, og at listen på de 10 hidtil gældende rimelige grunde sammen
med andre grunde vil kunne indgå i kommunens vurdering.
For en person, som er fraværende eller helt ophører i et tilbud, som vedkommende har pligt til at deltage
i, skal kommunen vurdere, om manglende overholdelse af pligten skyldes en rimelig grund, som f.eks. egen
sygdom, opståede børnepasningsproblemer eller transportproblemer f.eks. i forbindelse med omlægning af
køreplaner for busser, tog m.v.
Personens retssikkerhed vil ikke blive ændret med forslaget. De rimelige grunde vil således fortsat være
gældende både i forbindelse med, at kommunerne afgiver et tilbud, indkalder til jobsamtaler, henviser til
arbejde m.v., og hvis personen under deltagelsen i tilbuddet eller forud for en selvbooket jobsamtale eller
påbegyndelse af henvist arbejde m.v. får en rimelig grund til ikke at deltage, f.eks. sygdom. Forslagets
formål er således at præcisere, at der vil kunne være andre rimelige grunde til, at en person ikke skal opfylde
sin rådighedsforpligtelse, f.eks. at den pågældende skal til begravelse. Personen vil endvidere kunne udnytte
sin klageadgang, hvis den pågældende har fået en sanktion og er uenig i kommunens afgørelse.
Personens retssikkerhed bevares dermed uændret med forslaget, mens det samtidig tydeliggøres, at
kommunerne har ansvaret for, at de tilbud m.v., der afgives, er rimelige og individuelt tilpassede den
enkeltes situation.
Forslaget er udformet med afsæt i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats i forhold
til henvisningen til §§ 30 og 105.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.3.2.
Til nr. 6 (§ 13, stk. 8)
Det fremgår af den gældende regel i § 13, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik, at ønsker ansøgeren at
modtage eller modtager ansøgeren hjælp som aktivitetsparat, skal kommunen vurdere, om der i det enkelte
tilfælde foreligger andre forhold end de i stk. 7 nævnte, der kan begrunde, at den pågældende ikke har pligt
til at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse for
ansøgerens eller modtagerens ægtefælle.
Efter bestemmelsen skal kommunen således vurdere, om der er andre forhold end de udtrykkeligt
nævnte i § 13, stk. 7 ("rimelige grunde"), der kan begrunde, at personen ikke har pligt til at udnytte sine
uddannelses- eller arbejdsmuligheder. Det kan f.eks. være svær psykisk sygdom, hjemløshed eller
misbrugsproblemer.
For aktivitetsparate personer gælder, at kommunen ikke skal sanktionere, hvis kommunen vurderer, at
en sanktion ikke fremmer personernes rådighed. I de tilfælde, hvor en aktivitetsparat modtager af hjælp ikke
er i stand til at reagere på en økonomisk sanktion, skal der derfor ikke sanktioneres.
87
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Kommunen skal i den forbindelse vurdere, om sanktionen i den konkrete situation vil fremme personens
rådighed i forhold til arbejde eller uddannelse. Hvis det ikke er tilfældet, skal personen ikke have en
sanktion.
Kommunen skal inddrage de oplysninger, som kommunen har om personens forhold, i den konkrete
vurdering af, om der er forhold, der kan begrunde, at personen ikke skal have en sanktion. Kommunen skal
også inddrage de oplysninger, kommunen har om personens grund til at udeblive m.v.
Forud for sanktionering af en aktivitetsparat person skal kommunen derudover have udtømt alle rimelige
muligheder for at komme i personlig kontakt (dialog) med personen, for at kommunen kan vurdere, om
personen har haft en rimelig grund, f.eks. alvorlig psykisk sygdom eller misbrugsproblemer, til at udeblive
fra et tilbud m.v.
Det foreslås i
§ 13, stk. 8,
i lov om aktiv socialpolitik at ændre bestemmelsen, så det kommer til at
fremgå, at i vurderingen efter stk. 8, kan andre forhold end de rimelige grunde, som indgår i vurderingen
efter stk. 7, og regler fastsat i medfør af stk. 15, indgå.
Forslaget til ændringen i § 13, stk. 8, i loven er en konsekvens af, at den udtømmende liste med rimelige
grunde til, at en person ikke skal opfylde sin rådighedsforpligtelse i § 13, stk. 7, foreslås at udgå, idet
kommunen ved vurderingen af, om der foreligger en rimelig grund, ikke vil skulle gennemgå en tjekliste af
udtømmende rimelige grunde, men vil skulle tage udgangspunkt i en konkret vurdering af den enkelte
persons situation. Der er ikke tale om indholdsmæssige ændringer i bestemmelsen.
For aktivitetsparate personer vil det fortsat efter forslaget gælde, at kommunen ikke vil skulle
sanktionere, hvis kommunen vurderer, at en sanktion ikke vil fremme personernes rådighed. I de tilfælde,
hvor en aktivitetsparat modtager af hjælp ikke vil være i stand til at reagere på en økonomisk sanktion, vil
der derfor ikke skulle sanktioneres.
Kommunen vil i den forbindelse skulle vurdere, om sanktionen i den konkrete situation vil fremme
personens rådighed i forhold til arbejde eller uddannelse. Hvis det ikke vil være tilfældet, vil personen ikke
skulle have en sanktion.
Kommunen vil efter forslaget skulle inddrage de oplysninger, som kommunen har om personens forhold, i
den konkrete vurdering af, om der er forhold, der vil kunne begrunde, at personen ikke skal have en sanktion.
Kommunen vil også skulle inddrage de oplysninger, kommunen har om personens grund til at udeblive m.v.
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 5 og de almindelige bemærkninger afsnit 2.3.2.
Til nr. 7 (§ 13, stk. 15)
Det fremgår af den gældende regel i § 13, stk. 15, i lov om aktiv socialpolitik, at
beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætter nærmere regler om
anvendelsen af bestemmelserne i § 13, stk. 1-7, herunder regler om, hvornår kommunen skal kræve
frigørelsesattest, hvis ansøgeren eller ægtefællen har deltidsarbejde.
Det foreslås i
§ 13, stk. 15,
at ændre "stk. 1-7" til: "stk. 1-8".
88
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås derudover, at der som
2. pkt.,
indsættes bemyndigelse til, at beskæftigelsesministeren efter
forhandling med integrationsministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om anvendelsen af
bestemmelserne i § 13, stk. 1-8, for personer, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller
overgangsydelse og er omfattet af et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram efter
integrationsloven.
Bemyndigelsen i forslaget til § 13, stk. 15, i loven, hvorefter beskæftigelsesministeren efter forhandling
med Beskæftigelsesrådet vil kunne fastsætte nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i § 13, stk.
1-8, vil blive anvendt til i bekendtgørelsesform at fastsætte nærmere regler om, dels at der ved afgivelsen af
tilbud og beskæftigelsesfremmende foranstaltninger og ved henvisning til arbejde m.v. skal tages højde for,
om der er en rimelig grund til, at tilbuddet ikke skal afgives, f.eks. at personen ikke kan deltage i tilbuddet
m.v. på grund af sygdom, børnepasningsproblemer eller transportvanskeligheder, dels at personer, der har en
rimelig grund til ikke at deltage i et tilbud, beskæftigelsesfremmende foranstaltninger m.v., henvist arbejde
m.v., vil kunne ophøre uden sanktionsmæssige konsekvenser.
For personer, der er omfattet af et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram efter
integrationsloven, foreslås det, at bemyndigelsen vil blive anvendt til i bekendtgørelsesform at fastsætte
nærmere regler efter forhandling mellem integrationsministeren og beskæftigelsesministeren om anvendelsen
af bestemmelserne i § 13, stk. 1-8. Bemyndigelsen vil bl.a. blive anvendt til i bekendtgørelsesform at
fastsætte nærmere regler om de rimelige grunde til, at en modtager af hjælp uden sanktionsmæssige
konsekvenser vil kunne ophøre med at deltage i et aktivt tilbud m.v.
Det vil blive nærmere præciseret, at kommunen vil skulle tage udgangspunkt i en konkret vurdering af den
enkelte persons situation, og at listen med de 10 hidtil gældende rimelige grunde vil kunne indgå i
kommunens vurdering. Kommunen vil dog også skulle vurdere, om der vil kunne være andre rimelige
grunde til, at en person ikke skal stå til rådighed, f.eks. at personen skal til begravelse af nærtstående eller til
jobsamtale.
Det vil endvidere blive fastsat, at for en person, som er fraværende eller helt ophører i et tilbud, som
vedkommende har pligt til at deltage i, skal kommunen vurdere, om den manglende overholdelse af pligten
skyldes en rimelig grund som f.eks. egen sygdom, opståede børnepasningsproblemer eller
transportproblemer f.eks. i forbindelse med omlægning af køreplaner for busser, tog m.v. I forbindelse med
at en person udebliver fra et tilbud m.v., skal kommunen partshøre personen, som derved vil have mulighed
for at oplyse, om pågældende havde en rimelig grund til at udeblive m.v.
Personens retssikkerhed vil ikke blive ændret ikke med forslaget. De rimelige grunde vil således fortsat
være gældende, både i forbindelse med at kommunerne afgiver et tilbud, indkalder til jobsamtaler, henviser
til arbejde m.v., og hvis personen under deltagelsen i tilbuddet eller forud for en selvbooket jobsamtale eller
påbegyndelse af henvist arbejde m.v. får en rimelig grund til ikke at deltage, f.eks. egen sygdom. Personen
vil endvidere kunne udnytte sin klageadgang, hvis den pågældende har fået en sanktion og er uenig i
kommunens afgørelse.
Den foreslåede bemyndigelse i § 13, stk. 15, i lov om aktiv socialpolitik til at fastsætte regler om
anvendelsen af § 13, stk. 8, i loven vil blive anvendt til i bekendtgørelsesform at fastsætte nærmere regler
om, at kommunen for aktivitetsparate modtagere af hjælp skal vurdere, om der er forhold, der vil kunne
89
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
begrunde, at den pågældende ikke skal opfylde sin rådighedsforpligtelse, f.eks. at personen er svært psykisk
syg, misbruger, hjemløs m.v. Kommunen vil således ikke skulle sanktionere en aktivitetsparat person, hvis
kommunen vurderer, at personen ikke vil kunne opfylde sin rådighedsforpligtelse ved f.eks. at møde til en
samtale i jobcenteret på grund af sin psykiske sygdom. Det samme vil gælde, hvis kommunen vurderer, at en
økonomisk sanktion ikke vil medvirke til, at personen opfylder sin rådighedsforpligtelse, men i stedet vil
medføre en forværring i persons samlede livssituation f.eks. i form af hjemløshed m.v.
Der henvises til de almindelige bemærkninger til afsnit. 2.3.
Til nr. 8 (§ 13 a, stk. 3)
Med lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og
forskellige love ophæves § 13 a, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, og § 13 a, stk. 4, bliver herefter § 13 a,
stk. 3. Efter den gældende regel i § 13 a, stk. 3, i loven fremgår det, at en person, som er åbenlyst
uddannelsesparat eller er jobparat, og som modtager hjælp efter § 11, skal være aktivt jobsøgende. Personen
skal overholde de aftaler, der fremgår af Jobnet, og som er indgået med kommunen om, hvordan og inden for
hvilke områder den pågældende skal søge job. Personen skal endvidere løbende registrere alle
jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet. 1.-3. pkt. gælder tilsvarende for en jobparat
integrationsydelsesmodtager, som er omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller
introduktionsprogrammet i integrationsloven, jf. integrationslovens § 26 a, stk. 1. En jobparat
integrationsydelsesmodtager, som er blevet undtaget fra kravet om løbende at registrere sine
jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet, jf. integrationslovens § 26 a, stk. 4, skal dokumentere sin aktive
jobsøgning som aftalt med jobcenteret, jf. integrationslovens § 26, stk. 3.
Det foreslås, at der i
§ 13 a, stk. 3,
i loven indsættes nye punktummer om, at ved første jobsamtale skal
jobparate kontanthjælpsmodtagere, selvforsørgelses- og hjemrejseydelsesmodtagere,
overgangsydelsesmodtagere samt åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og
overgangsydelsesmodtagere indgå en aftale med kommunen om krav til jobsøgningsaktiviteter samt en frist
for at lægge jobsøgningsaktiviteterne i en joblog på Jobnet. Kommunen skal efter udløb af en aftale om
jobsøgningsaktiviteter indgå en ny aftale om jobsøgningsaktiviteter med personen.
Aftalen vil kunne indgås digitalt eller i forbindelse med samtaler i kontaktforløbet.
Når aftale om krav til jobsøgning er indgået mellem personen og jobcenteret, vil aftalen skulle registreres i
”Min Plan” og samtidigt sendes digitalt til personen. Hvis en aftale om krav til jobsøgning bliver ændret,
f.eks. at der bliver stillet øgede krav til, hvor mange job en person skal søge eller der bliver fastsat en ny frist
for, hvornår personen skal lægge sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet, skal kommunen ændre
aftale om krav til jobsøgning i ”Min Plan” og skal sende aftalen digitalt til personen.
Den indgåede aftale om krav til jobsøgning vil således kunne fortsætte uændret i det omfang, personen
efterlever aftalen om krav til jobsøgning og vil først skulle ændres, hvis der sker ændringer i aftalen.
Det foreslås, at kommunen i samarbejde med personen skal tilrettelægge det konkrete indhold af aftalen ud
fra en individuel og konkret vurdering af, hvad der vil være meningsfuldt i den enkelte situation.
Aftalen vil f.eks. kunne indeholde oplysninger om:
90
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
•
•
•
•
•
•
•
Hvor mange job personen skal søge.
Hvilken frist personen har for at søge og dokumentere søgte job i jobloggen.
Inden for hvilke faglige områder personen skal søge.
Konkrete job fra Jobnet som personen skal søge.
Geografisk område der skal søges i.
Andet, f.eks. konkrete job, der skal søges eller andre jobsøgningsaktiviteter.
Om og hvor mange ansøgninger, som personen skal lægge i jobloggen.
Kommunen vil i samarbejde med personen skulle tilrettelægge det konkrete indhold af aftalerne ud fra en
individuel og konkret vurdering af, hvad der vil være meningsfuldt i den enkeltes situation. Der vil således
ikke fra centralt hold blive stillet krav om, at alle ledige skal søge et bestemt antal job inden for en vis
periode.
Kommunen vil skulle give personen individuel støtte, således at det sikres, at kravene til personens
jobsøgning og personens kompetencer matcher, herunder også i forbindelse med kommunens formidling af
kontakt til arbejdsgivere m.v. Kommunen skal endvidere hjælpe personen i forhold til jobsøgning, herunder i
forhold til at anvende joblog og registrere cv-oplysninger på Jobnet.
Det foreslås endvidere, at hvis personen ikke har opfyldt aftalen om jobsøgningsaktiviteter, vil kommunen
kunne indkalde personen til en jobsamtale som led i kontaktforløbet, hvor den manglende overholdelse af
jobsøgningsaftalen vil blive drøftet, herunder om personen har haft en rimelig grund til ikke at opfylde
aftalen om jobsøgningsaktiviteter, f.eks. på grund af længerevarende sygdom. Kommunen kan i den
forbindelse foretage en mundtlig partshøring i relation til sanktionen for manglende opfyldelse af aftalen.
Kommunen vil også kunne vælge at foretage skriftlig partshøring, herunder partshøring i form af en
agterskrivelse, jf. forslaget til § 35, stk. 6, hvis kommunen konstaterer, at personen ikke har levet op til en
aftale om krav til jobsøgning.
Kommunen vil kunne træffe afgørelse om en sanktion, hvis personen ikke har haft en rimelig grund til den
manglende opfyldelse af aftalen, jf. forslaget til § 39, stk. 8.
Betingelserne i aftalen samt personens forklaring på manglende overholdelse af aftalen skal indgå i
grundlaget for kommunens afgørelse om, at personen ikke har overholdt bestemte elementer i aftalen, og at
dette vil medføre en sanktion. Personen forudsættes at være blevet vejledt herom i forbindelse med
ansøgningen om hjælp. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 15 (vejledning).
Eksempel: Hvis en person f.eks. er uddannet murer, og det fremgår af aftalen om jobsøgningsaktiviteter, at
personen skal søge 2 job om ugen i løbet af 4 uger, og personen ikke opfylder aftalen, som følge af at han
skulle passe en syg tante, vil kommunen kunne træffe afgørelse om sanktionering, som følge af at personen
ikke havde en rimelig grund til ikke at opfylde aftalen.
Forslaget er udformet med afsæt i lov nr. 551 af 7 maj 2019 om ændring af lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge,
integrationsloven og forskellige andre love, hvor § 13 a, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik ophæves og § 13
a, stk. 4, bliver til § 13 a, stk. 3, jf. § 13 i lov nr. 551 af 7. maj 2019.
91
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Der henvises til de specielle bemærkninger til § 1, nr. 10, 19 og 21, og de almindelige bemærkninger afsnit
2.2.2.
Til nr. 9 (§ 13 a, stk. 3)
Det foreslås i
§ 13 a, stk. 3, 4. pkt.,
som bliver 6. pkt., at ændre »1.-3. pkt.« til: »1.-5. pkt.«.
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af indsættelsen af nye punktummer i § 13 a, stk. 3, jf.
forslaget til § 1, nr. 8, hvorved 1.-3. pkt. derefter bliver 1.-5- pkt. Der er ikke tale om indholdsmæssige
ændringer.
Til nr. 10 (§ 13 a, stk. 4)
Det fremgår ikke af den gældende regel i § 13 a i lov om aktiv socialpolitik, at beskæftigelsesministeren
kan fastsætte nærmere regler om indgåelsen af aftaler om jobsøgningsaktiviteter m.v.
Det foreslås, at der efter § 13 a, stk. 3, i loven, indsættes et nyt
stk. 4,
hvorefter beskæftigelsesministeren
kan fastsætte nærmere regler om jobsøgningsaktiviteter, herunder om indgåelsen af aftaler om
jobsøgningsaktiviteter m.v.
Det foreslås, at bemyndigelsen i § 13 a, stk. 4, i loven vil kunne anvendes til i bekendtgørelsesform at
fastsætte nærmere regler om det konkrete indhold af jobsøgningsaktiviteterne, herunder om indgåelsen og
indholdet af jobsøgningsaftalen, det antal job personen skal søge og dokumentere på jobloggen, frister for
jobsøgning og dokumentation af jobsøgning m.v. Der vil endvidere kunne fastsættes regler om, at aftale om
krav til jobsøgning skal fremgå af ”Min Plan” og vil skulle sendes til personen digitalt, således at personen
bliver gjort bekendt med de krav, der stilles til pågældendes jobsøgning.
Forslaget er udformet med afsæt i lov nr. 551 ag 7. maj 2019 om ændring af lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge,
integrationsloven og forskellige andre love, hvor § 13 a, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik ophæves og § 13
a, stk. 4, bliver til § 13 a, stk. 3, jf. § 13 i lov nr. 551 af 7. maj 2019.
Til nr. 11 [forslaget til nyaffattet § 13 d]
Det fremgår af den gældende regel i § 13 d, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering fører tilsyn med kommunernes rådighedsvurderinger af jobparate ansøgere
eller modtagere af integrationsydelse eller kontanthjælp. Det fremgår endvidere af lovens § 13 d, stk. 2, at
tilsynet omfatter kommunernes afgørelser om rådighed efter §§ 13-13 c og afgørelser om konsekvenser og
sanktioner efter §§ 36-41.
Det foreslås, at de gældende bestemmelser i § 13 d, stk. 1 og 2, videreføres, dog således at i § 13 d, stk. 2,
nr. 2, ændres fra §§ 36-41 til §§ 36-40 a. Forslaget er en konsekvens af, at § 41 i den gældende lov foreslås
ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 24, og de almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.3.2. Det vil derfor ikke
længere være relevant med en henvisning til § 41 i § 13 d, stk. 2, nr. 2.
Efter den gældende regel i § 13 d, stk. 3, indhenter Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering sager til
gennemsyn fra kommunerne eller får sagerne udleveret til gennemsyn ved tilsynsbesøg i den enkelte
kommune, og efter § 13 d, stk. 4, meddeler styrelsen kommunen, om de gennemgåede afgørelser vurderes at
92
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
være i overensstemmelse med gældende rådigheds- og sanktionsregler, herunder om der fejlagtigt er udbetalt
integrationsydelse eller kontanthjælp med den virkning, at udgiften ikke kan anmeldes til statsrefusion.
Med forslaget til ny § 13 d, stk. 3, erstattes det stikprøvebaserede tilsyn med enkeltsager af en ordning,
hvor Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil føre tilsyn på grundlag af nøgletal baseret på de
lediges registrering af jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på Jobnet og kommunernes indberetninger af
rådighedssanktioner efter §§ 36-40 a. Styrelsen vil skulle indhente en udtalelse fra kommuner med mindre
gode nøgletal eller med en andel af sanktioner, der afviger væsentligt fra landsgennemsnittet. Styrelsen vil
herunder kunne anmode kommunen om at redegøre for, hvilke foranstaltninger kommunen har iværksat eller
vil iværksætte for at forbedre kvaliteten af sagsbehandlingen.
Rådighedstilsynet vil dermed tage udgangspunkt i en registerbaseret benchmarking af kommunerne, og der
vil i almindelighed ikke indgå en vurdering af kommunernes afgørelser i enkeltsager i tilsynet. Det findes
dog hensigtsmæssigt, at styrelsen bevarer en mulighed for at vurdere afgørelser i enkeltsager, hvis der ud fra
en konkret vurdering af resultaterne af benchmarkingen og den opfølgende dialog med kommunerne er
formodning for, at en kommune ikke administrerer i overensstemmelse med rådigheds- og sanktionsreglerne.
Der er ikke tilsigtet ændringer med hensyn til, hvordan styrelsen skal indkalde og gennemgå sagerne fra
kommunerne, og de gældende regler herom i § 13 d, stk. 3 og 4, foreslås derfor videreført.
Det foreslås på den baggrund i forslaget til
§ 13 d, stk. 4,
at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
får hjemmel til i særlige tilfælde at indhente sager til gennemsyn fra kommunerne til brug for tilsynet.
Styrelsen vil endvidere ved tilsynsbesøg i den enkelte kommune kunne få udleveret sager til gennemsyn.
Den foreslåede
§ 13 d, stk. 5,
viderefører ordningen efter den gældende § 13 d, stk. 4, hvorefter Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering meddeler kommunen, om de gennemgåede afgørelser vurderes at være i
overensstemmelse med gældende rådigheds- og sanktionsregler, herunder om der fejlagtigt er udbetalt
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp med den virkning, at udgiften ikke
kan anmeldes til statsrefusion.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.13.2.
Til nr. 12 (§ 13 f, stk. 10, nr. 3 og § 44)
Det fremgår af den gældende regel i § 13 f, stk. 10, nr. 3, at i opgørelsen af perioden med hjælp i
sammenlagt 1 år inden for 3 år til et ægtepar efter stk. 1, nr. 1, eller stk. 3, nr. 1, eller til en ugift person efter
stk. 6, nr. 1, indgår
1) perioder med integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp, som ægteparret eller den ugifte
person har modtaget,
2) perioder, hvor en eller begge ægtefæller eller den ugifte person har deltaget i tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller har
modtaget engangshjælp efter § 25 a, og
3) perioder, hvor der har været fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen efter §§ 35-43.
Det fremgår af den gældende regel i § 44 i lov om aktiv socialpolitik, at beskæftigelsesministeren efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætter nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i §§ 35-
43.
93
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås, at henvisningen i §
13 f, stk. 10, nr. 3
og
§ 44
ændres fra §§ 35-43 til §§ 36-40 a, 42 og 43.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 24, hvorefter § 41 foreslås ophævet. Der
vil med forslaget ikke ske materielle ændringer i § 13 f, stk. 10, nr. 3, og § 44.
Til nr. 13 (§ 25 b, stk. 6 og § 44 a)
Det fremgår af den gældende regel i § 25 b, stk. 6, nr. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at i beregningen af
den samlede hjælp indgår integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp samt tillæg efter §§ 22-25
bortset fra danskbonus efter § 22, stk. 4-8, og tilsvarende beløb til en ægtefælle eller samlever, jf. § 26, stk.
2, med det beløb, der ville have været udbetalt, hvis personen ikke havde været omfattet af § 13 g eller §§
36-43 om fradrag i, nedsættelse og ophør af hjælpen.
Det fremgår af den gældende regel i § 44 a, at opholdskommunen uden forudgående samtykke fra den, der
søger om eller får integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp, kan forlange, at en tidligere
opholdskommune giver oplysninger om afgørelser om sanktioner efter §§ 36-43, hvis oplysningerne herom
er nødvendige for opholdskommunens behandling af sagen. Opholdskommunen skal uanset muligheden for
at indhente oplysningerne uden samtykke forsøge at få samtykke til at indhente oplysningerne.
Det foreslås, at henvisningen i
§ 25 b, stk. 6, nr. 1,
og
§ 44 a
ændres fra: §§ 36-43 til §§ 36-40 a, 42 og 43.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 24, hvorefter § 41 foreslås ophævet. Der
vil med forslaget ikke ske materielle ændringer i § 25 b, stk. 6, nr. 1, og i § 44 a.
Til nr. 14 (til § 34, stk. 5 og § 96 a, stk. 1)
Det fremgår af den gældende regel i § 34, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, at
p
ersoner, der får nedsat
hjælpen efter §§ 36-42, 69 b-f og 69 l-q, får særlig støtte med det beløb, der ville have været udbetalt, hvis de
pågældende ikke havde været omfattet af nedsættelsen.
Det fremgår af den gældende regel i § 96 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at hvis Udbetaling Danmark
udbetaler børnebidrag forskudsvis efter § 11 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,
og bidragsbetaleren modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp og eventuelt
aktivitetstillæg eller barselstillæg, så det samlede beløb til bidragsbetaleren udgør 14.203 kr. eller derover pr.
måned, fradrager den kommune, der udbetaler hjælp til bidragsbetaleren, efter anmodning fra Udbetaling
Danmark et beløb ved udbetalingen til dækning af det børnebidrag, som er udbetalt forskudsvis. I de tilfælde,
hvor beløbet nedsættes som følge af indtægter, formue eller sanktioner efter §§ 36-42, foretager kommunen
fradrag efter 1. pkt. Det samme gælder, hvis beløbet til en ugift person nedsættes efter reglerne i § 13 g.
Kommunalbestyrelsen overfører beløbet til Udbetaling Danmark, jf. dog stk. 2 og 3.
Det foreslås, at henvisningerne i
§ 34, stk. 5,
og
§ 96 a, stk. 1,
i loven ændres fra: §§ 36-42 til §§ 36-40 a,
42 og 43.
Der er tale om en konsekvensrettelse, dels som følge af lovforslagets § 1, nr. 24, hvorefter lovens § 41
ophæves, dels af lovforslagets § 1, nr. 30 til § 43, stk. 1, i loven, hvorefter der ud over tilbagebetaling af
hjælpen i en vis periode også skal ske nedsættelse af hjælpen med 3 sanktionssatser i 3 måneder. Som
konsekvens heraf foreslås det, at § 43 i loven indsættes i bestemmelsen i § 34, stk. 5, i loven, således at
94
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
personen vil få særlig støtte med det beløb, der ville være udbetalt, hvis pågældende ikke havde været
omfattet af nedsættelsen i § 43. Herved vil der blive bragt overensstemmelse i opremsningen af de
sanktionsbestemmelser, som vil skulle indgå i beregningen af § 34, stk. 5.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets til § 1, nr. 20, hvorefter § 41 foreslås ophævet,
og en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 26, hvorefter der indføres en ny sanktion på 3 sanktionssatser pr.
måned i 3 måneder ved udlandsophold og uoplyst arbejde. Der vil med forslaget ikke ske materielle
ændringer i § 96 a, stk. 1.
Der vil med forslaget ikke ske materielle ændringer i § 34, stk. 5, og § 96 a, stk. 1.
Der henvises til bemærkningerne til afsnit 2.5.
Til nr. 15 (til § 35)
Efter den gældende regel i § 35, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, er fradrag i eller nedsættelse eller ophør
af hjælpen efter lovens §§ 36-41 betinget af, at kommunen samtidig med henvisningen til arbejde, afgivelsen
af tilbud, indkaldelsen til samtale m.v. skriftligt har informeret ansøgeren eller modtageren af hjælp om
konsekvensen for hjælpen, hvis en person uden rimelig grund afslår arbejdet, afviser eller udebliver fra
tilbuddet, ikke møder til samtalen m.v. Kommunen skal ligeledes informere om, hvilke skridt personen skal
tage for igen at blive berettiget til hjælp, f.eks. at personen skal henvende sig til kommunen for igen at kunne
få hjælp.
Vejledningen skal efter gældende regler gives, hver gang personen får et tilbud, en henvisning til arbejde,
en indkaldelse til samtale m.v.
Ifølge den gældende regel i § 35, stk. 2, i loven, sker fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen med
virkning fra den dag, hvor ansøgeren eller modtageren af hjælp uden rimelig grund har undladt at opfylde
sine pligter efter §§ 8 a, 13 eller 13 a, jf. dog § 40 a, stk. 1 og 2, i loven. Fradrag og nedsættelser i hjælpen
skal ske inden for 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet. Opgørelse af omfanget af udeblivelse
fra tilbud efter § 36 kan ske som en samlet opgørelse for en måned. Opgørelsen kan således begynde den 20.
i en måned og slutte den 19. måneden efter, således at kommunen kan nå at træffe afgørelse inden månedens
udgang. Partshøring foretages i forbindelse med den samlede månedlige opgørelse.
Efter den gældende regel i § 35, stk. 3, i loven, sker fradrag efter § 36, stk. 2, og §§ 37 og 38 med en
gennemsnitssats pr. dag, hvor personen er udeblevet fra tilbud m.v. Hvis den månedlige hjælp til en person er
nedsat, nedsættes fradraget pr. dag med samme andel. Gennemsnitssatsen fastsættes på grundlag af den
årlige hjælp efter §§ 22-25 og fastsættes pr. dag beregnet på grundlag af en 5-dages-uge.
Af den gældende regel i § 35, stk. 4, i loven, sker nedsættelse af hjælpen efter §§ 39 og 40 med tre gange
dagssatsen, jf. stk. 3.
Ifølge den gældende regel i § 35, stk. 5, loven skal kommunen forud for fradrag i eller nedsættelse eller
ophør af hjælpen efter §§ 36-41 til en aktivitetsparat modtager af integrationsydelse, uddannelseshjælp eller
kontanthjælp have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med personen med
henblik på en vurdering af, om der forelå en rimelig grund til udeblivelsen m.v.
95
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Den enkelte kommune tilrettelægger efter den gældende regel i § 35, stk. 6, i loven opgavefordelingen
mellem den del af kommunen, der udbetaler ydelsen, og jobcenteret i sager efter §§ 35-43.
Beskæftigelsesministeren offentliggør efter den gældende regel i § 35, stk. 7, i loven størrelsen af
fradraget efter stk. 3 og 4.
Det foreslås, at
§ 35
i lov om aktiv socialpolitik nyaffattes.
Det foreslås således, at § 35,
stk. 1,
nyaffattes således, at fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen
efter §§ 36-40 a er betinget af, at kommunen senest ved første jobsamtale efter ansøgning om hjælp vejleder
ansøgeren eller modtageren af hjælp om alle rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner
forbundet med hjælpen. Kommunen skal
1) senest ved første jobsamtale drøfte og gennemgå vejledningen med personen på en måde, så personen
forstår sine rettigheder og pligter,
2) senest ved første jobsamtale sikre, at vejledningen udleveres skriftligt til personen, og at vejledningen
umiddelbart herefter sendes til personen,
3) sikre, at vejledningen gennemgås og gøres tilgængelig for personen hvert halve år, og
4) sikre, at vejledningen gennemgås hyppigere, hvis kommunen konkret vurderer,
a) at personen har behov for det eller
b) personen anmoder kommunen om vejledning.
Med forslaget vil kommunernes tilrettelæggelse af vejledningsindsatsen blive forenklet både i forhold til
indhold og omfang.
Kommunen vil med forslaget altid skulle vejlede ansøgere og modtagere af hjælp om alle rettigheder og
pligter forbundet med hjælpen i forhold til rådighed og sanktioner senest ved første jobsamtale efter, at
personen har henvendt sig til kommunen om hjælp, og vejledningen skal gives skriftligt. Vejledningen vil
således skulle gives senest ved første jobsamtale, og kommunen vil dermed ikke længere have pligt til at
give en ansøger eller modtager af hjælp skriftlig vejledning, hver gang personen får et tilbud, henvises til
arbejde, indkaldes til samtale m.v.
I forbindelse med indkaldelsen til første jobsamtale, vil det af indkaldelsen skulle fremgå, at hvis personen
udebliver fra samtalen, vil kommunen træffe afgørelse om fradrag i hjælpen med en sanktionssats efter § 35,
stk. 4, for hver dag, som personen udebliver fra samtalen. Kommunen vil således ved første jobsamtale
kunne træffe afgørelse om sanktion uanset, at vejledningen ikke er blevet gennemgået med personen. For
aktivitetsparate personer, vil kommunen forud for en afgørelse om sanktion skulle vurdere, om personen har
haft en rimelig grund til at udeblive m.v. efter forslagene til § 13, stk. 7 eller 8, samt regler udstedt i medfør
af § 13, stk. 15.
Kommunen vil skulle vejlede i forhold til alle rettigheder og pligter vedrørende rådighed og sanktioner.
Vejledningen vil derfor ikke længere kun skulle rette sig specifikt mod den konkrete aktivitet, som
kommunen tilbyder eller indkalder personen til. Det betyder, at kommunen ikke længere skal målrette
vejledningen i forhold til, om personen bliver indkaldt til en samtale, et tilbud m.v., hvor vejledningen efter
gældende regler har forskelligt indhold, men vil skulle vejlede om alle rettigheder og pligter forbundet med
hjælpen i forhold til rådighed og sanktioner.
96
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Forslaget betyder, at kommunen senest ved første jobsamtale efter henvendelse om hjælp skal drøfte og
gennemgå vejledningen med personen på en måde, så det sikres, at personen har forstået sine rettigheder og
pligter.
I vejledningen skal følgende klart fremgå:
Hvilke rådighedspligter personen er omfattet af.
Hvilken konsekvens det har for ydelsen, hvis man udebliver fra samtaler eller tilbud m.v. f.eks. fradrag i
eller nedsættelse af hjælpen.
Hvilke skridt personen skal foretage for igen at blive berettiget til hjælpen.
Muligheden for at give en skærpet sanktion efter § 40 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 23, hvis kommunen
vurderer, at personen udviser en manglende vilje til at stå til rådighed, og konsekvenserne af den
skærpede sanktion.
•
•
•
•
Vejledningen skal være enkel og overskuelig, så der bliver sikret en hensigtsmæssig balance mellem
oplysninger om, hvad personen skal, og hvad der vil ske, hvis personen ikke overholder sine forpligtelser,
samt hensynet til, at personen skal opleve, at personen selv har mulighed for at påvirke sin egen situation.
Kommunen vil samtidig skulle sikre, at den skriftlige vejledning bliver udleveret til personen senest ved
den første jobsamtale om hjælp, og at vejledningen umiddelbart herefter bliver sendt til personen.
Kommunen vil herefter skulle sikre, at vejledningen bliver gennemgået og gjort tilgængelig for personen
hvert halve år. Kommunen vil endvidere skulle sikre, at vejledningen bliver gennemgået hyppigere, hvis
kommunen konkret vurderer, at personen har behov for hyppigere vejledning, eller personen selv anmoder
kommunen om vejledning.
Hyppigere gennemgang af vejledningen vil f.eks. kunne være relevant i forhold til aktivitetsparate
modtagere af hjælp, som kan være meget udsatte og skrøbelige personer, der kan have svært ved at overskue
og overholde de forpligtelser, der gælder for at kunne modtage ydelsen, f.eks. på grund af svær psykisk
sygdom, misbrugsproblemer, hjemløshed eller lignende. Nogle vil også på grund af psykiske problemer,
manglende bolig eller andre faste rammer omkring deres tilværelse kunne have svært ved at tilgå og/eller
forholde sig til skriftlige henvendelser fra kommunen, f.eks. indkaldelser til samtaler eller partshøringer i
forbindelse med evt. sanktioner for manglende fremmøde m.v., og vil derfor have behov for hyppigere
gennemgang af vejledningen hos kommunen eller i jobcenteret med henblik på at sikre, at personen forstår
sine rettigheder og pligter. For disse personer vil det kunne være nødvendigt at drøfte vejledningen hver
gang, kommunen indkalder personen til samtale, afgiver tilbud m.v.
Kommunen vil skulle dokumentere på sagen, hvilken vejledning kommunen har givet til personen, og at
vejledningen er udleveret til og gjort tilgængelig for personen, herunder hvornår den er givet, og hvilken
ordlyd den givne vejledning har.
Vejledningen vil desuden skulle gøres tilgængelig for borgeren f.eks. på kommunens hjemmeside, således
at den kan tilgås fra pc, telefon m.v., så det vil være muligt for personen selv at finde oplysningerne.
Kommunen vil i forbindelse med den generelle vejledning efter § 35, stk. 1, også skulle vejlede personen
og evt. dennes ægtefælle om den skærpede rådighedssanktion efter § 40 a, hvorefter kommunen vil kunne
træffe afgørelse om, at en person mister retten til hjælp efter §§ 22-25 i en periode på op til 3 måneder, hvis
97
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
personen har fået en afgørelse om sanktion efter §§ 35-40, og personen på ny tilsidesætter pligten til at stå til
rådighed efter reglerne i §§ 13 og 13 a. Sanktion efter § 40 a vil efter forslaget til § 35, stk. 2, være betinget
af, at kommunen skriftligt har vejledt personen og dennes ægtefælle om den skærpede rådighedssanktion i
forbindelse med afgørelsen om den forudgående sanktion. Den udvidede vejledning skal således også indgå
som en del af den generelle vejledning efter § 35, stk. 1.
Der vil blive udarbejdet en brugervenlig pjece, der skal bidrage til at sikre, at personerne får den
nødvendige vejledning. Kommunerne kan anvende pjecen, når kommunen skal vejlede personen om dennes
rettigheder og pligter, jf. ovenstående
Manglende iagttagelse af vejledningspligten medfører, at kommunen ikke vil kunne træffe afgørelse om
fradrag i, nedsættelse eller ophør af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse,
uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter sanktionsbestemmelserne i §§ 36-40 a i lov om aktiv socialpolitik.
Det vil også være gældende, hvis kommunen ikke kan dokumentere, at vejledningspligten er opfyldt.
Videre foreslås det, at indsætte et nyt
stk. 2,
i § 35, således at det fremgår, at en sanktion efter § 40 a er
betinget af, at kommunen skriftligt har vejledt personen og dennes ægtefælle om den skærpede
rådighedssanktion, hvis kommunen i forbindelse med en afgørelse om en forudgående sanktion påtænker at
træffe afgørelse om en skærpet rådighedssanktion næste gang, personen ikke overholder sin
rådighedsforpligtelse, fordi personen med sin adfærd udviser en manglende vilje til at stå til rådighed for
arbejde, uddannelse, tilbud m.v. Kommunen skal vejlede om
1) konsekvensen for hjælpen, hvis personen igen uden rimelig grund afslår et arbejde, afviser eller
udebliver fra tilbud, ikke møder til samtale m.v.,
2) at personen kun får udbetalt hjælp for de dage, hvor personen opfylder sin rådighedsforpligtelse ved at
deltage i tilbud, møde til samtale eller møde frem i jobcenteret m.v., som anvist af jobcenteret, jf. § 40 a, stk.
2,
3) at personens sag lukkes og hjælpen ophører, hvis personen i en hel kalendermåned ikke møder frem til
aktiviteter, jf. § 40 a, stk. 2, og
4) at ægtefællens sags ligeledes lukkes og hjælpen ophører, hvis personen er omfattet af nr. 3.
Som konsekvens af forslaget om forenkling af kommunernes vejledningspligt i § 35, stk. 1, og den samtidige
skærpelse af den skærpede rådighedssanktion i § 40 a vil brug af den skærpede rådighedssanktion være
betinget af, at kommunen skriftligt har vejledt personen og dennes ægtefælle om den skærpede
rådighedssanktion i forbindelse med afgørelsen om den forudgående sanktion, herunder om konsekvensen
for hjælpen, hvis personen to eller flere gange uden rimelig grund afslår et arbejde, afviser eller udebliver fra
tilbud, ikke er mødt til samtale m.v., og om hvilke skridt personen skal tage for igen at blive berettiget til
hjælp. Kommunen skal endvidere vejlede personen om, at personens sag vil blive lukket og at hjælpen vil
ophøre, hvis personen i en hel kalendermåned ikke er mødt frem til aktiviteter, jf. § 40 a, stk. 2, og at
ægtefællens sag ligeledes vil blive lukket og at hjælpen til ægtefællen vil ophøre, hvis personen er omfattet
af nr. 3, dvs. hvis personens sag lukkes og hjælpen ophører.
Det vil således udtrykkeligt og klart skulle fremgå af afgørelsen vedrørende den forudgående sanktion efter
§§ 35-40, at personen vil kunne få en skærpet rådighedssanktion, hvis den pågældende uden rimelig grund
afslår et arbejde, afviser eller udebliver fra tilbud, ikke møder til samtale m.v., at en skærpet
rådighedssanktion vil betyde, at hjælpen vil kunne bortfalde i 1, 2 eller 3 måneder, og at personen alene vil
kunne få hjælp for de dage, hvor personen møder i den aktivitet, som kommunen har givet personen, jf. § 40
98
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
a, stk. 1 og 2. Det skal desuden fremgå af afgørelsen vedrørende den forudgående sanktion, at kommunen vil
kunne lukke personens sag, jf. lovforslagets § 1, nr. 23 til § 40 a, stk. 8, såfremt den pågældende i en hel
kalendermåned ikke møder i det tilbud, som kommunen har anvist den pågældende, jf. den foreslåede § 40 a,
stk. 2, og at ægtefællens hjælp ligeledes vil ophøre.
Før der vil kunne træffes afgørelse om skærpet sanktion, skal følgende derfor være opfyldt:
Kommunen skal have truffet mindst en afgørelse om sanktion forud for, at der bliver truffet en afgørelse
om skærpet rådighedssanktion.
Kommunen skal i forbindelse med en afgørelse om en forudgående sanktion have vurderet, at personen
med sin adfærd udviser en manglende vilje til at stå til rådighed for arbejde, uddannelse, tilbud m.v.
I den afgørelse om sanktion, der ligger forud for, at kommunen vil træffe afgørelse om skærpet
rådighedssanktion, skal kommunen have vejledt personen om, at hvis personen på ny ikke overholder sin
rådighedsforpligtelse, vil kommunen kunne træffe afgørelse om skærpet rådighedssanktion.
Kommunen skal endvidere vejlede om, at den skærpede rådigehdssanktion vil betyde,
a) at personens hjælp vil ophøre i op til 3 måneder,
b) at personen alene vil kunne få hjælp for de dage, hvor personen møder i den aktivitet, som kommunen
har givet personen,
c) at hvis personen i en hel kalendermåned ikke møder i den aktivitet, som kommunen har givet
personen, vil personens sag blive lukket, og personen skal søge om hjælp igen for at blive berettiget
til hjælp,
d) at hvis personen er gift, vil hjælpen ligeledes ophøre hos ægtefællen, hvis personen i en hel
kalendermåned ikke er mødt frem i den aktivitet, som kommunen har givet personen, og
e) at personens ægtefælle skal orienteres om, at pågældendes hjælp vil ophøre, hvis ægtefællen ikke
møder i den aktivitet, som kommunen har givet efter § 40 a, stk. 2, i en hel kalendermåned.
•
•
•
•
Baggrunden for den udvidede vejledningspligt forud for anvendelsen af § 40 a er, at afgørelser om bortfald
m.v. af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp vil være
af indgribende betydning for personens og dennes eventuelle families forsørgelsesgrundlag. Det vil i særlig
grad gælde i forhold til aktivitetsparate, for hvem en afgørelse om en sanktion, der strækker sig over tid, vil
kunne være velfærdstruende for personen og evt. familie. Derfor vil det være vigtigt i forhold til personens
retssikkerhed, at den pågældende klart og tydeligt er blevet vejledt om konsekvensen for hjælpen af to eller
flere udeblivelser m.v., der vil kunne føre til en skærpet rådighedssanktion med bortfald af hjælpen i op til 3
måneder, og om hvad personen vil skulle gøre for igen at få ret til hjælp.
Kommunen vil også skulle vejlede personens ægtefælle om, at pågældendes hjælp vil ophøre, hvis
ægtefællen i en hel kalendermåned ikke møder i den aktivitet, som kommunen efter § 40 a, stk. 2, har givet.
Kommunen vil skulle dokumentere på personens sag, at skriftlig vejledning er givet til både personen selv
og evt. ægtefælle, herunder hvordan vejledningen er givet, hvornår den er givet, og hvilken ordlyd den givne
vejledning har.
Manglende iagttagelse af vejledningspligten vil medføre, at kommunen ikke vil kunne træffe afgørelse om
ophør af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter §
40 a. Det vil også gælde, hvis kommunen ikke kan dokumentere, at vejledningspligten er opfyldt.
Manglende vejledning af ægtefællen vil medføre, at kommunen ikke vil kunne træffe afgørelse om ophør
af ægtefællens selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp
efter § 40 a.
99
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Endvidere foreslås det, at
§ 35, stk. 3,
affattes således, at fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen
sker med virkning fra den dag, hvor ansøgeren eller modtageren af hjælp uden rimelig grund har undladt at
opfylde sine pligter efter §§ 8 a, 13 eller 13 a, jf. dog § 40 a, stk. 1 og 2. Fradrag og nedsættelser i hjælpen
skal ske inden for 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet. Opgørelse af omfanget af udeblivelse
fra tilbud efter §§ 36-40 kan ske som en samlet opgørelse for en måned. Partshøring foretages i forbindelse
med den samlede månedlige opgørelse. Den samlede månedlig opgørelse efter 3. pkt., er betinget af, at
kommunen kontakter personen i umiddelbar tilknytning til forseelsen og samtidig gør personen opmærksom
på forseelsen samt den forestående sanktionering.
Forslaget til § 35, stk. 3, 1., 2. og 4. pkt., er en uændret videreførelse af den gældende regel i § 35, stk. 2, i
lov om aktiv socialpolitik, som bliver § 35, stk. 3, som konsekvens af indsættelse af et nyt stk. 2 i
bestemmelsen. Med forslaget til § 35, stk. 3, 3. pkt., vil kommunernes nuværende adgang til at lave en samlet
månedlig opgørelse over omfanget af udeblivelser efter § 36 blive udvidet til også at omfatte undladelser og
afvisninger efter §§ 37-40.
Reglerne vil indebære, at ophør af hjælpen - som hidtil gældende - vil have virkning fra det tidspunkt, hvor
forseelsen foregår eller konstateres, dvs. at sanktionen vil blive beregnet fra den dag, hvor personen har
afvist tilbuddet, eller kommunen har konstateret, at personen er udeblevet i betydeligt omfang. Det vil
betyde, at kommunen også vil kunne sanktionere en person, der f.eks. i perioden mellem afvisning af tilbud
og afgørelsen om sanktion er kommet i arbejde eller på anden måde har efterkommet rådighedspligten.
Sanktionen vil her løbe fra forseelsen, og indtil personen igen opfylder sin rådighedspligt.
Afgørelsen om fradrag i, nedsættelse af eller ophør af hjælpen vil imidlertid tidligst kunne træffes, når
kommunen har foretaget partshøring, og personen ikke er kommet med bemærkninger til partshøringen, og
det dermed er blevet undersøgt, om der har foreligget en rimelig grund til udeblivelsen m.v.
Ved den skærpede rådighedssanktion i henhold til § 40 a i lov om aktiv socialpolitik vil sanktionen som
hidtil først kunne få virkning fra det tidspunkt, hvor afgørelsen kan anses for at være kommet frem, dvs. fra
det tidspunkt, hvor personen har modtaget afgørelsen, og kommunen har anvist en aktivitet, som personen
skal deltage i, jf. forslaget til § 40 a, stk. 2.
Fradrag og nedsættelser i hjælpen vil som hidtil skulle ske inden for tre hele kalendermåneder efter
hændelsestidspunktet. Hvis et fradrag eller en nedsættelse ikke er blevet afviklet inden for tre hele
kalendermåneder efter forseelsestidspunktet, vil sanktionen ligesom efter gældende regler bortfalde.
Opgørelse af omfanget af udeblivelser fra tilbud efter § 36 vil – ligesom det gælder i dag – kunne ske som
en samlet opgørelse for en måned. Partshøring vil skulle foretages i forbindelse med den samlede månedlige
opgørelse.
Kommunen vil med forslaget således i forbindelse med afgørelser om sanktioner efter bestemmelserne i
lov om aktiv socialpolitik § 37 (udeblivelse fra samtaler), § 37 a (undladelse af digital bookning af
jobsamtaler), § 38 (undladelse af tilmelding som arbejdssøgende i jobcenteret og indlæggelse af cv i Jobnet)
og §§ 39 og 40 (ophør i arbejde eller uddannelse som et led i et uddannelsespålæg, afvisning af tilbud om
arbejde, undladelse af efter krav fra jobcenteret at søge konkrete job, undladelse af at give meddelelse om
sygdom til kommunen, jobcenteret eller arbejdsgiveren, undladelse af at overholde aftaler om jobsøgning,
100
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
registrere jobsøgningsaktiviteter eller dokumentere sine jobsøgningsaktiviteter som aftalt med jobcenteret)
kunne vælge at opgøre omfanget af undladelser, afvisninger, udeblivelser m.v. som en samlet opgørelse en
gang om måneden, når kommunen finder det hensigtsmæssigt f.eks. i tilfælde, hvor en person begår flere
forseelser inden for en periode på en måned.
Kommunen vil med forslaget samtidig have mulighed for at fastlægge tidspunktet for den månedlige
opgørelse fleksibelt og kan f.eks. foretage den månedlige opgørelse i slutningen af måneden, så kommunen
så vidt muligt vil kunne nå at effektuere sanktionen i samme måned, som udeblivelsen har fundet sted i.
Forslaget vil give kommunerne en større frihed til at tilrettelægge administrationen af sanktionsområdet på
en hensigtsmæssig måde, herunder på en måde der kan spare antallet af henvendelser m.v. til personer, der
begår flere forseelser inden for en periode på en måned.
Hvis kommunen vælger at opgøre en persons udeblivelser fra tilbud efter §§ 36-40 som en samlet
opgørelse en gang om måneden, vil partshøring – som ifølge hidtil gældende regler i § 35, stk. 2, 4. pkt. –
skulle foretages i forbindelse med den samlede månedlige opgørelse, jf. forslag til § 35, stk. 3, 4. pkt. Det
skal klart fremgå af opgørelsen, at der med denne også er tale om en partshøring, og at oplysningerne på
opgørelsen vil blive brugt i forbindelse med kommunens vurdering af, om der skal træffes en afgørelse om
sanktion. Kommunen skal sikre sig, at personen får mulighed for at udtale sig om oplysningerne på
opgørelsen, og at personen får en rimelig frist hertil.
Da forslaget vil svække den tidsmæssige sammenhæng mellem forseelse og henholdsvis kontakt til
personen om forseelsen og den ydelsesmæssige effektuering af sanktionen, er der med forslaget desuden
indsat i
§ 35, stk. 3,
som nyt
5. pkt.,
at det gøres til en betingelse for, at kommunen kan udnytte muligheden
for at lave en udvidet, samlet månedlig opgørelse af sanktioner, at kommunen kontakter personen i
umiddelbar tilknytning til forseelsen og gør personen opmærksom på forseelsen samt den forestående
sanktionering.
Kommunen vil således umiddelbart efter forseelsen – det vil normalt være inden for få dage efter
forseelsen – skulle oplyse personen om, at denne har begået en eller flere forseelser samt på den/de
forestående sanktioner. Hvis forseelsen sker op til en weekend, bør kommunen senest en af de
førstkommende hverdage gøre personen opmærksom på den begåede forseelse og den forestående
sanktionering.
Kommunen vil skulle dokumentere på personens sag, hvordan og hvornår kommunen har været i kontakt
med personen, samt hvilken ordlyd den givne information om forseelsen og den forestående sanktionering
har haft.
Tidspunktet for den ydelsesmæssige effektuering af sanktionen vil ikke blive påvirket ikke af forslaget.
Det foreslås endvidere, at
§ 35, stk. 4,
nyaffattes således, at det af bestemmelsen vil fremgå, at fradrag efter
§ 36, stk. 2, og §§ 37-38 sker med en sanktionssats pr. dag, hvor personen er udeblevet fra tilbud m.v.
Fradraget i hjælpen sker med satsen efter nr. 1-4, uanset om personen får foretaget fradrag i hjælpen som
følge af indtægter m.v. Fradraget i en kalendermåned kan ikke overstige hjælpen efter §§ 22-25 for samme
måned. Sanktionssatsen udgør i 2019-niveau:
1) 200 kr. for personer, som modtager hjælp efter §§ 22-25 på mindre end 5.500 kr. pr. måned.
101
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
2) 400 kr. for personer, som modtager hjælp efter §§ 22-25 på mindst 5.500 kr. og højst 9.700 kr. pr.
måned.
3) 600 kr. for personer, som modtager hjælp efter §§ 22-25 på mere end 9.700 kr. og højst 13.200 kr. pr.
måned.
4) 700 kr. for personer, som modtager hjælp efter §§ 22-25 på mere end 13.200 kr. kr. pr. måned.«
Med forslaget til § 35, stk. 4, vil fradrag efter § 36, stk. 2, og §§ 37-38 i lov om aktiv socialpolitik skulle
ske med en sanktionssats på enten 200 kr., 400 kr., 600 kr. eller 700 kr. pr. dag, hvor personen udebliver fra
tilbud m.v. Sanktionssatsen vil ikke blive påvirket af egen eller ægtefælles supplerende indtægt. Fradraget i
en kalendermåned vil med forslaget ikke kunne overstige hjælpen for den samme måned.
Niveauet for de foreslåede sanktionssatser er blevet fastsat således, at alle ydelsesmodtagere vil kunne
sikre sig tilstrækkelige midler til at forsørge sig selv.
Størrelsen af sanktionssatsen vil afhænge af den pågældendes indplacering på fire ydelsesintervaller. De
fire forslåede sanktionssatser vil, grundet indplacering i ydelsesintervaller, for nogle være en skærpelse i
forhold til gældende regler, fordi sanktionssatsen vil blive forhøjet. Den største procentuelle skærpelse vil
være for hjemmeboende unge under 30 år, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller
overgangsydelse. De vil få satsen forhøjet fra 120 kr. pr. dag til 200 kr. pr. dag svarende til en forhøjelse på
67 pct. For andre vil der alene ske en mindre ændring. Det vil eksempelvis gælde hjemmeboende unge under
30 år, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse og danskbonus. De vil få
satsen forhøjet fra 193 kr. pr. dag til 200 kr. pr. dag svarende til en forhøjelse på 4 pct. Der vil ligeledes være
tale om en skærpelse for personer, der har supplerende indtægt, idet sanktionssatsen ikke længere skal
nedsættes forholdsmæssigt ved supplerende indtægter.
Sanktionssatsen vil med forslaget udgøre 200 kr. for personer, som modtager hjælp efter §§ 22-25 på
mindre end 5.500 kr. pr. måned i 2019-niveau. Det vil være personer, som modtager selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2, nr. 4, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller
overgangsydelse og danskbonus efter § 22, stk. 2, nr. 4, og stk. 5, uddannelseshjælp efter § 23 stk. 2, nr. 7
eller 9, uddannelseshjælp og barselstillæg efter § 23 stk. 2, nr. 9, og § 24, stk. 2, uddannelseshjælp og
aktivitetstillæg efter § 23 stk. 2, nr. 9, og § 24, stk. 3, nr. 6, eller kontanthjælp efter § 25, stk. 3, nr. 7 eller 9.
Disse personer vil efter de gældende regler få et fradrag på mellem 120 kr. og 193 kr. pr. dag i 2019-niveau,
som eventuelt nedsættes grundet egen eller ægtefælles supplerende indtægt. Sanktionssatsen på 200 kr. vil
endvidere omfatte personer under 30 år, der har en dokumenteret bidragspligt over for et eller flere børn, og
som derfor modtager tillæg til uddannelseshjælpen efter § 23, stk. 3, eller tillæg til kontanthjælpen efter § 25,
stk. 4, hvis den samlede hjælp inklusiv tillæg er mindre end 5.500 kr.
Sanktionssatsen vil med forslaget udgøre 400 kr. for personer, som modtager hjælp efter §§ 22-25 på
mindst 5.500 kr. og højst 9.700 kr. pr. måned i 2019-niveau. Det vil være personer, som modtager
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2, nr. 2 eller 3, selvforsørgelses-
og hjemrejseydelse eller overgangsydelse og danskbonus efter § 22, stk. 2, nr. 3, og stk. 5, uddannelseshjælp
efter § 23, stk. 2, nr. 2, 6 eller 8, uddannelseshjælp og barselstillæg efter § 23, stk. 2, nr. 8, og § 24, stk. 2,
uddannelseshjælp og aktivitetstillæg efter § 23, stk. 2, nr. 8, og § 24, stk. 3, nr. 5, eller kontanthjælp efter §
25, stk. 3, nr. 6 eller 8. Disse personer vil efter de gældende regler få et fradrag på mellem 280 kr. og 404 kr.
pr. dag i 2019-niveau, som eventuelt nedsættes grundet egen eller ægtefælles supplerende indtægt.
Sanktionssatsen på 400 kr. vil endvidere omfatte personer under 30 år, der har en dokumenteret bidragspligt
102
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
over for et eller flere børn, og som derfor modtager tillæg til uddannelseshjælpen efter § 23, stk. 3, eller
tillæg til kontanthjælpen efter § 25, stk. 4, hvis den samlede hjælp inklusiv tillæg er på mindst 5.500 kr. og
højst 9.700 kr. pr. måned.
Sanktionssatsen vil med forslaget udgøre 600 kr. for personer, som modtager hjælp efter §§ 22-25 på mere
end 9.700 kr. og højst 13.200 kr. pr. måned i 2019-niveau. Det vil være personer, som modtager
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2, nr. 1, selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse eller overgangsydelse og danskbonus efter § 22, stk. 2, nr. 2, og stk. 5, uddannelseshjælp
efter § 23, stk. 2, nr. 1, 3 og 5, uddannelseshjælp og barselstillæg efter § 23, stk. 2, nr. 6, og § 24, stk. 2, eller
§ 23, stk. 2, nr. 7, og § 24, stk. 2, uddannelseshjælp og aktivitetstillæg efter § 23, stk. 2, nr. 6 og § 24, stk. 3,
nr. 3, eller § 23, stk. 2, nr. 7, og § 24, stk. 3, nr. 4, kontanthjælp efter § 25, stk. 2, nr. 2, eller stk. 3, nr. 2, 3
eller 5, kontanthjælp og barselstillæg efter § 25, stk. 3, nr. 6, og stk. 8, eller § 25, stk. 3, nr. 7, og stk. 8, eller
kontanthjælp og aktivitetstillæg efter § 25, stk. 3, nr. 6, og stk. 9, nr. 3, eller § 25, stk. 3, nr. 7, og stk. 9, nr. 4.
Disse personer vil efter de gældende regler få et fradrag på mellem 465 kr. og 578 kr. pr. dag i 2019-niveau,
som eventuelt nedsættes grundet egen eller ægtefælles supplerende indtægt. Sanktionssatsen på 600 kr. vil
endvidere omfatte personer under 30 år, der har en dokumenteret bidragspligt over for et eller flere børn, og
som derfor modtager tillæg til uddannelseshjælpen efter § 23, stk. 3, eller tillæg til kontanthjælpen efter § 25,
stk. 4, hvis den samlede hjælp inklusiv tillæg er på mere end 9.700 kr. og højst 13.200 kr. pr. måned.
Sanktionssatsen vil med forslaget udgøre 700 kr. for personer, som modtager hjælp efter §§ 22-25 på mere
end 13.200 kr. pr. måned i 2019-niveau. Det vil være personer, som modtager selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse eller overgangsydelse og danskbonus efter § 22, stk. 2, nr. 1, og stk. 5, uddannelseshjælp
efter 23, stk. 2, nr. 4, eller § 23, stk. 3, uddannelseshjælp og barselstillæg efter § 23, stk. 2, nr. 1, og § 24, stk.
2, eller § 23, stk. 2, nr. 2, og § 24, stk. 2, uddannelseshjælp og aktivitetstillæg efter § 23, stk. 2, nr. 1, og §
24, stk. 3, nr. 1, eller § 23, stk. 2, nr. 2, og § 24, stk. 3, nr. 2, kontanthjælp efter § 25, stk. 2, nr. 1, eller stk. 3,
nr. 1 eller 4, kontanthjælp og barselstillæg efter § 25, stk. 3, nr. 1, og stk. 8, eller § 25, stk. 3, nr. 2, og stk. 8,
eller kontanthjælp og aktivitetstillæg efter § 25, stk. 3, nr. 1, og stk. 9, nr. 1, eller § 25, stk. 3, nr. 2, og stk. 9,
nr. 2. Disse personer vil efter de gældende regler få et fradrag på mellem 634 kr. og 701 kr. pr. dag, som
eventuelt nedsættes grundet egen eller ægtefælles supplerende indtægt. Sanktionssatsen på 700 kr. vil
endvidere omfatte personer under 30 år, der har en dokumenteret bidragspligt over for et eller flere børn, og
som derfor modtager tillæg til uddannelseshjælpen efter § 23, stk. 3, eller tillæg til kontanthjælpen efter § 25,
stk. 4, hvis den samlede hjælp inklusiv tillæg er på mere end 13.200 kr. pr. måned.
Hvis en person modtager 14.510 kr. pr. måned i kontanthjælp, fordi vedkommende er enlig forsørger under
30 år, er fradraget efter gældende regler 670 kr. pr. dag, den pågældende eksempelvis udebliver fra et tilbud.
Med forslaget vil fradraget være 700 kr. pr. dag, dog således, at fradraget i en kalendermåned ikke kan
overstige hjælpen for den samme måned.
Hvis den pågældende har supplerende indtægt, skal der ved beregning af kontanthjælpen ses bort fra 27,32
kr. pr. udført arbejdstime (2019-niveau), jf. § 31, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik. Ved eksempelvis 30
timers lønarbejde til 150 kr. i timen i en given måned, vil kontanthjælpen blive nedsat med 3.680,40 kr. (30
timer x (150-27,32) kr./time). Efter gældende regler skal fradraget på 670 kr. pr. dag nedsættes med samme
andel som nedsættelse af kontanthjælpen, dvs. med 3.680,40 kr./14.510 kr. I eksemplet med 30 timers
lønarbejde til 150 kr. i timen, vil fradraget på 670 kr. pr. dag derfor blive nedsat til 500,01 kr. pr. dag (670
kr.- (670 kr.*3.680,40 kr./14.510 kr.)). Med forslaget om fire nye sanktionssatser vil fradraget være 700 kr.
103
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
pr. dag uanset supplerende indtægt. Fradraget i en kalendermåned vil dog ikke kunne overstige hjælpen for
den samme måned.
Hvis en person modtager 2.697 kr. pr. måned i uddannelseshjælp, fordi den pågældende er hjemmeboende,
er fradraget efter gældende regler 124 kr. pr. dag fra og med den dag, den pågældende eksempelvis udebliver
fra jobsamtale, og indtil kontakten til jobcentret er genoprettet. Med forslaget vil fradraget være 200 kr. pr.
dag dog således, at fradraget ikke kan overstige hjælpen for den samme måned. Hvis perioden fra
udeblivelsen til fornyet kontakt eksempelvis er 14 dage, vil fradraget være 14 gange 200 kr. (2.800 kr.), men
da fradraget i en kalendermåned ikke vil kunne overstige hjælpen for samme måned, vil fradraget være 2.697
kr.
Hvis den pågældende har supplerende indtægt, eksempelvis 20 timers lønarbejde til 100 kr. i timen i en
given måned, vil kontanthjælpen efter gældende regler blive nedsat med 1.453,60 kr. (20 timer x (100-27,32)
kr./time), og fradraget på 124 kr. pr. dag vil blive nedsat til 57,17 kr. pr. dag (124 kr.- (124 kr.*1.453,60
kr./2.697 kr.)). Med forslaget om fire nye sanktionssatser vil fradraget være 200 kr. pr. dag uanset
supplerende indtægt.
Fradraget i en kalendermåned vil dog ikke kunne overstige hjælpen for den samme måned.
Hvis en person uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale en mandag og først den følgende mandag
henvender sig til kommunen, vil personen blive sanktioneret med syv sanktionssatser, da personen ikke har
været i kontakt med kommunen i syv dage. Hvis personen modtager f.eks. 11.423 kr. i kontanthjælp, vil
personen få foretaget et fradrag i hjælpen på syv gange 600 kr., dvs. 4.200 kr. Hjælpen vil herefter udgøre
7.223 kr. Efter gældende regler udgør dagssatsen 527 kr., fradraget vil være 3.689 kr., og hjælpen vil herefter
udgøre 7.734 kr.
Hvis personen derimod havde taget kontakt dagen efter udeblivelsen fra jobsamtalen, ville personen blive
sanktioneret med én sanktionssats, svarende til 600 kr. og hjælpen ville herefter udgøre 10.823 kr.
Hvis personen i samme situation modtog 3.553 kr. i hjælp, ville der blive foretaget fradrag i hjælpen med
syv sanktionssatser af 200 kr., svarende til 1.400 kr. Hjælpen udgør herefter 2.153 kr.
Hvis personen derimod havde taget kontakt dagen efter udeblivelsen fra jobsamtalen vil personen blive
sanktioneret med én sanktionssats, svarende til 200 kr. og hjælpen ville herefter udgøre 3.353 kr.
I forhold til tilbud beregnes fradraget i hjælpen på baggrund af dage med hel eller delvis udeblivelse fra
tilbud ganget med den relevante sanktionssats.
Anvendelsen af de foreslåede satser vil kunne medføre, at en person, der alene er udeblevet i f.eks. 14
dage, ikke vil være berettiget til hjælp for den pågældende måned, da satserne for nogle ydelsesniveauer vil
være højere end den beregnede dagssats.
Efter grundlovens § 75, stk. 2, er den, der ikke selv kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelses ikke
påhviler nogen anden, berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtelser, som
loven herom påbyder.
104
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Forslaget vurderes at være foreneligt med grundlovens § 75, stk. 2, da personen selv vil have mulighed for
at bringe sig ud af sanktionen ved f.eks. at møde frem i tilbuddet eller tage kontakt til kommunen ved
udeblivelse fra en jobsamtale.
Videre foreslås det, at
§ 35, stk. 5,
affattes således, at det kommer til at fremgår af bestemmelsen, at
nedsættelsen af hjælpen efter §§ 39 og 40 sker med tre gange sanktionssatsen, jf. stk. 4.
Med forslaget videreføres den gældende regel i § 35, stk. 4, hvorefter hjælpen efter §§ 39 og 40 vil blive
nedsat med tre gange den gennemsnitlige dagssats efter den gældende regel i § 35, stk. 4.
Med forslaget til ny § 35, stk. 4, erstattes den gennemsnitlige dagssats med en sanktionssats på enten 200
kr., 400 kr., 600 kr. eller 700 kr. pr. dag afhængig af den pågældendes indplacering på fire ydelsesintervaller.
Som konsekvens heraf foreslås det derfor med nyaffattelsen af § 35, stk. 5, at ”dagssatsen” ændres til
”sanktionssatsen”. Hjælpen efter §§ 39 og 40 vil således blive nedsat med tre gange sanktionssatsen efter
den foreslåede § 35, stk. 4. Det betyder, at hjælpen vil blive nedsat med enten 600 kr., 1.200 kr., 1.800 kr.
eller 2.100 kr., jf. §§ 39 og 40.
Nedsættelsen af hjælpen som følge af en sanktion efter §§ 39 og 40 vil med forslaget til § 35, stk. 5, ske
med et højere beløb end hidtil. For nogle målgrupper vil forhøjelsen være minimal, eksempelvis for enlige
forsørgere under 30 år, der modtager kontanthjælp. De får efter gældende regler hjælpen nedsat med 2.010
kr. Med forslaget vil hjælpen blive nedsat med 2.100 kr. En hjemmeboende modtager af selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse eller overgangsydelse under 30 år vil efter gældende regler få hjælpen nedsat med 360 kr.
Med forslaget vil hjælpen blive nedsat med 600 kr.
Der vil efter forslaget som hidtil kun kunne ske én nedsættelse i hjælpen pr. kalendermåned efter §§ 39 og
40. Hvis der er flere forseelser i en måned, der skal sanktioneres efter §§ 39 og 40, må disse nedsættelser –
som efter gældende regler – ske i den eller de efterfølgende måneder. Nedsættelsen skal dog være sket inden
for 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet. Der vil dog i en kalendermåned godt kunne gives
både en sanktion efter §§ 39 og 40 på tre gange sanktionssatsen samt sanktioner efter § 36, stk. 2, og §§ 37,
37 a og 38 for de dage, hvor personen er udeblevet fra tilbud m.v.
Hvis sanktionen ikke er afviklet inden for 3 hele kalendermåneder, vil den bortfalde, jf. gældende § 35, stk.
2, der med forslaget bliver § 35, stk. 3. Når en sanktion er bortfaldet, vil kommunen ikke kunne træffe
afgørelse om tilbagebetaling heraf efter gældende regler om tilbagebetalingspligt i § 91 i lov om aktiv
socialpolitik.
Niveauerne for nedsættelse af hjælpen efter §§ 39 og 40 er fastsat således, at alle ydelsesmodtagere vil
kunne få en sanktion på tre sanktionssatser og samtidig have tilstrækkelige midler til at forsørge sig selv.
Hvis personen f.eks. afviser et rimeligt arbejde, som jobcenteret har henvist til, vil kommunen skulle
træffe afgørelse om, at personen skal have en sanktion på tre sanktionssatser, med mindre personen har haft
en rimelig grund til at afvise tilbuddet om arbejde. Det foreslås – i lighed med gældende ret – at der alene vil
kunne gives en sanktion på tre sanktionssatser om måneden. Personen vil således også i denne situation være
sikret et rimeligt forsørgelsesniveau.
105
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Samtidig vil det med forslaget blive enklere for en person at gennemskue konsekvenserne ved at udeblive
fra tilbud m.v., da fradraget eller nedsættelse i hjælpen altid vil skulle ske med en fast sanktionssats.
Det foreslås, at
§ 35, stk. 6,
nyaffattes således, at det af bestemmelsen vil fremgå, at kommunen, når den
træffer afgørelse om sanktioner efter §§ 36-40 i forhold til en uddannelsesparat eller jobparat modtager af
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, kan foretage
partshøring og afgørelse samlet i en agterskrivelse. Ved brug af agterskrivelse er fradrag i eller nedsættelse
eller ophør af hjælpen efter §§ 36-40 betinget af, at det klart fremgår af agterskrivelsen,
1) at der er tale om en partshøring,
2) hvornår der er frist for bemærkninger,
3) hvilken afgørelse kommunen agter at træffe, hvis ikke personen inden for en angiven frist kommer med
yderligere oplysninger til sagen,
4) at agterskrivelsen skal anses som den endelige afgørelse, og
5) at afgørelsen vil blive effektueret uden yderligere meddelelser til personen, hvis den pågældende ikke
fremkommer med bemærkninger inden for fristen.
Det følger af § 19 i forvaltningsloven, at inden kommunen vil kunne træffe afgørelse i en sag om
sanktioner m.v., skal kommunen sikre, at personer, der ansøger om eller modtager selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, har haft lejlighed til at udtale sig om
de faktiske omstændigheder, som kommunen agter at lægge til grund ved afgørelsen, og som den
pågældende ikke i forvejen må antages at være bekendt med. Det vil dog kun gælde, hvis oplysningerne er til
ugunst for den pågældende og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse, eller personen ikke er bekendt
med, at kommunen er i besiddelse af de pågældende oplysninger. Oplysninger om udeblivelse m.v., der vil
kunne føre til nedsættelse eller bortfald af hjælpen, vil derfor blive betragtet som ugunstige oplysninger.
Det vil være en forudsætning for, at partshøring vil være foretaget i overensstemmelse med § 19 i
forvaltningsloven, at det klart fremgår af partshøringen, at der er tale om en partshøring, hvor parten har
mulighed for at fremkomme med eventuelle bemærkninger, inden der vil blive truffet en afgørelse.
Med forslag til nyt § 35, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik vil kommunen i forhold til en uddannelsesparat
eller jobparat modtager af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller
kontanthjælp kunne foretage partshøring og afgørelse samlet i en agterskrivelse. For aktivitetsparate
modtagere af hjælp vil kommunen fortsat skulle være i personlig kontakt med borgeren forud for
sanktionering. Der henvises til bemærkningerne nedenfor til ny § 35, stk. 7, om udvidet partshøring af
aktivitetsparate.
Med forslaget vil kommunen – når der skal træffes afgørelse om sanktioner efter §§ 36-40 i lov om aktiv
socialpolitik - i forhold til uddannelsesparate og jobparate modtagere af selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp – kunne foretage partshøring og
træffe afgørelse i samme brev. Med agterskrivelsen vil kommunen således kunne meddele personen, hvordan
sagen vil blive afgjort, hvis personen ikke inden for en nærmere angiven frist fremkommer med yderligere
oplysninger til sagen, samt at agterskrivelsen vil skulle anses som den endelige afgørelse, og at afgørelsen vil
blive effektueret og få virkning som en afgørelse uden yderligere meddelelser til personen, hvis ikke den
pågældende inden fristen kommer med bemærkninger.
106
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Agterskrivelsen vil dermed blive den endelige afgørelse, som vil blive effektueret uden yderligere
meddelelser til personen, hvis personen ikke fremkommer med bemærkninger inden for høringsfristens
udløb.
Agterskrivelsesmodellen vil indebære, at personen som hidtil vil have mulighed for at afgive et
høringssvar, inden afgørelse træffes, ligesom afgørelsen med agterskrivelsen meddeles borgeren personligt.
Det vil med forslaget alene være tidspunktet for afgørelsens meddelelse, der fremrykkes. Derved vil parten
opnå en hurtigere behandling af sin sag. Personen vil således som hidtil blive hørt, inden afgørelse træffes.
Dermed bliver hensynet til personens retssikkerhed opretholdt.
Forslaget om brug af agterskrivelser vil ikke ændre ved, at det fortsat vil bero på en fortolkning af
forvaltningslovens § 19, stk. 1, om der i en given sag opstår pligt til at høre parten.
Forslaget om kommunernes mulighed for at sende agterskrivelser (partshøring og afgørelse i samme brev)
til uddannelsesparate og jobparate modtagere af hjælp vil alene omfatte afgørelser efter §§ 36-40 i lov om
aktiv socialpolitik, dvs. sanktioner på tre sanktionssatser og periodesanktioner. Kommunerne vil med
forslaget ikke kunne anvende agterskrivelse i form af partshøring og afgørelse i samme brev i forbindelse
med afgørelser om den skærpede rådighedssanktion efter § 40 a.
Når kommunen over for en uddannelsesparat eller jobparat modtager af hjælp vælger at benytte sig af en
agterskrivelse, vil det af retssikkerhedsmæssige hensyn være en betingelse, at det klart og tydeligt fremgår af
agterskrivelsen, at der er tale om en partshøring, hvornår der er frist for at afgive bemærkninger, hvordan
kommunen vil afgøre sagen, såfremt personen ikke inden den angivne frist fremkommer med bemærkninger,
og at agterskrivelsen får virkning som kommunens endelige afgørelse, som vil blive effektueret uden
yderligere meddelelser fra kommunen, hvis ikke personen inden høringsfristens udløb kommer med
bemærkninger.
Det skal således klart og tydeligt fremgå af agterskrivelsen,
1) at der er tale om en partshøring,
2) hvornår der er frist for bemærkninger,
3) hvilken afgørelse kommunen agter at træffe, hvis ikke personen inden for en angiven frist kommer med
yderligere oplysninger til sagen,
4) at agterskrivelsen skal anses som den endelige afgørelse, og at afgørelsen vil blive effektueret uden
yderligere meddelelser til personen, hvis den pågældende ikke fremkommer med bemærkninger inden
for fristen.
Hvis personen kommer med bemærkninger – eller indsigelser – til partshøringen, skal kommunen træffe en
ny afgørelse, så bemærkningerne kan indgå i kommunens behandling af sagen.
En agterskrivelse vil kun kunne få retsvirkning som afgørelse efter høringsfristens udløb, hvis,
det tydeligt fremgår, hvilken retsvirkning afgørelsen vil have for personen,
agterskrivelsen indeholder en begrundelse, der lever op til forvaltningslovens krav om begrundelse af
afgørelser,
det er tydeligt, fra hvilket tidspunkt agterskrivelsen får retsvirkning som afgørelse, og
det er tydeligt, at personen ikke vil få en separat afgørelse efter høringsfristens udløb, hvis ikke personen
har bemærkninger inden for fristen.
•
•
•
•
107
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Hvis kravene ikke er opfyldt, vil agterskrivelsen være ugyldig som afgørelse. Der henvises til
Ankestyrelsens principafgørelse 50-18.
Agterskrivelsen skal således være formuleret på en sådan måde, at den ikke giver anledning til tvivl om det
retlige indhold, herunder om hvordan kommunen vil afgøre sagen, høringsfrist, virkningstidspunkt og fra
hvilket tidspunkt, klagefristen vil løbe.
Det vil endvidere være en betingelse, at kommunen i agterskrivelsen gengiver de relevante faktuelle
oplysninger, som kommunen er i besiddelse af og vil lægge til grund for afgørelsen f.eks. oplysninger om, at
personen ved brev af 15. februar 2019 er indkaldt til en jobsamtale i jobcenteret den 4. marts 2019 kl. 15:30
m.v., men at personen ikke mødte op og derfor anses som udeblevet i henhold til § 37 i lov om aktiv
socialpolitik.
Kommunen vil skulle fastsætte en frist for at give bemærkninger med en længde, der respekterer formålet
med partshøringspligten, dvs. at fristen for indsigelser skal være så lang, at personen rent faktisk har
mulighed for at kommentere, korrigere og supplere sagens faktuelle grundlag, før agterskrivelsen får
retsvirkning som en afgørelse. Det forudsættes derfor, at kommunen normalt skal give modtageren af hjælp
minimum 14 dages (10 hverdages) frist til at fremkomme med bemærkninger. Fristen regnes fra det
tidspunkt, hvor agterskrivelsen er meddelt parten.
Kommunen vil efter en konkret og individuel vurdering dog kunne fastsætte en kortere høringsfrist end
minimumsfristen på 14 dage (10 hverdage), såfremt den kortere frist lever op til kravene til fastsættelse af
frister i forbindelse med partshøring i form af agterskrivelser, herunder at den pågældende part gives rimelig
tid til at sætte sig ind i oplysningerne og overveje udtalelsens form og indhold.
I forhold til personer, der er fritaget fra digital post, vil kommunen efter en konkret og individuel vurdering
kunne fastsætte en længere frist. Kommunen vil ligeledes efter en konkret og individuel vurdering kunne
fastsætte en længere frist, hvis der i øvrigt er et særligt behov for en længere frist.
Partshøring skal foretages, inden kommunen reelt kan træffe afgørelse om sanktion. Det indebærer, at
kommunens interne beslutningsproces ikke må være afsluttet, før partshøringen er gennemført, og personens
eventuelle svar er blevet modtaget og vurderet. Kommunen vil derfor ikke kunne effektuere sanktionen, før
partshøringen er afsluttet.
Kravet om, at partshøringen skal gennemføres, inden kommunen vil kunne træffe afgørelse, indebærer
også, at det tydeligt skal fremgå af agterskrivelsen, at kommunen ikke har dannet sig den endelige mening
om sagens udfald, således at personen ikke kan få indtryk af, at sagen allerede er afgjort. Agterskrivelsen
skal desuden være formuleret, så der ikke vil kunne opstå tvivl om, at afgørelsen kun vil blive endelig, hvis
personen ikke inden den angivne frist fremkommer med bemærkninger. Endvidere skal det tydeligt fremgå,
at nye oplysninger kan føre til et andet udfald.
Hvis personen kommer med bemærkninger til partshøringen, vil kommunen skulle træffe en ny afgørelse,
hvori bemærkningerne vil kunne indgå som et led i kommunens behandling af sagen.
108
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Når kommunen vælger at benytte agterskrivelse til at foretage partshøring og afgørelse i samme brev, vil
kommunen skulle være særligt opmærksom på at overholde de forvaltningsretlige krav bl.a. til begrundelse
og klagevejledning.
Det bemærkes i den forbindelse, at kommunen ved anvendelsen af agterskrivelser skal være særligt
opmærksom på, at klagefristen bliver beskrevet på en sådan måde, at der ikke kan opstå tvivl om, fra hvilket
tidspunkt klagefristen løber. Klagefristen på fire uger skal regnes fra det tidspunkt, hvor agterskrivelsen efter
sit indhold vil få retsvirkning som afgørelse, og det skal derfor være tydeligt for personen, hvornår fristen
regnes fra, og hvor lang klagefristen er.
Det foreslås, at § 35,
stk. 7,
affattes således, at kommunen forud for fradrag i eller nedsættelse eller ophør
af hjælpen efter §§ 36-40 a til en aktivitetsparat modtager af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,
overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp vil skulle have udtømt alle rimelige muligheder for at
komme i personlig kontakt med personen med henblik på en vurdering af, om der forelå en rimelig grund til
udeblivelsen m.v. Har kommunen vanskeligt ved at opnå personlig kontakt med personen, vil kravet om
personlig kontakt også kunne opfyldes ved, at kommunen etablerer kontakt via f.eks. en mentor eller et
tilbudssted, som personen allerede er i forbindelse med for på den måde at komme i kontakt med personen,
således at kommunen vil kunne tilvejebringe oplysninger om fraværet m.v., der kan danne grundlag for
vurderingen af, om personen skal have en sanktion i det konkrete tilfælde. Kontakt vil ligeledes kunne
etableres via et familiemedlem, en partsrepræsentant, en værge eller anden kontaktperson forudsat, at
personen og familiemedlemmet m.v. på forhånd har givet samtykke til at kontakten etableres via et
familiemedlem m.v.
Forslaget til § 35, stk. 7, 1. pkt., er en uændret videreførelse af den gældende regel i § 35, stk. 5, om
udvidet partshøring af aktivitetsparate, der som konsekvens af indsættelse af to nye stykker i § 35 (stk. 2 og
stk. 6) er blevet stk. 7. Kommunen vil forud for fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen til en
aktivitetsparat modtager af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller
kontanthjælp således skulle have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med
personen med henblik på en vurdering af, om der forelå en rimelig grund til udeblivelsen m.v.
Kommunen vil derfor – ligesom det gælder i dag - først kunne træffe afgørelse om at give en
aktivitetsparat modtager af hjælp en sanktion, når kommunen har udtømt alle rimelige muligheder for at
komme i personlig kontakt (dialog) med personen med henblik på en vurdering af, om der forelå en rimelig
grund til udeblivelsen m.v.
Kommunen vil således aktivt skulle forsøge at indhente personens forklaring, hvis personen f.eks. ikke har
reageret på en partshøring. Hvis personen ikke selv, f.eks. i forbindelse med en skriftlig partshøring, har
oplyst noget om grunden til udeblivelsen, vil kommunen skulle forsøge at få personlig kontakt med personen
for at afklare årsagen til udeblivelsen. Det samme vil gælde, hvis oplysningerne om grunden til udeblivelsen
ikke er sikre nok til, at kommunen vil kunne vurdere, om personen havde en rimelig grund til udeblivelsen.
Hvis kommunen ikke har opfyldt pligten til personlig kontakt, vil kommunen ikke kunne give personen en
sanktion.
Baggrunden for bestemmelsen er, at aktivitetsparate modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,
overgangsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp kan være meget udsatte og skrøbelige personer, der vil
109
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
kunne have svært ved at overskue de betingelser, som kommunen stiller for at kunne modtage ydelsen, og
som ikke vil kunne reagere på en økonomisk sanktion i form af fradrag i eller ophør af deres
forsørgelsesgrundlag. Det vil f.eks. kunne være på grund af svær psykisk sygdom, misbrugsproblemer,
hjemløshed eller lignende. Nogle vil også på grund af psykiske problemer, manglende bolig eller andre faste
rammer omkring deres tilværelse have svært ved at forholde sig til skriftlige henvendelser fra kommunen,
f.eks. indkaldelser til samtaler eller partshøringer i forbindelse med evt. sanktioner for manglende fremmøde
m.v.
Den personlige kontakt vil f.eks. kunne være telefonisk eller personlig kontakt på bopæl eller
opholdssteder, herunder tilbuds- eller behandlingssteder.
Hvis kommunen har vanskeligt ved at opnå kontakt med personen, og vedkommende har en mentor m.v.,
vil kontakten eventuelt kunne etableres via mentoren m.v. F.eks. vil kommunen kunne kontakte mentoren
med henblik på, at mentoren hjælper personen med at komme i kontakt med kommunen, så kommunen fra
personen vil kunne få oplysninger til belysning af baggrunden for fraværet eller lignende, der kan danne
grundlag for vurderingen af, hvorvidt der skal pålægges en sanktion i det konkrete tilfælde.
Det vil bero på en konkret vurdering af oplysningerne i den enkelte borgers sag, hvilke og hvor mange
forsøg på personlig kontakt kommunen vil skulle gøre, før kommunen har udtømt alle rimelige muligheder
for personlig kontakt med personen. Kommunen vil skulle dokumentere forsøgene på personlig kontakt på
personens sag, herunder notere, hvordan, hvornår og hvor mange gange kommunen har forsøgt at komme i
personlig kontakt med personen inden afgørelsen om sanktion.
Med forslaget til § 35, stk. 7, indsættes et
nyt 2. pkt.,
hvori det præciseres, at hvis kommunen har
vanskeligt ved at opnå personlig kontakt med en aktivitetsparat person, vil kravet om personlig kontakt også
kunne opfyldes ved, at kommunen etablerer kontakt via f.eks. en mentor eller et tilbudssted, som personen
allerede er i forbindelse med, for på den måde at komme i kontakt med personen, således at kommunen kan
tilvejebringe oplysninger om fraværet m.v., der kan danne grundlag for vurderingen af, om personen skal
have en sanktion i det konkrete tilfælde. Kontakt vil ligeledes kunne etableres via et familiemedlem, en
partsrepræsentant, en værge eller anden kontaktperson forudsat, at personen på forhånd har givet samtykke
til kontakten. Et familiemedlem m.v. kan dog ikke forpligtes til at skabe kontakt til personen.
Med forslaget vil det således komme til at fremgå af regelsættet, hvad der vil være en tilstrækkelig indsats
fra kommunens side for at komme i personlig kontakt med personer, der modager selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse eller overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp som aktivitetsparate.
Hvis kommunen har vanskeligt ved at opnå kontakt med personen, og vedkommende har en mentor m.v.,
vil kontakten derfor kunne etableres via mentoren m.v. eller et tilbudssted med henblik på, at mentoren eller
tilbudsstedet hjælper personen med at komme i kontakt med kommunen.
Det fremgår af § 11 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, at kommunen kan
anmode personer, der søger om eller får hjælp, om 1) at medvirke til at få de oplysninger frem, som er
nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp de er berettiget til og 2) at lade sig undersøge hos en læge eller blive
indlagt til observation og behandling som led i sagsbehandlingen. Personer, der får hjælp, har pligt til at
oplyse om ændringer, der kan have betydning for hjælpen.
110
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Med forslaget til ny § 35, stk. 7, 2. pkt., bliver det nu præciseret udtrykkeligt i lov om aktiv socialpolitik, at
hvis kommunen har vanskeligt ved at opnå personlig kontakt med personen, vil kommunen kunne forsøge at
skabe kontakt til personen via en mentor, et tilbudssted, et familiemedlem, en kontaktperson m.v., således at
kommunen vil opnå at få etableret en personlig kontakt med personen, og derved vil få mulighed for at
afdække, hvorfor persoen f.eks. ikke er mødt i et tilbud, er udeblevet fra en samtale m.v.
Kommunen vil i den forbindelse skulle være opmærksom på, om personen modtager støtteforanstaltninger
efter servicelovens bestemmelser. I de tilfælde vil kommunen også kunne forsøge at skabe kontakt til
personen gennem personens støtteperson.
I nogle tilfælde vil det kunne indebære en uforholdsmæssig stor indsats og en vis risiko for kommunens
medarbejdere at finde frem til aktivitetsparate personer, f.eks. hvis disse er flyttet ud i en skov som følge af
svær psykisk sygdom. I de tilfælde, hvor personen har tilknyttet en værge, en mentor eller en støtteperson, vil
kommunens kontakt således kunne etableres via denne.
Kommunen vil derfor også kunne kontakte f.eks. et tilbuds-, opholds- eller behandlingssted m.v. med
henblik på, at disse hjælper personen med at komme i kontakt med kommunen, så kommunen kan indhente
de nødvendige oplysninger, der kan danne grundlag for vurderingen af, hvorvidt der skal pålægges en
sanktion i det konkrete tilfælde.
Forslaget indebærer, at kommunerne vil få lettere ved at komme i kontakt med personen, således at
kommunen fra personen vil kunne få oplysninger til belysning af fravær m.v., der vil kunne danne baggrund
for vurderingen af, om der i det konkrete tilfælde skal sanktioneres, og hvornår kommunen vil have opfyldt
betingelsen om personlig kontakt med personen forud for sanktionering. Kontakten med værgen, mentoren,
støttepersonen eller tilbuds-, opholds- eller behandlingsstedet m.v. vil således medvirke til at sikre, at
kommunen kan skabe klarhed over, om der er omstændigheder, som gør, at personen skal eller ikke skal
sanktioneres.
Det centrale vil således være, at der vil være en reel personlig kontakt med personen, således at kommunen
vil kunne få oplysninger om, hvad der er årsagen til, at personen ikke har overholdt sine pligter, og om der er
omstændigheder, der gør, at personen ikke skal have en sanktion.
Hvis kommunen ikke kan komme i personlig kontakt med personen eventuelt via f.eks. en mentor eller et
tilbudssted m.v., vil kommunen i særlige tilfælde kunne forsøge at opnå kontakt med personen via f.eks.
familiemedlemmer. Kommunen vil således – hvis ikke det gennem en mentor, et tilbudssted m.v. er lykkedes
kommunen at komme i kontakt med personen – i stedet kunne forsøge at skabe kontakt til personen via f.eks.
familiemedlemmer.
Samtykke til at kommunen kan skabe kontakt til personen via et familiemedlem m.v., skal indhentes forud
for, at kommunen forsøger at skabe kontakt til personen via f.eks. familiemedlemmer. Samtykket skal være
tilstrækkeligt præcist til, at personen ved hvilket familiemedlem m.v., som kommunen vil forsøge at skabe
kontakt til personen igennem og hvilken sag oplysningerne skal bruges til at behandle. Kommunen vil ikke
kunne nøjes med at indhente et generelt samtykke, hvor personen skriver under på, at kommunen må
kontakte et bestemt familiemedlem for at skabe kontakt til personen.
111
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Kommunens indhentning af samtykke fra personen til, at kontakten til personen f.eks. sker via en værge,
en mentor, en støtteperson eller et tilbuds-, opholds- eller behandlingssted m.v., vil endvidere skulle
overholde betingelserne i databeskyttelsesforordningens artikel 7, som bl.a. betyder, at kommunen skal
kunne påvise, at personen har givet samtykke til behandling af sine personoplysninger, og at personen til
enhver tid har ret til at trække sit samtykke tilbage. Samtykke vil endvidere skulle indhentes fra
familiemedlemmet, kontaktpersonen m.v., hvis denne er en anden end mentor, støttepersonen efter
serviceloven eller tilbudssted.
For at kunne dokumentere på sagen, at samtykke er indhentet forud for, at kommunen kontakter et
familiemedlem m.v., bør kommunen indhente skriftligt samtykke fra den aktivitetsparate person og den
person, som kontakten til personen skal skabes via. Der vil ikke være krav om, at samtykket skal være
skriftligt. Kommunen vil i overensstemmelse med § 13 om notatpligt i lov om offentlighed i forvaltningen
skulle gøre notat om indholdet af det givne samtykke, hvis personen ikke har givet skriftligt samtykke.
Kommunen vil kun kunne indhente de oplysninger, der er nødvendige for at behandle personens sag.
Kommunen vil i hver sag skulle foretage en konkret vurdering af, hvilke oplysninger den har brug for.
Der vil således skulle være en saglig grund til, at kommunen indhenter konkrete oplysninger om personen.
Kommunen må ligeledes kun anmode om at få oplysninger om personen om forhold, som direkte vil have
betydning for den foreliggende sanktionssag f.eks. oplysning om, hvorvidt personen er mødt op i den
aktivitet, som kommunen har henvist personen til. Kommunen må således ikke forlange at få oplysninger om
f.eks. en persons for længst overståede misbrug, hvis det ikke har direkte betydning for personens
sanktionssag.
Kommunen vil ved enhver indhentning af oplysninger skulle iagttage nødvendigheds- og
proportionalitetsprincippet i databeskyttelsesforordningen. De oplysninger, der indhentes, vil således skulle
være relevante og tilstrækkelige og må ikke omfatte mere, end der kræves for at kunne behandle den
konkrete sag om sanktioner eller foretage den fornødne kontrol med kommunens udbetaling af hjælp til
personen.
Der henvises i øvrigt til de grundlæggende principper i databeskyttelsesforordningens artikel 5, herunder
særligt artikel 5, stk. 1, litra c, hvorefter personoplysninger skal være tilstrækkelige, relevante og begrænset
til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil oplysningerne behandles (dataminimering).
Endvidere henvises til artikel 5, stk. 1, litra d, hvorefter personoplysninger skal være korrekte og om
nødvendigt ajourført; der skal tages ethvert rimeligt skridt for at sikre, at personoplysninger, der er urigtige i
forhold til de formål, hvortil de behandles, straks slettes eller berigtiges (rigtighed). Der henvises til afs.
2.20.2. om databeskyttelsesforordningen.
Det foreslås, at § 35,
stk. 8,
affattes således, at den enkelte kommune vil skulle tilrettelægge
opgavefordelingen mellem den del af kommunen, der udbetaler ydelsen, og jobcenteret i sager efter §§ 35-40
a, 42 og 43.
Bestemmelsen er en uændret videreførelse af den gældende regel i § 35, stk. 6, der som konsekvens af
indsættelse af to nye stykker i § 35 (stk. 2 og 6) er blevet stk. 8.
112
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Det vil således fortsat være den enkelte kommune selv, der tilrettelægger opgavefordelingen mellem den
del af kommunen, der udbetaler ydelsen, og jobcenteret i sager efter §§ 35-40 a, 42 og 43 i lov om aktiv
socialpolitik. Det betyder, at kommunen vil kunne tilrettelægge sin opgavefordeling således, at jobcenteret
også vil kunne træffe afgørelse om, at en modtager af hjælp skal have en sanktion.
Videre foreslås det, at § 35,
stk. 9,
affattes således, at det vil fremgå, at beskæftigelsesministeren
offentliggør størrelsen af beløbene efter stk. 4 og 5.
Bestemmelserne er en næsten uændret videreførelse af den gældende regel i § 35, stk. 7, der som
konsekvens af indsættelse af to nye stykker i § 35 (stk. 2 og 6) er blevet stk. 9.
Med forslaget til ny § 35, stk. 4, bliver den gennemsnitlige dagssats erstattet med en sanktionssats på enten
200 kr., 400 kr., 600 kr. eller 700 kr. pr. dag afhængig af den pågældendes indplacering på fire
ydelsesintervaller. Som konsekvens heraf foreslås det med nyaffattelsen af § 35, stk. 9, at ”fradraget”
ændres til ”beløbene”, idet både de nye sanktionssatser og ydelsesintervallerne vil blive offentliggjort.
Beskæftigelsesministeren vil offentliggøre størrelsen af beløbene efter gældende § 35, stk. 3 og 4, der med
forslaget bliver stk. 4 og 5. Sanktionssatserne og ydelsesintervallerne for fradrag i uddannelses- eller
kontanthjælp vil blive offentliggjort i ”Vejledninger om satser” fra Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering. Satserne og intervallerne for fradrag i selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller
overgangsydelse vil blive offentliggjort i ”Vejledning om regulering af satser efter integrationsloven,
repatrieringsloven, danskuddannelsesloven, lov om integrationsgrunduddannelse (igu) og af satser for
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter lov om aktiv socialpolitik” fra Udlændinge-
og Integrationsministeriet. Begge vejledninger offentliggøres på www.retsinformation.dk.
Til nr. 16
I lov nr. 174 af 27. februar 2019 om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og
forskellige andre love, blev der ved § 6, nr. 22, bl.a. ændret i § 37, stk. 3 som følge af at integrationsydelsen
skifter betegnelse til selvforsørgelsesydelse- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.
§ 6, nr. 22, vedrørende ændringen af forslaget til § 37, stk. 3, foreslås ændret ved dette lovforslag, idet en
selvforsørgelses- og hjemrejseydelsesmodtager ikke kan visiteres som åbenlyst uddannelsesparat, hvilket
fremgår af den tidligere foreslåede ændring.
Det foreslås derfor, at § 6, nr. 22, i lov nr. 174 af 27. februar 2007 ophæves, jf. dette lovforslags § 17.
Det foreslås, at i § 37, stk. 3, 1. pkt., ændres åbenlyst uddannelsesparat integrationsydelses- eller
uddannelseshjælpsmodtager til åbenlyst uddannelsesparat modtager af overgangsydelse, som ikke er omfattet
af integrationsloven eller uddannelseshjælp, og jobparat integrationsydelses- eller kontanthjælpsmodtager
ændres til jobparat modtager af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp.
Ændringen har ikke indholdsmæssige konsekvenser for ydelsesmodtagerne og svarer til gældende ret.
Til nr. 17 (§ 39, nr. 1)
Det fremgår af den gældende regel i § 39, nr. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at hjælpen nedsættes efter §
40, hvis en person uden rimelig grund ophører med sit arbejde.
113
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Der er ikke i lovgivningen taget stilling til, om en person, der uden rimelig grund ophører med ansættelse
med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan sanktioneres efter § 39, nr. 1, i
lov om aktiv socialpolitik, og der foreligger ikke offentliggjort praksis fra Ankestyrelsen herom.
Det foreslås derfor, at det i
§ 39, nr. 1,
i loven, indsættes, at hjælpen nedsættes efter § 40, hvis en person
uden rimelig grund ophører med ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Forslaget medfører, at ophør uden rimelig grund i ansættelse med løntilskud på samme måde som ophør
af arbejde vil blive sanktioneret efter § 40 i lov om aktiv socialpolitik, hvorefter hjælpen nedsættes med tre
gange sanktionssatsen.
Forslaget tager afsæt i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats i forhold til
henvisningen til kapitel 12.
Til nr. 18 (§ 39, nyt nr. 3)
Det fremgår af den gældende regel i § 39 i lov om aktiv socialpolitik, at hjælpen nedsættes efter § 40, hvis
en person
1) uden rimelig grund ophører med sit arbejde,
2) uden rimelig grund afviser tilbud om arbejde,
3) undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret eller arbejdsgiveren, jf. § 13, stk. 2, nr. 4, eller
stk. 3, nr. 4,
4) uden rimelig grund undlader efter krav fra jobcenteret at søge konkrete job, jf. § 13 a, stk. 1, 2. pkt.,
5) uden rimelig grund undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er
indkaldt til en jobsamtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, jf. § 13,
stk. 2, nr. 5, eller stk. 3, nr. 5,
6) uden rimelig grund ophører med en uddannelse, der er påbegyndt på baggrund af et uddannelsespålæg,
jf. § 30 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 16 a,
7) uden rimelig grund har undladt at overholde aftaler om jobsøgning, jf. § 13 a, stk. 3, 2. pkt., eller
8) uden rimelig grund har undladt at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på Jobnet inden for
den frist, som kommunen har fastsat, jf. § 13 a, stk. 3, 3. pkt., eller uden rimelig grund har undladt at
dokumentere sine jobsøgningsaktiviteter som aftalt med jobcenteret, jf. integrationslovens § 26, stk. 3.
Det fremgår af den gældende regel i § 41, stk. 1, nr. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at hjælpen ophører, hvis
en person eller dennes ægtefælle uden rimelig grund afviser tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, tilbud efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., en eller flere dele af
selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven eller anden
beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder foranstaltninger som led i sygeopfølgning.
Det foreslås, at der i
§ 39
efter nr. 2, indsættes et nyt
nr. 3
om, at hjælpen nedsættes, hvis en personen uden
rimelig grund afviser tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v., en eller flere dele af selvforsørgelses- og
hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven eller anden
beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder foranstaltninger som led i sygeopfølgning, eller har
gentagne udeblivelser herfra, og udeblivelserne har et så betydeligt omfang, at det kan sidestilles med en
114
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
afvisning af tilbuddet, en eller flere dele af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller
introduktionsprogrammet m.v.
Med forslaget til § 39, nr. 3, vil forseelser, der hidtil har været omfattet af den gældende ophørssanktion i §
41, stk. 1, fremover blive sanktioneret med tre sanktionssatser efter § 40 i lov om aktiv socialpolitik.
Samtidig foreslås det, at sanktionen ikke længere skal være ægtefælleafhængig. Sanktionen vil således alene
skulle gives til den person, der uden rimelig grund afviser eller har gentagne udeblivelser fra tilbud m.v. Med
forslaget bliver det derfor muligt at ophæve den gældende § 41 i loven, jf. forslaget til § 1, nr. 24.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 23, om nyaffattelse af § 40 a, hvorefter
kommunen vil kunne træffe afgørelse om en skærpet rådighedssanktion, hvis en person har fået en afgørelse
om sanktion efter §§ 35-40, og personen på ny tilsidesætter pligten til at stå til rådighed, og kommunen
konkret vurderer, at personen med sin adfærd udviser en manglende vilje til at stå til rådighed for arbejde,
uddannelse, tilbud m.v., samt at personen og dennes evt. ægtefælle i forbindelse med den forudgående
sanktion (førstegangssanktionen) skriftligt er blevet vejledt om konsekvensen for hjælpen ved en sådan
adfærd.
Vurderingen af, om en person uden rimelig grund har afvist et åbent tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, vil - som i dag – skulle foretages efter en konkret stillingtagen til sagens
omstændigheder, herunder personens adfærd. Det vil ikke være en betingelse for at standse hjælpen, at
personen positivt har afslået det konkrete tilbud.
Tilsvarende vil gælde, hvis personen i forbindelse med afgivelsen af tilbuddet har så mange forbehold eller
krav til tilbuddet, at det reelt skal sidestilles med en afvisning af dette.
Det vil bero på en konkret vurdering, hvornår en persons udeblivelser fra et tilbud eller anden
beskæftigelsesfremmende foranstaltning vil have et sådant omfang, at der reelt må siges at være tale om en
afvisning af tilbuddet eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning. Et sporadisk ustabilt fremmøde
vil normalt ikke kunne begrunde, at hjælpen ophører. Beskæftigelsesfremmende foranstaltninger vil f.eks.
kunne bestå af misbrugsbehandling, motionskurser, kostvejledning, alkoholbehandling, psykologbehandling
m.v. Beskæftigelsesfremmende foranstaltninger vil også kunne være samtaler med jobkonsulenter om tilbud
eller henvisning til virksomhedspraktik, løntilskud m.v. Beskæftigelsesfremmende foranstaltninger vil
således kunne omfatte alle aktiviteter ud over tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller integrationsloven, der vil kunne bringe personen tættere
på job eller uddannelse.
Når det skal vurderes, om gentagne udeblivelser vil skulle sidestilles med afvisning, bør flere forhold indgå
i vurderingen. Udeblivelsernes omfang vil skulle indgå som en vigtig del af denne vurdering. Men herudover
vil kunne indgå, om personen møder i tilbuddet, men ikke vil deltage i aktiviteterne eller opfører sig på en
måde, som virker forstyrrende på andre kursister, hvilket vil kunne sidestilles med en udeblivelse. Det
samme vil gøre sig gældende, hvis personen møder påvirket op i tilbuddet. Der vil således skulle foretages en
konkret vurdering af, dels udeblivelsernes omfang, dels af om personen vurderes at deltage i tilbuddet. Det
vil også skulle vurderes, om der er en rimelig grund til udeblivelserne. Dette svarer til de gældende regler.
Det vil være muligt at sanktionere efter både § 36 og § 39, nr. 3, hvis en person f.eks. er udeblevet 14 dage
fra et tilbud, og kommunen vurderer, at der dermed er tale om gentagne udeblivelser. Det vil afhænge af en
115
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
konkret vurdering af, hvornår en persons udeblivelser vil have et sådant betydeligt omfang, at der reelt må
siges at være tale om en afvisning af tilbuddet m.v. I vurderingen heraf vil bl.a. kunne indgå antallet af
udeblivelser set i forhold til tilbuddets længde m.v.
En person under 30 år, der har fået et uddannelsespålæg efter § 30 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
eller en person under 25 år, der har fået et uddannelsespålæg efter § 16 a i integrationsloven, og som afviser
uddannelsespålægget, vil være omfattet af forslaget til § 39, nr. 3.
Hvis den unge ikke samarbejder om at vælge, søge ind på eller påbegynder en uddannelse efter § 30 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats og § 16 a i integrationsloven, og der ikke er en rimelig grund hertil, vil der
skulle ske en nedsættelse af hjælpen efter § 40 med tre sanktionssatser. Personer, som ikke overholder
fristerne i uddannelsespålæggets trin 1 og 2, vil være omfattet af forslaget til § 39, nr. 3. Der er således ikke
tilsigtet ændringer i gældende retstilstand, hvorefter en person vil kunne sanktioneres, hvis den pågældende
ikke samarbejder om at søge ind på eller påbegynder en uddannelse, der er givet som led i et
uddannelsespålæg.
Hvis den unge opgiver eller ophører i uddannelsen uden rimelig grund, eller uddannelsesstedet træffer
beslutning om, at den unge f.eks. på grund af stort fravær er ophørt med uddannelsen, og der ikke længere er
mulighed for at genoptage uddannelsen, vil kommunen i forbindelse med den unges henvendelse til
kommunen om anmodning om hjælp skulle nedsætte hjælpen efter forslaget til § 39, stk. 1, nr. 7, i lov om
aktiv socialpolitik.
Er muligheden for at søge ind på en given uddannelse forpasset, eller er den unge ophørt i en uddannelse,
vil der som udgangspunkt ingen begrænsning være på, hvor ofte jobcenteret vil kunne give den unge et
uddannelsespålæg.
Det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 21, til § 40, at hjælpen efter §§ 22-25 til personer, der er omfattet af §
39, skal nedsættes med tre gange sanktionssatsen efter § 35, stk. 5. Hjælpen vil således alt efter personens
ydelse blive nedsats med 2.100 kr., 1.800 kr., 1.200 kr. eller 600 kr. Der henvises til bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 15 og 21til § 35, stk. 4 og 5, og § 40.
Forslaget er udformet med afsæt i lov nr. 548 af 7 maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats i forhold til
henvisningen til § 30 om uddannelsespålæg.
Forslaget er udformet med afsæt i lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge,
integrationsloven og forskellige andre love, hvor der i § 2, nr. 1, indsættes efter en aktiv
beskæftigelsesindsats ” tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., ” og
hvor § 13 a, stk. 3, ophæves og § 13 a, stk. 4, bliver til § 13 a, stk. 3.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.5.2.2.
Til nr. 19 (§ 39, nr. 6-8, som bliver nr. 7-9, nyaffattes)
Det fremgår af den gældende regel i § 39, nr. 6, i lov om aktiv socialpolitik, at hjælpen nedsættes efter §
40, hvis en person uden rimelig grund ophører med en uddannelse, der er påbegyndt på baggrund af et
uddannelsespålæg, jf. § 30 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 16 a.
116
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Det fremgår af den gældende regel i § 39, nr. 7, i lov om aktiv socialpolitik, at hjælpen nedsættes efter §
40, hvis en person uden rimelig grund har undladt at overholde aftaler om jobsøgning, som er indgået med
kommunen, jf. § 13 a, stk. 3, 2. pkt.
Det fremgår af den gældende regel i § 39, nr. 8, i lov om aktiv socialpolitik, at hjælpen nedsættes efter §
40, hvis en person uden rimelig grund har undladt at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på
Jobnet inden for den frist, som kommunen har fastsat, jf. § 13 a, stk. 3, 3. pkt., eller uden rimelig grund har
undladt at dokumentere sine jobsøgningsaktiviteter som aftalt med jobcenteret, jf. integrationslovens § 26,
stk. 3.
Det foreslås, at § 39,
nr. 6,
som bliver nr. 7, i loven nyaffattes således, at det kommer til at fremgå af
bestemmelsen, at hjælpen nedsættes efter forslaget til § 40, hvis en person uden rimelig grund ophører med
en uddannelse, der er påbegyndt på baggrund af et uddannelsespålæg, jf. § 30 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 16 a, eller uddannelse, der er påbegyndt som led i et tilbud
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 16 a.
Efter gældende regler er der ikke hjemmel til at sanktionere personer, der ophører i dele af et
uddannelsesforløb, der er påbegyndt på baggrund af et uddannelsespålæg med en punktsanktion efter § 40,
stk. 1. De sanktioneres i stedet med en ophørssanktion efter den gældende § 41, som nu foreslås ophævet.
Baggrunden herfor er, at bestemmelsen i § 39, nr. 7, i loven henviser til uddannelsespålæg efter § 30 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, som omfatter studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser (trin 3 af
uddannelsespålægget), jf. § 30, stk. 3, 1. pkt. i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring i § 39, nr. 7, i loven, vil der blive tilvejebragt hjemmel til at sanktionere en
person, der uden rimelig grund ophører fra dele af en uddannelse, således at bestemmelsen ud over studie- og
erhvervskompetencegivende uddannelser også vil komme til at omfatte aktiviteter, tilbud m.v., der er led i et
uddannelsespålæg, jf. § 30, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 39,
nr. 7,
som bliver nr. 8, affattes således, at det kommer til at fremgå af
bestemmelsen, at hvis en person uden rimelig grund har undladt at overholde aftaler om
jobsøgningsaktiviteter, som er indgået med kommunen, jf. § 13 a, stk. 3. 4. pkt., eller uden rimelig grund har
undladt at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog inden for den af kommunen fastsatte frist, jf. § 13
a, stk. 3, 5. pkt., nedsættes hjælpen efter § 40.
Af Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og
kontanthjælpsmodtagere fra maj 2016 fremgår det, at der efter Ankestyrelsens opfattelse er en nær
sammenhæng mellem de faktiske forhold, som § 39, nr. 7 og nr. 8, i lov om aktiv socialpolitik regulerer.
På baggrund af, at Ankestyrelsens praksisundersøgelse viser, at kommunerne har svært ved at skelne
mellem sanktionsbestemmelserne i den gældende § 39, nr. 7 og 8, i loven og derved med at anvende den
korrekte sanktionsbestemmelse, foreslås det, at bestemmelserne i § 39, nr. 7, og 8, i loven slås sammen i et
nyaffattet nr. 8.
Med forslaget til § 39,
nr. 8,
i loven, vil åbenlyst uddannelsesparate eller jobparate modtagere af hjælp,
fremover med forslaget blive sanktioneret efter § 40, hvis de uden rimelig grund har undladt at registrere
117
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
jobsøgningsaktiviteter inden for den frist, som kommunen har fastsat, jf. § 13 a, stk. 3, 2. pkt., eller uden
rimelig grund har undladt at overholde aftaler om jobsøgningsaktiviteter, jf. § 13 a, stk. 3, 3. pkt.
Forslaget er udformet med afsæt i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats i forhold til
henvisningen til gældende ret i § 30 i samme lov.
Forslaget er endvidere udformet med afsæt i lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om organisering
og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge,
integrationsloven og forskellige andre love, hvor der foretages ændringer i § 13 a, således at stk. 3 ophæves
og stk. 4, der bliver stk. 3, er omformuleret.
Til nr. 20 (§ 39, nr. 8, ophæves)
Det fremgår af den gældende regel i § 39, nr. 7, i lov om aktiv socialpolitik, at hjælpen nedsættes efter §
40, hvis en person uden rimelig grund har undladt at overholde aftaler om jobsøgning, jf. § 13 a, stk. 3, 2.
pkt.
Det fremgår af den gældende regel i § 39, nr. 8, i lov om aktiv socialpolitik, at hjælpen nedsættes efter §
40, hvis en person uden rimelig grund har undladt at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på
Jobnet inden for den frist, som kommunen har fastsat, jf. § 13 a, stk. 3, 3. pkt., i loven eller uden rimelig
grund har undladt at dokumentere sine jobsøgningsaktiviteter som aftalt med jobcenteret, jf.
integrationslovens § 26, stk. 3.
Som følge af forslaget om at slå bestemmelserne i § 39, nr. 7 og 8, i loven sammen til et nyt nr. 8 i § 39,
foreslås det, at
§ 39, nr. 8,
ophæves. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 19.
Forslaget er udformet med afsæt i lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge,
integrationsloven og forskellige andre love, hvor der foretages ændringer i § 13 a, således at stk. 3 ophæves
og stk. 4, der bliver stk. 3, er omformuleret, jf. forslaget til § 13.
Til nr. 21 (§ 40 nyaffattes)
Efter den gældende regel i § 40 nedsættes hjælpen efter §§ 22-25 til personer, der er omfattet af § 39, med
tre gange dagssatsen efter § 35, stk. 4. Dagssatsen beregnes på baggrund af den samlede hjælp efter §§ 22-
25, som personen på hændelsestidspunktet var eller ville være berettiget til, jf. § 35, stk. 3, i loven. Der kan i
en kalendermåned kun ske en enkelt nedsættelse, og hvis den månedlige hjælp er nedsat, nedsættes
dagssatsen med samme andel.
Med forslaget til nyaffattelse af
§ 40
vil hjælpen efter §§ 22-25 til personer, der er omfattet af § 39, blive
nedsat med tre gange sanktionssatsen efter § 35, stk. 4, jf. § 35, stk. 5. Nedsættelsen af hjælpen vil ikke som
hidtil afhænge af, om den månedlige hjælp er nedsat, men der vil fortsat kun kunne ske en enkelt nedsættelse
af hjælpen i en kalendermåned.
Forslaget er en følge af lovforslagets § 1, nr. 15, hvorefter de gældende dagssatser erstattes af fire
sanktionssatser på henholdsvis 200 kr., 400 kr., 600 kr. og 700 kr.
118
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Hvis personen f.eks. afviser et rimeligt arbejde, som jobcenteret har henvist til, vil kommunen skulle træffe
afgørelse om, at personen skal have en sanktion på tre sanktionssatser, med mindre personen har haft en
rimelig grund til at afvise tilbuddet om arbejde. Det foreslås – i lighed med gældende ret – at der alene vil
kunne gives en sanktion på tre sanktionssatser om måneden. Personen vil således også i denne situation være
sikret et rimeligt forsørgelsesniveau.
Samtidig vil det med forslaget blive enklere for en person at gennemskue konsekvenserne ved at udeblive
fra tilbud m.v., da fradraget eller nedsættelse i hjælpen altid vil skulle ske med en fast sanktionssats.
Niveauet for de foreslåede sanktionssatser er fastsat således, at alle ydelsesmodtagere vil kunne sikre sig
tilstrækkelige midler til at forsørge sig selv. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 15,
vedrørende ændring af § 35, stk. 4.
Til nr. 22 (overskrift til § 40 a)
Reglerne om den skærpede rådighedssanktion foreslås ændret, både i forhold til indhold og målgruppe.
Med forslaget bliver også aktivitetsparate omfattet af den skærpede rådighedssanktion.
Af hensyn til overblik og systematik i loven foreslås det, at det - som konsekvens af forslaget til den
ændrede § 40 a - efter § 40 men før § 40 a, indsættes en ny
overskrift:
»Skærpet rådighedssanktion«.
Der er ikke tale om en indholdsmæssig ændring.
Til nr. 23 (§ 40 a nyaffattes)
Det fremgår af den gældende regel i § 40 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at en person, der er
uddannelsesparat eller jobparat, mister retten til hjælp efter §§ 22, 23 eller 25, dvs. integrationsydelse,
uddannelseshjælp eller kontanthjælp, i en periode på op til 3 måneder, hvis personen gentagne gange uden
rimelig grund har undladt at opfylde sin pligt til at stå til rådighed efter reglerne i §§ 13 og 13 a, og
kommunen konkret vurderer, at personen med sin adfærd udviser en manglende vilje til at stå til rådighed for
arbejde, uddannelse, tilbud m.v.
Kommunen skal samtidig med afgørelsen efter stk. 1 om, at personen mister retten til hjælp i en periode på
op til 3 måneder, give personen et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i
lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., tilbud i medfør af selvforsørgelses- og
hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven eller anden
beskæftigelsesfremmende foranstaltning, daglige samtaler eller pligt til at møde dagligt i jobcenteret, der skal
kunne påbegyndes samme dag, som afgørelsen har virkning fra, jf. § 40 a, stk. 2. Personen modtager hjælp
for de dage, hvor den pågældende deltager i tilbud, møder til samtaler eller møder i jobcenteret.
Kommunen skal ved afgivelsen af tilbud, indkaldelse til samtale eller pligt til at møde dagligt i jobcenteret
sikre sig, at personen ikke i forhold til den eller de konkrete aktiviteter er omfattet af en rimelig grund i § 13,
stk. 7.
Hvis personen er syg eller har børnepasningsproblemer og derfor ikke kan møde op i den aktivitet (tilbud,
samtale eller fremmøde på jobcentret), som jobcenteret har anvist, skal personen meddele dette på den måde,
som jobcenteret har angivet, jf. § 40 a, stk. 3. Meddelelsen skal gives forud for det tidspunkt, hvor den
pågældende skal møde i tilbuddet, møde til samtalen eller møde på jobcenteret. Hvis personen ikke har meldt
119
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
sygdom eller barn syg, kan personen ikke modtage hjælp for de dage pågældende ikke møder i tilbud m.v.
Da det forud for afgivelsen af tilbuddet, indkaldelserne til daglige samtaler mv., allerede er afklaret, at den
pågældende ikke har en rimelig grund til ikke at deltage i aktiviteterne, vil det alene være de nævnte to
situationer, der kan medføre, at der kan udbetales hjælp på trods af manglende fremmøde.
Hvis personen udebliver fra et tilbud m.v., kan kommunen efter § 40 a, stk. 4, i helt særlige situationer
udbetale hjælp for de dage, hvor den pågældende er udeblevet. Dette gælder også, hvis personen ikke har
givet meddelelse om fraværet forud for mødetidspunktet. Personen skal, så snart det er muligt, tage kontakt
til jobcenteret og oplyse om årsagen til udeblivelsen. En helt særlig situation kan f.eks. være, hvis personen
har været ude for en ulykke, der bevirker, at den pågældende ikke har haft mulighed for at kommunikere
med omverdenen. Personen skal dog så hurtigt som muligt give meddelelse om årsagen til fraværet til
jobcenteret.
Et andet eksempel kunne være, hvis en persons barn var blevet alvorligt syg og indlagt på hospitalet. I
denne situation kan den pågældende få udbetalt hjælp på trods af det manglende fremmøde.
Kommunen kan i sådanne situationer efterbetale hjælp for den periode, hvor den pågældende ikke har
været i stand til at stå til rådighed fx på grund af sit helbred.
Det følger af den gældende regel i § 40 a, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, at opgørelsen af de dage, der
kan udbetales hjælp for, sker som en samlet opgørelse for en måned. Hjælpen beregnes som en
forholdsmæssig andel af månedens hjælp svarende til antallet af kalenderdage, hvor personen har opfyldt
betingelserne for at modtage hjælp, sat i forhold til månedens kalenderdage.
Hjælpen udbetales som et månedligt beløb. Udbetalingen sker bagud for 1 måned.
Hvis en person er mødt i tilbud mv., jf.40 a, stk. 2, på 5 arbejdsdage i en uge og herefter ikke møder i
tilbud i resten af måneden, beregnes hjælpen som 7 kalenderdage (mandag til søndag), sat i forhold til det
samlede antal kalenderdage i den konkrete måned.
Hvis en person er mødt fra og med mandag til og med torsdag i en uge, og derefter udebliver fra tilbuddet
fredag til og med torsdag i den næste uge og herefter møder resten af måneden i tilbud m.v. skal den
pågældende have udbetalt hjælp for antallet af kalenderdage i måneden fratrukket 7 kalenderdage i forhold til
den samlede måneds hjælp. Hvis en person deltager i et tilbud, som foregår lørdag eller søndag, tæller disse
dage med i opgørelsen af dage, hvor en person er fremmødt.
Det har således betydning for beregningen af kalenderdage, om en person ikke møder frem i tilbud mv.
over en weekend fx fra fredag til og med mandag. I et sådan tilfælde vil den pågældende få hjælp for
månedens kalenderdage fratrukket 4 kalenderdage sat i forhold til månedens samlede hjælp. Hvis en person
ikke møder i tilbud på 2 arbejdsdage i en uge, fx tirsdag og torsdag, får den pågældende udbetalt hjælp for
månedens kalenderdage fratrukket 2 kalenderdage sat i forhold til månedens samlede hjælp.
Personen kan, hvis den pågældende ikke er enig i opgørelsen af dage, som der udbetales hjælp for, klage
over afgørelse om opgørelsen af hjælpen efter de almindelige klageregler i § 98.
120
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Den gældende regel i § 40 a i lov om aktiv socialpolitik om skærpet rådighedssanktion omfatter alene
uddannelsesparate og jobparate ansøgere eller modtagere af integrationsydelse, uddannelseshjælp eller
kontanthjælp, mens aktivitetsparate borgere ikke kan pålægges en sanktion efter bestemmelserne.
Det foreslås, at
§ 40 a
i lov om aktiv socialpolitik, nyaffattes.
Det foreslås således i § 40 a,
stk. 1,
at kommunen vil kunne træffe afgørelse om, at en person mister retten
til hjælp efter §§ 22-25 i en periode på op til 3 måneder, hvis personen har fået en afgørelse om sanktion
efter §§ 35-40, og personen på ny uden rimelig grund tilsidesætter pligten til at stå til rådighed efter reglerne
i §§ 13 og 13 a. Det er en betingelse, at kommunen konkret vurderer, at personen med sin adfærd udviser en
manglende vilje til at stå til rådighed for arbejde, uddannelse, tilbud m.v.
Med forslaget vil kommunen kunne træffe afgørelse om, at en person mister retten til hjælp efter §§ 22-25 i
en periode på op til 3 måneder, hvis personen har fået en afgørelse om sanktion efter §§ 35-40, og personen
derefter på ny uden rimelig grund tilsidesætter pligten til at stå til rådighed efter §§ 13 og 13 a, og
kommunen konkret vurderer, at personen med sin adfærd udviser en manglende vilje til at stå til rådighed for
arbejde, uddannelse, tilbud m.v., som medfører en afgørelse efter §§ 35-40.
Sanktionen vil være betinget af, at kommunen har vejledt personen og dennes ægtefælle efter forslaget til §
35, stk. 2.
Den skærpede rådighedssanktion vil med forslaget komme til at omfatte både uddannelsesparate, herunder
åbenlyst uddannelsesparate, samt jobparate og aktivitetsparate ydelsesmodtagere. Den skærpede
rådighedssanktion bliver dermed udvidet til også at omfatte aktivitetsparate modtagere af hjælp efter §§ 22-
25.
Med forslaget vil den skærpede rådighedssanktion uændret bestå i, at personen, ligesom efter de gældende
regler, i op til tre måneder alene vil kunne få udbetalt hjælp for de dage, hvor den pågældende opfylder sin
rådighedsforpligtelse ved at deltage i tilbud, møde til samtale eller alternativt møder op i jobcenteret, på
rådhuset eller en anden kommunal adresse, således som jobcenteret har anvist, jf. den foreslåede § 40 a, stk.
2.
Ved vurderingen af, om en person skal have en skærpet sanktion på en, to eller tre måneder, vil kunne
indgå flere forskellige momenter, herunder hvor lang en periode forseelserne strækker sig over, f.eks. om
personen har begået flere forseelser over en kortere periode på to måneder eller over en længere periode på
fire eller seks måneder. Kommunen vil endvidere kunne lægge vægt på, om det er første gang, kommunen
påtænker at træffe afgørelse om skærpet sanktion, eller om personen flere gange tidligere har være omfattet
af en skærpet sanktion.
Der vil i det nedenstående alene være tale om vejledende eksempler på, hvornår der vil kunne gives en
skærpet sanktion på en, to eller tre måneder. Kommunen vil altid skulle foretage en konkret vurdering af, om
en person skal have en, to eller tre måneders skærpet rådighedssanktion, og kommunen vil altid skulle
vurdere, om sanktionen står i et rimeligt forhold til forseelserne, dvs. om der er proportionalitet mellem
sanktion og forseelse.
121
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Således vil en person, der f.eks. er udeblevet to gange til en jobsamtale inden for 6 måneder, hvor
kommunen har truffet afgørelser om, at der skulle ske fradrag i hjælpen for en eller to dage ved hver
udeblivelse, ikke kunne blive omfattet af den skærpede rådighedssanktion, idet der ikke i dette eksempel vil
kunne anses at være proportionalitet mellem forseelsen og den skærpede sanktion.
Eksempel: Hvis en person afviser et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal
kommunen træffe afgørelse om, at personen skal have en sanktion på tre sanktionssatser. Kommunen skal
vejlede personen om, at kommunen vil træffe afgørelse om skærpet sanktion, hvis pågældende igen undlader
at opfylde sin rådighedsforpligtelse. Personen får 14 dage efter et nyt tilbud, hvor personen udebliver uden
rimelig grund i 15 dage ud af 18 mulige dage. I denne situation vil kommunen kunne træffe afgørelse om en
skærpet rådighedssanktion om, at hjælpen vil ophøre i en måned. Kommunen vil samtidig skulle give
personen et tilbud eller en aktivitet, som pågældende kan møde frem i på alle hverdage. Personen vil alene få
hjælp for de dage, hvor personen møder frem. Samtidig vil kommunen skulle træffe afgørelse om, at
personen ikke har ret til hjælp for de dage (15 dage), hvor personen uden rimelig grund er udeblevet fra det
tilbud, som udløser den skærpede rådighedssanktion.
Eksempel: En person skal deltage i et tilbud om virksomhedspraktik. Personen udebliver helt eller delvist
15 dage ud af de 20 dage, som tilbuddet varer. Det er første gang, at personen har fået en sanktion. Personen
tilkendegiver videre, at personen ikke ønsker at stå til rådighed og deltage i aktivering. Kommunen vurderer
derfor i forbindelse med afgørelsen om sanktionen for udeblivelse fra tilbud, at personen med sin adfærd
udviser en manglende vilje til at stå til rådighed. I forbindelse med afgørelsen vejleder kommunen personen
om konsekvenserne, hvis personen igen ikke opfylder sin rådighedsforpligtelse, jf. forslaget til § 35, stk. 2.
Personen får igen et tilbud og bliver væk i 3 ud af 5 dage i de uger, som tilbuddet skulle løbe. Kommunen
træffer afgørelse om, at personen skal have foretaget fradrag i hjælpen for de dage, som personen er
udeblevet fra tilbud, jf. § 36 samt træffer afgørelse om en skærpet rådighedssanktion på en måned, da det er
første gang, at personen sanktioneres med en skærpet rådighedssanktion. Hvis personen efterfølgende
udebliver fra tilbud, afviser job m.v., vil kommunen kunne vælge at træffe afgørelse om en skærpet
rådighedssanktion på to eller tre måneder.
Når kommunen træffer afgørelse om en sanktion efter § 40 a, stk. 1, skal det fremgå udtrykkeligt og meget
klart af afgørelsen, at den pågældende ikke vil have ret til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller
overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp i 1, 2 eller 3 måneder. Kommunen skal samtidigt
angive i afgørelsen, fra hvilket tidspunkt personen har mistet retten til hjælp efter § 40 a, stk. 1. Kommunen
skal samtidigt med afgørelse om skærpet sanktion også træffe afgørelse om sanktion i forhold til den
hændelse, som udløser afgørelsen om den skærpede sanktion. Kommunen vil således f.eks. skulle træffe
afgørelse om fradrag i hjælpen for de dage, hvor en person uden rimelig grund er udeblevet fra et tilbud.
I forhold til aktivitetsparate modtagere af hjælp vil kommunen skulle være opmærksom på de særlige
regler, der gælder i forhold til sanktionering af aktivitetsparate. Der henvises til bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 6 og 15 og nedenfor om § 40 a, stk. 3.
Kommunen vil desuden skulle foretage partshøring forud for afgørelsen om den skærpede
rådighedssanktion, jf. § 19 i forvaltningsloven samt ledsage afgørelsen med en begrundelse og
klagevejledning, jf. §§ 22-25 i forvaltningsloven.
122
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Den skærpede rådighedssanktion efter § 40 a vil være betinget af, at kommunen skriftligt har vejledt
personen og dennes ægtefælle om den skærpede rådighedssanktion i forbindelse med afgørelsen om den
forudgående sanktion, herunder om konsekvensen for hjælpen, hvis personen to eller flere gange uden
rimelig grund afslår et arbejde, afviser eller udebliver fra tilbud, ikke møder til samtale m.v., og at personen
kun vil kunne få udbetalt hjælp for de dage, hvor personen opfylder sin rådighedsforpligtelse ved at deltage i
tilbud, møde til samtale eller møde frem i jobcenteret m.v., som anvist af jobcenteret, jf. § 40 a, stk. 2.
Den udvidede vejledningspligt i forbindelse med den skærpede rådighedssanktion fremgår af forslaget til §
35, stk. 2. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 15.
Det foreslås som § 40 a,
stk. 2,
at kommunen samtidig med afgørelsen efter stk. 1 skal give personen et
tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v., tilbud i medfør af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller
introduktionsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning,
daglige samtaler eller pligt til at møde dagligt i jobcenteret m.v. Aktiviteter efter 1. pkt. skal kunne
påbegyndes samme dag, som afgørelsen efter stk. 1 har virkning fra. Personen vil kunne modtage hjælp efter
§§ 22-25 for de dage, hvor den pågældende deltager i tilbud, møder til samtaler eller møder i jobcenteret.
Forslaget til § 40 a, stk. 2, er en uændret videreførelse af den gældende regel i § 40 a, stk. 2. Som en
konsekvens af, at den foreslåede skærpede rådighedssanktion i § 40 a, stk. 1, vil blive udvidet til at omfatte
aktivitetsparate, vil aktivitetsparate ligeledes skulle gives tilbud efter den foreslåede § 40 a, stk. 2.
Personen, vil kunne modtage hjælp efter §§ 22-25, for de dage, hvor den pågældende deltager i tilbud,
møder til samtaler eller møder i jobcenteret. Personen vil således kunne få udbetalt selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp for de dage, hvor personen opfylder
sin rådighedsforpligtelse ved at møde op i den aktivitet (tilbud, samtale eller fremmøde på jobcentret), som
jobcenteret har anvist.
Hvis personen ikke møder i tilbuddet, ikke kommer til en samtale eller ikke overholder pligten til at møde
på jobcenteret dagligt, vil den pågældende således ikke kunne få selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,
overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp for de dage, hvor den pågældende ikke har opfyldt
kravet om fremmøde.
Det vil bero på en konkret og individuel vurdering, om personen skal have et tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., tilbud i
medfør af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven
eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, daglige samtaler eller pligt til at møde dagligt i
jobcenteret m.v.
Kommunen skal i forbindelse med afgivelse af tilbud, beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, daglige
samtaler eller pligt til at møde dagligt i jobcenteret m.v. være opmærksom på, at det vil være en betingelse
for at pålægge en aktivitetsparat person en sanktion efter § 40 a, stk. 1, at kommunen har vurderet, at
sanktionen vil fremme personens rådighed, jf. forslaget til § 40 a, stk. 3.
Når kommunen skal give personen et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og
integrationsloven, skal tilbuddet gives i overensstemmelse med reglerne heri. I forhold til tilbud efter lov om
123
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
en aktiv beskæftigelsesindsats vil dette betyde, at tilbuddet så vidt muligt skal være rettet mod beskæftigelse
inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger,
med henblik på at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse, med
mindre tilbuddet fastsættes under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet.
Som følge af forslagets § 1, nr. 5, om, at den udtømmende liste med 10 rimelige grunde til, at personen
ikke skal stå til rådighed ved tilbud m.v. bliver afskaffet, vil kommunerne ved afgivelsen af tilbuddet m.v.
efter § 40 a, stk. 2, skulle tage højde for, om personen vil have en rimelig grund til ikke at tage imod
tilbuddet.
Kommunen skal således ved afgivelse af tilbud, indkaldelse til samtaler eller daglig pligt til at møde frem i
jobcenteret m.v. sikre, at personen vil kunne møde i aktiviteten, og at personen ikke i forhold til den eller de
konkrete aktiviteter vil have en rimelig grund til ikke at deltage, jf. § 13, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik.
Det vil f. eks. kunne være, at personen ikke kan deltage i tilbuddet på grund af egen sygdom, har ret til
fravær ved graviditet, barsel og adoption, har børnepasningsproblemer eller at afstanden mellem bopæl og
tilbud medfører en urimelig belastning på grund af transporttid eller transportvanskeligheder.
Kommunen skal desuden være opmærksom på, at det ifølge § 13, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik i
forhold til aktivitetsparate vil være et krav, at kommunen altid skal foretage en konkret vurdering af, om der i
det enkelte tilfælde foreligger andre forhold, der vil kunne begrunde, at en person, der ansøger om eller
modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp som
aktivitetsparat, ikke vil have pligt til at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder.
Der skal således være mulighed for, at personen, der er omfattet af sanktionen i § 40 a, stk. 1, vil kunne
møde frem i tilbud, til samtaler eller møde op på jobcenteret dagligt. Kommunen vil kunne give den
pågældende tilbud om en eller flere forskellige aktiviteter, så længe aktiviteterne omfatter alle månedens
arbejdsdage.
Hvis kommunen ikke giver personen et tilbud, indkalder personen til daglige samtaler eller giver personen
en pligt til at møde dagligt på jobcenteret, vil hjælpen ikke kunne ophøre. Hjælpen vil tidligst kunne ophøre
fra det tidspunkt, hvor kommunen har stillet et tilbud til rådighed, har indkaldt personen til en samtale eller
har givet personen en pligt til dagligt fremmøde på jobcenteret, som den pågældende kan møde frem i.
Det foreslås, at § 40 a,
stk. 3,
nyaffattes således, at det vil være en betingelse for at pålægge en
aktivitetsparat person en sanktion efter stk. 1, at kommunen vurderer, at sanktionen vil fremme personens
rådighed.
Med forslaget til § 40 a, stk. 3, vil det blive en betingelse for at pålægge en aktivitetsparat person en
sanktion efter stk. 1, at kommunen vurderer, at sanktionen vil fremme personens rådighed. Alvorlige
psykiske lidelser vil f.eks. i det konkrete tilfælde kunne betyde, at der ikke skal gives en skærpet
rådighedssanktion for ikke at stå til rådighed. Der, hvor en skærpet rådighedssanktion ikke fremmer
rådigheden hos en aktivitetsparat modtager af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse,
uddannelseshjælp eller kontanthjælp, skal der ikke gives en sanktion.
Kommunen skal inddrage de oplysninger, som kommunen har om den aktivitetsparate persons forhold. Det
skal ske i den konkrete vurdering af, om der er grunde, der vil kunne føre til, at borgeren ikke skal have en
124
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
sanktion. Kommunen vil også skulle inddrage de oplysninger, som borgeren selv har givet om grunden til
udeblivelsen.
Bestemmelsen i § 40 a, stk. 3, svarer til de gældende regler for aktivitetsparate, jf. § 13, stk. 8, i lov om
aktiv socialpolitik, hvorefter det er et krav, at kommunen altid skal foretage en konkret vurdering af, om der i
det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end dem, der er nævnt i § 13, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik,
der vil kunne begrunde, at en person, der ansøger om eller modtager hjælp som aktivitetsparat, ikke vil have
pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder, herunder foretage en konkret vurdering af, om sanktionen vil
fremme personens rådighed.
Pligten for kommunen til forud for sanktionering af aktivitetsparate modtagere af hjælp at vurdere,
hvorvidt sanktionen vil fremme rådigheden hos den aktivitetsparate, vil fortsat skulle gælde, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 6, til § 13, stk. 8.
Det bemærkes, at det ligeledes vil være en betingelse for at kunne give en aktivitetsparat person en
sanktion, at kommunen har været i personlig kontakt (dialog) med personen forud for sanktionen.
Kommunen vil således ifølge forslaget til § 1, nr. 15, til nyaffattelse af § 35, stk. 7, i lov om aktiv
socialpolitik, forud for fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen efter §§ 36-40 a til en aktivitetsparat
modtager af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp
skulle have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med personen med henblik på
en vurdering af, om der forelå en rimelig grund til udeblivelsen m.v.
Kommunen vil således aktivt skulle forsøge at indhente personens forklaring, hvis personen f.eks. ikke har
reageret på en partshøring, eller hvis oplysningerne om grunden til f.eks. en udeblivelse ikke er sikre nok til,
at kommunen vil kunne vurdere, om der forelå forhold, der kunne begrunde, at personen ikke havde pligt til
at møde op i tilbuddet, aktiviteten m.v. Hvis personen ikke selv f.eks. i forbindelse med en skriftlig
partshøring, har oplyst noget om grunden til udeblivelsen, vil kommunen skulle forsøge at få personlig
kontakt med personen om grunden til udeblivelsen. Det samme vil skulle gælde, hvis oplysningerne om
grunden til udeblivelsen ikke er sikre nok til, at kommunen vil kunne vurdere, om der forelå forhold, der vil
kunne begrunde, at den pågældende ikke havde pligt til at møde op i tilbuddet, aktiviteten m.v.
Hvis kommunen har vanskeligt ved at opnå personlig kontakt med personen, vil kravet om personlig
kontakt ifølge forslaget i § 1, nr. 15, til nyaffattelse af § 35, stk. 7, kunne opfyldes ved, at kommunen
etablerer kontakt via f.eks. en mentor, tilbudsstedet m.v. til personen. Kontakt til personen vil ligeledes
kunne etableres via et familiemedlem, en partsrepræsentant, en værge eller anden kontaktperson forudsat, at
personen og familiemedlemmet m.v. på forhånd har givet samtykke til kontakten.
Det foreslås endvidere, at § 40 a, stk. 4, nyaffattes således, at kommunen, inden den træffer afgørelse om,
at en aktivitetsparat person ikke kan modtage hjælp for en eller flere dage, hvor personen ikke er mødt frem i
den aktivitet, som kommunen har tilbudt, jf. stk. 1 og 2, vil skulle foretage partshøring af personen med
henblik på en vurdering af årsagen til udeblivelsen fra tilbud m.v., herunder om personen har en rimelig
grund til ikke at deltage, eller der er andre forhold, der kan begrunde, at personen ikke vil skulle pålægges en
sanktion, jf. forslagene til § 13, stk. 7 eller 8, eller regler fastsat i medfør af § 13, stk. 15.
Med forslaget til § 40 a,
stk. 4,
vil kommunen, inden den vil kunne træffe afgørelse om, at en
aktivitetsparat person ikke vil kunne modtage hjælp for en eller flere dage, hvor personen ikke er mødt frem i
125
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
den aktivitet, som kommunen har tilbudt, jf. stk. 1 og 2, skulle foretage partshøring af personen med henblik
på en vurdering af årsagen til udeblivelsen fra tilbud m.v., herunder om personen har en rimelig grund til
ikke at deltage, eller om der er andre forhold, der vil kunne begrunde, at personen ikke vil skulle pålægges en
sanktion for udeblivelse m.v. fra tilbuddet m.v., jf. forslagene til § 13, stk. 7 eller 8, samt forslaget om, at
beskæftigelsesministeren skal kunne fastsætte regler i medfør af § 13, stk. 15,
For en aktivitetsparat person, som har pligt til at deltage i tilbud m.v. efter § 40 a, stk. 2, men som enten er
fraværende fra eller ophører i tilbuddet mv., vil kommunen således, i forbindelse med at personen udebliver
fra eller ophører i tilbuddet m.v., skulle partshøre personen om, hvorvidt den pågældende havde en rimelig
grund til at udeblive fra eller ophøre i tilbuddet m.v. Kommunen vil i den forbindelse skulle tage stilling til,
om den manglende overholdelse af pligten skyldes, at personen har en rimelig grund til ikke at deltage, f.eks.
fordi personen ikke kan deltage i tilbuddet på grund af egen sygdom eller børnepasningsproblemer m.v., jf.
forslag til § 13, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik eller regler fastsat i medfør af forslaget til § 13, stk. 15.
Herudover vil kommunen i den enkelte sag også konkret skulle vurdere, om der kan være andre forhold,
f.eks. alvorlig psykisk sygdom, der vil kunne begrunde, at personen ikke skal pålægges en sanktion for
udeblivelse eller ophør i tilbuddet m.v., jf. forslaget til § 13, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik.
Kommunen skal dokumentere på personens sag, at skriftlig partshøring har fundet sted, herunder hvordan
partshøringen er foretaget, hvornår den er foretaget, og hvilken ordlyd partshøringen har.
Det foreslås, at § 40 a, stk. 5, affattes således, at hvis en person er syg eller har børnepasningsproblemer,
skal personen meddele dette på den måde, som jobcenteret har angivet forud for det tidspunkt, som den
pågældende skal møde i tilbuddet, møde til samtalen eller møde på jobcenteret, jf. stk. 2.
Hvis personen er forhindret i at deltage i tilbuddet, møde til samtalen eller møde frem i jobcenteret, fordi
den pågældende er syg eller har børnepasningsproblemer, skal personen således meddele dette på den måde,
som jobcenteret har angivet. Personen skal give meddelelsen herom forud for det tidspunkt, som den
pågældende skal møde i tilbuddet, møde til samtalen eller møde på jobcenteret, jf. § 40 a, stk. 3, (forslag til
ny § 40 a, stk. 5) i lov om aktiv socialpolitik. Hvis personen f.eks. skal møde på jobcenteret kl. 10, og
jobcenteret har angivet, at personen skal ringe til et bestemt telefonnummer, vil det være en forudsætning for
at modtage hjælp på denne dag, at personen inden kl. 10 har ringet til det angivne telefonnummer og oplyst
om sygdom eller børnepasningsproblemer. Hvis personen ringer efter kl. 10 eller ringer til et andet nummer
inden kl. 10, vil personen ikke kunne modtage hjælp for denne dag.
Reglen om, at kommunen skal sikre sig, at personen kan møde i aktiviteten eller på den anviste adresse,
videreføres således uændret, jf. forslaget til § 40 a, stk. 2. Det betyder, at kommunen ved afgivelsen af tilbud,
en aktivitet eller et møde på en bestemt adresse skal sikre sig, at personen ikke har en rimelig grund i form af
sygdom eller børnepasningsproblemer til ikke at møde frem i tilbuddet m.v. Bestemmelsen vil efter forslaget
skulle gælde både i forhold til uddannelsesparate, jobparate og aktivitetsparate. Personen vil alene have en
rimelig grund til at udeblive fra en aktivitet eller på den anviste adresse under den skærpede sanktion, hvis
personen forud for mødetidspunktet har meldt sygdom eller børnepasningsproblemer på den måde, som er
angivet af jobcenteret.
Efter forslaget til § 40 a,
stk. 6,
om, at hvis en person udebliver fra et tilbud m.v., jf. stk. 2, vil kommunen i
helt særlige situationer kunne udbetale hjælp for de dage, hvor den pågældende er udeblevet. Dette gælder
126
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
også, hvis personen ikke har givet meddelelse om fraværet forud for mødetidspunktet, jf. stk. 5. Personen
skal, så snart det er muligt, tage kontakt til jobcenteret og oplyse om årsagen til udeblivelsen.
Hvis en person udebliver fra et tilbud, en samtale, et møde i jobcenteret m.v., som er anvist af jobcenteret,
vil kommunen i helt særlige situationer fortsat kunne udbetale hjælp for de dage, hvor den pågældende er
udeblevet, jf. forslaget til § 40 a, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik. Dette vil også gælde, hvis personen ikke
har givet meddelelse om fraværet forud for mødetidspunktet, f.eks. hvis personen har været indlagt på
hospitalet eller lignende og derfor ikke har haft mulighed for at kontakte kommunen. Det kan også være i en
situation, hvor personen har været ude for en ulykke, der bevirker, at den pågældende ikke har haft mulighed
for at kommunikere med omverdenen, og det derfor har været umuligt for den pågældende at give besked om
fraværet til kommunen. Kommunen vil i sådanne situationer kunne efterbetale hjælp for den periode, hvor
den pågældende ikke har været i stand til at stå til rådighed f.eks. på grund af sit helbred. Personen skal, så
snart det er muligt, tage kontakt til jobcenteret og oplyse om årsagen til udeblivelsen.
Efter forslaget til § 40 a,
stk. 7,
sker opgørelsen af de dage, der kan udbetales hjælp for, jf. stk. 2, 5 og 6, som
en samlet opgørelse for en måned. Hjælpen beregnes som en forholdsmæssig andel af månedens hjælp
svarende til antallet af kalenderdage, hvor personen har opfyldt betingelserne for at modtage hjælp, sat i
forhold til månedens kalenderdage. Hjælpen vil blive udbetalt efter § 89, stk. 1.
Opgørelsen af de dage, der vil kunne udbetales hjælp for, vil fortsat skulle ske som en samlet opgørelse for
en måned, jf. forslaget til § 40 a, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik. Hjælpen vil skulle beregnes som en
forholdsmæssig andel af månedens hjælp svarende til antallet af kalenderdage, hvor personen har opfyldt
betingelserne for at modtage hjælp, dvs. den pågældende er mødt i tilbud m.v., som er givet i henhold til §
40 a, stk. 2, sat i forhold til månedens kalenderdage. Hjælpen vil blive udbetalt efter § 89, stk. 1, i lov om
aktiv socialpolitik, dvs. at hjælpen vil blive udbetalt som et månedligt beløb, og at udbetalingen vil ske
bagud for 1 måned.
Hvis en person er mødt i tilbud m.v., jf. § 40 a, stk. 2, på 5 arbejdsdage i en uge og herefter ikke møder i
tilbud i resten af måneden, vil hjælpen skulle beregnes som 7 kalenderdage (mandag til søndag), sat i forhold
til det samlede antal kalenderdage i den konkrete måned.
Hvis en person er mødt fra og med mandag til og med torsdag i en uge, og derefter udebliver fra tilbuddet
fredag til og med torsdag i den næste uge og herefter møder resten af måneden i tilbud m.v., jf. § 40 a, stk. 2,
skal den pågældende have udbetalt hjælp for antallet af kalenderdage i måneden fratrukket 7 kalenderdage i
forhold til den samlede måneds hjælp.
Hvis en person deltager i et tilbud, som foregår lørdag eller søndag, vil disse dage skulle tælle med i
opgørelsen af dage, hvor en person er fremmødt. Hvis en person er mødt i tilbud mandag til og med tirsdag
og holder fri onsdag og torsdag og derefter arbejder fredag, lørdag og søndag, vil den pågældende skulle
have udbetalt hjælp for 7 kalenderdage.
Det vil således have betydning for beregningen af kalenderdage, om en person ikke møder frem i tilbud
m.v., jf. § 40 a, stk. 2, over en weekend f.eks. fra fredag til og med mandag. I et sådan tilfælde vil den
pågældende få hjælp for månedens kalenderdage fratrukket 4 kalenderdage sat i forhold til månedens
samlede hjælp. Hvis en person ikke møder i tilbud på 2 arbejdsdage i en uge, f.eks. tirsdag og torsdag, vil
127
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
den pågældende få udbetalt hjælp for månedens kalenderdage fratrukket 2 kalenderdage sat i forhold til
månedens samlede hjælp.
Personen vil, hvis den pågældende ikke er enig i opgørelsen af dage, som der udbetales hjælp for, kunne
klage over afgørelse om opgørelsen af hjælpen efter de almindelige klageregler i § 98.
Det foreslås, at § 40 a, stk. 8, nyaffattes således, at det fastsættes, at såfremt personen i en hel
kalendermåned ikke møder op til pålagte tilbud, aktiviteter, samtaler, møder m.v. efter stk. 2, vil kommunen
kunne lukke personens sag, hvorefter hjælpen til personen vil ophøre. Hvis personen er gift, vil kommunen
samtidig med afgørelsen efter 1. pkt. skulle træffe afgørelse om, at hjælpen til ægtefællen ligeledes vil skulle
ophøre. Personen og dennes ægtefælle vil kunne ansøge om og modtage hjælp på ny, såfremt de opfylder
betingelserne for hjælpen.
Der er i dag ikke regler om, at en persons ret til hjælp automatisk stopper, hvis personen ikke har været i
kontakt med kommunen i en hel kalendermåned samtidig med, at kommunen har stillet en aktivitet til
rådighed på alle hverdage.
Kommunen vil samtidig med afgørelsen om den skærpede rådighedssanktion efter § 40 a, stk. 1, skulle
træffe afgørelse om lukning af sagen, hvis personen i en hel kalendermåned ikke møder op i den anviste
aktivitet, tilbud m.v. pålagt efter stk. 2. Når kommunen træffer afgørelse om, at personen skal have en
skærpet rådighedssanktion, hvor hjælpen vil skulle ophøre i op til tre måneder, og hvor der alene kan
udbetales hjælp for de dage, hvor personen møder op i den aktivitet, som kommunen har anvist – hvilket
svarer til de gældende regler – vil der således samtidig som noget nyt skulle træffes afgørelse om, at hvis
personen i en hel kalendermåned ikke møder frem i den aktivitet, som kommunen har anvist, vil
udbetalingen af hjælp til personen blive standset.
Samtidig med denne afgørelse vil kommunen skulle træffe afgørelse over for personens ægtefælle.
Kommunen vil således samtidig med afgørelsen om den skærpede rådighedssanktion endvidere skulle træffe
afgørelse om lukning af ægtefællens sag, hvis den sanktionerede person i en hel kalendermåned ikke møder
op i den anviste aktivitet, tilbud m.v. pålagt efter stk. 2.
Hjælpen vil kunne genoptages, hvis personen ansøger om hjælp på ny, og den pågældende opfylder
betingelserne for at modtage selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller
kontanthjælp, herunder opfylder forpligtelsen til at stå til rådighed. Hvis den sanktionerede person er gift, og
begge ægtefæller opfylder betingelserne for at modtage hjælp, vil udbetalingen af hjælpen kunne genoptages.
Den sanktioneredes ægtefælle vil endvidere kunne få hjælp igen, hvis den sanktionerede person er kommet
i arbejde eller er påbegyndt en uddannelse og dermed udnytter sine arbejds- eller uddannelsesmuligheder
aktivt.
Til nr. 24 (§ 41)
Efter den gældende regel i § 41 i lov om aktiv socialpolitik om ophør af integrationsydelse eller
uddannelses- eller kontanthjælp ophører hjælpen, hvis en person eller dennes ægtefælle
1) uden rimelig grund afviser tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov
om kompensation til handicappede i erhverv m.v., en eller flere dele af selvforsørgelses- og
128
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven eller anden
beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder foranstaltninger som led i sygeopfølgning, eller
2) uden rimelig grund har gentagne udeblivelser fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., en eller flere dele af
selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven eller anden
beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder foranstaltninger som led i sygeopfølgning, og
udeblivelserne har et så betydeligt omfang, at det kan sidestilles med en afvisning af tilbuddet eller
selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet.
Hjælpen til personen ophører, så længe personen afviser tilbud m.v. som beskrevet i stk. 1. Hjælpen
ophører tilsvarende hos ægtefællen.
Det er en betingelse for, at hjælpen kan ophøre, at kommunen samtidig sikrer, at der er et åbent tilbud, som
personen kan tage imod og dermed opfylde sin pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder.
Forslaget til den skærpede rådighedssanktion gør det muligt at ophæve sanktionen efter § 41, hvorved
kommunerne ikke længere vil skulle stille et åbent tilbud til rådighed. Der henvises til bemærkningerne til
afsnit 2.5.
Det foreslås derfor at ophæve
§ 41.
Som konsekvens heraf foreslås det endvidere, at
overskriften
før § 41 ophæves.
Til nr. 25 (§ 42, stk. 1)
Efter den gældende regel i § 42, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik skal en person, som modtager hjælp i
form af integrationsydelse, integrationsydelse og danskbonus, uddannelseshjælp, uddannelseshjælp og
aktivitetstillæg, uddannelseshjælp og barselstillæg, kontanthjælp, kontanthjælp og aktivitetstillæg eller
kontanthjælp og barselstillæg på mindst 10.500 kr. (2013-niveau) pr. måned efter §§ 22-25 i lov om aktiv
socialpolitik, have hjælpen nedsat med 1/3 i 3 uger, hvis den pågældende mod bedre vidende
1) har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven eller
2) uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet.
Efter den gældende regel i § 42, stk. 2, skal en person, som to gange inden for de seneste 5 år mod bedre
vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven, eller som uberettiget og mod
bedre vidende har modtaget integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp under ophold i udlandet,
have hjælpen nedsat med 1/3 i 20 uger.
En person, som tre eller flere gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til
at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller
efter § 49, stk. 2, i integrationsloven, eller som uberettiget og mod bedre vidende har modtaget
integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp under ophold i udlandet, skal efter den gældende
regel i § 42, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, have hjælpen nedsat med 1/3 i 20 uger, for hver gang
oplysningspligten er tilsidesat, eller den pågældende har været i udlandet, og skal herudover tilbagebetale
den nedsatte hjælp.
129
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Det er en betingelse for nedsættelse og tilbagebetaling af hjælpen efter § 42, stk. 1-3, at personen mod
bedre vidende har tilsidesat oplysningspligten eller mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelsen. Det
skal således kunne tilregnes modtageren, at ydelsen er modtaget på urigtigt grundlag. Kravet om ”mod bedre
vidende” er det samme som ond tro. Det vil sige, at personen vidste eller burde vide, at pågældende f.eks.
skulle have givet oplysninger til kommunen.
Efter § 42, stk. 4, sker nedsættelsen af hjælpen efter § 42, stk. 1-3, tilsvarende i hjælpen til ægtefællen, og
den nedsatte hjælp til ægtefællen er ligeledes tilbagebetalingspligtig. Det indebærer, at hvis en ægtefælle
eksempelvis er omfattet af § 42, stk. 1, og får sin hjælp nedsat med 1/3 i tre uger, skal hjælpen til den anden
ægtefælle ligeledes nedsættes med 1/3 i de samme tre uger. Hvis begge ægtefæller har tilsidesat
oplysningspligten, afvikles sanktionen først for begge ægtefæller som følge af den ene ægtefælles forhold.
Herefter afvikles sanktionen for begge ægtefæller som følge af den anden ægtefælles forhold. For begge
sanktioners vedkommende vil der være tale om førstegangssanktioner, såfremt det for begge ægtefæller er
første gang, kommunen træffer afgørelse om nedsættelse af hjælpen på grund af, at en ægtefælle mod bedre
vidende og uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet. Det forhold, at den ene ægtefælle mod
bedre vidende og uberettiget har modtaget hjælp, har således ikke gentagelsesvirkning i forhold til den anden
ægtefælle.
Det foreslås i
§ 42, stk. 1,
at en person, som modtager hjælp efter §§ 22-25, dog undtaget § 23, stk. 3, og §
25, stk. 4, på mindst 11.423 kr. (2019-niveau) pr. måned, skal have hjælpen nedsat med 1/3 i 20 uger, og
herudover skal tilbagebetale den nedsatte hjælp, hvis den pågældende mod bedre vidende
1) har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven eller
2) uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet.
Med forslaget til § 42, stk. 1, vil der blive indført en skærpet sanktion ved uberettiget modtagelse af hlæjp
under udlandsophold og uoplyst arbejde, hvorefter hjælpen vil skulle nedsættes med 1/3 i 20 uger, og den
nedsatte hjælp vil skulle gøres tilbagebetalingspligtig. Den foreslåede skærpede sanktion vil svare til den
gældende sanktion efter § 42, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, som udløses ved tre eller flere gentagelser
inden for de seneste 5 år.
Den skærpede sanktion ved uberettiget modtagelse af hjælp under udlandsophold eller uoplyst arbejde vil
skulle gælde uanset, om personen en, to, tre eller flere gange inden for 5 år mod bedre vidende har tilsidesat
pligten til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven, eller uberettiget og mod bedre vidende har modtaget
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp under ophold i
udlandet.
Det vil fortsat være et krav, at ydelsen er modtaget mod bedre vidende. Det er således være forudsat, at det
skal kunne tilregnes modtageren, at ydelsen er modtaget på urigtigt grundlag. Kravet om mod bedre vidende
er det samme som ond tro. Det vil sige, at personen vidste eller burde vide, at pågældende f.eks. skulle have
givet oplysninger til kommunen.
Med forslaget til § 42, stk. 1, foreslås det, at de gældende sanktioner efter § 42, stk. 1, 2 og 3, i lov om
aktiv socialpolitik for henholdsvis første, anden og tredje sanktion inden for 5 år, bliver ophævet.
130
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås endvidere, at den gældende regel i § 42, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, hvorefter hjælpen
til den ene ægtefælle nedsættes og gøres tilbagebetalingspligtig, hvis den anden ægtefælle sanktioneres efter
gældende § 42, stk. 1-3, bliver ophævet. Ophævelsen af den gældende regel i § 42, stk. 4, i loven vil betyde,
at den skærpede sanktion i den foreslåede § 42, stk. 1, ikke vil blive ægtefælleafhængig. Med forslaget vil
begge ægtefæller fortsat blive sanktioneret, hvis de begge mod bedre vidende har tilsidesat pligten til at
oplyse om arbejde eller uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet. Hvis kun den ene ægtefælle
mod bedre vidende har tilsidesat pligten til at oplyse om arbejde eller uberettiget har modtaget hjælp under
ophold i udlandet, vil det derimod kun være denne ægtefælle, der vil blive sanktioneret.
Personkredsen for den foreslåede skærpede sanktion i § 42, stk. 1, vil være uændret i forhold til den
gældende regel i § 42, stk. 1-3, men det er med forslaget præciseret i bestemmelsen, at tillæg efter § 23, stk.
3, og § 25, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, til personer, der har en dokumenteret bidragspligt over for et
barn eller flere børn, ikke vil skulle medregnes i opgørelsen af, om personen modtager hjælp på mindst
10.500 kr. i 2013-niveau svarende til 11.423 kr. i 2019-niveau.
Personkredsen, som bliver omfattet af den foreslåede skærpede sanktion i § 42, stk. 1, ved uberettiget
modtagelse af hjælp under udlandsophold og uoplyst arbejde vil modtage ydelser på mellem 11.423 kr. og
15.181 kr. pr. måned i 2019 niveau. Det vil dreje sig om modtagere af følgende ydelser:
•
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 4, nr. 1
•
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse og danskbonus efter § 22, stk. 3, nr. 1, og stk.
7,
•
uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 1, 3, 4 eller 5, eller § 23, stk. 3,
•
uddannelseshjælp og barselstillæg efter § 23, stk. 2, nr. 1, 2, 6 eller 7, og § 24, stk. 2,
•
uddannelseshjælp og aktivitetstillæg efter § 23, stk. 2, nr. 1, 2, 6 eller 7, og § 24, stk. 3, nr. 1, 2, 3 eller 4,
•
kontanthjælp efter § 25, stk. 2, nr. 1 eller 2, eller stk. 3, nr. 1, 3, 4 eller 5,
•
kontanthjælp og barselstillæg efter § 25, stk. 3, nr. 1, 2, 6 eller 7, og stk. 8, eller
•
kontanthjælp og aktivitetstillæg efter § 25, stk. 3, nr. 1, 2, 6 eller 7, og stk. 9, nr. 1, 2, 3 eller 4.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under punkt. 2.1.2. og til bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 57 og 58.
Til nr. 26 (§ 42, stk. 2)
Det fremgår af den gældende regel i § 42. stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, at nedsættelsen sker i hjælpen
fra første hele kalendermåned efter afgørelsen. Tilbagebetalingskravet beregnes på grundlag af hjælpen for
første hele kalendermåned efter afgørelsen og de efterfølgende måneder, og hjælpen afrundes til nærmeste
hele kronebeløb. Hvis en person eller dennes ægtefælle tillige er omfattet af en sanktion efter §§ 36-41, i lov
om aktiv socialpolitik eller i øvrigt ikke er berettiget til hjælp, udskydes sanktionen om nedsættelse eller
tilbagebetaling af hjælpen som følge af uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde eller ophold i
udlandet, indtil sanktionen efter §§ 36-41 er afviklet eller bortfaldet, eller der på ny ydes hjælp. Hvis
sanktionen for uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde eller ophold i udlandet allerede er
påbegyndt, udskydes den resterende del af sanktionen, indtil sanktionen efter §§ 36-41 er afviklet, eller der
på ny ydes hjælp. Hvis sanktionen efter stk. 1-4 allerede er påbegyndt, udskydes den resterende del af
sanktionen, indtil sanktionen efter §§ 36-41 er afviklet, eller der på ny ydes hjælp.
131
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås i
§ 42, stk. 5,
der bliver
stk. 2,
at ”eller dennes ægtefælle” udgår. Forslaget er en følge af, at
ægtefælleafhængigheden i den gældende regel i § 42, stk. 4, med lovforslagets § 1, nr. 25, foreslås ophævet.
Det foreslås endvidere, at henvisningen i § 42, stk. 5, der bliver stk. 2, ændres fra stk. 1-4, til stk. 1.
Den foreslåede ændring er en følge af lovforslagets § 1, nr. 25, hvorefter § 42, stk. 1-4, bliver ophævet og
erstattet af en ny skærpet sanktion i den foreslåede § 42, stk. 1. Der vil med forslaget ikke ske materielle
ændringer i § 42, stk. 5, der bliver stk. 2.
Herudover foreslås det, at der tre steder i § 42, stk. 5, der bliver stk. 2, ændres henvisningen til §§ 36-41 til
§§ 36-40 a.
Denne foreslåede ændring er en følge af lovforslagets § 1, nr. 24, hvorefter § 41 foreslås ophævet. Der vil
med forslaget ikke ske materielle ændringer i § 42, stk. 5, der bliver stk. 2.
Til nr. 27 (§ 42, stk. 3)
Det fremgår af den gældende regel i § 42, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik, at nedsættelsen af hjælpen
efter stk. 1-3 bortfalder, hvis den ikke er afviklet inden for 5 år fra det tidspunkt, hvor kommunen har
konstateret forseelsen.
Det foreslås, at henvisningen til stk. 1-3 i
§ 42, stk. 6,
der bliver stk. 3, ændres til stk. 1.
Den foreslåede ændring er en følge af lovforslagets § 1, nr. 25, hvorefter § 42, stk. 1-4, ophæves og
erstattes af en ny skærpet sanktion i den foreslåede § 42, stk. 1. Der vil med forslaget ikke ske materielle
ændringer i § 42, stk. 6, der bliver stk. 3.
Til nr. 28 (§ 42, stk. 4)
Det fremgår af den gældende regel i § 42, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen træffer
afgørelse om nedsættelse eller tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1-5.
Efter de gældende regler i § 42, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik skal der træffes afgørelse om
nedsættelse af hjælpen med 1/3 i henholdsvis 3 uger og 20 uger, mens der efter den gældende regel i § 42,
stk. 3, skal træffes afgørelse om nedsættelse af hjælpen med 1/3 i 20 uger og om, at den nedsatte hjælp skal
tilbagebetales. Med den foreslåede § 42, stk. 1, vil sanktionen altid indeholde både en afgørelse om
nedsættelse af hjælpen med 1/3 i 20 uger og en afgørelse om, at den nedsatte hjælp skal tilbagebetales.
Det foreslås derfor præciseret i
§ 42, stk. 7,
der bliver
stk. 4,
at kommunen træffer afgørelse om nedsættelse
og tilbagebetaling af hjælpen.
Det foreslås samtidig, at henvisningen i § 42, stk. 7, der bliver stk. 4, til stk. 1-5, ændres til stk. 1 og 2.
Den foreslåede ændring er en følge af lovforslagets § 1, nr. 25, hvorefter § 42, stk. 1-4 ophæves og
erstattes af en ny skærpet sanktion i den foreslåede § 42, stk. 1. Der vil med forslaget ikke ske materielle
ændringer i § 42, stk. 7, der bliver stk. 4.
Til nr. 29 (§ 42, stk. 5)
132
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Det fremgår af den gældende regel i § 42, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik, at tilbagebetaling af hjælpen
efter stk. 3 og 4 sker efter § 95, hvorefter kommunen opkræver tilbagebetalingskravet efter de regler, som er
fastsat af beskæftigelsesministeren i samråd med skatteministeren. Reglerne fremgår af bekendtgørelse nr.
1644 af 18. december 2018 om kommunernes opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om aktiv
socialpolitik, lov om kontantydelse, § 70 f, stk. 10, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om en
midlertidig jobpræmie til langtidsledige m.v. Der gælder en treårig forældelse for dette krav regnet fra
hjælpens ophør uden, at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet.
Det foreslås, at henvisningen til stk. 3 og 4 i
§ 42, stk. 8,
der bliver
stk. 5,
ændres til stk. 1.
Den foreslåede ændring er en følge af lovforslagets § 1, nr. 25, hvorefter § 42, stk. 1-4, ophæves og
erstattes af en ny skærpet sanktion i den foreslåede § 42, stk. 1. Der vil med forslaget ikke ske materielle
ændringer i § 42, stk. 8, der bliver stk. 5.
Til nr. 30 (§ 43, stk. 1)
Efter den gældende regel i § 43, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik skal en person, som modtager
integrationsydelse efter § 22, stk. 2, nr. 2, 3 eller 4, integrationsydelse og danskbonus efter § 22, stk. 2, nr. 2,
3 eller 4, samt stk. 4, uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 2, 6, 7, 8 eller 9, uddannelseshjælp og
aktivitetstillæg efter § 23, stk. 2, nr. 8, og § 24, stk. 3, nr. 5, eller § 23, stk. 2, nr. 9, og § 24, stk. 3, nr. 6, eller
kontanthjælp efter § 25, stk. 3, nr. 2, 6, 7, 8 eller 9, eller § 25 a, tilbagebetale 1/3 af hjælpen for 3 uger, hvis
den pågældende mod bedre vidende
1) har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område eller
2) uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet.
Efter den gældende regel i § 43, stk. 2, skal en person, som to gange inden for de seneste 5 år mod bedre
vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven eller uberettiget og mod bedre
vidende har modtaget integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp under ophold i udlandet,
tilbagebetale 1/3 af hjælpen for 20 uger. En person, som tre eller flere gange inden for de seneste 5 år mod
bedre vidende har tilsidesat sin oplysningspligt eller uberettiget har modtaget integrationsydelse eller
uddannelses- eller kontanthjælp under ophold i udlandet, skal tilbagebetale hele hjælpen for 20 uger, for hver
gang oplysningspligten er tilsidesat eller den pågældende har været i udlandet.
Det er en betingelse for tilbagebetaling af hjælpen efter § 43, stk. 1 og 2, at personen mod bedre vidende
har tilsidesat oplysningspligten eller mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelsen. Det skal således
kunne tilregnes personen, at ydelsen er modtaget på urigtigt grundlag. Kravet om” mod bedre vidende” er det
samme som ond tro. Det vil sige, at personen vidste eller burde vide, at pågældende f.eks. skulle have givet
oplysninger til kommunen.
Efter den gældende regel i § 43, stk. 3, sker tilbagebetaling af hjælpen efter § 43, stk. 1 og 2, tilsvarende
for så vidt angår hjælpen til ægtefællen. Det indebærer, at hvis en ægtefælle eksempelvis er omfattet af § 43,
stk. 1, og skal tilbagebetale 1/3 af hjælpen i 3 uger, skal 1/3 af hjælpen i 3 uger til den anden ægtefælle
ligeledes tilbagebetales. Hvis begge ægtefæller har tilsidesat oplysningspligten, afvikles sanktionen først for
begge ægtefæller som følge af den ene ægtefælles forhold. Herefter afvikles sanktionen for begge ægtefæller
som følge af den anden ægtefælles forhold. For begge sanktioners vedkommende vil der være tale om
133
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
førstegangssanktioner, såfremt det for begge ægtefæller er første gang, kommunen træffer afgørelse om
nedsættelse af hjælpen på grund af, at en ægtefælle mod bedre vidende og uberettiget har modtaget hjælp
under ophold i udlandet. Det forhold, at den ene ægtefælle mod bedre vidende og uberettiget har modtaget
hjælp under ophold i udlandet, har således ikke gentagelsesvirkning i forhold til den anden ægtefælle.
Det foreslås i
§ 43, stk. 1,
at en person, som modtager hjælp efter §§ 22-25 a, dog undtaget § 23, stk. 3, og
§ 25, stk. 5, på mindre end 11.423 kr. pr. måned (2019-niveau), vil skulle have hjælpen nedsat med 3
sanktionssatser efter § 35, stk. 4, pr. måned i 3 måneder, og herudover vil skulle tilbagebetale den nedsatte
hjælp i 20 uger, hvis den pågældende mod bedre vidende
1) har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven eller
2) uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet.
Den skærpede sanktion ved uberettiget modtagelse af hjælp under udlandsophold eller uoplyst arbejde vil
skulle gælde, uanset om personen en, to, tre eller flere gange inden for 5 år mod bedre vidende har tilsidesat
pligten til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven, eller uberettiget og mod bedre vidende har modtaget
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp under ophold i
udlandet.
Det vil fortsat være et krav, at ydelsen er modtaget mod bedre vidende. Det forudsættes således, at det skal
kunne tilregnes modtageren, at ydelsen er modtaget på urigtigt grundlag. Kravet om ”mod bedre vidende” er
det samme som ond tro. Det vil sige, at personen vidste eller burde vide, at pågældende f.eks. skulle have
givet oplysninger til kommunen.
Med forslaget til § 43, stk. 1, foreslås de gældende sanktioner efter § 43, stk. 1 og 2, i lov om aktiv
socialpolitik, for henholdsvis første og anden sanktion inden for 5 år, ophævet.
Det foreslås endvidere at ophæve den gældende regel i § 43, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvorefter
hjælpen til den ene ægtefælle gøres tilbagebetalingspligtig, hvis den anden ægtefælle sanktioneres efter
gældende § 43, stk. 1 eller 2. Ophævelsen af den gældende regel i § 43, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik
betyder, at den skærpede sanktion i den foreslåede § 43, stk. 1, ikke bliver ægtefælleafhængig. Med forslaget
vil begge ægtefæller fortsat blive sanktioneret, hvis de begge mod bedre vidende har tilsidesat pligten til at
oplyse om arbejde eller uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet. Hvis kun den ene ægtefælle
mod bedre vidende har tilsidesat pligten til at oplyse om arbejde eller uberettiget har modtaget hjælp under
ophold i udlandet, vil det derimod kun være denne ægtefælle, der vil blive sanktioneret.
Uddannelseshjælp og aktivitetstillæg blev indført den 1. januar 2014 ved lov nr. 895 af 4. juli 2013
(kontanthjælpsreformen), og frem til indførelsen af barselstillæg den 1. juli 2014 ved lov nr. 721 af 25. juni
2014 blev unge uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere på barsel visiteret aktivitetsparate og
modtog dermed aktivitetstillæg under barslen. Med lov nr. 721 af 25. juni 2014 fik unge uddannelsesparate
uddannelseshjælpsmodtagere på barsel ret til et barselstillæg efter § 24, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik,
svarende til aktivitetstillægget i lovens § 24, stk. 3, men der blev ikke samtidig foretaget konsekvensrettelser
i lovens § 43, stk. 1.
134
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Idet størrelsen af barselstillæg og aktivitetstillæg er ens, og idet § 43, stk. 1, ikke blev konsekvensrettet ved
indførelsen af barselstillæg, foreslås det nu at udvide personkredsen for den foreslåede skærpede sanktion i §
43, stk. 1, med unge uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere på barsel. Med forslaget vil unge under
25 år, der modtager 7.362 kr. (2019 niveau) pr. måned i uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 8, og
barselstillæg efter § 24, stk. 2, samt unge under 25 år, der modtager 3.552 kr. (2019 niveau) pr. måned i
uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 9, og barselstillæg efter § 24, stk. 2, blive omfattet af den foreslåede
skærpede sanktion i § 43, stk. 1.
Personkredsen for den foreslåede skærpede sanktion i § 43, stk. 1, vil herudover være uændret, men
bestemmelsen foreslås omformuleret således, at afgrænsningen af personkredsen vil afhænge af, om
personen modtager mindre end 11.423 kr. pr. måned (2019-niveau). Bestemmelsen vil hermed modsvare den
foreslåede § 42, stk. 1, der vil omfatte personer, der modtager ydelser på mindst 11.423 kr. pr. måned (2019-
niveau).
Personkredsen, der vil være omfattet af den foreslåede skærpede sanktion i § 43, stk. 1, vil være modtagere
af følgende ydelser:
•
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 3, nr. 2, 3 eller 4, og stk. 4, nr.
2,
•
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse og danskbonus efter § 22, stk. 2, nr. 2, 3 eller
4, eller stk. 4, nr. 2, og stk. 7,
•
uddannelseshjælp og barselstillæg efter § 23, stk. 2, nr. 8 eller 9, og § 24, stk. 2,
•
uddannelseshjælp og aktivitetstillæg efter § 23, stk. 2, nr. 8 eller 9, og § 24, stk. 3, nr. 5 eller 6, eller
•
kontanthjælp efter § 25, stk. 3, nr. 2, 6, 7, 8 eller 9, eller § 25 a.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under punkt. 2.1.2. og til bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 57 og 58.
Til nr. 31 (§ 43, stk. 2)
Det fremgår af den gældende regel i § 43, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, at beregningen af
tilbagebetalingskravet sker på grundlag af hjælpen for første hele kalendermåned efter afgørelsen og de
efterfølgende måneder. Hjælpen afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Hvis en person eller dennes
ægtefælle tillige er omfattet af en sanktion efter §§ 36-41 eller i øvrigt ikke er berettiget til hjælp, udskydes
sanktionen om tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1-3, indtil sanktionen efter §§ 36-41 er afviklet eller
bortfaldet, eller der på ny ydes hjælp. Hvis sanktionen efter stk. 1-3 allerede er påbegyndt, udskydes den
resterende del af sanktionen, indtil sanktionen efter §§ 36-41 er afviklet, eller der på ny ydes hjælp.
Det foreslås, i
§ 43, stk. 4,
der bliver stk. 2, at ”eller dennes ægtefælle” udgår. Forslaget er en følge af, at
ægtefælleafhængigheden i den gældende regel i § 43, stk. 3, med lovforslaget § 1, nr. 30, foreslås ophævet.
Det foreslås endvidere, at de to henvisninger til stk. 1-3 i
§ 43, stk.4,
der bliver stk. 2, ændres til stk. 1.
Den foreslåede ændring er en følge af lovforslagets § 1, nr. 30, hvorefter § 43, stk. 1-3, bliver ophævet og
erstattet af en ny skærpet sanktion ved uberettiget modtagelse af hjælp under udlandsophold eller uoplyst
arbejde i den foreslåede § 43, stk. 1. Der vil med forslaget ikke ske materielle ændringer i § 43, stk. 4, der
bliver stk. 2.
135
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Herudover foreslås det, at tre steder i § 43, stk. 4, der bliver stk. 2, ændres henvisningen til §§ 36-41 til §§
36-40 a.
Denne foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget til § 1, nr. 24, hvorefter § 41 foreslås ophævet. Der
vil med forslaget ikke ske materielle ændringer i § 43, stk. 4, der bliver stk. 2.
Til nr. 32 (§ 43, stk. 3)
Det fremgår af den gældende regel i § 43, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen træffer
afgørelse om tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1-4.
Det foreslås, at henvisningen i
§ 43, stk. 5,
der bliver
stk. 3,
til stk. 1-4, ændres til stk. 1 og 2.
Den foreslåede ændring er en følge af lovforslagets § 1, nr. 30, hvorefter § 43, stk. 1-3, bliver ophævet og
erstattet af en ny skærpet sanktion ved uberettiget modtagelse af hjælp under udlandsophold eller uoplyst
arbejde i den foreslåede § 43, stk. 1. Der vil med forslaget ikke ske materielle ændringer i § 43, stk. 5, der
bliver stk. 3.
Til nr. 33 (§ 43, stk. 4)
Det fremgår af den gældende regel i § 43, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik, at tilbagebetaling af hjælpen
efter stk. 1-3 sker efter § 95, hvorefter kommunen opkræver tilbagebetalingskravet efter de regler, som er
fastsat af beskæftigelsesministeren i samråd med skatteministeren. Reglerne fremgår af bekendtgørelse nr.
1644 af 18. december 2018 om kommunernes opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om aktiv
socialpolitik, lov om kontantydelse, § 70 f, stk. 10, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om en
midlertidig jobpræmie til langtidsledige m.v. Der gælder en treårig forældelse for dette krav regnet fra
hjælpens ophør uden, at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet.
Det foreslås, at henvisningen til stk. 1-3 i
§ 43, stk. 6,
der bliver
stk. 4,
ændres til stk. 1.
Den foreslåede ændring er en følge af lovforslagets § 1, nr. 30, hvorefter § 43, stk. 1-3, bliver ophævet og
erstattet af en ny skærpet sanktion i den foreslåede § 43, stk. 1. Der vil med forslaget ikke ske materielle
ændringer i § 43, stk. 6, der bliver stk. 4.
Til nr. 34 (konsekvensændring i § 69, stk. 4, § 69 k, stk. 4, 75, stk. 3, § 76, stk. 1, § 77, stk. 1, 3 og 4, § 77
a, stk. 1-4)
Efter den gældende regel i § 69, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik fremgår det, at § 13, stk. 7 og 8, finder
tilsvarende anvendelse for modtagere af ressourceforløbsydelse i ressourceforløb.
Efter den gældende regel i § 69 k, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik fremgår det, at § 13, stk. 7 og 8, finder
anvendelse for modtagere af ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb.
Efter den gældende regel i § 75, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik om ledighedsydelse fremgår det, at stk.
1, nr. 1, 3 og 4, dog ikke gælder, hvis den pågældende har en rimelig grund til ikke at udnytte sine
arbejdsmuligheder, jf. § 13, stk. 7 og 8.
136
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Efter den gældende regel i § 76, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik fremgår det, at hvis en person, der
modtager ledighedsydelse, ikke er aktivt jobsøgende, jf. § 75, stk. 1, nr. 1, og stk. 5, skal kommunen give den
pågældende en frist på op til 3 måneder til at dokumentere sin aktive jobsøgning. Kommunen skal sammen
med den pågældende lægge en plan for personens jobsøgning i fristperioden. Hvis personen ikke har
overholdt planen ved fristperiodens udløb, skal kommunen vurdere, om den pågældende har været aktivt
jobsøgende. Hvis kommunen vurderer, at personen ikke har været aktivt jobsøgende, skal kommunen træffe
afgørelse om, at den pågældende mister retten til ledighedsydelse, medmindre der er en rimelig grund, jf. §
13, stk. 7 og 8, til, at den pågældende ikke har været aktivt jobsøgende.
Det fremgår af de gældende regler i § 77 a, stk. 1-4, i lov om aktiv socialpolitik, at en person, som uden
rimelig grund, jf. § 13, stk. 7 og 8, afviser at tage imod et tilbud om fleksjob efter § 75, stk. 1, nr. 3, eller
ophører i et fleksjob, ikke kan få ledighedsydelse i 3 uger. Hvis en modtager af ledighedsydelse uden rimelig
grund, jf. § 13, stk. 7 og 8, udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter
kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller andre tilbud, som kan forbedre
mulighederne for at få arbejde, skal kommunen foretage fradrag i ledighedsydelsen for det antal dage, hvor
personen er udeblevet helt eller delvis. En person, som uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 7 og 8, afviser eller
ophører i et tilbud efter § 75, stk. 1, nr. 4, kan ikke få ledighedsydelse i 3 uger. Hvis en person uden rimelig
grund, jf. § 13, stk. 7 og 8, inden for en periode på 12 måneder igen afviser at tage imod et rimeligt tilbud om
fleksjob efter § 75, stk. 1, nr. 3, afviser et rimeligt tilbud efter § 75, stk. 1, nr. 4, ophører i et fleksjob eller
ophører i et tilbud efter § 75, stk. 1, nr. 4, mister personen retten til ledighedsydelse.
Det fremgår af den gældende regel i § 13, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik, at ønsker ansøgeren eller
dennes ægtefælle at modtage eller modtager ansøgeren eller dennes ægtefælle hjælp som uddannelses- eller
jobparat, har de dog ikke pligt til at udnytte deres uddannelses- eller arbejdsmuligheder ved at tage imod et
tilbud om uddannelse eller arbejde efter stk. 1 eller tilbud eller beskæftigelsesfremmende foranstaltninger
efter stk. 5, hvis
1) tilbuddet ikke kan anses for et rimeligt tilbud på grund af forhold, der vedrører tilbuddets indhold,
2) den pågældende ikke kan deltage i uddannelse eller arbejde på grund af sygdom eller der er risiko for, at
helbredet forringes, hvis den hidtidige uddannelse eller det hidtidige arbejde fortsættes,
3) afstanden mellem bopæl og uddannelses- eller arbejdssted medfører en urimelig belastning af den
pågældende på grund af transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport,
4) den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption,
5) den pågældende er nødt til at passe sine børn og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed,
6) den pågældende modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn, handicappet
voksen eller døende nærtstående eller efter barselsloven til pasning af alvorligt sygt barn,
7) den pågældende har ret til ferie,
8) den pågældende aftjener værnepligt,
9) arbejdet er omfattet af en overenskomstmæssig konflikt eller
10) arbejdet omfatter udvikling og fremstilling af krigsmateriel.
Det fremgår af den gældende regel i § 13, stk. 8, i loven, at ønsker ansøgeren at modtage eller modtager
ansøgeren hjælp som aktivitetsparat, skal kommunen vurdere, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre
forhold end de i stk. 7 nævnte, der kan begrunde, at den pågældende ikke har pligt til at udnytte sine
uddannelses- eller arbejdsmuligheder. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for ansøgerens eller modtagerens
ægtefælle.
137
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Det fremgår af den gældende regel i § 13, stk. 15, i lov om aktiv socialpolitik, at beskæftigelsesministeren
efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætter nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i
stk. 1-7, herunder regler om, hvornår kommunen skal kræve frigørelsesattest, hvis ansøgeren eller ægtefællen
har deltidsarbejde.
Det foreslås, at der i
§ 69, stk. 4, § 69 k, stk. 4, § 75, stk. 3, § 76, stk. 1,
og
§ 77 a, stk. 1-4,
i lov om aktiv
socialpolitik, efter "§ 13, stk. 7 og 8" indsættes "samt regler fastsat i medfør af § 13, stk. 15".
”Aftale om mere enkle og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger”
vedrører modtagere af integrationsydelse, uddannelses- og kontanthjælp, men det indgår ikke i aftalen, at der
skal ske tilsvarende ændringer i rådigheds- og sanktionsreglerne for modtagere af ressourceforløbsydelse i
ressourceforløb og jobafklaringsforløb samt for modtagere af ledighedsydelse.
Det foreslås at afskaffe den udtømmende liste med rimelige grunde, i § 13, stk. 7, i loven, så kommunerne
allerede ved afgivelsen af tilbud skal tage højde for - og angive - hvilke rimelige grunde personen har til ikke
at tage imod tilbud. Dermed vil personen fra start få en indsats, som pågældende har forudsætninger for og
pligt til at deltage i. Det foreslås som konsekvens heraf, at oplistningen af de 10 rimelige grunde i § 13, stk.
7, i loven, udgår. Det vil blive nærmere præciseret i bekendtgørelsesform, at kommunen skal tage
udgangspunkt i den enkelte persons situation, og at listen på de 10 hidtil gældende rimelige grunde vil kunne
indgå i kommunens vurdering. Kommunen vil dog også skulle vurdere, om der kan være andre rimelige
grunde til, at en person ikke skal stå til rådighed f.eks. at personen skal til begravelse af nærtstående eller til
jobsamtale.
Det foreslås, at henvisningen i § 69, stk. 4, § 69 k, stk. 4, 75, stk. 3, § 76, stk. 1, og § 77 a, stk. 1-4, i loven,
til § 13, stk. 7, og 8, bliver bibeholdt og udvides til også at omfatte en henvisning til § 13, stk. 15. Ud over de
gældende 10 rimelige grunde til, at en personen ikke vil have pligt til at opfylde sin rådighedsforpligtelse, vil
kommunen dermed også skulle vurdere, om der vil være andre grunde til, at personer, der modtager
ressourceforløbsydelse i ressourceforløb og jobafklaringsforløb samt personer, der modtager
ledighedsydelse, ikke skal stå til rådighed. Derved vil personerne blive stillet bedre, end de ville være, hvis
de nuværende regler om rimelige grunde blev opretholdt for disse persongrupper.
Bemyndigelsen i § 13, stk. 15, i loven, vil efter lovforslagets § 1, nr. 7, blive anvendt til i bekendtgørelses-
og vejledningsform at fastsætte nærmere regler om de rimelige grunde til, at en modtager af hjælp uden
sanktionsmæssige konsekvenser vil kunne ophøre med at deltage i et aktivt tilbud m.v. Bemyndigelsen vil
blive anvendt til i bekendtgørelsesform at fastsætte nærmere regler om, dels at der ved afgivelsen af tilbud og
beskæftigelsesfremmende foranstaltninger og ved henvisning af arbejde m.v. skal tages højde for, om der er
en rimelig grund til, at tilbuddet ikke skal afgives, f.eks. at personen ikke kan deltage i tilbuddet m.v. på
grund af sygdom, børnepasningsproblemer eller transportvanskeligheder, dels at personer, der har en rimelig
grund til ikke at deltage i et tilbud, beskæftigelsesfremmende foranstaltninger m.v., henvist arbejde m.v., vil
kunne ophøre i tilbuddet m.v. uden sanktionsmæssige konsekvenser. For personer, der er omfattet af et
selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram efter integrationsloven, foreslås det, at
bemyndigelsen vil blive anvendt til i bekendtgørelsesform at fastsætte nærmere regler om rimelige grunde til
ikke at deltage i tilbud m.v. efter forhandling mellem integrationsministeren og beskæftigelsesministeren.
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 7 og de almindelige bemærkninger afsnit 2.15.
138
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Til nr. 35 (til ny § 69 a, stk. 1)
Det fremgår af den gældende regel i § 69 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at fradrag i eller nedsættelse
eller ophør af ressourceforløbsydelsen efter §§ 69 b-e for personer i ressourceforløb er betinget af, at
kommunen samtidig med henvisningen til arbejde, afgivelsen af tilbud m.v. eller indkaldelsen til samtale
m.v. skriftligt har informeret personen om konsekvensen for ydelsen, hvis personen uden rimelig grund
afslår arbejdet, afviser eller udebliver fra tilbuddet eller ikke møder til samtalen m.v. Kommunen skal
endvidere samtidig skriftligt informere om, hvilke skridt en person, der afslår m.v. efter 1. pkt., skal tage for
igen at blive berettiget til ydelsen.
Bestemmelsen svarer til gældende regel i § 35 i loven om vejledningspligt for personer, der modtager
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter kapitel 4 i
lov om aktiv socialpolitik.
Med forslaget til ny § 35, stk. 1 (forslagets § 1, nr. 15) foreslås det at forenkle vejledningspligten i forhold
rådighed og sanktioner for modtagere af hjælp, således at kommunen fremover senest ved første jobsamtale
efter ansøgningen om hjælp vil skulle vejlede personen om alle rettigheder og pligter forbundet med hjælpen.
Kommunen vil skulle drøfte og gennemgå vejledningen med personen, så personen forstår sine rettigheder
og pligter. Kommunen vil desuden skulle sikre, at vejledningen udleveres skriftligt og umiddelbart herefter
sendes til personen, samt at vejledningen gennemgås og gøres tilgængelig for personen hvert halve år. Hvis
kommunen konkret vurderer, at personen har behov for det, eller hvis personen anmoder kommunen om
vejledning, vil vejledningen skulle gennemgås hyppigere.
Det foreslås, at personer, der modtager ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, bliver omfattet af samme
regler om forenklet vejledning i forhold til rådighed og sanktioner, som foreslås i forhold til modtagere af
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp.
Det foreslås, at
§ 69 a, stk. 1,
nyaffattes således, at fradrag i eller nedsættelse eller ophør af
ressourceforløbsydelse efter §§ 69 b-69 e i lov om aktiv socialpolitik fremover vil være betinget af, at
kommunen senest ved første jobsamtale, efter at personen er blevet berettiget til ressourceforløbsydelse,
vejleder modtageren af ydelsen om alle rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner forbundet
med ydelsen. Kommunen vil desuden senest ved første jobsamtale skulle drøfte og gennemgå vejledningen
med personen på en måde, så personen forstår sine rettigheder og pligter. Kommunen skal senest ved første
jobsamtale desuden sikre, at vejledningen udleveres skriftligt til personen, og at vejledningen umiddelbart
herefter sendes til personen. Kommunen skal derudover sikre, at vejledningen gennemgås og gøres
tilgængelig for personen hvert halve år, samt sikre, at vejledningen gennemgås hyppigere, hvis kommunen
konkret vurderer, at personen har behov for det, eller personen anmoder kommunen om vejledning.
Med forslaget vil kommunernes tilrettelæggelse af vejledningsindsatsen blive forenklet både i forhold til
indhold og omfang.
Vejledningen vil skulle gives senest ved første jobsamtale, og kommunen vil dermed ikke længere have
pligt til at give en en modtager af ressourceforløbsydelse skriftlig vejledning, hver gang personen får et
tilbud, henvises til arbejde, indkaldes til samtale m.v.
Kommunen vil skulle vejlede i forhold til alle rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner.
Vejledningen vil derfor ikke længere kun skulle rette sig specifikt mod den konkrete aktivitet, som
139
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
kommunen tilbyder eller indkalder personen til, dvs. at kommunen ikke længere vil skulle målrette
vejledningen i forhold til, om personen indkaldes til en samtale, et tilbud m.v., hvor vejledningen efter
gældende regler har forskelligt indhold, men skal vejlede om alle rettigheder og pligter i forhold til rådighed
og sanktioner forbundet med ydelsen.
Forslaget betyder, at kommunen senest ved første jobsamtale, efter personen er blevet berettiget til
ressourceforløbsydelse, vil skulle drøfte og gennemgå vejledningen med personen på en måde, så det sikres,
at personen har forstået sine rettigheder og pligter.
Af vejledningen skal følgende klart fremgå:
•
•
•
•
Hvilke rådighedspligter personen er omfattet af.
Hvilken konsekvens det har for ydelsen, hvis personen udebliver fra samtaler eller tilbud m.v.
f.eks. fradrag i eller nedsættelse af ydelsen.
Hvilke skridt personen skal foretage for igen at blive berettiget til ydelsen.
Kommunen skal senest ved første jobsamtale sikre sig, at personen forstår sine rettigheder og
pligter.
Det fremgår af den gældende regel i § 69 c i lov om aktiv socialpolitik, at hvis en person uden rimelig
grund udebliver fra en jobsamtale som led i ressourceforløbet, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, eller en rådighedsvurdering i kommunen, jf. § 69, stk. 2, foretager kommunen fradrag
i ressourceforløbsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til samtalen eller
rådighedsvurderingen, og indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet. Der foretages fradrag i ydelsen for
den dag, hvor samtalen eller rådighedsvurderingen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter
jobcenteret samme dag.
I forbindelse med indkaldelsen til den første jobsamtale som led i ressourceforløbet, jf. kapitel 7 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, vil det af indkaldelsen skulle fremgå, at hvis personen uden rimelig grund
udebliver fra jobsamtalen, vil kommunen skulle træffe afgørelse om fradrag i ressourceforløbsydelsen for de
dage, der går, fra personen skulle være mødt til samtalen, og indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet.
Kommunen vil således ved første jobsamtale kunne træffe afgørelse om sanktionering uanset, at
vejledningen ikke er gennemgået med personen.
Vejledningen vil skulle være enkel og overskuelig, så der sikres en hensigtsmæssig balance mellem
oplysninger om, hvad personen skal, og hvad der sker, hvis personen ikke overholder sine forpligtelser, samt
hensynet til, at personen skal opleve, at personen selv har mulighed for at påvirke sin egen situation.
Kommunen vil samtidig skulle sikre, at den skriftlige vejledning udleveres til personen senest ved første
jobsamtale efter, at personen er blevet berettiget til ressourceforløbsydelse, og at vejledningen umiddelbart
herefter sendes til personen.
Kommunen vil skulle sikre, at vejledningen gennemgås og gøres tilgængelig for personen hvert halve år.
Kommunen vil endvidere skulle sikre, at vejledningen gennemgås hyppigere, hvis kommunen konkret
vurderer, at personen har behov for hyppigere vejledning, eller personen selv anmoder kommunen om
vejledning. For disse personer vil det kunne være nødvendigt at drøfte vejledningen hver gang, kommunen
indkalder personen til samtale, afgiver tilbud m.v.
140
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Kommunen vil skulle dokumentere på sagen, hvilken vejledning kommunen har givet til personen, og at
vejledningen er udleveret til og gjort tilgængelig for personen, herunder hvornår den er givet, og hvilken
ordlyd den givne vejledning har.
Vejledningen vil desuden skulle gøres tilgængelig for personen f.eks. på kommunens hjemmeside, således
at den kan tilgås fra pc, telefon m.v. således, at det er muligt for personen selv at finde oplysningerne.
Den gældende regel i § 69 a, stk. 2, i loven om, at kommunen forud for fradrag i eller nedsættelse eller
ophør af ressourceforløbsydelsen efter §§ 69 b-e skal have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i
personlig kontakt med personen med henblik på en vurdering af, om der forelå en rimelig grund for
udeblivelsen m.v., vil forsat være gældende.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 15 vedrørende ændringen af § 35, stk. 1 og de
almindelige bemærkninger til afsnit 2.9.2.
Den forenklede vejledningspligt foreslås udvidet til også at gælde i forhold til modtagere af
ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb og modtagere af ledighedsydelse. Der henvises til
bemærkningerne til forslagene til § 1, nr. 39 og nr. 46.
Til nr. 36 (§ 69 a, stk. 3, ophæves og nye stk. indsættes)
Det fremgår af den gældende regel i § 69, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, at for modtagere af
ressourceforløbsydelse under ressourceforløb finder reglerne i § 35, stk. 2, 3 og 7, i loven tilsvarende
anvendelse for personens undladelse af at opfylde sine pligter efter § 69.
Det fremgår af den gældende regel i § 35, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at fradrag i eller nedsættelse
eller ophør af hjælpen sker med virkning fra den dag, hvor ansøgeren eller modtageren af hjælp uden rimelig
grund har undladt at opfylde sine pligter efter §§ 8 a, 13 eller 13 a, jf. dog § 40 a, stk. 1 og 2. Fradrag og
nedsættelser i hjælpen skal ske inden for 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet. Opgørelse af
omfanget af udeblivelse fra tilbud efter § 36 kan ske som en samlet opgørelse for en måned. Partshøring
foretages i forbindelse med den samlede månedlige opgørelse.
Det fremgår af den gældende regel i § 35, stk. 3, i loven, at fradrag efter § 36, stk. 2, og §§ 37, 37 a og 38
sker med en gennemsnitssats pr. dag, hvor personen er udeblevet fra tilbud m.v. Hvis den månedlige hjælp til
en person er nedsat, nedsættes fradraget pr. dag med samme andel. Gennemsnitssatsen fastsættes på grundlag
af den årlige hjælp efter §§ 22-25 og fastsættes pr. dag beregnet på grundlag af en 5-dages-uge.
Det fremgår af den gældende regel i § 35, stk. 7, i loven, at beskæftigelsesministeren offentliggør
størrelsen af fradraget efter stk. 3 og 4.
Det foreslås, at
§ 69 a, stk. 3,
ophæves, og at der i stedet indsættes et nyt
stk. 3,
hvorefter fradrag i eller
nedsættelse eller ophør af ressourceforløbsydelse sker med virkning fra den dag, hvor modtageren af
ressourceforløbsydelse uden rimelig grund har undladt at opfylde sine pligter efter § 69, Fradrag og
nedsættelser i ressourceforløbsydelsen vil skulle ske inden for 3 hele kalendermåneder efter
hændelsestidspunktet. Opgørelse af omfanget af udeblivelse fra tilbud efter § 69 b vil kunne ske som en
141
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
samlet opgørelse for en måned. Partshøring vil blive foretaget i forbindelse med den samlede månedlige
opgørelse.
Det foreslås videre i
stk. 4,
at fradrag efter §§ 69 b- 69 e vil skulle ske med en gennemsnitssats pr. dag,
hvor personen er udeblevet fra tilbud m.v. Hvis den månedlige ressourceforløbsydelse til en person er nedsat,
nedsættes fradraget pr. dag med samme andel. Gennemsnitssatsen vil blive fastsat på grundlag af den årlige
ressourceforløbsydelse efter § 68 og vil blive fastsat pr. dag beregnet på grundlag af en 5-dages-uge.
Det foreslås herudover i
stk. 5,
at beskæftigelsesministeren offentliggør størrelsen af fradraget efter stk. 3.
Det betyder, at de gældende regler i § 35 stk. 2, 3 og 7, i loven fortsat vil finde anvendelse for personer, der
modtager ressourceforløbsydelse i ressourceforløb.
Forslaget er en konsekvens af, at det af ”Aftale om mere enkle og skærpede sanktioner, styrket kontrol med
snyd og færre fejludbetalinger” ikke indgår, at der for modtagere af ressourceforløbsydelse i ressourceforløb
og jobafklaringsforløb skal ske tilsvarende ændringer i sanktionsreglerne, som er aftalt vedrørende
modtagere af integrationsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp. Personer, der modtager
ressourceforløbsydelse i ressourceforløb og jobafklaringsforløb skal derfor fortsat være omfattet af de
gældende regler i § 35, stk. 2, 3 og 7, i loven, hvorfor bestemmelserne bliver nyaffattede i § 69 a, stk. 3-5, i
loven, da der ikke længere blot vil kunne henvises til bestemmelserne. Forslaget vil ikke indebære ikke
indholdsmæssige ændringer, og den gældende retsstilling for modtagere af ressourceforløbsydelse i
ressourceforløb vil blive bibeholdt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.15.
Til nr. 37 (§ 69 b, stk. 2, og § 69 m, stk. 2 - nyaffattet stk. 2 og 3)
Det fremgår af den gældende regel i § 69 b, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at reglerne i § 36, stk. 2 og
3, finder tilsvarende anvendelse.
Det fremgår af den gældende regel i § 36, stk. 2, i loven, at
f
radraget i hjælpen efter stk. 1 foretages for det
antal dage, hvor den pågældende er udeblevet helt eller delvis.
Det fremgår af den gældende regel i § 36, stk. 3, i loven, at kommunen kan foretage et forholdsmæssigt
fradrag i godtgørelsen efter § 176 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller hjælp efter integrationslovens
§ 23 f, når deltageren uden rimelig grund udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
eller fra en eller flere dele af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter
integrationsloven.
Det foreslås, at
§ 69 b, stk. 2,
og
§ 69 m, stk. 2,
ophæves, og der i
stk. 2,
indføres en regel om, at fradraget i
ressourceforløbsydelse efter stk. 1 foretages for det antal dage, hvor den pågældende er udeblevet helt eller
delvis.
Forslaget indebærer, at den hidtidige regel om, at fradraget i ressourceforløbsydelse sker for det antal dage,
hvor den pågældende er udeblevet helt eller delvis, fortsat finder anvendelse, og der er dermed ikke tale om
en ændring af retstilstanden.
142
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås videre, at det i § 69 b,
stk.
3, og § 69 m,
stk. 3,
fastsættes, at kommunen kan foretage et
forholdsmæssigt fradrag i godtgørelsen efter § 176 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når deltageren
uden rimelig grund udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning,
f.eks. tilbud efter serviceloven eller sundhedsloven.
Forslaget indebærer, at den hidtidige regel om, at kommunen kan fortage et forholdsmæssigt fradrag i
godtgørelsen efter § 176 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når deltageren uden rimelig grund udebliver
fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, f.eks. tilbud efter
serviceloven eller sundhedsloven, fortsat finder anvendelse, og der er dermed ikke tale om en ændring af
retstilstanden.
Forslaget er en konsekvens af, at det af ”Aftale om mere enkle og skærpede sanktioner, styrket kontrol med
snyd og færre fejludbetalinger” ikke indgår, at der for modtagere af ressourceforløbsydelse i ressourceforløb
og jobafklaringsforløb skal ske tilsvarende ændringer i rådigheds- og sanktionsreglerne, som er aftalt
vedrørende modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og
kontanthjælp.
Personer, der modtager ressourceforløbsydelse i ressourceforløb eller jobafklaringsforløb, vil derfor fortsat
være omfattet af de gældende regler i § 36, stk. 2, og 3, hvorfor bestemmelserne er indsat som nyaffattede
stk. 2 og 3, i § 69 b, i loven, da der ikke længere blot vil kunne henvises til bestemmelserne i § 36, stk. 2 og
3, i loven. Forslaget vil ikke indebære indholdsmæssige ændringer, og den gældende retstilstand for
modtagere af ressourceforløbsydelse i ressourceforløb og jobafklaringsforløb bliver bibeholdt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.15.
Til nr. 38 (§ 69 f nyaffattes)
Det fremgår af den gældende regel i § 69 f, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at reglerne i § 42, stk. 1-3 og
5-8, finder tilsvarende anvendelse for modtagere af ressourceforløbsydelse efter § 68, stk. 2, nr. 1 og 2, og
stk. 4 og 5. Det fremgår af den gældende regel i § 69 f, stk. 2, i loven, at reglerne i § 43, stk. 1 og 2 og 4-6,
finder tilsvarende anvendelse for modtagere af ressourceforløbsydelse efter § 68, stk. 2, nr. 3 og 4. Det
fremgår af den gældende regel i § 69 f, stk. 3, i loven, at hvis Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
modtager oplysninger om, at en person kan være omfattet af § 42, stk. 1-3 og 5-8, eller § 43, kan styrelsen
indhente en redegørelse fra kommunen om, hvorvidt kommunen har taget stilling til muligheden for en
sanktion efter disse bestemmelser.
Som led i bekæmpelsen af misbrug af sociale ydelser m.v. er der i gældende lovs § 69 f en pligt for
kommunerne til at sanktionere modtagere af ressourceforløbsydelse i de tilfælde, hvor ydelsesmodtageren
mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde eller uberettiget har modtaget ydelse under
ophold i udlandet.
Efter den gældende regel i § 5 i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen som udgangspunkt ikke udbetale
ydelser til personer, der opholder sig i udlandet, fordi ydelsen er bestemt til at opfylde behov her i landet.
Kommunen kan dog i særlige tilfælde tillade, at ydelsen bevares under kortvarige ophold i udlandet. Det
gælder, hvis
143
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
1) modtageren deltager i aktiviteter, der er led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller
revalidering efter denne lov,
2) modtageren udøver aftalt eller fastsat samvær, som ikke kan foregå her i landet, med egne børn under 18
år,
3) modtageren har brug for nødvendig lægebehandling, som den pågældende ikke kan få her i landet, eller
4) der i øvrigt foreligger ganske særlige forhold, f.eks. besøg hos en nær pårørende, der er alvorligt syg.
Det er en betingelse for at bevare retten til ydelsen under ophold i udlandet, at personen opfylder
betingelserne for at modtage ydelse på udrejsetidspunktet, og at de almindelige betingelser for at modtage
ydelsen ikke tilsidesættes.
En person kan endvidere bevare retten til ydelsen under ophold i udlandet, hvis pågældende har ret til ferie,
jf. § 5.
Efter den gældende regel i § 69 f får en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 68, stk. 2, nr. 1
og 2, samt stk. 4 og 5, og som mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser samtidig med, at personen
har opholdt sig i udlandet, eller har tilsidesat deres pligt til at oplyse om arbejde samtidig med uberettiget
modtagelse af ressourceforløbsydelse, en sanktion.
At en ydelse er modtaget mod bedre vidende forudsætter, at det kan tilregnes modtageren, at ydelsen er
modtaget på urigtigt grundlag. Kravet om mod bedre vidende er det samme som ond tro. Det vil sige, at
personen vidste eller burde vide, at pågældende f.eks. skulle have givet oplysninger til kommunen.
Kommunen skal, når oplysningspligten efter § 11, stk. 2, i retssikkerhedsloven er tilsidesat, eller personen
mod bedre vidende og uberettiget har modtaget ydelse under ophold i udlandet, i øvrigt sikre sig, at
betingelserne for at give hjælp fortsat er opfyldt.
Sanktionerne er udformet således:
1. gang: nedsættelse af ressourceforløbsydelse med 1/3 i tre uger.
2. gang: nedsættelse af ressourceforløbsydelsen med 1/3 i 20 uger.
3. og flere gang(e): nedsættelse af ressourceforløbsydelsen med 1/3 i 20 uger og tilbagebetaling af
ressourceforløbsydelsen for de 20 uger med nedsættelse.
Ressourceforløbsydelsen anses for modtaget mod bedre vidende og uberettiget på det tidspunkt, hvor
kommunen har truffet afgørelse herom. Ydelsen anses tilsvarende for modtaget uberettiget og mod bedre
vidende to eller flere gange, når kommunen har truffet afgørelse herom to eller flere gange. Dette gælder
uanset det tidsmæssige omfang af forseelsen, f.eks. uanset om ressourceforløbsydelsesmodtageren har
opholdt sig i udlandet 1 eller 3 uger uden at have fået kommunens tilladelse til dette.
Kommunen skal altid foretage en selvstændig, konkret og individuel prøvelse af, om betingelserne for at
træffe afgørelse om en sanktion er opfyldt. Det afgørende er, om det på baggrund af de samlede oplysninger
kan anses for tilstrækkeligt godtgjort, at der foreligger en situation, hvor personen mod bedre vidende
uberettiget har modtaget ydelser under ophold i udlandet, eller når en person har arbejdet uden at oplyse
dette til kommunen samtidig med modtagelse af ydelser.
144
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Det er i den forbindelse væsentligt, at den information, som kommunen skal give modtageren af
ressourceforløbsydelse, skal være tilstrækkelig til, at personen kan eller bør kunne indse, at ophold i udlandet
eller undladelse af at oplyse om arbejde kan føre til, at pågældende ikke længere har ret til ydelsen.
For at kommunen kan træffe afgørelse om nedsættelse eller tilbagebetaling i gentagelsestilfælde, skal
modtageren af ressourceforløbsydelse have undladt at oplyse om arbejde til kommunen eller have opholdt
sig i udlandet, efter at kommunen har truffet afgørelse om en sanktion for at have undladt at oplyse om
arbejde til kommunen eller have opholdt sig i udlandet uden tilladelse. Det er således en forudsætning for
anvendelse af gentagelsesvirkning, at kommunen har nået at træffe en førstegangsafgørelse om nedsættelse
af hjælpen, før modtageren af hjælp på ny har undladt at oplyse om arbejde til kommunen eller har opholdt
sig i udlandet uden tilladelse.
Det vil sige, at hvis kommunen ikke har truffet afgørelse om en sanktion for en førstegangsforseelse inden
endnu en tilsidesættelse af oplysningspligten, kan den anden forseelse alene udløse en afgørelse om en
førstegangssanktion. Det er uden betydning for gentagelsesvirkningen, om der er tale om samme type
forseelse. Således kan en sanktion for ophold i udlandet uden tilladelse blive en andengangssanktion, hvis
personen allerede har fået en førstegangssanktion for uberettiget modtagelse af ressourceforløbsydelse
samtidig med uoplyst arbejde.
Nedsættelserne bortfalder, hvis de ikke er afviklet inden 5 år efter, at kommunen har konstateret, at
personen har opholdt sig i udlandet uden kommunens tilladelse eller har undladt at oplyse om arbejde og
samtidigt har modtaget ydelser mod bedre vidende og uberettiget.
Et tilbagebetalingskrav kan fastsættes, uanset at pågældende efterfølgende har fået et tilbud efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
For personer, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 68, stk. 2, nr. 3 og 4, og som uden kommunens
tilladelse har opholdt sig i udlandet samtidig med, at de mod bedre vidende og uberettiget har modtaget
ydelsen, eller der har tilsidesat deres pligt til at oplyse om arbejde samtidig med uberettiget modtagelse af
ydelsen, skal have en sanktion.
At en ydelse er modtaget mod bedre vidende forudsætter, at det kan tilregnes modtageren, at ydelsen er
modtaget på urigtigt grundlag. Kravet om mod bedre vidende er det samme som ond tro. Det vil sige, at
personen vidste eller burde vide, at pågældende f.eks. skulle have givet oplysninger til kommunen.
Ydelsen gøres første gang tilbagebetalingspligtig med 1/3 i 3 uger og anden gang inden for de seneste 5 år
med 1/3 i 20 uger. Hvis personen tre eller flere gange inden for de seneste 5 år har undladt at oplyse om
arbejde til kommunen eller har opholdt sig i udlandet og samtidig mod bedre vidende og uberettiget har
modtaget ressourceforløbsydelse, skal hele ydelsen tilbagebetales i 20 uger for hver gang dette sker.
Sanktionerne er udformet således:
1. gang: tilbagebetaling af 1/3 af ressourceforløbsydelsen i tre uger.
2. gang: tilbagebetaling af 1/3 af ressourceforløbsydelsen i 20 uger.
3. og flere gang(e): tilbagebetaling af den fulde ressourceforløbsydelse i 20 uger.
Kommunen træffer afgørelse om tilbagebetaling af ressourceforløbsydelsen.
145
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Kommunen skal altid foretage en selvstændig, konkret og individuel prøvelse af, om betingelserne for at
træffe afgørelse om en sanktion er opfyldt. Det afgørende er, om det på baggrund af de samlede oplysninger
kan anses for tilstrækkeligt godtgjort, at der foreligger en situation, hvor personen mod bedre vidende
uberettiget har modtaget ydelser under ophold i udlandet eller når en person har arbejdet uden at oplyse dette
til kommunen samtidig med modtagelse af ydelser.
Det er i den forbindelse væsentligt, at den information, som kommunen skal give modtageren af
ressourceforløbsydelse, skal være tilstrækkelig til, at personen kan eller bør kunne indse, at ophold i udlandet
eller indladelse af at oplyse om arbejde kan føre til, at pågældende ikke længere har ret til ydelsen.
Ressourceforløbsydelsen anses for modtaget mod bedre vidende og uberettiget på det tidspunkt, hvor
kommunen har truffet afgørelse herom. Ydelsen anses tilsvarende for modtaget uberettiget og mod bedre
vidende to eller flere gange, når kommunen har truffet afgørelse herom to eller flere gange. Dette gælder
uanset det tidsmæssige omfang af forseelsen, f.eks. uanset om ressourceforløbsydelsesmodtageren har
opholdt sig i udlandet 1 eller 3 uger uden at have fået kommunens tilladelse til dette.
For at kommunen kan træffe afgørelse om nedsættelse eller tilbagebetaling i gentagelsestilfælde, skal
modtageren af ressourceforløbsydelse have undladt at oplyse om arbejde til kommunen eller have opholdt
sig i udlandet, efter at kommunen har truffet afgørelse om en sanktion for at have undladt at oplyse om
arbejde til kommunen eller have opholdt sig i udlandet uden tilladelse. Det er således en forudsætning for
anvendelse af gentagelsesvirkning, at kommunen har nået at træffe en førstegangsafgørelse om nedsættelse
af hjælpen, før modtageren af hjælp på ny har undladt at oplyse om arbejde til kommunen eller har opholdt
sig i udlandet uden tilladelse.
Det vil sige, at hvis kommunen ikke har truffet afgørelse om en sanktion for en førstegangsforseelse inden
endnu en tilsidesættelse af oplysningspligten, kan den anden forseelse alene udløse en afgørelse om en
førstegangssanktion. Det er uden betydning for gentagelsesvirkningen, om der er tale om samme type
forseelse. Således kan en sanktion for ophold i udlandet uden tilladelse blive en andengangssanktion, hvis
personen allerede har fået en førstegangssanktion for uberettiget modtagelse af ressourceforløbsydelse
samtidig med uoplyst arbejde.
Det afgørende for, hvilken sanktion en person er omfattet af ved gentagelsestilfælde, er, hvilken
personkreds den pågældende tilhører på forseelsestidspunktet.
Nedsættelserne bortfalder, hvis de ikke er afviklet inden 5 år efter, at kommunen har konstateret, at
personen har opholdt sig i udlandet uden kommunens tilladelse eller har undladt at oplyse om arbejde og
samtidigt har modtaget ydelser mod bedre vidende og uberettiget.
Et tilbagebetalingskrav kan fastsættes, uanset at pågældende efterfølgende har fået et tilbud efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
Efter de gældende regler kan Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering indhente en redegørelse fra
kommunen ved formodning om uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde eller ophold i
udlandet. Styrelsen kan ikke ændre i kommunens vurderinger og afgørelser i de enkelte sager.
146
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Muligheden for at bede kommunen om en redegørelse i sager med formodning om uberettiget modtagelse
af hjælp samtidig med ophold i udlandet sker i de tilfælde, hvor styrelsen i forbindelse med kontrolaktioner i
lufthavne og andre offentlige steder, får oplysninger om, at modtagere af ressourceforløbsydelse kan være
omfattet af sanktionsreglerne i § 69 f.
Det foreslås, at
§ 69 f
nyaffattes således, at det kommer til at fremgå af bestemmelsens stk. 1, at en person,
der modtager ressourceforløbsydelse efter § 68, stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 4 og 5, skal have
ressourceforløbsydelsen nedsat med 1/3 i 3 uger, hvis den pågældende mod bedre vidende
1) har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område eller
2) uberettiget har modtaget ressourceforløbsydelse under ophold i udlandet.
Det foreslås fastsat i bestemmelsens
stk. 2,
at en person omfattet af stk. 1, som to gange inden for de
seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område eller uberettiget og mod bedre vidende har modtaget
ressourceforløbsydelse under ophold i udlandet, vil skulle have ressourceforløbsydelsen nedsat med 1/3 i 20
uger.
I
stk. 3,
i bestemmelsen foreslås det fastsat, at en person omfattet af stk. 1, som tre eller flere gange inden
for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov
om retssikkerhed og administration på det sociale område eller uberettiget og mod bedre vidende har
modtaget ressourceforløbsydelse under ophold i udlandet, vil skulle have ressourceforløbsydelsen nedsat
med 1/3 i 20 uger, for hver gang oplysningspligten er tilsidesat eller den pågældende har været i udlandet, og
skal herudover tilbagebetale den nedsatte ressourceforløbsydelse.
I
stk. 4,
i bestemmelsen foreslås det fastsat, at nedsættelsen af ressourceforløbsydelsen efter stk. 1-3
bortfalder, hvis den ikke er afviklet inden for 5 år fra det tidspunkt, hvor kommunen har konstateret
forseelsen.
I
stk. 5,
i bestemmelsen foreslås det fastsat, at en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 68,
stk. 2, nr. 3 og 4, skal tilbagebetale 1/3 af ressourceforløbsydelsen for 3 uger, hvis den pågældende mod
bedre vidende
1) har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område eller
2) uberettiget har modtaget ressourceforløbsydelse under ophold i udlandet.
I
stk. 6,
i bestemmelsen foreslås det fastsat, at en person omfattet af stk. 5, som to gange inden for de
seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område eller uberettiget og mod bedre vidende har modtaget
ressourceforløbsydelse under ophold i udlandet, skal tilbagebetale 1/3 af ressourceforløbsydelsen for 20
uger.
I
stk. 7,
i bestemmelsen foreslås det fastsat, at en person omfattet af stk. 5, som tre eller flere gange inden
for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin oplysningspligt eller uberettiget har modtaget
ressourceforløbsydelse under ophold i udlandet, skal tilbagebetale hele ressourceforløbsydelsen for 20 uger,
for hver gang oplysningspligten er tilsidesat eller den pågældende har været i udlandet.
147
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
I
stk. 8,
i bestemmelsen foreslås det fastsat, at tilbagebetalingskravet beregnes på grundlag af
ressourceforløbsydelsen for første hele kalendermåned efter afgørelsen og de efterfølgende måneder.
Ressourceforløbsydelsen afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Hvis en person tillige er omfattet af en
sanktion efter §§ 69 a -69 e eller i øvrigt ikke er berettiget til ressourceforløbsydelse, udskydes sanktionen
om nedsættelse eller tilbagebetaling af ressourceforløbsydelsen efter stk. 1-3, og 5-7, indtil sanktionen efter
§§ 69 a-69 e er afviklet eller bortfaldet, eller der på ny ydes ressourceforløbsydelse. Hvis sanktionen efter
stk. 1-3, og 5-7 allerede er påbegyndt, udskydes den resterende del af sanktionen, indtil sanktionen efter §§
69 a-69 e er afviklet, eller der på ny ydes ressourceforløbsydelse. Nedsættelsen efter stk. 1-3, sker i
ressourceforløbsydelse fra første hele kalendermåned efter afgørelsen.
I
stk. 9,
i bestemmelsen foreslås det fastsat, at kommunen træffer afgørelse om nedsættelse af
ressourceforløbsydelsen efter stk. 1-3 eller tilbagebetaling af ressourceforløbsydelsen efter stk. 3 og 5-7,
I
stk. 10,
i bestemmelsen foreslås det fastsat, at tilbagebetaling af ressourceforløbsydelsen efter stk. 3 og 5-
9 sker efter § 95.
I
stk. 11,
i bestemmelsen foreslås det fastsat, at hvis Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
modtager oplysninger om, at en person kan være omfattet af stk. 1-3, og 5-7, kan styrelsen indhente en
redegørelse fra kommunen om, hvorvidt kommunen har taget stilling til muligheden for en sanktion efter
disse bestemmelser.”
Forslaget til § 69 f er en konsekvens af, at det af ”Aftale om mere enkle og skærpede sanktioner, styrket
kontrol med snyd og færre fejludbetalinger” ikke indgår, at der for modtagere af ressourceforløbsydelse i
ressourceforløb og jobafklaringsforløb skal ske tilsvarende ændringer i rådigheds- og sanktionsreglerne, som
er aftalt vedrørende modtagere af integrationsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp.
Personer, der modtager ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, vil derfor fortsat være omfattet af de
tilsvarende sanktionsregler, som de gældende §§ 42 og 43 i loven. Bestemmelserne er derfor indsat som
nyaffattede i § 69 f i loven, da der ikke længere blot vil kunne henvises til bestemmelserne i forslagene til §§
42 og 43. Forslaget vil ikke indebære indholdsmæssige ændringer i forhold til gældende ret, og den
gældende retsstilling for modtagere af ressourceforløbsydelse i ressourceforløb vil derfor blive bibeholdt.
Der henvises til gennemgangen af gældende ret ovenfor.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.15.
Til nr. 39 (til ny § 69 l, stk. 1)
Det fremgår af den gældende regel i § 69 l, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at fradrag i eller nedsættelse
eller ophør af ressourceforløbsydelse efter §§ 69 m-69 p for personer i jobafklaringsforløb er betinget af, at
kommunen samtidig med henvisningen til arbejde, afgivelsen af tilbud m.v. eller indkaldelsen til samtale
m.v. skriftligt har informeret personen om konsekvensen for ydelsen, hvis personen uden rimelig grund
afslår arbejdet, afviser eller udebliver fra tilbuddet eller ikke møder til samtalen m.v. Kommunen skal
endvidere samtidig skriftligt informere om, hvilke skridt en person, der afslår m.v. efter 1. pkt., skal tage for
igen at blive berettiget til ydelsen.
148
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Bestemmelsen svarer til den gældende regel om vejledningspligt for modtagere af selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter kapitel 4 i lov om aktiv
socialpolitik.
Med forslaget til ny § 35, stk. 1 (forslagets § 1, nr. 15) foreslås det at forenkle vejledningspligten i forhold
til rådighed og sanktioner for modtagere af kontanthjælp m.v., således at kommunen fremover senest ved
første jobsamtale efter, at personen har henvendt sig om hjælp, vil skulle vejlede personen om alle
rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner forbundet med ydelsen. Kommunen vil skulle
drøfte og gennemgå vejledningen med personen, så personen forstår sine rettigheder og pligter. Kommunen
vil desuden skulle sikre, at vejledningen udleveres skriftligt og umiddelbart herefter sendes til personen, samt
at vejledningen gennemgås og gøres tilgængelig for personen hvert halve år. Hvis kommunen konkret
vurderer, at personen har behov for det, eller hvis personen anmoder kommunen om vejledning, vil
vejledningen skulle gennemgås hyppigere.
Med forslaget til ændring af § 69 a, stk. 1 (forslagets § 1, nr. 35) foreslås det desuden at forenkle
vejledningspligten i forhold til rådighed og sanktioner for modtagere af ressourceforløbsydelse i
ressourceforløb, så disse omfattes af samme regler om forenklet vejledning, som foreslås for modtagere af
kontanthjælp m.v. efter kapitel 4 i loven.
Det foreslås, at
§ 69 l, stk. 1,
nyaffattes således, at fradrag i eller nedsættelse eller ophør af
ressourceforløbsydelse efter §§ 69 m-69 p for modtagere af ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb
fremover vil være betinget af, at kommunen senest ved første jobsamtale, efter at personen er blevet
berettiget til ressourceforløbsydelse, vejleder modtageren af ydelsen om alle rettigheder og pligter i forhold
til rådighed og sanktioner forbundet med ydelsen. Kommunen vil senest ved første jobsamtale skulle drøfte
og gennemgå vejledningen med personen på en måde, så personen forstår sine rettigheder og pligter.
Kommunen vil senest ved første jobsamtale desuden skulle sikre, at vejledningen udleveres skriftligt til
personen, og at vejledningen umiddelbart herefter sendes til personen. Kommunen vil derudover skulle sikre,
at vejledningen gennemgås og gøres tilgængelig for personen hvert halve år, samt sikre, at vejledningen
gennemgås hyppigere, hvis kommunen konkret vurderer, at personen har behov for det, eller personen
anmoder kommunen om vejledning.
Der henvises til bemærkningerne til det enslydende forslag til forenklet vejledning om rådighed og
sanktioner for personer, der modtager ressourceforløbsydelse i ressourceforløb (forslag til § 1, nr. 35 vedr.
ændring af § 69 a, stk. 1). Desuden henvises endvidere til bemærkningerne til § 1, nr. 15 (ændring af § 35,
stk. 1), og de almindelige bemærkninger i afsnit 2.9.2.
Til nr. 40 (§ 69 l, stk. 3, ophæves, og der indsættes nye stk.)
Det fremgår af den gældende regel i § 69 l, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, at for modtagere af
ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb finder § 35, stk. 2, 3 og 7, anvendelse for personens undladelse
af at opfylde sine pligter efter § 69 k.
Det fremgår af den gældende regel i § 35, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at fradrag i eller nedsættelse
eller ophør af hjælpen sker med virkning fra den dag, hvor ansøgeren eller modtageren af hjælp uden rimelig
grund har undladt at opfylde sine pligter efter §§ 8 a, 13 eller 13 a, jf. dog § 40 a, stk. 1 og 2. Fradrag og
nedsættelser i hjælpen skal ske inden for 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet. Opgørelse af
149
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
omfanget af udeblivelse fra tilbud efter § 36 kan ske som en samlet opgørelse for en måned. Partshøring
foretages i forbindelse med den samlede månedlige opgørelse.
Det fremgår af den gældende regel i § 35, stk. 3, i loven, at fradrag efter § 36, stk. 2, og §§ 37, 37 a og 38
sker med en gennemsnitssats pr. dag, hvor personen er udeblevet fra tilbud m.v. Hvis den månedlige hjælp til
en person er nedsat, nedsættes fradraget pr. dag med samme andel. Gennemsnitssatsen fastsættes på grundlag
af den årlige hjælp efter §§ 22-25 og fastsættes pr. dag beregnet på grundlag af en 5-dages-uge.
Det fremgår af den gældende regel i § 35, stk. 7, i loven, at beskæftigelsesministeren offentliggør
størrelsen af fradraget efter stk. 3 og 4.
Det foreslås, at
§ 69 l, stk. 3,
ophæves, og at der i stedet indsættes et nyt
stk. 3,
hvorefter fradrag i eller
nedsættelse eller ophør af ressourceforløbsydelsen sker med virkning fra den dag, hvor modtageren af
ressourceforløbsydelse uden rimelig grund har undladt at opfylde sine pligter efter §§ 69 m-p, Fradrag og
nedsættelser i ressourceforløbsydelsen skal ske inden for 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet.
Opgørelse af omfanget af udeblivelse fra tilbud efter § 69 k kan ske som en samlet opgørelse for en måned.
Partshøring foretages i forbindelse med den samlede månedlige opgørelse.
Som nyt
stk. 4,
i bestemmelsen foreslås det fastsat, at fradrag efter §§ 69 m- 69 p sker med en
gennemsnitssats pr. dag, hvor personen er udeblevet fra tilbud m.v. Hvis den månedlige
ressourceforløbsydelse til en person er nedsat, nedsættes fradraget pr. dag med samme andel.
Gennemsnitssatsen fastsættes på grundlag af den årlige ressourceforløbsydelse efter § 69 j og fastsættes pr.
dag beregnet på grundlag af en 5-dages-uge. Der er tale om en videreførsel af gældende ret.
Som nyt
stk. 5,
i bestemmelsen foreslås det indsat, at beskæftigelsesministeren offentliggør størrelsen af
fradraget efter stk. 4, i lighed med gældende ret.
Forslaget er en konsekvens af, at det af ”Aftale om mere enkle og skærpede sanktioner, styrket kontrol med
snyd og færre fejludbetalinger” ikke indgår, at der for modtagere af ressourceforløbsydelse i ressourceforløb
og jobafklaringsforløb skal ske tilsvarende ændringer i rådigheds- og sanktionsreglerne, som er aftalt
vedrørende modtagere af integrationsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp.
Personer, der modtager ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb, vil derfor fortsat skulle være omfattet
af de gældende regler i § 35, stk. 2, 3 og 7, i loven, hvorfor bestemmelserne er indsat som nyaffattede § 69 l,
stk. 3-5, i loven, da der ikke længere blot vil kunne henvises til bestemmelserne. Forslaget vil ikke indebære
indholdsmæssige ændringer, og den gældende retsstilling for modtagere af ressourceforløbsydelse i
ressourceforløb vil blive bibeholdt.
Som konsekvens af indsættelsen af nye stykker i § 69 l, i loven, bliver stk. 4 herefter til stk. 6. Der er ikke
tale om indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 41 (§ 69 q, stk. 1-3)
Det fremgår af den gældende regel i § 69 q, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at § 42, stk. 1-3 og 5-8,
finder anvendelse for modtagere af ressourceforløbsydelse fastsat efter § 69 j, stk. 2, nr. 1 og 2. Det fremgår
af den gældende regel i § 69 q, stk. 2, i loven, at § 43, stk. 1, 2 og 4-6, finder anvendelse for modtagere af
ressourceforløbsydelse fastsat efter § 69 j, stk. 2, nr. 3 og 4. Det fremgår af den gældende regel i § 69 q, stk.
150
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
3, i loven, at hvis Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering modtager oplysninger om, at en person kan
være omfattet af § 42, stk. 1-3 og 5-8, eller § 43, kan styrelsen indhente en redegørelse fra kommunen om,
hvorvidt kommunen har taget stilling til muligheden for en sanktion efter disse bestemmelser.
Som led i bekæmpelsen af misbrug af sociale ydelser m.v. er der i gældende lovs § 69 f en pligt for
kommunerne til at sanktionere modtagere af ressourceforløbsydelse i de tilfælde, hvor ydelsesmodtageren
mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde eller uberettiget har modtaget ydelse under
ophold i udlandet.
Efter den gældende regel i § 5 i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen som udgangspunkt ikke udbetale
ydelser til personer, der opholder sig i udlandet, fordi ydelsen er bestemt til at opfylde behov her i landet.
Kommunen kan dog i særlige tilfælde tillade, at ydelsen bevares under kortvarige ophold i udlandet. Det
gælder, hvis
1) modtageren deltager i aktiviteter, der er led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller
revalidering efter denne lov,
2) modtageren udøver aftalt eller fastsat samvær, som ikke kan foregå her i landet, med egne børn under 18
år,
3) modtageren har brug for nødvendig lægebehandling, som den pågældende ikke kan få her i landet, eller
4) der i øvrigt foreligger ganske særlige forhold, f.eks. besøg hos en nær pårørende, der er alvorligt syg.
Det er en betingelse for at bevare retten til ydelsen under ophold i udlandet, at personen opfylder
betingelserne for at modtage ydelsen på udrejsetidspunktet, og at de almindelige betingelser for at modtage
ydelsen ikke tilsidesættes.
En person kan endvidere bevare retten til ydelsen under ophold i udlandet, hvis pågældende har ret til ferie,
jf. § 5 i lov om aktiv socialpolitik.
Efter den gældende regel i § 69 q får personer, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 69 j, stk. 2, nr.
1 og 2, og som mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser samtidig med, at personen har opholdt
sig i udlandet, eller der har tilsidesat deres pligt til at oplyse om arbejde samtidig med uberettiget modtagelse
af ressourceforløbsydelse, en sanktion.
At en ydelse er modtaget mod bedre vidende forudsætter, at det kan tilregnes modtageren, at ydelsen er
modtaget på urigtigt grundlag. Kravet om” mod bedre vidende” er det samme som ond tro. Det vil sige, at
personen vidste eller burde vide, at pågældende f.eks. skulle have givet oplysninger til kommunen.
Kommunen skal, når oplysningspligten efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område er tilsidesat, eller personen mod bedre vidende og uberettiget har modtaget ydelse under
ophold i udlandet, i øvrigt sikre sig, at betingelserne for at give hjælp fortsat er opfyldt.
Sanktionerne er udformet således:
1. gang: nedsættelse af ressourceforløbsydelse med 1/3 i tre uger.
2. gang: nedsættelse af ressourceforløbsydelsen med 1/3 i 20 uger.
3. og flere gang(e): nedsættelse af ressourceforløbsydelsen med 1/3 i 20 uger og tilbagebetaling af
ressourceforløbsydelsen for de 20 uger med nedsættelse.
151
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Ressourceforløbsydelsen anses for modtaget mod bedre vidende og uberettiget på det tidspunkt, hvor
kommunen har truffet afgørelse herom. Ydelsen anses tilsvarende for modtaget uberettiget og mod bedre
vidende to eller flere gange, når kommunen har truffet afgørelse herom to eller flere gange. Dette gælder
uanset det tidsmæssige omfang af forseelsen, f.eks. uanset om ressourceforløbsydelsesmodtageren har
opholdt sig i udlandet 1 eller 3 uger uden at have fået kommunens tilladelse til dette.
For at kommunen kan træffe afgørelse om nedsættelse eller tilbagebetaling i gentagelsestilfælde, skal
modtageren af ressourceforløbsydelse have undladt at oplyse om arbejde til kommunen eller have opholdt
sig i udlandet, efter at kommunen har truffet afgørelse om en sanktion for at have undladt at oplyse om
arbejde til kommunen eller have opholdt sig i udlandet uden tilladelse. Det er således en forudsætning for
anvendelse af gentagelsesvirkningen, at kommunen har nået at træffe en førstegangsafgørelse om nedsættelse
af hjælpen, før modtageren af hjælp på ny har undladt at oplyse om arbejde til kommunen eller har opholdt
sig i udlandet uden tilladelse.
Det vil sige, at hvis kommunen ikke har truffet afgørelse om en sanktion for en førstegangsforseelse inden
endnu en tilsidesættelse af oplysningspligten, kan den anden forseelse alene udløse en afgørelse om en
førstegangssanktion. Det er uden betydning for gentagelsesvirkningen, om der er tale om samme type
forseelse. Således kan en sanktion for ophold i udlandet uden tilladelse blive en andengangssanktion, hvis
personen allerede har fået en førstegangssanktion for uberettiget modtagelse af ressourceforløbsydelse
samtidig med uoplyst arbejde.
For personer, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 69 j, stk. 2, nr. 2 og 4, og som uden kommunens
tilladelse har opholdt sig i udlandet samtidig med, at de mod bedre vidende og uberettiget har modtaget
ydelsen, eller der har tilsidesat deres pligt til at oplyse om arbejde samtidig med uberettiget modtagelse af
ydelsen, skal have en sanktion.
Ydelsen gøres første gang tilbagebetalingspligtig med 1/3 i 3 uger og anden gang inden for de seneste 5 år
med 1/3 i 20 uger. Hvis personen tre eller flere gange inden for de seneste 5 år har undladt at oplyse om
arbejde til kommunen eller har opholdt sig i udlandet og samtidig mod bedre vidende og uberettiget har
modtaget ressourceforløbsydelse, skal hele ydelsen tilbagebetales i 20 uger for hver gang, dette sker.
Sanktionerne er udformet således:
1. gang: tilbagebetaling af 1/3 af ressourceforløbsydelsen i tre uger.
2. gang: tilbagebetaling af 1/3 af ressourceforløbsydelsen i 20 uger.
3. og flere gang(e): tilbagebetaling af den fulde ressourceforløbsydelse i 20 uger.
Kommunen træffer afgørelse om nedsættelse og tilbagebetaling af ressourceforløbsydelsen.
Kommunen skal altid foretage en selvstændig, konkret og individuel prøvelse af, om betingelserne for at
træffe afgørelse om en sanktion er opfyldt. Det afgørende er, om det på baggrund af de samlede oplysninger
kan anses for tilstrækkeligt godtgjort, at der foreligger en situation, hvor personen mod bedre vidende
uberettiget har modtaget ydelser under ophold i udlandet, eller når en person har arbejdet uden at oplyse
dette til kommunen samtidig med modtagelse af ydelser.
152
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Det er i den forbindelse væsentligt, at den information, som kommunen skal give modtageren af
ressourceforløbsydelse, skal være tilstrækkelig til, at personen kan eller bør kunne indse, at ophold i udlandet
eller indladelse af at oplyse om arbejde kan føre til, at pågældende ikke længere har ret til ydelsen.
Det afgørende for, hvilken sanktion en person er omfattet af ved gentagelsestilfælde, er, hvilken
personkreds den pågældende tilhører på forseelsestidspunktet.
Nedsættelserne bortfalder, hvis de ikke er afviklet inden 5 år efter, at kommunen har konstateret, at
personen har opholdt sig i udlandet uden kommunens tilladelse eller har undladt at oplyse om arbejde og
samtidigt har modtaget ydelser mod bedre vidende og uberettiget.
Et tilbagebetalingskrav kan fastsættes, uanset at pågældende efterfølgende har fået et tilbud efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
Efter de gældende regler kan Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering indhente en redegørelse fra
kommunen ved formodning om uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde eller ophold i
udlandet. Styrelsen kan ikke ændre i kommunens vurderinger og afgørelser i de enkelte sager.
Muligheden for at bede kommunen om en redegørelse i sager med formodning om uberettiget modtagelse
af hjælp samtidig med ophold i udlandet sker i de tilfælde, hvor styrelsen i forbindelse med kontrolaktioner i
lufthavne og andre offentlige steder får oplysninger om, at modtagere af ressourceforløbsydelse kan være
omfattet af sanktionsreglerne i § 69 q.
Det foreslås, at
§ 69 q, stk. 1-3,
i loven ophæves og at § 69 q nyaffattes således, at det fastsættes i
bestemmelsens stk. 1, at en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 69 j, stk. 2, nr. 1 og 2, skal
have ressourceforløbsydelsen nedsat med 1/3 i 3 uger, hvis den pågældende mod bedre vidende
1) har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område eller
2) uberettiget har modtaget ressourceforløbsydelse under ophold i udlandet.
I bestemmelsens
stk. 2,
foreslås det fastsat, at en person omfattet af stk. 1, som to gange inden for de
seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område eller uberettiget og mod bedre vidende har modtaget
ressourceforløbsydelse under ophold i udlandet, skal have ressourceforløbsydelsen nedsat med 1/3 i 20 uger.
I bestemmelsens
stk. 3,
foreslås det fastsat, at en person omfattet af stk. 1, som tre eller flere gange inden
for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov
om retssikkerhed og administration på det sociale område eller uberettiget og mod bedre vidende har
modtaget ressourceforløbsydelse under ophold i udlandet, skal have ressourceforløbsydelsen nedsat med 1/3
i 20 uger, for hver gang oplysningspligten er tilsidesat, eller den pågældende har været i udlandet, og skal
herudover tilbagebetale den nedsatte ressourceforløbsydelse.
I bestemmelsens
stk. 4,
foreslås det fastsat, at nedsættelsen af ressourceforløbsydelsen efter stk. 1-3
bortfalder, hvis den ikke er afviklet inden for 5 år fra det tidspunkt, hvor kommunen har konstateret
forseelsen.
153
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
I bestemmelsens
stk. 5,
foreslås det fastsat, at en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 69 j,
stk. 2, nr. 3 og 4, skal tilbagebetale 1/3 af ressourceforløbsydelsen, hvis den pågældende mod bedre vidende
1) har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område eller
2) uberettiget har modtaget ressourceforløbsydelse under ophold i udlandet.
I bestemmelsens
stk. 6,
foreslås det fastsat, at en person omfattet af stk. 5, som to gange inden for de
seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område eller uberettiget og mod bedre vidende har modtaget
ressourceforløbsydelse under ophold i udlandet, skal tilbagebetale 1/3 af ressourceforløbsydelsen for 20
uger.
I bestemmelsens
stk. 7,
foreslås det fastsat, at en person omfattet af stk. 5, som tre eller flere gange inden
for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin oplysningspligt eller uberettiget har modtaget
ressourceforløbsydelse under ophold i udlandet, skal tilbagebetale hele ressourceforløbsydelsen for 20 uger,
for hver gang oplysningspligten er tilsidesat, eller den pågældende har været i udlandet.
I bestemmelsens
stk. 8,
foreslås det fastsat, at tilbagebetalingskravet beregnes på grundlag af
ressourceforløbsydelsen for første hele kalendermåned efter afgørelsen og de efterfølgende måneder.
Ressourceforløbsydelsen afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Hvis en person tillige er omfattet af en
sanktion efter §§ 69 l - 69 p eller i øvrigt ikke er berettiget til ressourceforløbsydelse, udskydes sanktionen
om nedsættelse eller tilbagebetaling af ressourceforløbsydelsen efter stk. 1-3 og 5-7, indtil sanktionen efter
§§ 69 l – 69 p er afviklet eller bortfaldet, eller der på ny ydes ressourceforløbsydelse. Hvis sanktionen efter
stk. 1-3, og 5-7 allerede er påbegyndt, udskydes den resterende del af sanktionen, indtil sanktionen efter §§
69 l- 69 p er afviklet, eller der på ny ydes ressourceforløbsydelse. Nedsættelsen efter stk. 1-3, sker i
ressourceforløbsydelse fra første hele kalendermåned efter afgørelsen
I bestemmelsens
stk. 9,
foreslås det fastsat, at kommunen træffer afgørelse om nedsættelse af
ressourceforløbsydelsen efter stk. 1-3 eller tilbagebetaling af ressourceforløbsydelsen efter stk. 3 og 5-7.
I bestemmelsens
stk. 10,
foreslås det fastsat, at tilbagebetaling af ressourceforløbsydelsen efter stk. 3 og 5-
9 sker efter § 95 i lov om aktiv socialpolitik.
I bestemmelsens
stk. 11,
foreslås det fastsat, at hvis Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
modtager oplysninger om, at en person kan være omfattet af stk. 1-3 og 5-7, kan styrelsen indhente en
redegørelse fra kommunen om, hvorvidt kommunen har taget stilling til muligheden for en sanktion efter
disse bestemmelser.
Forslaget til § 69 q er en konsekvens af, at det af ”Aftale om mere enkle og skærpede sanktioner, styrket
kontrol med snyd og færre fejludbetalinger” ikke indgår, at der for modtagere af ressourceforløbsydelse i
ressourceforløb og jobafklaringsforløb skal ske tilsvarende ændringer i rådigheds- og sanktionsreglerne, som
er aftalt vedrørende modtagere af integrationsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp.
Personer, der modtager ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb, vil derfor fortsat være omfattet af de
tilsvarende sanktionsregler, som de gældende §§ 42 og 43 i loven. Bestemmelserne er derfor indsat som
nyaffattede i § 69 q i loven, da der ikke længere blot vil kunne henvises til bestemmelserne i forslagene til §§
154
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
42 og 43. Forslaget indebærer ikke indholdsmæssige ændringer, og den gældende retsstilling for modtagere
af ressourceforløbsydelse i ressourceforløb vil blive bibeholdt. Der henvises til gennemgangen af gældende
ret ovenfor.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.15.
Til nr. 42 (§ 74 a, stk. 5)
Det fremgår af den gældende regel i § 74 a, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, at personer, der modtager
støtte i form af tilskud til at bevare selvstændig virksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, alene har ret til ledighedsydelse ved ophør af den selvstændige virksomhed, hvis den
pågældende er visiteret til fleksjob for lønmodtagere efter § 70 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås at ændre henvisningen fra § 70 a til § 118 i
§ 74 a, stk. 5,
i lov om aktiv socialpolitik.
Forslaget er en konsekvens af vedtagelsen af lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 70 a, stk. 5, i loven i overensstemmelse med lov nr.
548 af 7. maj 2019. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Som følge af den foreslåede ændring er der behov for at ophæve § 2, nr. 80, i lov nr. 551 af 7. maj 2019.
Der henvises til bemærkningerne til § 18.
Til nr. 43 (§ 74 a, stk. 8)
Det fremgår af den gældende regel i § 74 a, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik, at personer, der modtager
ledighedsydelse, jf. stk. 1 og 3, bevarer retten til ydelsen ved flytning til en anden kommune.
Det foreslås at ændre henvisningen i
§ 74 a, stk. 8,
i loven fra stk. 1 og 3 til stk. 1-3. Der er tale om en
præcisering hvorved det tydeliggøres, at stk. 2, om ledighedsydelsens størrelse, ligeledes finder anvendelse
ved flytning til anden kommune. Der er med den foreslåede ændring ikke tilsigtet indholdsmæssige
ændringer i den gældende retstilstand.
Til nr. 44 (§ 74 g, stk. 2)
Det fremgår af den gældende regel i § 74 g, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at en person, der modtager
ledighedsydelse, ikke har pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis der foreligger et af de forhold, der
er nævnt i § 13, stk. 7.
Det foreslås, at det i
§ 74 g, stk. 2,
i loven kommer til at fremgå, at en modtager af ledighedsydelse ikke har
pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis der foreligger et forhold, som er omfattet af § 13, stk. 7, eller
regler udstedt i medfør af § 13, stk. 15.
Bemyndigelsen til at fastsætte regler efter § 13, stk. 15, i loven vil efter lovforslagets § 1, nr. 7, blive
anvendt til i bekendtgørelsesform at fastsætte nærmere regler om de rimelige grunde til, at en modtager af
hjælp uden sanktionsmæssige konsekvenser vil kunne ophøre med at deltage i et aktivt tilbud, m.v.
Bemyndigelsen vil endvidere blive anvendt at fastsætte nærmere regler om, dels at der ved afgivelsen af
tilbud og beskæftigelsesfremmende foranstaltninger og ved henvisning af arbejde m.v. skal tages højde for,
om der er en rimelig grund til, at tilbuddet ikke skal afgives, f.eks. at personen ikke kan deltage i tilbuddet
155
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
m.v. på grund af sygdom, børnepasningsproblemer eller transportvanskeligheder, dels at personer, der har en
rimelig grund til ikke at deltage i et tilbud, beskæftigelsesfremmende foranstaltninger m.v., henvist arbejde
m.v., vil kunne ophøre i tilbud m.v. uden sanktionsmæssige konsekvenser.
Forslaget er en konsekvens af, at det af ”Aftale om mere enkle og skærpede sanktioner, styrket kontrol med
snyd og færre fejludbetalinger” ikke indgår, at der for modtagere af ledighedsydelse skal ske tilsvarende
ændringer i rådigheds- og sanktionsreglerne, som er aftalt vedrørende modtagere af integrationsydelse,
uddannelseshjælp og kontanthjælp.
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 7.
Til nr. 45 (til § 75, stk. 4)
Det fremgår af den gældende regel i § 75, stk. 1, nr. 6, i lov om aktiv socialpolitik, at en person, der
modtager ledighedsydelse, aktivt skal udnytte sine arbejdsmuligheder for at opnå fleksjob. Personen skal
registrere cv-oplysninger på Jobnet efter kapitel 6 lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, senest 3 uger efter
personen har opnået ret til ledighedsydelse.
Det fremgår af den gældende regel i § 75, stk. 4, i loven, at stk. 1, nr. 6, dog ikke gælder, hvis personen
ikke står til rådighed for et fleksjob i en periode, som jobcenteret vurderer, vil vare mere end 1 måned, fordi
personen er omfattet af § 13, stk. 7, nr. 2 eller 4-6. Når personen igen står til rådighed for et fleksjob, skal
den pågældende snarest muligt, dog senest efter 3 uger, registrere cv-oplysninger på Jobnet.
Det fremgår af gældende regler i § 13, stk. 7, nr. 2, og 4-6, i loven, at ønsker ansøgeren eller dennes
ægtefælle at modtage eller modtager ansøgeren eller dennes ægtefælle hjælp som uddannelses- eller jobparat,
har de dog ikke pligt til at udnytte deres uddannelses- eller arbejdsmuligheder ved at tage imod et tilbud om
uddannelse eller arbejde efter stk. 1 eller tilbud eller beskæftigelsesfremmende foranstaltninger efter stk. 5,
hvis 2) den pågældende ikke kan deltage i uddannelse eller arbejde på grund af sygdom eller der er risiko for,
at helbredet forringes, hvis den hidtidige uddannelse eller det hidtidige arbejde fortsættes, 4) den pågældende
har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i
barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved
graviditet, barsel og adoption, 5) den pågældende er nødt til at passe sine børn og der ikke kan anvises anden
pasningsmulighed, og 6) den pågældende modtager støtte efter lov om social service til pasning af
handicappet barn, handicappet voksen eller døende nærtstående eller efter barselsloven til pasning af
alvorligt sygt barn,
Personer, der er visiteret til fleksjob, og som ikke står til rådighed for et fleksjob i en periode, som
jobcenteret vurderer, vil strække sig over en måned, fordi de enten er syge eller har børnepasningsproblemer,
er på barsel eller modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller døende
nærtstående m.v., jf. § 13, stk.7, nr. 2 og 4-6, i lov om aktiv socialpolitik, fritages således fra pligten til at
registrere cv-oplysninger på Jobnet.
Når den ledige fleksjobvisiterede igen står til rådighed for arbejdsmarkedet, skal den pågældende hurtigst
muligt lægge sit cv på Jobnet, dog senest 3 uger efter, at fritagelsen for rådighed for et fleksjob er ophørt.
I det omfang en modtager af ledighedsydelse har behov for det, skal kommunen bistå den pågældende med
at registrere cv-oplysninger på Jobnet.
156
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås, at
§ 75, stk. 4, 1. pkt.,
i loven ændres således, at det fastsættes, at en person, der modtager
ledighedsydelse, ikke skal registrere sine cv-oplysninger på Jobnet, jf. stk. 1, nr. 6, hvis personen ikke står til
rådighed for et fleksjob i en periode, som jobcenteret vurderer vil vare mere end en måned, fordi personen
ikke kan deltage i uddannelse eller arbejde på grund af sygdom, eller der er risiko for, at helbredet forringes,
hvis den hidtidige uddannelse eller det hidtidige arbejde fortsættes, den pågældende har ret til fravær ved
graviditet, barsel og adoption, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1
og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption,
den pågældende er nødt til at passe sine børn, og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed, eller den
pågældende modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn, handicappet voksen
eller døende nærtstående eller efter barselsloven til pasning af alvorligt sygt barn.
Forslaget er en konsekvens af, at det af ”Aftale om mere enkle og skærpede sanktioner, styrket kontrol med
snyd og færre fejludbetalinger” ikke fremgår, at der for modtagere af ledighedsydelse skal ske tilsvarende
ændringer i rådighedsreglerne, som er aftalt vedrørende integrationsydelse, uddannelseshjælp og
kontanthjælp. Personerne vil derfor fortsat skulle være omfattet af gældende regler i § 13, stk. 7, nr. 2, og 4-
6, i loven, hvorfor bestemmelsen er nyaffattet i § 74, stk. 4, i loven, da der ikke længere blot vil kunne
henvises til § 13, stk. 7, nr. 2, og 4-6, idet oplistningen af rimelige grunde med lovforslagets § 1, nr. 5 (§ 13,
stk. 7) vil blive ophævet. Forslaget vil ikke indebære indholdsmæssige ændringer, og den gældende
retsstilling for modtagere af ledighedsydelse vil blive bibeholdt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.16.
Til nr. 46 (ny § 75 a)
Der er ikke i lov om aktiv socialpolitik fastsat særlige regler om vejledningspligt i forhold til rådighed og
sanktioner for personer, der modtager ledighedsydelse efter kapitel 7 i loven. Modtagere af ledighedsydelse
er dog omfattet af forvaltningslovens regler i kapitel 3 om vejledning samt reglerne i § 12 i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område om myndighedens oplysningspligt/vejledningspligt.
Med forslag til ændring af § 35, stk. 1 (forslagets § 1, nr. 15) foreslås det at forenkle vejledningspligten i
forhold til modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og
kontanthjælp, således at kommunen fremover senest ved første jobsamtale efter ansøgningen om hjælp skal
vejlede personen om alle rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner forbundet med hjælpen.
Kommunen vil skulle drøfte og gennemgå vejledningen med personen, så personen forstår sine rettigheder
og pligter. Kommunen vil desuden skulle sikre, at vejledningen udleveres skriftligt og umiddelbart herefter
sendes til personen, samt at vejledningen gennemgås og gøres tilgængelig for personen hvert halve år. Hvis
kommunen konkret vurderer, at personen har behov for det, eller hvis personen anmoder kommunen om
vejledning, vil vejledningen skulle gennemgås hyppigere.
Med forslaget til ændring af § 69 a, stk. 1 (forslagets § 1, nr. 35) og forslag til ændring af § 69 l, stk. 1
(forslag til § 1, nr. 39) foreslås det at forenkle vejledningspligten for modtagere af ressourceforløbsydelse i
henholdsvis ressourceforløb og jobafklaringsforløb, så disse omfattes af samme regler om forenklet
vejledning i forhold til rådighed og sanktioner, som foreslås indført i forhold til modtagere af kontanthjælp
m.v.
157
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås, at personer, der modtager ledighedsydelse, ligeledes bliver omfattet af samme regler om
forenklet vejledning i forhold til rådighed og sanktioner, som foreslås i forhold til de øvrige målgrupper.
Det foreslås som konsekvens heraf, at der indsættes en ny
§ 75 a,
hvorefter fradrag i eller nedsættelse eller
ophør af ledighedsydelse efter §§ 75-77 c i lov om aktiv socialpolitik vil være betinget af, at kommunen
senest ved første jobsamtale, efter personen er blevet berettiget til ledighedsydelse, vejleder modtageren af
ydelsen om alle rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner forbundet med ydelsen.
Kommunen vil desuden senest ved første jobsamtale skulle drøfte og gennemgå vejledningen med personen
på en måde, så personen forstår sine rettigheder og pligter. Kommunen vil senest ved første jobsamtale
skulle sikre, at vejledningen udleveres skriftligt til personen, og at vejledningen umiddelbart herefter sendes
til personen. Kommunen vil derudover skulle sikre, at vejledningen gennemgås og gøres tilgængelig for
personen hvert halve år, samt sikre, at vejledningen gennemgås hyppigere, hvis kommunen konkret vurderer,
at personen har behov for det, eller personen anmoder kommunen om vejledning.
Med forslaget bliver stk. 3-5 herefter stk. 4-6.
Der henvises til bemærkningerne til de enslydende forslag til forenklet vejledning om rådighed og
sanktioner i forhold til personer, der modtager ressourceforløbsydelse i ressourceforløb (forslaget til § 1, nr.
35 vedrørende ændring af § 69 a, stk. 1) og personer, der modtager ressourceforløbsydelse i
jobafklaringsforløb (forslaget til § 1, nr. 39 vedrørende ændring af § 69 l, stk. 1). Desuden henvises til
bemærkningerne til forslaget til § 1, nr. 15 (ændring af § 35, stk. 1) og de almindelige bemærkninger i afsnit
2.9.2.
Til nr. 47 (§ 77, stk. 1, 3 og 4)
Det fremgår af den gældende regel i § 77, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at hvis en person, der
modtager ledighedsydelse, uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 7 eller 8, udebliver fra en jobsamtale, et møde i
rehabiliteringsteamet, en samtale om rådighedsvurdering eller en opfølgningssamtale, jf. § 75, stk. 1, nr. 2,
foretager kommunen fradrag i ledighedsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til
samtalen, og indtil kontakten til kommunen er genoprettet. Der foretages fradrag i ledighedsydelsen for den
dag, hvor samtalen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter kommunen samme dag.
Det fremgår af § 77, stk. 3, at hvis en person uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 7 eller 8, udebliver fra en
samtale som nævnt i stk. 1, som personen selv har booket digitalt, skal kommunen foretage fradrag i
ledighedsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til samtalen, og indtil kontakten til
kommunen er genoprettet. Der foretages fradrag i ledighedsydelsen for den dag, hvor samtalen skulle have
fundet sted, uanset om personen kontakter kommunen samme dag.
Det fremgår videre af § 77, stk. 4, at hvis en person, der er omfattet af § 75, stk. 1, nr. 3, uden rimelig
grund, jf. § 13, stk. 7 eller 8, har undladt selv at booke en jobsamtale digitalt inden for den frist, som
jobcenteret har fastsat, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, foretager kommunen fradrag i
ledighedsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle have booket jobsamtalen digitalt, og indtil
personen har booket en jobsamtale digitalt, eller til personen har genoprettet kontakten med jobcenteret. Der
foretages fradrag i ledighedsydelsen for den dag, hvor jobsamtalen skulle have været booket, uanset om
personen booker jobsamtalen dagen efter fristens udløb.
158
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås, at der i
§ 77, stk. 1, 3
og
4,
i loven efter »§ 13 stk. 7 eller 8«: indsættes », samt regler fastsat i
medfør af § 13, stk. 15«.
Bemyndigelsen til at fastsætte regler efter § 13, stk. 15, i loven, vil efter lovforslagets § 1, nr. 7, blive
anvendt til i bekendtgørelsesform at fastsætte nærmere regler om de rimelige grunde til, at en modtager af
hjælp uden sanktionsmæssige konsekvenser vil kunne ophøre med at deltage i et aktivt tilbud, m.v.
Bemyndigelsen vil endvidere blive anvendt til i bekendtgørelsesform at fastsætte nærmere regler om, dels at
der ved afgivelsen af tilbud og beskæftigelsesfremmende foranstaltninger og ved henvisning af arbejde m.v.
skal tages højde for, om der er en rimelig grund til, at tilbuddet ikke skal afgives, f.eks. at personen ikke kan
deltage i tilbuddet m.v. på grund af sygdom, børnepasningsproblemer eller transportvanskeligheder, dels at
personer, der har en rimelig grund til ikke at deltage i et tilbud, beskæftigelsesfremmende foranstaltninger
m.v., henvist arbejde m.v., vil kunne udeblive fra f.eks. en jobsamtale uden sanktionsmæssige konsekvenser.
Reglerne i § 77, stk. 3 og 4, blev indsat ved § 2, nr. 90 i lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om
organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om
sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre love og ændringen af bestemmelserne tager
udgangspunkt i denne ændring.
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 7.
Til nr. 48 (§ 77, stk. 5)
Det fremgår af den gældende regel i § 77, stk. 5, at nedsættelsen af hjælpen efter stk. 1-3 fastsættes på
baggrund af den årlige ledighedsydelse og fastsættes pr. dag beregnet på baggrund af en 5-dages-uge. Hvis
den månedlige hjælp til en person er nedsat, nedsættes fradraget pr. dag tilsvarende.
Det foreslås at ændre henvisningen i § 77, stk. 5, i loven fra stk. 1-3 til stk. 1-4. Forslaget er en konsekvens
af, at § 77, stk. 3, med § 2, nr. 90 i lov nr. 551 af 7. maj 2019 er blevet ophævet og erstattet af et nyt stk. 3 og
4.
Ændringen har ikke indholdsmæssige konsekvenser for ydelsesmodtagerne og svarer til gældende ret, og
der er alene tale om en lovteknisk ændring.
Til nr. 49 (§ 80, stk. 1)
Det fremgår af den gældende regel i § 80, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at den ydelse, der ligger til
grund for beregning af ATP-bidrag, er den ydelse, der er beregnet, efter at der er foretaget fradrag efter
reglerne i §§ 30-33, 36-43, 58, 59 og 68 a, § 69 j, stk. 5 og 9, og § 74 d, stk. 2 og 3.
Det foreslås i
§ 80, stk. 1,
i loven, at henvisningen til reglerne i »§§ 30-33, 36-43,« ændres til: »§§ 30-33,
36-40 a, 42, 43,«.
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 1, nr. 24, hvorefter § 41 ophæves.
Til nr. 50
Efter den gældende regel i § 81 i lov om aktiv socialpolitik, kan kommunen yde hjælp til rimeligt
begrundede enkeltudgifter til en person, som har været ude for ændringer i sine forhold, hvis den
pågældendes egen afholdelse af udgifterne i afgørende grad vil vanskeliggøre den pågældendes og familiens
159
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
muligheder for at klare sig selv i fremtiden. Hjælpen kan normalt kun ydes, hvis udgiften er opstået som
følge af behov, der ikke har kunnet forudses.
Kommunen kan undtagelsesvis og ud fra en konkret vurdering yde hjælp til en udgift, der har kunnet
forudses, hvis afholdelsen af udgiften er af helt afgørende betydning for den pågældendes eller familiens
livsførelse. Hvad der forstås ved rimeligt begrundede enkeltudgifter vil afhænge af en konkret vurdering i det
enkelte tilfælde. Udgifter, der opstår som følge af brand, oversvømmelser, tyveri m.v., og som ikke dækkes
på anden måde, vil ud fra en konkret vurdering i det enkelte tilfælde kunne anses for rimeligt begrundede
enkeltudgifter, hvis der er tale om nødvendige udgifter.
Efter praksis kan udgifter til en nærtståendes begravelse være rimeligt begrundede enkeltudgifter.
En udgift til nyanskaffelser er ikke nødvendigvis rimeligt begrundet, idet det afgørende må være
anvendeligheden af effekterne. Brugte effekter anskaffet i et genbrugscenter kan have en anvendelighed, der
dækker ansøgerens behov.
Der kan som udgangspunkt ikke ydes hjælp til udgifter, hvis behovet for hjælp er opstået som følge af en
pålagt sanktion. I helt særlige situationer kan der dog ydes hjælp, selvom ansøgeren er pålagt en sanktion.
Der kan i nogle tilfælde ydes hjælp efter § 81 til gebyrer og egenbetaling fastsat i anden lovgivning.
Hvis specialbestemmelser i anden lovgivning udtømmende regulerer mulighederne for at få hjælp,
udelukker dette normalt, at § 81 kan bringes i anvendelse. Hvis specialbestemmelsen ikke gør udtømmende
op med mulighederne for at få hjælp, kan § 81 normalt bringes i anvendelse i det omfang, der ikke er ydet
støtte efter specialbestemmelsen, og ansøgeren opfylder de øvrige betingelser i § 81.
Hvis kommunen yder hjælp efter § 81 til betaling af boligindskud, eller hvad der kan sidestilles hermed,
skal modtageren tilbagebetale hjælpen efter lovens § 92, stk. 1, 2. pkt. Personen har efter § 92, stk. 4, pligt til
at oplyse kommunen om udbetaling af boligindskud, eller hvad der kan ligestilles hermed, i forbindelse med
opsigelse af lejemålet, fraflytning eller lignende.
Det foreslås som
§ 81, 4. pkt.,
at hjælp til enkeltudgifter i forbindelse med flytning ikke længere skal ydes
efter § 81. Hjælp til enkeltudgifter i forbindelse med flytning vil i stedet fremover skulle ydes efter § 85, jf.
den foreslåede ændring i lovforslaget § 1, nr. 52 og 53. Der er med flytningen af muligheden for at yde hjælp
til enkeltudgifter til flytning fra § 81 til § 85, jf. forslaget til § 1, nr. 52 og 53, ikke tilsigtet en ændring af den
gældende praksis for vurderingen af, hvornår der kan ydes enkeltudgifter til flytning.
Til nr. 51
I lov nr. 174 af 27. februar 2019 om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og
froskellige andre love, hvor integrationsydelsen ændrer betegnelse til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse
eller overgangsydelse blev der ved § 6, nr. 22, ændret i § 37, stk. 3, § 82 a, stk. 1 og § 110, stk. 2, i lov om
aktiv socialpolitik, som følge af at integrationsydelsen skifter betegnelse til selvforsørgelsesydelse- og
hjemrejseydelse eller overgangsydelse.
Da § 6, nr. 22, i lov nr. 174 af 27. februar 2019, vedrørende ændringen af forslaget til § 37, stk. 3, foreslås
ændret ved dette lovforslag, idet en selvforsørgelses- og hjemrejseydelsesmodtager ikke kan visiteres som
160
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
åbenlyst uddannelsesparat, hvilket fremgår af den tidligere foreslåede ændring, skal ændringerne i § 6, nr.
22, vedrørende §§ 82 a og 110 nyaffattes.
Det foreslås derfor, at § 6, nr. 22, i lov nr. 174 af 27. februar 2007 ophæves, jf. dette lovforslags § 17.
Det foreslås, at bestemmelsen affattes således, at i § 82 a, stk. 1, 1. og 2. pkt. og i § 110, stk. 2, 1. pkt.,
ændres integrationsydelse- til selvforsørgelses- og hjemrejseydelses-, overgangsydelses-.
Ændringen har ikke indholdsmæssige konsekvenser for ydelsesmodtagerne og svarer til gældende ret, og
der er alene tale om en lovteknisk ændring.
Til nr. 52
Efter den gældende regel i § 85, i lov om aktiv socialpolitik, kan kommunen yde hjælp til en flytning, som
forbedrer ansøgerens eller familiens bolig- eller erhvervsforhold. Det gælder også en flytning, hvor der
flyttes fra en bolig med en boligudgift, der ikke svarer til ansøgerens eller familiens økonomiske formåen, til
en bolig med lavere boligudgift. Det er en betingelse for hjælpen, at hverken ansøgeren eller ægtefællen har
økonomisk mulighed for at betale udgifterne, herunder at hverken ansøgeren eller ægtefællen har indtægter
eller formue, som kan dække behovet. Det er derimod ikke en betingelse, at ansøgeren har været ude for en
social begivenhed, og ansøger skal således ikke opfylde betingelserne for ret til kontanthjælp i lovens § 11
for at være berettiget til hjælp efter § 85, stk. 1.
Bestemmelsen forudsætter, at der er tale om en bolig- eller erhvervsmæssig forbedring. I de tilfælde, hvor
flytningen skyldes andre forhold end bolig- og erhvervsmæssige forhold, kan der ydes hjælp efter § 81.
Kommunen kan f.eks. yde hjælp til udgifter til depositum/indskud, transport af indbo og rejseudgifter for
ansøgeren og familien.
Hvis kommunen yder hjælp efter § 85 til betaling af boligindskud, eller hvad der kan sidestilles hermed,
skal modtageren tilbagebetale hjælpen efter lovens § 92, stk. 1, 2. pkt. Personen har efter § 92, stk. 4, pligt til
at oplyse kommunen om udbetaling af boligindskud, eller hvad der kan ligestilles hermed, i forbindelse med
opsigelse af lejemålet, fraflytning eller lignende.
Det er ikke enhver forbedring af boligforholdene, som er en boligmæssig forbedring i lovens forstand. Det
kræves også, at dispositionen er rimelig set i forhold til ansøgerens samlede situation, herunder den
pågældendes mulighed for selv at afholde den fremtidige husleje. For at dispositionen er rimelig, kræves det,
at den ansøgte bolig er passende i forhold til ansøgers behov. Det er en konkret vurdering i det enkelte
tilfælde, om der er tale om en passende bolig.
Efter praksis kan der ikke gives afslag på hjælp til flytning alene med den begrundelse, at ansøgeren har
haft mulighed for at spare op til udgiften. Der kan heller ikke gives afslag alene med den begrundelse, at
ansøger selv er skyld i at være uden bolig. Ansøgerens forhold forud for ansøgningen kan dog få betydning
for hvilken bolig, der må anses for passende.
En person har ikke nødvendigvis ret til hjælp til indflytning i den ansøgte bolig, hvis ansøgers
boligproblem kan løses på andre måder. Der kan være tale om en bolig med lavere indflytningsomkostninger
161
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
eller en bolig med mulighed for beboerindskudslån. Ansøger kan eventuelt henvises til en midlertidig løsning
af sit boligproblem.
Ved vurderingen af en ansøgers mulighed for at afholde boligudgiften i den nye bolig skal kommunen tage
udgangspunkt i nettoboligudgiften efter beregning af boligsikring efter lov om individuel boligstøtte.
Flytning til en billigere bolig kan ikke i sig selv betegnes som en boligmæssig forbedring, medmindre der
flyttes fra en forholdsvis dyr bolig til en bolig med en husleje, der passer bedre til lejerens eller familiens
økonomi, og risikoen for udsættelse dermed reduceres.
En forbedring af erhvervsforholdene forudsætter, at ansøgeren er sikret arbejde, og at arbejdet er mere end
blot midlertidigt.
Flytning som led i start på en uddannelse vil normalt ikke være en sådan forbedring af de erhvervsmæssige
forhold, at betingelserne for at yde hjælp til flytning er opfyldt. For at betingelsen om erhvervsmæssig
forbedring er opfyldt, skal der være udsigt til en umiddelbar eller snarlig beskæftigelse, der i hvert fald for en
periode kan sætte ansøgeren i stand til at forsørge sig selv.
Det foreslås som ny
§ 85, stk. 2,
at kommunen fremadrettet også skal kunne tildele hjælp i forbindelse med
flytning til personer, der har været ude for en social begivenhed.
Der er tale om en videreførelse af de gældende regler for hjælp til enkeltudgifter i forbindelse med
flytning, hvor der ikke er tale om forbedring af ansøgerens eller familiens bolig- og erhvervsmuligheder, som
indtil nu har ligget inden for anvendelsesområdet af § 81.
Det betyder, at i de tilfælde, hvor der ikke kan ydes hjælp til flytning efter lovens § 85, stk. 1, fordi
betingelsen om, at flytningen skal forbedre ansøgerens eller familiens bolig- eller erhvervsforhold, ikke kan
anses for opfyldt, vil kommunen skulle vurdere, hvorvidt ansøgeren har været ude for ændringer i sine
forhold (social begivenhed), ansøgerens egen afholdelse af udgifterne i afgørende grad vil vanskeliggøre den
pågældendes og familiens muligheder for at klare sig selv i fremtiden (forebyggende sigte), og hvorvidt
udgiften er opstået som følge af behov, der ikke har kunnet forudses (uforudsigelighed).
Kommunen vil skulle foretage en konkret vurdering af, om der i det enkelte tilfælde er tale om en rimeligt
begrundet enkeltudgift.
Kravet om en social begivenhed svarer til kravet for at modtage kontanthjælp m.v. efter lovens § 11. Da
hjælpen skal have et forebyggende sigte, er det en forudsætning, at ansøgeren ikke vil have brug for hjælp
måned efter måned. Det bemærkes i den forbindelse, at der undtagelsesvis kan ydes hjælp til løbende
udgifter, hvis der kun er behov for hjælpen i en kort afgrænset periode.
Kravet om uforudsigelighed betyder, at ansøgeren ikke har kunnet tage hensyn til den opståede udgift i
sine løbende dispositioner. Udgifter, som man får som følge af fx skilsmisse, betragtes i almindelighed som
uforudsigelige udgifter.
Udgifter til f.eks. boligindskud må derimod normalt anses for at være udgifter, som det må forventes, at
man sparer op til.
162
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Der skal foretages en konkret og individuel vurdering af, om den ansøgte enkeltudgift er forudsigelig.
Vurderingen af, om enkeltudgiften er forudsigelig, skal ske på baggrund af det konkrete informationsniveau,
ansøgeren havde adgang til samt ansøgerens konkrete forudsætninger for at forudse udgiften.
Det behøver ikke nødvendigvis være udgiftsbehovet, som ikke har kunnet forudses. Der kan også være tale
om likviditetsmæssige problemer, som bevirker, at der er behov for hjælp til enkeltudgifter, som under
normale forhold kan afholdes inden for den løbende indtægt.
Kommunen kan efter en konkret vurdering undtagelsesvis yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter,
der har kunnet forudses, hvis afholdelsen er af helt afgørende betydning for ansøgerens eller familiens
livsførelse.
Til nr. 53
Efter gældende regler i lov om aktiv socialpolitik ydes hjælp til udgifter i forbindelse med flytning efter
såvel § 81 som § 85 af ansøgerens opholdskommune, jf. § 9, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område (Retssikkerhedsloven). Opholdskommunen er den kommune, hvor personen har sin
bopæl eller sædvanligvis opholder sig, jf. den gældende regel i retssikkerhedslovens § 9, stk. 2.
Det foreslås som
§ 85, stk. 4, 1. pkt.,
i lov om aktiv socialpolitik, at hjælp til udgifter i forbindelse med
flytning fremadrettet vil skulle ydes af den kommune, hvori boligen ligger.
Den foreslåede bestemmelsen indebærer, at hjælp i forbindelse med flytningen, uanset om der søges på
baggrund af en bolig- eller erhvervsmæssig forbedring eller en anden årsag, vil skulle tildeles af den
kommune, hvor boligen ligger. Dette skal sikre, at det er tilflytningskommunen, der vil skulle vurdere,
hvorvidt ansøgeren opfylder betingelserne i loven, jf. § 85, stk. 1 eller forslaget til § 85, stk. 2, for at få hjælp
til udgifter i forbindelse med flytning, enten fordi flytningen vil forbedre ansøgerens eller familiens bolig-
eller erhvervsforhold eller flytningen sker af en anden årsag.
Til nr. 54 (§ 91, stk. 5)
Det fremgår af den gældende regel i § 91, stk. 1, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen skal
træffe afgørelse om tilbagebetaling, når en person mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter
loven.
At kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling i ovennævnte tilfælde betyder, at kommunen ikke
kan vælge at undlade at stille krav om tilbagebetaling. Det er med andre ord obligatorisk for kommunen at
træffe afgørelse om tilbagebetaling, hvis personen uberettiget og mod bedre vidende har modtaget ydelser, jf.
§ 91, stk. 1, nr. 2.
Det foreslås i
§ 91, stk. 5,
at kommunen skal indgive politianmeldelse, hvis kommunen træffer afgørelse
om tilbagebetaling efter den gældende regel i § 91, stk. 1, nr. 1 og 2, fordi personen mod bedre vidende
uberettiget har modtaget
1) ydelser efter denne lovs kapitel 4, 6 a og 6 b, og tilbagebetalingskravet er begrundet i et udlandsophold
på mere end 14 sammenhængende kalenderdage, eller
163
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
2) ydelser efter denne lovs kapitel 4, 6 a-6 c eller 7, og tilbagebetalingskravet udgør mere end 30.000 kr.
for afgørelser truffet inden den 1. januar 2023, og mere end 21.500 kr. for afgørelser truffet fra den 1. januar
2023.
Med forslaget til § 91, stk. 5, nr. 1, bliver kommunerne forpligtet til at indgive politianmeldelse, hvis
tilbagebetalingskravet vedrører ydelser efter denne lovs kapitel 4, 6 a og 6 b, dvs. integrationsydelse,
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp eller
ressourceforløbsydelse, og ydelserne er modtaget uberettiget og mod bedre vidende under udlandsophold i
mere en 14 sammenhængende kalenderdage.
Hvis en kontanthjælpsmodtager eksempelvis har indgået aftale med jobcenteret om at afholde 8 dages ferie
i udlandet, og vedkommende vælger at forlænge ferieopholdet i udlandet med yderligere 7 dage uden aftale
med jobcentret herom, vil der opstå et tilbagebetalingskrav efter § 91, stk. 1, nr. 2, for de sidste 7 dage, hvis
øvrige betingelser herfor i øvrigt er opfyldt, herunder at ydelsen er modtaget mod bedre vidende. I denne
situation vil udlandsopholdet have haft en varighed på mere en 14 dage, men da tilbagebetalingskravet alene
vedrører de sidste 7 dage, vil kommunen ikke have pligt til at indgive politianmeldelse efter den foreslåede §
91, stk. 5. Omvendt vil der være pligt til politianmeldelse, hvis personen ikke havde indgået aftale med
kommunen om afholdelse af ferie i de første 8 dage, idet tilbagebetalingskravet i denne situation vil vedrøre
15 dages udlandsophold og dermed mere end 14 dage.
Kommunen vil uanset længden af udlandsopholdet skulle træffe afgørelse om sanktion efter de foreslåede
bestemmelser i §§ 42, 43, 69 f eller 69 q i lov om aktiv socialpolitik, hvis ydelsen under udlandsopholdet er
modtaget uberettiget og mod bedre vidende.
Med forslaget til § 91, stk. 5, nr. 2, bliver kommunerne forpligtet til at indgive politianmeldelse, hvis
tilbagebetalingskravet udgør mere end 30.000 kr. for afgørelser truffet før den 1. januar 2023 og mere end
21.500 kr. for afgørelser truffet fra den 1. januar 2023, og tilbagebetalingskravet vedrører ydelser efter denne
lovs kapitel 4, 6 a-6 c eller 7, dvs. integrationsydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse,
uddannelseshjælp, kontanthjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse eller ledighedsydelse, der er
modtaget uberettiget og mod bedre vidende. Tilbagebetalingskravet vil kunne vedrøre flere perioder og vil
kunne vedrøre både uoplyst arbejde og ophold i udlandet. Det afgørende for, om kommunen vil blive
forpligtet til at indgive politianmeldelse, vil være, om den konkrete afgørelse om tilbagebetaling indeholder
et samlet tilbagebetalingskrav efter § 91, stk. 1, nr. 2, vedrørende ydelser efter lovens kapitel 4, 6 a-6 c eller
7, på mere end 30.000 kr. for afgørelser truffet før den 1. januar 2023 og mere end 21.500 kr. for afgørelser
truffet fra den 1. januar 2023. I andre tilfælde vil kommunen efter gældende regler kunne indgive
politianmelde, men kommunen er ikke på samme måde forpligtet hertil.
Hvis en kontanthjælpsmodtager eksempelvis i en periode på 3 måneder har haft arbejdsindtægter uden at
oplyse kommunen herom, og dette i øvrigt er sket mod bedre vidende, skal kommunen efter § 91, stk. 1, nr.
2, træffe afgørelse om tilbagebetaling af et beløb svarende til den nedsættelse af kontanthjælpen i perioden,
som den uoplyste indtægt ville have medført efter §§ 30 og 31, i lov om aktiv socialpolitik. Hvis dette
tilbagebetalingskrav udgør mere end 30.000 kr. for afgørelser truffet før den 1. januar 2023 og mere end
21.500 kr. for afgørelser truffet fra den 1. januar 2023, skal kommune med forslaget til § 91, stk. 5, indgive
politianmeldelse.
164
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Kommunen vil uanset størrelsen af tilbagebetalingskravet skulle træffe afgørelse om sanktion efter de
foreslåede bestemmelser i §§ 42, 43, 69 f eller 69 q i lov om aktiv socialpolitik, hvis kommunen vurderer, at
den pågældende mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde.
Kommunerne bør fortsat indgive politianmeldelse i andre situationer, hvis der er mistanke om socialt
bedrageri. Hvis en kontanthjælpsmodtager eksempelvis gennem 4 måneder har undladt at oplyse om lønnet
deltidsarbejde, og kommunen efterfølgende træffer afgørelse om tilbagebetaling af 20.000 kr., vil der efter en
konkret vurdering, henset til den lange periode hvor kontanthjælpsmodtageren har undladt at oplyse om
arbejde, kunne være grundlag for en politianmeldelse.
Beskrivelsen af ældende ret tager udgangspunkt i lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om
organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om
sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre love, hvor revalideringsydelsen flytters fra kapitel 6 til
kapitel 6 c.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under punkt. 2.1.2. og 2.12.2. samt til
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 24-27.
Til nr. 55 (§ 106)
Efter gældende regler i § 106, 2. pkt. i lov om aktiv social politik afholder staten og kommunen hver 50
pct. af udgifterne til efterlevelseshjælp efter kapitel 10 a.
Med henblik på at forenkle administrationen af medfinansieringen, foreslås det at den kommunale
medfinansiering afskaffes. Det foreslås således, at det kommer til at fremgå af
§ 106, 2. pkt.,
at staten
afholder udgifterne til efterlevelseshjælp efter kapitel 10 a.
Med forslaget vil efterlevelseshjælp fremover alene bliver finansieret af staten. Der henvises i øvrigt til de
almindelige bemærkninger afsnit 2.21.2.
Efter den gældende regel i § 106, 3. pkt., i lov om aktiv socialpolitik refunderer staten 50 pct. af en
kommunes udgifter til særlig støtte til enlige forsørgeres studiestart efter § 34 a. Efter lovens § 106, 4. pkt.,
refunderer staten 50 pct. af en kommunes udgifter til særlig støtte til deltagerbetaling efter § 34 b. § 34 a og §
34 b blev ophævet 1. januar 2017 ved § 10 i lov nr. 894 af 4. juli 2013 (reform af kontanthjælpssystemet,
uddannelseshjælp for unge, aktivitetstillæg, gensidig forsørgelsespligt mellem samlevende, ændrede
rådighedskrav og sanktioner mv.).
Det foreslås, at
§ 106, 3. og 4. pkt.,
i lov om aktiv socialpolitik om refusion af udgifter til § 34 a og § 34 b
ophæves, da § 34 a og § 34 b er ophævet. Der er tale om en teknisk ændring, som ikke medfører materielle
ændringer i retstilstanden.
Til nr. 56, 57 og 58 (§ 109, stk. 1, nr. 9 og 12, og § 109, stk. 3)
Efter de gældende bestemmelser i § 109, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik reguleres en række nærmere
angivne beløb i lov om aktiv socialpolitik en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov
om en satsreguleringsprocent. I nogle af beløbene sker der efter § 109, stk. 3 og 4 fradrag med en
procentsats, der i årene 2018-2023 udgør 0,75 pct.
165
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
De gældende dagssatser i § 35, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik reguleres efter § 109, stk. 1, nr. 1, og stk.
3-4, idet de beregnes som en gennemsnitssats pr. dag på bagrund af den månedlige ydelse efter § 22-25. Med
lovforslagets § 1, nr. 15, foreslås fire nye sanktionssatser i stedet for de gældende dagssatser. De fire
sanktionssatser udgør i 2019-niveau:
1) 200 kr. for personer, som modtager hjælp efter §§ 22-25 på mindre end 5.500 kr. pr. måned.
2) 400 kr. for personer, som modtager hjælp efter §§ 22-25 på mindst 5.500 kr. og højst 9.700 kr. pr.
måned.
3) 600 kr. for personer, som modtager hjælp efter §§ 22-25 på mere end 9.700 kr. og højst 13.200 kr. pr.
måned.
4) 700 kr. for personer, som modtager hjælp efter §§ 22-25 på mere end 13.200 kr. kr. pr. måned.
En person, der modtager hjælp efter § 68 og 69 j i lov om aktiv socialpolitik, hvor kommunen har truffet
afgørelse om en sanktion efter § 69, stk.1 og 3 og § 69 o, stk. 1 og 3, i samme lov skal have nedsat sin hjælp
med et fastsat beløb. De gældende satser er følgende:
Ydelsen efter § 69j, stk. 3 og 69 o, stk. nedsættes med følgende beløb pr. hændelse, hvis personen er
omfattet af §§ 10 f eller 10 h:
1) 1.735 kr. (2018-niveau) for personer, der modtager ressourceforløbsydelse på niveau med ydelsen i §
22, stk. 2, nr. 1.
2) 868 kr. (2018-niveau) for personer, der modtager ressourceforløbsydelse på niveau med ydelsen i § 22,
stk. 2, nr. 2 og 3.
3) 269 kr. (2018-niveau) for personer, der modtager ressourceforløbsydelse på niveau med ydelsen i § 22,
stk. 2, nr. 4.
Ved en fejl bliver disse beløb ikke satsreguleret, jf. § 109, stk. 1, nr. 12.
Med forslagene til
§ 109, stk. 1, nr. 9,
og
§ 109, stk. 3, 1. pkt.,
vil de fire nye sanktionssatser og
sanktionsintervallerne i den foreslåede § 35, stk. 4, blive reguleret en gang årligt den 1. januar med
satsreguleringsprocenten med fradrag af en procentsats, der i årene 2018-2023 udgør 0,75 pct.
Med forslagene til § 109, stk. 1, nr. 9, og § 109, stk. 3, 1. pkt., bliver beløb nævnt i de foreslåede §§ 42 og
43, reguleret på tilsvarende vis.
Med forslaget til § 109, stk. 3, 2. pkt., bliver de fire nye sanktionssatser omfattet af den foreslåede § 109,
stk. 1, nr. 9, afrundet til nærmeste hele beløb deleligt med 50.
Med forslaget til ændring af § 109, stk. 1, nr. 12 om også at henvise til § 69 j, stk. 3 og § 69 o, stk. 3, vil
disse beløb blive reguleret på samme vis, som de øvrige sanktionsbeløb i § 69 j, stk. 2 og § 69 o, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under punkt. 2.1.2., punkt 2.4.2 og til
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 15, 21 og 26.
Til § 2
Til nr. 1
Den gældende regel i § 8 i lov om individuel boligstøtte fastsætter, at Udbetaling Danmark ved opgørelse
af husstandsindkomsten til brug for beregning af boligstøtte skal opgøre summen af ansøgerens og
166
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
husstandsmedlemmernes skattepligtige indkomst med en række særlige fradrag for supplerende
pensionsydelse efter lov om social pension, bestemte typer af erstatning m.v.
Efter boligstøttelovens § 8, stk. 5, skal hjælp efter lov om aktiv socialpolitik indgå med det beløb, som ville
være blevet udbetalt, hvis et husstandsmedlem ikke havde været omfattet af §§ 13 g eller 42 i lov om aktiv
socialpolitik.
Nedsættelse af hjælpen efter § 13 g efter lov om aktivsocialpolitik foretages til ugifte personer som følge af
225-timersreglen.
Nedsættelse af hjælpen efter § 42 i lov om aktiv socialpolitik foretages, når en person, der modtager hjælp i
form af integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp inklusiv tillæg på mindst 11.675 kr. pr.
måned (2019-niveau), har arbejde, som personen har undladt at oplyse kommunen om, eller uberettiget har
modtaget hjælp under ophold i udlandet.
Reglen i boligstøttelovens § 8, stk. 5, medfører, at den beregnede boligstøtte holdes uændret således, at
boligstøtten ikke stiger som følge af de pågældende nedsættelser af hjælp efter lov om aktiv social politik.
Det foreslås, at i beregningen af husstandsindkomsten efter stk. 1-4 indgår hjælp efter lov om aktiv
socialpolitik med det beløb, der ville være udbetalt, hvis et husstandsmedlem ikke havde været omfattet af §
13 g, §§ 36-40 a, og §§ 42 og 43 i lov om aktiv socialpolitik.
Forslaget vil indebære en udvidelse af de bestemmelser, hvorefter den beregnede boligstøtte holdes
uændret således, at boligstøtten ikke stiger som følge af de pågældende nedsættelser af hjælp efter lov om
aktiv social politik. Forslaget vil således fortsat omfattet nedsættelse af hjælpen efter § 13 g i lov om
aktivsocialpolitik, som foretages til ugifte personer som følge af 225-timersreglen, og nedsættelse af hjælpen
efter § 42 i lov om aktiv socialpolitik med de ændringer, der følger af dette lovforslag.
Med udvidelsen vil også fradrag og nedsættelse af hjælp efter §§ 36-40 a og § 43 i lov aktiv socialpolitik til
personer, der modtager hjælp i form af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse,
uddannelseshjælp eller kontanthjælp, blive omfattet.
Til § 3
Til nr. 1
Det fremgår af ”Aftale om mere enkle og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre
fejludbetalinger”, at aftalepartierne er enige om at etablere en model til benchmarking og monitorering af
kommunernes brug af dataenhedens leverancer og kontrolresultater, der løbende vil blive udstillet for
kommunerne.
Initiativet skal optimere kommunernes kontrolindsats med sociale ydelser ved at understøtte øget
kommunal videndeling, læring og ledelsesfokus på baggrund af Udbetaling Danmarks registerbaserede
udsøgning af risikosager, hvor der er en formodning om snyd med overførselsindkomster. Initiativet bygger
videre på økonomiaftalen for 2019 mellem regeringen og KL.
Det foreslås derfor i § 12 a,
stk. 5, 2. pkt.,
i lov om Udbetaling Danmark, at beskæftigelsesministeren kan
fastsætte nærmere regler om, at brugen af dataenhedens leverancer og resultaterne af kommunernes og
Udbetaling Danmarks kontrolindsats, jf. stk. 1-4, løbende offentliggøres af Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering på en offentlig tilgængelig hjemmeside på en sådan måde, at resultaterne skal kunne
sammenlignes på tværs af kommunerne og Udbetaling Danmark og vise udviklingen over tid.
167
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Bestemmelsen vil give mulighed for, at der vil kunne fastsættes nærmere regler om, at resultaterne af både
kommunernes og Udbetaling Danmarks kontrolindsats, der har baggrund i brug af registersamkøringer i Den
Fælles Dataenhed, skal udstilles og gøres offentligt tilgængelige. Der vil alene med forslaget kunne
fastsættes regler om resultaterne på et aggregeret niveau– dvs. uden personhenførbare oplysninger om
borgerne.
Det foreslås i § 12 a,
stk. 5, 3. pkt.,
i lov om Udbetaling Danmark, at offentliggørelsen foretages af
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der kan fastsætte regler om, at kommunerne og Udbetaling
Danmark løbende har pligt til at indsende resultaterne af kontrolindsatsen til styrelsen til brug for
offentliggørelsen, jf. 2. pkt.
Bestemmelsen vil give mulighed for at forpligte kommunerne og Udbetaling Danmark til at videresende
kontrolresultaterne til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til brug for monitoreringen og
benchmarkingen, og der vil kunne fastsættes regler om kadence for indsendelse af oplysninger m.v.
Videregivelsen af oplysningerne må ikke være personhenførebare.
Til nr. 2
Efter den gældende regel i § 12 i, stk. 3, i lov om Udbetaling Danmark, skal Udbetaling Danmark i en 13-
årig periode samkøre eller sammenstille oplysninger om personer, der modtager integrationsydelse efter §
22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, og som har modtaget en afgørelse om tilbagebetaling efter § 91,
stk. 1, nr. 5, i lov om aktiv socialpolitik eller ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81
a, med oplysninger fra indkomstregisteret og med nødvendige indtægtsoplysninger fra andre registre,
herunder fra andre myndigheder, med henblik på kontrol af, at personerne ikke modtager hjælp i form af
uddannelseshjælp eller kontanthjælp uden at opfylde opholdskravet, jf. § 11, stk. 3-5, i lov om aktiv
socialpolitik.
Det foreslås at ændre personkredsen fra modtagere af integrationsydelse til modtagere af selvforsørgelses-
og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.
Forslaget er en konsekvens af lov nr. 174 af 27. februar 2019 om ændring af udlændingeloven,
integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love, hvorefter integrationsydelse fra 1. januar
2020 ændrer betegnelse til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.
Der er med ændringen ikke tilsigtet en ændring af retstilstanden. Der henvises til punkt 2.21 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
I den gældende regel i § 12 j, stk. 2, i lov om Udbetaling Danmark er der opregnet en række
indkomstafhængige ydelser. Efter bestemmelsen anvender Udbetaling Danmark cpr-numre til gennem
registersamkøring at udsøge kunder, der selv modtager, eller hvis ægtefælle, samlever eller husstandsmedlem
modtager en eller flere af de opregnede indkomstafhængige ydelser, hvor kundens indbetaling til
aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum indgår i den personlige indkomst.
Integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik er, jf. § 12 j, stk. 2, nr. 3, nævnt som en af de
indkomstafhængige ydelser, der indgår i registersamkøringen.
Det foreslås, at Udbetaling Danmark ud over modtagere af integrationsydelse efter lov om aktiv social
politik, jf. § 12 j, stk. 2, nr. 3, også vil skulle udsøge kunder, der selv modtager, eller hvis ægtefælle,
samlever eller husstandsmedlem modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.
Forslaget er en konsekvens af lov nr. 174 af 27. februar 2019 om ændring af udlændingeloven,
integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love, hvorefter integrationsydelse fra 1. januar
2020 ændrer betegnelse til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.
168
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Forslaget betyder, at Udbetaling Danmarks udsøgning for perioder til og med den 31. december 2019
omfatter integrationsydelse, og for perioder fra den 1. januar 2020 omfatter selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse eller overgangsydelse.
Der er med ændringen ikke tilsigtet en ændring af retstilstanden. Der henvises til punkt 2.21. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Med henblik på, at det også skal være muligt at følge Udbetaling Danmarks praksis generelt, dvs. også i de
sager, der ikke indbringes for Ankestyrelsen, foreslås indsat en ny bestemmelse, hvorefter der kan foretages
generelle undersøgelser af praksis i Udbetaling Danmark.
Det foreslås med
§ 19, stk. 5, 1. pkt.,
i Udbetaling Danmark, at beskæftigelsesministeren kan anmode
Ankestyrelsen om at foretage generelle undersøgelser af praksis på de sagsområder, som Udbetaling
Danmark varetager, og hvor der efter lovgivningen er klageadgang til Ankestyrelsen.
Det fremgår af de enkelte ydelseslove, hvilke afgørelser inden for Udbetaling Danmarks sagsområder, der
vil kunne påklages til Ankestyrelsen.
Ankestyrelsen vil selv kunne foreslå metoden til at foretage undersøgelserne. Det betyder, at Ankestyrelsen
både vil kunne foretage praksisundersøgelser, hvor der gennemgås klagesager fra Udbetaling Danmark, men
også vil have mulighed for at foretage generelle undersøgelser ved at se på andet materiale, f.eks. Udbetaling
Danmarks instrukser for sagsbehandlingen.
Det foreslås i § 19,
stk. 5, 2. pkt.,
at de faglige og ressourcemæssige rammer for den enkelte undersøgelse
fastlægges ved aftale mellem Beskæftigelsesministeriet og Ankestyrelsen.
Det foreslås med § 19,
stk. 6,
at Ankestyrelsen samtidigt med fremsendelse af den årlige redegørelse, jf.
stk. 4, skal indsende 1-3 forslag til områder, der kan foretages en undersøgelse af, jf. stk. 5.
Redegørelsen vil skulle følge kalenderåret og vil skulle indsendes senest 6 måneder efter årets afslutning.
Ankestyrelsen vil efter forslaget alene skulle fremsende forslag til undersøgelser. Forslagene vil herefter
blive drøftet mellem Ankestyrelsen, Udbetaling Danmark og Beskæftigelsesministeriet.
Beskæftigelsesministen vil endeligt skulle beslutte, hvilke undersøgelser der eventuelt skal gennemføres
efter forslaget til stk. 5.
Det foreslås med § 19,
stk. 7, 1. pkt.,
at Ankestyrelsen fra Udbetaling Danmark kan indhente sager og
øvrige oplysninger, der er nødvendige for at Ankestyrelsen kan foretage undersøgelser, som
beskæftigelsesministeren rekvirerer i medfør af § 19, stk. 5.
Det foreslås med § 19,
stk. 7, 2. pkt.,
at oplysninger om afgørelser kan indhentes i både skriftlig og
elektronisk form.
Ankestyrelsen vil således få hjemmel til at indhente sager og andre oplysninger fra Udbetaling Danmark,
som vil være nødvendige for, at Ankestyrelsen vil kunne foretage undersøgelserne.
Det betyder, at der f.eks. vil kunne indhentes oplysninger om konkrete sager eller Udbetaling Danmarks
instrukser for sagsbehandlingen. Undersøgelserne vil alene indeholde oplysninger i anonymiseret eller
aggregeret form.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.15.
169
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Til § 4
Til nr. 1
Det foreslås at indsætte en henvisning til § 9, stk. 12, i
§ 9, stk. 1,
i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område. Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 4, nr. 2, hvorefter
det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 12 i lovens § 9, som efter forslagets indhold vil være en undtagelse til
hovedreglen i lovens § 9, stk. 1. Således vil det være den nye kommune, hvori boligen er beliggende, der vil
få pligt til at yde hjælp til dækning af flytteudgifter efter § 85, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik.
Til nr. 2
Det er i dag opholdskommunen, der har pligt til at yde hjælp til dækning af udgifter ved flytning, hvis
flytningen sker til en bolig beliggende i en anden kommune. Dette følger af § 9, stk. 1, i lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område, hvorefter det er opholdskommunen, som er handlekommune.
Opholdskommunen er den kommune, hvor personen har sin bopæl eller sædvanligvis opholder sig, jf. lovens
§ 9, stk. 2.
Efter § 85, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen yde hjælp til en flytning, som forbedrer
ansøgerens eller familiens bolig- eller erhvervsforhold, herunder en flytning, hvor der flyttes fra en bolig
med en boligudgift, der ikke svarer til ansøgerens eller familiens økonomiske formåen, til en bolig med
lavere boligudgift. Det er en betingelse for hjælpen, at hverken ansøgeren eller ægtefællen har økonomisk
mulighed for at betale udgifterne. Det er efter retssikkerhedslovens § 9, stk. 1, ansøgerens opholdskommune,
der træffer afgørelse om hjælp til dækning af udgifter ved flytning.
Med lovforslaget foreslås det at indføre en ny bestemmelse i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område, hvorefter det vil blive den nye kommune, hvori boligen ligger, der vil få pligt til at træffe
afgørelse om hjælp til flytning, hvis en person søger om hjælp til flytning til en anden kommune efter § 85,
stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik. Da der er tale om, at ansøgeren endnu ikke er tilflyttet ny kommune,
vil der ikke være tale om en ny egentlig opholdskommune. Således vil det efter forslagets indhold være den
kommune, hvori boligen ligger, der vil få pligt til at yde hjælp til dækning af flytteudgifter efter § 85 i lov
om aktiv socialpolitik.
Det foreslås således at indsætte et nyt
stk. 12,
i retssikkerhedslovens § 9, som efter forslagets indhold vil
være en undtagelse til hovedreglen i retssikkerhedslovens § 9, stk. 1, om, at det er opholdskommunen, der
har pligt til at yde hjælp, hvilket i denne sammenhæng skal forstås som værende fraflytningskommunen.
Med forslaget vil det således være den kommune, som ansøgeren ønsker at flytte til, der bliver den
kommune, der skal træffe afgørelse om hjælp til dækning af udgifter ved flytning efter § 85, stk. 1 og 2, i lov
om aktiv socialpolitik. Den kommune, hvori boligen ligger, skal lægge vægt på samme forhold som efter de
gældende regler, idet forslaget ikke vil ændre på de krav, der stilles i den gældende lovgivning, når en
ansøger søger om hjælp til flyttehjælp.
Til nr. 3
Den gældende regel i § 9, stk. 12, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område regulerer,
hvilken kommune, der som opholdskommune skal handle i forhold til en borger, hvis to kommuner er uenige
om, hvilken kommune, der har pligt til at yde hjælp. Det er således fastsat, at det i tilfælde af uenighed er den
kommune, som personen har eller senest har haft folkeregisteradresse i, der fungerer som opholdskommune,
indtil det er afklaret, hvilken kommune der er rette opholdskommune.
Efter den gældende regel i retssikkerhedsloven § 9, stk. 13, finder stk. 12 tilsvarende anvendelse ved
uenighed om, hvilken kommune der har pligt til at yde hjælp efter undtagelsesbestemmelserne i § 9, stk. 7 og
170
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
9, og § 9 a, stk. 7, om, at en tidligere opholdskommune fortsat er handlekommune for så vist angår hjælp
efter serviceloven.
Ved lovforslagets § 4, nr. 2, foreslås indsat et nyt
stk. 12
i § 9, hvorefter de gældende stk. 12 og 13 bliver
til stk. 13 og 14. Som en konsekvens heraf foreslås ved lovforslagets § 4, nr. 3, at henvisningen til stk. 12 i
den gældende regel i stk. 13, der bliver stk. 14, ændres til en henvisning til stk. 13, således at bestemmelsen
uændret vil komme til at henvise til reglen om uenighed mellem kommuner vedrørende spørgsmålet om,
hvilken kommune der er opholdskommune.
Til nr. 4
Det følger af den gældende regel i § 9 a, stk. 7, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område at den oprindelige opholdskommune forbliver handlekommune efter serviceloven i de tilfælde, hvor
en ung, der fylder 18 år, i umiddelbar forlængelse af en anbringelse uden for hjemmet i et anbringelsessted
for børn og unge får ophold i et af de nævnte botilbud for voksne, som nævnt i retssikkerhedslovens § 9, stk.
7.
Bestemmelsen gælder, uanset om boformen for voksne ligger i den kommune, hvor den unge hidtil har
været anbragt eller i en anden kommune.
Samme regel gælder, hvis den unge i umiddelbar forlængelse af en anbringelse ved det fyldte 18. år får
opretholdt sin anbringelse i plejefamilie efter servicelovens § 76 a, og hvis den unge i umiddelbar
forlængelse af en sådan opretholdt anbringelse får ophold i en boform for voksne efter § 9, stk. 7. Det sidste
fremgår af § 9 a, stk. 8.
Det følger af både retssikkerhedslovens § 9 a, stk. 7 og 8, at retssikkerhedslovens § 9, stk. 13, der bliver
stk. 14, finder tilsvarende anvendelse ved uenighed om, hvilken kommune der har pligt til at yde hjælp efter
undtagelsesbestemmelserne i § 9, stk. 7 og 9, og § 9 a, stk. 7, om, at en tidligere opholdskommune fortsat er
handlekommune for så vist angår hjælp efter serviceloven.
Ved lovforslagets § 4, nr. 2, foreslås indsat et nyt stk. 12 i § 9, hvorefter de gældende stk. 12 og 13 bliver
til stk. 13 og 14. Som en konsekvens heraf foreslås ved lovforslagets § 4, nr. 4, at henvisningerne til stk. 13 i
retssikkerhedslovens
§ 9 a, stk. 7 og 8,
ændres til en henvisning til stk. 14 således, at bestemmelserne
uændret vil komme til at henvise til reglen om uenighed mellem kommuner vedrørende spørgsmålet om,
hvilken kommune der er opholdskommune.
Til § 5
Til nr. 1.
Efter den gældende regel i § 35 i integrationsloven, kan kommunalbestyrelsen yde udlændinge hjælp til
rimeligt begrundede enkeltudgifter, såfremt den pågældendes egen afholdelse af udgifterne i afgørende grad
vil vanskeliggøre den pågældendes og familiens muligheder for at klare sig selv i fremtiden. Hjælpen kan
normalt kun ydes, hvis udgiften er opstået som følge af behov, der ikke har kunnet forudses.
Kommunalbestyrelsen kan dog efter en konkret vurdering undtagelsesvis yde hjælp til en udgift, der har
kunnet forudses, hvis afholdelsen af udgiften er af helt afgørende betydning for den pågældendes eller
familiens livsførelse.
Bestemmelsen svarer i det væsentlige til § 81 i lov om aktiv socialpolitik, idet det dog ikke er en betingelse
for at få hjælp efter integrationsloven, at udlændingen har været ude for ændringer i sine forhold (en social
begivenhed). Med denne begrænsning har praksis efter § 81 i lov om aktiv socialpolitik dermed betydning
171
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
for bestemmelsens rækkevidde. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede ændring af § 81 i lov om
aktiv socialpolitik i lovforslagets § 1, [nr. 50]
Det foreslås i
§ 35,
tilføjet som
4. pkt.,
at hjælp til enkeltudgifter i forbindelse med flytning ikke længere
kan ydes efter § 35. Hjælp til enkeltudgifter i forbindelse med flytning vil i stedet fremover skulle ydes efter
§ 39, jf. den foreslåede ændring i lovforslagets § 5, nr. 2.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under punkt. 2.17.1.2.
Til nr. 2
Det fremgår af den gældende regel i § 39, stk. 1, i integrationsloven, at kommunalbestyrelsen kan yde
hjælp til flytning, som forbedrer bolig- eller erhvervsforhold, herunder en flytning, hvor der flyttes fra en
bolig med en boligudgift, der ikke svarer til udlændingens eller denne families økonomiske formåen, til en
bolig med en lavere boligudgift for en udlænding eller dennes familie. Det er en betingelse for hjælpen, at
hverken den pågældende eller dennes ægtefælle har økonomiske muligheder for at betale udgifterne.
Bestemmelsen svarer til § 85, stk. 1 i lov om aktiv socialpolitik. Praksis efter § 85, stk. 1, i lov om aktiv
socialpolitik har derfor også betydning for bestemmelsens rækkevidde. Der henvises til bemærkningerne til
den foreslåede ændring af § 85 i lov om aktiv socialpolitik i lovforslagets § 1, [nr. 52]
Det foreslås som ny
§ 39, stk. 2,
at kommunalbestyrelsen fremover også skal kunne udbetale hjælp til
rimeligt begrundede enkeltudgifter i forbindelse med flytning til udlændinge, der er omfattet af
integrationsloven, og hvis egen afholdelse af udgifterne i forbindelses med en flytning i afgørende grad vil
vanskeliggøre den pågældendes og dennes families muligheder for at klare sig selv i fremtiden.
Der er tale om en videreførelse af de gældende regler for hjælp til enkeltudgifter i forbindelse med
flytning, som indtil nu har ligget inden for anvendelsesområdet af § 35 i integrationsloven, men med den
ændring, at disse udgifter alene kan afholdes af den kommune, udlændingen flytter til.
Det indebærer, at i de tilfælde, hvor der ikke kan ydes hjælp til flytning efter lovens § 39, stk. 1, fordi
betingelsen om, at flytningen skal forbedre ansøgerens eller familiens bolig- eller erhvervsforhold, ikke kan
anses for opfyldt, vil kommunalbestyrelsen i tilflytningskommunen skulle vurdere, hvorvidt udlændingens
egen afholdelse af udgifterne i afgørende grad vil vanskeliggøre den pågældendes og familiens muligheder
for at klare sig selv i fremtiden, og hvorvidt udgiften er opstået som følge af behov, der ikke har kunnet
forudses.
Kommunalbestyrelsen i tilflytningskommunen vil skulle foretage en konkret vurdering af, om der i det
enkelte tilfælde er tale om en rimeligt begrundet enkeltudgift.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under punkt. 2.17.1.2.
Til nr. 3 og 4
Det fremgår af den gældende regel i § 39, stk. 2, i integrationsloven, at hjælpen efter stk. 1 ydes af
kommunalbestyrelsen i den kommune, som udlændingen fraflytter.
Med forslaget om mulighed for at yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter i forbindelse med
flytning i det nye stk. 2, foreslås det i
§ 39, stk. 2,
som bliver stk. 3, at indsætte en henvisning til den nye 39,
172
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
stk. 2, idet også de flytterelaterede udgifter efter denne bestemmelse skal dækkes af kommunalbestyrelsen i
den kommune, udlændingen flytter til.
Det foreslås, at
§ 39, stk. 2,
som bliver stk. 3, ændres, så hjælpen ydes af kommunalbestyrelsen i den
kommune, som udlændingen flytter til. Dermed skal det fremover være modtagerkommunen, der
administrerer reglerne om og afholder udgifterne til flyttehjælp.
Tilflytningskommunen vil fortsat skulle godkende at overtage ansvaret for selvforsørgelses- og
hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet i medfør af integrationslovens § 39, stk. 3, som bliver
til stk. 4, og vil efter forslaget yderligere skulle afholde udgifterne til flytningen.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under punkt. 2.17.1.2. og til bemærkningerne til
lovforslagets § 5, nr. 1 og 2.
Til nr. 5 og 6
Det fremgår af den gældende regel i integrationslovens § 39, stk. 4, at hvis flytningen sker til udlandet, kan
flyttehjælpen kun ydes, såfremt den pågældende udlænding er statsborger i eller har særlig tilknytning til
vedkommende land eller er sikret varige arbejdsmuligheder i landet.
Med forslaget om mulighed for at yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter i forbindelse med
flytning i det nye § 39, stk. 2, foreslås det i
§ 39, stk. 4,
som bliver stk. 5, at indsætte en henvisning til den
nye 39, stk. 2, idet også de flytterelaterede rimeligt begrundede enkeltudgifter efter denne bestemmelse efter
forslaget skal dækkes af den samme kommunalbestyrelse, der skal dække flytteudgifterne efter § 39, stk. 1 i
integrationsloven.
For så vidt angår flytning til udlandet foreslås det, at adgangen for fraflytterkommunen til at yde hjælp til
flytning bibeholdes, jf. den foreslåede
§ 39, stk. 4, 2. pkt.
Det vil fortsat være en betingelse, at den
pågældende udlænding er statsborger i eller har særlig tilknytning til vedkommende land eller er sikret varige
arbejdsmuligheder i landet.
Til nr. 7
Det følger af integrationsloven 19, stk. 1, 3. pkt. at en udlænding samtidig med underskrivelse af
kontrakten (om integrationsindsatsen) skal underskrive en opholds- og selvforsørgelseserklæring.
Erklæringen har blandt andet til formål at sikre, at udlændinge bakker op om det danske samfunds værdier
og udviser vilje til at yde til fællesskabet, og skal som altovervejende udgangspunkt underskrives inden for
en måned efter at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for udlændingen.
Udlændingen har pligt til at underskrive opholds- og selvforsørgelseserklæringen, men det er efter
gældende ret ikke muligt at pålægge nogle sanktioner, såfremt en udlænding nægter at underskrive
erklæringen.
Der foreslås på den baggrund før kapitel 11 at indsætte et nyt
kapitel 10 a
i integrationsloven med
overskriften ”Sanktioner m.v.”.
Det foreslås endvidere i
§ 52, stk. 1,
at fastsætte regler for, at kommunen vil kunne foretage fradrag i
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelsen for modtagere af selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse eller overgangsydelse, der ikke opfylder deres pligt til at underskrive opholds- og
selvforsørgelseserklæringen. Det foreslås desuden, at kommunen alene vil kunne foretage fradrag én gang.
173
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Den foreslåede bestemmelse i § 52, stk. 1, betyder, at sanktionen alene kan gives til nyankomne
udlændinge, som er omfattet af reglerne i integrationslovens § 19, stk. 1, om pligt til at underskrive opholds-
og selvforsørgelseserklæringen, og som modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller
overgangsydelse. Nyankomne udlændinge, som ikke modtager ydelser efter lov om aktiv socialpolitik er
således ikke omfattet, og kommunen har ikke således mulighed for efterfølgende at sanktionere en
manglende underskrivelse af erklæringen, uanset om udlændingen også på et senere tidspunkt på ny måtte
afvise en opfordring til at opfylde sin pligt til at underskrive opholds- og selvforsørgelseserklæringen.
Der vil kun kunne foretages fradrag i selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse i det
omfang, modtageren af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse i medfør af jf. § 19, stk.
1, 3. pkt., i integrationsloven har pligt til at underskrive en opholds- og selvforsørgelseserklæring.
Bestemmelsen om, at udlændingen skal underskrive en opholds- og selvforsørgelseserklæring, finder ikke
anvendelse, hvis der foreligger ganske særlige omstændigheder, jf. § 19, stk. 1, 5. pkt. Dette indebærer, at
hvis udlændingen af fysiske grunde ikke er i stand til at underskrive erklæringen, men forstår indholdet
heraf, må udlændingens accept på anden vis markeres. Hvis udlændingen er handicappet på en sådan måde
eller lider af en psykisk sygdom, der bevirker, at den pågældende ikke forstår betydningen af erklæringen,
skal kommunalbestyrelsen anføre dette i erklæringen som begrundelse for den manglende underskrift. I disse
undtagelsestilfælde vil den manglende underskrift på en opholds- og selvforsørgelseserklæring ikke medføre,
at der foretages fradrag i hjælpen.
Det foreslås endvidere, at der i integrationslovens
§ 52, stk. 2,
indsættes en ny bestemmelse, hvorefter
kommunen – forud for underskrivelsen af opholds- og selvforsørgelseserklæringen – i fornødent omfang skal
vejlede udlændingen dels om pligten til at underskrive erklæringen, dels om konsekvensen for manglende
underskrivelse. Det gælder alene for de udlændinge, der er omfattet af integrationslovens § 19 og modtager
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.
Det betyder, at en kommune skal sikre sig, at den pågældende udlænding er vejledt både om pligten til at
underskrive opholds- og selvforsørgelseserklæringen, og at der foretages fradrag i den pågældendes ydelser
ved manglende underskrivelse af erklæringen.
Kommunens vejledningspligt efter integrationslovens § 52, stk. 2, bør tilrettelægges under hensyn til, at
kommunalbestyrelsen som udgangspunkt kun vil have haft ansvaret for den pågældende udlænding i højst en
måned, og at vejledning alene vil gælde i forhold til pligten til at skrive under på en opholds- og
selvforsørgelseserklæring og den sanktion, der er forbundet med at nægte at underskrive. Vejledningspligten
adskiller sig således i forhold til kommunernes vejledningsforpligtelse i forhold til personer, der modtager en
løbende ydelse og skal deltage i aktive tilbud, søge arbejde osv., jf. lovforslagets § 1, nr. 15.
Det foreslås i den nye
§ 52, stk. 3,
at engangssanktionen for ikke at overholde pligten til at underskrive
opholds- og selvforsørgelseserklæringen fastsættes som et fradrag, der udgør:
1) Tre gange sanktionssatsen efter § 35, stk. 4, nr. 1, i lov om aktiv socialpolitik for personer under 30 år,
der bor hos en eller begge forældre (600 kr. i 2019 niveau).
2) Tre gange sanktionssatsen efter § 35, stk. 4, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik for personer, der er fyldt
30 år, og personer under 30 år, der ikke bor hos en eller begge forældre (1.200 kr. i 2019 niveau).
3) Tre gange sanktionssatsen efter § 35, stk. 4, nr. 3, i lov om aktiv socialpolitik for personer, der forsørger
eget barn i hjemmet og ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis
udbetaling af børnebidrag (1.800 kr. i 2019 niveau).
4) Tre gange sanktionssatsen efter § 35, stk. 4, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik for personer, der forsørger
eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis
udbetaling af børnebidrag (2.100 kr. i 2019-niveau).
Kommunens afgørelse efter den foreslåede § 52 vil kunne indbringes for Ankestyrelsen, jf. § 53, stk. 2, i
integrationsloven.
174
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Til § 6
Til nr. 1.
Efter § 78 i bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på visse
områder inden for Børne- og Socialministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Udlændinge- og
Integrationsministeriets og Transport-, Bygnings- og Boligministeriets ressortområder
(regnskabsbekendtgørelsen) kan Beskæftigelsesministeriet iværksætte særlige fokusrevisioner af
sagsområder på ministeriets områder og fastsætte retningslinjer herfor. Retningslinjerne kan angive følgende:
1) Typer af sager, der skal revideres.
2) Revisionsmetoden, som skal anvendes, for eksempel systemrevision, substansrevision,
forvaltningsrevision, m.v.
3) Kriterierne for udvælgelsen af de relevante stikprøver på områderne samt stikprøvernes størrelse.
4) Rapporteringsgrundlaget for fokusrevision, herunder afrapporteringens indhold, afrapporteringens form,
detaljeringsniveau og skematik.
Bekendtgørelsens § 78 er udstedt i medfør af § 85 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, som alene indeholder hjemmel til at fastsætte nærmere regler vedrørende områder med statsrefusion
eller –tilskud til kommunerne.
Det foreslås som ny
§ 22 g, stk. 1,
i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen, at
Beskæftigelsesministeriet kan iværksætte særlige fokusrevisioner af kommunernes regnskaber for ordninger
på ministeriets områder og fastsætte retningslinjer herfor. Retningslinjerne kan angive følgende:
1) Typer af sager, der skal revideres.
2) Revisionsmetoden, som skal anvendes, for eksempel systemrevision, substansrevision,
forvaltningsrevision, m.v.
3) Kriterierne for udvælgelsen af de relevante stikprøver på områderne samt stikprøvernes størrelse.
4) Rapporteringsgrundlaget for fokusrevision, herunder afrapporteringens indhold, afrapporteringens form,
detaljeringsniveau og skematik.
Den foreslåede § 22 g, stk. 1, er identisk med regnskabsbekendtgørelsens § 78 og dermed en videreførelse
af de eksisterende regler, hvorefter Beskæftigelsesministeriet ved iværksættelsen af en fokusrevision
fastsætter retningslinjerne for, hvilke sager der skal revideres, revisionsmetoden der skal anvendes,
udvælgelseskriterierne for stikprøver og stikprøvernes størrelse, samt hvorledes resultaterne af
fokusrevisionen skal afrapporteres til ministeriet. Beskæftigelsesministeriet vil således have de samme
muligheder som hidtil for at målrette revisionen og fastlægge revisionsopgaven ud fra, hvad der i det enkelte
tilfælde vurderes mest hensigtsmæssigt for at opnå den ønskede afklaring og få belyst de relevante
problemstillinger på det pågældende sagsområde, herunder hvilke kommuner fokusrevisionen skal omfatte.
Da reglerne om fokusrevision fremover vil fremgå direkte af lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen, er der ikke grundlag for at opretholde en bestemmelse herom i
regnskabsbekendtgørelsen. Bekendtgørelsens § 78 vil derfor blive ophævet samtidig med lovens
ikrafttræden.
175
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
§ 22 g indebærer, at der fremover vil være mulighed for at iværksætte fokusrevisioner på alle
Beskæftigelsesministeriets områder, der administreres af kommunerne, uanset om ordningerne er omfattet af
refusion eller tilskud fra staten, eller om kommunernes udgifter kompenseres ved regulering af
kommunernes bloktilskud efter reglerne om budgetgaranti m.v. i lov om kommunal udligning og generelle
tilskud til kommuner.
Det foreslås fastsat i §
22 g, stk. 2,
at fokusrevision efter stk. 1 udføres efter Beskæftigelsesministeriets
bestemmelse af en statsautoriseret eller registreret revisor, som skal være sagkyndig og uafhængig.
Bestemmelsen indebærer, at revisionen, som udfører fokusrevision for ministeriet, skal leve op til de samme
krav til sagkundskab og uafhængighed, der gælder efter § 42, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse for
revision af kommunernes regnskaber.
Der henvises til punkt 2.18 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 7
Til nr. 1
Efter den gældende § 29, stk. 5, i lov om social pension nedsættes ægtefællens eller samleverens samlede
indtægter, der indgår i indtægtsgrundlaget, med et fradragsbeløb, når der beregnes pensionstillæg for en
pensionist, der er gift eller samlevende med en person, som ikke modtager social pension. Fradraget skal dog
som minimum svare til ægtefællens eller samleverens indtægter, der hidrører fra personligt arbejde,
delpension, kontanthjælp, ressourceforløbsydelse, uddannelseshjælp, sygedagpenge,
arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse, integrationsydelse eller efterløn,
på op til 10.000 kr.
Det foreslås, at indtægter fra selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse – ligesom
integrationsydelse efter de gældende regler – vil skulle indgå i opgørelsen af mindstefradraget på op til
10.000 kr.
Efter den gældende § 32 a, stk. 3, nr. 4, i lov om social pension foretages der fradrag i indtægtsgrundlaget
for en række ydelser, herunder integrationsydelse, der er udbetalt for samme periode, hvori der foretages
efterbetaling af pension.
Det foreslås, at indtægter fra selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse, der er udbetalt
for samme periode, hvori der fortages efterbetaling af pension vil skulle fradrages i indtægtsgrundlaget,
ligesom integrationsydelse efter de gældende regler gør.
Efter gældende § 32 d. stk. 1, i lov om social pension fratrækkes en række ydelser, herunder
integrationsydelse, i førtidspension, som efterbetales for en periode, der ligger forud for tilkendelsen, når
ydelserne er udbetalt for samme periode.
Det foreslås, at indtægter fra selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse, der er udbetalt
for samme periode, som førtidspension efterbetales for vil skulle fratrækkes i førtidspensionen, ligesom
integrationsydelse efter gældende regler gør.
176
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Efter den gældende § 46 d, stk. 1, nr. 7, i lov om social pension kan det beregnede grundbeløb og
pensionstillæg i en periode på 3 år højst udgøre et beløb, der svarer til integrationsydelsen efter § 22, stk. 2
og 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvis personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101
a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1,
eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., og personen
for den periode, som dommen omfatter, har modtaget en eller flere af en række udtømmende nævnte ydelser,
herunder integrationsydelse og andre ydelser efter lov om en aktiv socialpolitik, jf. den gældende § 46 d, stk.
1, nr. 7, i lov om social pension.
Det foreslås, at modtagelse af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse – ligesom
modtagelse af integrationsydelse efter de gældende regler – i en periode, hvor en person ved endelig dom
findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold
begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om
pas til danske statsborgere m.v., vil skulle medføre, at det beregnede grundbeløb i en periode på 3 år højst
kan udgøre et beløb, der svarer til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse.
Forslagene er en konsekvens af lov nr. 174 af 27. februar 2019 om ændring af udlændingeloven,
integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love, hvorefter integrationsydelse fra 1. januar
2020 ændrer betegnelse til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.
Der er med ændringerne ikke tilsigtet en ændring af retstilstanden.
Til nr. 2
I gældende § 31, stk. 4, § 32 c, stk. 2, § 46 d, stk. 1 og 3, og § 46 f, stk. 1 og 3, i lov om social pension er
fastsat, at det beregnede grundbeløb og pensionstillæg i visse situationer højst kan udgøre et beløb, der svarer
til integrationsydelsen efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik.
Det foreslås, at integrationsydelse konsekvensændres til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller
overgangsydelse.
Forslaget er en konsekvens af lov nr. 174 af 27. februar 2019 om ændring af udlændingeloven,
integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love, hvorefter integrationsydelse fra 1. januar
2020 ændrer betegnelse til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.
Der er med ændringen ikke tilsigtet en ændring af retstilstanden. Der henvises til punkt 2.21. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til § 8
Til nr. 1
Efter gældende § 26, stk. 3, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
m.v. nedsættes ægtefællens eller samleverens samtlige indtægter, der indgår i indtægtsgrundlaget, med et
fradragsbeløb, når der beregnes pensionstillæg for en pensionist, der er gift eller samlevende med en person,
som ikke modtager social pension. Fradraget skal dog som minimum svare til ægtefællens eller samleverens
indtægter, der hidrører fra personligt arbejde, delpension, kontanthjælp, ressourceforløbsydelse,
177
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
uddannelseshjælp, sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse,
kontantydelse, integrationsydelse eller efterløn, på op til 10.000 kr.
Det foreslås, at indtægter fra selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse, ligesom
integrationsydelse efter de gældende regler, vil skulle indgå i opgørelsen af mindstefradraget på op til 10.000
kr.
Forslaget er en konsekvens af lov nr. 174 af 27. februar 2019 om ændring af udlændingeloven,
integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love, hvorefter integrationsydelse fra 1. januar
2020 ændrer betegnelse til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.
Der er med ændringen ikke tilsigtet en ændring af retstilstanden. Der henvises til punkt 2.21. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
I gældende § 29, stk. 5, § 45 d, stk. 1 og 3, og § 45 f, stk. 1 og 3, i lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig og almindelig førtidspension m.v. er fastsat, at det beregnede grundbeløb og pensionstillæg i visse
situationer højst kan udgøre et beløb, der svarer til integrationsydelsen efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv
socialpolitik.
Det foreslås, at integrationsydelse konsekvensændres til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller
overgangsydelse.
Forslaget er en konsekvens af lov nr. 174 af 27. februar 2019 om ændring af udlændingeloven,
integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love, hvorefter integrationsydelse fra 1. januar
2020 ændrer betegnelse til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.
Der er med ændringen ikke tilsigtet en ændring af retstilstanden. Der henvises til punkt 2.21. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Efter den gældende 45 d, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v. kan det beregnede grundbeløb og pensionstillæg i en periode på 3 år højst udgøre et
beløb, der svarer til integrationsydelsen efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvis personen ved
endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g
for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk.
1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. og personen for den periode, som dommen omfatter, har
modtaget en eller flere af en række udtømmende nævnte ydelser, herunder integrationsydelse og andre
ydelser efter lov om en aktiv socialpolitik, jf. den gældende § 45 d, stk. 1, nr. 7, i lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
Det foreslås, at modtagelse af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse – ligesom
modtagelse af integrationsydelse efter de gældende regler – i en periode, hvor en person ved endelig dom
findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold
begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om
178
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
pas til danske statsborgere m.v., vil skulle medføre, at det beregnede grundbeløb i en periode på 3 år højst
kan udgøre et beløb, der svarer til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse.
Forslaget er en konsekvens af lov nr. 174 af 27. februar 2019 om ændring af udlændingeloven,
integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love, hvorefter integrationsydelse fra 1. januar
2020 ændrer betegnelse til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.
Der er med ændringen ikke tilsigtet en ændring af retstilstanden. Der henvises til punkt 2.21. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til § 9
Til nr. 1
Efter den gældende § 87 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er et medlem af en arbejdsløshedskasse
udelukket fra at få udbetalt dagpenge, feriedagpenge og efterløn i en periode på 3 år, hvis medlemmet ved
endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g
for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk.
1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. og medlemmet for den periode, som dommen omfatter, har
modtaget en eller flere af en række udtømmende nævnte ydelser, herunder integrationsydelse og andre
ydelser efter lov om en aktiv socialpolitik, jf. den gældende § 87 a, stk. 1, nr. 7, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Det foreslås, at modtagelse af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse – ligesom
modtagelse af integrationsydelse efter de gældende regler – i en periode, hvor et medlem af en
arbejdsløshedskasse ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§
114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud
fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., vil skulle medføre, at medlemmet
udelukkes fra at få udbetalt dagpenge, feriedagpenge og efterløn i en periode på 3 år.
Forslaget er en konsekvens af lov nr. 174 af 27. februar 2019 om ændring af udlændingeloven,
integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love, hvorefter integrationsydelse fra 1. januar
2020 ændrer betegnelse til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.
Der er med ændringen ikke tilsigtet en ændring af retstilstanden. Der henvises til punkt 2.21. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til § 10
Til nr. 1
Efter den gældende § 49 b i barselsloven har en person ikke ret til dagpenge efter loven i en periode på 3
år, hvis personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§
114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud
fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. og medlemmet for den periode, som
dommen omfatter, har modtaget en eller flere af en række udtømmende nævnte ydelser, herunder
integrationsydelse og andre ydelser efter lov om en aktiv socialpolitik, jf. den gældende § 49 b, stk. 1, nr. 7, i
barselsloven.
179
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås, at modtagelse af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse – ligesom
modtagelse af integrationsydelse efter de gældende regler – i en periode, hvor personen ved endelig dom
findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold
begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om
pas til danske statsborgere m.v., vil skulle medføre, at personen ikke har ret til dagpenge efter barselsloven i
en periode på 3 år.
Forslaget er en konsekvens af lov nr. 174 af 27. februar 2019 om ændring af udlændingeloven,
integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love, hvorefter integrationsydelse fra 1. januar
2020 ændrer betegnelse til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.
Der er med ændringen ikke tilsigtet en ændring af retstilstanden. Der henvises til punkt 2.21. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til § 11
Til nr. 1
Efter den gældende § 71 b i lov om sygedagpenge har en person ikke ret til sygedagpenge fra kommunen i
en periode på 3 år, hvis personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114
c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et
udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. og medlemmet for
den periode, som dommen omfatter, har modtaget en eller flere af en række udtømmende nævnte ydelser,
herunder integrationsydelse og andre ydelser efter lov om en aktiv socialpolitik, jf. den gældende § 71 b, stk.
1, nr. 7, i lov om sygedagpenge.
Det foreslås, at modtagelse af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse – ligesom
modtagelse af integrationsydelse efter de gældende regler – i en periode, hvor personen ved endelig dom
findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold
begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om
pas til danske statsborgere m.v., vil skulle medføre, at personen ikke har ret til sygedagpenge fra kommunen
i en periode på 3 år.
Forslaget er en konsekvens af lov nr. 174 af 27. februar 2019 om ændring af udlændingeloven,
integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love, hvorefter integrationsydelse fra 1. januar
2020 ændrer betegnelse til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.
Der er med ændringen ikke tilsigtet en ændring af retstilstanden. Der henvises til punkt 2.21. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til § 12
Til nr. 1
Efter den gældende § 22 a i lov om fleksydelse er en person udelukket fra at få udbetalt fleksydelse i en
periode på 3 år, hvis personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c,
stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et
180
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. og medlemmet for
den periode, som dommen omfatter, har modtaget en eller flere af en række udtømmende nævnte ydelser,
herunder integrationsydelse og andre ydelser efter lov om en aktiv socialpolitik, jf. den gældende § 22 a, stk.
1, nr. 7, i lov om fleksydelse.
Det foreslås, at modtagelse af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse – ligesom
modtagelse af integrationsydelse efter de gældende regler – i en periode, hvor personen ved endelig dom
findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold
begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om
pas til danske statsborgere m.v., vil skulle medføre, at personen udelukkes fra at få udbetalt fleksydelse i en
periode på 3 år.
Forslaget er en konsekvens af lov nr. 174 af 27. februar 2019 om ændring af udlændingeloven,
integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love, hvorefter integrationsydelse fra 1. januar
2020 ændrer betegnelse til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.
Der er med ændringen ikke tilsigtet en ændring af retstilstanden. Der henvises til punkt 2.21. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til § 13
Til nr. 1
Lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling
Danmark og arbejdsløshedskasserne indeholder regler om fordelingen af finansieringsansvaret mellem
kommuner og staten for udgifter til visse offentlige ydelser, herunder bl.a. integrationsydelse, jf. lovens § 3,
stk. 1, nr. 14.
Det foreslås at indsætte selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse i lovens § 3, stk. 1, nr.
14.
Forslaget er en konsekvens af lov nr. 174 af 27. februar 2019 om ændring af udlændingeloven,
integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love, hvorefter integrationsydelse fra 1. januar
2020 ændrer betegnelse til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.
Der er med ændringen ikke tilsigtet en ændring af retstilstanden. Der henvises til punkt 2.21. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til § 14
Til nr. 1
Det følger af § 15 c, stk. 3, i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., som indsat ved § 6, nr.
9, i lov nr. 551 af 7. maj 2019, at tilbud efter § 15 om ansættelse med løntilskud "kan gøre det ud for et ret og
pligt-tilbud efter kapitel 15 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om ret og pligt til tilbud for personer, der
modtager dagpenge, kontanthjælp eller integrationsydelse i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats."
181
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås at ændre "integrationsydelse i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats" i § 15 c, stk. 3, i lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v., til "overgangsydelse".
Af lovtekniske årsager – henset til at lov nr. 551 af 7. maj 2019 først træder i kraft den 1. januar 2020 – er
det nødvendigt at ophæve de med § 6, nr. 9, i lov nr. 551 af 7. maj 2019, vedtagne kapitler 5, 5 a og 6, i lov
om kompensation til handicappede i erhverv m.v., og foreslå kapitlerne indsat på ny, med den foreslåede
ændring i § 15 c, stk. 3, indsat.
Forslaget er en konsekvens af lov nr. 174 af 27. februar 2019 om ændring af udlændingeloven,
integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love, hvorefter integrationsydelse fra 1. januar
2020 ændrer betegnelse til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.
Den foreslåede ændring i kapitel 5, 5 a og 6, i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., svarer
indholdsmæssigt - både i relation til lovtekst og bemærkninger - til de ændringer af bestemmelsen, som blev
indført ved § 6, nr. 9, i lov nr. 551 af 7. maj 2019, dog således, at "integrationsydelse i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats" ændres til "overgangsydelse".
Der er med ændringen ikke tilsigtet en ændring af retstilstanden. Der henvises til punkt 2.21. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til § 15
Til nr. 1
Efter den gældende § 9, i lov om frikommunenetværk, kan beskæftigelsesministeren godkende
frikommuneforsøg, hvorefter kommunalbestyrelsen i en frikommune i netværket om en mere fleksibel og
effektiv beskæftigelsesindsats, herunder nytænkning af integrationsområdet, kan give støtte i form af tilskud
eller rentefrit lån til at etablere selvstændig virksomhed og tilskud til forsørgelse, ved at reglerne i §§ 65-67 i
lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse for personer, der er omfattet af målgrupperne i § 2,
nr. 2, bortset fra integrationsydelsesmodtagere, § 2, nr. 10, og § 2, nr. 12, bortset fra
integrationsydelsesmodtagere i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at tilrette henvisningerne til § 2, nr. 2, bortset fra integrationsmodtagere, § 2, nr. 10, og § 2,
nr. 12, bortset fra integrationsydelsesmodtagere i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, i § 9, så der henvises
til henholdsvis § 6, nr. 2, bortset fra overgangsydelsesmodtagere, § 6, nr. 4, bortset fra
overgangsydelsesmodtagere og § 6, nr. 12, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningerne i § 9 i lov om frikommunenetværk i
overensstemmelse med reglerne i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, som træder i
kraft den 1. januar 2020.
Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer i forsøget, og frikommuner i
frikommunenetværket vil fortsat kunne udføre forsøget.
Til § 16
Til nr. 1
182
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Efter den gældende § 14, stk. 2, nr. 5, litra a, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til
kommuner, omfatter den kommunale budgetgaranti kommunernes mer- eller mindreudgifter som følge af
udviklingen i kommunernes reale udgifter til forsørgelsesudgifter som kontanthjælp, uddannelseshjælp,
aktivitetstillæg, integrationsydelse, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse som led i et ressourceforløb eller
jobafklaringsforløb, revalidering og førtidspension.
Det foreslås at ordet "integrationsydelse" ændres til ordene "selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,
overgangsydelse".
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af lov nr. 174 af 27. februar 2019 om ændring af ændring
af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love (Videre adgang til
inddragelse af opholdstilladelser for flygtninge, loft over antallet af familiesammenføringer, skærpet straf for
overtrædelse af indrejseforbud og overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligt, ydelsesnedsættelse
for forsørgere m.v.), hvor integrationsydelsen fra 1. januar 2020 ændres til henholdsvis en selvforsørgelses-
og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.
Der er med ændringen ikke tilsigtet en ændring af retstilstanden.
Til nr. 2
Efter den gældende § 14, stk. 2, nr. 5, litra b, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til
kommuner, omfatter den kommunale budgetgaranti kommunernes mer- eller mindreudgifter som følge af
udviklingen i kommunernes reale udgifter til aktivering af kontanthjælps-, uddannelseshjælps-,
integrationsydelses- og ledighedsydelsesmodtagere, personer i ressourceforløb og jobafklaringsforløb,
revalidender og sygedagpengemodtagere, bortset fra driftsudgifter til aktivering af sygedagpengemodtagere,
som er visiteret til kategori 1, jf. § 12, stk. 1, nr. 1, i lov om sygedagpenge. Derudover har udgifter til
aktivering af ledige selvforsørgende været indfortolket under budgetgarantien.
Ved udgifter til aktivering forstås fx driftsudgifter ved aktivering i tilbud om vejledning og opkvalificering
efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, undervisningsmaterialer efter lovens § 172,
partnerskabsaftaler efter lovens § 15 og opkvalificering ved ansættelse efter lovens § 161 samt udgifter til
tilbud om ansættelse med løntilskud efter lovens kapitel 12 samt udgifter til befordring og hjælpemidler, jf.
lovens kapitel 27. Der henvises her og efterfølgende til reglerne i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv
beskæftigelsesindsats, som træder i kraft 1. januar 2020.
Det foreslås, at ordet "integrationsydelses" ændres til "overgangsydelses".
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af lov nr. 174 af 27. februar 2019 om ændring af ændring
af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love (Videre adgang til
inddragelse af opholdstilladelser for flygtninge, loft over antallet af familiesammenføringer, skærpet straf for
overtrædelse af indrejseforbud og overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligt, ydelsesnedsættelse
for forsørgere m.v.), hvor integrationsydelsen fra 1. januar 2020 ændres til henholdsvis en selvforsørgelses-
og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.
Der er med ændringen ikke tilsigtet en ændring af retstilstanden.
Til § 17
183
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Til nr. 1
Af lovtekniske årsager foreslås det at ophæve § 6, nr. 2 og 22, i lov nr. 174 af 27. februar 2019.
Ved § 6, nr. 2, i lov nr. 174 af 27. februar 2019, blev "Integrationsydelse" i § 10 f, stk. 1, nr. 7, i lov om
aktiv socialpolitik, ændret til "Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse".
Ved § 6, nr. 22, i lov nr. 174 af 27. februar 2019, blev integrationsydelse ændret til selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse samt overgangsydelse i § 37, stk. 3, § 82 a, stk. 1, og § 110 stk. 2.
Det følger af § 14, stk. 5, i lov nr. 174 af 27. februar 2019, at lovens § 6, nr. 2 og 22, træder i kraft den 1.
januar 2020.
Forslaget om at ophæve § 6, nr. 2 og 22, i lov nr. 174 af 27. februar 2019 er en konsekvens af dette
lovforslags § 1, nr. 4, 16 og 51, hvorefter der foreslås yderligere ændringer i § 10 f, stk. 1, nr. 7, § 37, stk. 3,
§ 82 a, stk. 1, og § 110 stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4, 16 og 51, med tilhørende bemærkninger.
Til § 18
Til nr. 1
Af lovtekniske årsager foreslås det at ophæve § 2, nr. 8, 15 og 80, § 6, nr. 9, og § 16, nr. 1, i lov nr. 551 af
7. maj 2019 om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen, m.v., lov om
aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre lov
Ved § 2, nr. 8 og 15, i lov nr. 551 af 7. maj 2019, blev integrationsydelse ændret til selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse og overgangsydelse i en række bestemmelser i lov om aktiv socialpolitik.
Ved § 2, nr. 80, i lov nr. 551 af 7. maj 2019, blev en henvisning i § 74 a, stk. 5, ændret fra § 70 a til § 117.
Ved § 6, nr. 9, i lov nr. 551 af 7. maj 2019, blev der bl.a. indsat et nyt kapitel 5, 5a og 6, i lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v. Kapitlerne omhandler ansættelse med løntilskud.
Ved § 16, nr. 1, i lov nr. 551 af 7. maj 2019, blev henvisningerne til "§ 2, nr. 2, bortset fra
integrationsydelsesmodtagere, § 2, nr. 10, og § 2, nr. 12, bortset fra integrationsydelsesmodtagere", i § 9 i lov
om frikommunenetværk, jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 25. juni 2018, ændret til "§ 6, nr. 2, bortset fra
integrationsydelsesmodtagere, § 6, nr. 12, og § 6, nr. 4, bortset fra integrationsydelsesmodtagere".
Forslagene i § 2, nr. 8 og 15, i lov nr. 551 af 7. maj 2019, var konsekvensrettelser som følge af lov nr. 174
af 27. februar 2019, hvorved integrationsydelse skifter navn til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt
overgangsydelse den 1. januar 2020.
Forslagene i § 2, nr. 80, § 6, nr. 9, og § 16, nr. 1, i lov nr. 551 af 7. maj 2019, var konsekvensrettelser som
følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (L 209, fremsat den 27.
184
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
marts 2019: Forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats), som blev vedtaget den 30. april 2019 som lov
nr. 548 af 7. maj 2019.
Det følger af § 30, stk. 4 og 5, i lov nr. 551 af 7. maj 2019, at lovens § 2, nr. 8, 15 og 80, § 6, nr. 9, og § 16,
nr. 1, træder i kraft den 1. januar 2020.
Forslaget om at ophæve § 2, nr. 8, 15 og 80, § 6, nr. 9, og § 16, nr. 1, i lov nr. 551 af 7. maj 2019 er en
konsekvens af dette lovforslags § 1, nr. 1, 3 og 35 a, § 14 og § 15, hvorefter der foreslås ændringer i en
række bestemmelser i lov om aktiv socialpolitik, i § 15 c, stk. 3, i lov om kompensation til handicappede i
erhverv m.v. og i § 9, i lov om frikommunenetværk.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1, 3 og 35 a, § 14 og § 15 med tilhørende bemærkninger.
Til § 19
Til stk. 1
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2020, jf. dog stk. 2 og 3.
§ 1, nr. 5-34 og nr. 44-58, vil alene finde anvendelse for hændelser efter lovens ikrafttræden.
Det betyder, at det således alene vil være personer, der ikke overholder deres rådighedsforpligtelse efter
lovens ikrafttræden, f.eks. en person, der afviser et tilbud den 12. januar 2020, som vil blive omfattet af de
skærpede sanktioner. Dette gælder også i forhold til den skærpede rådighedssanktion i forslaget til § 40 a,
således at det alene er sanktioner, som kommunen har truffet vedrørende hændelser, som er sket efter den 1.
januar 2020, som kan blive omfattet af den skærpede rådighedssanktion anden gang, en person ikke opfylder
sin rådighedsforpligtelse efter 1. januar 2020.
Til stk. 2.
Det foreslås, at de hidtil gældende regler i lov om aktiv socialpolitik i §§ 13-13d, 35-43, 80, stk. 1, § 91 og
§ 109 finder anvendelse for hændelser, som er sket senest den 31. december 2019. Hvis personen har afvist
et tilbud den 20. december 2019, vil personen således blive sanktioneret efter de nugældende regler.
Til stk. 3.
Det foreslås, at for personer, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden den 1. januar 2020 modtager hjælp
efter §§ 22-25, 68, 69 j og 74 a, i lov om aktiv socialpolitik, finder lovens § 1, nr. 15-23, 35-37, 39, 40 og 46,
først anvendelse, når kommunen har givet vejledning i overensstemmelse med §§ 35, stk. 1, § 69 a, stk. 1, §
69 l, stk. 1 eller § 75 a, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovens § 1, nr. 15, 35, 39 og 46. Kommunens
vejledning efter lovens § 1, nr. 15-23, 35-37, 39, 40 og 46, er således en betingelse for, at kommunen vil
kunne foretage fradrag i, nedsætte eller bringe hjælpen til ophør, uanset om personen modtager hjælp ved
lovens ikrafttræden eller først ansøger om hjælp efter lovens ikrafttræden. Hvis personen er i tilbud i
december 2019 og januar 2020, og kommunen forud for tilbuddet har vejledt om ret og pligt efter de hidtil
gældende regler, vil hændelser, f.eks. udeblivelse fra tilbud i december 2019 kunne blive sanktioneret efter
de hidtil gældende regler. Hændelser i januar 2020 vil derimod kun kunne blive sanktioneret, hvis
kommunen efter lovens ikrafttræden og inden hændelsen indtrådte har vejledt borgeren efter de nye
vejledningsregler.
185
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet de love der ændres, ikke gælder for Færøerne og
Grønland.
186