Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2019-20
§71 Alm.del
Offentligt
2240686_0001.png
Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2019-20
§71 Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 48
Offentligt
Folketinget
§ 71 udvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
4. maj 2020
Strafferetskontoret
Nina Lentz
2020-0032/31-0019
1462283
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 48 (Alm. del), som Folketingets
§ 71-tilsyn har stillet til justitsministeren den 16. marts 2020.
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 §71, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 72: Spm. om kommentar til rapporten Retspsykiatri (Institut for menneskerettigheder; 2019), til justitsministeren
Spørgsmål nr. 48 (Alm. del) fra Folketingets § 71-tilsyn:
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 22. februar 2020
fra Landsforeningen for Patientrådgivere og Bistandsværger i
Danmark, jf. § 71-tilsynets alm. del – bilag 59, og herunder op-
lyse, hvilke overvejelser ministeriet har gjort i forbindelse med
beskikkelse af nærmeste pårørende som bistandsværge?”
Svar:
1.
I henvendelsen anfører Landsforeningen for Patientrådgivere og Bi-
standsværger i Danmark (LPD) bl.a., at det er uhensigtsmæssigt, at perso-
ner, der udpeges som bistandsværge for en person, som er idømt foranstalt-
ninger efter straffelovens §§ 68-70, så vidt muligt skal være pårørende til
den dømte. Foreningen peger på, at det kan være vanskeligt for pårørende
at overskue, hvad opgaven indebærer, og om det er muligt at forene rollen
som pårørende og bistandsværge.
2.
Reglerne om beskikkelse af bistandsværger fremgår af straffelovens § 71.
Efter straffelovens § 71, stk. 1, kan retten beskikke en bistandsværge for en
tiltalt, hvis der bliver tale om at dømme den tiltalte til anbringelse i en insti-
tution eller til forvaring efter reglerne i straffelovens §§ 68-70. Det følger
endvidere af bestemmelsen, at bistandsværgen så vidt muligt skal være en
af den tiltaltes nærmeste pårørende, der sammen med den beskikkede for-
svarer skal bistå tiltalte under sagen.
Efter straffelovens § 71, stk. 2, skal der beskikkes en bistandsværge for en
tiltalt, der er dømt til anbringelse eller forvaring, eller som har fået en dom,
der giver mulighed herfor. Bistandsværgen skal holde sig underrettet om
den dømtes tilstand og drage omsorg for, at opholdet og andre foranstaltnin-
ger ikke udstrækkes længere end nødvendigt. Beskikkelsen ophører, når for-
anstaltningen endeligt ophæves.
Det forudsættes i forarbejderne til straffelovens § 71, at bistandsværgen så
vidt muligt skal
være en af den sigtedes, tiltaltes eller dømtes nærmeste pårø-
rende – uanset om bistandsværgen udpeges under sagen i medfør af § 71, stk.
1, eller efter der er afsagt dom i medfør af § 71, stk. 2, jf. Folketingstidende
1993-1994 (1. samling), tillæg A, spalte 8061.
Straffelovens regler om beskikkelse af bistandsværger er nærmere udmøntet
i bekendtgørelse nr. 947 af 24. september 2009 om bistandsværger (bi-
2
 §71, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 72: Spm. om kommentar til rapporten Retspsykiatri (Institut for menneskerettigheder; 2019), til justitsministeren
standsværgebekendtgørelsen) som ændret ved bekendtgørelse nr. 1512 af
17. december 2019.
Det fremgår af bekendtgørelsens § 5, stk. 1, at politiet skal bistå retten med
at finde en person, der kan beskikkes som bistandsværge, og at den sigtede,
tiltalte eller dømte indledningsvis skal spørges, om der er en bestemt person,
som vedkommende ønsker at få beskikket. Hvis den sigtede, tiltalte eller
dømte ikke selv foreslår en person eller ikke har nære pårørende, eller ingen
af de pågældende er villige eller egnede til at blive beskikket, skal politiet
indstille den bistandsværge, der på fortegnelsen over bistandsværger står for
tur til at blive beskikket jf. bistandsværgebekendtgørelsens § 5, stk. 2, 1. pkt.
En pårørende kan således afvise at påtage sig hvervet som bistandsværge,
hvis vedkommende ikke finder sig kvalificeret hertil, ligesom politiet kan
vurdere den pågældende uegnet til at varetage hvervet. I disse tilfælde skal
politiet udpege en bistandsværge fra fortegnelsen over bistandsværger.
Den sigtede, tiltalte eller dømte kan endvidere anmode om, at en udpeget
bistandsværge udskiftes. Anmodningen fremsættes over for anklagemyn-
digheden, der snarest muligt indbringer spørgsmålet for retten, jf. bistands-
værgebekendtgørelsens § 6, 1. pkt.
3.
En bistandsværges opgaver er reguleret i straffeloven og i bistandsværge-
bekendtgørelsen.
Som anført ovenfor følger det af straffelovens § 71, stk. 2, 2. pkt., at en
bistandsværge skal holde sig underrettet om den dømtes tilstand og drage
omsorg for, at opholdet og andre foranstaltninger ikke udstrækkes længere
end nødvendigt. Bistandsværgen kan i den forbindelse anmode om ændring
eller ophævelse af en foranstaltning efter §§ 68, 69 eller 70, jf. straffelovens
§ 72, stk. 2. Anmodningen fremsættes over for anklagemyndigheden, der
snarest muligt indbringer spørgsmålet for retten.
Ifølge bistandsværgebekendtgørelsens § 8, stk. 2, skal bistandsværgen end-
videre rådgive og vejlede den sigtede, tiltalte eller dømte om klageadgang
samt om muligheden for at søge en idømt foranstaltning ændret eller ophæ-
vet. Bistandsværgen skal desuden hjælpe den dømte med at udforme even-
tuelle klageskrivelser og anmodninger om ændring eller ophævelse af for-
anstaltningen.
Bistandsværgen er desuden forpligtet til snarest muligt efter beskikkelsen at
3
 §71, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 72: Spm. om kommentar til rapporten Retspsykiatri (Institut for menneskerettigheder; 2019), til justitsministeren
besøge den person, bistandsværgen er beskikket for. Besøg skal herefter
finde sted efter behov, jf. bistandsværgebekendtgørelsens § 9.
4.
En bistandsværge varetager ikke en egentlig juridisk funktion. Under
straffesagen varetages den sigtedes eller tiltaltes rettigheder af forsvareren,
og det samme gælder under en eventuel sag om ændring eller ophævelse af
en foranstaltning efter §§ 68, 69 eller 70, jf. straffelovens § 72, stk. 2. Det
er således heller ikke en forudsætning, at de personer, der optages på forteg-
nelsen over bistandsværger, besidder juridiske kvalifikationer.
De opgaver, som en bistandsværge har, f.eks. at besøge og hjælpe den dømte
under anbringelsen, er opgaver, der ofte varetages bedst af pårørende, der
kender den dømte, og som den dømte i forvejen har tillid til. Jeg mener der-
for, at udgangspunktet fortsat bør være, at det er en pårørende til den dømte,
der udpeges som bistandsværge.
Når det er sagt, så er det klart, at det ikke nødvendigvis er alle dømte, som
har pårørende, der oplever, at de har de fornødne forudsætninger for at løfte
opgaver som eksempelvis indgivelse af klager eller anmodninger om æn-
dring af foranstaltninger.
Derfor er det som anført ovenfor også muligt for en pårørende at afvise at
påtage sig opgaven, således at den dømte i stedet får beskikket en bistands-
værge fra fortegnelsen over bistandsværger. Dette forudsætter naturligvis,
at den pårørende er informeret om, hvad opgaven som bistandsværge inde-
bærer.
Jeg har derfor på baggrund af henvendelsen fra Landsforeningen for Patien-
trådgivere og Bistandsværger i Danmark bedt Rigsadvokaten og Rigspolitiet
om at sikre, at pårørende, der udpeges som bistandsværger, forinden infor-
meres om, hvad opgaven som bistandsværge indebærer.
4