Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2019-20
§71 Alm.del
Offentligt
2240043_0001.png
Folketinget
Tilsynet i henhold til grundlovens § 71
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
4. september 2020
Straffuldbyrdelseskontoret
Patrick Kofod Holm
2020-0032/31-0026
1591790
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 65 (Alm. del), som Fol-
ketingets Tilsyn i henhold til grundlovens § 71 har stillet til justitsministeren
den 19. juni 2020.
Nick Hækkerup
/
Lars Solskov Lind
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
§71, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 65: Spm. om sagsbehandlingstiderne i Justitsministeriet for så vidt angår ophævelse af farlighedsdekreter og udskrivelse af patienter fra Sikringsafdelingen i Slagelse til f.eks. retspsykiatriske afdelinger, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 65 (Alm. del) fra Folketingets Tilsyn i henhold til grund-
lovens § 71:
”Kan ministeren redegøre for sagsbehandlingstiderne i Justits-
ministeriet for så vidt angår ophævelse af farlighedsdekreter og
udskrivelse af patienter fra Sikringsafdelingen i Slagelse til
f.eks. retspsykiatriske afdelinger?”
Svar:
1.
Justitsministeriet kan i medfør af psykiatrilovens § 41, stk. 1, administra-
tivt ophæve afgørelser om farlighedsdekret efter psykiatrilovens § 40, stk.
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet foretaget en ma-
nuel gennemgang af ministeriets sager om ophævelse af farlighedsdekret i
perioden fra juni 2019 til den 17. august 2020.
Justitsministeriet kan på den baggrund oplyse, at ministeriet i perioden fra
juni 2019 til den 17. august 2020 i to sager har truffet afgørelse om ophæ-
velse af farlighedsdekret. I disse sager havde Justitsministeriet en sagsbe-
handlingstid på henholdsvis 70 dage og 111 dage. I samme periode gav Ju-
stitsministeriet i én sag afslag på ophævelse af farlighedsdekret. I denne sag
havde Justitsministeriet en sagsbehandlingstid på 261 dage.
2.
Justitsministeriet behandler endvidere sager om ændring af strafferetlige
foranstaltninger, herunder ændring af foranstaltninger om anbringelse på
Sikringsafdelingen, jf. straffelovens § 72, jf. § 68, 2. pkt. I disse sager mod-
tager Justitsministeriet en indstilling fra Rigsadvokaten om indbringelse af
en sag for retten med påstand om enten ændring eller nægtelse af ændring
af en foranstaltning om anbringelse på Sikringsafdelingen. På baggrund af
Justitsministeriets svar indbringer anklagemyndigheden sagen for retten
med påstand om henholdsvis ændring eller fastholdelse af foranstaltningen.
Det er herefter retten, der beslutter, om foranstaltningen skal ændres.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet foretaget en ma-
nuel gennemgang af ministeriets sager om ændring af foranstaltning om an-
bringelse på Sikringsafdelingen i perioden fra juni 2019 til den 17. august
2020.
Justitsministeriet kan på den baggrund oplyse, at ministeriet i perioden fra
juni 2019 til den 17. august 2020 har behandlet to sager om ændring af for-
2
§71, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 65: Spm. om sagsbehandlingstiderne i Justitsministeriet for så vidt angår ophævelse af farlighedsdekreter og udskrivelse af patienter fra Sikringsafdelingen i Slagelse til f.eks. retspsykiatriske afdelinger, til justitsministeren
anstaltning om anbringelse på Sikringsafdelingen. I den ene sag tiltrådte Ju-
stitsministeriet Rigsadvokatens indstilling om ikke at ændre foranstaltnin-
gen. I denne sag havde Justitsministeriet en sagsbehandlingstid på 16 dage.
I den anden sag tiltrådte Justitsministeriet Rigsadvokatens indstilling om at
ændre foranstaltningen. I denne sag havde Justitsministeriet en sagsbehand-
lingstid på 78 dage.
3.
Som det fremgår, kan Justitsministeriets sagsbehandlingstid i begge sags-
typer efter omstændighederne i de konkrete sager variere meget. Det skyldes
blandt andet sagernes varierende kompleksitet, og at Justitsministeriet fore-
tager høring af Retslægerådet samt politiet og anklagemyndigheden, inden
Justitsministeriet træffer afgørelse om ophævelse af farlighedsdekret. I
nogle sager foretages der endvidere høring af Sikringsafdelingen samt parts-
høring af patienten.
3