§71, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om kommentar til en fortrolig henvendelse, til social- og indenrigsministeren

Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2019-20
§71 Alm.del
Offentligt

Tilsynet i henhold til grundlovens § 71

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 72 28 24 00

Sagsnr.

2020 - 5075

Doknr.

250055

Dato

09-06-2020

Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 har d. 11. maj 2020 stillet følgende spørgsmål

nr. 57 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 57:

”Vil ministrene kommentere fortrolig borgerhenvendelse, jf. § 71-tilsynet

alm. del

–

bilag 55 (fortrolig), og redegøre for om ministrene mener, at det omtalte forløb er hen-

sigtsmæssigt?”

Svar:

Jeg kan alene udtale mig om sagens forløb på baggrund af det fremsendte bilag, som

beskriver den berørte families erfaringer med myndighedernes behandling af deres

søns sag. Det tegner et billede af et meget ulykkeligt sagsforløb, og jeg er ked af, at fa-

milien står tilbage med en dårlig oplevelse.

Da jeg ikke har kendskab til den konkrete sag foruden det vedlagte bilag, som alt andet

lige giver en ensidet beskrivelse af sagen, finder jeg det rigtigst ikke at kommentere

yderligere på sagens forløb.

I forlængelse heraf skal jeg oplyse, at henvendelsen beskriver et sagsforløb, der invol-

verer flere myndigheder, og som går på tværs af forskellige ressortministerier. Psyki-

atrien hører under sundheds- og ældreministerens ressort, mens Ungdomskriminali-

tetsnævnet og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet hører under justitsministe-

rens ressort. Jeg vil i min besvarelse alene forholde mig til de sociale myndigheders

rolle og ansvar.

Selvom det i dag er Ungdomskriminalitetsnævnet, og ikke kommunen, der træffer af-

gørelse i de sager, der falder inden for nævnets målgruppe, så spiller de sociale myn-

digheder fortsat en stor rolle i forhold til behandlingen af sagen.

Kommunen er først og fremmest ansvarlig for at gennemføre en ungefaglig undersø-

gelse, der skal afdække barnets eller den unges og familiens forhold. Undersøgelsen

skal være helhedsorienteret og afdække alle relevante aspekter i forhold til at vurdere

det konkrete barns eller unges støttebehov. På baggrund af den ungefaglige undersø-

gelse udarbejder kommunen en indstilling til valg af foranstaltning til Ungdomskrimi-

nalitetsnævnet. Kommunen er selv repræsenteret i nævnet og præsenterer sagens for-

hold og kommunens indstilling til sagen på nævnsmødet. Når nævnet har truffet afgø-

relse, er det kommunens ansvar at sikre, at afgørelsen føres ud i livet, ligesom det er

kommunens ansvar at føre det personrettede tilsyn med barnet eller den unge.

Som socialminister er det selvfølgelig helt centralt for mig, at alle børn og unge med

behov for særlig støtte, får den hjælp, de har brug for. Det gælder også børn og unge,

som har begået kriminalitet og får deres sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet.

§71, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om kommentar til en fortrolig henvendelse, til social- og indenrigsministeren

Derfor er det afgørende, at nævnets afgørelse tager afsæt i det enkelte barns eller un-

ges forhold og konkrete behov. Det gælder også i forhold til behandlingen af sagen, og

der påligger således myndighederne et vigtigt ansvar for at sikre, at der er de rette

rammer til stede, når nævnet behandler sager med en udsat gruppe af børn og unge

mennesker, som i mange tilfælde har komplekse problemstillinger og udfordringer.

Med den politiske aftale bag oprettelsen af Ungdomskriminalitetsnævnet blev det be-

sluttet, at der skal foretages en evaluering af nævnets virke. Justitsministeriet oplyser,

at evalueringen igangsættes i år og som noget af det første vil se på afviklingen af

nævnsmøderne og nævnsmødernes aktører, herunder de børn og unge, der får deres

sag behandlet i nævnet. I forbindelse med evalueringen vil det bl.a. blive undersøgt,

hvordan de unge selv oplever nævnsmøderne. Den samlede evaluering bliver omfat-

tende og vil bl.a. også indeholde erfaringer med screening og henvisning til nævnet,

udarbejdelse af den ungefaglige undersøgelse og iværksættelse af foranstaltninger og

tilsyn.

Det er godt, at vi får set på, om nævnet lever op til formålet med reformen

–

nemlig at

gribe tidligt ind over for børn og unge, der begår kriminalitet, så de kommer ud af en

kriminel løbebane og tilbage i god udvikling og trivsel. Det er i den forbindelse afgø-

rende, at de børn og unge, der kommer i nævnet, også er dem, der var tiltænkt med re-

formen.

Med Ungdomskriminalitetsnævnet har vi skabt et nyt system, og jeg synes, det er vig-

tigt, at vi lærer af vores erfaringer. Jeg ser derfor frem til resultatet af evalueringen.

Med venlig hilsen

Astrid Krag