Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2019-20
§71 Alm.del
Offentligt
2205233_0001.png
Folketinget
Tilsynet i henhold til grundlovens § 71
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
8. juni 2020
Politikontoret
Lasse Lykke Gregersen
2020-0032/31-0022
1486301
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 56 (Alm. del), som Folketingets
Tilsyn i henhold til grundlovens § 71 har stillet til justitsministeren den 11.
maj 2020.
Nick Hækkerup
/
Jacob Guldborg Rasmussen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
§71, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 56: Spm. om kommentar til en fortrolig henvendelse, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 56 (Alm. del) fra Folketingets Tilsyn i henhold til grund-
lovens § 71:
”Vil ministrene kommentere fortrolig borgerhenvendelse, jf. §
71-tilsynet alm. del - bilag 55 (fortrolig), og redegøre for om
ministrene mener, at det omtalte forløb er hensigtsmæssigt?”
Svar:
Jeg er af principelle grunde tilbageholdende med at udtale mig om konkrete
sager, der har været behandlet af et uafhængigt nævn, og som jeg ikke har
nærmere kendskab til. Jeg vil på den baggrund afholde mig fra at kommen-
tere det konkrete sagsforløb, hvor bl.a. Ungdomskriminalitetsnævnet har
truffet afgørelse.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Ungdomskriminalitetsnævnet, som har oplyst følgende:
”Når en sag henvises til behandling i Ungdomskriminali-
tetsnævnet, overtager Ungdomskriminalitetsnævnet kompeten-
cen til at træffe afgørelse i sagen, herunder til at videreføre even-
tuelle foranstaltninger som allerede er fastsat af kommunen.
Ungdomskriminalitetsnævnet har i udgangspunktet reaktions-
muligheder svarende til de eksisterende i det sociale system til
rådighed og under de samme betingelser.
Formålet med ungdomskriminalitetsloven er at forebygge ung-
domskriminalitet og fastlægge målrettede individuelle forebyg-
gende indsatser. Indsatserne skal fastlægges og gennemføres for
barnets eller den unges bedste, være helhedsorienterede, bygge
på barnets eller den unges egne ressourcer og tilrettelægges på
baggrund af en konkret vurdering af barnets eller den unges og
familiens forhold. Barnets eller den unges synspunkter skal altid
inddrages med passende vægt i overensstemmelse med alder og
modenhed, dog således at det er nævnets ansvar at træffe en af-
gørelse.
Ungdomskriminalitetsnævnet skal i alle sager foretage en kon-
kret, individuel vurdering med inddragelse af alle sagens oplys-
ninger med henblik på at fastsætte den reaktion, som vurderes
bedst egnet til at få barnet eller den unge ud af kriminalitet.
Størstedelen af de sager, der henvises til nævnet, vedrører børn
og unge, som allerede er undergivet foranstaltninger, i nogle til-
fælde i form af anbringelse, i kommunalt regi. Her er det næv-
nets opgave også at vurdere, om disse foranstaltninger er til-
strækkelige til at få barnet eller den unge ud af kriminalitet eller
undgå yderligere kriminalitet.
2
§71, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 56: Spm. om kommentar til en fortrolig henvendelse, til justitsministeren
I hovedparten af de sager, der behandles i Ungdomskriminali-
tetsnævnet, vurderes det, at det er formålstjenligt, at der fastsæt-
tes et forbedringsforløb, og at nævnet under dette forløb overta-
ger ansvaret for, hvilke foranstaltninger, herunder eventuelt om
anbringelse og anbringelsesform, der er de rette til at støtte bar-
net eller den unge og forebygge kriminalitet.
I nogle sager finder nævnet dog ikke anledning til at fastsætte
foranstaltninger. Det sker i hovedparten af sagerne med henvis-
ning til, at barnet eller den unge ikke er kriminalitetstruet. I an-
dre tilfælde har nævnet efter en helt konkret vurdering ikke fun-
det, at en foranstaltning efter ungdomskriminalitetsloven med
tilsyn af ungekriminalforsorgen vil være formålstjenlig.
En særlig problemstilling foreligger i de sager, hvor den unge er
anbragt uden for hjemmet, og den kriminalitet, der danner
grundlag for henvisning til nævnet, er begået på institutionen,
hvor den unge er anbragt. I den type sager har nævnet fundet
anledning til at fastsætte forbedringsforløb med anbringelse af
den unge, således at anbringelsen overgår til Ungdomskrimina-
litetsnævnet og den unge dermed også er undergivet tilsyn af
ungekriminalforsorgen.
Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med børn og unge, der er un-
derlagt en afgørelse fra Ungdomskriminalitetsnævnet, herunder
med om de foranstaltninger, som nævnet har truffet afgørelse
om, til stadighed opfylder deres formål. En sag skal forelægges
for Ungdomskriminalitetsnævnet, hvis kommunen efterføl-
gende vurderer, at indsatsen bør revideres eller ophøre.
Ungdomskriminalitetsnævnet kan efter anmodning fra ungekri-
minalforsorgen, den ansvarlige kommune, den unge, der er fyldt
12 år, eller forældremyndighedsindehaverne træffe afgørelse
om ophør eller ændring af foranstaltninger, når der foreligger
nye oplysninger, der har væsentlig betydning for indsatsen over
for barnet eller den unge, jf. ungdomskriminalitetslovens § 21,
stk. 1.
I betingede domme vedrørende de 15-17 årige, hvor der er vilkår
om Ungdomskriminalitetsnævnet og tilsyn af kriminalforsor-
gen, vil den unge tillige blive undergivet tilsyn af ungekriminal-
forsorgen, såfremt der fastsættes et forbedringsforløb af Ung-
domskriminalitetsnævnet. Dette dobbelttilsyn er i flere sager
indtil videre løst i praksis ved en henstilling til ungekriminal-
forsorgen om at tilrettelægge ungekriminalforsorgens tilsyn
sammen med tilsynet af kriminalforsorgen.”
3
§71, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 56: Spm. om kommentar til en fortrolig henvendelse, til justitsministeren
Justitsministeriet har desuden indhentet en udtalelse fra Direktoratet for Kri-
minalforsorgen, som har oplyst følgende:
”Såfremt Ungdomskriminalitetsnævnet pålægger et barn/en ung
en straksreaktion eller et forbedringsforløb, fremgår det af lov
om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, at ungekriminalforsor-
gen skal føre tilsyn med, at kommunen iværksætter de foran-
staltninger, som er indeholdt i afgørelsen, og at barnet/den unge
efterlever nævnsafgørelsen.
Ungekriminalforsorgens tilsyn er reguleret i bekendtgørelse om
ungekriminalforsorgens tilsyn med barnets eller den unges ef-
terlevelse af Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse. Bekendt-
gørelsen fastsætter detaljeret, hvordan ungekriminalforsorgens
tilsyn med barnet/den unge skal udmøntes.
Det fremgår bl.a.,
- at barnet/den unge og forældrene skal møde til 1. tilsyns-
møde senest 7 dage efter nævnsmødet,
- at der skal afholdes nyt tilsynsmøde senest 14 dage efter
første tilsynsmøde, og
- at tilsynsmøderne herefter skal afholdes mindst hver 14.
dag i de første to måneder, hvorefter mødefrekvensen kan
nedsættes til et månedligt møde, evt. afviklet telefonisk
hver anden gang.
Foruden tilsynsmøderne skal ungekriminalforsorgen sidelø-
bende føre kontrol med, at foranstaltningerne efterleves. Kon-
trollens form og omfang er ligeledes fastsat i bekendtgørelsen
og indebærer bl.a.,
- at ungekriminalforsorgen mindst en gang om ugen skal
kontrollere, at barnet/den unge efterlever Ungdomskrimi-
nalitetsnævnets afgørelse,
- at ungekriminalforsorgen de første to måneder ugentligt
skal kontrollere samtlige foranstaltninger, der fremgår af
Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse, og
- at den ugentlige kontrol efter to måneder kan ske ved, at
ungekriminalforsorgen alene kontrollerer enkelte af foran-
staltningerne, hvis barnets/den unges efterlevelse af Ung-
domskriminalitetsnævnets afgørelse forløber uproblema-
tisk, dog således at alle foranstaltninger kontrolleres inden
for en måned.
Kontrollen vil i langt størsteparten af tilfældene ikke indebære
kontakt til barnet/den unge/forældrene, men blive gennemført
via kontaktpersoner for de respektive foranstaltninger, f.eks. ved
en kontaktperson på anbringelsesstedet, når ungekriminal-
forsorgen skal kontrollere, at barnet/den unge opholder sig på
anbringelsesstedet, hos skoleinspektøren, når ungekriminal-
forsorgen skal kontrollere, at barnet/den unge møder i skole, el-
ler hos misbrugsbehandleren, når barnet/den unge skal møde til
misbrugsbehandling.”
4