§71, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 56: Spm. om kommentar til en fortrolig henvendelse, til justitsministeren

Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2019-20
§71 Alm.del
Offentligt

Folketinget

Tilsynet i henhold til grundlovens § 71

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

8. juni 2020

Politikontoret

Lasse Lykke Gregersen

2020-0032/31-0022

1486301

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 56 (Alm. del), som Folketingets

Tilsyn i henhold til grundlovens § 71 har stillet til justitsministeren den 11.

maj 2020.

Nick Hækkerup

Jacob Guldborg Rasmussen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

§71, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 56: Spm. om kommentar til en fortrolig henvendelse, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 56 (Alm. del) fra Folketingets Tilsyn i henhold til grund-

lovens § 71:

”Vil ministrene kommentere fortrolig borgerhenvendelse, jf. §

71-tilsynet alm. del - bilag 55 (fortrolig), og redegøre for om

ministrene mener, at det omtalte forløb er hensigtsmæssigt?”

Svar:

Jeg er af principelle grunde tilbageholdende med at udtale mig om konkrete

sager, der har været behandlet af et uafhængigt nævn, og som jeg ikke har

nærmere kendskab til. Jeg vil på den baggrund afholde mig fra at kommen-

tere det konkrete sagsforløb, hvor bl.a. Ungdomskriminalitetsnævnet har

truffet afgørelse.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Ungdomskriminalitetsnævnet, som har oplyst følgende:

”Når en sag henvises til behandling i Ungdomskriminali-

tetsnævnet, overtager Ungdomskriminalitetsnævnet kompeten-

cen til at træffe afgørelse i sagen, herunder til at videreføre even-

tuelle foranstaltninger som allerede er fastsat af kommunen.

Ungdomskriminalitetsnævnet har i udgangspunktet reaktions-

muligheder svarende til de eksisterende i det sociale system til

rådighed og under de samme betingelser.

Formålet med ungdomskriminalitetsloven er at forebygge ung-

domskriminalitet og fastlægge målrettede individuelle forebyg-

gende indsatser. Indsatserne skal fastlægges og gennemføres for

barnets eller den unges bedste, være helhedsorienterede, bygge

på barnets eller den unges egne ressourcer og tilrettelægges på

baggrund af en konkret vurdering af barnets eller den unges og

familiens forhold. Barnets eller den unges synspunkter skal altid

inddrages med passende vægt i overensstemmelse med alder og

modenhed, dog således at det er nævnets ansvar at træffe en af-

gørelse.

Ungdomskriminalitetsnævnet skal i alle sager foretage en kon-

kret, individuel vurdering med inddragelse af alle sagens oplys-

ninger med henblik på at fastsætte den reaktion, som vurderes

bedst egnet til at få barnet eller den unge ud af kriminalitet.

Størstedelen af de sager, der henvises til nævnet, vedrører børn

og unge, som allerede er undergivet foranstaltninger, i nogle til-

fælde i form af anbringelse, i kommunalt regi. Her er det næv-

nets opgave også at vurdere, om disse foranstaltninger er til-

strækkelige til at få barnet eller den unge ud af kriminalitet eller

undgå yderligere kriminalitet.

§71, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 56: Spm. om kommentar til en fortrolig henvendelse, til justitsministeren

I hovedparten af de sager, der behandles i Ungdomskriminali-

tetsnævnet, vurderes det, at det er formålstjenligt, at der fastsæt-

tes et forbedringsforløb, og at nævnet under dette forløb overta-

ger ansvaret for, hvilke foranstaltninger, herunder eventuelt om

anbringelse og anbringelsesform, der er de rette til at støtte bar-

net eller den unge og forebygge kriminalitet.

I nogle sager finder nævnet dog ikke anledning til at fastsætte

foranstaltninger. Det sker i hovedparten af sagerne med henvis-

ning til, at barnet eller den unge ikke er kriminalitetstruet. I an-

dre tilfælde har nævnet efter en helt konkret vurdering ikke fun-

det, at en foranstaltning efter ungdomskriminalitetsloven med

tilsyn af ungekriminalforsorgen vil være formålstjenlig.

En særlig problemstilling foreligger i de sager, hvor den unge er

anbragt uden for hjemmet, og den kriminalitet, der danner

grundlag for henvisning til nævnet, er begået på institutionen,

hvor den unge er anbragt. I den type sager har nævnet fundet

anledning til at fastsætte forbedringsforløb med anbringelse af

den unge, således at anbringelsen overgår til Ungdomskrimina-

litetsnævnet og den unge dermed også er undergivet tilsyn af

ungekriminalforsorgen.

Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med børn og unge, der er un-

derlagt en afgørelse fra Ungdomskriminalitetsnævnet, herunder

med om de foranstaltninger, som nævnet har truffet afgørelse

om, til stadighed opfylder deres formål. En sag skal forelægges

for Ungdomskriminalitetsnævnet, hvis kommunen efterføl-

gende vurderer, at indsatsen bør revideres eller ophøre.

Ungdomskriminalitetsnævnet kan efter anmodning fra ungekri-

minalforsorgen, den ansvarlige kommune, den unge, der er fyldt

12 år, eller forældremyndighedsindehaverne træffe afgørelse

om ophør eller ændring af foranstaltninger, når der foreligger

nye oplysninger, der har væsentlig betydning for indsatsen over

for barnet eller den unge, jf. ungdomskriminalitetslovens § 21,

stk. 1.

I betingede domme vedrørende de 15-17 årige, hvor der er vilkår

om Ungdomskriminalitetsnævnet og tilsyn af kriminalforsor-

gen, vil den unge tillige blive undergivet tilsyn af ungekriminal-

forsorgen, såfremt der fastsættes et forbedringsforløb af Ung-

domskriminalitetsnævnet. Dette dobbelttilsyn er i flere sager

indtil videre løst i praksis ved en henstilling til ungekriminal-

forsorgen om at tilrettelægge ungekriminalforsorgens tilsyn

sammen med tilsynet af kriminalforsorgen.”

§71, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 56: Spm. om kommentar til en fortrolig henvendelse, til justitsministeren

Justitsministeriet har desuden indhentet en udtalelse fra Direktoratet for Kri-

minalforsorgen, som har oplyst følgende:

”Såfremt Ungdomskriminalitetsnævnet pålægger et barn/en ung

en straksreaktion eller et forbedringsforløb, fremgår det af lov

om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, at ungekriminalforsor-

gen skal føre tilsyn med, at kommunen iværksætter de foran-

staltninger, som er indeholdt i afgørelsen, og at barnet/den unge

efterlever nævnsafgørelsen.

Ungekriminalforsorgens tilsyn er reguleret i bekendtgørelse om

ungekriminalforsorgens tilsyn med barnets eller den unges ef-

terlevelse af Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse. Bekendt-

gørelsen fastsætter detaljeret, hvordan ungekriminalforsorgens

tilsyn med barnet/den unge skal udmøntes.

Det fremgår bl.a.,

- at barnet/den unge og forældrene skal møde til 1. tilsyns-

møde senest 7 dage efter nævnsmødet,

- at der skal afholdes nyt tilsynsmøde senest 14 dage efter

første tilsynsmøde, og

- at tilsynsmøderne herefter skal afholdes mindst hver 14.

dag i de første to måneder, hvorefter mødefrekvensen kan

nedsættes til et månedligt møde, evt. afviklet telefonisk

hver anden gang.

Foruden tilsynsmøderne skal ungekriminalforsorgen sidelø-

bende føre kontrol med, at foranstaltningerne efterleves. Kon-

trollens form og omfang er ligeledes fastsat i bekendtgørelsen

og indebærer bl.a.,

- at ungekriminalforsorgen mindst en gang om ugen skal

kontrollere, at barnet/den unge efterlever Ungdomskrimi-

nalitetsnævnets afgørelse,

- at ungekriminalforsorgen de første to måneder ugentligt

skal kontrollere samtlige foranstaltninger, der fremgår af

Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse, og

- at den ugentlige kontrol efter to måneder kan ske ved, at

ungekriminalforsorgen alene kontrollerer enkelte af foran-

staltningerne, hvis barnets/den unges efterlevelse af Ung-

domskriminalitetsnævnets afgørelse forløber uproblema-

tisk, dog således at alle foranstaltninger kontrolleres inden

for en måned.

Kontrollen vil i langt størsteparten af tilfældene ikke indebære

kontakt til barnet/den unge/forældrene, men blive gennemført

via kontaktpersoner for de respektive foranstaltninger, f.eks. ved

en kontaktperson på anbringelsesstedet, når ungekriminal-

forsorgen skal kontrollere, at barnet/den unge opholder sig på

anbringelsesstedet, hos skoleinspektøren, når ungekriminal-

forsorgen skal kontrollere, at barnet/den unge møder i skole, el-

ler hos misbrugsbehandleren, når barnet/den unge skal møde til

misbrugsbehandling.”