§71, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 53: Spm. om hvilke lovhjemmel der er anvendt med hensyn til tvangsindgreb overfor psykiatriske patienter, som er udført med baggrund i corona-krisen, til sundheds- og ældreministeren

Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2019-20
§71 Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets § 71-tilsyn

Dato: 08-06-2020

Enhed: FOPS

Sagsbeh.: DEPNFF

Sagsnr.: 2006860

Dok. nr.: 1223054

Folketingets § 71-tilsyn har den 11. maj 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 52 (Alm.

del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 52:

”Kan

ministeren oplyse antallet af tvangsindgreb over for psykiatriske patienter som

følge af corona-krisen, samt oplyse hvilke tvangsindgreb, der har været tale om?

”

Svar:

Jeg kan indledningsvist henvise til, at psykiatrilovens bestemmelser om anvendelse af

tvang ikke er blevet udvidet i forbindelse med håndteringen af COVID-19. Psykiatrilo-

ven giver således ikke hjemmel til at anvende tvangsforanstaltninger over for psykia-

triske patienter på baggrund af den generelle håndtering af COVID-19.

Det bemærkes dog, at psykiatrilovens § 13 giver mulighed for at behandle psykiatri-

ske patienter for en legemlig lidelse uden patienternes samtykke. Dette kræver dog,

at patienten er tvangsindlagt på den psykiatriske afdeling, og at lidelsen udsætter pa-

tientens liv eller helbred for væsentlig fare. Det kan således ikke afvises, at en psykia-

trisk patient med hjemmel i psykiatrilovens § 13 er blevet behandlet for COVID-19

uden patientens samtykke. Dette ville dog som nævnt kræve, at patientens liv eller

helbred var i væsentlig fare. Behandlingen vil skulle registreres i tvangsprotokollen,

men det vil ikke fremgå af registreringen, hvilken legemlig lidelse der er tale om.

Jeg har bedt Styrelsen for Patientsikkerhed om bidrag for så vidt angår påbud om un-

dersøgelse, indlæggelse og/eller isolation i forbindelse med håndteringen af COVID-

19, hvilket jeg henholder mig til:

”Regler o påbud o u dersøgelse, i dlæggelse og/eller isolatio fre går af be-

kendtgørelse nr. 368 af 4. april 2020 om undersøgelse, indlæggelse eller isolation og

tvangsmæssig behandling i medfør af lov om foranstaltninger mod smitsomme og an-

dre overførbare sygdomme i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019

(COVID-19

herefter ”beke dtgørelse ” .

Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i lov om foranstaltninger mod smitsomme

og andre overførbare sygdomme (epidemiloven), jf. lovbekendtgørelse

nr. 1026 af 1. oktober 2019, som ændret ved lov nr. 208 af 17. marts 2020 og

lov nr. 359 af 4. april 2020, og efter forhandling med justitsministeren.

Det følger af bekendtgørelsens §§ 2-4 blandt andet, at Styrelsen for Patientsikkerhed

kan påbyde enhver, der lider af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19), eller som for-

modes at kunne være smittet med Coronavirussygdom 2019 (COVID-19, jf. § 5, nr. 1-

3, i epidemiloven.

Det følger derudover af bekendtgørelsens § 5 blandt andet, at styrelsen påbyde

§71, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 53: Spm. om hvilke lovhjemmel der er anvendt med hensyn til tvangsindgreb overfor psykiatriske patienter, som er udført med baggrund i corona-krisen, til sundheds- og ældreministeren

enhver, der lider af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19), eller som formodes

at kunne være smittet med Coronavirussygdom 2019 (COVID-19), at lade sig

tvangsmæssigt behandle.

Styrelsen skal hertil bemærke, at påbud efter disse regler således kan udstedes til

”e hver” og ikke er afgræ set til psykiatriske patie ter.

Efterkommes et sådan påbud fra styrelsen ikke, kan politiet om nødvendigt og under

anvendelse af den fornødne magt i overensstemmelse med lov om politiets virksom-

hed yde bistand til undersøgelse, tvangsindlæggelse, isolation eller tvangsbehandling

af den pågældende, jf. henholdsvis § 2, stk. 2, § 3, stk. 2, § 4, stk. 2, § 5, stk. 2.

Det er således alene politiet, der har kompetence til at udøve magt for at sikre, at det

enkelte påbud efterkommes.

Har et sådant påbud karakter af frihedsberøvelse, skal Styrelsen for Patientsikkerhed

give personen omfattet heraf vejledning om adgang til domstolsprøvelse efter reg-

lerne i retsplejelovens kapitel 43 a. Det følger af bekendtgørelsens § 7.

Påbud udstedt efter disse regler

Styrelsen giver kun påbud, hvis det er tvingende nødvendigt for at forebygge spred-

ning af COVID-19, og hvis mindre indgribende midler ikke er tilstrækkelige for at af-

bøde smitterisikoen.

Styrelsen har i fire tilfælde brugt muligheden for at udstede påbud. Der er i alle til-

fælde tale om en afgørelse om, at borgeren skal lade sig isolere. I én af sagerne er der

endvidere også udstedt påbud om undersøgelse (testning for CO-VID-19).

En afgørelse vedrørte en patient indlagt på en lukket, psykiatrisk afdeling.

En anden afgørelse vedrørte en beboer på et bosted, og det blev til sagen oplyst, at

den pågældende havde en psykisk lidelse.

Den tredje vedrørte en beboer på et plejecenter, hvor det var oplyst at vedkom-

mende havde demens. Der var ikke derudover oplysninger om psykisk lidelse eller til-

knytning til psykiatrien.

Den sidste afgørelse omhandlede en patient, der var indlagt på et sygehus til afrus-

ning og hvor det var oplyst, at vedkommende færdes i stofmisbruger- og hjemløse-

miljøet. Der var ikke umiddelbart oplysninger om psykisk lidelse eller tilknytning til

psykiatrien i denne sag.”

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Nina Fjord Fromberg

Side 2