Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets § 71-tilsyn
Dato: 08-11-2019
Enhed: SUNDOK
Sagsbeh.: SUMMHA
Sagsnr.: 1908913
Dok. nr.: 1023419
Folketingets § 71-tilsyn har den 11. oktober 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 5
(Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 5:
”Kan
ministeren redegøre for, hvordan de 200 mio. kr. der blev afsat på aftalen om
Regionernes Økonomi 2019 til psykiatrien er blevet anvendt?”
Svar:
Der er taget en ny metode i brug til at opgøre regionernes udgifter på det psykiatriske
område i forbindelse med regionernes budgetter for 2019. Den nye metode indebæ-
rer et databrud, hvor de opgjorte udgifter til området ikke er sammenlignelige med
de tidligere års opgørelser efter de to tidligere metoder. Udgifterne for 2019 og frem
kan derfor ikke sammenlignes med udgifterne i tidligere år.
Den nye opgørelsesmetode, som fremadrettet vil bidrage til at sikre mere retvisende
opgørelser af regionernes udgifter til psykiatrien, er resultat af et arbejde, som blev
igangsat af den tidligere regering i januar 2017.
Hidtil er der blevet anvendt en opgørelse af udgifterne i psykiatrien, som ikke er base-
ret på Social- og Indenrigsministeriets (daværende Økonomi- og Indenrigsministe-
rium) autoriserede kontoplan for regionerne.
Udgifterne i psykiatrien har været enten været opgjort ud fra de tilrettede driftsudgif-
ter (som indgår til dannelse af DRG taksterne på det somatiske område) eller ud fra
regionernes særlige indberetninger til Social- og Indenrigsministeriet. De to opgørel-
ser divergerede imidlertid ofte.
Det er vigtigt at understrege, at der alene er tale om en teknisk revision i forhold til at
sikre retvisende opgørelser af udgiftstal på det psykiatriske område. Den nye opgørel-
sesmetode har derfor - isoleret set - ikke medført, at der er sket justeringer i de fakti-
ske udgifter til det regionale psykiatriske sundhedsvæsen.
./.
Jeg kan i øvrigt henvise til besvarelsen af SUU alm del
–
svar på spm. 71, stillet den
25. oktober 2018.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Mads Hansen