Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2019-20
§71 Alm.del
Offentligt
2168069_0001.png
Folketingets § 71-tilsyn
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 9849
Dato
17-01-2020
Folketingets § 71-tilsyn har d. 20. december 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 27
(alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål nr. 27:
”Kan
ministeren oplyse, hvad den typiske årsag for anbringelse uden samtykke for
børn og unge med autismediagnoser beror på? Er der f.eks. tale om forhold i familien,
skolevægring eller nedbragt timetal m.m.?”
Svar:
Ministeriet ligger ikke inde med opgørelser over de typiske årsager for anbringelse
uden samtykke for børn og unge med autismediagnoser.
Jeg kan dog oplyse, at Ankestyrelsen efter aftale med Social- og Indenrigsministeriet
er i gang med en undersøgelse om anbringelser uden samtykke af børn og unge med
funktionsnedsættelse, herunder børn og unge med autismediagnoser. Undersøgelsen,
som blandt andet vil belyse baggrunden for, at kommunerne anbringer børn og unge
med funktionsnedsættelse uden samtykke, afsluttes i første halvår 2020.
Der er tale om anden del af en samlet undersøgelse om stigning i anbringelser uden
samtykke, som blev igangsat i 2019. Første del af undersøgelsen handlede om
anbringelser uden samtykke generelt og særligt blandt udsatte børn og unge.
Resultaterne af denne undersøgelse blev offentliggjort i efteråret 2019.
Med venlig hilsen
Astrid Krag