Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets § 71-tilsyn
Dato: 16-03-2020
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPNFF
Sagsnr.: 2002161
Dok. nr.: 1131264
Folketingets § 71-tilsyn har den 25. februar 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 40
(Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 40:
”Kan
ministeren give eksempler på, hvad der kan være årsagen til langvarige fasthol-
delser på over 1 times varighed?”
Svar:
Sundheds- og Ældreministeriet har anmodet Sundhedsstyrelsen om bidrag til besva-
relse af spørgsmålet.
Sundhedsstyrelsen har den 10. marts 2020 oplyst følgende, som jeg kan henvise til:
”Su dhedsstyrelse vil i dled i gsvis be ærke, at i udkastet til
Vejledning om an-
vendelse af tvang m.v. i psykiatrien er omstændighederne for, hvornår fastholdelser
kan ske, beskrevet.
Der kan være flere årsager til, at fastholdelser over en times varighed kan fore-
komme. Patientens præferencer må være det afgørende i sådan en situation. Af psy-
kiatrilovens § 3, stk. 4-6, fremgår det, at patienten i forbindelse med indlæggelses-
samtalen, har mulighed for at tilkendegive præferencer i forhold til behandlingen,
herunder behandlingens form og indhold. Ved indlæggelsessamtalen skal patientens
ønsker til, hvordan personalet skal agere såfremt anvendelse af tvang bliver nødven-
digt, drøftes. Patienten kan denne i forbindelse eller på andre tidspunkter have til-
kendegivet, hvilke behandlingsform- og indhold der foretrækkes. Det kan være tilfæl-
det, at patienten har tilkendegivet, at ved anvendelse af tvang, foretrækkes fasthol-
delse frem for fx bæltefiksering. Varigheden af den enkelte tvangsforanstaltning skal
altid være så kort som mulig og vil altid afhænge af den aktuelle situation og patien-
tens tilstand. Det må derfor altid bero på en konkret vurdering, hvorvidt fastholdelse
ka a ses for i dste iddel i de aktuelle situatio .”
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Nina Fjord Fromberg