§71, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om at nedbringe anvendelsen af lange fastholdelser i psykiatrien, til sundheds- og ældreministeren

Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2019-20
§71 Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets § 71-tilsyn

Dato: 16-03-2020

Enhed: FOPS

Sagsbeh.: DEPNFF

Sagsnr.: 2002161

Dok. nr.: 1131088

Folketingets § 71-tilsyn har den 25. februar 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 36

(Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 37:

”Hvilke

konkrete initiativer er der iværksat for at nedbringe anvendelsen af

lange fastholdelser i psykiatrien?

”

Svar:

Sundheds- og Ældreministeriet har anmodet Sundhedsstyrelsen om bidrag til besva-

relse af spørgsmålet.

Sundhedsstyrelsen har den 10. marts 2020 bl.a. oplyst følgende, som jeg kan henvise

til:

”Su dhedsstyrelse har for ylig se dt et udkast til

Vejledning om anvendelse af

tvang m.v. i psykiatrien i høring. Heri har styrelsen oprettet et særskilt afsnit vedr.

fastholdelse, hvor det præciseres, at fastholdelse kan ske med tre formål:

1. Fastholdelse i forbindelse med overførsel, dvs. at en patient, som er indlagt på en

psykiatrisk afdeling, kan fastholdes og om fornødent med magt føres til et andet op-

holdssted på sygehuset.

2. Fastholdelse i forbindelse med et andet tvangsindgreb, f.eks. i forbindelse med ind-

givelse af akut beroligende medicin eller bæltefiksering. Der er hermed ikke tale om

fastholdelse som selvstændig tvang, men fastholdelse som en nødvendighed for at

gennemføre et andet tvangsindgreb. Varigheden af denne form for fastholdelse er

kortvarig og udelukkende i direkte tilslutning til at gennemføre et andet tvangsind-

greb. Såfremt der er behov for fastholdelse herudover, er der tale om en selvstændig

tvangsforanstaltning.

3. Fastholdelse som selvstændig tvangsforanstaltning, det vil sige fastholdelse uden

andre samtidige foranstaltninger, kan kun anvendes helt kortvarigt med henblik på at

undgå en anden tvangsforanstaltning. Om fastholdelse i en konkret situation er at be-

tragte so ’ i dste iddel’ vil bero på e ko kret faglig vurderi g, heru der i ddra-

gelse af patientens forhåndstilkendegivelse. Fastholdelse som selvstændig tvangsfor-

anstaltning skal være så kort som muligt og bør aldrig have en varighed på mere end

en time.

I relation til fastholdelse som en selvstændig tvangsforanstaltning gives der i en del af

høringssvarene udtryk for, at en time er for lang tid. Der er i den forbindelse rejst øn-

ske om, at varigheden af denne type af fastholdelser ikke bør være længere end 30

minutter.

§71, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om at nedbringe anvendelsen af lange fastholdelser i psykiatrien, til sundheds- og ældreministeren

Med dette tiltag ønsker Sundhedsstyrelsen at medvirke til at tydeliggøre og afgrænse

brugen af fastholdelser, herunder lange fastholdelser.

Ovennævnte vejledning fokuserer derudover også på nogle af de bestemmelser i psy-

kiatriloven, der har til formål at forebygge anvendelsen af tvang. Derfor er både om-

stændighederne omkring forhåndstilkendegivelser, behandlingsplaner og eftersamta-

ler uddybet. Disse afsnit drejer sig om inddragelse af patienten, samt om at skabe

klarhed og gennemskuelighed under behandlingen.

Sundhedsstyrelsen har et generelt fokus på nedbringelse af anvendelse af tvang, her-

under brugen af fastholdelser. Som et vigtigt led i realiseringen af målsætningen om

at forbedre kvaliteten i den regionale psykiatri indgik Danske Regioner og det davæ-

rende Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i 2014 en national partnerskabsaftale

om at halvere brugen af bæltefikseringer og nedbringe den samlede brug af tvang in-

den udgangen af 2020. Der blev i den forbindelse afsat midler til at nå disse mål, der

skal anvendes til øgede ressourcer til initiativer i regionerne om patientinddragelse,

kompetenceudvikling samt udbredelse og implementering af metoder med gode nati-

onale og internationale erfaringer. Sundhedsstyrelsen har sammen med regionerne

og Sundhedsdatastyrelsen udviklet en national model til monitorering af anvendelsen

af tvang. Monitoreringen offentliggøres halvårligt og kommenteres af Sundhedssty-

relsen. Udviklingen følges og drøftes i Task Force for psykiatriområdet.”

Jeg vil afslutningsvist bemærke, at det - som jeg tidligere har nævnt - er meget bedrø-

veligt at høre om patienter, som har været fysisk fastholdt i meget lange perioder.

./.

Jeg vil derfor på ny henvise til mit svar på § 71-tilsynet alm. del - spm. 28 (folketings-

året 2019-2020), hvoraf det b.la. fremgår, at proportionalitetsprincippet altid skal

overholdes i forbindelse med anvendelse af fysisk tvang, jf. psykiatrilovens § 4. Jeg

skal desuden henvise til min besvarelse af dags dato på § 71-tilsynet alm.del - spm.

40.

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Nina Fjord Fromberg

Side 2