§71, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om talepapir fra lukket samråd den 4/2-2020 om at få nedbragt brug af tvang i psykiatrien samt om konklusionerne i Sundhedsstyrelsen Monitorering af tvang i psykiatrien, til sundheds- og ældreministeren

Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2019-20
§71 Alm.del
Offentligt

Su dheds‐ og Ældre i isteriet

E hed: JURPSYK

Sagsbeh.: DEPMAS

Koordi eret ed:

Sags r.:

Dok. r.:

Dato: ‐ ‐

TALEPAPIR

Det talte ord gælder

Samråd i § 71-tilsynet, den 4. februar 2020 kl 8.50-9.50, lokale 1-117

Lukket samråd A & B om tvang i psykiatrien

Jeg vil starte med at sige tak for spørgsmålene..

Der bliver spurgt ind til organiseringen af psykiatriområdet i

Sundheds- og Ældreministeriet.

Organiseringen i ministeriet afspejler på mange måder det

resterende sundhedsvæsen.

På samme måde som psykiatriske patienter indgår på lige

fod med alle andre patienter i sundhedsvæsenet, når det

kommer til tilskud til kiropraktor, forebyggelse af

livstilssygdomme, klager over sundhedsfaglig behandling

mv, så beskæftiger hele ministeriet sig også med psykiatriske

patienter alt afhængig af, hvilken kontekst de indgår i.

Men på samme måde, som psykiatrien har sit helt eget

speciale, så har Sundheds- og Ældreministeriet også sit helt

eget kontor, hvor der sidder en række medarbejdere og kun

beskæftiger sig med problemstillinger med

omdrejningspunkt i psykiatrien, herunder nedbringelsen af

tvang.

Derudover er der selvfølgelig også medarbejdere i

Sundhedsstyrelsen, som også beskæftiger sig indgående med

psykiatriområdet.

§71, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om talepapir fra lukket samråd den 4/2-2020 om at få nedbragt brug af tvang i psykiatrien samt om konklusionerne i Sundhedsstyrelsen Monitorering af tvang i psykiatrien, til sundheds- og ældreministeren

Noget af det første, jeg gjorde som ny minister, var at stille

skarpt på problemstillingen med ulighed i sundhed. Det er et

af de væsentligste udfordringer, som jeg kommer til at

beskæftige mig med som sundheds- og ældreminister.

Derfor tog jeg også ret hurtigt initiativ til at lave en

omorganisering af ministeriet for at skærpe fokus på den

store ulighed i sundhed. Derfor har jeg fået oprettet

”Afdelingen for Bekæmpelse af ulighed”.

Og ulighed i sundhed er om noget, der på mange måder

kendertegner psykiatrien. Derfor er psykiatrikontoret også

flyttet til den nye afdeling for at skærpe fokus på den ulighed

i sundhed, vi desværre stadig ser blandt psykiatriske

patienter.

Tvang er et af de områder, hvor man tydeligt kan se

uligheden i sundhed, for vi har en lille gruppe patienter, hvor

vi har besluttet, at det skal være muligt at lave

tvangsindgreb.

Præmissen er selvfølgelig, at tvangsindgrebet i sidste ende

skal være til patientens eget bedste, også selvom det absolut

ikke virker sådan i selve situationen.

For vi skal huske på, hvorfor reglerne om tvang er lavet.

Side 2

Det er for at sikre, at meget syge patienter, som enten er til

fare for sig selv eller andre, stadig kan få den nødvendige

behandling, og ikke gør skade på sig selv eller andre, når de

har det allerdårligt.

Og fordi det er så indgribende at udøve tvang i psykiatrien,

så er det også helt centralt, at der kun anvendes tvang, hvor

det er allermest nødvendigt.



Og ikke fordi der er mangel på personale,



eller der ikke er tilstrækkeligt med aktivitetstilbud til at

holde indlagte patienter beskæftiget,



eller personalet ikke har de nødvendige kompetencer

til at nedskalere en potentiel konflikt.

Vi skal gøre, hvad vi kan for at mindske brugen af tvang.

Derfor er der også blevet indgået en aftale om en halvering

af brugen af bæltefikseringer fra 2014 til 2020.

Nu nærmer vi os efterhånden enden på målsætningen, og for

at formulere det pænt, så er der jo plads til forbedring.

Det synes jeg generelt er kendetegnende for forholdene i

psykiatien. Derfor har vi sammen med SF, Radikale Venstre,

Enhedslisten og Alternativet lavet en finanslovsaftale om, at

psykiatrien skal have en ”saltvandsindsprøjtning”, så der

netop afsættes midler til flere hænder ude lokalt i

psykiatrien.

Side 3

Flere hænder kan være med til at understøtte, at man som

behandler tager sig den nødvendige tid til at lytte til

patienternes behov, lave aktiviteter og på anden vis sørge

for, at der er det rette personale til at nedskalere potentielle

konflikter.

Det er helt centralt, når vi taler om at nedbringe brugen af

tvang.

Og for at sørge for, at alle fortsat holder ”øjet på bolden”, når

det kommer til at reducere brugen af tvang, vil regeringen

også igangsætte en arbejdsgruppe, som skal komme med

anbefalinger til en ny tvangsmålsætning, når den nuværende

målsætning udløber ved årets udgang.

Jeg håber meget, at der vil være bred politisk opbakning - i

lighed med den nuværende målsætning – til en ny

tvangsmålsætning.

Derfor vil jeg også invitere alle Folketingets partier til at

drøfte området på baggrund af arbejdsgruppens arbejde og i

sidste ende stå bag en ny målsætning om at reducere brugen

af tvang.

For ingen af os ønsker at mindske ambitionerne på området.

Tværtimod skal vi fortsætte det store fokus på at nedbringe

tvang i psykiatrien, og det mener vi, at vi gør bedst ved at

fortsætte med at monitorere området tæt, men også lave en

ny målsætning om at reducere tvangen yderligere, når den

nuværende målsætning udløber med udgangen af 2020.

Side 4

For vi må også se i øjnene, at den nuværende målsætning har

sine mangler. De fremgår også ret tydeligt i de

monitoreringsrapporter, som Sundhedsstyrelsen i samarbejde

med Sundhedsdatastyrelsen offentliggør to gange om året.

For med den nuværende målsætning har det store fokus

været på at nedbringe brugen af bæltefikseringer - helt

konkret er målet, at brugen af bælter skal reduceret med 50

pct. i 2020.

Og den målsætning har ganske tydeligt haft en effekt på

brugen af bælter, men som tallene også viser, så er brugen af

tvang ikke faldet tilsvarende i samme periode – det tyder på,

at brugen af tvang er skiftet fra bæltefikseringer til andre

tvangsformer såsom fastholdelser og akut beroligende

medicin.

Selvom det store fokus på bæltefikseringer har været

iværksat, fordi det bliver betragtet som den mest indgribende

tvangsforanstaltning, så er det absolut ikke tilfredsstillende,

at tvangen nu fortsætter i andre udformninger.

Jeg forventer derfor også, at det er noget. man tager med

videre i arbejdet om forslag til en ny målsætning om

reduktion af tvang.

Brugen er tvang er højt på alles dagsordener, og jeg kan

også godt love jer, at det bliver ikke sidste gang, vi kommer

til at drøfte det her emne, for det er noget, som der også

selvfølgelig vil være stort fokus på fremadrettet.

Side 5

Så bliver jeg også spurgt ind til konklusionerne i

Sundhedsstyrelsens seneste monitorering af

tvang i psykiatrien.

Jeg vil på samrådet her i dag holde mig til de politiske

konklusioner, og så står styrelserne jo ellers klar, hvis I

ønsker en mere teknisk og faglig gennemgang af rapporten.

Det ved jeg også, at udvalget tidligere har haft, når der har

været ønske om en mere faglig gennemgang af data.

Som I er blevet orienteret om i forbindelse med

oversendelsen af rapporten, så har vi desværre nogle

udfordringer med implementeringen af LPR3, der betyder, at

Sundhedsdatastyrelsen ikke kan trække tal for ”antal indlagte

patienter”, som indgår som en del af den aftalte

monitorering.

Det betyder, at rapporten fra efteråret 2019 består af ”rene”

tvangstal – og altså ikke opgjort som andele af ”antal

indlagte patienter”. Lige nu tyder det på, at det bliver samme

metode til næste monitorering for 2019, som kommer her til

foråret.

På trods af disse dataudfordringer kan jeg sige, at overordnet

set, så afspejler den seneste monitoreringsrapport den

udvikling, vi kender fra flere af de tidligere rapporter.

Det er fortsat meget tvivlsomt, om vi samlet set kommer helt

i mål med målsætningen om at halvere brugen af

bæltefikseringer.

Side 6

Nogle regioner som Region Hovedstaden og Region

Syddanmark er godt på vej, mens der for andre virkelig skal

ske helt ekstraordinære indsatser i løbet af 2020 for at de kan

nå målsætningen.

Rapporten viser også, at Region Midtjylland, efter store

problemer med at reducere brugen af bælter, måske endelig

har fået ”hul på bylden”.

Fra 2017/2018 til 2018/2019 er antallet af personer, der

bæltefikseres i Region Midtjylland blevet reduceret med 102

personer.

På samme vis er der hele 730 færre bæltefikseringer i samme

periode i Region Midtjylland, efter de har haltet langt bagud

ift. de øvrige regioner, og altså også fortsat ligger på et ret

højt niveau.

Som jeg sagde tidligere, så er der dog trods fremgangen i

Region Midtjylland stadig et godt stykke vej til, at

målsætningen om halvering af bæltefikseringer bliver

indfriet.

Til gengæld ser det rigtig fornuftigt ud, når det kommer til

halveringen af de lange bæltefikseringer over 48 timer. Her

var der 436 bæltefikseringer i perioden 2018/2019, og målet

er, at det bliver reduceret til maks. 389 i 2020.

Hvis vi vender blikket væk fra bæltefikseringerne, så ser det

som sagt ikke ud til, at det store fokus på nedbringelse af

bæltefikseringer har haft en tilsvarende effekt på mindre

tvang generelt.

Side 7

Brugen af tvang har faktisk været ret stabilt – endda lidt

svagt stigende - siden monitoreringen startede i 2014. Det er

blandt andet fordi, der blandt andet har været en stigning i

brugen af tvangsmedicinering, fastholdelser, akut

beroligende medicin og tvangsindlæggelser.

Derfor er det også vigtigt, at vi med arbejdsgruppen laver et

inddragende arbejde med en ny og mere nuanceret

målsætning.

Samtidig kan vi også se, at der er flere børn og unge 18 år,

som udsættes for tvang. Det er bekymrende og også for

eksperterne på området. Brugen af tvang for børn og unge

bliver derfor et fokusområde i forbindelse med arbejdet om

en ny tvangsmålsætning og medfølgende monitorering.

Jeg vil gerne slutte med at sige, at det er en fælles opgave, vi

har med at have tvang højt på dagsordenen, og det derfor

heller ikke bliver sidste gang, I kommer til at høre om dette.

Både i forhold til opfølgning på den nuværende målsætning,

men også når vi skal drøfte en ny målsætning efter 2020.

Og så vil jeg gerne rose mine forgængere her på posten, som

også har været med til at igangsætte flere tiltag på området.

Vi været helt enige om, at tvangen i psykiatrien skal ned –

og der har været stor opbakning til 2020-målsætningen.

Side 8

Det er mit store ønske, at man med en helt ny målsætning

kan opnå samme enighed på tværs af Folketinget, så uanset

hvem der sidder på posten, så er der ingen slinger i valsen,

når det kommer til ambitionerne om at nedbringe brugen af

tvang.

Som sagt vil jeg derfor også inddrage alle Folketingets

partier i arbejdet med en ny tvangsmålsætning.

Side 9