Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets § 71-tilsyn
Dato: 08-11-2019
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPMAS
Sagsnr.: 1908914
Dok. nr.: 1018743
Folketingets § 71-tilsyn har den 11. oktober 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 13
(Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 13:
”Kan
ministeren oplyse fordelingen af de lange bæltefikseringer fordelt på
enkeltpersoner?”
Svar:
Til brug for besvarelsen har Sundheds- og Ældreministeriet anmodet Sundhedsdata-
styrelsen om at udarbejde en opgørelse over antallet bæltefikserede patienter i 2018
efter varighed af bæltefikseringen. Opgørelsen fremgår af tabel 1 nedenfor.
”
Tabel 1
Antal unikke bæltefikserede patienter, efter varighed af bæltefiksering, 2018
Varighed af bæltefiksering
Under 2 timer
2-7 timer
8-23 timer
24-47 timer
48-71 timer
72-95 timer
96 timer eller derover
Antal unikke patienter
182
449
680
326
153
76
144
I alt
1.370
Anm.: Samme patient kan optræde i flere varighedsintervaller. Dette medfører, at summen af antal patienter
fordelt på varighed overstiger antallet af patienter i alt. Varighedsintervaller er angivet i hele timer, men varig-
heden er opgjort på minutniveau. Dvs. f.eks. indeholder varighedsintervallet 2-7 timer bæltefiksering fra og
med 2 timer og op til 8 timer (7 timer og 59 min.).
Kilde: Register over Tvang i psykiatrien pr. 22. oktober 2019.
”
Jeg kan i øvrigt henvise til, at tvangsfiksering som udgangspunkt kun må anvendes
kortvarigt, og i det omfang, det er nødvendigt at afværge fare, jf. psykiatrilovens § 14,
stk. 2. En patient kan derfor kun tvangsfikseres i længere tid end nogle få timer, når
hensynet til patientens eller andres liv, førlighed eller sikkerhed tilsiger dette, jf. psy-
kiatrilovens § 14, stk. 3.
Derudover skal proportionalitetsprincippet i psykiatrilovens § 4 skal overholdes ved
anvendelse af tvang, herunder ved bæltefikseringer. Det vil sige, at anvendelsen af
tvang skal stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået herved, og der stilles større
krav til at opfylde proportionalitetsprincippet, hvis der er tale om en indgribende og
eventuel langvarig tvangsforanstaltning.