Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2019-20
§71 Alm.del Bilag 59
Offentligt
Søndbjerg den 22.2.2020
Til medlemmerne af Grundlovens §71 tilsyn.
Oplæg til møde tirsdag den 10. marts 2020 kl. 9-9.30.
Idet vi takker for muligheden for at mødes med §71 tilsynet, kommer her et oplæg med emner vi
gerne vil drøfte på mødet.
Landsforeningen af patientrådgivere og bistandsværger i Danmark (LPD) arbejder med uddannelse,
information og rådgivning til vores kreds på vegne af Justits- og Sundheds og Ældreministeriet. Vi
kommer således i berøring med faglige problemstillinger i dette felt og vil tage nogle emner op til
drøftelse med tilsynet.
Ny arbejdsform i Det Psykiatriske Patientklagenævn.
I løbet af 2019 har det Psykiatriske Patientklagenævn ændret den måde der arbejdes på (
BEK nr 1077
af 27/10/2019).
Den ændrede arbejdsform er afledt af udflytningen til Nævnenes hus i Viborg. Vi får
henvendelser fra patientrådgivere, som fortæller om meget lange sagsbehandlingstider i de sager,
hvor der ikke er en lovbestemt frist.
Dette er et problem for patienternes retssikkerhed, og et særligt problem for denne gruppe borgere,
som alt andet lige, kan have svært ved at huske og forholde sig til hændelser der er sket for lang tid
siden. Når der kommer en sådan forsinket sagsbehandling, kan det derfor blive en yderligere bela-
stende faktor, i en i forvejen svær livssituation.
Vi er i løbende dialog med Det Psykiatriske Patientklagenævn om spørgsmålet.
Budgetspørgsmål vedrørende uddannelse af og information til patientrådgivere.
Aktiviteterne i LPD med uddannelse af og information til Bistandsværger er finansieret af
bevillinger fra finansloven for bistandsværgernes vedkommende, samt satspuljen for
patientrådgivernes vedkommende.
Idet bevillingen fra satspuljen på kr. 400.000 udløber med udgangen af 2020 har vi været i kontakt
med Sundheds- og Ældreministeriet om spørgsmålet. Vi har fået oplyst, at der ikke er taget stilling
til finansiering efter 2020 endnu.
Vi har derfor overfor ministeriet argumenteret for en fortsat bevilling. Vi begrunder det med, at der
vil være et fortsat behov for uddannelse af og rådgivning til patientrådgivere. Den ovenfor
beskrevne ændring i måden at holde klagenævnsmøder på giver patientrådgivere en større rolle, idet
de nu
er de eneste ”uvildige” der sidder
fysisk sammen med patienten til klagenævnsmøder i den
nye ordning.
Desuden har ordningen med patientrådgivere nu eksisteret i 30 år og der er mange der har været
med fra starten, hvorfor der er et begyndende generationsskifte, med behov for uddannelse og
rådgivning af de nye. Foreningen LPD er de eneste der beskæftiger sig med dette.
Vi håber på jeres opmærksomhed på denne problemstilling.
 §71, Alm.del - 2019-20 - Bilag 59: Henvendelse af 22/2-2020 fra Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark, LPD, om deres oplæg til det årlige møde den 10/3-2020 i § 71-tilsynet
2154251_0002.png
Spørgsmål om pårørende som bistandsværger.
Der er omkring 4300 personer med en foranstaltningsdom i Danmark. Hvor mange, der har en
pårørende som bistandsværge er usikkert, da der ikke føres statistik over fordelingen. Således
svarede Justitsministeriet d. 29.8.2014 på et §20 spørgsmålet stillet i folketinget (Sp. 463, alm. Del)
i spørgsmålets del 7;
”For så vidt angår
pkt. 7
–
hvor stor en andel af de beskikkede bistandsværger er nærmeste
pårørende (efter bistandsværgebekendtgørelsens § 3, stk. 3), og hvor stor en andel er fra den af
Statsforvaltningen udarbejdede fortegnelse, som er tilgængelig i de enkelte politikredse
–
kan
Rigspolitiet oplyse, at politiet ikke fører statistik over, hvor mange bistandsværger der beskikkes,
herunder ikke over hvor mange beskikkede bistandsværger der er optaget på fortegnelsen over
bistandsværger, og hvor mange der er beskikket, fordi de er den sigtedes, tiltaltes eller dømtes
nærmeste pårørende, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 3.”
I LPD regi, hvor vi uddanner og tilbyder rådgivning, er vi kun i kontakt med et meget begrænset
antal pårørende bistandsværger. Oftest får vi kontakt, når pårørende eller dømte oplever at det er
blevet uoverskueligt at forene begge roller i samme person, og der derfor skal skiftes til en
listebistandsværge som er ansat og erfaren i rollen. Vi er af den opfattelse, at Anklagemyndighed og
Retten kun i meget ringe omfang gør ny-beskikkede pårørende bistandsværger opmærksom på,
hvad en sådan beskikkelse indebærer, når der afsiges en dom efter §16 eller §69 i straffeloven.
Dette forhold kan være et problem for de dømtes retssikkerhed. Hvis den pårørende som bliver
beskikket, ikke er opmærksom på den juridiske funktion, men blot ser det som en fortsættelse af det
at være pårørende er den dømte dårligere stillet.
Fra foreningens side har vi overfor Justitsministeriet problematiseret formuleringen i Straffelovens
§71 og Bekendtgørelse om Bistandsværger, som fordrer at en dømt
så vidt muligt får beskikket en
person af hans nærmeste pårørende som bistandsværge.
Vi finder at denne formulering bør ændres, så en pårørende ikke i en svær situation får endnu en
rolle, uden at have overvejet om dette er hensigtsmæssigt og om relationen kan bære denne
dobbeltrolle.
Med venlig hilsen
Erik Dahlgaard
Formand, LPD
www.lpd-info.dk