§71, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Henvendelse af 9/1-2020 fra Dansk Psykiatrisk Selskab om anvendelse af langvarige fastholdelser af psykiatriske patienter

Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2019-20
§71 Alm.del Bilag 48
Offentligt

Fra:

Gitte Ahle [mailto:[email protected]]

Sendt:

9. januar 2020 14:45

Til:

§71 | Tilsynet i henhold til Grundlovens § 71 <[email protected]>

Emne:

Opfordring til iværksættelse af undersøgelse vedr. langvarig fastholdelse i psykiatrien.

Folketingets

Ombudsmand

Gammeltorv 22

1459 København K.

Folketingets § 71, stk. 7- tilsyn

Christiansborg

1240 København K.

Anvendelse af meget langvarige fastholdelser af psykiatriske patienter.

Bestyrelsen for Dansk Psykiatrisk Selskab opfordrer Folketingets Ombudsmand

eventuelt i samarbejde med Folketingets § 71, stk. 7 -tilsyn til at iværksætte

en undersøgelse af psykiatriske afdelingers anvendelse af meget lange

fastholdelser. Vi har derfor sendt en enslydende mail til Folketingets

Ombudsmand. Efter selskabets opfattelse er der tale om ulovlig magtanvendelse i

mange tilfælde.

Et delvist tænkt, men realistisk eksempel illustrerer problemstillingen:

En meget syg patient på en psykiatrisk afdeling bliver meget opkørt og

udadreagerende. Der er klare indikationer på, at hun bør tvangsfikseres også med

anvendelse af fodremme efter en afgørelse, der skal træffes af en overlæge, og

hvor der skal etableres fast vagt og føres løbende tilsyn ved en læge alt efter

psykiatriloven. Den psykiatriske afdeling har imidlertid et mål om at reducere

anvendelsen af tvangsfiksering og dermed registrering og indberetning af dette

tvangsmiddel. Afdelingen-ikke nødvendigvis en læge, men personalemedlemmer-

beslutter i stedet at etablere fastholdelse af kvinden. Fastholdelsen

praktiseres ved, at 6 personalemedlemmer tager fat om kvinden enten på gulvet

eller i en seng og holder hende fast i timevis

–

op til 6 timer uden afbrydelse.

Personalemedlemmerne udskiftes løbende. Der sker ikke løbende opfølgning ved en

overlæge, som det er foreskrevet i psykiatrilovens § 21, stk. 1.

Dette er virkeligheden på nogle psykiatriske afdelinger.

Der har gennem årene været mange bestræbelser på at nedbringe tvangen i

psykiatrien, og opmærksomheden har navnlig været rettet imod at formindske

brugen af tvangsfiksering.

§71, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Henvendelse af 9/1-2020 fra Dansk Psykiatrisk Selskab om anvendelse af langvarige fastholdelser af psykiatriske patienter

Nedbringelse af tvang i psykiatrien kan selskabet naturligvis kun bifalde.

Problemet er imidlertid, at bestræbelserne på at nedbringe antallet af

bæltefikseringer og dermed målet om færre registreringer og indberetninger om

anvendelsen af dette tvangsmiddel, har betydet en stigning af anvendelsen af

andre tvangsmidler, navnlig fastholdelse, således, at den samlede anvendelse af

tvangsmidler i psykiatrien i realiteten stort set er den samme.

I nogle tilfælde er anvendelsen af andre tvangsmidler end fiksering stærkt

bekymrende og synes i høj grad båret af afdelingens ønske om at have lave tal om

anvendelsen af fikseringer og ikke af en lægefaglig vurdering. Denne bekymrende

udvikling tog fart, da der i 2014 blev indgået politisk aftale mellem Regeringen

og Danske Regioner om halvering af benyttelsen af tvangsfiksering frem mod 2020.

Før disse politiske aftaler i 2014 arbejdede man på psykiatriske afdelinger i

hovedsagen med fastholdelser med en varighed på op til 20 minutter. Der kunne

være tale om, at man afventede virkningen af indgivelse af beroligende medicin,

at den pågældende patient var faldet så meget til ro, at fastholdelsen kunne

erstattes af personlig eller fysisk skærmning, eller at det blev nødvendigt at

anvende bæltefiksering. Lange fastholdelser udover det nævnte tidsspand var

relativt sjældne, og de havde typisk en helt særlig lægelig begrundelse. Nogle

psykiatriske afdelinger praktiserer fortsat denne tidsgrænse på 20 miutter.

Fastholdelse

Efter psykiatrilovens § 17, stk. 1, kan sygehuset bestemme, at en indlagt person

på psykiatrisk afdeling kan fastholdes med magt og om fornødent med magt føres

til et andet opholdssted på sygehuset, såfremt visse betingelser er opfyldt.

Loven har ikke regler om varigheden af fastholdelsen. Og der er ikke regler om,

at det er en læge eller overlæge, der skal træffe beslutningen. Der er ikke

regler om systematisk opfølgning, bortset fra den generelle regel i

psykiatrilovens § 21, stk. 1, om, at overlægen til stadighed har ansvaret for at

f.eks. fastholdelsen ikke udstrækkes i videre omfang end nødvendigt. Der er ikke

særskilte regler om notering af overlægens iagttagelser mv. efter

lovbestemmelsen.

Tvangsfiksering

Efter psykiatrilovens § 14 kan tvangsfiksering anvendes, når de samme

betingelser som nævnt i § 17, stk. 1, er opfyldt. Det er en overlæge, der skal

træffe beslutningen, jf. lovens § 15, stk. 1.

Patienten, der er tvangsfikseret, skal have fast vagt, jf. lovens § 16.

Så længe tvangsfikseringen opretholdes, skal der foretages fornyet lægelig

vurdering af spørgsmålet om anvendelse af tvangsfikseringen, så ofte som

forholdene tilsiger det, dog mindst tre gange i døgnet, som skal være jævnt

fordelt, efter at beslutningen om anvendelsen af tvangsfiksering er truffet, jf.

lovens § 21, stk. 4.

§71, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Henvendelse af 9/1-2020 fra Dansk Psykiatrisk Selskab om anvendelse af langvarige fastholdelser af psykiatriske patienter

De retlige garantier i psykiatriloven ved anvendelsen af tvangsfiksering er

således langt stærkere end de retlige garantier ved anvendelsen af fastholdelse.

Det viser, at loven bygger på en opfattelse af, at fastholdelse er en langt

mildere form for magtanvendelse end tvangsfiksering. Dette sætter nogle grænser

for anvendelsen af fastholdelse både med hensyn til varigheden og med hensyn til

metoden. Langvarige fastholdelser

–

også som beskrevet ovenfor i eksemplet- kan

efter selskabets opfattelse være et betydeligt mere indgribende magtmiddel end

en tvangsfiksering.

Udviklingen i antallet af bæltefikseringer og antallet af længerevarende

fastholdelser

Sundhedsstyrelsens ”Monitorering af tvang i psykiatrien 2019” –

opgørelse i

perioden 1. januar 2018-31. december 2018 indeholder de seneste tal for bl.a.

tvangsfikseringer og fastholdelse (og anvendelsen af akut beroligende medicin).

Bestyrelsen henviser til opgørelserne. Fra Sundhedsstyrelsens rapport vil

bestyrelsen fremhæve disse samlende konstateringer:

”… den samlede tvangsanvendelse (er) overordnet ikke nedbragt, og …

bæltefikseringer er omlagt til andre tvangsformer.”

” Der ses en stigning i anvendelsen af akut beroligende medicin med tvang.

Ligeledes er anvendelsen af fastholdelser steget markant…”

”… anvendelsen af bæltefikseringer (er) overordnet set ændret til mindre

indgribende tvangsformer. Det vil sige, at brugen af tvang stadigvæk er omlagt

frem for nedbragt…”

Af Sundhedsstyrelsens opgørelser fremgår det, at tvangsfikseringer på

psykiatriske afdelinger i perioden fra 2014 til nu er faldet markant.

I den samme periode er antallet af fastholdelser, også lange fastholdelser, på

psykiatriske afdelinger steget markant- dog med en reduktion i anvendelsen i det

seneste år.

Formålet med selskabets henvendelse til Folketingets Ombudsmand og § 71, stk. 7-

tilsynet er at få standset de langvarige og efter selskabets opfattelse ulovlige

magtanvendelser i form af fastholdelser. Alternativt bør Lov om anvendelse af

tvang i psykiatrien revideres, så patienterne retssikkerhedsmæssigt er stillet

lige så godt ved fastholdelse som ved bæltefiksering.

Det Psykiatriske Klagenævn og Det Psykiatriske Ankenævn kan efter psykiatriloven

tage stilling til en klage over, at en langvarig fastholdelse savner hjemmel i

psykiatriloven. Så vidt det er selskabet bekendt, foreligger der ikke afgørelser

fra klagenævnet eller ankenævnet herom. Selskabet mener ikke, at det er den

rette vej blot at henvise til muligheden for på et tidspunkt at få en afgørelse

fra klagenævnet/ankenævnet. Bestyrelsen henviser også til de særlige opgaver som

Folketingets Ombudsmand og § 71, stk. 7- tilsynet har netop på dette område.

Vedhæftet er de opgørelser over fastholdelser, som Dansk Psykiatrisk Selskabs

bestyrelse har fået adgang til.

§71, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Henvendelse af 9/1-2020 fra Dansk Psykiatrisk Selskab om anvendelse af langvarige fastholdelser af psykiatriske patienter

Mvh

Gitte Ahle

Formand for Dansk Psykiatrisk Selskab

Overlæge, Justitsministeriet Retspsykiatrisk Klinik

Blegdamsvej 6B, DK-2200 København N

e-mail:

[email protected]