§71, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Henvendelse af 2/10-19 fra Ombudsmandens Børnekontor, Børns Vilkår og Børnerådet om invitation, program m.v. til Børneombuddets dialogmøde den 31/10-19, kl. 9.30

Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2019-20
§71 Alm.del Bilag 3
Offentligt

INVITATION

til Børneombuddets

dialogmøde

31. oktober 2019

Fra Trivsel til Tvang

Stadig flere børn og unge i Danmark lider under

psykisk mistrivsel – det viser bl.a. tusindvis af opkald

til BørneTelefonen. Men hvad skyldes den nedslående

udvikling? Hvad skal der til for, at vores børn kan trives

bedre, og hvad fungerer allerede i dag?

Og endelig - hvad sker der, når vores børn ryger helt ud

over kanten og ender på en psykiatrisk afdeling?

På dialogmødet vil Børneombuddet fra forskellige

vinkler – og med hjælp fra andre fagpersoner – søge

svar på nogle af disse spørgsmål.

Dialogmødet afholdes af de tre parter i

Børneombuddet: Børns Vilkår, Børnerådet og

Børnekontoret hos Folketingets Ombudsmand.

Målet med dialogmødet er at fremme

oplysning, samarbejde og ikke mindst en

løsningsorienteret debat om børns

rettigheder i Danmark.

TILMELDING

Tilmeld dig på [email protected] senest d. 16. oktober 2019. Deltagelse er gratis.

Se program for dagen på sidste side.

§71, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Henvendelse af 2/10-19 fra Ombudsmandens Børnekontor, Børns Vilkår og Børnerådet om invitation, program m.v. til Børneombuddets dialogmøde den 31/10-19, kl. 9.30 – 12.30, hos Børns Vilkår i Valby

Den tidlige indsats er afgørende

Af Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår

En ung pige kontaktede BørneTelefonen, fordi hendes konfirmationskjole ikke havde nogen ærmer.

Det var et problem, fordi hendes skuldre havde fået en masse ar, efter hun var begyndt at skære i sig

selv. Hun ville gerne vide, hvordan hun kunne skjule arrene, når hun skulle have kjolen på?

Henvendelser fra børn i psykisk mistrivsel fylder stadig mere på BørneTelefonen hos Børns Vilkår. I

2018 handlede hver femte samtale om psykisk mistrivsel som selvskade, ensomhed og selvmordstan-

ker. Når børnene sætter ord på årsagerne, handler det om alt lige fra utilfredshed med egen krop over

skilsmisse og mobning til følelsesmæssige svigt og overgreb.

Det er med andre ord en udfordring så kompleks, at den ikke kan reduceres til diskussioner om

skærmtid og stigende krav i skolen. Der er brug for en national strategi og handlingsplan på tværs af

ministerområder, som giver os et stærkt greb om forebyggelsen - allerede fra børnene slår øjnene op

for første gang. En tidlig og fokuseret indsats er helt afgørende, hvis vi skal forebygge psykisk mistriv-

sel blandt børn og unge.

Børns Vilkår er kommet med anbefalinger til, hvor og hvordan vi gennem lovgivning, investeringer

og prioriteringer kan styrke rammerne om vores børns trivsel og udvikling. Det kræver inddragelse af

kommuner, regioner, børn og civilsamfund – og det kræver politisk mod og vilje. Den voksende psy-

kiske mistrivsel blandt vores børn og unge er ikke noget, der heler af sig selv. Den kræver handling.

Er unges fritid under pres?

Af Mette With Hagensen, formand for Børnerådet

Børn og unge har brug for fri tid og hvile, og et godt fritidsliv er afgørende for at kunne opretholde

balancen i et samfund, som stiller konstante krav om præstation på alle parametre.

I undersøgelsen Pres på ungdomslivet fra 2018 kunne vi konkludere, at flertallet af de unge føler sig

pressede af krav om at præstere, særligt i relation til uddannelsessystemet. For at kortlægge hele

ungdomslivet har vi nu sat fokus på de unges fritidsliv: Hvad er det gode fritidsliv, hvad bruger de

tiden på, og hvad vil de gerne have mere tid til?

For de unge i 9. klasse er det gode fritidsliv kendetegnet ved nære sociale relationer til venner og

familie og tid og frihed til at gøre, hvad de har lyst til. Manglen på disse faktorer er samtidig det, der

kendetegner det dårlige fritidsliv. De fleste unge har et godt fritidsliv, men mere end hver tiende

savner nogen at være sammen med, og de har hverken tid eller overskud til at lave det, de gerne vil

i deres fritid.

Børnerådets undersøgelse viser en klar sammenhæng mellem de unges oplevelse af ikke at have tid

nok til at gøre det, de har lyst til, og symptomer på mistrivsel, højere grad af ensomhed og manglen-

de livstilfredshed. Derfor er der brug for at sætte mere fokus på fritidslivet og de unges ret til selvbe-

stemmelse, rekreation og fri tid.

Vi voksne taler meget om work-life balance i relation til stress, og på samme måde bør vi tale om ba-

lancen mellem skole og fritidsliv, når vi adresserer mistrivsel og præstationspres blandt børn og unge.

Når børn udsættes for tvang i

psykiatrien

Af direktør ved Folketingets Ombudsmand, Louise Vadheim Guldberg

Ombudsmandens Børnekontor kommer ud i hele landet, når vi på vores tilsyn besøger steder, hvor

børn og unge opholder sig eller er anbragt. På tilsynsbesøgene kommer vi tæt på børnenes hver-

dag, og vi taler med dem om, hvordan de har det, og hvordan de bliver behandlet.

Børnekontoret har også besøgt landets psykiatriske afdelinger, hvor nogle af de mest sårbare børn

og unge er. Børnene og de unge er ofte i dyb mistrivsel, og deres sygdom og situation gør, at per-

sonalet indimellem må bruge tvang. Bl.a. i form af bæltefiksering.

Vores besøg har afdækket en række dilemmaer:

•

Børn under 15 år bliver tvangsfikseret, selvom udgangspunktet i lovgivningen er, at det ikke bør

ske.

Skal man vække et barn, der er faldet i søvn under fikseringen, for at gøre indgrebet så kort som

muligt, eller skal man lade barnet hvile ud?

Skal man forsøge at få forældrenes samtykke til indgrebet, eller mister barnet så nogle rettig-

heder?

Der gøres et stort arbejde i psykiatrien for at sikre, at børnene og de unge bliver behandlet med

omsorg og respekt. Det viser børnekontorets tilsynsbesøg også.

Målet bør dog hele tiden være at bruge så lidt og så skånsom tvang som muligt. Derfor er der

fortsat grund til at have et stort fokus på retssikkerheden for de børn og unge, der udsættes for

tvangsindgreb i psykiatrien.

PROGRAM

Børneombuddets dialogmøde d. 31. oktober 2019

Program fra kl. 9.30 - 12.30

Hos Børns Vilkår, Trekronergade 26, 2500 Valby

Der er kaffe og croissanter fra kl. 9.30 - 10.00

10.00

10.05

Velkomst

V/ Rasmus Kjeldahl, Mette With Hagensen og Louise Vadheim Guldberg

Venner, tid og frihed er afgørende faktorer for både trivsel og mistrivsel.

En ny undersøgelse kortlægger de unges fritidsliv.

V/ Mathilde Dieckmann og Julie Riishøj, Børnerådet

Når børn udsættes for tvang i psykiatrien

V/ Susanne Veiga , områdechef, Ombudsmandens Børnekontor

Fra præstationspres til præstationsneutrale rum. Hvad betyder samfundets

institutionaliserede rammer for psykisk trivsel og mistrivsel blandt børn og unge?

V/ Anders Petersen, lektor i sociolog, Aalborg Universitet

Pause

Hvordan sikrer vi, at danske børn og unge trives bedre?

Interview med Rasmus Kjeldahl, direktør hos Børns Vilkår

Fælles diskussion

Farvel og tak

10.20

10.35

10.55

11.25

11.45

12.30

Børneombuddet i Danmark

I 2012 besluttede Folketinget at løfte børns rettigheder ved at styrke Børnerådet og Børns Vilkår.

Yderligere blev der etableret et Børnekontor hos Folketingets Ombudsmand. De tre parter holder

løbende møder og informerer hinanden på flere niveauer. Derved får parterne indsigt i hinandens

aktiviteter og kan drage fordel af hinandens viden inden for børneområdet.

Børns Vilkår har med BørneTelefonen en ’indgangsdør’, som de fleste danske børn kender. Børne-

rådet laver undersøgelser med og om børn og er fortaler for børn. Børnekontoret ved Folketingets

Ombudsmand er en juridisk bagstopper.

Det danske børneombud består altså ikke af én instans, men af tre instanser, som hver især gør det,

de er bedst til, og tilsammen udgør en grundlæggende støtte for børnene i Danmark.