§71, Alm.del - 2019-20 - Bilag 135: § 71-tilsynets beretning nr. 8 af almen art om tilsynets virksomhed i folketingsåret 2019-20

Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2019-20
§71 Alm.del Bilag 135
Offentligt

Beretning nr.

Folketinget 2019-20

Beretning afgivet af § 71-tilsynet den 22. september 2020

Beretning

tilsynets virksomhed i folketingsåret 2019-20

Indholdsfortegnelse:

§ 71-tilsynets virksomhed generelt

1.1

Det retlige grundlag

1.2

Opgaver

1.3

Udtalelser

Indledning

Konkrete sager

Spørgsmål til ministre

4.1

Bistandsværger

4.2

Anvendelse af tvang i psykiatrien

4.3

Ungdomskriminalitetsnævnet

4.4

Tvangsindgreb som følge af covid-19

Besøg på psykiatriske afdelinger m.v.

5.1

Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling, Odense

Universitetshospital (anmeldt)

5.2

Voksenpsykiatrisk afdeling, Odense Universitetshos-

pital (anmeldt)

5.3

Sikringsafdelingen i Slagelse (anmeldt)

5.4

Holmegaardshuset (uanmeldt)

5.5.

Børne- og Ungdomspsykiatrisk afd., spiseforstyrrel-

ser, Aarhus Universitetshospital (uanmeldt)

5.6

Børne- og Ungdomspsykiatrisk afd., for unge, Aar-

hus Universitetshospital (anmeldt)

Opfølgning på tidligere besøg på psykiatriske af-

delinger m.v.

6.1

Dronning Ingrids Hospital, Psykiatrisk Afdeling A1

6.2

Psykiatrisk Center København, afsnit 6201

6.3

Psykiatrisk Afdeling Vejle, psykoseafsnit 06/07

6.4

Psykiatrisk Afdeling Middelfart, afsnit P1

6.5

Brønderslev Psykiatriske Sygehus, Ældrepsykiatrisk

Sengeafsnit N4

6.6

Bakkegårdens sikrede afdelinger Nykøbing Sjælland

6.7

Psykiatrisk Center Amager, Ældrepsykiatrisk Døgn-

afsnit E1

Møder

7.1

Møde med Folketingets Ombudsmand

7.2

Møde med Landsforeningen af Patientrådgivere og

Bistandsværger i Danmark

7.3

8.1

Kursus ved Psykiatrifonden om dialog med sårbare

borgere

Samråd

Samråd med sundheds- og ældreministeren

Oplysning om tilsynets arbejde

1. § 71-tilsynets virksomhed generelt

1.1 Det retlige grundlag

§ 71-tilsynet er udtrykkeligt nævnt i grundloven.

Grundlovens § 71, stk. 6 og 7, har følgende ordlyd:

»Stk. 6. Uden for strafferetsplejen skal lovligheden af en

frihedsberøvelse, der ikke er besluttet af en dømmende myn-

dighed, og som ikke har hjemmel i lovgivningen om udlæn-

dinge, på begæring af den, der er berøvet sin frihed, eller

den, der handler på hans vegne, forelægges de almindelige

domstole eller anden dømmende myndighed til prøvelse.

Nærmere regler herom fastsættes ved lov.

Stk. 7. Behandlingen af de i stk. 6 nævnte personer un-

dergives et af Folketinget valgt tilsyn, hvortil de pågældende

skal have adgang til at rette henvendelse.«

Bestemmelserne er baggrunden for, at man taler om Til-

synet i henhold til grundlovens § 71 eller i daglig tale § 71-

tilsynet.

§ 71-tilsynet består af 9 medlemmer.

1.2 Opgaver

§ 71-tilsynets opgaver adskiller sig fra de opgaver, som

Folketingets stående udvalg varetager. På tilsynets møder

behandles en række generelle og konkrete sager, hvorimod

tilsynet ikke behandler lov- og beslutningsforslag.

Tilsynet modtager henvendelser fra og om enkeltperso-

ner, som administrativt er berøvet deres frihed. En del af

disse henvendelser vedrører spørgsmål, som ligger uden for

tilsynets kompetence, og andre sager henvises til de admini-

strative klage- eller tilsynsmyndigheder på det pågældende

retsområde. Tilbage er et antal sager vedrørende selve be-

handlingen under frihedsberøvelsen. Tilsynet behandler dis-

se sager, som bl.a. giver anledning til at stille spørgsmål til

AX024984

§71, Alm.del - 2019-20 - Bilag 135: § 71-tilsynets beretning nr. 8 af almen art om tilsynets virksomhed i folketingsåret 2019-20

de ansvarshavende myndigheder og til anmeldte og uan-

meldte besøg på bl.a. psykiatriske afdelinger og opholdsste-

der for tvangsanbragte børn og unge.

§ 71-tilsynets besøg på psykiatriske afdelinger og andre

steder med administrativt frihedsberøvede personer kan væ-

re anmeldte eller uanmeldte, og tilsynsbesøgene er et væ-

sentligt element i tilsynets virksomhed. Som led i de almin-

delige bestræbelser på at følge med i, hvad der sker i regio-

ner og kommuner på tilsynets område, kan tilsynet også be-

søge væresteder, skoler m.v.

Ud over ordinære møder holder § 71-tilsynet også møder

med Folketingets Ombudsmand, foreninger, ministerier

m.v., ligesom § 71-tilsynet deltager i konferencer, studieture

m.v. med henblik på at få belyst emner inden for tilsynets

område.

Både de generelle og de konkrete sager er sammen med

tilsynsbesøg, møder, konferencer m.v., med til at oplyse til-

synet om, hvad der set fra den administrativt frihedsberøve-

de person selv, dennes pårørendes eller personalets synsvin-

kel er af problemstillinger på tilsynets område. Det giver an-

ledning til, at tilsynet retter henvendelse til og stiller spørgs-

mål til bl.a. ministre, regioner og kommuner.

§ 71-tilsynet bestræber sig i hele sin virksomhed på at fø-

re tilsyn med behandlingen af de personer, som administra-

tivt er berøvet deres frihed på en sådan måde, at behandlin-

gen af de administrativt frihedsberøvede personer til stadig-

hed forbedres på såvel det konkrete som på det generelle

plan.

1.3 Udtalelser

§ 71-tilsynet kommer med sin vurdering af forhold, der

vedrører behandlingen af administrativt frihedsberøvede

personer. F.eks. kan tilsynet udtale kritik og komme med an-

befalinger og henstillinger. Typisk sker det enten i forbin-

delse med behandlingen af en konkret sag eller på baggrund

af et tilsynsbesøg på f.eks. en psykiatrisk afdeling eller et

opholdssted, hvor der er administrativt frihedsberøvede per-

soner.

§ 71-tilsynet kan ikke træffe afgørelser i konkrete sager,

træffe afgørelse i en klage eller tage stilling til, om en be-

slutning om administrativ frihedsberøvelse er rigtig eller

forkert.

2. Indledning

§ 71-tilsynet har i løbet af folketingsåret 2019-20 holdt

13 møder og været på 6 tilsynsbesøg på psykiatriske afdelin-

ger og et bosted for børn og unge.

Tilsynet har i folketingsåret 2019-20 haft fokus på for-

holdene for tvangsanbragte børn og unge samt børn og unge

med spiseforstyrrelser. Enkelte af tilsynsbesøgene havde

baggrund i henvendelser fra borgere om forholdene for børn

og unge på psykiatriske afdelinger og bosteder.

De generelle og konkrete sager, der løbende har været

behandlet i tilsynet, har sammen med tilsynsbesøgene og

møderne givet anledning til, at tilsynet har rettet henvendel-

se og stillet spørgsmål til flere ministre og kommuner om

forskellige problemstillinger, som der kan læses om i det

følgende.

§ 71-tilsynets arbejde blev som så meget andet påvirket

af nedlukningen af samfundet på grund af coronakrisen. §

71-tilsynet måtte aflyse planlagte tilsynsbesøg for at undgå

at bidrage til smittespredningen, og tilsynets møder blev

gennemført online i stedet for ved fysisk fremmøde.

På trods af de udfordringer, det har medført, har § 71-til-

synet fortsat arbejdet hen over foråret og sommeren med

skriftlige henvendelser og spørgsmål til regioner, ministre

og kommuner.

3. Konkrete sager

§ 71-tilsynet udfører bl.a. dets kompetence ved at tage

imod og behandle henvendelser om forholdene for admini-

strativt frihedsberøvede personer fra enten den pågældende

person selv, dennes pårørende eller andre personer, der er i

kontakt med den administrativt frihedsberøvede person, og

tilsynet har i løbet af folketingsåret 2019-20 behandlet en

række af disse henvendelser. Tilsynet har i det forgangne

folketingsår både behandlet sager om forholdene for tvangs-

indlagte psykiatriske patienter og tvangsanbragte børn og

unge. Tilsynet har behandlet disse sager fortroligt.

4. Spørgsmål til ministre

Tilsynet har i folketingsåret 2019-20 stillet spørgsmål til

forskellige ministre. Nedenfor nævnes et udsnit af de emner,

som spørgsmålene har berørt.

4.1 Bistandsværger

§ 71-tilsynet har haft fokus på adgangen til bistandsvær-

ger.

§ 71-tilsynet har derfor stillet en række spørgsmål til

sundheds- og ældreministeren og justitsministeren, for bl.a.

at få et samlet overblik over, hvilken myndighed der har an-

svaret for at beskikke bistandsværger og vedligeholde listen

over bistandsværger og herunder at sikre, at der er adgang til

listen over bistandsværger uden for Kriminalforsorgens tele-

fontider.

§ 71-tilsynet har også stillet spørgsmål om, hvorvidt det

er hensigtsmæssigt at bruge videosamtaler mellem patienter

og deres bistandsværge.

Justitsministeren svarede bl.a.:

»I straffesager, hvor der bliver tale om at dømme en til-

talt til anbringelse eller forvaring, kan retten i medfør af

straffelovens § 71, stk. 1, beskikke tiltalte en bistandsværge,

der sammen med den beskikkede forsvarer skal bistå tiltalte

under sagen.

Efter straffelovens § 71, stk. 3, fastsætter justitsministe-

ren nærmere regler om antagelse og vederlæggelse af bi-

standsværger samt om disses opgaver og nærmere beføjel-

ser.

Justitsministeriet har den 17. december 2019 udstedt ved-

lagte bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelsen om bi-

standsværger.

Ændringen indebærer, at det fremover er Rigspolitiet,

som efter ansøgning antager et antal bistandsværger, udar-

bejder og vedligeholder en fortegnelse over de antagne bi-

standsværger samt træffer afgørelse om fratagelse af hvervet

§71, Alm.del - 2019-20 - Bilag 135: § 71-tilsynets beretning nr. 8 af almen art om tilsynets virksomhed i folketingsåret 2019-20

som bistandsværge. Den konkrete beskikkelse af en bi-

standsværge sker af retten eller af politiet.«

Justitsministeren svarede endvidere:

»Statsadvokaterne har oplyst, at det er den enkelte politi-

kreds, der administrerer bistandsværgebeskikkelser, udbeta-

ling af vederlag til bistandsværger samt underretter de rele-

vante myndigheder om bistandsværgebeskikkelse.

Den lokale anklagemyndighed sender efter domsafsigel-

sen retsbogen med bistandsværgebeskikkelsen og dommen

til de relevante myndigheder (typisk kriminalforsorgen, psy-

kiatrien, kommunen eller Samrådet for udviklingshæmmede

lovovertrædere). Anklagemyndigheden orienterer ligeledes

de relevante myndigheder, hvis der sker ombeskikkelse af

bistandsværgen.

Oplysninger om beskikkede bistandsværger registreres i

politiets sagsstyringssystem (POLSAS). Relevante myndig-

heder vil ved kontakt til politiet derfor kunne få oplysninger

om bistandsværgebeskikkelser også uden for Kriminalfor-

sorgens normale kontortid.«

Sundheds- og ældreministeren svarede bl.a.:

»Regionerne svarer samstemmende, at man ikke har erfa-

ringer med eller anvender videoløsninger i samtaler mellem

bistandsværger og indlagte patienter. Det opleves ikke at

være efterspurgt af patienter eller bistandsværger. Der er

dog mulighed for at anvende f.eks. Facetime og Skype i ste-

det for telefonsamtale, uden at personalet er involveret.

Samtaler mellem bistandsværger og patienter kan også fore-

gå ved almindelige telefonsamtaler eller ved fremmøde. Ge-

nerelt er det gældende at samtalerne skal kunne foregå i for-

trolighed.

Supplerende skal det bemærkes, at det ikke anses for en

hensigtsmæssig løsning at anvende videosamtaler som ene-

ste kommunikationsmiddel mellem bistandsværger og pa-

tienter – og for nogle patienter vedkommende slet ikke. Ved

videosamtaler vil bistandsværgen have vanskeligere ved at

få den personlige kontakt med patienten, som forudsættes i

bekendtgørelsen om bistandsværger, og dermed få tilstræk-

keligt grundlag for at hjælpe patienten inden for de områder,

som hvervet som bistandsværger omfatter. Nogle patienter

vil desuden være så dårlige, at de pga. af deres sygdom ikke

vil kunne overskue eller håndtere at skulle kommunikere via

videosamtale.

Anvendelsen af videosamtaler – i hvertfald som eneste

kommunikationsmiddel – er således næppe i overensstem-

melse med intentionerne bag hele bistandsværgeordningen.«

Se § 71-tilsynet alm. del – svar på spørgsmål 17-21, 42,

45, 48, 63 og 68-71.

4.2 Anvendelse af tvang i psykiatrien

Anvendelse af tvang i psykiatrien er et tilbagevendende

tema, som § 71-tilsynet løbende har fokus på.

Der har været initiativer til at nedbringe brugen af bælte-

fiksering, men det skal ikke betyde, at andre tvangsformer

vinder frem i stedet for.

§ 71-tilsynet har derfor spurgt ind til anvendelsen af

tvang og registreringen af tvang og til, hvor i landet det er

lykkedes bedst med at nedbringe anvendelsen af tvang på

tværs af alle tvangsformer.

Sundheds- og ældreministeren svarede bl.a. om registre-

ring af tvangsindgreb:

»Det fremgår alene af psykiatrilovens § 20, stk. 1, at op-

lysning om enhver anvendelse af tvang (understreget her),

herunder bæltefikseringer, skal tilføres afdelingens tvangs-

protokol med angivelse af indgrebets nærmere indhold og

begrundelse.

Den nærmere proces for registrering af tvang er beskre-

vet i hhv. bekendtgørelse om tvangsprotokoller og optegnel-

ser samt registrering og indberetning af tvang samt udskriv-

ningsaftaler og koordinationsplaner på psykiatriske afdelin-

ger (bekendtgørelse nr. 1342 af 2. december 2010) og vej-

ledning om udfyldelse af tvangsprotokoller (registrering af

anvendelse af tvang i psykiatrien) samt registrering af an-

vendelse af udskrivningsaftaler/koordinationsplaner (vejled-

ning nr. 9798 af 16. august 2016).«

Sundheds- og ældreministeren svarede endvidere:

»Sundhedsdatastyrelsen har i samarbejde med regionerne

og Sundhedsstyrelsen udviklet en national model til monito-

rering af anvendelsen af tvang.

Sundhedsstyrelsen offentliggør hvert halve år en monito-

rering af tvang i psykiatrien med Sundhedsstyrelsens vurde-

ring af udviklingen i anvendelse af tvang.

I monitoreringen af tvang medtages ikke data fra Sik-

ringsafdelingen. Årsagen er, at det på Sikringsafdelingen er

muligt at anvende særlige tvangsforanstaltninger, som ikke

tillades på almindelige retspsykiatriske- og psykiatriske af-

delinger, eksempelvis oppegående tvangsfiksering, jf. psyki-

atrilovens § 18 c.

Sikringsafdelingen skal dog som alle andre psykiatriske

afdelinger tilføje enhver anvendelse om tvang til Sikringsaf-

delingens tvangsprotokol. Anvendelsen af tvang skal indbe-

rettes til Sundhedsdatastyrelsen.«

Til spørgsmålet om, hvor i landet nedbringelse af tvang

fungerer bedst, svarede sundheds- og ældreministeren bl.a.:

»Danske Regioner kan oplyse, at nedbringelse af tvang i

psykiatrien er et højt prioriteret område for regionerne. Dan-

ske Regioner må dog samtidig oplyse, at den efterspurgte

oversigt ikke lader sig udarbejde, dels fordi de psykiatriske

afdelingers udgangspunkt er forskellige og dermed usam-

menlignelige, dels fordi det ikke muligt at rangordne de for-

skellige tvangsformer og på baggrund heraf at sammenligne

de enkelte afdelingers resultater.

Danske Regioner skal i stedet henvise til de partnerskab-

saftaler, som alle fem regioner har indgået med Sundheds-

og Ældreministeriet om nedbringelse af tvang i psykiatrien.

Som led heri er det aftalt, at:

– Andelen af personer som tvangsfikseres skal være halve-

ret i 2020, og

– Den samlede anvendelse af tvang i psykiatrien skal sam-

tidigt reduceres.

De fem partnerskabsaftaler afspejler, at regionerne er for-

skellige, hvad angår fysiske rammer, personalets kompeten-

cer, erfaringer og organisering. Som konsekvens er regio-

nernes initiativer og strategier for at opnå en varig nedbring-

else af tvang på de psykiatriske afdelinger forskellig.

For at følge udviklingen er der med afsæt i data fra Sund-

hedsdatastyrelsen etableret en national monitorering af ud-

§71, Alm.del - 2019-20 - Bilag 135: § 71-tilsynets beretning nr. 8 af almen art om tilsynets virksomhed i folketingsåret 2019-20

viklingen i de fem partnerskabsaftaler. Udviklingen følges

og drøftes i Sundhedsstyrelsens Task Force for Psykiatriom-

rådet. Monitoreringsrapporterne udarbejdes hver halve år og

suppleres med regionale redegørelser for status og udvikling

på de konkrete initiativer og strategier, som hver enkelte re-

gion, jf. den regionale partnerskabsaftale arbejder med.

Den seneste opgørelse monitorerer perioden 1. januar

2019 – 31. december 2019. Det ses på landsplan, at bælte-

fikseringer under 48 timer er faldet med knap 40 procent, og

antallet over 48 timer er faldet med 50 procent siden 2014.

Det vil sige, at regionerne samlet set nærmer sig målet for så

vidt angår bæltefikseringer, nemlig en halvering i forhold til

2014. En tilsvarende positiv udvikling ses desværre ikke,

når den samlede anvendelse af tvang i psykiatrien opgøres.

For en nuanceret afdækning henvises til de samlede og regi-

onsvise datasæt i monitoreringsrapporterne samt regionernes

halvårlige redegørelser.

Afslutningsvis skal det oplyses, at regionerne sideløben-

de med partnerskabsaftalerne har iværksat fællesregionale

initiativer, der har til formål at nedbringe tvang og under-

støtte partnerskabsmålene. For det første har regionerne i

samarbejde med Dansk Selskab for Patientsikkerhed gen-

nemført patientsikkerhedsinitiativet Sikker Psykiatri, https://

www.sikkerpsykiatri.dk/. For det andet har regionerne i regi

af Den Nationale Kvalitetsmodel nedsat et Lærings- og kva-

litetsteam om nedbringelse af tvang under ledelse af Region

Nordjylland, https://kvalitetsteams.dk/laerings-og-kvalitets-

teams/lkt-tvang-ipsykiatrien. Begge initiativer understøtter

målopfyldelsen i partnerskabsaftalerne.«

Se § 71-tilsynet alm. del – svar på spørgsmål 4, 6, 7, 9,

12, 30-34, 37, 38, 46, 47 og 59.

4.3 Ungdomskriminalitetsnævnet

Ungdomskriminalitetsnævnet er en ny aktør, for så vidt

angår den personkreds, som § 71-tilsynet har med at gøre –

de administrativt frihedsberøvede.

§ 71-tilsynet har på baggrund af en konkret henvendelse

stillet en række spørgsmål til justitsministeren for at få klar-

hed over rækkevidden af Ungdomskriminalitetsnævnets af-

gørelser. Som det fremgår af justitsministerens besvarelser,

falder Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser uden for

strafferetsplejen, og dermed er der tale om administrative af-

gørelser på samme niveau, som kommunerne træffer. § 71-

tilsynet kan dermed beskæftige sig med de af Ungdomskri-

minalitetsnævnets afgørelser, der går på anbringelse af børn

og unge uden for hjemmet.

Justitsministeren svarede bl.a.:

»Formålet med de foranstaltninger, som Ungdomskrimi-

nalitetsnævnet fastsætter, er at bringe barnet eller den unge

ud af sin kriminelle løbebane og ikke at placere et strafferet-

ligt ansvar.

Sagsbehandlingen i nævnet har ikke karakter af en straf-

feretlig proces, og de afgørelser, som nævnet træffer, har ik-

ke karakter af en straf.

Ungdomskriminalitetsnævnet kan efter §§ 12-14 i lov om

bekæmpelse af ungdomskriminalitet fastsætte en række for-

anstaltninger for barnet eller den unge, herunder om anbrin-

gelse uden for hjemmet.

Som det fremgår af Justitsministeriets besvarelse af 17.

november 2017 af spørgsmål nr. 128 (Alm. del) fra Folke-

tingets Retsudvalg, er det den overvejende opfattelse i den

statsretlige litteratur, at tvangsfjernelse af børn og unge fra

hjemmet uden samtykke fra forældremyndighedsindehave-

ren eller det modne barn må betragtes som en frihedsberø-

velse i grundlovens forstand, jf. bl.a. Jens Peter Christensen

m.fl., Grundloven med kommentarer (2015), side 423.

Det bemærkes, at betingelserne for anbringelse efter lov

om bekæmpelse af ungdomskriminalitet svarer til betingel-

serne herfor i lov om social service og skal administreres i

overensstemmelse hermed.

Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser om anbringelse

uden for hjemmet uden samtykke kan indbringes for Anke-

styrelsen og er undergivet de særlige regler i retsplejelovens

kapitel 43 a om prøvelse af administrativt bestemt frihedsbe-

røvelse.«

Justitsministeren svarede endvidere:

»Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at

behandlingen af de børn og unge, der underkastes frihedsbe-

røvelse omfattet af grundlovens § 71, stk. 6, ved at blive an-

bragt uden for hjemmet uden samtykke fra forældremyndig-

hedsindehaveren eller den unge selv på baggrund af en afgø-

relse fra Ungdomskriminalitetsnævnet, er undergivet § 71-

tilsynets kompetence.

Det bemærkes i den forbindelse, at anbringelse uden for

hjemmet som led i et forbedringsforløb besluttet af Ung-

domskriminalitetsnævnet sker på de samme anbringelsesste-

der, som hvis anbringelsen var besluttet af det kommunale

børn- og ungeudvalg, og hvor § 71-tilsynet i dag foretager

tilsynsbesøg.«

Se § 71-tilsynet alm. del – svar på spørgsmål 41, 54 og

56-58.

4.4 Tvangsindgreb som følge af covid-19

Som led i bestræbelserne på at inddæmme spredningen af

covid-19 (coronavirus) blev der indført muligheder i epide-

miloven for at tvangstilbageholde- og behandle personer,

som ikke kunne eller ville overholde påbud om f.eks. selv-

isolering.

§ 71-tilsynet har i den forbindelse spurgt sundheds- og

ældreministeren, hvorvidt disse hjemler har været anvendt

og i givet fald hvor mange gange – særlig med fokus på de

psykiatriske patienter.

Sundheds- og ældreministeren svarede bl.a.:

»Regler om påbud om undersøgelse, indlæggelse og/eller

isolation fremgår af bekendtgørelse nr. 368 af 4. april 2020

om undersøgelse, indlæggelse eller isolation og tvangsmæs-

sig behandling i medfør af lov om foranstaltninger mod

smitsomme og andre overførbare sygdomme i forbindelse

med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19)

(herefter »bekendtgørelsen«).

Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i lov om foran-

staltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdom-

me (epidemiloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1026 af 1. ok-

tober 2019, som ændret ved lov nr. 208 af 17. marts 2020 og

lov nr. 359 af 4. april 2020, og efter forhandling med justits-

ministeren.

§71, Alm.del - 2019-20 - Bilag 135: § 71-tilsynets beretning nr. 8 af almen art om tilsynets virksomhed i folketingsåret 2019-20

Det følger af bekendtgørelsens §§ 2-4 blandt andet, at

Styrelsen for Patientsikkerhed kan påbyde enhver, der lider

af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19), eller som formo-

des at kunne være smittet med Coronavirussygdom 2019

(COVID-19), jf. § 5, nr. 1- 3, i epidemiloven.

Det følger derudover af bekendtgørelsens § 5 blandt an-

det, at styrelsen kan påbyde enhver, der lider af Coronavi-

russygdom 2019 (COVID-19), eller som formodes at kunne

være smittet med Coronavirussygdom 2019 (COVID-19), at

lade sig tvangsmæssigt behandle.

Styrelsen skal hertil bemærke, at påbud efter disse regler

således kan udstedes til »enhver« og ikke er afgrænset til

psykiatriske patienter.

Efterkommes et sådan påbud fra styrelsen ikke, kan poli-

tiet om nødvendigt og under anvendelse af den fornødne

magt i overensstemmelse med lov om politiets virksomhed

yde bistand til undersøgelse, tvangsindlæggelse, isolation el-

ler tvangsbehandling af den pågældende, jf. henholdsvis § 2,

stk. 2, § 3, stk. 2, § 4, stk. 2, § 5, stk. 2.

Det er således alene politiet, der har kompetence til at ud-

øve magt for at sikre, at det enkelte påbud efterkommes.

Har et sådant påbud karakter af frihedsberøvelse, skal

Styrelsen for Patientsikkerhed give personen omfattet heraf

vejledning om adgang til domstolsprøvelse efter reglerne i

retsplejelovens kapitel 43 a. Det følger af bekendtgørelsens

§ 7.«

Sundheds- og ældreministeren oplyste endvidere:

»Styrelsen har i fire tilfælde brugt muligheden for at ud-

stede påbud. Der er i alle tilfælde tale om en afgørelse om,

at borgeren skal lade sig isolere. I én af sagerne er der end-

videre også udstedt påbud om undersøgelse (testning for

COVID-19).

En afgørelse vedrørte en patient indlagt på en lukket,

psykiatrisk afdeling.

En anden afgørelse vedrørte en beboer på et bosted, og

det blev til sagen oplyst, at den pågældende havde en psy-

kisk lidelse.

Den tredje vedrørte en beboer på et plejecenter, hvor det

var oplyst at vedkommende havde demens. Der var ikke

derudover oplysninger om psykisk lidelse eller tilknytning

til psykiatrien.

Den sidste afgørelse omhandlede en patient, der var ind-

lagt på et sygehus til afrusning og hvor det var oplyst, at

vedkommende færdes i stofmisbruger- og hjemløsemiljøet.

Der var ikke umiddelbart oplysninger om psykisk lidelse el-

ler tilknytning til psykiatrien i denne sag.«

Se § 71-tilsynet alm. del – svar på spørgsmål 52-53.

5. Besøg på psykiatriske afdelinger m.v.

§ 71-tilsynet tager i løbet af et folketingsår på uanmeldte

og/eller anmeldte tilsynsbesøg på f.eks. psykiatriske afdelin-

ger, sikrede afdelinger eller opholdssteder. Efterfølgende

udarbejdes der en faktuel rapport om tilsynets rundgang på

stedet, og tilsynet stiller en række opfølgende spørgsmål til

den region eller afdeling, hvor tilsynsbesøget har fundet

sted. Når spørgsmålene er besvaret, udarbejder § 71-tilsynet

en endelig rapport, hvor tilsynet giver sin vurdering af kon-

krete forhold på afdelingen. De endelige tilsynsrapporter er

offentligt tilgængelige

www.ft.dk.

på

Folketingets

hjemmeside

5.1 Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling, Odense

Universitetshospital (anmeldt)

Den 15. november 2019 aflagde § 71-tilsynet et anmeldt

tilsynsbesøg på Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling på

Odense Universitetshospital. I den endelige rapport udtalte

tilsynet:

»Tilsynet noterer sig, at afsnittet fremstod fredfyldt, lyst,

venligt og rent, og at der var en god stemning på afsnittet.

Tilsynet oplevede, at personalet var dygtige og kompe-

tente, og at der var et godt samarbejde mellem de forskellige

personalegrupper.

Tilsynet bemærker, at det er godt, at der er en ombygning

i gang af det lukkede afsnit, da det virkede lidt trangt og

trist. Tilsynet finder det positivt, at der er blevet sat skær-

mende film på vinduerne til patienternes stuer, så der er en

større grad af privatliv.

Tilsynet finder det ydermere positivt, at afdelingen har

fokus på patienternes brug af lukkede private grupper på so-

ciale netværk, og at det indgår i behandlingen.«

Hele rapporten kan læses på § 71-tilsynet alm. del – bi-

lag 112.

5.2 Voksenpsykiatrisk afdeling, Odense

Universitetshospital (anmeldt)

Den 15. november 2019 aflagde § 71-tilsynet et anmeldt

tilsynsbesøg på Voksenpsykiatrisk afdeling på Odense Uni-

versitetshospital. I den endelige rapport udtalte tilsynet:

»Tilsynet oplevede, at afsnittene fremstod slidte, og at

der bl.a. var huller i vægge og ødelagte vindueskarme.

Grundet støv fra ombygningen af afsnittene var der nogle

steder sat gummihandsker på røgalarmerne, hvilket bekym-

rede tilsynet.

Generelt fandt tilsynet, at indeklimaet på afsnittene kun-

ne være bedre, da det lugtede og luften virkede tung.

Personalet virkede kompetent og venligt, men tilsynet

fandt det uheldigt, at der i nogle tilfælde blev rullet med øj-

nene, når patienterne fortalte om deres oplevelser på afdelin-

gen.

Tilsynet tager til efterretning, at afsnittene var under om-

bygning, og at afdelingen skal flytte til det nye OUH i 2023,

hvor der kan tilbydes mere venlige og moderne forhold for

patienterne.«

Hele rapporten kan læses på § 71-tilsynet alm. del – bi-

lag 111.

5.3 Sikringsafdelingen i Slagelse (anmeldt)

Den 29. november 2019 aflagde § 71-tilsynet et anmeldt

tilsynsbesøg Sikringsafdelingen i Slagelse. I den endelige

rapport udtalte tilsynet:

»Tilsynet noterer sig, at Sikringsafdelingen i Slagelse

fremstod fredfyldt, lys, venlig og ren, og at der var en god

stemning.

Tilsynet oplevede, at personalet var dygtige og kompe-

tente, og at der var et godt samarbejde mellem de forskellige

personalegrupper.

§71, Alm.del - 2019-20 - Bilag 135: § 71-tilsynets beretning nr. 8 af almen art om tilsynets virksomhed i folketingsåret 2019-20

Tilsynet synes, det er positivt, at Sikringsafdelingen i

Slagelse indretter sig efter den ændrede patientsammensæt-

ning og f.eks. indretter et rum til computerspil af hensyn til

den nye generation af patienter.

Tilsynet finder det positivt, at kosten er udviklet ud fra

patienternes behov samt at det er muligt at bestille særlige

dagskoster og bestille kost efter aftale. Tilsynet noterer sig,

at det er positivt, at der arbejdes på at indføre en særlig ord-

ning for Sikringsafdelingens patienter henset til, at de kan

have meget langvarige indlæggelsesforløb.«

Hele rapporten kan læses på § 71-tilsynet alm. del – bi-

lag 114.

5.4 Holmegaardshuset (uanmeldt)

Den 29. november 2019 aflagde § 71-tilsynet et uanmeldt

tilsynsbesøg i Holmegaardshuset. I den endelige rapport ud-

talte tilsynet:

»Tilsynet bemærker, at Holmegaardshuset fremstod

hjemligt i dets indretning. Det var ikke alle faciliteter, der

var helt nye og moderne, men alt var funktionelt, rent og

pænt.

Tilsynet fandt det positivt, at børn og unge på institutio-

nen tilbydes en så almindelig hverdag som muligt med hus-

lige pligter, samvær, udflugter og ferier.

Personalet virkede imødekommende og venlige, og ud-

trykte tilfredshed med Holmegaardshuset som arbejdsplads

samt for muligheden for efteruddannelse.«

Hele rapporten kan læses på § 71-tilsynet alm. del – bi-

lag 113.

5.5 Børne- og Ungdomspsykiatrisk afd.,

spiseforstyrrelser, Aarhus Universitetshospital

(uanmeldt)

Den 17. januar 2020 aflagde § 71-tilsynet et uanmeldt til-

synsbesøg på Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling for

spiseforstyrrelser på Aarhus Universitetshospital. I den en-

delige rapport udtalte tilsynet:

»Tilsynet noterer sig, at afsnittet fremstod lyst, venligt og

rent samt at der var god akustik og behageligt indeklima.

Tilsynet finder det positivt, at afsnittet er opmærksom på

patienternes brug af lukkede private grupper på sociale me-

dier, og at det indgår som led i behandlingen.«

Hele rapporten kan læses på § 71-tilsynet alm. del – bi-

lag 110.

5.6 Børne- og Ungdomspsykiatrisk afd., for unge,

Aarhus Universitetshospital (anmeldt)

Den 17. januar 2020 aflagde § 71-tilsynet et anmeldt til-

synsbesøg på Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling på

Aarhus Universitetshospital. I den endelige rapport udtalte

tilsynet:

»Tilsynet noterer sig, at afsnittet fremstod lyst, venligt og

rent samt at der var god akustik og behageligt indeklima.

Tilsynet synes, det er positivt, at afdelingen arbejder med

forebyggende arbejde for at undgå tvang samt at afdelingen

italesætter den gode behandling i stedet for alene at fokusere

på nedbringelse af tvang.

Tilsynet bemærker, at akutslusen som var i stykker under

tilsynsbesøget efterfølgende er blevet repareret.«

Hele rapporten kan læses på § 71-tilsynet alm. del – bi-

lag 109.

6. Opfølgning på tidligere besøg på psykiatriske

afdelinger m.v.

Det er tilsynets praksis, at der cirka et år efter offentlig-

gørelse af den endelige rapport fra et tilsynsbesøg følges op

på rapporten over for den ansvarlige region. § 71-tilsynet

har i indeværende samling spurgt til en opfølgende status på

de kritikpunkter, som fremgik af den endelige rapport for en

række afdelinger. 1-årsopfølgningen var ved årsberetningens

afgivelse afsluttet for følgende afdelinger:

6.1 Dronning Ingrids Hospital, Psykiatrisk Afdeling A1

Den 8. juni 2017 var tilsynet på et anmeldt tilsynsbesøg

på Dronning Ingrids Hospital, Psykiatrisk Afdeling A1. På

baggrund af § 71-tilsynets endelige rapport fra tilsynsbesø-

get har tilsynet den 18. september 2019 spurgt Departemen-

tet for Sundhed i Nuuk om en status på forskellige områder.

Om opførsel af ny psykiatribygning

»Moderniseringen af de fysiske rammer for psykiatrisk

afdeling har omfattet indkøb af nye psykiatrisenge til patien-

terne, opførelse af en ny altan, hvor patienterne kan ryge, re-

paration af lamper samt maling af afdelingen.

Opførelsen af den psykiatribygning sættes i udbud i star-

ten af 2020. Bygning forventes færdig i efteråret 2022. Der

vil fortsat være 16 sengepladser i form af enestuer i bygnin-

gen. Derudover er der i den nye bygning indarbejdet en mi-

nihal med plads til rekreative muligheder samt samtalerum

samt besøgsrum.«

Om mulighed for motion for patienter på den skærmede

afdeling

»I det omfang patienten kan samarbejde omkring udgang,

kan patienten tilbydes motion i terapiens motionsrum og gå-

tur. De fysiske rammer gør det dog ikke muligt at tilbyde

udgang til er aflukket terræn eller et aflukket motionsrum.

Hvis forholdene er til det, kan der opstilles motionscykel i

den skærmede enhed og det miljøterapeutiske personale kan

igangsætte krop og bevægelse i begrænset omfang inden for

rammen af skærmen.«

Se hele Departementet for Sundheds svar på § 71-tilsynet

alm. del – bilag 10.

6.2 Psykiatrisk Center København, afsnit 6201

Den 21. marts 2018 var tilsynet på et anmeldt tilsynsbe-

søg på Psykiatrisk Center København, afsnit 6201. På bag-

grund af § 71-tilsynets endelige rapport fra tilsynsbesøget

har tilsynet den 18. september 2019 spurgt Region Hoved-

staden om en status på forskellige områder.

Om, hvornår afsnittet forventes flyttet til nye lokaler

»Indflytningen er udskudt grundet forsinkelse af bygge-

projektet Ny Psykiatri Bispebjerg.

Afsnit 6201 forventes at flytte til Ny Psykiatri Bispebjerg

i byggeriets 1. etape i foråret 2022.«

§71, Alm.del - 2019-20 - Bilag 135: § 71-tilsynets beretning nr. 8 af almen art om tilsynets virksomhed i folketingsåret 2019-20

Om tilbud af mad til patienterne

»Umiddelbart efter tilsynets besøg tog Centerledelse på

Psykiatrisk Center København kontakt til centralkøkkenet

på Rigshospitalet. Køkkenet oplyste, at det ikke er muligt at

lave speciel kost til psykiatrien.

Siden er der ansat en kostcontroller i Region Hovedsta-

dens Psykiatri, som har et tæt samarbejde med alle sengeaf-

snit og køkkener. Kostcontrolleren arbejder på at få ændret

gældende retningslinjer og dermed at få indført specialkost

til psykiatriske patienter, der skal have en anden kostsam-

mensætning end somatiske patienter.

Herudover har kostcontrolleren forberedt madsortimen-

tet, så der nu findes et bredere og mere tidssvarende udvalg

samt tilpasset portionsstørrelserne.«

Se hele Region Hovedstadens svar på § 71-tilsynet alm.

del – bilag 9 og 32.

6.3 Psykiatrisk Afdeling Vejle, psykoseafsnit 06/07

Den 23. april 2018 var tilsynet på et anmeldt besøg på

Psykiatrisk Afdeling Vejle, psykoseafsnit 06/07. På bag-

grund af § 71-tilsynets endelige rapport fra tilsynsbesøget

har tilsynet den 18. september 2019 spurgt Region Syddan-

mark om en status på forskellige områder.

Om tiltag til udskiftning af dørhåndtag

»Nej, der er foretaget en risikovurdering af dørhåndtage-

ne. De omtalte dørhåndtag er udskiftet på ældre afsnittet,

men fastholdt på de øvrige afsnit, herunder psykoseafsnit

06/07. Hvis patienter som er indlagt på afsnit 06/07 oplever

problemer med dørhåndtaget, omvikles dørhåndtaget med

en speciel tape for at sikre grebet. Vurderingen beror på, at

de konkave dørhåndtag ikke udgør et ligaturpunkt og derfor

reducerer risikoen for selvmord/selvmordsforsøg.«

Om mål med at nedbringe andre tvangsformer end

bæltefiksering

»Både afsnit 06/07, Psykiatrisk Afdeling Vejle og hele

psykiatrisygehuset har fokus på at nedbringe anvendelsen af

tvang med 50 %. Foruden bæltefiksering er det også lykke-

des afdelingen, at komme i mål i forhold til anvendelsen af

beroligende middel med tvang. Afdelingen arbejder fortsat

med at reducere anvendelsen af tvang.«

Se hele Region Syddanmarks svar på § 71-tilsynet alm.

del – bilag 8.

6.4 Psykiatrisk Afdeling Middelfart, afsnit P1

Den 23. april 2018 var tilsynet på et anmeldt besøg på

Psykiatrisk Afdeling Middelfart, afsnit P1. På baggrund af §

71-tilsynets endelige rapport fra tilsynsbesøget har tilsynet

den 18. september 2019 spurgt Region Syddanmark om en

status på forskellige områder.

Om fysiske rammer, aktivitetstilbud og personale

»Afsnittet bærer fortsat præg af pæne fysiske rammer, en

rolig atmosfære og en stabil personalegruppe, og der tilby-

des fortsat forskellige aktiviteter for patienterne, herunder

fitness og mindfulness. Der er fortsat en stabil personale-

gruppe tilknyttet afsnittet.«

Se hele Region Syddanmarks svar på § 71-tilsynet alm.

del – bilag 5.

6.5 Brønderslev Psykiatriske Sygehus, Ældrepsykiatrisk

Sengeafsnit N4

Den 14. maj 2018 var tilsynet på et anmeldt besøg på

Brønderslev Psykiatriske Sygehus, Ældrepsykiatrisk Senge-

afsnit N4. På baggrund af § 71-tilsynets endelige rapport fra

tilsynsbesøget har tilsynet den 18. september 2019 spurgt

Region Nordjylland om en status på forskellige områder.

Om samarbejdet mellem forskellige personalegrupper

»Samarbejdet mellem de forskellige personalegrupper er

fortsat godt, og siden besøget er der igangsat forskellige til-

tag i forhold til struktur og samarbejde med det formål at

gøre samarbejde mellem grupperne endnu bedre.«

Om samarbejdet mellem afsnittet og køkkenet

»Samarbejdet mellem sengeafsnittet og sygehusets køk-

ken fungerer fortsat godt, og der er stadig mulighed for at ta-

ge individuelle hensyn til kosten samt tage hensyn til patie-

nternes ønsker.«

Se hele Region Nordjyllands svar på § 71-tilsynet alm.

del – bilag 4.

6.6 Bakkegårdens sikrede afdelinger Nykøbing Sjælland

Den 14. januar 2019 var tilsynet på et anmeldt besøg på

Bakkegårdens sikrede afdelinger i Nykøbing Sjælland. På

baggrund af § 71-tilsynets endelige rapport fra tilsynsbesø-

get har tilsynet den 16. juni 2020 spurgt Region Sjælland

om en status på forskellige områder.

Om vedligehold af bygninger

»Alle Bakkegårdens sikrede afdelinger vedligeholdes lø-

bende. Der males og udbedres løbende skader og ødelæggel-

ser. På afdeling Gården er der foretaget fysiske ændringer,

således at afdelingen kan opdeles i 2 enheder, når der er sær-

lige behov f.eks. unge der er meget udadreagerende eller

som har svært ved at håndtere mange stimuli fra andre unge.

Afdelingerne i Annebergparken 45 (den gamle sikring)

bruges ikke permanent. Der er i perioder unge der har brug

for mindre rammer som ovenfor beskrevet.

I øjeblikket står afdelingerne også parate til at brug hvis

unge testes positiv for Covid-19, hvilket heldigvis ikke har

været tilfældet. Elmehuset afdeling Øst har lige været lukket

ned en kort periode for at blive malet.«

Om rekruttering

»Vi ligger langt væk fra uddannelsessteder, men rekrutte-

rer medarbejdere fra hele Sjælland. Dette kan vi kun fordi vi

ofte planlægger arbejdet i op til 24 timer (hvoraf 8 timers rå-

dighedsvagt).

Planlægning på denne måde har også fordele i forhold til

indsatsen overfor de unge, da det skaber en sammenhængen-

de dag, hvor der ikke skal ske afbræk pga. personaleskifte

midt på dagen.

Medarbejder uden pædagogisk uddannelse tilbyder vi et

uddannelsesforløb.«

§71, Alm.del - 2019-20 - Bilag 135: § 71-tilsynets beretning nr. 8 af almen art om tilsynets virksomhed i folketingsåret 2019-20

Om magtanvendelser

»Magtanvendelses indberetningerne gennemgås med den

unge. Det er ikke altid lige efter, da det kan være konfliktop-

trappende. På personalemøder er der en fast skabelon til

gennemgang af hver enkelt ung. En af de faste punkter i ska-

belonen er magtanvendelser og under dette punkt gennem-

gås evt. magtanvendelser med henblik på at finde metoder

og tiltag der kan forhindre eller begrænse magtanvendelse.«

Se hele Region Sjællands svar på § 71-tilsynet alm. del –

bilag 119.

6.7 Psykiatrisk Center Amager, Ældrepsykiatrisk

Døgnafsnit E1

Den 4. februar 2019 var tilsynet på et anmeldt besøg på

Psykiatrisk Center Amager, Ældrepsykiatrisk Døgnafsnit

E1. På baggrund af § 71-tilsynets endelige rapport fra til-

synsbesøget har tilsynet den 16. juni 2020 spurgt Region

Hovedstaden om en status på forskellige områder.

Om bæltefiksering og andre tvangsformer

»Udviklingen i brug af tvang på E1 har været faldende

fra 2016 til 2019. Der er et samlet fald på 48 pct. i perioden.

Det største fald ses for følgende tvangsformer: akut beroli-

gende medicin med tvang, tvangsindlæggelse, tvangstilba-

geholdelse og fastholdelse. Data for 2020 afspejler selvsagt

ikke et helt år, men årets første ni måneder (66 pct. af året).

Det er derfor ikke muligt at lave en egentlig sammenligning

af anvendelsen af tvang i indeværende år med tidligere år.

Det, der dog skiller sig ud for 2020, er, at bæltefiksering er

benyttet tre gange indtil videre, mens bæltefiksering ikke

har været anvendt i afsnittet siden 2016. Baggrunden for, at

bæltefiksering har været benyttet i år, er ikke et udtryk for,

at afsnittet ikke længere har fokus på forebyggelse af tvang,

men patientforløb af særlig kompleks karakter.

Der har konkret været to forskellige forløb, begge patien-

ter med demens i svær grad med BPSD (Behavioural and

Psychological Symptoms of Dementia). Begge forløb var

karakteriseret ved personfarlig adfærd. I det ene patientfor-

løb blev en medpatient og en medarbejder påført skade. Det

kan suppleres, at vanlig medicinering i disse patientforløb

kan udløse paradokseffekt; derfor er der i høj grad benyttet

miljøterapeutiske og pædagogiske tiltag. Fiksering blev be-

nyttet, da medpatienter og medarbejdere har været udsat for

væsentlig fare og skade – og andre behandlingsmuligheder

har været udtømte. Som tidligere oplyst af brev 28. marts

2019, arbejder E1 som de andre døgnafsnit på Psykiatrisk

Center Amager efter følgende principper og metoder:

– Mindstemiddelprincippet

– Safewards

– Forebyggelsesplan for hver patient

– Anvendelse af sanseintegrerende metoder

På døgnafsnit E1 er der en psykomotorisk terapeut ansat,

som understøtter den forebyggende indsats – og som tilby-

der patienterne sanseintegrerende metoder – herunder af-

spænding og aktiviteter. Siden udvalgets besøg har E1 fået

indrettet et særskilt lokale til sanserum – som bl.a. er indret-

tet med en sansestol, der er specifikt udviklet til ældre pa-

tienter. Stolen er en motoriseret gyngestol med indlejret be-

roligende musikprogrammer. Dertil er afsnittet i gang med

en ny uddannelses- og implementeringsindsats ift. at inte-

grere kognitiv miljøterapi i behandlingen. Alle medarbejde-

re i afsnittet gennemfører i den forbindelse en 6-dagsuddan-

nelse i kognitiv miljøterapi med henblik på at styrke den

faglige kvalitet i patientforløbene og forebygge tvang, og

der er netop pr. 1. aug. ansat en fast psykolog i afsnittet, der

skal være med til at styrke kognitiv miljøterapi i afsnittet.«

Om patienternes tilfredshed med maden

»Centerets leverandør af patientkost er fortsat Rigshospi-

talet/Glostrup Hospital, da centeret er forpligtet af den over-

ordnet kontrakt, hospitalet har på området. Det er ikke vores

oplevelse, at patienternes tilfredshed med maden er steget.

På grund af, at der har været utilfredshed med maden hos

patienter i psykiatrien, er det besluttet, at der nu udvikles et

særskilt madkoncept målrettet patienter i psykiatrien. Det er

forventningen – og den centrale udmelding for hele Region

Hovedstadens Psykiatri – at det nye madkoncept implemen-

teres i begyndelsen af 2021.

Psykiatrisk Center Amager har dertil igangsat et kvali-

tetsarbejde ift. at forbedre maden, der serveres i døgnafsnit.

Arbejdet består både af at styrke patientinvolvering i madbe-

stillingerne, tilbyde patienterne valgmuligheder og minimere

madspild.«

Se hele Region Hovedstadens svar på § 71-tilsynet alm.

del – bilag 129.

7. Møder

7.1 Møde med Folketingets Ombudsmand

§ 71-tilsynet holdt møde med Folketingets Ombudsmand

den 14. januar 2020. På mødet fik tilsynet lejlighed til at

møde med den nyligt tiltrådte ombudsmand, Niels Fenger,

og drøfte samarbejdet mellem Ombudsmandsinstitutionen

og § 71-tilsynet. Ombudsmandens Tilsynsafdeling og Bør-

nekontor orienterede bl.a. om, hvordan Ombudsmandens til-

synsbesøg og fokusområder i 2019 var forløbet, og om foku-

sområder for 2020. Tilsynet og Ombudsmanden drøftede

endvidere emner af fælles interesse.

7.2 Møde med Landsforeningen af Patientrådgivere og

Bistandsværger i Danmark

Den 10. marts 2020 holdt § 71-tilsynet møde med Lands-

foreningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Dan-

mark. På mødet blev forskellige konkrete problemstillinger

drøftet, herunder bl.a. overvejelser ved beskikkelse af nær-

meste pårørende, og om foreningens fremtidige økonomi.

Se svar på tilsynets opfølgende spørgsmål på § 71-tilsy-

net alm. del – svar på spørgsmål 45 og 48.

7.3 Kursus ved Psykiatrifonden om dialog med sårbare

borgere

Den 25. august 2020 afholdt § 71-tilsynet et kursus om

dialog med sårbare borgere i samarbejde med Psykiatrifon-

den. Kurset var foranlediget af tilsynsmedlemmernes ønske

om at blive bedre rustet til at tale med og hjælpe bl.a. psy-

kisk syge borgere, der henvender sig direkte til medlemmer-

ne f.eks. telefonisk.

§71, Alm.del - 2019-20 - Bilag 135: § 71-tilsynets beretning nr. 8 af almen art om tilsynets virksomhed i folketingsåret 2019-20

Der kan ofte være tale om meget svære samtaler, og til-

synsmedlemmerne efterlyste derfor konkrete værktøjer til at

kunne hjælpe borgerne bedst muligt på vej.

§ 71-tilsynet vil fortsætte med at have fokus på at ruste

tilsynsmedlemmerne bedst muligt til at kunne håndtere svæ-

re samtaler.

8. Samråd

Den 4. februar 2020 afholdt § 71-tilsynet et lukket sam-

råd med sundheds- og ældreministeren om nedbringelse af

tvang i psykiatrien.

Se samrådsspørgsmålene på § 71 alm. del – samråds-

spørgsmål A og B samt ministerens talepapir fra samrådet

på § 71-tilsynet alm. del – svar på spørgsmål 29.

9. Oplysning om tilsynets arbejde

Tilsynet har en folder, som orienterer om tilsynets kom-

petence og arbejde. Målet er, at folderen skal medvirke til at

oplyse om fokus på forholdene for administrativt frihedsbe-

røvede personer og dermed være med til at skabe opmærk-

somhed om, at administrativt frihedsberøvede personer,

hvor end de befinder sig, skal tilbydes rimelige forhold.

Folderen udleveres efter anmodning og i forbindelse med

tilsynsbesøg.

Folderen og orientering om tilsynets arbejde kan også

findes på § 71-tilsynets hjemmeside under www.ft.dk.

Julie Skovsby (S) formand, Camilla Fabricius (S), Kristian

Hegaard (RV), Trine Torp (SF), Peder Hvelplund (EL), Jane

Heitmann (V), Marlene Ambo-Rasmussen (V), Stén Knuth

(V) og Liselott Blixt (DF) næstformand.