Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2019-20
§71 Alm.del Bilag 118
Offentligt
2221312_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Sundheds- og ældreministeren
Dato: 01-07-2020
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPSAGL
Sagsnr.: 2008437
Dok. nr.: 1249012
Til Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Til Folketingets § 71-tilsyn
Orientering om arbejdet med ny tvangsmålsætning og
monitorering af nedbringelse af tvang i psykiatrien
Den nuværende målsætning om nedbringelse af tvang i psykiatrien udløber ved
udgangen af 2020. Det var derfor planen, at der skulle nedsættes en arbejdsgruppe,
som skulle komme med anbefalinger til nye målsætninger og medfølgende
monitorering af anvendelsen af tvang i psykiatrien fra begyndelsen af 2021, og at
arbejdet ville være klart inden sommerferien.
Målet var, at den nye tvangsmålsætning kunne træde i kraft, når den nuværende
målsætning udløber ved udgangen af 2020. Det må vi dog se i øjnene, at vi ikke kan
med den nuværende situation.
Derfor bliver udarbejdelsen af anbefalinger til nye målsætninger og monitorering af
anvendelsen af tvang en del af 10 års planen for psykiatrien. Hermed sikrer vi os, at
anbefalingerne bygger på et grundigt, fagligt forarbejde, som skal ses i det samlede
lys om en styrket psykiatri.
Herudover igangsætter Rigsrevisionen en undersøgelse om styring af indsatsen for at
nedbringe anvendelsen af tvang i psykiatrien. Rigsrevisionens beretningen forventes
at være klar i første kvartal 2021. De erfaringer, som Rigsrevisionen finder, er
ligeledes oplagte at inddrage i arbejdet med en ny politisk tvangsmålsætning.
Det er vigtigt at understrege, at selvom den nuværende politiske målsætning udløber
med udgangen af 2020, er Sundheds- og Ældreministeriet enig med regionerne om,
at der fortsat skal være ledelsesmæssigt og politisk fokus på at nedbringe
anvendelsen af tvang.
Sundheds- og Ældreministeriet er i dialog med Danske Regioner om, hvordan vi følger
udviklingen i regionernes anvendelse af tvang i psykiatrien fra årsskiftet, og til der
foreligger en ny politisk målsætning.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke