Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2019-20
§71 Alm.del Bilag 117
Offentligt
2219935_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Sundheds- og ældreministeren
Dato: 30-06-2020
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPSDE
Sagsnr.: 2001275
Dok. nr.: 1137135
Til:
Til de tidligere satspuljepartiers sundheds, psykiatri- og socialordførere
Sundheds- og Ældreudvalget
§ 71-tilsynet
Kære ordførere, Sundheds- og Ældreudvalg og § 71-tilsyn
Med vedtagelsen af lovforslaget om oprettelse af særlige pladser på psykiatrisk
afdeling den 2. juni 2017 blev det vedtaget, at der skal foretages en tæt monitorering
af pladserne, så det bl.a. sikres, at antallet af pladser på landsplan og regionalt
stemmer overens med ønsket og den politiske aftale.
./.
Jeg har til jeres orientering vedlagt den kvartalsvise opgørelse i den løbende
monitorering af de særlige pladser på psykiatrisk afdeling for 4. kvartal 2019 og 1.
kvartal 2020. Monitoreringen omfatter Danske Regioners indberetning til
monitorering for 4. kvartal 2019 (bilag 1) og 1. kvartal 2020 (bilag 2), der omhandler
kapacitet, personalesammensætning, visitation og sammenhæng med øvrige tilbud
mv. samt Sundhedsdatastyrelsens indberetning til monitorering af anvendelsen af
tvangsforanstaltninger på særlige pladser på psykiatrisk afdeling i 4. kvartal 2019 og
1. kvartal 2020 (bilag 3).
Der har siden etableringen af de første særlige pladser på psykiatrisk afdeling været
udfordringer med en lav belægningsprocent, og I vil i monitoreringerne kunne se, at
dette fortsat er en udfordring i nogle regioner.
Jeg har imidlertid en forventning om, at belægningsprocenterne forbedres, når de
justeringer af modellen for de særlige pladser, som jeg orienterede jer om den 15.
maj 2020, træder i kraft den 1. september 2020. Regionerne får 1. september 2020
mulighed for at anvende op til 25 pct. af særlige pladser i den alminelige psykiatri,
hvis de er ledige.
Afslutningsvist vil jeg bemærke, at der snarest igangsættes en evaluering af de
særlige pladser i psykiatrien, hvilket blev aftalt i forbindelse med vedtagelsen af
lovforslaget om oprettelse af særlige pladser på psykiatrisk afdeling den 2. juni 2017.
Både Danske Regioner og KL skal inddrages i evalueringen.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke