Endelig rapport om § 71-tilsynets anmeldte tilsynsbesøg på
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Odense
Universitetshospital, den 15. november 2019
1. Indledning
Den 15. november 2019 kl. ca. 9.30-11.30 aflagde § 71-tilsynet et
anmeldt tilsynsbesøg på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling,
Odense Universitetshospital.
Fra § 71-tilsynet deltog formand Julie Skovsby (S), Stén Knuth (V),
Marlene Ambo-Rasmussen (V), Kristian Hegaard (RV) og Trine Torp
(SF). Desuden deltog udvalgssekretær Pernille Mønnike og
udvalgsassistent Gitte Ravn Jensen.
Tilsynsbesøget blev indledt med et møde med ledende overlæge Ulla
Skov Jørgensen og oversygeplejerske Lene Granhøj. § 71-tilsynet fik
under mødet en introduktion til Børne- og Ungdomspsykiatrisk
Afdeling, og § 71-tilsynets formand Julie Skovsby præsenterede
tilsynet og sikrede sig, at patienterne havde fået besked om tilsynets
besøg og deres mulighed for at tale med tilsynet, hvis patienterne
ønskede det. Tilsynet blev herefter vist rundt på afdelingen.
2. Tilsynet udtaler
Tilsynet noterer sig, at afsnittet fremstod fredfyldt, lyst, venligt og rent,
og at der var en god stemning på afsnittet.
Tilsynet oplevede, at personalet var dygtige og kompetente, og at der
var et godt samarbejde mellem de forskellige personalegrupper.
Tilsynet bemærker, at det er godt, at der er en ombygning i gang af
det lukkede afsnit, da det virkede lidt trangt og trist.
Tilsynet finder det positivt, at der er blevet sat skærmende film på
vinduerne til patienternes stuer, så der er en større grad af privatliv.
22. juni 2020
J.nr.: 19-001429-5
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
3337 5500
www.ft.dk
Side 1 | 4