Endelig rapport om § 71-tilsynets anmeldte tilsynsbesøg på
Odense Universitetshospital, Voksenpsykiatrisk Afdeling, afsnit
P40 ø/v og P302, den 15. november 2019
1. Indledning
Den 15. november 2019 aflagde § 71-tilsynet et anmeldt tilsynsbesøg
på Odense Universitetshospital, Voksenpsykiatrisk Afdeling, afsnit
P40 ø/v og P302.
Fra § 71-tilsynet deltog formand Julie Skovsby (S), Stén Knuth (V),
Marlene Ambo-Rasmussen (V), Kristian Hegaard (RV) og Trine Torp
(SF). Desuden deltog udvalgssekretær Pernille Mønnike og
udvalgsassistent Gitte Ravn Jensen.
Tilsynsbesøget blev indledt med et møde med ledende overlæge
Sonja Rasmussen og oversygeplejerske Rikke Sveistrup. § 71-
tilsynet fik under mødet en introduktion til Voksenpsykiatrisk Afdeling,
og § 71-tilsynets formand Julie Skovsby præsenterede tilsynet og
sikrede sig, at patienterne havde fået besked om tilsynets besøg og
deres mulighed for at tale med tilsynet, hvis patienterne ønskede det.
Tilsynet blev herefter vist rundt på afdelingen.
2. Tilsynet udtaler
Tilsynet oplevede, at afsnittene fremstod slidte, og at der bl.a. var
huller i vægge og ødelagte vindueskarme.
Grundet støv fra ombygningen af afsnittene var der nogle steder sat
gummihandsker på røgalarmerne, hvilket bekymrede tilsynet.
Generelt fandt tilsynet, at indeklimaet på afsnittene kunne være
bedre, da det lugtede og luften virkede tung.
Personalet virkede kompetent og venligt, men tilsynet fandt det
uheldigt, at der i nogle tilfælde blev rullet med øjnene, når patienterne
fortalte om deres oplevelser på afdelingen.
Tilsynet tager til efterretning, at afsnittene var under ombygning, og at
afdelingen skal flytte til det nye OUH i 2023, hvor der kan tilbydes
mere venlige og moderne forhold for patienterne.
22. juni 2020
J.nr.: 19-001429-6
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
3337 5500
www.ft.dk
Side 1 | 5