Finansudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 49 (Aktstykke 99):
I brev af 17. marts har udvalget efter ønske fra Ellen Trane Nørby (V)
stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 49:
Vil ministeren redegøre for, hvordan aktstykket harmonerer med at sikre
tidlig indsats jf. Heckmanns forskning om betydningen af barnets første
1000 dage, dette set i lyset af, at svaret på spørgsmål 29 viser, at der i en
lang række kommuner er indskrevet flere 0-2 årige i dagpleje end i insti-
tution?
Svar:
Med udmøntningen af de 500 mio. kr. til bedre normeringer i 2020 får
alle kommuner bedre muligheder for at understøtte gode daginstitutioner
gennem et løft i antallet af pædagogisk personale i daginstitutionerne un-
der den kommunale forsyning, herunder daginstitutioner for 0-2-årige
under den kommunale forsyning.
Det bemærkes i øvrigt, at den nuværende regering med den indgåede af-
tale om kommunernes økonomi for 2020 samt finansloven for 2020 har
sikret et markant løft af den borgernære velfærd, blandt andet til gavn for
børnene i de forskellige tilbud på dagtilbudsområdet, herunder også de 0-
5 årige børn, som Heckmanns forskning fokuserer på. Regeringen vil
desuden fremsætte forslag om en velfærdslov, så det demografiske træk
på velfærden også fremadrettet dækkes, når der kommer flere børn og
flere ældre.
Så der er stort fokus på børnene - også de helt små - under denne rege-
ring.
19. marts 2020
Sags nr.:20/03570
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil