Finansudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 31 (aktstykke 99):
I brev af 9. marts 2020 har udvalget efter ønske fra Troels Lund Poulsen
(V) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 31:
Ministeren bedes endvidere redegøre for, om ministeren anser dette som
særligt styrkende for den samlede sammenhængskraft i Danmark
Svar:
Det tages som udgangspunkt, at spørgsmålet går på det generelle formål
med aktstykket, og skal ses i forlængelse af spørgsmål 30 samt øvrige
spørgsmål vedrørende den kommunale dagpleje.
Det har været afgørende for aftalepartierne, at der hurtigst muligt kom-
mer midler ud til kommunerne. Der er stort behov for, at der snarest
kommer mere pædagogisk personale til vores børn i daginstitutioner. Det
er kendt praksis på ministeriets område, at konkrete puljemidler priorite-
res til bestemte formål, eksempelvis puljer målrettet de kommunale fol-
keskoler og puljer målrettet daginstitutioner.
Det bemærkes i øvrigt, at nuværende regering med den indgåede aftale
om kommunernes økonomi for 2020 samt finansloven for 2020 har sik-
ret et markant løft af den borgernære velfærd, blandt andet til gavn for
børnene i de forskellige tilbud på dagtilbudsområdet. Regeringen vil des-
uden fremsætte forslag om en velfærdslov, så det demografiske træk på
velfærden også fremadrettet dækkes, når der kommer flere børn og flere
ældre.
Regeringen har således lagt en meget ambitiøs linje i forhold til at sikre
en bund under velfærden og et stort løft til børnene. Et løft, der ikke kan
genfindes under den tidligere regering. Regeringen ser investeringen i
børnene som en styrkelse af sammenhængskraften i Danmark.
11. marts 2020
Sags nr.:20/04177
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil