Finansudvalget 2019-20
Aktstk. 34
Offentligt
2117618_0001.png
Ministeren
Finansudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 27. november 2019 har udvalget efter ønske fra Sofie Carsten Nielsen
(RV) stillet mig følgende spørgsmål:
Aktstykke spørgsmål nr. 3 (aktstykke nr. 34)
Vil ministeren svare på om midlerne til pædagoguddannelsen vil kunne blive brugt
på en sådan måde, at de udmøntes som takstforhøjelse til pædagoguddannelsen
over en årrække?
Svar
Med aktstykke nr. 34 folketingsåret 2019-20 anmodes om Finansudvalgets tilslut-
ning til at omprioritere 127,5 mio. kr. i 2019 fra talentaktiviteter og nationalt kompe-
tencepanel til at styrke pædagoguddannelsen. Såfremt aktstykket tiltrædes, forde-
les midlerne mellem professionshøjskolerne på baggrund af studenterårsværk på
pædagoguddannelsen i 2018. Professionshøjskolerne vil kunne disponere frit in-
den for deres formål ved anvendelse af særtilskuddet og vil bl.a. kunne bruge mid-
lerne til indsatser, der løber over flere år. Særtilskuddet vil ikke være en takstfor-
højelse, men de afsatte midler svarer eksempelvis på baggrund af de seneste ak-
tivitetsforventninger til et løft af undervisningstaksten på knap 10 procent til ca.
45.500 kr. pr. studenterårsværk (ekskl. resultattilskud og øvrige tilskud), såfremt
institutionerne bruger midlerne over en 3-årig periode. Løftet svarer til, at pæda-
goguddannelsens undervisningstakst øges, så den ligger på niveau med undervis-
ningstaksten på læreruddannelsen, som udgør 45.000 kr. (ekskl. resultattilskud og
øvrige tilskud).
4. december 2019
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
82811
Med venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Side 1/1