Finansudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
9. september 2020
J nr.
2020-1474
Finansudvalget har i brev af 4. september stillet mig følgende spørgsmål 2 til akt-
stykke 294, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Troels Lund Poulsen (V).
Spørgsmål 2
Vil ministeren redegøre for, hvordan niveauet er for administrationsprocenten i
forbindelse med udmøntningen af de på aktstykket værende puljer i forhold til
sammenlignelige puljer, herunder om ministeren vurderer at administrationsprocen-
ten på udmøntningen af puljerne er rimelig?
Svar
Med aktstykket vil der blive afsat bevillinger til i alt tre tilskudspuljer. Disse puljer er
alle udvidelser og fremrykninger af eksisterende puljer, som blev vedtaget som en
del af Energiaftale 2018. De mest sammenlignelige puljer er derfor de puljer, som
blev afsat i forbindelse med Energiaftale 2018. For disse puljer blev administrati-
onsprocenterne fastlagt på baggrund af eksterne konsulenters review af de skøn-
nede administrative omkostninger. Reviewet blev i 1. halvår 2019 besluttet.
I denne forbindelse blev der fastlagt administrationsprocenter for de eksisterende
puljer på henholdsvis 19,0 pct. for § 29.24.10.20. Støtte til varmepumper ved skrot-
ning af oliefyr, 6,4 pct. for § 29.24.27.10. Energibesparelser i erhvervene og 7,0
pct. for § 29.24.27.20. Energibesparelser i bygninger.
For så vidt angår § 29.24.10.20. Støtte til varmepumper ved skrotning af oliefyr og
§ 29.24.27.20. Energibesparelser i bygninger blev det efterfølgende godkendt i den
pågældende forligskreds, at de skønnede administrative omkostninger blev finan-
sieret inden for de afsatte puljebeløb, mens den skønnede administration af §
29.24.27.10. Energibesparelser i erhvervene blev finansieret via den reserve til
administrative omkostninger, som blev afsat som en del af Energiaftale 2018.
Med aktstykket afsættes der administrationsmidler svarende til 7,7 pct. af det udvi-
dede puljebeløb for § 29.24.10.20. Støtte til varmepumper ved skrotning af oliefyr,
6,0 pct. af det udvidede puljebeløb for § 29.24.27.10. Energibesparelser i erhver-
vene og 5,8 pct. af det udvidede puljebeløb for § 29.24.27.20. Energibesparelser i
bygninger.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/2