Finansudvalget 2019-20
Aktstk. 251
Offentligt
2219175_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
28. juni 2020
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 5 (Aktstykke nr. 251) af
25. juni 2020 stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse EU-kommissionens forventede sagsbehandlingstid på
ansøgninger om investeringer i virksomheder i regi af Fonden.
Svar
Der er den 14. juni 2020 sendt et udkast til en såkaldt prænotifikation til EU
Kommissionen, som aktuelt drøftes mellem Finansministeriet og Kommissionen.
Det er forventningen, at en endelig godkendelse af Fonden og rammerne for dens
virke kan foreligge senest i august 2020.
Fondens enkelte investeringer vil i så fald ikke skulle godkendes hver især, med-
mindre de overstiger 250 mio. EUR per virksomhed.
Såfremt der måtte opstå behov for individuel notifikation og godkendelse, er EU
Kommissionen principielt forpligtet til at træffe afgørelse inden for 2 måneder, fra
den har modtaget en fuldstændig notifikation. I praksis har EU Kommissionen
dog et skøn ved vurderingen af, hvornår anmeldelsen anses for fuldstændig, og
EU Kommissionen kan anmode om yderligere oplysninger.
Baseret på erfaringerne med Kommissionens hurtige sagsbehandling af COVID-
19-relaterede støtteforanstaltninger, er det på nuværende tidspunkt forventningen,
at Kommissionen ved individuel notifikation af investeringer, der overstiger 250
mio. EUR, vil kunne træffe afgørelse senest 2 måneder efter, at den har modtaget
notifikationen.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk