Finansudvalget 2019-20
Aktstk. 251
Offentligt
2219044_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
29. juni 2020
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 2 (Aktstykke nr. 251) af
25. juni 2020 stillet efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V).
Spørgsmål
Hvorfor skal tildelingsretten løbe i 20 år, i lyset af, at det er meget lang tid og i og
med at den kan handles videre kan den repræsentere meget stor værdi
og vel
også lidt hæmme fremtidige kapitaludvidelser i selskabet?
Svar
Spørgsmålet må forstås således, at der med 'tildelingsretten' henvises til tegnings-
retterne.
Det fremgår af aktstykket, at "Tildelte
tegningsretter kan til enhver tid udnyttes og udløber
efter 20 år".
Det bemærkes, at der lægges op til at tegningsretterne til enhver tid i
løbet af de 20 år kan afhændes eller principielt udnyttes til at tegne aktier i modta-
gervirksomheden.
Formålet med en relativt lang tidshorisont på 20 år er at øge sandsynligheden for
at opnå et faktisk gevinstpotentiale for Fonden, samt øget sandsynlighed for en
'exit' begivenhed i perioden uden unødvendig kort frist.
Ved en ’exit’ begivenhed
vil tegningsretterne eller aktier erhvervet ved udnyttelse af tegningsretter kunne af-
hændes og gevinsten dermed realiseres.
En ’exit’ begivenhed
kunne fx være i for-
bindelse med en kapitaludvidelse, et salg af majoriteten af aktierne til en ny ejer el-
ler børsnotering.
For modtagervirksomheder med et meget udfordret kapitalgrundlag forventes det
endvidere at være en fordel med en relativ lang tidshorisont på 20 år. En lang tids-
horisont forventes at bidrage til at give Fonden bedre mulighed for at træffe en
positiv investeringsbeslutning baseret på en vurdering af det samlede potentiale
fra hhv. præferenceaktier og tegningsretter.
Med venlig hilsen
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
Aktstk. 251 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvorfor tildelingsretten skal løbe i 20 år, til finansministeren
Side 2 af 2
Nicolai Wammen
Finansminister