Finansudvalget 2019-20
Aktstk. 251
Offentligt
2230636_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
13. august 2020
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 19 (Aktstykke nr. 251) af
30. juni 2020 stillet efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V).
Spørgsmål
Mener ministeren, at hensynet til modtagervirksomhedens fremtidige
handlemuligheder er tilstrækkeligt varetaget med en periode på 20 år, hvor
Fonden eller trediemand kan udnytte en tegningsret?
Svar
I henhold til den politiske aftale om udfasning af hjælpepakker, stimuli-initiativer
og eksportinitiativer, er det et vigtigt princip for Fonden, at den genererer et afkast
til staten på investeringerne. Det fremgår endvidere af den politiske aftale, at Fon-
den skal indrettes således, at Fonden kan få del i en potentiel gevinst, hvis en virk-
somhed kommer styrket og mere værdifuld ud af krisen. Der lægges op til, at Fon-
den kan få del i gevinsten af en potentiel værditilvækst i modtagervirksomheden
gennem tegningsretter.
Det vil være op til Fondens bestyrelse at træffe konkrete investeringsbeslutninger
samt at definere en investeringspolitik, herunder vilkår for de enkelte investeringer
og tegningsretter.
Det forventes, at der for hver enkelt investering, vil blive foretaget en klassisk in-
vesteringsvurdering, dvs. især en afvejning mellem forventet afkast, forventet ri-
siko og forventet likviditet af investeringen.
For at sikre Fonden et potentielt gevinstpotentiale i forbindelse med en evt. værdi-
tilvækst i en modtagervirksomheder, vurderes det mest hensigtsmæssigt med en
forholdsvis lang tidshorisont, hvor tegningsrettighederne kan udnyttes. Der lægges
i aktstykket som udgangspunkt op til en tidshorisont på 20 år.
Formålet med en relativt lang tidshorisont vil være at øge sandsynligheden for at
opnå et faktisk gevinstpotentiale for Fonden og for indtræden af en
’exit’
begiven-
hed i perioden. Ved en ’exit’ begivenhed
forventes tegningsretterne at kunne af-
hændes eller differenceafregnes, og gevinsten vil dermed kunne realiseres. En
’exit’ begivenhed kunne fx være i
forbindelse med en kapitaludvidelse, et salg af
majoriteten af aktierne til en ny ejer eller en børsnotering.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
Aktstk. 251 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om ministeren mener, at hensynet til modtagervirksomhedens fremtidige handlemuligheder er tilstrækkeligt varetaget med en periode på 20 år, hvor Fonden eller trediemand kan udnytte en tegningsret, til finansministeren
Side 2 af 2
For modtagervirksomheder med et meget udfordret kapitalgrundlag forventes det
at være en fordel med en vis fleksibilitet for så vidt angår varigheden af tegnings-
retterne. Jo længere tidshorisont desto større forventes sandsynligheden at være
for, at Fonden har mulighed for at træffe en positiv investeringsbeslutning baseret
på en vurdering af det samlede potentiale fra hhv. præferenceaktier og tegningsret-
ter.
Det forventes, at Fonden vil kunne koble et evt. salg af tegningsretter til et salg af
præferenceaktierne, men Fonden vil også have fleksibilitet til at adskille ejerskabet
af tegningsretter fra en evt. afhændelse af præferenceaktierne.
Som følge af statsstøtte-dialogen med EU Kommissionen foreslås det, at Fonden
(men ikke evt. købere af tegningsretterne solgt af Fonden) ikke må udnytte teg-
ningsretterne, og at Fonden i stedet alene vil kunne (i) sælge tegningsretterne eller
(ii) modtage kontant differenceafregning fra modtagervirksomheden.
Det forventes således, at det alene vil være tredjemand, der vil kunne udnytte evt.
tegningsretter til at tegne nye ejerandele i modtagervirksomheden inden for en pe-
riode på 20 år.
Det forventes samtidig, at vilkårene for tegningsretterne vil være veldefinerede
med henblik på at sikre modtagervirksomhedens handlemuligheder bedst muligt.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister