Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
24. juni 2020
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 7 (Aktstykke nr. 233) af
18. juni 2020
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse kommunernes samlede serviceudgifter til det specialiserede
socialområde, ældreområdet, og sundhedsområdet i perioden 2014-2020 i budget-
ter og regnskaber, jf. også spørgsmål 10 til aktstykke nr. 162 fra september 2019? I
forlængelse af svaret bedes ministeren oplyse sit skøn for udgiftsstigningen i kom-
munerne i 2021 på området, samt KLs skøn herfor. I sit svar bedes ministeren be-
skrive metoden til at skønne over udgifterne på det specialiserede socialområde i
årene før 2018.
Svar
Udviklingen i kommunernes budgetterede og realiserede serviceudgifter i 2014-
2019 og kommunernes budgetterede serviceudgifter i 2020 på hhv. sundhedsom-
rådet, ældreområdet og det specialiserede socialområde fremgår af
tabel 1.
Det bemærkes, at en ny metode til at opgøre kommunernes udgifter til ældre og
personer med handicap mv. er taget i anvendelse i forbindelse med kommunernes
budgetlægning for 2018. Den nye opgørelsesmetode indebærer et databrud, hvor
de opgjorte udgifter til hhv. ældre og personer med handicap mv. ikke er sammen-
lignelige med tidligere års opgørelser. Det indebærer, at udgifterne til ældreområ-
det og det specialiserede socialområde i nedenstående opgørelse for 2018 og frem
ikke
kan sammenlignes med tidligere år.
Det bemærkes, at der alene er tale om en teknisk revision i forhold til at sikre
mere retvisende opgørelser af udgifterne for ældre og mennesker med handicap.
Der er således ikke tale om, at der vil ske justeringer i de faktiske udgifter, som
kommunerne bruger til hhv. ældre og mennesker med handicap.
Det har i perioden frem til og med 2017 ikke været muligt at udlede kommuner-
nes udgifter til henholdsvis ældre- og handicapområdet direkte af de kommunale
budgetter og regnskaber. Det skyldes, at de lovgivningsmæssige rammer omkring
en række kommunale ydelser ikke skelner mellem de to målgrupper. Derfor er der
i perioden før 2018 foretaget en skønsmæssig afgrænsning af udgifterne baseret på
centrale fordelingsnøgler.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk