Aktstk. 233 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om, hvordan ministeren har til hensigt at ændre på beregningen af det demografiske træk, til finansministeren

Finansudvalget 2019-20
Aktstk. 233
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

24. juni 2020

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 3 (Aktstykke nr. 233) af

18. juni 2020

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse, hvordan ministeren har til hensigt at ændre på beregningen

af det demografiske træk

–

og sund aldring

–

i lyset af resultaterne af de forsk-

ningsresultater, som præsenteres i VIVE-rapporten

”Fremtidens sundhedsudgifter

– En analyse af sund aldring, ’steeping’ og teorien om alder som ”red herring”,

Kjellberg & Ibsen, 2020, VIVE?

Svar

I Finansministeriets beregning af det demografiske træk indgår en korrektion for

delvis sund aldring. Baggrunden er, at helbredsrelaterede udgifter til personer på et

givet alderstrin er betydeligt højere for personer, der har få leveår tilbage, i forhold

til personer på samme alderstrin med flere leveår tilbage,

jf. Svar på Finansudvalgets

spørgsmål 639 (alm. del) af 21. september 2018.

Fx er hospitalsudgifterne for de 70-79-

årige, der dør i løbet af ét år, omkring 8 gange højere end for de 70-79-årige, der

har en restlevetid på mere end 3 år. Tilsvarende tendens ses både for andre alders-

grupper samt for øvrige helbredsrelaterede udgiftsområder som plejehjem, hjem-

mehjælp og medicin.

Beregningen af det demografiske træk med korrektion for delvis sund aldring in-

debærer således, at befolkningen opdeles i en gruppe, der befinder sig i den så-

kaldte terminale fase (konkret defineret i Finansministeriets beregninger som de

sidste 3 leveår) og en gruppe, der har mere end 3 leveår tilbage. Når levetiden sti-

ger, svarer det til, at en lavere andel af hver aldersgruppe befinder sig i den termi-

nale fase, hvor sundhedsudgifterne mv. er relativt høje. Når der tages højde for af-

tagende terminaludgifter i hver aldersgruppe, vokser det demografiske træk min-

dre, end hvis der ikke blev taget særskilt højde for terminaludgifterne.

Resultaterne fundet i VIVE-rapporten

Fremtidens sundhedsudgifter

–

En analyse af sund

aldring, ’steeping’ og teorien om alder som

'red herring', Kjellberg og Ibsen, 2020,

vurderes

ikke at give grundlag for at ændre Finansministeriets metode til beregning af det

demografiske træk, herunder ift. sund aldring.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

Aktstk. 233 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om, hvordan ministeren har til hensigt at ændre på beregningen af det demografiske træk, til finansministeren

Side 2 af 2

I korrektionen for delvis sund aldring i Finansministeriets beregning af det demo-

grafiske træk

–

hvor den anvendte metode altså hviler på en observeret sammen-

hæng mellem alder, restlevetid og udgiftstræk

–

indgår der en teknisk forudsæt-

ning om 3 år til død, hvilket er lavere end de 5 år, VIVE-rapporten henviser til

som en evt. grænse i korrektionen for delvis sund aldring.

Finansministeriets korrektionen for delvis sund aldring ligger ca. midt i mellem et

scenarie, hvor der forudsættes ingen sund aldring (dvs. udgifterne forudsættes

uændrede på hvert alderstrin i forhold til lønudviklingen), og et scenarie, hvor der

antages fuld sund aldring (dvs. udgifterne afhænger af restlevetiden og ikke alde-

ren som sådan). Et scenarie med fuld sund aldring anslås at undervurdere det de-

mografisk betingede udgiftspres, mens et scenarie helt uden sund aldring anslås at

overvurdere det demografisk betingede udgiftspres.

Endvidere bemærkes det til sammenligning, at De Økonomiske Råd (DØRS) fo-

retager en korrektion for delvis sund aldring på baggrund af en lignende metode.

DØRS indregner en effekt for de sidste 10 år, dvs. en større korrektion for så vidt

angår sund aldring af det demografiske træk ift. Finansministeriets beregninger.

I VIVE's rapport indgår ligeledes analyser af udgiftsudviklingen for så vidt angår

sundhed, hvor der anvendes både demografiske og ikke-demografiske faktorer,

som forklarende variable. Rapporten finder, at der historisk har været en mer-

vækst i sundhedsudgifterne til den ældre del af befolkningen, som ikke kan forkla-

res af befolkningsudviklingen og den generelle velstandsudvikling.

Ift. diskussion af indregning af mervækst, så er det grundlæggende vigtigt at holde

sig for øje, at Finansministeriets beregning af det demografiske træk ikke er en ud-

giftsprognose (altså et bud på en udgiftsudvikling). Det er derimod en mekanisk

beregning af, den demografisk betingede udgiftsvækst, hvis der kun tages ud-

gangspunkt i en forventet befolkningsudvikling og fastholdte omkostningsmøn-

stre (med korrektion for sund aldring).

Hvor meget de konkrete offentlige udgifter på et givet område

–

herunder sund-

hedsområdet

–

skal vokse er en politisk prioritering. Konkrete udgifter bliver såle-

des hverken bestemt af den demografiske træk udvikling eller andre mekaniske

faktorer. Det forhindrer derimod ikke

–

ej heller tvinger

–,

at der politisk kan prio-

riteres midler, som størrelsesmæssigt er i overensstemmelse med beregningen af

det demografiske træk

–

eller overstige dette.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister