Aktstk. 233 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om metoden til beregning af delvis sund aldring, og oplyse betydningen for det demografiske udgiftstræk, til finansministeren

Finansudvalget 2019-20
Aktstk. 233
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

24. juni 2020

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 2 (Aktstykke nr. 233) af

18. juni 2020

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for metoden til beregning af delvis sund aldring, og oplyse

betydningen for det demografiske udgiftstræk på delsektorer i hvert af årene 2021-

2025?

Svar

Væksten i det demografiske træk er et beregningsteknisk mål, der opgør, hvor me-

get ressourceanvendelsen til det samlede offentlige forbrug rent mekanisk vil æn-

dre sig, hvis befolkningen ændrer sig, og det forudsættes, at den reale udgift pr.

bruger er fastholdt uændret. Overordnet beregnes det demografiske træk på det

offentlige forbrug således ved mekanisk at sammenholde den forventede befolk-

ningsudvikling med historiske gennemsnitlige reale udgifter pr. bruger, dog med

en korrektion for delvis sund aldring,

jf. nedenfor.

Beregningen af det demografiske træk er senest opdateret som en del af det

Opda-

terede 2025-forløb, oktober 2019

med DREAM og Danmarks Statistiks Befolknings-

prognose 2019 samt nationalregnskabstal for det offentlige forbrug i 2018. Set i

lyset af Covid-19-situationen, har Finansministeriet ikke offentliggjort en mellem-

fristede fremskrivning i forbindelse med

Danmarks Konvergensprogram 2020,

hvorfor

beregningen af det demografiske træk fortsat baseres på forløbet fra oktober. Be-

regningen opdateres næste gang i forbindelse med en mellemfristede fremskriv-

ning i august 2020.

Beregningen af det demografiske træk skal generelt fortolkes varsomt, hvilket

navnligt gælder væksten fordelt på delsektorer eller udgiftsområder. Beregningen

er baseret på en række forudsætninger og skøn for befolkningsudviklingen mv.,

som er omfattet af usikkerhed. Justerede forventninger til befolkningsudviklingen

kan således have betydning for væksten i det demografiske træk.

Det bemærkes, at det demografiske træk er som udgangspunkt ikke sektorfordelt

på kommuner, regioner og stat. Finansministeriet foretager imidlertid med usik-

kerhed en grov fordeling af udgiftsområderne på det individuelle offentlige for-

brug:

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

Aktstk. 233 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om metoden til beregning af delvis sund aldring, og oplyse betydningen for det demografiske udgiftstræk, til finansministeren

Side 2 af 4



Kommuner:

Folkeskole, dagpleje, hjemmehjælp, plejehjem og beskæftigelses-

indsats.



Regioner:

Hospitaler, sygesikring og medicin.



Stat:

Undervisning (bl.a. gymnasier og videregående uddannelse, men ekskl.

folkeskole) og kultur, fritid mv.

Det kollektive offentlige forbrug fordeles med 2/3 til staten og 1/3 til kommu-

nerne. Der indregnes således ikke kollektivt offentligt forbrug til den regionale

sektor. Endeligt er øvrige sociale udgifter og øvrige sundhedsudgifter beregnings-

teknisk fordelt mellem sektorerne.

Det bemærkes i tillæg hertil, at fx kommunernes serviceudgifter vedrører de of-

fentlige udgifter i budgetmæssig/regnskabsmæssig sammenhæng, mens det offent-

lige forbrug er en udgiftspost i nationalregnskabsmæssig sammenhæng. Der er så-

ledes ikke en direkte sammenhæng mellem opgørelsen af kommunernes service-

udgifter og opgørelsen af det offentlige forbrug

–

og dermed det demografiske

træk

–

i nationalregnskabet.

Sund aldring

I Finansministeriets beregning af det demografiske træk indgår en korrektion for

delvis sund aldring. Baggrunden er, at helbredsrelaterede udgifter til personer på et

givet alderstrin er betydeligt højere for personer, der har få leveår tilbage, i forhold

til personer på samme alderstrin med flere leveår tilbage,

jf. Svar på Finansudvalgets

spørgsmål 639 (alm. del) af 21. september 2018.

Fx er hospitalsudgifterne for de 70-79-

årige, der dør i løbet af ét år, omkring 8 gange højere end for de 70-79-årige, der

har en restlevetid på mere end 3 år. Tilsvarende tendens ses både for andre alders-

grupper samt for øvrige helbredsrelaterede udgiftsområder som plejehjem, hjem-

mehjælp og medicin.

Beregningen af det demografiske træk med korrektion for delvis sund aldring in-

debærer således, at befolkningen opdeles i en gruppe, der befinder sig i den så-

kaldte terminale fase (konkret defineret i Finansministeriets beregninger som de

sidste 3 leveår) og en gruppe, der har mere end 3 leveår tilbage. Når levetiden sti-

ger, svarer det til, at en lavere andel af hver aldersgruppe befinder sig i den termi-

nale fase, hvor sundhedsudgifterne mv. er relativt høje. Når der tages højde for af-

tagende terminaludgifter i hver aldersgruppe, vokser det demografiske træk min-

dre, end hvis der ikke blev taget særskilt højde for terminaludgifterne.

Korrektionen for delvis sund aldring

–

hvor den anvendte metode altså hviler på

en observeret sammenhæng mellem alder, restlevetid og udgiftstræk

–

ligger ca.

midt i mellem et scenarie, hvor der forudsættes ingen sund aldring (dvs. udgifterne

forudsættes uændrede på hvert alderstrin i forhold til lønudviklingen), og et scena-

rie, hvor der antages fuld sund aldring (dvs. udgifterne afhænger af restlevetiden

og ikke alderen som sådan). Et scenarie med fuld sund aldring anslås at undervur-

dere det demografisk betingede udgiftspres, mens et scenarie helt uden sund ald-

ring anslås at overvurdere det demografisk betingede udgiftspres.

Aktstk. 233 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om metoden til beregning af delvis sund aldring, og oplyse betydningen for det demografiske udgiftstræk, til finansministeren

Side 3 af 4

De Økonomiske Råd (DØRS) foretager en korrektion for delvis sund aldring på

baggrund af en lignende metode. DØRS indregner en effekt for de sidste 10 le-

veår (tre år i Finansministeriets beregninger), dvs. en større korrektion for så vidt

angår sund aldring af det demografiske træk ift. Finansministeriets beregninger.

Tabel 1 indeholder en opgørelse af væksten i det demografiske træk samlet og for-

delt på delsektorer med korrektionen for delvis sund aldring og scenariet, hvor der

forudsættes ingen sund aldring. Frem mod 2025 udgør væksten i det demografiske

træk uden korrektionen for sund aldring ca. 17 mia. kr. (2020-priser, målt i forhold

til 2020), mens korrektionen for delvis sund aldring (nuværende) ca. 15 mia. kr.

Med udgangspunkt i forventningen om en fortsat gradvis stigning i levetiden i de

kommende år

–

svarende til et gradvist fald i dødeligheden på hvert alderstrin

–

sker der en ændring af fordelingen af personer i og uden for den terminale fase.

For et givet alderstrin vil en lavere andel nu befinde sig i den terminale fase, hvor

de helbredsrelaterede udgifter er væsentligt højere end for personer, som ikke er i

den terminale fase.

Tabel 1

Vækst i det demografiske træk fordelt på sektorer, 2021-2025

2021-

2025

(akk.)

Mia. kr. (2020-priser)

Korrektion for delvis sund aldring (anvendt

korrektion, hvor der tages eksplicit højde for

terminaludgifter)

Vækst i det samlede demografiske træk

Kommuner

Regioner

Stat

Ingen korrektion for sund aldring

Vækst i det samlede demografiske træk

Kommuner

Regioner

Stat

2021

2022

2023

2024

2025

2�½

�½

1�½

�½

1�½

�½

3�½

�½

5�½

1�½

�½

1�½

�½

3�½

1�½

�½

3�½

1�½

�½

8�½

6�½

1�½

Fuld korrektion for sund aldring

Vækst i det samlede demografiske træk

Kommuner

Regioner

Stat

�½

2�½

�½

2�½

1�½

�½

2�½

1�½

�½

5�½

4�½

1�½

Anm.: Væksten i det demografiske træk er opgjort i halve mia. kr. efter vanlig praksis, og derfor kan den beregnede

sum afvige fra totalen. Det demografiske træk er som udgangspunkt ikke sektorfordelt på kommuner, re-

gioner og stat. Finansministeriet foretager imidlertid med usikkerhed en grov fordeling af udgiftsområderne

på det individuelle offentlige forbrug samt en fordeling af kollektivt offentligt forbrug.

Kilde: Danmarks Statistik,

Opdaterede 2025-forløb, oktober 2019

og egne beregninger.

Aktstk. 233 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om metoden til beregning af delvis sund aldring, og oplyse betydningen for det demografiske udgiftstræk, til finansministeren

Side 4 af 4

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister