Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
24. juni 2020
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 11 (Aktstykke nr. 233) af
18. juni 2020
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse kommunernes aftalte, budgetterede og regnskabsførte
anlægsudgifter i hvert af årene 2007-2021?
Svar
Med aftalen om kommunernes økonomi for 2021 er regeringen og KL enige om
et ekstraordinært løft af anlægsrammen i 2021, så kommunerne får mulighed for
at øge investeringer og dermed understøtte beskæftigelsen. Parterne er på den
baggrund enige om, at kommunernes skattefinansierede bruttoanlægsudgifter ud-
gør 21,6 mia. kr. i 2021.
Udviklingen i kommunernes aftalte, budgetterede og realiserede skattefinansierede
bruttoanlægsudgifter i perioden 2007-2021 fremgår af
tabel 1.
I opgørelsen af aftaler og budgetter er der særskilt angivet ekstraordinære løft af
kommunernes anlægsinvesteringer, der bl.a. afspejler diskretionære fremrykninger
af kommunale investeringer med henblik på at understøtte vækst og beskæftigelse.
Det aftalte og budgetterede anlægsniveau i 2020 er således bl.a. korrigeret for, at
regeringen og KL den 26. marts 2020 indgik aftale om en række tiltag i lyset af
COVID-19.
Det følger af aftalen, at kommunerne i 2020 ekstraordinært sættes fri af de aftalte
anlægslofter. Det betyder, at kommunerne får fri mulighed for at fremrykke inve-
steringer, som alligevel skulle være udført i de kommende år, så beskæftigelse kan
understøttes her og nu. KL vurderer, at kommunerne på baggrund af aftalen kan
fremrykke investeringer for op til 2,5 mia. kr. ekskl. moms svarende til ca. 3 mia.
kr. inkl. moms som følge af ophævelsen af den kommunale anlægsramme i 2020.
Udviklingen i kommunernes aftalte bruttoanlægsudgifter skal bl.a. ses i lyset af de
ekstraordinære løft af kommunernes anlægsinvesteringer, der afspejler diskretio-
nære fremrykninger af kommunale investeringer med henblik på at understøtte
vækst og beskæftigelse.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk