Finansudvalget 2019-20
Aktstk. 21
Offentligt
2100556_0001.png
BOLIGMINISTEREN
Finansudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
6. november 2019
2019-6566
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Finansudvalget har i brev af 5. november stillet mig følgende spørgsmål, som
jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rasmus Jarlov
(KF).
Spørgsmål nr. 5:
Vil ministeren oplyse, hvilke konkrete visioner og planer menighedsrådet har
for ejendommen i lyset af at ejendommen foreslås solgt til Vor Frue Sogns
Menighedsråd efter reglerne for salg uden offentlig udbud, mere konkret
ønskes oplyst, om formålet er at få flere/bedre lokaler til de eksisterende
traditionelle kerneopgaver for et menighedsråd/kirke - eller om man påtænker
at igangsætte helt nye aktiviteter, der ligger udenfor en kirkes traditionelle
kerneopgaver?
Svar:
Som det fremgår af akt. 21 samt svaret på spørgsmål 3 til akt. 133 af 16. april
2019 skal ejendommen anvendes til bl.a. undervisning af konfirmander,
betjening af offentligheden samt en række udadvendte aktiviteter så som
konferencer, høringer, foredrag, debatter mv.
Ved afhændelse af en statslig ejendom til en anden myndighed forudsættes det,
at den pågældende myndighed sikrer overholdelse af gældende regler mv. i
forbindelse med ejendommens anvendelse. Ved den foreslåede afhændelse af
ejendommen i Fiolstræde, er det Vor Frue Sogns Menighedsråds ansvar, at
anvendelsen af bygningen sker inden for de regler og retningslinjer, der gælder
for menighedsrådets virke.
Bygningsstyrelsen har i forbindelse med besvarelsen af spørgsmålet indhentet
yderligere oplysninger om anvendelsen af ejendommen. Domprovsten for Vor
Frue Sogn har i den forbindelse meddelt, at menighedsrådet agter at benytte
minimum 75 pct. af ejendommen til sine egne formål.
Med
venlig
hilsen
Kaare Dybvad Bek