Finansudvalget 2019-20
Aktstk. 21
Offentligt
2126067_0001.png
BOLIGMINISTEREN
Finansudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
17. december 2019
2019-6566
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Finansudvalget har i brev af 11. november stillet mig følgende spørgsmål, som
jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rasmus Jarlov
(KF).
Spørgsmål nr. 17:
Det fremgår af svaret på spørgsmål 5, at domprovsten har oplyst, at minimum
75 pct. Af ejendommen skal anvendes til ”egne formål”.
Domprovsten er medlem af det 15 mand store menighedsråd
men ikke for-
mand. Vil ministeren indhente oplysning fra menighedsrådets formand om,
hvilke konkrete planer menighedsrådet har lagt for anvendelsen af bygningen,
herunder om hvor stor en del, der skal anvendes til egne formål, og en konkret
angivelse af disse formål?
Svar:
Formanden for menighedsrådet oplyser følgende:
”Menighedsrådet ser frem til med denne ejendom at kunne betjene offentlighe-
den langt bedre end i dag bla. ved afholdelse af mange forskellige kirkelige kul-
turarrangementer, herunder folkelig oplysning om kristendom og kirke, afhol-
delse af konferencer, undervisning af vore p.t. ca. 135 konfirmander (som vi
ikke har plads til i kirken og derfor må bringe andre steder hen), ligesom vi
gerne vil udvide vores musikalske tilbud med mindre koncerter med domkir-
kens kantori og organister (til hvilket formål Beckettfonden generøst har skæn-
ket os et Steinway-flygel til Domkirkens Hus). Endvidere glæder vi os til ende-
lig at få vores eget kirkekontor med al vores administration tæt på domkirken.
Indtil nu har vi boet til leje i Trinitatis kirkes sognehus. Vores museumsbutik
holder p.t. til på 2. pulpitur i domkirkens fjerneste hjørne
den vil vi også ger-
ne flytte over i Domkirkens Hus med lettere adgang for domkirkens besøgende.
Hvis vi får lov af Københavns kommune, vil vi også gerne indrette en bogcafé i
tilslutning til butikken
som mange andre domkirker ligeledes har. Samlet
omfatter ejendommen Fiolstræde 4-6 i alt 2216 etagekvadratmeter. Heraf øn-
sker vi maksimalt at udleje 25% til kirkelige søsterorganisationer og lignende
(for eksempel Københavns biskops informations- og pressetjeneste med 4 an-
satte) - måske i virkeligheden snarere blot 15-20%, nemlig 2. salen og 4 kontor-
lokaler i stueetagen.”
Aktstk. 21 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om, hvilke konkrete planer menighedsrådet har lagt for anvendelsen af bygningen, til boligministeren
2126067_0002.png
Jeg kan til udvalgets orientering oplyse, at Bygningsstyrelsen har modtaget en
henvendelse fra et medlem af menighedsrådet om anvendelsen af bygningen, jf.
vedlagte bilag.
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Kaare Dybvad Bek