Finansudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.:
E-mail:
www.stil.dk
CVR nr.:
Svar på spørgsmål 13 (Aktstykke 159):
I brev af 12. maj 2020 har udvalget efter ønske fra Troels Lund Poulsen
(V) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 13:
Vil ministeren oplyse, hvornår institutioner, som under aktstykkets ud-
møntning endnu ikke er åbnet, men bliver det i f.eks. 3. genåbningsfase,
kan forvente at modtage deres særtilskud til at dække rengøringsudgif-
terne? Vil ministeren endvidere oplyse, om disse institutioner, som
endnu ikke er åbnet når aktstykket tiltrædes, på forhånd kan få meddelt,
hvor meget de vil modtage i særtilskud, så de kan budgettere hermed un-
der deres genåbning?
Svar:
Med den politiske aftale fra den 7. maj 2020 om fase 2 af genåbningen
blev det besluttet, at de institutioner, der endnu ikke var åbnede, kunne
åbne helt eller delvist fra uge 21.
Alle institutioner har dermed fået fastsat en dato for, hvornår institutio-
nerne må genåbne helt eller delvist. Da aktstykket blev udarbejdet og
oversendt til Finansudvalget, var det ikke fastlagt endnu, om fx eftersko-
ler eller frie fagskoler ville blive inkluderet i fase to af genåbningen. Da
det nu fastlagt, at alle institutioner omfattet af de 120 mio. kr. vil være
åbnede i uge 21 i 2020, kan der foretages en konkret beregning af til-
skuddets størrelse til den enkelte institution.
Såfremt Finansudvalget tiltræder aktstykket den 14. maj 2020, vil der så-
ledes blive foretaget en beregning af midlernes fordeling, hvorefter til-
skuddet vil blive udbetalt til den enkelte institution.
13. maj 2020
Sags nr.: 20/10006