Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
13. november 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål 1 (Aktstykke 13) af
18. oktober 2019
Spørgsmål
Hvor store er besparelserne i hhv. 2019 og fra 2020 ved at nedlægge ministerpo-
sterne og et ministerium? Svaret bedes opgjort for hver minister og samlet.
Svar
Der er i forbindelse med ressortdelingen i medfør af kongelig resolution af 27.
juni 2019 anvendt faste beløbssatser for tildeling af bevilling til nye ministerposter
samt for bevillingsreduktion ved nedlagte ministerposter og sammenlægning af
ministerier. Dette blandt andet for at sikre, at der hurtigst muligt kan etableres de
nødvendige basisfunktioner i ministerierne til at betjene de nye ministre.
Beløbet der tildeles/reduceres ved nye/nedlagte ministerposter udgør 7,0 mio. kr.
årligt, mens beløbet udgør 15,0 mio. kr. ved sammenlægning af ministerier (tilsva-
rende ved oprettelse af ministerier). Disse satser afspejler en overordnet vurdering
af de basisomkostninger, som er forbundet med at drive en ministerpost og et mi-
nisterium, herunder udgifter til ministersekretariat, ministerchauffør, stabsfunktio-
ner mv.
I 2019 tildeles der bevilling med halv virkning til nye ministerposter for i alt 7,0
mio. kr., mens der ikke stilles krav om bevillingsreduktion i andre ministerier.
Dette gøres af hensyn til at sikre tid til organisationstilpasning i en overgangsperi-
ode, i de tilfælde hvor der nedlægges ministerposter eller sammenlægges ministe-
rier.
Med ovenstående tilgang vil der som følge af ressortdelingen netto være en bevil-
lingsreduktion på 22,0 mio. kr. fra 2020 og frem.
De ministeriefordelte og samlede bevillingsmæssige konsekvenser af ressortdelin-
gen fremgår af tabel 1 nedenfor.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk