Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
1. april 2020
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 2 (Aktstykke nr. 125) af
30. marts 2020
Spørgsmål
Hvilke beregninger eller analyser har Finansministeriet lavet som viser, at både en
ophævelse af anlægsloftet og frigivelse af Landsbyggefondens midler er fornuftigt?
Svar
I Danmark og mange andre lande præges økonomien i øjeblikket af COVID-19.
Det stiller krav til, at alle dele af den offentlige og private sektor bidrager til at
holde hånden under dansk økonomi og hjælper danske lønmodtagere.
Til det formål har regeringen bl.a. ekstraordinært besluttet at sætte kommunerne
og regionerne fri af de aftalte anlægslofter i 2020. Det betyder, at kommunerne og
regionerne får fri mulighed for at fremrykke investeringer, som alligevel skulle
være udført i de kommende år, så beskæftigelse kan understøttes her og nu.
Det kan dertil bemærkes, at regeringen ikke har fremlagt planer
om at ”frigive
Landsbyggefondens midler”. Anvendelsen af Landsbyggefondens midler er dog et
relevant værktøj at drøfte med Folketingets partier i lyset af den ekstraordinære si-
tuation.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk