L 124/36
DA
Den Europæiske Unions Tidende
20.5.2003
KOMMISSIONEN
KOMMISSIONENS HENSTILLING
af 6. maj 2003
om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder
(meddelt under nummer K(2003) 1422)
(EØS-relevant tekst)
(2003/361/EF)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER,
som henviser til traktaten om oprettelse af Det Europæiske
Fællesskab, særlig artikel 211, andet led, og
som tager følgende i betragtning:
(1)
den økonomiske udvikling, som der gives mulighed for i
artikel 2 i bilaget til den nævnte henstilling, bør der tages
hensyn til en række fortolkningsvanskeligheder, som har
vist sig i forbindelse med anvendelsen af den, samt til de
bemærkninger, som virksomhederne har fremsat. Under
hensyn til det antal ændringer, der skal foretages i
henstilling 96/280/EF, bør henstillingen, også af klar-
hedshensyn, erstattes af en ny henstilling.
I en beretning, som Kommissionen i 1992 forelagde
Rådet, efter at Rådet (industri) på sit møde den 28. maj
1990 havde anmodet herom, havde Kommissionen fore-
slået at begrænse antallet af definitioner af små og
mellemstore virksomheder, der anvendes på fællesskabs-
plan. Kommissionens henstilling 96/280/EF af 3. april
1996 vedrørende definitionen af små og mellemstore
virksomheder (
1
) var baseret på en forestilling om, at det
kan skabe inkonsekvenser, at der findes forskellige defi-
nitioner på fællesskabsplan og på nationalt plan. Man
fandt, at i et indre marked uden interne grænser bør
behandlingen af virksomhederne være baseret på et sæt
fælles regler. Det er så meget mere nødvendigt at fort-
sætte denne strategi, som der er en omfattende veksel-
virkning mellem de nationale foranstaltninger og fælles-
skabsforanstaltningerne til støtte for mikrovirksomheder,
små og mellemstore virksomheder (SMV'er), f.eks. med
hensyn til strukturfondene og inden for forskning, idet
man også bør undgå, at Fællesskabet målretter sine
foranstaltninger mod en bestemt kategori af SMV'er, og
medlemsstaterne målretter deres mod en anden. Desuden
fandt man, at hvis Kommissionen, medlemsstaterne, Den
Europæiske Investeringsbank (EIB) og Den Europæiske
Investeringsfond (EIF) anvender samme definition, vil det
styrke konsekvensen og effektiviteten i forbindelse med
politikker, der har SMV'er som målgruppe, og dermed
begrænse risikoen for konkurrenceforvridning.
Henstilling 96/280/EF har fundet bred anvendelse i
medlemsstaterne, og definitionen i bilaget dertil er bl.a.
blevet overtaget i Kommissionens forordning (EF) nr. 70/
2001 af 12. januar 2001 om anvendelse af EF-traktatens
artikel 87 og 88 på statsstøtte til små og mellemstore
virksomheder (
2
). Ud over den nødvendige tilpasning til
(3)
Det bør præciseres, at begrebet virksomhed i henhold til
traktatens artikel 48, 81 og 82 som fortolket af De Euro-
pæiske Fællesskabers Domstol omfatter ethvert foreta-
gende, uanset dets retlige form, der udøver en økono-
misk aktivitet, herunder især foretagender, der i form af
enkeltmandsvirksomheder eller familievirksomheder
udøver en håndværksmæssig aktivitet eller andre aktivi-
teter, samt personselskaber eller foreninger, som regel-
mæssigt udøver en økonomisk aktivitet.
(4)
(2)
Kriteriet om antallet af beskæftigede personer (herefter
»kriteriet om antallet af beskæftigede«) er uden tvivl
fortsat et af de vigtigste, og det må betragtes som hoved-
kriteriet, men det er nødvendigt at indføre et supple-
rende finansielt kriterium for at tage højde for en virk-
somheds reelle betydning, dens resultater og dens stilling
i forhold til konkurrenterne. Det er imidlertid ikke
ønskeligt at indføre omsætningen som det eneste finan-
sielle kriterium, navnlig fordi virksomheder inden for
handels- og distributionssektoren ifølge deres natur har
en større omsætning end fremstillings-sektoren. Omsæt-
ningskriteriet bør således kombineres med den samlede
balance, som afspejler en virksomheds generelle økono-
miske formåen, idet der dog skal være mulighed for, at
et af disse to kriterier kan overskrides.
(5)
(
1
) EFT L 107 af 30.4.1996, s. 4.
(
2
) EFT L 10 af 13.1.2001, s. 33.
Tærsklerne for omsætningen vedrører virksomheder med
meget forskellige økonomiske aktiviteter. For ikke i
urimelig grad at begrænse fordelene ved at anvende defi-
nitionen bør der foretages en ajourføring, hvor der tages
hensyn til både pris- og produktivitetsudviklingen.