Finansudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 5 (aktstykke 99):
I brev af 27. februar 2020 har udvalget efter ønske fra Troels Lund Poul-
sen (V) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 5:
Vil ministeren oplyse, hvorfor aktstykket som følger af aftalen mellem
regeringen og Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og
Alternativet har besluttet, at aftalen om normeringsløft udelukkende om-
fatter kommunale, selvejende, udliciterede daginstitutioner samt puljein-
stitutioner, og hvorfor normeringsløftet ikke gælder privatinstitutioner
og private pasningsordninger?
Svar:
Det har været afgørende for aftalepartierne, at der hurtigst muligt kom-
mer midler ud til kommunerne. Der er stort behov for, at der snarest
kommer mere pædagogisk personale til vores børn i daginstitutioner. Det
er kendt praksis på ministeriets område, at konkrete puljemidler priorite-
res til bestemte formål, eksempelvis puljer målrettet de kommunale fol-
keskoler og puljer målrettet daginstitutioner.
Den konkrete udmøntning af midlerne for 2021 og frem er endnu ikke
aftalt mellem aftalepartierne.
Det bemærkes i øvrigt, at den nuværende regering med den indgåede af-
tale om kommunernes økonomi for 2020 samt finansloven for 2020 har
sikret et markant løft af den borgernære velfærd, blandt andet til gavn for
børnene i de forskellige tilbud på dagtilbudsområdet. Regeringen vil des-
uden fremsætte forslag om en velfærdslov, så det demografiske træk på
velfærden også fremadrettet dækkes, når der kommer flere børn og flere
ældre.
11. marts 2020
Sags nr.: 20/03538
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil